Dansk Armenier mission
Juni 2026
Hertil – og så endda længere
Af sognepræst
Michael Thomsen, formand
Dansk Armeniermission mangler penge til arbejdet – faktisk så mange, at vi lige nu kun kan se frem til at eksistere til og med 2027. Vi sætter egenkapitalen ind og håber, at indsamlingsbudgettet holder.
Vi har nemlig solgt vores lejlighed i Jerevan for at skabe midler til driften af søndagsskoler. Derfor har vi måttet finde andre lokaliteter til My Planet og vore ansatte. Dette er heldigvis lykkedes i fint samarbejde med en kirke i Jerevan og biskop Vrtanes.
Derfor regner vi med, at de søndagsskoler, vi støtter økonomisk, kan fungere resten af 2026 og hele 2027. Vi har i 2025 og 2026 måttet undlade at begynde alt for mange nye søndagsskoler og har heller ikke kunnet forlænge aftaler med igangværende søndagsskoler.
kirke og lokale frivillige kræfter har søgt nye veje for at skaffe de nødvendige økonomiske midler, fordi man ikke vil undvære en søndagsskole i byen. Det er særdeles opmuntrende at se, hvorledes både nød og begejstring får mennesker til at bede og handle i håb om fortsat at have søndagsskole i byen.
Efter danske forhold er det jo ikke store summer, der behøves, men efter armenske forhold kan det være svært at skaffe de nødvendige midler. Dog prøver man, og der dukker flere og flere historier op om, at det lykkes.
Dansk Armeniermission kan ikke være søndagsskolernes sikkerhedsnet for al fremtid
Dansk Armeniermission kan ikke være søndagsskolernes sikkerhedsnet for al fremtid, så det er en stor velsignelse, at hvad vi har været med til at begynde, faktisk også kan leve og vokse, når vi ikke længere kan være en del af det. Vi vil fortsat gerne være en del af søndagsskolearbejdet i Armenien, og vi vil rigtig gerne være med til at sætte noget i gang, hvor midlerne er små eller helt mangler. Derfor beder vi stadig om penge fra vore danske støtter og interesserede.
Således er der landsbyer uden for Jerevan, hvor søndagsskolerne har måttet lukke, da der ikke var penge til driften. Dog har søndagsskolesuccesen nogle steder medført, at den lokale
Læs mere andre steder i bladet om velsignelserne i søndagsskolerne og muligheden for at støtte dem.
Små historier om store ting
Noget af det, der giver os stor glæde ved bestyrelsesarbejdet i Dansk Armeniermission, er alle de beretninger, vi modtager: Børn og voksne, der fortæller om, hvad det betyder for dem at være med i en søndagsskole eller i My Planet. Det er en kilde til taknemmelighed. Nedenfor deler vi nogle glimt.
Johannes Birk Christophersen og Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, medlemmer af DAMs bestyrelse
Seks drenge ved døren i Etchmiadzin
I januar 2025 blev en ny søndagsskole dannet i Etchmiadzin. Byen, hvor den armenske kirkes hovedsæde ligger. Her mødes en stor gruppe børn, der oprindeligt kommer fra Martuni i Artsakh, men som efter fordrivelsen fra Nagorno-Karabakh i september 2023 nu bor i Armenien. Armavir Stift har stillet en veludstyret, stor sal til rådighed for gruppen, og den tæller nu også lokale børn fra selve Armenien. Vi glæder os særligt, fordi dette er den første CDAM-søndagsskole nogensinde i Etchmiadzin! Søndagsskolelærer Emma Gevorgyan fortæller:
»For nylig deltog jeg i gudstjenesten, og seks drenge fra Artsakh kom sammen med en bedstemor.
Bedstemorens svigersøn blev dræbt under den seneste krig, og familien er siden blevet fordrevet fra Artsakh. Vi havde gennemført et traumeforløb med hende, og i den forbindelse fortalte hun, at hun ønskede at føre sine børnebørn til Gud. Samtidig var deres mor ikke glad for, at de deltog. Her opdagede jeg, at to af de seks børn, hun kom i kirke med, var hendes egne børnebørn. Det gjorde mig glad.
Nu kommer de to børnebørn – sønner af den afdøde svigersøn – sammen med deres fire venner i vores søndagsskole, og det med stor glæde. To piger er også begyndt at komme for nylig. De sagde: »Vi ville virkelig gerne gå et sted som dette, men vi Fortsættes på næste side
Af
Jeg så dem stå ved døren for at blive lukket ind.
vidste ikke, at det fandtes. Nu er der 35 børn i vores gruppe.«
Historien peger også på noget bredere i Armenien: I mange familier er det bedsteforældrene, der bærer en levende kristen praksis med bøn og gudstjeneste, mens forældregenerationen ofte er præget af tiden under Sovjetunionen og har et mere distanceret forhold til kirken.
Det betyder, at troen nogle steder lever videre gennem bedsteforældrene – og nogle gange springer en generation over. Midt i dette bliver søndagsskolen et vigtigt sted, hvor børn selv kan lære den kristne tro at kende – også for dem, der efter fordrivelsen skal finde nye fæl-
lesskaber og en ny hverdag. Flere af børnene sætter selv ord på, hvad søndagsskolen betyder for dem:
»Det er meget vigtigt for mig, at komme, for her lærer jeg at forstå og udvikle mig selv.«
»Jeg kommer med stor glæde og lærer Jesus Kristus og Guds ord at kende.«
»Før forstod jeg ikke noget, men nu er det anderledes.«
»Efter fordrivelsen var det svært at finde venner. Søndagsskolen er blevet et lys for os.«
Desuden er flere børn i Etchmiadzin begyndt at deltage i gudstjenesterne, og flere har givet udtryk for, at de ønsker at blive døbt.
Mødet med børnene giver fornyet energi i Tsaghkahovit
I Tsaghkahovit blev en søndagsskole forbudt at være på skolen – og måtte flytte. Tsaghkahovit er en lille landsby i Aragatsotn Stift. Dansk Armeniermission har støttet stiftets søndagsskoler i en lang årrække, og mange børn har haft glæde af aktiviteterne. Men i takt med faldende gavetal har DAM været nødt til at stoppe støtten til aktiviteter. Det har været vores håb, at søndagsskolerne kunne fortsætte alligevel. Det er heldigvis sket flere steder. Historien om Tsaghkahovit er dog endnu bedre end det. Her er lærerne fra en søndagsskole nemlig gået sammen om at oprette en ny Søndagsskolehelt på eget initiativ og uden økonomisk støtte.
Elya Parvanayan, en af søndagsskolelærerne, fortæller:
»Vi har undervist i Light to Kids i næsten 15 år. Fra begyndelsen og helt indtil i dag har vi arbejdet som et team på tre. To af os har selv været elever i søndagsskolen, den tredje var vores lærer, så vores forbindelse til kirken begyndte lige der - i søndagsskolen. Vi forstår vigtigheden af at lære om den kristne tro fra en tidlig alder.
Vi har også undervist i den armenske kirkes historie i offentlige skoler. Da dette emne sidste år blev
fjernet fra skolepensum, indså vi, at den eneste mulighed for at udfylde det hul, det efterlod, er at give kristen oplæring gennem søndagsskolerne.
Så selvom der ikke var økonomisk støtte til aktiviteterne, så vi et stort behov for at åbne en ny søndagsskole i Tsaghkahovit. Landsbyen er mere lukket og kompleks i sin natur og præget af uskrevne love og stereotyper.
Begyndelsen var god, vi fik lov at være i et lokale på skolen og vi fik kontakt til mange børn. Men i løbet af året forbød de, at vores møder kunne blive afholdt på skolen. Vi blev tvunget til at flytte til et andet område. Det betød, at langt færre børn havde mulighed for at deltage.
På trods af forhindringer oplever vi, at opgaven er som en stor opmuntring. Vi supplerer hinanden godt: én tager sig af dagens mere krævende og seriøse undervisning, en anden bidrager med lege og aktiviteter, og en tredje formidler dagens budskab. Heldigvis har vi et tæt samarbejde med forældrene, som støtter børnene i at komme.
Selvom vi lærere ofte er trætte sidst på ugen, når vi mødes til søndagsskole – nogle gange efter undervisning i to grupper – giver børnenes engagement og fællesskab fornyet energi. Vi går derfra med glæde og med forventning til næste gang, vi mødes. Vi fortsætter vores arbejde med den samme dedikation og med håb til Gud.«
Fortsættes på næste side
Elya Parvanayan har spurgt nogle af deltagerne om, hvordan de kom i kontakt med søndagsskolen og hvad de har lært. Læs med her:
»Jeg plejede at gå i kirke nogle gange, lytte til prædikener, tale med præsten. Da jeg første gang hørte om søndagsskolen, tænkte jeg over, om det var værd at gå derhen eller ej. Så sagde min mor, at jeg skulle gå derhen med min bror. Jeg kom og blev den mest aktive deltager i gruppen. Jeg deltager med glæde og prøver at tage mine venner med. Det lykkedes mig at få nogle af mine klassekammerater med, og jeg prøver stadig at få flere med. Efter at være blevet medlem af gruppen, er jeg blevet mere lydhør og hjælpsom. Det har stor betydning
for mig at læse i Bibelen. Historien om Samson gjorde særligt indtryk på mig. Hans eksempel har lært mig at holde de løfter, jeg giver.«
Artak Kirakosyan, 13 år
»I starten var vi kede af, at vi skulle holde 2 timers pause fra vores leg på en fridag og gå i søndagsskole. Men så fandt vi ud af, at søndagsskolen var anderledes, end vi forestillede os. Vi snakker, får nye venner, får viden og spiller spil. I vores familie fejrede vi ofte kirkelige helligdage og så kristne film, men vi forstod ikke betydningen og essensen af højtiderne. Mange spørgsmål forblev ubesvarede. Nu kender jeg allerede betydningen af flere helligdage, jeg lytter omhyggeligt til mine lærere og til præsten, så jeg kan fortælle det videre derhjemme. Før diskuterede jeg meget med mine jævnaldrende og opførte mig aggressivt. Nu prøver jeg at være
mere lyttende og forklare uden at diskutere. Ikke altid, selvfølgelig, men det virker tit. Jeg håber, at jeg en dag vil overvinde al aggression.«
Gevorg og Karen Mkrtchyan, 14 og 11 år
»Jeg hørte om søndagsskolen fra præsten og blev nysgerrig efter at se, hvad det var. Jeg er meget aktiv af natur, og det er svært at sidde stille til møder
og lytte. Men emnerne er interessante, og jeg bruger min ophobede energi på de aktiviteter, vi laver. Nogle gange sammenligner jeg mig selv med en bibelsk person. Det bedste eksempel for mig er Kristus. Jeg prøver at være ydmyg i livet ved at følge hans eksempel.«
Monte Kirakosyan, 9 år
My Planet – et sted, hvor noget er anderledes
I My Planet mødes børn og voksne med særlige behov sammen med deres forældre. Her er der også plads til samtale og fællesskab. Susanna Ter-Hovhannisyan, der har været med i søndagsskolearbejder helt fra begyndelsen, mødes hver tirsdag med forældregruppen i My Planet. Hun fortæller:
»For nylig sagde en af forældrene i My Planet: »Der er virkelig noget særligt ved dette sted. Mit barn har deltaget i andre tilbud for udviklingshæmmede, hvor han ofte bare sad som i en døs. Det har han aldrig gjort her – ikke i de tre år, vi er kommet.«
Det fik os til at standse op og spørge: Hvad er det, der gør stedet anderledes? Måske hænger det sammen med, at vi her læser i Bibelen og ta-
Små historier kan godt handle om meget store ting. Om håb og fællesskab. Om tro og liv. Søndagsskolearbejdet i Armenien sætter sig spor i
ler sammen om det, vi læser. At vores fælles omdrejningspunkt er Kristus – og at vi tror, at han er til stede iblandt os.
Samtalerne stopper ikke ved børnene. Også blandt forældrene opstår der en udveksling om tro og hverdag. Jeg opfordrer ofte til, at man gør det til en vane at læse i Bibelen dagligt.
Nogle siger, at det er nok at kende budene og at man derfor ikke behøver at læse i Bibelen så ofte. Andre er uenige og fortæller, hvordan Guds ord forandrer dem, når de læser det.
I fastetiden delte vi små bønneark ud med ordene »Herre, forbarm dig«. Vi læste sammen, og flere blev berørte. Mange tog arkene med hjem og gav udtryk for, at de ville bruge dem i deres daglige liv.«
menneskers liv. Det er en glæde at få lov at være med.
Vil du hjælpe os med at støtte søndagsskoler i Armenien? Læs mere på side 11
At såre og hele et folk
Af Jørgen Sejergaard, medlem af Dansk Armeniermissions bestyrelse
Salt i såret
Et aktuelt emne i Armenien er det, der lige nu sker i Nagorno-Karabakh, hvorfra 120.000 armenere blev fordrevet i 2023 efter at de og deres forfædre havde levet dér i mindst 1700 år. Dette område er på 4400 kvadratkilometer, dvs. på størrelse med Fyn og Lolland tilsammen. Det er således et ældgammelt armensk kulturområde med gamle armenske kirker og de særlige armenske korssten, mindesten, som findes mange steder i landet. Fordrivelsen af armenerne er et åbent sår i den armenske folkesjæl. I de 130 år fra 1893 til 2023 har armenerne mistet 4 ældgamle armenske kulturområder, to ved massakrer, nemlig Kilikien (18931896) og Anatolien (1915-1918), og to ved fordrivelse, Nachitchevan (1920-1990) og Nagorno-Karabakh (2020-2023). Det er o. 80 % af deres gamle landområder. Hvordan ville vi danskere ikke have det, hvis vi var blevet massakreret eller fordrevet fra 80 % af vores land de sidste 133 år? Én ting er, at fjenden har tilføjet en et åbent sår. Noget andet er, at fjenden også hælder salt såret, og noget tredje er, at ingen myndigheder protesterer. De nye aserbaidjanske magthavere har ikke alene fængslet de tidligere myndighedspersoner i Karabakh under kummerlige vilkår, men ødelægger også de armenske mindesmærker. Korsstenene hugges i stykker, og kirkerne bygges om til moskeer eller tømmes bare. Hverken den armenske regering eller nogen andre regeringer protesterer. Det er som at gnide salt i såret! Vesten har brug for Aserbaidjans olie, og Armenien har brug for, at fredsaftalen med Aserbaidjan gennemføres i praksis. Aserbaidjan spiller sine kort godt, og Armenien er sorteper. Mange almindelige borgere i Armenien er meget vrede over denne udvikling. Den dag, Vesten ikke længere er afhængig af Mel-
lemøstens olie, vil disse lande måske træde klarere op imod overgrebene mod det armenske folk og dets kultur.
Plaster på såret
Selv om ødelæggelsen af de armenske kulturminder ikke får den store opmærksomhed i Vesten, så er der sket noget andet, som har meget stor betydning. EU har siden 2024 støttet både Georgien, Armenien og Aserbajdsjan økonomisk, men pengenes anvendelsesområder er forskellige for de tre lande. Hvis man klikker ind på nedenstående undersider af EU’s hjemmeside, kan man se, at Georgien og Armenien også får støtte til militæret, hvorimod Aserbajdsjan ikke får støtte til sit militær. EU har således ikke kun vedkendt sig, at Georgien og Armenien er truede nationer, som skal støttes militært, men har også handlet på denne indsigt. Det er glædelige nyheder.
Fuld heling
DAM glæder sig over, at Armenien og Georgien får støtte til deres overlevelse som selvstændige stater. Samtidig peger vi på et større mål: at alle armeniere - uanset deres politiske og militære situation – kommer til tro på Jesus som frelser og Herre og således får del i det eneste rige, som skal bestå til evig tid, nemlig Guds rige. Det er dette, som Armeniens folkekirke og DAM arbejder for, når vi står sammen om at oprette søndagsskoler. Mange tusinde børn vil gerne deltage. Der er også mange medarbejdere, men vi mangler de økonomiske midler til at opretholde og udvide arbejdet. Vi behøver mange penge og trofaste givere. Mange organisationer arbejder for Armeniens vel i denne verden, men kun få arbejder for at give armenierne andel i den kommende verden. Det kan man ikke få offentlig støtte til. Her er det kun de varme hjerter, der ser behovet og handler på det.
Kilder:
www.consilium.europa.eu/en/policies/ georgia www.consilium.europa.eu/en/policies/ armenia www.consilium.europa.eu/en/policies/ azerbaijan
En armensk bøn
Af Per D. Pedersen, sognepræst i Kingos Kirke, København
Faderens visdom, Jesus!
Giv mig visdom til at tænke og tale og gøre det gode for dit ansigt til hver en tid, frels mig fra onde tanker, ord og gerninger, og forbarm dig over dine skabninger og over mig, mangesynder.
Hver formiddag samles de studerende på præsteuddannelsen i den store gang på det teologiske fakultetet. De er klædt i sorte kjoler. Der er stil over det! De står i rækker på tre, lægger hænderne sammen foran brystet og siger denne bøn højt og højtideligt i kor. Midt i en dagligdag præget af videnskabelighed og argumentationskæder.
Giv mig visdom, Jesus!
Når bønnen er bedt, er der buttede bedstemor-damer, der uddeler æblejuice og friturestegt brød med fyld af kartoffel og krydderurter. De studerende gumler lystigt. Legemet skal også have sit, så de er klar til endnu en runde undervisning.
Bønnen er skrevet omkring år 1160 af Nerses den Nådefulde. Han er den armenske kirkes Grundtvig. Det vil sige, at han er til stede overalt. Han har præget teologien og gudstjenesten og hele horisonten for alt, hvad der foregår i kirken. En gudsbenådet poet.
De studerende går til undervisning og til eksamen. Dér bliver de bedømt på hvad de ved. Det der tæller er deres kundskab. Og det er som det skal være.
Bønnen på armensk
Samtidig får de også i løbet af uddannelsen hver eneste dag lagt en bøn ind i hjertet. En bøn om visdom. Og visdom er mere end viden.
Bønnen drejer sig om godt og ondt. Dette er det afgørende modsætningspar i bønnen. I videnskab er den afgørende modsætning sandt og falsk. I bønnen er modsætningen godt og ondt.
Man kan stille det op som et regnestykke:
Sandhed + godhed = visdom.
Sandhed – godhed = kundskab.
Sandhed kan godt findes uden kærlighed, men så er den nedbrydende. Hvis nogen siger »Nu skal jeg sige dig nogle sandheder!«, så er de
Fortsættes på næste side
som regel ude på at fængsle den anden person i det dårlige, han eller hun har gjort i fortiden. Hvis nogen derimod siger: »Jeg har til hensigt at tænke godt om dig, tale godt om dig og gøre noget godt for dig«, så peger det frem mod fremtiden og er fyldt af håb og guddommelig optimisme.
Det er denne indstilling, bønnen fører den bedende ind i – at tænke gode tanker, at tale godt om andre og være på udkig efter at gøre noget, der gør det hele bedre for alle.
Der er kraft i denne meget enkle bøn.
Nerses den nådefulde, som skrev bønnen, var et undtagelsesmenneske – som der kun findes en enkelt af i et årtusinde. Nerses den Nådefulde skabte kraftfulde ringvirkninger omkring sig. De varer ved indtil i dag mere end tusind år efter, at han selv sov ind.
Hvor er hans bøn dog enkel og livsnær! Den slutter med at bede Gud om at forbarme sig over alle hans skabninger – og særligt over mig, mangesynder. Ordet »mangesynder« er specielt. I den armenske kirke bruger de dette udtryk, når et menneske træder frem foran Gud for at bede ham om noget. De fleste vil vel finde udtrykket ret passende, tror jeg. Når man står over for selveste Gud, så ser man, at man blot er støv og aske. En negativ erkendelse.
Dog er der samtidigt noget positivt og muntert!
Bønnen går ud på, at en »mangesynder« beder til Gud. Og netop denne bedende mangesynder regner med, at Gud gerne vil forbarme sig og høre hans bøn.
Han satser hele sin tilværelse på, at Gud er god, og regner med, at han er det.
Kære venner af Dansk Armeniermission!
Hjerteligt tak for jeres støtte til søndagsskolearbejdet i Arme-
Som vi tidligere har skrevet om, er den økonomiske situation alvorlig, og vi har derfor solgt lejligheden i Jerevan. Det beløb, den har indbragt – ca. 140.000 USD – skal helt og fuldt bruges til drift af søndagsskolerne.
Vore medarbejdere i Armenien er naturligvis bekendt med den alvorlige situation, men de har formået at bevare entusiasmen. Vi er taknemmelige for, at de fortsat brænder for udbredelsen af evangeliet gennem arbejdet i søndagsskolerne.
Vi har 13 søndagsskoler nu. Hvis det er muligt, vil vi gerne oprette flere, men vores første prioritet er at sikre, at disse 13 velfungerende søndagsskoler kan køre videre nogle år endnu.
Vi har dygtige medarbejdere parate til at løfte opgaven, og der er stadig brug for en god gave, så DAMs søndagsskolearbejde fortsat kan blomstre i Armenien.
Bed sammen med os om Guds fortsatte velsignelse over arbejdet og mulighed for at drive det videre.
Mona Krøgh Westh, kasserer i bestyrelsen
Læs nærmere om støtte og mulighed for skattefradrag på https://armenien.dk/stoet-os/ eller scan QR-koden.
KOLOFON
Kontor og økonomi
Dansk Armeniermission
Katrinebjergvej 75 8200 Århus N. tlf. 86 16 63 00 dam@teologi.dk
Konto
Registreringsnummer: 0994 Kontonummer: 9007415
Mobilepay 72105
Bestyrelse
Michael Thomsen (formand) Ny Harløsevej 11 3320 Skævinge tlf. 29 37 16 83 · mtho@km.dk
• Ingrid Bjerre (næstformand)
• Mona Krøgh Westh (kasserer)
• Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
• Jørgen Sejergaard
• Johannes Birk Christophersen
Medarbejder i Armenien
Arshavir Kapoudjian akapoudjian@yahoo.com
Redaktør af bladet
Michael Thomsen mtho@km.dk
Layout & tryk
Videbæk Bogtrykkeri
Forsidefoto
Søndagsskole i Aparan
Følg os
• På Facebook: Dansk Armeniermission
• På hjemmesiden Armenien.dk
Årsmøde
med generalforsamling og valg til bestyrelsen
Kl. 17.00 Gudstjeneste i Skævinge Kirke
Kl. 18.00 Middag
18. september 2026
Kl. 19.00 Foredrag om smukke, gamle armenske bønner, v/sognepræst Per Damgaard Pedersen Kaffebord
Generalforsamling
• Valg af dirigent og sekretær
• Beretning om DAMs virksomhed ude og hjemme
• Forelæggelse af det reviderede regnskab
• Drøftelse
• Valg af medlemmer til bestyrelsen
• Valg af revisor
• Ev.t
Kl. 20.45 Afslutning
STED: Skævinge Præstegård
Ny Harløsevej 9, 3320 Skævinge
PRIS & TILMELDING
Middagen koster 100 kroner per person, dog maks 300 kroner per familie. Tilmelding til Mona Westh mona-westh@ hotmail.dk (vær opmærksom på at det er hotmail.dk) eller på 30 78 79 61. Tilmeldingsfrist 1. september.
Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være formanden i hænde senest 8 uger før årsmødet, dvs. senest 24. juli.