Dansk Armenier mission
Håbet fortrænger fortvivlelsen
I første uge af april var vi tre bestyrelsesmedlemmer, Ingrid Bjerre, Mona Westh og jeg selv, på bestyrelsesrejse til Armenien. Vores formål med rejsen var at drøfte med vore medarbejdere og samarbejdspartnere, hvordan vi på bedste vis kan afslutte vores engagement engang i løbet af 2026, da
øget interesse her i Danmark for at støtte projektet. Så måske ser det ikke helt så håbløst ud. Vi har stadig brug for at opretholde indsamlingerne; men hvis vi lægger vores arbejde lidt om, kan vi måske alligevel holde nogle aktiviteter i gang nogle år endnu. Vi glæder os til at have meget mere af dette på plads og fortælle om det i kommende blade/nyhedsbreve og til årsmødet i august.
... vi var tre helt andre mennesker, da vi rejste hjem ...
medarbejdere, Katolikossen, tre biskopper og
Vi kan roligt sige, at vi var tre helt andre mennesker, da vi rejste hjem. Alle vore fortvivlelser er blevet skudt til hjørne, og vi var så fyldte af håb, og vi kunne næsten ikke vente med at komme hjem og fortælle resten af bestyrelsen om alt det glædelige og håbefulde, vi var blevet mødt med og fyldt af gennem de mange møder.
Alle steder ønsker man, at vi finder en vej frem, for det er ønskeligt, at DAM stadig er en væsentlig samarbejdspartner i kirkens søndagsskolearbejde. Vi mødte en vilje til at samarbejde og tilbud om alternative muligheder for den manglende økonomi, som var helt utrolig. Vi mødte et oprigtigt håb om, at vi også i fremtiden kan virke sammen i kirken i Armenien.
Nu er vi hjemme og i arbejdstøjet. Der er blevet tænkt nyt, og forskellige perspektiver er i overvejelse. Samtidig har vi så også oplevet en
Armenien er også et samfund i forandring. Mange er bekymret for den politiske situation i landet. Sekulariseringen er tiltagende. Men der er også en stille forandring blandt de unge, der nu mere satser på at blive i Armenien og tage ansvar. Der er også en stille stigning i tilbagevenden fra armeniere i udlandet. Efter endt uddannelse og erhvervserfaring i udlandet, er der stadig flere og flere, der ønsker at vende hjem og lade deres kompetencer komme hjemlandet til gode. Derfor bygges der rigtig mange nye boliger omkring Jerevan.
Ind i dette billede ønsker Den Armensk Apostolske Kirke, at DAM fortsat skal virke med de resurser og kompetencer, vi har. Vi håber meget, at det fortsat vil være muligt, da det er et utrolig vigtigt arbejde. Måske skal vi i fremtiden arbejde anderledes i Armenien.
Det var en stor opmuntring for os at opleve på rejsen, at DAM og kirken ikke blot er samarbejdspartnere. Vi er hinandens venner, og vi er brødre og søstre i Herren - og det er vi først, dernæst går vi til arbejdet.
Michael Thomsen
Fra søndagsskole til ungdomsarbejde
komme i søndagsskole. Nu er hun koordinator for kirkens ungdomsarbejde i Aragazotn stift. Det var en stor opmuntring at høre om Nairas arbejde.
Søndagsskoler i Pokr Mantash og Sbandaryan
Af Ingrid Bjerre
Lørdag formiddag den 5. april satte vi kurs mod Artik, en by ved foden af det majestætiske Aragats-bjerg. Sammen med direktøren for CDAM, Arshavir Kapoudjian, samt mine kollegaer i bestyrelsen, Michael Thomsen og Mona Westh, bevægede vi os ud på en rejse gennem det maleriske armenske landskab med udstrakte steppesletter og snedækkede bjergtoppe. De blot 67 kilometer fra Jerevan føltes som en overgang fra tidligt forår til vinterens greb, da temperaturen faldt fra lune 20 grader til det iskolde frysepunkt.
Artik selv, et sted med omkring 19.000 indbyggere, rummer dybder af historie og tro. Ifølge de lokale består navnet af to dele: »Ar,« der stammer fra Mount Aragats, og »tik,« som betyder »lænende« på armensk. Derfor betyder navnet Artik sandsynligvis »læner sig op ad Aragats«. Byen fremstår præcis sådan, stolt, men ydmyg i skyggen af det store bjerg.
På vores tur var vi dog ikke kun tilskuere, men deltagere i en større fortælling. Vi mødte biskop Narek Avagyan, lederen af Artik stift, som blev ordineret i 2024, der som en nidkær hyrde arbejder blandt sine menigheder. Stiftet, der engang var en del af det større Shirak stift, blev etableret som en selvstændig enhed i 2012 for at imødekomme de særlige behov i regionen. Sammen med sine fire præster dækker biskoppen 17 landsbyer og arbejder utrætteligt for at udbrede det kristne budskab og opbygge stærke og troende lokalsamfund.
Under en frokost fortalte biskoppen os, at en af de største udfordringer er økonomien. Behovet for søndagsskoler er enormt; de har bygningerne og kan finde søndagsskolelærerne, men må benhårdt prioritere de ressourcer, de har til rådighed. Archavir Kapoudjian tilføjer, at søndagsskolerne placeres strategisk der, hvor der er ressourcestærke og engagerede lokale kræfter til at løfte opgaven. Man ser også på, om der er religiøse sekter i områderne, som får tilslutning.
Sammen med biskoppen besøgte vi de to søndagsskoler, som vi støtter økonomisk. Vores første stop var i landsbyen Pokr Mantash, hvor vi mødte en skole, der ved første øjekast virkede trist og forladt, men som ved nærmere eftersyn afslørede liv og glæde. Her mødte vi søndagsskolelæreren Nverd, en kvinde hvis energi og livsglæde er dybt forankret i hendes kærlighed til børnene og hendes brændende iver for børnenes åndelige vækst og deres kristne armenske ståsted. Med hende som guide blev vi vidne til den fantastiske ånd blandt de 25 børn, der ivrigt opførte deres tolkning af lignelsen om sædemanden, citerede fakta om det armenske folk og kristendommen i Armenien, og sang for os.
Næste stop bragte os til Sbandaryan, hvor vi mødte Aida Kocharyan og Anahit Hamasyan, der med sikker hånd styrer endnu en søndagsskole med 25 børn. Her var aldersspredningen meget tydelig og antallet af drenge påfaldende stort. Men børnene, alle som én, fulgte spændt med, når Michael fortalte, at de alle er højt værdifulde i Guds øjne. Herefter forsøgte de, under stor morskab, at synge med på »Et får med krøllet hår« sammen med Michael. Noget bedre gik det for dem, da de sang en sang for os, der fyldte rummet med en fælles glæde og tro.
Det var med stor taknemmelighed, vi forlod Artik stift - beriget med oplevelser og håb om fremtiden. Vi har set, hvordan dedikerede præster og engagerede lærere former den næste generation af troende og samfundsborgere. Vi ved nu med sikkerhed, at selv små midler kan gøre en kæmpe forskel - 15.000 kroner kan aflønne lærere og finansiere materialer for 50 børn i et helt år. Det illustrerer blot, hvordan troens og missionens arbejde kan forme mange børns åndelige fremtid og bringe Jesu lys ind i hjørner af verden, der måske ellers ville være blevet glemt.
Konference om Armenien og Nagorno-Karabakh
Den 20. marts var der konference på Christiansborg om Armenien og Nagorno-Karabakh (herefter NK). Den var arrangeret af Mission10forty og det færøske folketingsmedlem Sjurður Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin.
AfJørgen Sejergaard
Fra det armenske folk medvirkede Artak Beglaryan, tidligere statsminister for NK,
Billederne er fra hæftet »A State Policy of Vandalism in Azerbaijanƒ« skrevet af Artsakhs biskop og viser Ghazanchetsots kirke som kirke og under forandring til moske.
og Vahagn Avedian, PhD, freds- og konfliktforsker, samt Raffi Doudaklian, landsdirektør i World Vision i Armenien. Danske politikere fra både højre og venstre side medvirkede. Udover Sjurdur Skaale var det Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og NATO-generalsekretær, og Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF. Fra udlandet deltog bl.a. Frankrigs tidligere ambassadør, François Zimeray. Fra dansk forskning medvirkede historiker og forfatter Mathias Bjørnlund.
(fortsættes næste side)
Verdenssituationen
Vesteuropa har brug for Azerbaidjans gas, så de vil ikke indføre sanktioner mod dette land, som endog var vært for FNs klimakonference. Azerbaidjan kan med folkeretten hævde, at armenierne ikke havde ret til at gøre Nagorno-Karabakh til en selvstændig stat i 28 år, og Vesten kan med samme folkeret hævde, at Azerbaidjan ikke havde ret til at fordrive armenerne, da man havde nedkæmpet staten Nagorno-Karakakh.
Azerbaidjan er i fuld gang med at udslette alle spor efter den armenske kultur, som ellers går mindst 1700 år tilbage. Kirkerne bygges om til moskeer, og ellers ødelægges de andre rester af den armenske kultur. Det havde klædt azerbaidjanerne bedre, hvis de havde vist samme respekt for modparten, som den armenske rigmand, der for mange år siden både bekostede istandsættelsen af NKs kristne katedral og to moskeer. Tyrkiet og Azerbaidjan har kig på både det kristne Georgien og det kristne Armenien. De ville gerne indlemme begge, hvis de kunne. Her er det vigtigt, at Vesten støtter begge lande, og for tiden er Armenien mest udsat. Azerbaidjan har endnu ikke indgået en fredsaftale med Armenien, så der er ikke en aftale om grænsedragningen. Armeniens hær er svag, og de får ikke megen militærhjælp udefra. Artak Beglaryan er eftersøgt af Azerbaidjans hemmelige agenter. De vil fængsle ham, ligesom de allerede har fængslet de andre fhv. ledere fra NK. På denne triste baggrund var det glædeligt, at flere danske politikere er engageret i arbejdet for Armenien og har besøgt landet. En af de danske politikere, der selv havde været i Armenien, sagde, at Armenien forbereder sig på krig, altså en forsvarskrig
Fra debatten
Danmark har sendt våben til Ukraine efter krigen brød ud, og derfor spurgte jeg lidt iltert, om ikke vi skulle sende våben til Armenien, før krigen bryder ud. Hertil svarede Karsten Hønge meget besindigt, at Armenien slet ikke har bedt os om at sende våben. Nu, en måned senere, tænker jeg, at vi da kan spørge Armenien, om de har brug for hjælp.
De danske politikere mente, at Danmark skal benytte de sædvanlige diplomatiske kanaler, herunder de internationale organisationer som FN o.l., ikke fordi organisationerne er fuldkomne, men fordi vi ikke har andet. Jeg tager hatten af for det arbejde, som disse politikere udfører for at hjælpe Armenien, men ligesom presset på Vesteuropa synes at kræve en helt ny organisering, sådan synes presset på Armenien at kræve noget lignende.
Forhistorien og sidestykket
I sovjettiden havde NK selvstyre under sovjetrepublikken Azerbaidjan. Da Azerbaidjan blev selvstændigt, forsøgte man fjerne dette selvstyre i NK ved at fjerne armenerne, men de satte sig til modværge og udråbte NK som en selvstændig stat og holdt stand til 2023, hvor de blev fordrevet.
Sidestykket er Kosovo, som også havde selvstyre i den jugoslaviske delrepublik Serbien, men da Jugoslavien gik i opløsning i 1990’erne, forsøgte serberne at fordrive Kosovo-albanerne. Da greb NATO ind og tvang serberne til at forlade Kosovo, der derefter blev en selvstændig stat - i strid med folkeretten, men anerkendt af mange lande, herunder Danmark. Det menneskelige hensyn overtrumfede folkeretten. Dette hensyn fik NK desværre ikke.
Blandt armenske børn på Fuglereden
Fuglereden i Libanon blev oprettet og drevet af Kvindelige Missionsarbejdere (KMA) som et hjem for armenske børn - i mange år under den navnkundige Maria Jacobsens ledelse. Frem til 1970 har flere danskere været udsendt til arbejde blandt børnene. En af dem er Ruth Holst Nielsen, som vi har aflagt et besøg.
og
Vi sidder i Ruth Holst Nielsens hyggelige stue i Trekroner ved Roskilde. Havedøren er åben, så foråret kan komme ind - og så vi kan se alle de skønne planter, som hun holder så meget af. Ruth har disket op med kaffe og kage og er grundigt forberedt på vores besøg. Hun har været i gemmerne og fundet værdifulde, sirligt håndskrevne breve, fotos og eksemplarer af KMAs blade fra tresserne. Snakken går om de spændende år fra 1966 til 1969, hvor Ruth arbejdede på Børnehjemmet Fuglereden i Jbeil nær Beirut i Libanon.
Ruth er uddannet folkeskolelærer i 1958 fra Odense Seminarium og arbejdede i Ballum, Sønderjylland, fra 1959-1965. Hele sin ungdom havde Ruth været interesseret i missionsarbejde - uden dog selv at tænke på at rejse ud.
Ruth Holst Nielsen, der har rundet 90 år, har mange gode minder fra sin tid på Fuglereden.
Ruth og Mona deler minder fra en fælles tur til Armenien.
Hendes mor var også interesseret og opfordrede hende til at søge en stilling på Fuglereden. KMA sørgede for, at Ruth blev sendt til England for at lære godt engelsk - og for at gå på missionsskole.
Da Ruth ankom til børnehjemmet Fuglereden, blev hun kongeligt modtaget af børn og medarbejdere med flag. Ruth syntes, at næst efter det danske flag var det libanesiske det smukkeste. Det var særligt cedertræet midt på flaget, hun syntes så godt om.
Der var nok at gøre for Ruth på hjemmet. De ca. 90 børn kom fra brudte, armenske familier, og mange havde traumer. De var opdelt i fire afdelinger, og i den afdeling, hvor Ruth arbejdede, var der 17 piger i alderen 11-16 år. Hun underviste i engelsk og formning. Der blev også undervist i armensk og arabisk.
Om morgenen var der vækning kl. 6, og morgenmaden bestod af armensk te med nelliker og kanel, brød, oliven, hvid gedeost, marmela-
Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
Mona Krøgh Westh
Ruth viser AnnaKathrine billeder fra Armenien.
de og yoghurt med krydderier og olivenolie. De største elever skulle hjælpe til med oprydningen, før undervisningen kunne begynde. Der var undervisning både formiddag og eftermiddag. Kl. 17.00 var der aftensmad og andagt. Derefter var der tid til leg og måske en rask lille slåskamp. Sår skulle behandles, og nogle forkølede skulle have halstørklæde på. Kl. 20.30 blev lyset slukket, og kl. 21.00 kunne Ruth trække sig tilbage på sit værelse.
Der var 5-dages skoleuge, og i weekenden var der tid til leg, gåture og film, og der var gudstjeneste i Fugleredens kirke. Hver anden søndag var der gudstjeneste med den armenskapostolske liturgi, og hver anden søndag var det med den armenske, evangeliske kirkes liturgi. Ved sidstnævnte blev der sunget på armensk på melodier, som Ruth kendte fra Danmark, f.eks. melodien fra »Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig«.
I juli, august og september tog alle med en gammel, skramlende bus op til en lejr i Ter Zaia højt oppe i bjergene. Ruth fortæller, at det
Ruth skrev flittigt om sine oplevelser. Her en artikel om mulighederne for uddannelse for Fugleredens børn i KMAs blad »Bring Lys«.
Maria Jacobsens gravsted på Fuglereden.
var, som om skyerne hang nede om ørerne på dem. I de tre sommermåneder var der kun undervisning om formiddagen. Var der elever, som manglede lidt undervisning for at kunne rykke op på næste klassetrin, kunne det også ordnes i sommerens løb. Der var halvanden times middagshvil, og derefter var der mulighed for hobbyarbejde og sport: Flette bast, lave punge af plastic, papirklip hos Ruth, frimærkesysler, undervisning i gammelt armensk håndarbejde, basketball, sæbekasseløb eller en klatretur i bjergene. Lejren var ikke så komfortabel som Fuglereden, så børnene skulle bl.a. hjælpe med at hente vand.
Ruth havde indkøbt bøger og opbygget et lille bibliotek. Hun havde bl.a. købt bogen »The Children from the noisy Village«. Det var bogen om børnene i Bulderby af Astrid Lindgren.
I begyndelsen var der nogle af børnene, som tvivlede på den nye lærer Ruths evner til at behandle sår, vaske børn og flette hår. Men som storesøster i en børneflok på ni, havde Ruth erfaring i det meste. At være sammen på sommerlejren gav et bedre kendskab og en større tillid Ruth og børnene imellem.
Afdøde Maria Jacobsen, som børnene kaldte »Mama«, blev altid omtalt med stor respekt, også efter hendes død i 1960. Maria Jacobsen er begravet ved Fuglereden.
Da Ruth rejste tilbage til Danmark i 1969, var man allerede i gang med processen med at overdrage Fuglereden til Den Armenske Apostolske Kirke. Den endelige overdragelse skete i 1970.
Lejlighed til salg
Som vi har skrevet om i vores opråb i december, 2024, har DAMs økonomi i længere tid været trængt. Vi har haft underskud i flere år, og vi har derfor tæret på reserverne. Nu er det kommet dertil, at hvis DAM skal fortsætte endnu nogle år, skal vi have tilført likvider.
DAM ejer en lejlighed i centrum af hovedstaden Jerevan. Vi købte den, da vi solgte huset, som Anna-Kathrine og Per Damgaard Pedersen boede i. Lejligheden har tjent som kontorer for vores ansatte, og klubben for handicap-
pede, My Planet, har holdt deres ugentlige møder dér. Der har været god plads til både børn og deres mødre. I det sidste stykke tid har lejligheden også huset en familie fra Nagorno Karabakh, som blev hjemløse i forbindelse med fordrivelsen. De har for nylig fundet en anden lejlighed.
Det har været et stort gode at have egne lokaler. Nu er det dog kommet dertil, at vi har så hårdt brug for pengene, at DAMs bestyrelse har besluttet at sætte lejligheden til salg.
Biskop Vrtanes fra Nagorno Karabakh har tilbudt os et kontor og et lokale til klubben i en bygning, som han har fået stillet til rådighed. Lokalerne ligger godt, og de er lette at komme til med offentlige transportmidler. Vi tror, at det kommer til at fungere godt.
Beløbet for salget af lejligheden må ikke sendes ud af Armenien. Det skal bruges til formål dér. Derfor vil pengene udelukkende blive brugt til DAMs arbejde med søndagsskolerne.
Lejligheden er steget meget i værdi i løbet af de år, DAM har ejet den, så der vil forhåbentlig blive et godt beløb til at sikre, at søndagsskolearbejdet kan fortsætte nogle år endnu - indtil Den Armenske Apostolske Kirke selv er klar til at oprette en søndagsskole i hvert sogn.
Salget af lejligheden kan ikke alene dække driften af søndagsskolerne, så det er stadig nødvendigt, at vi får samlet hovedparten af pengene ind i Danmark. Tak til enhver der betænker og vil betænke DAM med et økonomisk bidrag.
Bibelfortælling ved Suzanna.
KOLOFON
Kontor og økonomi
Dansk Armeniermission
Katrinebjergvej 75 8200 Århus N. tlf. 86 16 63 00 dam@teologi.dk
Konto
Registreringsnummer: 0994
Kontonummer: 9007415
Mobilepay 72105
Bestyrelse
Michael Thomsen (formand)
Ny Harløsevej 11 3320 Skævinge tlf. 29 37 16 83 · mtho@km.dk
• Ingrid Bjerre (næstformand)
• Mona Krøgh Westh (kasserer)
• Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
• Jørgen Sejergaard
• Johannes Birk Christophersen
Medarbejder i Armenien
Arshavir Kapoudjian akapoudjian@yahoo.com
Arbejde i Libanon
DAM støtter den armenske
skole Shamlian Tatikian i Beirut Libanon
Redaktør af bladet
Michael Thomsen mtho@km.dk
Layout & tryk
Videbæk Bogtrykkeri
Forsidefoto
Børn fra Artsakh-gruppen i Surp Khach, Jerevan.
Årsmøde med
generalforsamling og valg til bestyrelsen
PROGRAM
kl. 17.00 Gudstjeneste i Halskov Kirke.
kl. 18.00 Middag.
kl. 19.00 Foredrag om Nagorno-Karabakh-flygtningene ved historiker Mathias Bjørnlund.
kl. 20.00 Generalforsamling
• Valg af dirigent og sekretær.
29 august 2025 .
• Beretning om DAMs virksomhed ude og hjemme.
• Forelæggelse af det reviderede regnskab.
• Drøftelse.
• Valg af medlemmer til bestyrelsen
• Valg af revisor.
• Eventuelt.
kl. 21.00 Kaffebord.
kl. 21.15 Afslutning.
STED
Sted: Halskov Kirke, Birkemosevej 20, 4220 Korsør
PRIS & TILMELDING
Middagen koster 100 kroner per person, dog maks 300 kroner per familie.
Tilmelding til Mona Westh mona-westh@hotmail.dk (vær opmærksom på at det er hotmail.dk) eller på 30 78 79 61. Tilmeldingsfrist 15. august.
Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være sekretariatet i hænde senest den 4. juli.