Skip to main content

Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 3 - 2026

Page 1


KIRKEBLADET

NR. 3 · EFTERÅR 2026

Skoleskibet »Danmark« i Alslev Kirke

Kirkeskibet KIRKESKIBET

I over halvdelen af de danske kirker hænger der et skib ned fra loftet. For det meste er der tale om modeller af sejlskibe. Men da traditionen stadig er levende, ser man af og til moderne skibe på samme fremtrædende plads.

Kirkeskibe ses i kystnære områder i hele Europa. Skikken udspringer oprindelig fra, at votiv-skibe –skibsmodeller – blev givet i taknemmelighed til Gud.

Det har bare ikke været den væsentligste grund i Danmark. Skibet er en udsmykning – et stykke kirkeinventar. Skikken blev især populær efter 1750 og frem – en tid, hvor storkøbmænd og adelige opsatte epitafier – så den fattige fisker eller bådsmand på langfart kunne give af den skat han besad – et af de husflid-skibe han havde skåret og modelleret på de lange ensomme vagter ombord.

Skibet henviser selvfølgelige til den sproglige finurlighed, at ordet også bruges for kirkens hovedbygning. Symbolikken er klar: Vi er alle passagerer på livets skib på de evige vande, og Jesus Kristus står selv ved roret og leder os frelste i land.

I oldtiden blev man begravet i en skibssætning – eller ligefrem i et komplet skib som Ladbyskibet. På græsk hedder et tempel »naos« og et skib »navs«, og derfra er der ikke langt til det engelske »nave«. Sammenfaldet gælder altså på de fleste sprog. Man kender votiv-skibe i Europa tilbage til den tidligste middelalder. Måske har rejselystne danskere set dette og tænkt, at sådan et skal vi også have i vores kirke derhjemme. Det ældste skib i Danmark hænger i Ho. Skibet er af samme type som Christian IV’s orlogsskib »Delmenhorst« fra 1620. Det er dog først ophængt i kirken i 1710.

»De Ammeral« i Janderup Kirke

Danmarks største kirkeskib hænger i Århus Domkirke og bærer navnet »Enigheden«. Egentlig er der tale om en model af et orlogsskib konstrueret i Holland til brug for bygningen af et skib til Zar Peter den store i 1720. Desværre sank skibet, der transporterede modellen fra Holland til Rusland, i en storm ved Skagen. Den 3 meter lange model blev reddet og ophængt i Skagen Kirke. Da den tog alt for megen plads op, blev den ca. 10 år senere solgt til Århus Domsogn.

Det eneste bevidnede votiv-skib, givet i tak, er kutteren Jenny Skomager. Kutteren sank ud for Polens kyst i 1961. Modellen har hængt i Hvide Sande Kirke siden 2003 som et udtryk for taknemmelighed over at slippe ud af det hemmelige politis varetægt.

Gundesen

FAKTA OM KIRKESKIBE

Hvorfor er der ophængt skibe i kirken?

Hvorfor har kirkeskibe ofte kanoner?

Det undrer børn og turister sig over og spørger. Svar: før år 1800 var der ikke egentlig forskel på civile handelsskibe og på orlogsskibe. Derfor er de fleste ældre kirkeskibe i Danmark orlogsskibe med kanoner.

I Janderup hænger det prægtige orlogsskib »De Ammeral« fra ca. 1800, bekostet og ophængt af kirkens egen præst Niels Sehested. Kirkeskibet i Alslev (se forsiden) er en model af skoleskibet »Danmark«, ophængt 1963.

I Billum hænger »Anna«, ophængt i 1955. Begge skibe er skænket af givere fra menigheden.

ØNSKER DU BESØG AF PRÆSTEN?

Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at præsterne i Alslev, Janderup og Billum altid er til rådighed for en samtale.

Vi vil meget gerne besøge ældre eller syge, – om det er i hjemmet, på plejehjem eller på sygehus. Vi har bare brug for et tip om det.

Er du den, der gerne vil kontaktes af din præst? Eller er du familie, ven, nabo? Så tøv endelig ikke med at ringe til en af os præster. Præsten er en erfaren samtalepartner og har tavshedspligt.

Anne Mette Gundesen, Johannes Sloth Christensen, Lise Hindsholm

»Anna« i Billum Kirke

AKTIVITETSKALENDER

augustnovember 2026

AUGUST

ALSLEV BILLUM JANDERUP

Lørdag 22. Morgensang 9.00 Byfestteltet

Søndag 23. 12. s. e. trin. 10.30 AMG 9.00 AMG

Onsdag 26. Konfirmand.inskr. 19.00 AMG

Fredag 28. Sogneudflugt til Nymindegab Fra Alslevhallen 12.40 Fra Eventyrgården 13.00

Søndag 30. 13. s. e. trin. 9.00 LH 10.30 LH SEPTEMBER

Torsdag 3. 19.30 JSC Konfirmandforældreaften i Kirkehuset

Søndag 6. 14. s. e. trin. 9.00 AMG 10.30 AMG

Onsdag 9. Kirkevandring ved Billum kirkeskov 18.30 fra kirken 20.00 Musikandagt

Søndag 13. 15. s. e. trin. 10.30 JSC Høst Menighedsmøde 9.00 JSC

Søndag 20. 16. s. e. trin. 9.00 AMG

Torsdag 24. Salmesangaften 19.00 »151 salmer«

Søndag 27. 17. s. e. trin. 9.00 LH 10.30 LH Høst Menighedsmøde

OKTOBER

Søndag 4. 18. s. e. trin. 10.30 JSC Høst Menighedsmøde 9.00 JSC

Fredag 9. Sogneformiddag Konfirmandstuen 9.30 Birte Rønne: Demens forklaret

Søndag 11. 19. s. e. trin. 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 18. 20. s. e. trin. 9.00 LH 10.30 LH

Søndag 25. 21. s. e. trin. 9.00 JSC 10.30 JSC

Tirsdag 27. Salmesangaften »151 salmer« i Aal Kirke 19.00 NOVEMBER

Søndag 1. Alle helgens dag 19.00 AMG 14.00 JSC 16.00 JSC

Fredag 6. Sogneformiddag Konfirmandstuen 9.30 Laila Fyhn: Sang og fortælling

Søndag 8. 23. s. e. trin. 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 15. 24. s. e. trin. 9.00 LH 10.30 LH

Søndag 22. Sidste s. i kirkeåret 9.00 JSC 10.30 JSC

Søndag 29. Første s. i advent 10.30 AMG 15.30 AMG Børnejul i Billum

AMG = Anne Mette Gundesen • JSC = Johannes Sloth Christensen • LH = Lise Hindsholm = Kirkekaffe

DET SKER

KONFIRMANDUNDERVISNING

Begynder efter efterårsferien (i uge 43). Anne Mette Gundesen underviser konfirmander i Alslev og i Billum. Johannes Sloth Christensen har konfirmandundervisning i Janderup.

Indskrivningsblanket findes på kirkens hjemmeside. Den udfyldte tilmeldingsseddel sendes elektronisk / afleveres i kirkens / præstens postkasse – eller medbringes til indskrivningsgudstjeneste: i Alslev Kirke onsdag d. 26. august kl. 19.00; i Janderup torsdag d. 3. september kl. 19.30 ved konfirmandforældreaften; i Billum søndag d. 6. september kl. 10.30. Konfirmation 2027 er i Alslev d. 18. april; Billum d. 24. april og Janderup d. 25. april.

SOGNEUDFLUGT TIL

NYMINDEGAB MUSEUM

Fredag d. 28. august

Vil du med på en fællestur til Nymindegab?

Vi skal høre om Nymindegab Museum og se den aktuelle udstilling om den vestjyske maler »Christen Lyngbo – Danmarks første hippie? –drømmen om det gode liv.«

Fælleskørsel arrangeres, evt. i din bil? – 30 kr. pr. pers. til chaufføren i benzinpenge. Billetpris 75 kr. – medmindre du selv har årskort. Vi slutter med kaffe og kage (20 kr.). (Pris i alt for udflugten, 125 kr.) Afgang fra Alslev-hallen kl. 12.40 og fra Janderup, Eventyrgården, kl. 13.00. Tilmelding senest tirsdag d. 25. august til Jonna Bjerrum, SMS: 21 63 11 59.

SOGNEFORMIDDAGE

Fredage kl. 9.30-11.30 i Janderup konfirmandstue, Vesterled 45. Kaffe & rundstykker 30 kr.

Forklar demens

Fredag d. 9. oktober: Birte Rønne sidder i Janderup menighedsråd som næstformand og personaleansvarlig. Denne formiddag gør hun os klogere på et emne, som berører mange menneskers liv og deres pårørende. 103.000 danskere over 65 år lever med demens. Hvert år får ca. 10.000 nye en demens-diagnose. Birte deler ud af sin indsigt og erfaring som tidl. plejehjemsleder og demenskonsulent.

Fra landmandsdatter til degn

Fredag d. 6. november: Kirke- og kulturmedarbejder Laila Fyhn synger og fortæller: »Fællessangen er for mig noget ganske særligt. Sangene kan sige ting, vi ellers kan have svært ved at udtrykke. De kan bringe os sammen, ved at lade os sige og synge det samme samtidigt. Det er noget der gør indtryk på mig og som jeg har svært ved at få nok af. Denne formiddag skal vi synge sange som jeg holder særligt meget af, og som har betydet noget på min livsvej. Vi skal synge gammelt og nyt, salmer og sange, ukendt og kendt. Kom og syng med!«

ALLEHELGENSDAG

Søndag d. 1. november holdes gudstjeneste i alle 3 kirker med særlig musik og lystænding. Vi mindes sognets døde i årets løb med oplæsning af navne. Æret være deres minde!

DET SKER

HØSTGUDSTJENESTE, FROKOST OG

MENIGHEDSMØDE

Vi fejrer den traditionsrige høstgudstjeneste i smukt pyntede kirkerum. Bagefter er der kirkefrokost. I Alslev søndag d. 13. september; i Billum d. 27. september og i Janderup d. 4. oktober kl. 10.30. Efter frokosten fortæller menighedsrådet hvert sted om, hvordan det går i sognets kirke.

JULEKOR

Vil du synge med i det store julekor? Vi begynder onsdag d. 23. september kl. 1921 i Billum Kirke. Det er for alle med sanglyst – gamle som nye stemmer. Julekoret synger ved 3 adventsmusik-gudstjenester i vores 3 kirker. Henvendelse til organist Connie Rønne Jørgensen, 24 96 32 59.

VI SYNGER NYE SALMER

Kirkerne har anskaffet »151 salmer« – et salmebogstillæg med nye salmer, skrevet efter år 2000. Vi stifter bekendtskab med de nye salmer i samarbejde med Ål og Blåvandshuk sogne. Organisterne Connie R. Jørgensen og Hans Gundesen skiftes til at lede en række sangaftner i efteråret/vinter i deres kirker. Det sker torsdag d. 24. september i Alslev Kirke og tirsdag d. 29. oktober i Aal Kirke kl. 19.00.

KIRKEVANDRING & TAIZÉ-SANG I BILLUM

Onsdag d. 9. september kl. 18.30-20.30

sker den syvende vandring i serien: pilgrimsord, naturoplevelse og musikandagt. Nøgleordet er åndelighed. Vi vandrer 2-3 km i nærheden af kirkeskoven. Pilgrimsvandringen slutter i labyrinten nedenfor kirketårnet. Labyrintvandring indbyder til fordybelse i stilhed og indre bevægelse. Aftenen rundes af med meditativ andagt og teizésang i Billum Kirkes kor kl. 20.00. Oplysninger ved Anne Mette Gundesen 23 32 61 33.

FOREDRAG OG

FÆLLESSPISNING I BILLUM

Torsdag d. 8. oktober kl. 19.30

Den bæredygtige landsby

Nelli og Nina inviterer til et inspirerende oplæg om bæredygtighed og om projektet Grøn Sammenhængskraft i Billum. Bl.a fortælles om planer og visioner for de gamle boldbaner – jorden som kirken har stillet til rådighed for sognet.

Foredraget er en del af Foredragsforeningen under Billum Forsamlingshus og finder sted kl. 19.30 – eller inkl. grøn fællesspisning fra kl. 18.00. Gratis ved betalt medlemskab af foreningen, ellers 100 kr.

Se Facebook for info om tilmelding.

Goddag GODDAG

1. august begyndte jeg som Kirkesanger og Kirke- og kulturmedarbejder i Alslev, Billum og Janderup pastorat og Varde Kirke.

Jeg har glædet mig meget til at komme i gang. Mit navn er Laila Bundgaard Fyhn. Jeg bor i Esbjerg sammen med min mand Søren. Jeg er uddannet lærer og har fungeret som sådan i 26 år, mest i folkeskolen men også på fri- og efterskole.

Jeg har altid været glad for at være lærer og har nydt at undervise børn og unge i sang og musik, kristendom og matematik. Men det at være kirke-og kulturmedarbejder har i nogen tid spøgt i mine tanker. Og bedst som en dør lukkede sig i skoleverdenen, åbnede der sig et vindue i kirken herude. Det er jeg glad og taknemmelig for.

Folkekirken er et af mine hjertebørn – eller måske er jeg barnet

Jeg har altid haft relation til kirken. Som barn gik jeg i søndagsskole, hvor forløbet var bygget op om gudstjenestens liturgi, med salmesang, tekstlæsninger, trosbekendelse og måltidsfælleskab.

Jeg blev konfirmeret og kom på efterskole, hvor kirkegang var en del af weekendprogrammet.

Som 17-årig flyttede jeg til Esbjerg. Her lå kirkerne så tæt, at jeg søndag morgen kunne høre kirkeklokkerne fra mit værelse. Og jeg lavede den aftale med mig selv og Vor Herre, at hvis jeg var vågen, så jeg kunne nå det, så gik jeg i kirke.

I kirken blev jeg set. Jeg blev opfordret til at komme i menighedsrådet og var med til mange spændende ting og lærte, gennem en lang årrække, kirken at kende fra den side.

Søren og jeg fandt hinanden. Vi blev gift. Vi fik børn. – En alt for lille død dreng blev begravet og tre levende børn blev døbt og konfirmeret.

Og sådan er kirken gennem mit liv blevet et fast holdepunkt.

Folkekirken er en luksus. Et sted man altid kan komme. Et sted der står til rådighed. Man behøver ikke gøre noget. Kan bare sætte sig på bænken og deltage i det omfang man har lyst og kræfter til. Man kan nyde en salme eller blive inspireret af en prædiken. Der er ro og tid til tanker. Og når man går derfra, har man måske fået ny energi og nyt håb.

Jeg glæder mig til mødet med mennesker i sognene. Både i kirken, hvor vi skal synge sammen, til de glædelige festdage med dåb, konfirmation og bryllup, til de triste og sorgfulde dage, til de store højtider, de ganske almindelige søndage og til hverdagene i konfirmandstuerne eller hvor vi ellers mødes. Laila Fyhn

VELKOMMEN TIL LAILA

Fra menighedsråd, kollegaer og menigheder lyder et stort og varmt Velkommen til Laila. Velkommen ombord i vores kirker!

Lige siden vi i marts måtte sige farvel til Linette, har vi glædet os til at tage imod vores nye kirke- og kulturmedarbejder. Det bliver så godt igen at få gang i alle de gode aktiviteter for børn og alle andre, som kirke- og kulturmedarbejderen løfter sammen med organisten og præsterne.

Tag godt imod Laila som korleder, når hun henvender sig gennem skolen med tilbud om at synge i kirkens børnekor.

Kom til de populære Babysalmesangstræf for forældre på barselsorlov. Det annonceres på kirkens hjemmeside og via Facebook, hvornår og hvor en ny runde Babysalmesang begynder.

Laila Bundgaard Fyhn

DØBTE

18. april, Janderup Kirke

Aleksandra Marinskis

Julija og Andrejus Marinskis

18. april, Janderup Kirke

Nikita Marinskis

Julija og Andrejus Marinskis

19. april, Billum Kirke

Philip Geamal Tryk

Charen Geamal Tryk og Martin Tryk

26. april, Janderup Kirke

Astrid Tarp Christensen

Lise og Frederik Tarp Christensen

24. maj, Janderup Kirke

Emma Antonsen Burris

Sanne Ravn Antonsen og

Nicholas James Burris

6. juni, Janderup Kirke

Emil Søndergaard Lauridsen

Josephine og Daniel Søndergaard Lauridsen

6. juni, Janderup Kirke

Aksel Wittenkamp Folmann

Camilla Wittenkamp Folmann og

Christian Wittenkamp-Folmann

27. juni, Billum Kirke

Carlo Skov Lambertsen

Julie Meinertz Skov Lambertsen og

Morten Skov Lambertsen

28. juni, Alslev Kirke

Lilly Amanda Kongsted Villadsen

Rikke Valdemar Villadsen og

Nicolai Kongsted Villadsen

4. juli, Alslev Kirke

Anton Skau Stokholm

Maria Skau Stokholm og

Søren Pind Skau Stokholm

18. juli, Janderup Kirke

Lena Ditlevsen

Bettina og René Ditlevsen

KONTAKT

Sognepræst

Anne Mette W. Gundesen

Kirkegade 21, Alslev, 6800 Varde · tlf. 23 32 61 33 amwg@km.dk

Sognepræst

Johannes Sloth Christensen tlf. 23 25 26 41 · josc@km.dk

Provst Lise Hindsholm – Kirkebogsfører

Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 21 43 93 92 · lhi@km.dk

Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk

Kirke- og kulturmedarbejder

Laila Bundgaard Fyhn

Mail og tlf. på hjemmesiden

Mandag er fridag for præster og personale.

Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev)

Alslev Kirkevej 20 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk

Træffes dagligt kl. 8.30-14.30

Graver Anette Fynbo (Janderup)

Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16

Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com

Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum)

Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com

Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Pastoratets kriseberedskabsplan

Hvis myndighederne erklærer krisesituation, skal al henvendelse vedr. personregistrering ske til sognepræsten i Janderup præstegård.

Redaktion: Anne Mette Gundesen og

Johannes Sloth Christensen Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

Deadline for næste blad: Torsdag 8. oktober Udbringes uge 47

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri, tlf. 97 17 11 22

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 3 - 2026 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu