Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2025

Page 1


ALSLEV · JANDERUP · BILLUM SOGNE

KIRKEBLADET

DEN GODE FEST BEGYNDER I KIRKEN

Den gode fest

Den gode fest begynder i kirken

Forsommeren er højsæson for konfirmationsfester. Dagen begynder højtideligt i kirken. Konfirmationen er traditionsrig og står stærkt i Danmark. To ud af tre af landets 13-15 årige bliver konfirmeret. I landsogne som vores er tallet 9 ud af 10. Konfirmanderne kommer til kirke i deres stiveste puds. Pigerne er som regel klædt i hvide kjoler, og drengene møder i skjorte og jakke. Det sker, at en spejderuniform eller en rød jakke lyser op i mængden. Det sker også, at konfirmationstøjet er fundet i en Genbrugsbutik. Måske skaffet fra en de kirker, der gerne udlåner gratis fra et lager af brugt konfirmationsudstyr. Det gør f.eks. Ølgod og Tarm kirker. Bæredygtighed er i fokus.

Det betyder noget

Konfirmanderne i dag er seriøse. Det er stort for den unge at stå frem i kirken og stå ved sit eget ja.

Det betyder noget at blive bekræftet i sin kristne tro og blive velsignet. Det angiver de unge selv som mindst lige så vigtigt som festen og gaverne. Men konfirmationens styrke som slidstærk tradition er flettet tæt sammen med dens betydning som en vigtig familiefest. Det forhold kommer til udtryk i konfirmandernes første spørgsmål til præsten: »hvor mange må vi have med i kirken?«

For gudstjeneste og ritualer løfter familiefesten op i et højere plan.

Ved tilværelsens store tærskel begivenheder (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) handler det om at mærke de værdier, der bærer livet og bekræfter relationerne. I ritualets øjeblik kommer vi på plads i

i

i 1974 og guldkonfirmandholdet

forhold til Gud og til hinanden. Den gode fest begynder i kirken.

Guldkonfirmation

Hvert forår melder der sig næsten altid et ekstra konfirmandhold til en gudstjeneste. Det er guldkonfirmanderne. De samles til gudstjeneste i deres kirke ved 50-års dagen for deres konfirmation. Det er en stor og festlig dag, der byder på gensyn med gamle venner og fælles genopfriskning af minder. Har alle klaret skærene? Husker vi hinanden? Festen begynder selvfølgelig i kirken, og den fortsætter ofte i konfirmandstuen med livlig snak resten af dagen. Guldkonfirmation er en stærk tradition i Sønderjylland og i Vestjylland. Jeg glæder mig, når tiden inden længe kommer, til at prøve at samle mit gamle konfirmationshold og fejre guldkonfirmation i Billum kirke. Hvor blev de 50 år dog så hurtigt af?

Sølvbryllup i kirken

Jeg synes heller ikke det er længe siden, at jeg fejrede 25 års bryllupsdag med min kære gemal. Men et kik på årstallet røber, at det allerede er 10 år siden. Vores sølvbryllupsfest begyndte i kirken med en dejlig andagt med masser af gode salmer. Hvilken glæde det var at se alle vennerne og familien og vores 3 voksne børn på kirkebænkene. Og sikken fornøjelse at høre dem fylde hele kirkerummet med sang til vores yndlingssalmer, så kirketaget næsten løftede sig. Jeg husker faktisk bedre mit sølvbryllup i kirken end selve kirkebrylluppet 25 år tidligere – og ikke

Konfirmandholdet
Janderup
2024. Præsten er hhv. Haakon Mandø og Bodil Raakjær Jensen.

Hans og Anne Mette Gundesens sølvbryllup i 2015. Familien og naboer havde lavet æresport. I stedet for den traditionelle morgensang, begyndte festen med sang i kirken.

bare p.g.a. tidsafstanden. Det skyldes snarere det at være et andet og mere modent sted i livet, men også selve sølvbrylluppets stemning. Den var fyldt af ren afslappet glæde og af stor varm taknemmelighed over at kunne fejre kærlighedens gave og livets rige velsignelser sammen med sin elskede og med sine nære og kære.

Hvis begge ægtefæller synes om det, giver det så god mening at begynde sølvbryllupsfejringen – eller kobberbrylluppet festligt i kirken. Det løfter det hele at få et Guds ord og Hans velsignelse med på livets og samlivets videre vej. Og er parret til det, kan man også under ritualets form stå frem for alteret og få sit ægteskab kirkeligt (gen)velsignet. Hvordan det lige skal være, aftales med præsten. For en præst skal altid medvirke, hvis festen skal begynde i kirken.

Inspiration ude fra

Jeg har erfaring som præst fra to forskellige steder før jeg kom til Alslev, Janderup og Billum. Mit første embede var i Agerskov i Sønderjylland. Der er det gammel tradition at gå i kirke til guldbrylluppet. Jeg fandt det et stort privilegium som præst at være med til at fejre et modent og taknemmeligt ægtepars kirkeguldbryllup. Det er en takkefest i en gylden stemning af glæde, der samler livets tråde og både skuer tilbage og ser frem.

Fra min tid i den danske lutherske kirke i Californien oplevede jeg den amerikanske skik: nogle ægtepar vælger at komme i kirke for at forny deres ægteskabsløfter til hinanden, f.eks. med 10-års interval. Tit ligger det i forlængelse af søndagsgudstjenesten. Forud går en samtale med præsten om livet og ægteskabet i medgang og modgang. Handlingen ses som god vedligehold af parforholdet. Det er en fin måde at ære hinanden på og højtideligt fejre kærligheden som Guds gave og opgave. Skikken er så småt ved at brede sig også til dansk grund. Dansk skik varierer en del fra landsdel til landsdel, og fra by til land. Det tager tid før en tradition bliver en tradition.

En opfordring: brug kirken!

Måske skal man lige præsenteres for muligheden for at få tanken om at begynde sin fest i kirken med en andagt og velsignelse. Det være hermed gjort som en opfordring! Brug din kirke og din præst –lad kirken gøre en god fest bedre med en fin begyndelse!

Sidste år sås en stigning i antallet af kirkebryllupper og kirkelige velsignelser af borgerligt indgået ægteskab. Måske er det en naturlig konsekvens af en mere urolig og uforudsigelig verden. Så har vi mennesker det med at fokusere på det nære og søge ind til kernen. Når vi rystes, er der tryghed i at finde fodfæste på de bærende fundamenter: tro, håb og kærlighed

Der begynder at være varianter i både tidspunkt og form for bryllupper og velsignelser. Det behøver ikke længere at være så stort og så traditionstungt og designet efter alle kunstens og sociale mediers regler. Heldigvis! For traditionens idealbillede om det store bryllupsudtræk kan være et pres. Især hvis man ikke har familie og netværk eller økonomi til det.

Kom som I er!

Det er virkelig ærgerligt, hvis normen for festens form holder nogen væk fra kirken. Det er ikke længere et særsyn med et kirkebryllup, hvor parret kommer i deres kønne hverdagstøj og bare i selskab med børn og en håndfuld nære venner. Eller skåret helt ind til kernen, så vielsen sker i overværelse af de to påkrævede vitterlighedsvidner for at den er retsgyldig, – (præsten og kirkebetjeningen kan også være vidner). Det kan blive en meget fin lille gudstjeneste om det væsentlige.

Kom som I er! Kirken er for alle. Budskabet har relevans for hele tilværelsen. Den gode fest begynder i kirken. Sådan har det altid været.

Anne Mette Gundesen

AKTIVITETSKALENDER

majaugust 2025

MAJ

ALSLEV BILLUM JANDERUP

Torsdag 15. St. Bededagsaften 19.00 LH Aftensang & varme hveder

Lørdag 17. Konfirmation 10.00 AMG

Søndag 18. Konfirmation 10.00 BRJ

Tirsdag 20. Fyraftensgudstj 17.00 AMG Minikonf.

Torsdag 22. Sangaften 19.00 Konf.stuen

Søndag 25. 5. s. e. påske 10.30 BRJ 9.00 BRJ Kirkekaffe

Torsdag 29. Kr. Himmelfart 9.00 LH 10.30 LH

JUNI

Søndag 1. 6. s. e. påske 10.30 AMG 9.00 AMG Kirkekaffe

Torsdag 5. 19.00 Koncert m. konservatoriets pigekor

Søndag 8. Pinsedag 10.30 AMG 9.00 AMG

Mandag 9. Anden pinsedag 14.00 Indvielse af Kirkeskoven

Søndag 15. Trinitatis søndag 9.00 AMG 10.30 AMG

Søndag 22. 1. s. e. trinitatis 9.00 LH 10.30 LH

Søndag 29. 2. s. e. trinitatis 10.30 BRJ 9.00 BRJ Kirkekaffe

JULI

Søndag 6. 3. s. e. trinitatis 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 13 4. s. e. trinitatis 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 20. 5. s. e. trinitatis 10.30 AMG

Søndag 27. 6. s. e. trinitatis 9.00 BRJ 10.30 BRJ

AUGUST

Søndag 3. 7. s. e. trinitatis 10.30 LH 9.00 LH Kirkekaffe

Søndag 10. 8. s. e. trinitatis 10.30 BRJ 9.00 BRJ

Søndag 17. 9. s. e. trinitatis 9.00 AMG

Konfirmandindskrivning 10.30 AMG Konfirmandindskrivning

Lørdag 23. Byfestmorgensang 9.00 i teltet

Søndag 24. 10. s. e. trinitatis 10.30 LH 9.00 LH Kirkekaffe

Søndag 31. 11. s. e. trinitatis 9.00 BRJ 10.30 BRJ

SOMMERSANG I ALSLEV KONFIRMANDSTUE

Torsdag d. 22. maj kl. 19.00

I samarbejde med Ældresagen Varde – Blåbjerg og Blåvandshuk holder vi en dejlig aften med sange fra Højskolesangbogen og Hans Gundesen ved klaveret, krydret med nogle sjove historier. Undervejs har vi en pause, hvor vi får lidt frisk boblevand

Arrangementet er gratis. Så mød frisk op! Hilsen Ruth Christensen og Karin Mortensen

AMG = Anne Mette Gundesen • BRJ = Bodil Raakjær Jensen • LH = Lise Hindsholm

DET SKER

AFTENSANG I JANDERUP KIRKE

Torsdag d. 15. maj kl. 19.00 på St. Bededags aften

Traditionen tro inviteres til stemningsfuld andagt med aftensang i Janderup Kirke (LH). Selvom St. Bede dag er slettet fra kalenderen som helligdag og fælles fridag for folket, husker vi hvededag torsdag aften før. Menighedsrådet byder på varme hveder efter gudstjenesten og sang efter Højskolesangbogen i Kirkehuset.

KONCERT MED MUSIKKONSERVATORIETS PIGEKOR

Torsdag d. 5. juni kl. 19.00 i Janderup Kirke

Konservatoriets Pigekor, Esbjerg, tæller ca. 35 piger på 12-20 år og ledes af Lone Gislinge, der startede det for 42 år siden. Koret har opnået meget fine resultater i korkonkurrencer i ind- og udland og har besøgt en lang række europæiske lande, Nord- og Sydamerika, Asien og Afrika. Dertil kommer medvirken i radio- og tv-udsendelser samt udgivelse af en række cd’er. Sidste års koncertrejse bragte koret til New Zealand, hvor pigerne medvirkede i World Choir Games. I år drager de til Norge og afholder koncerter bl.a. i domkirkerne i Bergen og Stavanger. Fejr Grundlovsdag med at høre de velsyngende piger. Der er fri entré.

FRILUFTSGUDSTJENESTE OG INDVIELSE AF KIRKESKOVEN

Anden pinsedag – mandag d. 9. juni kl. 14.00 i Billum

Igen i år går de 3 sogne i pastoratet (Alslev, Janderup og Billum) sammen om en fælles friluftsgudstjeneste 2. pinsedag. Her skal vi fejre Ånden, fællesskabet og sommerens komme i »naturens store katedral«. Kirkeorglet er skiftet ud med Billum-blæserne og harmonikamusik. Som noget helt særligt skal vi også fejre indvielse af Billum Kirkeskov. Menighedsrådet i Billum håber, at borgere, unge som gamle, vil være med til at tage Kirkeskoven til sig som sognets nye fælles grønne mødested med muligheder. Talere fra sognets foreningsliv er indbudt til at give den nye skov gode ord med på vejen. Vær med til festen, når den røde snor klippes til fremtidens skov. – Arrangementet holdes vest for Billum Kirkes tårn på boldbanen tæt ved porten til Kirkeskoven. Alle er velkomne! P.S.: Husk at tage noget med at sidde på!

MIDSOMMER KIRKEVANDRING, MED SANG OG SUPPE

Onsdag d. 18. juni kl. 17.00-21.00, ca.

Anden kirkevandring i serien pilgrimsord og jævndøgn. Turen er tilrettelagt hvor den magiske lyse midsommertid topper. Med pilgrimsordet Frihed som tema vandrer vi os lette og frie i krop og sind. Vi begynder ved Billum kirke og fylder bilerne og kører til Aal kirke, Oksbøl. Herfra vandres tilbage til Billum Kirke langs Ho Bugt, ad stier og markveje til den nye kirkeskov. Vandringen er ca. 8-9 km lang med pauser undervejs. Fællesspisning i Billum kirkehus til kostprisen. Vi runder af med en kort stemningsfuld andagt i Billum Kirke. Tilmelding til Anne Mette Gundesen – af hensyn til suppen – senest dagen før på mobil 23 32 61 33.

EDEL OG ESBEN KRÆN, BILLUM

Kirkestafetten

»Ja, se nu kommer jeg……«, lyder det syngende da døren går op, og Edel tager imod. Snakken går livligt om alle de forskellige ting, hun og Esben har beskæftiget sig med i løbet af livet. Til efterår kan de fejre diamantbryllup, fortæller Edel glad. Guldbrylluppet i 2015 begyndte festligt i Billum Kirke. Guldbrudeparret var iført flotte glitrende guldhatte. »Esben og jeg har haft et godt liv, og det takker vi for.« 60 års ægteskab, men bekendtskabet går meget længere end det. »Vi var kærester allerede da jeg var 18 år, men giftede os først, da jeg var 25 år. Da blev vi gift med hinanden, men vi ejer ikke hinanden. Vi giver hinanden frihed til at gøre ting uafhængigt af hinanden«. De har i flere perioder været væk fra hinanden, f.eks da Esben udlevede sin eventyrlyst på cykelryg i Australien. Det var før mobilernes tid, så der kunne gå lang tid, før der kom nyt fra det store udland. »Langt højere bjerge…«, nynner Edel. Det er en af Esbens yndlingssange.

Kirken

Kirken har også været en del af Edels liv. Især i mødet med sorgen. Og den har familien mødt meget af. Hendes søster og far og bedstefar døde i løbet af halvandet år. Senere har hun også mistet sin lillebror, som hun stadig savner og tænker på næsten dagligt. Hans gravsted på kirkegården går hun meget op i, så der altid er pænt med blomster. »I kirken møder man jo også folk«, siger hun, selvom der ikke kommer så mange, som der gjorde en

gang. »Mange har for travlt med arbejde og har en anden måde at leve på«, fortsætter hun.

Edel elsker at synge. Derfor var hun også med til at starte Syvkanten i Janderup. Da Julekoret startede i kirken for mange år siden, var Edel også med og har været med hvert år indtil for få år siden. For nylig var hun med i et genoptræningsforløb med sin skulder. Her mødte hun også de øvrige med en glad sang, der skabte glæde. At glæde andre er vigtigt for Edel. Det mærker man tydeligt.

Interesser

De har begge to mange interesser. For Edels vedkommende har gymnastik betydet meget. Hendes far var en dygtig gymnast, som deltog i OL i Paris i 1924. Her fik han en bronzemedalje i gymnastik. I anledningen af OL i Paris sidste år bragte Jyske Vestkysten et portræt af atleten fra Billum og interviewede Edel, der stolt kunne fortælle om sin dygtige far. Edel har også selv gjort karriere indenfor gymnastikken som leder på mange gymnastikhold i Billum og på landsbasis. Hun blev udlært på et apotek, men gik fra at sælge medicin til at sælge benzin. Det skete da hun og Esben købte et autoværksted i Oksbøl, som de havde i 32 år. Her ordnede Esben bilerne og Edel regnskaberne.

Inden Edel kom til Billum, boede hun sammen med sine forældre i Ikast, hvor faderen var fabrikant. Senere kom familien til Billum.

Esben er af lærerslægt. Hans far, Henry Kræn, var lærer og skoleleder på Billum Skole, og her boede familien også. Moderen døde, da Esben endnu kun var en stor dreng. Faderen giftede sig igen med en enke fra Thy, Margrethe. Her havde hun en stor gård, som forblev i familiens eje. Margrethe var en udadvendt kvinde, der gerne ville gøre noget for skoleeleverne i Billum. Hvert år i 27 år blev der arrangeret udflugt til gården i Sennels i Thy i 3 dage. Mange Billum-børn har nydt godt af den store gæstfrihed i Thy.

Snakken går livligt. De er begge fulde af gode historier og oplevelser, som de gerne deler. At Esben ikke har siddet stille, vidner hans mange historier om, som Edel opfordrer ham til at fortælle. Engang klatrede han sammen med en kammerat op i nogle høje grantræer. Med sig havde de nogle tæpper, som de rullede rundt om sig, inden de lod sig falde ned fra stor højde. De brækkede hverken hals eller hoved – heldigvis. Historierne giver sommetider anledning til efterfølgelse, for engang da han fortalte om sine meritter på en skole, kom en dreng næste dag og fortalte, at nu havde han også prøvet det.

»Ved du hvordan jeg fik mit navn Kræn?«, spørger han. Der var to lærere, og de hed begge Kristensen. Det kunne man ikke have, så min far fik at vide, at hvis han fandt et andet navn, kunne han få stillingen. Han købte et andet navn – og fik stillingen. Esben har nu altid været glad for det navn –Kræn, det kendte alle. Dog fik han sommetider Far Kræns kærlighed at føle. Det skete, da han sammen med nogle andre legede med slangebøsser. Der skulle man bruge små passende sten og gerne nogle læderstykker. Esben fik øje på faderens fine kirkesko, der var lavet af læder. Han skar en del af dem, som han kunne bruge. Da faderen opdagede udåden, vankede der korporlig afstraffelse. Edel har også sine historier. Hun har været et utal af gange i Dubai, hvor broderen, Sune Dolmark, var direktør i en virksomhed. I flere år tog hun ud og holdt foredrag om de mennesker og den kultur og religion, hun mødte der. »Man hører så meget skidt, jeg ville gerne fortælle om de positive ting, jeg har oplevet der«, fortæller hun. Til foredragene havde hun også beklædningsgenstande med, som en af de friske herrer blev iklædt. Selv var hun i en kvindedragt med fine perler. På den måde fortalte hun historier og levendegjorde den kultur og de mennesker, hun havde mødt.

Denne form for dramatisk tilgang er måske et udslag af hendes farverige måde at se livet på. Kigger man sig om i den hyggelige vinterstue, er der egne værker på væggen. Malerier med motiver i masser af farver, der vidner om Edels lyse sind og livsglæ-

den. Måske er det også den, som gør, at hun og Esben ofte tager sig en lille svingom midt i stuen uden musik, bare fordi de har lyst. Det gør de også denne formiddag. På denne måde spreder Edel og Esben livsglæden omkring sig og til de mennesker, der er omkring dem.

Nye tider

Siden besøget hos Edel og Esben i det hyggelige hjem på Kirkebyvej i Billum, har de sat det gamle hus til salg. Det var tid til forandring og nedskalering i et rækkehus uden trapper. Så nu er parret flyttet i rækkehus i Oksbøl. Hver ting har sin tid, og hver tid sit eventyr. »Men jeg bliver altså ved med at komme i kirke i Billum« bedyrer Edel. Det er ikke alt, der skal laves om på, bare fordi noget forandres.

DØBTE

8. februar, Janderup Kirke

Amalie de Goede Hansen, Janderup (Adrienne de Goede og Daniel Juhl Hansen)

16. marts, Alslev Kirke

Viktor Bloch Larsen, Alslev (Jannie Bloch og Thomas Vejrup Larsen)

16 marts, Alslev Kirke

Ellie Lund Borg, Nr. Nebel (Camille og Sebastian Lund Borg)

23 marts, Alslev Kirke

Storm Hollænder Toft, Alslev (Julie Hollænder Hansen og Daniel Christian Toft)

23 marts, Alslev Kirke

Nolan Engelbrecht Christensen, Alslev (Jannie Hedegaard Engelbrecht Christensen og Sune Engelbrecht Christensen)

6. april, Janderup Kirke

Johannes Struckmann Hansen

Maria Hansen og Christoffer

Struckmann Poulsen

6. april, Alslev Kirke

Lea Lillebæk Drew

Trine og Frederik Lillebæk Drew

12. april, Billum Kirke

Ella Nyland Brix

Line Nyland Fischer og Kasper Brix

13. april, Alslev Kirke

Konstantin Jokilehto Randeris & Matteo Jokilehto Randeris

(Laura Karin Emilia Jokilehto og Mark Randeris)

FOR ENDEN AF REGNBUEN FINDES SKATTEN

Mange myter og sagn er knyttet til regnbuen. I kristen kunst er den symbol på Guds pagt med Noa efter syndfloden. En regnbue på himlen tolkes som tegn på lykke og håb om fred og ny begyndelse. På billedet ender regnbuen i Janderup Kirke. Faktisk er kirkens indre rig på udsmykning fra middelalderen. Selve gudstjenesten er også som en bevaret skat. Dens ældste led har rødder helt tilbage til bibelsk tid og har tusinder af år på bagen. Her lyder tidløs tale om Gud og mennesker og om livet og evigheden. Jo vist, kirken har skatten.

Følg Alslev, Janderup og

Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk

KONTAKT

Sognepræst

Anne Mette W. Gundesen

Kirkegade 21, Alslev, 6800 Varde · tlf. 23 32 61 33 amwg@km.dk

Sognepræst Bodil Raakjær Jensen

Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk

Provst Lise Hindsholm

Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 21 43 93 92 · lhi@km.dk

Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk

Kirke- og kulturmedarbejder

Linette Hardt Hansen tlf. 24 82 67 78 · linettehardt@hotmail.com

Mandag er fridag for præster og personale.

Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev)

Alslev Kirkevej 20 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk

Træffes dagligt kl. 8.30-14.30

Graver Anette Fynbo (Janderup)

Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16

Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 janderupkirke@gmail.com

Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum)

Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com

Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Redaktion:

Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

Deadline for næste blad: Fredag 11. juli. Udbringes uge 34

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri, tlf. 97 17 11 22

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.