



![]()




Sognepræst
Therese Solten
tebs@km.dk
Tlf. 21 14 31 05
Mandag er præstens fridag
Organist
Louise Dam Eckardt Jensen
Tlf. 51 79 66 98
Agerskov Kirkegårdskontor:
Graver: Rita Jessen
Kirkevej 2, 6534 Agerskov
Tlf. 74 83 35 23 agerskovkirkegaard@mail.dk
Agerskov Menighedsråd
Inger Petersen (formand)
Bente Brodersen
Bent Simonsen
Tine Kruse
Martin Hansen
Anna Ingerslev
Branderup Kirkegård
Graver: Heidi Jacobsen
Tlf. 74 83 50 02 · 20 43 50 02
Branderup Menighedsråd
Catrine Sørensen (orlov)
Jeanine Klingenberg (formand)
Elsebet Hørlück
Lene Maj Frikke
Tommy Klingenberg
Jens Skovsgaard
Kirkebil (bestilles dagen før)
Agerskov Taxi · 74 83 36 40
www.agerskov-kirke.dk
Facebook: Agerskov Kirke Branderup Kirke
Deadline for næste kirkeblad er 23. juni
Materiale til kirkebladet sendes til Therese Solten på tebs@km.dk

Med dette nummer af kirkebladet går vi ind i sæsonen, hvor blomstertiden kommer og solen opvarmer vort kolde sind. Vi hører nu for alvor fugle sjunge, ja der er en sand fest i skovens kroner. Maj er en sprudlende måned, det er som om naturen eksploderer i et fyrværkeri af grønt og syrenlilla og æbletræets hvide gren strør blomster på din trappesten.
Ikke bare kirken, men hver mands og kvindes hjerte holder pinsefest. For når solen sådan stråler over vang og skoven viser sig i sit nye skrud, ja så er det som om man får et glimt af Edens Have, hvor Vorherres gartner går med håndskubberen, for ih, hvor det dufter lysegrønt af græs. Guds sol går ind i krop og sind og vækker håbet om, at dette må blive en sommer rig på nåde. Og hører du blandt dem, der ikke har smækket døren alt for hårdt i til barndommens land og vores himmelske hjem, så er det næsten som om øret opfanger, at Paradisets takkesang genlyder i en efterklang når fuglene synger, alt imens det bruser og synger i dit blod at livets Gud er god og under dig en lykkedag på jorden.
Men bedst som den kommer, den fagre skærsommer, så hastigt den flyr som et drømmerigt blund! For det bliver juni – og byger, som går og kommer – det er den danske sommer! Men det er også
hyld, som dufter i stuen ind ude fra Danmarks haver, og leg, som aldrig får aldrig ende. Det er åndens lyse tid, studenterne springer ud, berusende glade (og indimellem bare berusede). Dog, ikke kun de unge, men selv en halvgammel kone som mig kan stadig se, at juni er himlen bag himlen bag himlen; lyset vi aldrig kan miste. Og som disciplen Peter der på bjerget så Jesus i forklarelsens lys, må man udbryde: lad os bo i en evighed under disse lyse nætters telt.
For vi danskere, ja, vi elsker vort land, men ved midsommer mest, hvor troen på magi bliver vakt, når kornet i drømme gror under månens horn og hver by genopvækker sin heks og hvert sogn sine trolde. For det er som om, at midsommeren ånder af slægternes nærvær i natten, og vi forstår at vi er ikke ene sat i verden, når vi tænder bål på fædrenes gravhøje, mindes fortids heltedådige gerninger og forsikrer hinanden om, at hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde! Og er vi ældre for sene og sløve, så skal ungdommen nok juble sommerens lovsang ud, kun klædt i solskin og brunet hud. Mens vi andre trækker tæppet om os på terrassen, skænker en aftensjus og beder for dem og os selv: lad drømmen dog aldrig dø!
For en dag står du tomhændet tilbage og ka’ slet ikke følge med;

sommeren er forbi nu. Men septembers himmel er så blå, og med den uendelige farve indfinder sig en anden stemning; den muntre glæde ved at gro sættes i bero, du fornemmer i stedet en søndagsstille ro imellem træ’r og tage. Skyggerne lurer i dagens ydertimer, og mørket føles som fløjl
mod din silkehud. Og dit røde hybenhjerte svulmer af tro og tak bag sin falmede rosendragt.
I klummen her gemmer sig en række citater fra nogle af den danske sang skats mest yndede sommerviser og -salmer. Kan du finde titlerne? Så send dit svar sammen med
navn og adresse til tebs@km.dk. Blandt dem, der finder flest titler, trækkes der lod om en sommerlig præmie.
Therese Solten

Syng sommeren ind ved sommersolhverv!
Den 21. juni er der rig mulighed for at byde sommeren velkommen:
I Branderup holder vi gudstjeneste i kirkeskoven kl. 16.00 med efterfølgende spisning i det grønne.
I Agerskov mødes vi til stemningsfuld sommeraftensang i kirken kl. 19.00.




Et besøg på Agerskov Kirkegård giver nu et nyt indblik i lokalhistorien. Ved at scanne QRkoder på udvalgte gravsteder med en smartphone kan besøgende få fortællinger om mennesker, der gennem tiden har haft betydning for Agerskov og omegn.
Projektet er et samarbejde mellem Agerskov Kirke og Lokalhistorisk Forening for Agerskov Sogn. Initiativet tog sin begyndelse i sensommeren 2025, da menighedsrådet og foreningen drøftede idéer, som senere blev til et fælles projekt. Målet er at bevare og formidle lokalhistorisk viden og øge interessen for de mennesker, der har levet og virket i området. Hvad er en QR-kode?
QRkoder fungerer som små digitale opslag. »QR« står for quick response (hurtigt svar). Når koden scannes med en smartphone, får man en kort præsentation af den afdødes liv samt links til uddybende artikler på kirkens og arkivets hjemmesider.

QR-koden giver adgang til en masse skjult viden; selv hvor gravpladerne er slidte eller svære at tyde, kan historien nu bevares og gøres tilgængelig digitalt.
Historiegruppen – med medlemmer fra kirken og arkivet – arbejder løbende på at udvide ordningen, så flere gravsteder, og på sigt også nyere begravelser og bisættelser, kan blive omfattet.
Arkivet har ansvaret for research og tekstarbejde og vil løbende bringe uddybende fortællinger om personer fra nærområdet. På den måde bliver kirkegården ikke blot et sted for minde og ro – men også et levende arkiv over Agerskovs historie.
Det siddende menighedsråd i Agerskov sogn er valgt for en to-årig periode. Der skal derfor være valg til menighedsrådet allerede dette efterår. Vi søger nye medlemmer – måske er det dig, vi mangler?
I Agerskov består menighedsrådet af 6 personer samt præsten som er »født medlem«. Menighedsrådet mødes én gang om måneden. Ud over møderne er der opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalg, møder i sognet og lignende. Man vælges af sognets folkekirkemedlemmer. Menighedsrådsarbejdet handler om at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke. Som menighedsrådsmedlem får man indflydelse på:
• Kirkelivet. Udover gudstjenester og kirkelige handlinger indbefatter det også aktiviteter som babysalmesang, kor, foredrag, koncerter, mandeklub eller hvad man har fantasi til og ser behov for i sognet.
Læsekredsen mødes næste gang onsdag d. 24. juni kl. 19.00 i Sognehuset. Efter sommerferien starter vi igen d. 23. september. For yderligere information kontakt Anna Ingerslev tlf. 22 88 43 10 eller mail annaingerslev@me.com

• Kulturarven – kirkebygninger og arealer.

• Kirkegården.
• Personaleledelse.
• Kirkens økonomi.
Vil du være med til at udvikle og bevare kirkens identitet og fælles skab?
Er du villig til at samarbejde og lytte til andre?
Er du god til at tage ansvar og har du lyst til at påtage dig forskellige opgaver i forbindelse med kirkens liv og aktiviteter?
Så vil du helt sikkert også finde det givende og meningsfyldt at stille op til det lokale menighedsråd – og bidrage til lokalsamfundet og styrke kirkens rolle som et vigtigt centrum for fællesskab og åndelighed.
Valget til menighedsrådet finder sted tirsdag d. 15. september 2026 – ses vi?

Sognehuset kl. 10.00-12.00. Kaffe/ te og kage per gang 30 kr.
2. juni Simon Jylov, sognepræst i Løgumkloster: »Moderne pilgrimsrejse«.
16. juni Folk Lovers, Bramming: »Sang og musik«.
30. juni Psykolog Solvej Aagaard: »Justering af vores normer, holdninger og handlinger hele livet«. Vi slutter med en let frokost!
11. aug. Rune Rotevatn: Foredrag, sang og musik.
25. aug. Vi spiller banko.

Hjerteligt tillykke til årets konfirmander i Branderup:
Filip Seehagen
Henry Morgan Kryger
Månsson
Sebastian Breiner Larsen
Jakob Johanning Klitgaard
Dan Petersen
Marie Sørensen Hörlyck
Kaya Nehrkorn Brodersen
Silje Carstensen
Astrid Møller Wortmann
Line Petersen
Konfirmation i Agerskov havde ikke fundet sted ved dette blads deadline. Foto herfra bringes derfor i næste blad.
Den sidste torsdag i februar havde vi fornøjelsen af at være værter for den fælles sogneaften i Branderup. Forsamlingshuset dannede rammen for aftenen og med komiker Jakob Svendsen på pro grammet, var der på forhånd lagt op til en lidt anderledes én af slagsen. Efterhånden som folk strømmede til, summede det gamle forsamlingshus mere og mere af liv, og inden længe var alle pladser – og ekstrapladser – i salen taget i brug. Det var glædeligt at se den store interesse for ar rangementet, som samlede os på tværs af både generationer og sognegrænser. Jakob Svendsen skabte fra

starten en let og afslappet stemning, og hans strøm af vittigheder og hurtige replikker fik med det samme lattermusklerne på overarbejde. Udover de mange gode grin bød aftenen også på fællessang, hvor fællesskabsfølelsen for alvor fik plads. De velkendte sange, Livstræet Du, som har tændt millioner af stjerfik alle til at synge med for fuld kraft, hvilket skabte en tydelig følelse af nærvær og samhørighed, som fyldte hele rummet. Denne sogneaften vil vi uden tvivl mindes med et smil. Tak til alle, der deltog.
På menighedsrådets vegne
Jeanine Klingenberg, næstformand
Årets skovgudstjeneste finder sted søndag d. 21. juni kl. 16.00
Vi mødes i shelteren i Kirkeskoven og fejrer gudstjeneste kl. 16.00. Bagefter serverer menighedsrådet dejlig sommermad i det grønne. Alle er velkomne!

Morgensang i Branderup – helt enkelt
Vi er så glade for den store opbakning, der er til vores morgensang i Branderup:
Én søndag om måneden mødes vi kl. 9.00 i kirken og synger dejlige og for det meste kendte salmer og sange. Vi hører ord, der reflekterer dagen og tiden, og som vi kan tage med os ud i ugen, der venter. Der er kaffe og te på kanden og også tid til at vende dagens tanker med hinanden bagefter, hvis man ønsker det.
Tag en ven eller nabo under armen og kom og vær med !
Datoerne for morgensang fremgår af kalenderen bagest i bladet.




7. juni 1. s. e. trin. - 10.00 I teltet ved byfesten
14. juni 2. s. e. trin. 10.30 9.00 Morgensang
21. juni 3. s. e. trin. 19.00 Sommeraftensang 16.00 Skovgudstjeneste
28. juni 4. s. e. trin. 9.00 10.30
5. juli 5. s. e. trin. 10.30 -
12. juli 6. s. e. trin. 14.00 Peter Boyschau -
19. juli 7. s. e. trin. - 9.00 Peter Boyschau
26. juli 8. s. e. trin. 14.00 Joan Arnbjarnadóttir
2. aug. 9. s. e. trin. 10.30 -
9. aug. 10. s. e. trin. - 10.30
16. aug. 11. s. e. trin. 10.30 9.00 Morgensang
23. aug. 12. s. e. trin. 9.00 10.30
30. aug. 13. s. e. trin. 10.30 9.00

= Kirkekaffe