brejninggaard 2015

brejninggaard 2015

2015

3

Kære generalforsamling og kære skolekreds Vi sidder her i aften af forskellige årsager og forskellige grunde. Men der er også ting, vi har til fælles - nemlig vores værdier. En af disse værdier er, at vi tror på, at et efterskoleophold er godt, og at det er vigtigt for et hvert ungt menneskes dannelse. Det vi har til fælles, også ud over den gode rødvin og fantastiske mad, er at vi tror på, at det er det Danmark har brug for, og det som det enkelte unge menneske har brug for, for at kunne kapere denne mere og mere komplekse verden. Tak fordi I kommer og bakker op omkring disse værdier ved at deltage i vores generalforsamling. Vi er en af de efterskoler, der har flest deltagere til vores generalforsamling. Hvad er så det vigtige, vi gør med vores elever. Én kom og spurgte mig en dag: ”Kan du styre de unge mennesker?” Mit svar var nej – mit håb er faktisk, at de kan styre sig selv, hvilket dog ikke alle magter, når de møder første dag på Brejninggaard. Skolen har et mål foran sig, lærerne har et mål foran sig, jeg har et mål foran mig – nemlig autonomi – det at kunne styre sig selv. Det er en fantastisk vigtig kvalitet i enhver fremtid, det at kunne tage hånd og ansvar om sit eget liv. Det at kunne styre sig selv. Når alt kommer til alt, er de elever, vi har nu ikke anderledes end jer kære generalforsamling, da I gik på efterskole. Det, man som ungt usikkert menneske har brug for, er at blive set, hørt, og elsket og få lov til at lære, skabe og udvikle. Kan der skabes mulighed for det, så blomstrer man. De elever vi får i dag har ikke samme muligheder, som I havde, deres vilkår er væsentlig anderledes. I blandt os, der er her i aften, vil jeg gætte på, at en del af os er opvokset på landet. Når min bror og jeg kom ind til aften efter at havde været udenfor i leg eller pligter, så kunne det være godt at mærke efter om, det også havde været en god dag for mor og far, for så kunne det jo være, at man skulle spørge om man på fredag kunne komme over for at lege med Erik. Der er situationen vendt i dag. Det er nu forældrene, der går hen og banker på

4 teenage-døren og mærker efter, hvordan stemningen er derinde og mærker lige efter om, det er nu man skal sige, at i morgen skal vi ud til moster Odas fødselsdag, og vi vil rigtig gerne have dig med. Da vi var børn, høvlede vi rundt om vores forældre. Der er i dag en tendens til, at det er forældrene, der høvler rundt om deres børn. Og det er en ny forudsætning, en forudsætning der gør, at vi som efterskole ikke kun skal have fokus på at skaffe elever, men i ligeså høj grad skal have fokus på at fastholde dem vi har. 15% af de elever, som starter på efterskole, gennemfører ikke. Det gælder ikke kun hos os, landsgennemsnittet ligger på de 15 % - det er simpelthen for meget. Her har vi en opgave. Eleverne er også hele tiden online, hvilket gør, at de hele tiden tager stilling til, hvad er vigtigt for mig lige nu. Det bedste eksempel jeg har oplevet lige nu er, da jeg spørger en af mine egne børn, om han skal noget her om en tre uger. Det kunne han ikke svare på allerede nu, da han jo havde 2 indbydelser, der lå. Så spurgte jeg om han havde takket ja til en af dem. Nej for som han sagde, kunne der stadig dukke noget op, som var bedre! Det kan vi i vores generation godt grine af, for vi kan godt være kommet til at sige ja til en invitation, som vi inderligt fortryder, men som vi senere bliver nødt til at gennemføre, selv om vi hellere ville have været til Rock i Herning eller andet. Den går ikke i vores generation, fordi det er kodeks, at har man sagt ja til noget, så gennemfører man. Kodeks hos de unge er, at er der en mulighed lige nu og her, så tager de den, og det er ok, for det gør de andre også. Der er også en anden væsentlig forskel mine forældre har opdraget mig til - nøjsomhed, en nøjsomhed som betyder, at ting har værdi. Og her bliver jeg nødt til at sige for de elever, vi har i dag, betyder ting intet. Det første år, jeg var her på Brejninggaard, havde jeg fat i en dreng, som i arrigskab havde smadret 3 Børge Mogensen stole. Hans kammerater i huset syntes, at jeg overreagerede, det var jo bare 3 stole. Først da de fik at vide, at han havde råbt efter en af lærerne, syntes de, at advarslen var på sin plads. De har kun prøvet, at så bestiller man bare en ny, og det giver nogle andre forudsætninger og en anden måde at drive skole på. Der er kun et middel til at få alt det her til at lykkes, og det er forpligtigende fællesskaber. De skal møde forpligtigende fællesskaber, hvor de i mødet med andre lærer dem selv og egne værdier at kende. Som der står på vores sten: Menneske kend dig selv. Kære generalforsamling I kommer jo her i aften for at bakke op om skolen, høre at det går godt og om der sker noget på skolen. Til spørgsmålet om der er sket noget på skolen det sidste års tid, kan jeg kun svare, at det har været et vildt år med tryk på alle kedler. Hvis vi tager det pædagogiske område først, så har vi fået nye arbejdstidsregler, som har betydet store omstillinger i vores måde at strukturere arbejdet på. Før havde vi typisk 6 - 7 lærere på arbejde af gangen, som underviste klasserne, og så kom der nogle andre og tog over, for at de første kunne komme hjem for at forberede sig. Dette er selvfølgelig et lidt fortegnet billede, men med den nye måde at arbejde på så er lærerne på skolen al deres arbejdstid, og eleverne oplever lærerne væsentlig tættere

5 på, fordi de er til at få fat på. Det er til stor gavn for vores elever, at lærerne forbereder sig på skolen, og jeg tror også, det er til gavn for vores engagerede lærere, der kan være nærværende hjemme i familien uden at have en stor bunke opgaver hængende over hovedet. Det var en stor beslutning, da bestyrelsen og ledelsen satte sig ned og sagde, at sådan synes vi det skal være. Det var et stort brud på vaner, men faldt rigtig godt i tråd med den pædagogiske udvikling, vi også gerne vil have. Vi har indført selvstyrende teams, som giver den enkelte mulighed for større indflydelse på eget arbejde ved, at flere beslutninger ligger decentralt. Alle undersøgelser viser klart, at jo større indflydelse man har på sit eget arbejde, jo større arbejdsglæde. Denne proces har selvfølgelig krævet omstilling og dialog fra alle sider, men har til gengæld bidraget til at give os en stor ”styrefart”. I en tid med uforudsigelighed er det netop vigtig med en høj styrefart for at kunne navigere og skifte retning hurtigt. Hvis du eksempelvis sejler eller står på ski, er det vigtigt at have en vis fart for at kunne styre uden om forhindringer eller dreje i retning af mere smult vande eller en bedre piste. Brejninggaard har høj styrefart, vores 10. klasser går til alle deres boglige prøver i dansk, engelsk og matematik ved juletid. Vi har presset al deres boglige undervisning ind i det første halve år, hvilket betyder, at alle de elever vi har i 10. klasse bliver nødt til at være ambitiøse. Resten af året bruger eleverne deres tid på det 10. klasse egentlig er beregnet til, nemlig at være starten på deres ungdomsuddannelse. Så når de forlader os, er de bedre rustet til at tage på gymnasium, handelsskole, tekniskskole eller hvilken fremtidig ungdomsuddannelse, de måtte vælge. I 9. årgang er vi efter ansøgning til Efterskoleforeningen blevet udvalgt til at deltage i et udviklingsprojekt. Efterskolernes skolepligtige elever er gennem årene blevet presset af flere obligatoriske fag, som fylder deres skema op, og derfor efterlader mindre plads i hverdagen til de dannelsesmæssige aspekter af efterskolelivet. Vi er gået med i dette projekt for at undersøge, hvordan vi som fri skole kan give 9. årgang deres efterskoleliv tilbage. Vi arbejder med 2 vinkler på projektet, det ene handler om relations-arbejde, og det andet er, hvordan kan vi bevidstgøre eleverne om deres egne fremskridt i løbet af året. Vi har aldrig i Brejninggaards historie startet så mange elever som ved skolestart 2014. Vi startede 158 elever, og det gav en del pres på værelser, spisesal, foredragssal osv. Vi var pressede for at blive klar til alle eleverne, men det lykkedes for os, fordi vi fik drengehusene færdige, og vi blev færdige med det, der skulle ske nede på borgen. Vi startede så mange i erkendelsen af, at er der så mange, som rigtig gerne vil gå på Brejninggaard, som virkelig brænder for det, så skal mange også have muligheden. Det skulle selvfølgelig også ses i lyset af, at vi som efterskole har et frafald, som vi ikke senere kan kompensere for. Vi må sige, det var lidt presset fra starten, men elevholdet kom alligevel rigtig godt fra land. Det tilskriver vi også, at de elever, der melder sig ind på vores skole, træffer et tilvalg af vores skole og er dermed også

6 meget engagerede i det, vi tilbyder på vores skole. Dette er et resultat af bestyrelsesbeslutninger, medarbejdernes engagement og Brejninggaards retning/profil. Vores elever i dag vælger os for vores stærke gymnastikprofil, og det har været drøftet meget i bestyrelsen og blandt medarbejderne om, hvor meget vi skulle skærpe profilen og dermed blive en mindre bred efterskole. Vi er blevet en smallere efterskole med en mere klar profil. En gymnastiksal med en sløjdsal ovenpå var det første nybyggeri vores skole gav sig i kast med, og det viser rigtig meget, hvem vi oprindelig er som efterskole - det hele menneskes efterskole. Jeg ved, der i generalforsamlingen og skolekredsen rør sig spørgsmålet: Hvad bliver der af vores værksteder? Vi er stadigvæk gymnastikken, fortællingen, fællessangen og det hele menneske, vi har ambitioner på udvikling på elevernes vegne. Gymnastikken har fået en tand mere, det er ikke nogen hemmelighed. Vi er begyndt at gå til konkurrencer i Power-tumbling og Team Gym. Det står rigtig sløjd til med værkstederne, og nogen kan med rette spørge os: Hvad gør i så? Vores svar er, at vi gør lige alt, det vi kan. Vi bruger en del målrettet markedsføring på nettet. Men vi må også erkende, at fra januar og til marts er der 2, der har klikket på vores værkstedsside på vores hjemmeside. Det er ikke værkstedernes skyld, vi har denne udvikling. Hvis vi går hjem i de fleste danske hjem, så er de efterhånden tømt for funktioner, der er jo meget få, der reparerer noget i dag. Det er billigere at bestille nyt, end det er at bruge tid og kræfter på at reparere. Vi vrider vores hjerne lige nu, hvad gør vi med de gode værksteder, som for tiden kun bliver brugt 2 x 1,5 time om ugen. Så kunne man spørge: Har I så ikke de forkerte elever? Hvis vi kun skal have de elever, der vil værkstederne, så har vi fremover væsentlig færre elever, end vi har i dag, - langt under hundrede. Man kan godt beskylde bestyrelsen og ledelsen for, at vi ikke vil værkstederne, men lige nu går vi all in på gymnastikken eller også er vi ikke så mange elever. Det er en tendens, vi klart kan se på de efterskoler, som vi ellers sammenligner os med. Vi har som efterskole meget fokus på kerneopgaven. Vi vil rigtig gerne, at de lærer noget og bliver dygtigere, og at forældrene har tillid til, at når de sender deres børn til os, så får de både dannelse og uddannelse, for det efterspørges. Jeg vil her til slut gerne takke bestyrelsen for at holde ledelsen til ilden, vi er skarpe på Brejninggaard, fordi vi har en visionær og fremsynet bestyrelse. Vi bliver skarpe af, at de stiller krav til os, det gør at vi stiller krav til vores medarbejdere om at løfte opgaverne i flok. Vores bestyrelse er ikke bange for at tage beslutninger, og skolekredsen kan med rette være stolte over at være repræsenteret af disse mennesker i bestyrelsen. Tak til alle medarbejderne/kollegaerne, det er jer, der i det daglige har relationen med den enkelte elev og gør en forskel. Tak fordi I har været positive medspillere på de mange forandringer, vi har gennemført sammen. Tak til elevforeningen og dennes bestyrelse, som lægger et stort arbejde i at fast-

7 holde tidligere elevers tilknytning til vores skole. BE-dagen og Jubilardagen er de to tydeligste eksempler. Tak til alle nye og gamle samarbejdspartnere for et år med fremdrift. Jeg vil slutte min beretning med et ønske om, at vi fortsat kan være en efterskole, som forældre med tillid kan sende deres børn til for at få dannelse og uddannelse. Alan Larsen

8

9

Skoleliv

Har man været med i skoleverdenen i mere end 70 år på forskellige nivauer, så vil den verden altid være levende og betydningsfuld, og stadig fylde meget i ens tankeverden. Gennem årene har jeg fået lov til at undervise i både folkeskole, friskole, efterskole, højskole, ja endog i militærets civilundervisning, men dog længst i efterskolen. Og i alle former for skole har det været givende at tænke bagud og lytte til de mennesker, som har gjort sig tanker både om hele menneskelivet og om den skole, der skal forberede til det. Grundtvig og Kold var midt i kampen mod den tids sorte skole, hvor terperiet var i højsædet, men langt senere har blandt mange andre også Løgstrup bidraget væsentligt. I skolelivet møder man hele tiden nye udfordringer, fordi alt, hvad man arbejder med, har at gøre med mennesker og deres udvikling. Derfor skal undervisningen tilpasses de elever, man har foran sig. Og de er alle påvirket af den tid og de muligheder, de er midt i. Hvad der var god latin i 1970’erne skal omformes til brug i dag. Og dog er noget uforandret: Nemlig det at leve et menneskeliv i fællesskab med andre. Det ydre ændrer sig hele tiden, men kernen, det inderste bliver tilbage. Det hele begyndte med Grundtvigs tanker om det at være menneske. At leve et ganske almindeligt menneskeliv på jorden, i den afmålte tid vi har. For hvad nytter os alverdens visdom, hvis vi ikke magter at leve et menneskeliv. I 1839 er Grundtvigs børn nået op i efterskolealderen, de er 17, 15 og 12 år – altså på overgangen fra børn til voksne. Og som den far, der bekymrer sig om sine børns fremtid, og altid selv har undervist dem derhjemme, skriver han et digt. Det er en konfirmationstale eller -sang, hvor han skriver til sine to drenge, som han netop har

10 konfirmeret, hvad han har villet og ønsket for sine børn, og hvad han har kæmpet imod. Han kalder digtet ”Åbent brev til mine børn”, og et uddrag af den har vi i Højskolesangbogen i sangen ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord” . De tre vers er en meget lille del af det lange digt, dog undtagen de sidste fire linier i tredje vers. De har en anden historie: Højskoleforstander Ernst Trier på Vallekilde kom en aften kort før Grundtvigs død i 1872 på besøg. Han havde fundet nogle linier i Grundtvigs åbne brev, som kunne blive til tre vers, hvis Grundtvig lige kunne tilføje de sidste linier. Grundtvig sad stille eftertænksomt og så ud mod den aftenrøde himmel før han sagde: Skriv så, Trier: Om kort om langt blev banen spændt, den er til gavn, den er til grøde; som godt begyndt er dagen godt fuldendt, og lige liflig er dens aftenrøde. Svend Grundtvig, som sad i stuen ved siden af, råbte: ”Der mangler en fod i de to første linier”. ”Ja, ja”, sagde Grundtvig, ”så skriv: Om kort, om langt blev løbebanen spændt, den er til folkegavn den er til grøde”. I sit lange digt siger Grundtvig til sine børn: Mit ønske for jer er ikke som den øvrige verdens ønsker – nemlig som det der var gængs i den tids skoler, udenadslæren til brug for et levebrød. Derimod er det: Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord, eller som han siger det i sin åbningstale, da han i 1856 fik sin egen højskole: ”Et betænksomt, et nyttigt, et virksomt og et fornøjeligt liv. Sådan et liv ønsker han for sine børn – med øjet lysvågent for alt det skønne og store på jorden. Samtidig gør han op med den sorte skole med dens tvang og terperi. Den kvæler børnene, fordi den slet ikke følger naturens orden, men tror at børn er små voksne. Den skole tager ikke hensyn til barnenaturen. Ingen har studeret de gamle nordiske sagn og myter mere end Grundtvig, og han har igen draget deres livserfaring frem, nemlig at et menneskeliv kan inddeles i fire forskellige livsaldre, som hver for sig har betydning for et menneske, og i øvrigt også for et folk. Ikke kun tre livsaldre som i vore dage, hvor man ønsker pensionister velkommen i den tredje alder. Gør man det, er det ungdomstiden, der ikke bliver plads til. Og intet kan være mere forkert. Vi kan godt mene, at vi står øverst på historiens tinde, hvorfra vi kan skue tilbage på de tidligere generationer, men vore forfædre, der ikke var plaget af alle de ting, der i vore dage kan distrahere mennesker, gav sig tid til at tænke over livet - deres eget liv og menneskelivet i det hele taget. Deres erfaring viste dem noget om, hvordan livet

11 formede sig, og de fandt, at et menneskeliv helt naturligt består af fire nødvendige livsafsnit: Barndommen er fantasiens tid, det er tillidens og fantasiens verden, og den kan ikke springes over, for en levende og frugtbar fantasi er betingelsen for, at man i sin ungdom er i stand til at drømme de drømme, som er nødvendige. Fantasien er en utrolige gave til børn – her grundlægges kreativitet og livsmod, her modvirkes stivhed og stilstand, her løser problemerne sig på fantasiens vinger. Børns fantasi er en utrolig og frodig livskilde til glæde og vækst. Og den ungdomstid, som man i dag springer over, er drømmenes tid. Ungdomsdrømmen som giver kraft og næring til manddommens eller voksentidens virke, hvor der skal kæmpes for at få ungdomsdrømmene omsat til virkelighed. Christoffer Bruun, som var højskolemand i Norge siger et sted: ”Det er skolens opgave at føre de unge op på Nebo bjerg, som er drømmenes og synernes bjerg, for at de herfra kan se ind i det forjættede land. Det forjættede land er for dem deres fremtid. Og længere end de i deres ungdom har set og drømt, længere når de ikke i deres voksentid. Drømmen sætter grænsen.” Derfor er det en af skolens største opgaver at give næring til drømmene. Men det gør skolerne ikke på Grundtvigs tid. Tværtimod, siger han: Jeg ser med vemod på de gutter små hvis kinder gløde, og hvis øjne tindre, thi også de skal brat i skole gå og immer, mens de vokse, blive mindre. og selv om det kunne give udsigt til et levebrød for dem kunne jeg ikke nænne

at ofre gutterne med kinder røde til grammatikken og den visse død.

”Stadig, mens de vokser, blive mindre”. En forfærdelig tanke for den, der skal undervise, uanset hvor gamle eleverne må være. Sidst i brevet siger han:

Den livets skole, jeg har peget på tryglet jordens guder om at bygge den skal som ved et trylleslag opstå

Hans forudsigelse holdt stik. Den skole han drømte om opstod virkelig, og den lever stadig – i friskole, efterskole og højskole, og med slet ikke så ringe afsmitning også til andre skoleformer i tidens løb.

12 Ideen og skolerne har stadig stor betydning nu mere end 150 år efter. Ja, måske endda slet ikke mindre end dengang. I et helt anderledes samfund som vores i dag. For vi tænker anderledes i dag. Vi tror på videnskaben, vi tror på kundskaber og vi tror på det effektive. Vi er ikke meget for udenomssnak, vi vil have facts på bordet. Skulle man i dag have rejst højskolerne, ja alle frie skoler, ville man have sat kundskaberne i højsædet – og hvis det som i 1831 i første omgang drejede sig om bønderne – ja, så ville man nok have lavet noget, der ligner vore dages landbrugsskoler. For en tid siden ville regeringen skære kraftigt ned på 10. klasse, men heldigvis fik en folkelig rejsning bremset det. Man så helt bort fra, at andre kræfter trak i en modsat retning. F.eks. sagde rektor ved Københavns universitet næsten samtidig, at eleverne lægger alt for megen vægt på karaktererne: ”Hvis de ikke bare fik høje karakterer til studentereksamen, men viste fantasi og utraditionel tankegang, så ville både de selv og samfundet være bedre rustet”. Det er mangfoldighed og ikke ensformighed, der er brug for. Da man rejste de frie skoler tænkte man anderledes: Nemlig at hvis det lykkes, at få de unge sat i gang – vækket til dåd – gjort lysvågne mennesker ud af dem - så finder de nok selv ud af det praktiske. Og det viste sig i høj grad at være rigtigt. Nogle mennesker har en drøm om, at der sker store forandringer henne omkring det næste hjørne. Så skal jeg holde op med at ryge, gå på slankekur, tage mig sammen, bestille noget, og når jeg kommer ud af skolen – så skal I bare se. Det skal altså bare ikke være nu, men først på mandag, eller til nytår eller…… Men den holder jo ikke. For det er nu det gælder, vi kan ikke leve på ”at engang så sker det”. Det er nu det gælder at leve et rigtigt menneskeliv – enten man er i skole eller for længst ude af den. Og alle der har været elever på efterskole eller på højskole har forhåbentlig følt, at de har fået et skub i den retning. For det er jo netop det, der er skolens formål. Da jeg som nyuddannet lærer forlod seminariet, lå der på alle lærerværelser en bog, der hed “Den blå betænkning”. Den var for lærere dengang næsten som bibelen for præster. Her stod alle de formuleringer, skolen skulle arbejde ud fra. Der stod bl.a.: “Det kan i fremtiden ikke anses for tilstrækkeligt, at man i læseplanerne lægger samme vægt som hidtil på sådanne formelle kundskaber, som kun tjener eksaminationsformål. Børnenes personlighedsdannelse og karakterdannelse må placeres foran dette hensyn”. Det nytter ikke at vægte kundskaber alene – menneskelige holdninger er langt vigtigere, hvis man skal undgå at viden bruges forkert. Det ser vi desværre mange eksempler på i vore dage. Respekten for det enkelte menneskeliv eksisterer ikke for de terrorister, som nu spreder angst over hele verden. Deres egen verden er af en sådan art, at den er uimodtagelig for samvittighed og hensyn.

13 Men hvert eneste menneske er et éngangsfænomen, som aldrig har været her før, og som aldrig kommer igen. Et guddommeligt eksperiment, kaldte Grundtvig det. Et eksperiment som man hver gang håber vil lykkes. Det skal vi huske midt i al talen om genteknologi og muligheder for at bestemme over liv, og det er i historien vi finder summen af alle menneskers liv - de levendes og de dødes. Og vi skal lære, at vi som mennesker først finder en mening, når vi opdager, at der er noget uden for os selv, som er større end vi selv er. Først når man skal strække sig ud over sin egen verden, sine egne små fortrædeligheder, og ikke længere er optaget af at se på sin egen navle, først da finder vi en bestemmelse med os selv. Men vi er født uden brugsanvisning. Opskriften på et godt liv findes ikke. Vi skal selv finde vores vej. Hvis vi kunne leve vort liv om og prøve at rette nogle af fejlene fra første gang, så ville vi lave andre fejl, og resultatet ville blive anderledes, men ikke nødvendigvis bedre. Livet er en gave til os. Og en gave der forpligter. En gave, som vi med Grundtvigs ord: “ville ej med kongers bytte”. Vi er hver især, og vi har ansvar for hinanden. Det er helt i orden at føle sig betydningsfuld. Det er endda også en nødvendighed for selvrespekten. Men vi skal blot huske, at det er de andre jo også. Og man skal huske at man ikke selv kan skabe sig sin status – sin respekt – den får man fra andre. Vi er jo kun hele mennesker i et fællesskab med andre, og at være med i et fællesskab betyder, at der er knyttet nogle bånd. Nogle bånd som både begrænser min frihed og som er min frihed. De sætter grænser for, hvad jeg kan, men dermed også hvad jeg vil, fordi min forbindelse til de andre betyder noget for mig. Den er min livline, det som holder mig i live. Men båndene er også min frihed, fordi de giver mig tryghed, og fordi de betyder, at der er nogen, som bekymrer sig om mig. Jeg er ikke dømt til ensomhed, men derfor er jeg også ansvarlig for det, der sker i fællesskabet. Jeg færdes i sikkerhed inden for båndenes rækkevidde. Men sprænger jeg mig fri af dem, så færdes jeg ude i tomheden. Man må give afkald på lidt af sin frihed for at være med i et fællesskab. Som skole må man vedkende sig arven efter de mennesker i generationerne før os, som forstod børnenes og de unges behov, baggrund og muligheder, og som virkede derefter. Af dem kan vi stadig lære noget. Vi må så koble resultaterne af nyere undersøgelser ovenpå, så vi også tilpasser os tidens krav og nye muligheder. Men det som drejer sig om menneskets inderste væsen kan vi ikke ændre meget på. Der er god grund til at holde fast i de frie skolers grundtvigske arv: at det ikke er mennesket, men menneskelivet, der skal være i centrum at eleven er et menneske, der skal udvikles og modnes, og ikke et kar, som skal fyldes op

14 at livsoplysning skal være den store overskrift over hele skolens virke, og at det er oplysningen om det liv, der for de unge er her og nu, der skal oplyses om, det er det, der skal gives mod til at tage fat på, og det er det, der skal f o r tælles om – gennem fortælling om livets rige, utrolige mangfoldighed., Og ud fra det skal eleven så selv finde sit ståsted, finde sine holdninger og sin vej. Grundtvig siger et andet sted: ”På en sådan skole kommer det slet ikke an på, hvor mange eller hvor få kundskaber man tilegner sig, men først og fremmest på, at kræfterne sættes i drift, så man efter sit skoleophold selv kan arbejde videre med alt sit på egen hånd. Meningen er at tilskynde, opmuntre, ægge, og når galt skal være, at drille dem til at være sig deres egne særegne natur bekendt, hvad man jo nok skulle synes var så ligetil, men hvad der i virkeligheden er det vanskeligste af alt, mens det er det nemmeste i verden at gå uden om sig selv og være, tænke, tale ligesom alle andre”. Så kan vi jo synge ”Er lyset for de lærde blot”. I de sidste to linier håber Grundtvig, at oplysningens sol vil stråle i vort folkeråd – altså i folketinget – til aftenstjernen slukkes – eller til evig tid. Lad os dele det fromme ønske med ham. Held og lykke til for elever – lærere – forstander – bestyrelse – alle der står sammen om Brejninggaard i fremtiden. Jeres arbejde er uhyre betydningsfuldt, og det er dejligt at se og opleve, at det, som også vi havde som idealer for både undervisning og samvær, stadig er gældende. Derfor kan elever fra Brejninggaard efter skoleopholdet gå ud i livet og verden med en følelse af, som en skolemand engang sagde: ” at glæden har sat sig uovervindelig fast”.

Asger Gynther Nielsen

15

16

17

Marts 2015 BE-dag BE-dag er en super begivenhed. En formidabel dag med masser af fart på! BE- dag blev afholdt d. 29 marts i år. Dagen startede lang tid før gæsterne ankom. Der skulle gøres rent på hele skolen – den skulle jo være præsentabel. Vi fik tildelt forskellige opgaver, for at gøre dagen perfekt. Nogle fik tildelt meget stort ansvar: såsom speakere, og det vigtige job at tjekke op på hallernes toiletter. Der begyndte så småt at komme nerver på, da pladserne blev fyldt op. Brejninggaards nuværende elevhold skulle efter traditionen starte dagen ud. Dagen gik med dejlige opvisninger, fra hold der alle havde en relation til Brejninggaard. Der var alt fra små lokalhold på 8 gymnaster, til Ringkøbing Skjern-egnens juniorhold med imponerende 180 gymnaster. Det var et fantastisk publikum, der formåede at give genial opbakning til alle hold. Dagen var succesfuld på alle måder, og det er noget, der vil blive tænkt tilbage på med smil.

Lise Hykkelbjerg (Team Beta) og Kirstine Rejkjær Poulsen (Team Alpha)

Projektuge på Brejninggaard Efterskole for 8. og 9. klasse. Projektugen er en uge, hvor 8. og 9. klasserne arbejder i grupper om et hovedemne, som i år hed: ” Besat af…”. Vi blev delt op i studiegrupper af ca. 15-20 stykker, hvor vi havde to lærere, som vejledte os hele ugen. De vejledende lærere var også dem, man skulle fremlægge for. Dette giver mulighed for at være sammen med nogen, man ikke plejer at være sammen med, men det er jo op til en selv, da man selv må bestemme, hvem man vil arbejde sammen med. Hele ugen var sat af til at gå i dybden med sit underemne, vores underemne var for eksempel sundhed og plastikoperationer. Man havde mulighed for at arbejde de steder på skolen, hvor man fandt det bedste studiemiljø, det der var bedst for en. Men man havde også mulighed for at tage ud af huset, hvis man skulle lave et interview. Vi synes, at projektugen var fed, fordi vi selv skulle planlægge vores uge. Der var ikke nogen lærere til at blande sig i, hvornår man gjorde hvad. Til fremlæggelsen skulle man helst have et power-point og et produkt. Derudover skulle vi også have en disposition med til lærerne under fremlæggelsen. Projektugen var en uge, hvor der blev knoklet, men også hygget, og det var rart.

Sidsel Nybo Kæseler (Team Beta) og Signe Sandager Gosvig (Team Beta)

18 På opvisningsturné med Brejninggaard Efterskole Hvad betyder opvisninger for en efterskole? Det er et glimrende spørgsmål. Først og fremmest kan vi sige at vi har lagt mange kræfter, timer og sveddråber i ”The banalkan show”. Vi har knoklet som gale, hvilket har resulteret i en perfekt eksekveret opvisning, som har tiltrukket mange af gymnastikkens ildsjæle. Fællesskabsfølelsen befinder sig konstant i underbevidstheden, men bliver først en realitet senere hen på året. Fælleskabsfølelsen skabes i det sekund, vi træder ind igennem døren til bussen. I takt med at stemningen stiger, bliver forventningerne højere og vildere. Busunderholderne støber fundamentet for den glade ånd og nærværet i Brejninggaards opvisninger. Der slides og slæbes for at få redskaberne på plads til tiden. Brejninggaards stærke drenge klarer opgaven til perfektion. Adrenalinen pumper og musikken spiller, mens opvarmningen står på. ”5 minutter til indmarch” bliver der råbt. Med ét bliver pjattende og småsnakkende unge til fokuserede gymnaster, klar til at levere deres bedste indsats for deres venner, søskende, forældre og bedsteforældre blandt publikum. Under opvisningen har alle hundrede procent styr på, hvor de skal være, og hvad de skal gøre. Alle befinder sig i en bobbel i de 25 minutter, opvisningen tager. Både serier og spring kræver total fokus, boblen bliver mindre og alt udelukkes fuldstændigt. Det er med hjertet oppe i halsen, når eleverne udfører de svære spring, men altid med kæmpe glæde og efterfølgende bifald når springene landes. Humøret er højt og fanerne er rejst under udmarchen. En vellykket opvisning fejres med 10 klap og ros fra de engagerede instruktører. Generelt er opvisningsperioden en tid, der styrker fællesskabet, vores gymnastiske evner og udholdenhed til det ypperste. Vi føler os privilegeret og taknemmelige for at have oplevet et sådant sammenhold.

Rasmus Thorsen (Team Beta), Jens Clement Madsen (Team 100), Emma Stanley (Team 100), Ida Stampe Frederiksen (Team 100)

19

20

21

Nye elevers aften Onsdag aften startede de nye elever med at prøve næste års skoletøj, mens det nuværende elevhold varmede op til aftenens opvisning for de nye elever og deres forældre. Herefter var der fællessang i hallen, hvor alle elever, både nuværende og nye, skulle sætte sig ud på gulvet. Vi sang Skipper Clements morgensang, hvilket var rigtig hyggeligt. De kommende 2. års elever og de nye elever gik ud i 8+9.klasser og 10.klasse og fik informationer om det nye års undervisning. Efter informationerne kunne man tage et stykke frugt, en juice og et stykke kage, hvis det lystede. Derefter gik alle kommende 2. års elever og de nye elever over i springcentret, hvor Mads, Emil og Stine havde en sjov serie klar. Eleverne havde det rigtig sjovt med den lille dans. Alle eleverne viste serien til forældrene, som syntes, det var vældigt godt. Efter serien skulle eleverne sætte sig HELT tæt sammen, mens lærerene blev præsenteret en efter en. Alan snakkede derefter lidt om næste år, og om hvor meget han glædede sig til det, hvorefter han sagde tak og farvel for en god aften.

Katrine Korsholm, Sofie Klokker og Sidsel Kæseler.

22

23

Aktivitetsdag på Brejninggaard Alle Brejninggards elever blev delt op i mindre grupper, hvor alle skulle arrangere en aktivitet. Temaet var ”Sjov med dyr”, så aktiviteten skulle indeholde en form for fakta omkring et dyr, derudover også et indblik i dyrets levemåde. Det kunne for eksempel være posten, hvor dyret var en leopard. Her skulle man løbe, så hurtigt man kunne gennem en forhindringsbane, og i enden få fingrene i et saftigt stykke kød. På selve dagen kom 500 4.klasses elever rundt omkring fra Midt og Vestjylland, de skulle alle igennem de 10 poster, som var arrangeret af os elever. Det var en udfordring, at få alle børn underholdt hele tiden, vores mål var at holde børnene i gang med et højt aktivitetsniveau. Det var også svært, at få alle børnene hen på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Heldigvis var alle børnene underholdt, og vi mødte kun smilende og glade børn. Alt gik faktisk som det skulle. Hvert hold fik tildelt to Brejninggaard elever, som resten af dagen skulle være deres guider. Ud over dette fik hvert hold også et stamdyr, som delte de forskellige hold. Holdene fra Grønbjerg og Alkjærskolen var for eksempel piratfisk og hajer. Styregruppen skulle finde på en god baggrundshistorie for selve dagen. Hele Brejninggaard Efterskole skulle forstille en Zoologisk Have. Alle guiderne skulle være dyrepassere, som skulle dele VIP-skilte ud med børnenes navne på, så de kunne komme helt tæt på dyrene. Alle de andre elever stod ved en post, og deres opgave var, at børnene virkelig fik en fornemmelse af, at være i en Zoologisk Have. Derudover skulle de være aktive hele dagen, hvilket posterne nemt kunne klare. Alt i alt resulterede dette i en super god dag, med godt vejr og højt humør.

Jenni Galsgaard og Cecilie Viborg, Team 100

24

25

Alpha - Beta tur til Tyskland I april 2015 havde 10. klasse på Brejninggaard et projekt som hed ”værdi for andre”. Her skulle de skabe et eller andet, som på en eller anden måde skabte værdi for andre. I vores gruppe valgte vi at arrangere en tur til Tyskland. Det tog en del tid og planlægning, da der bl.a. var et budget som skulle overholdes. Vi var fire elever fra 10. klasse, som tog med som en slags guider. Vi havde lavet en tidsplan, som vi skulle følge, og vi havde ringet ned til de steder, som vi skulle besøge, for at aftale alt på forhånd. Fredag d. 24. april tog vi afsted mod Tyskland med omkring 90 elever i to busser. Først gik turen til Sønderjylland, hvor vi besøgte Dybbøl Banke. Her fik vi en spændende rundvisning. Derefter tog vi til grænsen, hvor den stod på billig slik og sodavand. Eleverne havde god tid ved grænsen, hvor de hyggede sig i det gode vejr. Da eleverne var tilbage i busserne, satte vi lige så stille kursen mod Danmark, hvor vi skulle overnatte på Sundeved Efterskole. Der fik vi rig mulighed for at udfolde os i deres lækre springcenter og de fine omgivelser. Vejret var lækkert, og indtil solnedgang blev der spillet rundbold og fodbold, hvorefter eleverne hyggede sig indenfor i hallen og springcenteret. Klokken 23:00 var der ro, for eleverne skulle tidligt op kl. 6 næste morgen. Vi fik hurtigt pakket og spist morgenmad, og derefter kørte buschaufførerne os til turens helt store attraktion, nemlig Heide Park. Her slap vi alle eleverne løs i den kæmpe store forlystelsespark. På trods af lidt småregn, fik eleverne prøvet alt fra små karruseller til rutsjebaner, der nåede fart på over 100 km/t. Kl. 16 rullede vi ud af Tyskland og ud af ”kommunen” og tilbage til Danmark, hvor der var ankomst på Brejninggaard ved 22-tiden. Turen forløb som planlagt uden de helt store problemer. Vi nåede vores mål, som var at skabe værdi for andre. Alt i alt en helt vildt hyggelig tur med masser af sjov og spas, som helt sikkert vil kunne gentages næste år.

Emma Stanley og Simon Dammark Nielsen

26

Vinteren 1942/43

Vinteren 1949/50

Sommeren 1950

Vinteren 1954/55

27

Sommeren 1955

Vinteren 1959/60

Sommeren 1960

Vinteren 1964/65

28

Sommeren 1965

1969/70

1974/75

1979/80

29

1984/85

1989/90

1994/95

1999/00

30

2004/05

2009/10

Elevmøde 5. maj

31

Galla Det var sent torsdag eftermiddag. Bordet kunne ikke ses, da det var overdækket af make-up og den slags ting. Pigerne løb forvirrede rundt og manglede de sidste detaljer, mens de gik og talte minutterne, til at drengene skulle komme og hente dem. Lige efter middagspausen havde vi alle fået tildelt en opgave. Nogle skulle lave æresport, pynte op og dække bord, mens andre var ved at forberede deres roller som toastmasters. Luften sitrede af stress – især fra pigernes side. Det gjaldt om hurtigt at blive færdig med sin opgave. Frisøren var aflyst, og det gjorde ikke stressniveauet lavere. Alle havde glædet sig i flere uger før. Drengene havde på hver deres måde inviteret pigerne, og alle var spændte på, hvordan de forskellige så ud. Drengene startede med at hente pigerne, og derefter fik vi taget et billede i æresporten på klassegangen med vores gallapartner(e). Vi trådte så udenfor, hvor folk fik taget billeder på kryds og tværs i det kolde majvejr. Vi kom så op i spisesalen, hvor vi fik serveret forretten af selveste lærerne. Resten var buffet, og maden smagte pragtfuldt. Indimellem var der indslag fra både lærere og elever. En tryllekunstner kunne også finde vej til Brejninggaard. Efter spisesalen skulle vi alle sammen over i hallen og danse lancier med vores gallapartnere. I år havde de fleste drenge to piger, som de havde trukket et par uger før, og det fungerede fint. Til sidst havde lærerne lavet et diskotek nede i foredragssalen med musik og drinks, der var opkaldt efter dem. De havde også skaffet en pølsevogn, som stod ved borg-porten. Mange var dog så trætte at de ikke orkede festen, men jeg tror de fleste gik i seng med et smil på læben, ligesom jeg.

Mille Laura Wiesneck

32

33

Bedsteforældredag Mens elevholdet gjorde klar til vores 2. sidste opvisning, begyndte bedsteforældrene lige så stille at komme. Vi nåede ikke, at komme ud og sige hej til dem, inden vi stod parat til at vise vores opvisning. Under opvisningen kunne man ikke lade være med at kigge efter sine bedsteforældre, og jeg husker hvor genert man blev, når de fik øje på en, og der kom ét stort smil og et lille vink derovre fra. Min morfar udtalte bagefter: ”Jeres gymnastikopvisning var klart det bedste ved dagen, og jeg er så fascineret af, at jer unge mennesker kan springe så flot og ramme takterne i dansene”. Efter opvisningen var det hurtigt ned og skifte tøj, og så tilbage til bedsteforældrene. Vi startede med, at den tidligere forstander Asger, fortalte levende og spændende om skolen - og borgens historie. Herefter skulle elevholdet ”dyste” mod bedsteforældrene ved at synge højest med på ”Skipper Klements morgensang”. Efter en morsom omgang sang, skulle halvdelen af skolen lave rundvisning, mens den anden halvdel hyggede sig med kaffe og kage. Jeg var så heldig, at starte med en hyggelig rundvisning rundt i de forskellige bygninger, hvor jeg rigtig kunne få lov til, at forvirre mine bedsteforældre, med en masse trapper op, en masse trapper ned og en masse små hyggelige gange og værelser på borgen. Efter en lang, men spændende rejse rundt på skolens faciliteter, gik vi over i Brejninggaard-fællesskabets hjerte, hvor vores herlige køkkendamer også denne dag havde fremtryllet en masse lækkerier. Til sidst kom det min mormor havde glædet sig meget til, Lancier. Vi havde holdt galla dagen før, så vi havde alt vores fine gallatøj på skolen, og da vi efter en masse øvelse var blevet så gode til at danse lancier, synes arrangørerne, at vi skulle vise dansen for bedsteforældrene. Jeg husker min mormor, der tydeligt viste sin fascination, og jeg var så heldig at stå, så hun nemt kunne filme det hele. Min mormors udtalelse: ”Jeg synes helt sikkert, at jeres flotte lancier var det bedste ved dagen, og at I havde jeres flotte kjoler og habitsæt på, gjorde oplevelsen ekstra god. Det var simpelthen fantastisk, at se jer unge mennesker danse sådan en flot dans til sådan noget godt musik”. Min mormor og morfar var meget glade for at få lov til at opleve mit liv på efterskolen og se, hvad jeg havde lært i løbet af skoleåret.

Diana Rebbe

34

Gym. Culture Croatien

35

Gym. Culture Croatien

36

37

Tale ved afslutningen Kære Elever – Kære forældre Kloden har mange forskellige slags Alle må leve og dø. Glæd dig – du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en overladt stjerneø. Gi´ os tiden tilbag´ og lad os bruge et hvert timeslag. Dørene åbne og smilene slidt. Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit. For over 10 måneder siden mødtes vi for første gang som et hold og som individer med stor forskellighed. I havde truffet valget om at gå på efterskole. I var fyldt med forventning og håb. Håbet til en stjerneø, der skulle være fyldt med stjernestunder. Og sådan et år har det været, her kan jeg nævne kursus 1 – musical – ski – gymnastik, ja masser af gymnastik – Sønderjylland – Kroatien. Derudover har I hver især haft jeres egne særlige stjernestunder, som er udsprunget af hverdagen sammen her på Brejninggaard. Og disse stjernestunder i venskab har været det hele værd. Lykken du holder i hænderne nu, den er vist egentlig min. Og at du lever bærer og er, gør at jeg også kan værne om din; denne smukkeste disiplin. Gi´ os glæden tilbag´, og lad os leve af dét trylleslag:

38 Kroppene mange, men styrken er en. Sådan er landet, der står på de viseste sten. I løbet at dette år – jeres efterskoleår har vi talt en del om, at du har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at du holder noget af dets liv i dine hænder. Det kan være så forsvindende lidt, du kan fremhæve en stemning eller få den til at visne. Eller det kan være så afgørende, om den andens liv lykkes eller ej. Vi har sammen udfordret hinandens mod og sammen vendt og drejet, hvordan vi kan få hinandens liv til at lykkes. Vi har eksperimenteret med det, hvor vi med dårlige vittigheder har været modige sammen. Hvem husker ikke den dag, vi lavede tvangsægteskaber i foredragssalen og vi kom til bunds i drømme og forhåbninger til nuet og til fremtiden. Vi har også haft mange samtaler om det at kunne styre sig selv – det at kunne udsætte egne behov for at opnå en større fællesgevinst senere. Ser du kun mørke, hvor du vender hen? Tomhedens sorte protest? Skyggerne lever kun hvor der er lys. Husk nu at solsiden klæder dig bedst! Og i aften så se mod vest! Gi´ os lyset tilbag’. Vi vender op på et hvert nederlag. Lukket bli´r åbnet og støjen bliver tyst. Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst! Regnvejr, modløshed, tvivl og ensomhed, ikke alle dage i et efterskoleophold eller i livet som sådant, er kun venner, lyst og lykke. Men I har været hinandens bedste hjælpere, når I ikke har følt jer hørt, set, elsket og accepteret. Når I som hold er lykkedes bedst, har I givet hinanden lov til at være den I er, og respekteret hinanden for dem I er. Alt hvad vi kom for at give og få: dele og elske og slås. Blev på et år det, vi levede på, fællesskab fødes, når JEG bliver’ til OS! Og vi vandrer mod Helios. Gi´ os landet tilbag´. Gi´ tolerancen et nyt folkeslag. Hjertet er åbent og sindet er frit. Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

39 Forpligtende fællesskab skabes, når alle forstår, at egne behov periodevis bliver tilsidesat for det fælles bedste. Fællesskab er netop ikke et skab man kan åbne og tage noget fra, når man har brug for det. I har netop i år fået erfaringer med, hvad et fælleskab magter, når det lykkes. I det år I sammen har været hos os, har i oplevet magien når JEG bliver til OS. Så kære elever drag ud i verden med et åbent hjerte og et frit sind. Kære elevhold tak for dette fantastiske skoleår. Tak fordi vi alle har været en del af hinandens liv. Tak for tilliden kære forældre – tak for den engagerede indsat af alle kollegaerne her på BE Gi´ os landet tilbag´. Gi´ tolerancen et nyt folkeslag. Hjertet er åbent og sindet er frit. Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Alan Larsen

40

41

Rejseholdet 2014/15 I juni 2013 stoppede jeg som lærer på Brejninggaard Efterskole. Efter 4 sabbatår var det blevet min tur til at starte studie, selvom jeg langt hellere ville blive på Brejninggaard. Inden jeg stoppede, udtog vi for første gang efter flere års pause Brejninggaards Rejsehold, og i efteråret 2013 rejste vi langs USA østkyst. Vi havde en fantastisk tur og et endnu bedre sammenhold gymnaster og trænerne imellem. Allerede i USA tænkte jeg på, hvordan jeg kunne blive ved med at holde liv i den gnist, som man kan se de tidligere elever har, når de kommer tilbage til efterskolen for at træne. Når man rejser mange mennesker sammen, kan det ikke undgås, at der opstår uventede problemstillinger, og dem havde vi også nogle stykker af i USA. Min interesse for at ”være hende med overblikket” blev stærkere, og umiddelbart efter vores hjemkomst gik jeg i gang med at undersøge muligheden for endnu et Rejsehold. 2009 var jeg i Brasilien med et gymnastikhold. Her mødte jeg José, som var vores lokale rejseleder. Brasilien har det hele: en spændende kultur, historie, natur, kontraster og ikke mindst Josés og hans mange års erfaring med gymnastikrejser i Brasilien. Jeg kontaktede ham, og sammen blev vi enige om, at vi ville deles om planlægningen og rejselederfunktionen, hvis jeg kunne få samlet endnu et Rejsehold. En ansøgning senere godkendte Alan og bestyrelsen mit forslag, og Brejninggaards Rejsehold blev udtaget – denne gang med kurs mod Brasilien! Vi udtog 37 gymnaster i august 2014 og havde dermed mulighed for ikke kun at træne frem imod rejsen, men også sæsonens forårsopvisninger. Med en weekendtræning hver måned, fælles opvisninger og arrangementer, følte vi os som en lille del af elevholdet 14/15. Det satte vi pris på! Når man vælger at have tidligere elever til at repræsentere skolen igennem et Rejsehold, er det mit indtryk, at det ikke kun er dejligt for de tidligere elever at ”vende hjem” til Brejninggaard, men at de nuværende elever også får noget godt ud af at se, hvilken glæde de gamle elever har, når de mødes. Rejseholdsgymnasterne var bevidste om at være gode forbilleder, og jeg tror og håber på, at der sidder mange elever fra de sidste par årgange og krydser fingre for, at det en dag bliver deres tur.

42 Efter 10 måneder med træning, opvisninger og rigtig meget planlægning var vi klar til at tage af sted 1.juli 2015. I lufthavnen i Salvador stod José klar sammen med Peder Carlsen, som jeg selv har gået på Brejninggaard med i 04/05. Det sidste halve år har Peder været på udveksling i Brasilien. Det så jeg som en oplagt mulighed for at invitere ham med på rejsen som min tolk. Allerede første dag faldt Peder og José ind i gruppen, som havde de altid været en del af os. Jeg havde aftalt med José, at han skulle møde os og hjælpe mig i gang med rejsen, men 21 dage senere var han stadig hos os og nød vores og gymnasternes selskab. Uden José havde rejsen ikke været så fantastisk som den var! Snart bliver 2015 til 2016, og jeg vil i det nye år se tilbage på 4 helt fantastiske år med elevhold og Rejsehold. Samtidigt er det vemodigt ikke at have nogle projekter med tidligere elever kørende, men mon ikke USA-holdet og Brasilien-holdet har skabt grobund for flere fremtidige Rejsehold. Det håber jeg. Tusind TAK til Brejninggaard og Brasilien-holdet! Nina Frederiksen

43

44

45

Rejseholdet i Brasilien Endelig var aftenen kommet, og vi skulle til Brasilien med Brejninggaards Rejsehold 14/15. Selve turen var anderledes i forhold til alle de andre gange, man har taget på sommerferie til de varme lande. Det var med nye venner, man i hvert fald havde én ting tilfælles med – nemlig glæden ved gymnastik. Vi blev mødt af en anderledes kultur og tilgang til at gøre tingene på. Brasilianerne var langsomme til alt, tingene var ikke forudbestemt og planlagt ned til mindste detalje. Det oplevede vi et af de steder, vi lavede opvisning. Det var i et stort shopping-center. Her skulle vi lave opvisning på gulvplads i midten af shoppingcenteret, hvor tilskuerne var på øjenhøjde med os – og så lige tre etager mere. Det var helt vildt! Folk stoppede op for at se på OS. Selv menneskene på rulletrapperne stoppede, så de næsten glemte, at de skulle gå af rulletrappen. Det var den sidste opvisning, vi lavede, så vi gav den max gas. En af de andre opvisninger, som gav os gymnaster og trænerne store øjne og dunkende ører, var en opvisning lidt ud over det sædvanlige. Publikum var jævnaldrende med os gymnaster, og inden opvarmningen skulle de brasilianske piger have taget billeder med de danske (lyshårede og høje) drenge, og under HELE opvisningen hujede, klappede og skreg det brasilianske publikum, som var vi Verdensholdet. Det var en stor oplevelse at opvise for lige præcis det publikum, for de gik helt amok, så snart drengene lavede en salto eller skrue. Bagefter skulle der selvfølgelig skrives autografer af Brejninggaards Rejsehold. Efter opvisningerne skulle vi inspirere børnene til at deltage i vores workshops, som ikke bare gjorde børnene glade men også os gymnaster. Vi legede med dem og kommunikerede med dem uden at kunne snakke med dem, det var ren kropssprog. Det var også en af de store oplevelser med overraskelser, som f.eks. at børnene med glæde slæbte vores redskaber ind i bussen efter opvisningerne. Opvisningerne var helt klart nogle af de helt store oplevelser, men det var ikke det eneste turen gik ud på. Den gik også ud på, at vi som hold skulle opbygge et fællesskab. En aften efter en fantastisk opvisning for skolelever sad hele Brejninggaard familien og ventede på de brasilianske nyheder. Vi sad helt tæt, oven på og mellem hinanden foran det kasselignende tv. Vi hujede og grinede af os selv og af hinanden samtidig med, at vi smilede.

46 Et af de feriesteder, vi opholdt os, var på øen Morro de Sao Paulo. Her stoppede båden midt ude på vandet, så det gik os til lårene. Herfra skulle vi gå over til fastlandet med vores store tasker over hovedet. Vi hjalp alle hinanden med at komme sikkert i land med bagagen og os selv. Ud over alle indtrykkene, så vi selvfølgelig en masse. Vi trekkede to dage, hvor vi så den smukke brasilianske natur med vandfald, klipper og vand, der lignede cola. Vi så en sukkerrørsfarm, nogle var ude og dykke efter fisk i havet, vi oplevede alle solnedgangen fra en klippe nær et fyrtårn, hvor solen gik ned utrolig hurtigt, og til slut oplevede vi også kulturen i Brasilien. Brasilianerne levede næsten livet, som havde de intet ur. En af de første aftener på turen lærte vi den brasilianske kampsport Capoeira. Det var utrolig spændende at lære kampsporten, for så fik man hurtigt et indblik i, hvad Brasilien var for et land. Turen til Brasilien med Brejninggaards Rejsehold 14/15 var en sand fornøjelse med trænerteamet, forstanderparret og tidligere elever.

Freja Thøgersen Korsholm

47

48

49

Velkomsttale til elevholdet 2015/16 Kære elever. Vi har glædet os helt vildt til, at I skulle komme. Vi har gjort værelserne klar, vi har gjort klasselokalerne klar, der er købt mad ind, værkstederne og springcenteret er checket til mindste detalje, så nu kan vi godt begynde et nyt skoleår. Jeg ved, at I alle drømmer om en god start på efterskolen. En god start med spændende oplevelser, god undervisning og venner for livet. Jeg ved også, at jeres forventninger er kæmpe store og for nogle af jer, vil det festfyrværkeri, som I har glædet jer til, i nogle perioder til at begynde med, mere virke som en våd stjernekaster. Store oplevelser kommer kun, hvis man tør kaste sig i gang med det ukendte, med det man kun næsten tør. Og når disse forhindringer er overvundet, giver det de store oplevelser. God undervisning er ikke kun noget lærerne leverer, men noget som eleverne deltager i. Vær ambitiøse, giv jer selv muligheden for at udnytte jeres talenter og potentialer fuldt ud, fordi lige præcis her har I chancen. Venner for livet er noget, der skal arbejdes for, kæmpes for, da det ellers kun går hen og bliver overfladiske bekendtskaber. Når I kigger jer rundt i dag, er der sikkert nogle, som tænker på forhånd: ”Ham eller hende der er vist ikke lige noget for mig”. I den sidste uge før sommerferien for 2. år siden var jeg en tur rundt ved pigerne i lektietimen. På min tur faldt jeg i snak med en pige på overgang, som havde god tid imellen mindebogsskriveriet. Jeg spurgte: ”Nå, hvordan har det så været, har det levet op til dine forventninger?”. Hun svarede: ”Både ja og nej, jeg troede, at det vigtigste ved et efterskoleophold var alt det gymnastik, jeg skulle lave, alle de oplevelser jeg skulle have og alle de livslange venner”. Så holdt hun en lille pause og sagde: ” Men det vigtigste jeg har fået med mig er, at jeg har lært ikke at dømme andre på forhånd. Nogle af mine bedste venner i dag, er nogle, hvor jeg sidste år ville være gået over på det andet fortov, hvis jeg tilfældigt havde mødt dem”. Altså accept og tolerance.

50 Kære forældre. Vi er fælles om at give eleverne en god start på deres efterskoleophold, så derfor vil jeg gerne give jer nogle guidelines med på vejen. Kontakt kun jeres barn med opkald eller sms’er i nødstilfælde her den første tid. Henvend jer til kontaktlæren eller kontoret, hvis det brænder på, I har spørgsmål eller andet, - vi vil altid gerne hjælpe. Kriser skal overvindes, men det sker bedst på skolen. I må aldrig give efter for startvanskeligheder/det tager tid at tilpasse sig. Velkommen til elevholdet 2015/16. Alan Larsen

51

52

Nye på Brejninggaard Jeg hedder Birthe Nørkjær. Jeg begyndte som lærer på Brejninggaard den 1. august 2015. Jeg har arbejdet i folkeskolen i godt 20 år. Det har jeg været glad for, men tiden var til, at jeg skulle prøve kræfter med noget nyt. Muligheden bød sig, da Brejninggaard Efterskole søgte en lærer. Jeg underviser i Team 9 i dansk, tysk, historie, engelsk og fodbold. Jeg har også valgfaget lektielæsning. Jeg har 3 voksne børn, og jeg bor i Skjern. Jeg er glad for arbejdet på Brejninggaard Efterskole. Jeg nyder samarbejdet og samværet med elever og kolleger på skolen. Birthe Nørkjær

Jeg hedder Signe Guldager, og startede i august måned som lærer her på Brejninggaard Efterskole. Jeg underviser i fagene pigegymnastik, fællesgymnastik, rytme-linje, udvidet rytme/Grandprix, engelsk og matematik. Jeg er opvokset med den folkelige gymnastik, og har lavet gymnastik lige så længe jeg kan huske. Efterskolelivet har altid tiltalt mig meget, og gymnastiklærerne har især været store forbilleder for mig gennem min egen efterskoletid. Derfor har det længe været en drøm at få lov at prøve kræfter med livet som efterskolelærer. Foråret 2015 tilbragte jeg på gymnastikhøjskolen i Ollerup. Det var en dejlig tid, hvor jeg hver dag fik lov til at lave det, jeg allerbedst kan lide. Men jeg følte mig også klar til at komme videre og klar til at komme ud og lære fra mig. Jeg har tidligere undervist en del forskellige hold, på vidt forskellige niveauer, og i år er jeg instruktør for Ynglingeholdet i Holstebro. Jeg bor sammen med Stine og Louise i et hus ved siden af Kristian og Annebeths. Det er nogle smukke omgivelser, og man kan ikke undgå at blive ramt af skolens charme. Signe Guldager

53

Jeg hedder Louise Nørregaard Buch og er en årgang 1994. Jeg kommer fra Vester Nebel, har gået på BGI-akademiet i 2010/11 og blev student fra Kolding gymnasium i 2014. Ud over det har jeg arbejdet 4 år i Legoland, været vikar på Kolding Privatskole, og i foråret 2015 gik jeg på Ollerup Gymnastikhøjskole. Jeg har trænet og dyrket gymnastik i mange år. Jeg har bl.a. trænet junior- og ynglingehold under DGI-Sydøstjylland og gået på Sydøstjyllands Rep.-hold i 2 år. Nu går jeg på Holstebro Egnens Rep.-hold. Efter endt Ollerup ophold sendte jeg ansøgninger ud til nogle efterskoler, og fik job her på Brejninggaard. Jeg underviser i dansk og gymnastik. Louise Nørregaard Buch

54

55

Intro-ugen 2015/16 Søndag morgen mødte 2. års eleverne ind på skolen. De skulle gøre klar til de nye elever kom. Så kom tiden, hvor de nye elever begyndte at tjekke ind og finde sig til rette på værelserne. Til at starte med skulle vi alle op i hallen, med vores forældre, hvor Alan fortalte om regler, og hvordan den første uge ville forløbe. Vi fik derefter vores kontaktgruppe at vide, hvor vi skulle ud at snakke om praktiske ting. Nu var det tid til at vinke farvel til forældrene, for vi skulle ud på græsset for at lege navneleg. Til aften var der gang-hygge med is, hvor man fik at vide, hvem ens ganglærer var og snakkede med dem fra gangen. Dagen bød på mange nye indtryk og nye venner. Mandag morgen startede årets første morgenløb. Det meste af mandag forløb med at være sammen i kontaktholdene. Vi fik b.la. rundvisning på skolen, besøgte Anita og Lisbeth på kontoret, fik taget billede med kontaktholdet, og intro til hvordan værelsesrengøring fungerer i hverdagen. Før vi skulle til aftensmad, skulle vi i vores kontantgrupper til Ranger Run. Senere på aftenen var der fællesaktiviteter i hallen. Tirsdag var en dag som en normal hverdag. Vi havde linjefag, fortælletime i foredragssalen, introduktion af rengøring på områder og valg af valgfag. Om aftenen holdt vi grillaften ved Ølstrup badesø, hvor der var speed-dating og lækkert mad. Onsdag havde vi ”Kend din Form”, hvor vi skulle udfordres i forskellige discipliner. Efter middagsmad havde vi kontaktgruppeeftermiddag, hvor vi bl.a. skulle gøre klar til torsdag aften, hvor der var Western fest. Sidst på dagen var der gymnastik for alle og fællesaften. Torsdag skulle vi ud i vores teams, hvor vi skulle beskrive, hvad en god klasse var. Efter middagsmad skulle vi forberede det sidste til Western fest. Så kom Western festen endelig og hvert kontakthold havde arrangeret en leg, som de andre kontakthold skulle dyste i. Det var en aften med smil og humør. Fredag var der oprydning efter Western fest. Vi hyggede på gangene og pakkede, hvis man skulle hjem på weekend. Efter middag var der fredagssamling med Alan i foredragssalen. Lige bagefter var der fællesgymnastik, hvor vi også lærte weekendsangen, som vi synger hver fredag. Nu var det tid til at komme hjem efter en hård men rigtig god uge.

Linn Bonde og Stine Thusholt

56

57

24 timers løb Fredag d. 4. september 2015 kl 18:00 startede Team 9’s 24 timers løb på Brejninggaard. Vi vidste ikke, hvad der ville komme til at ske de næste 24 timer. Hver time, når uret havde været rundt, skulle der trækkes en ny seddel fra en gylden kasse. Hver eneste udfordring tog 60 minutter. Team 9 var blevet delt op i 14 grupper, som skulle samarbejde det næste døgn. Udfordringerne kunne enten være et måltid, aktivitet, sovetime eller mentale udfordringer. Udfordringerne var bl.a. menneskelig bordfodbold, hvor holdet skulle bindes sammen om håndledende og spille fodbold på stadion, volleyball, fingerstik, se Søren Ryge, svømmehallen, forfriskning x 2, kage, natmad, morgenmad, frokost, aftensmad, løb, sortere sten og løse gåder. Da klokken var omkring kl.01, begyndte vi at være godt trætte alle sammen. Vi måtte ikke falde i søvn eller komme for sent til udfordringerne, da det gav holdet minus point. Da klokken så endelig blev 18:00 lørdag, var vi ikke længere under urets kontrol. Senere på aftenen, da stemmerne var talt sammen, skulle det vise sig, hvem der havde klaret sig bedst. Vinderholdet var hold 3 bestående af: Magnus Oskarson, Nina Haahr, Kirstine Lyhne, Didde Jakobsen, Frederik Dissing og Camilla Hyldgaard. De 3 hold med flest point skulle som præmie forkæles til søndagens brunch. Løbet var hårdt, men fællesskabet blev bedre. Hele holdet var afhængige af hinanden, hvilket gjorde man tog ansvar. De mange timer holdet havde sammen gjorde, at man kom til at snakke med nogle, man måske ikke havde snakket med før.

Marie Hammelsvang og Camilla Hyldgaard

58

59

Adventure-race Adventure-race er en mere extrem version af stjerneløb, hvor du hele tiden har pulsen oppe og skal tage beslutninger, og klare opgaver sammen med dit HOLD. Det er sjovt, fordi du kommer ud og oplever noget andet end bare at sidde på en skolebænk. Opgaverne: Der er typisk cykling, kortlæsning og løb, men der kan også være andre opgaver som f.eks. klatring, roning og trivial. Holdet består af fire elever og er blandet, reglen er bare, at der skal være mindst en pige med. Det sammenhold man får, når man er i pressede situationer, styrker sammenholdet og presser holdet til det yderste.

Seth K. Nielsen og Marius B. Nielsen

For et par uger siden var valgfaget Adventure-race ude til et race ved Fjordvang. Vi startede i Hundeskoven lidt uden for Ringkøbing. Vi var delt i hold af 4 mand, og vi havde 1 cykel til rådighed, så den svageste skulle cykle, det var en udfordring. Der var også GPS-løb, hvor vi fik udleveret en GPS, og så skulle vi finde poster. En mand fra holdet skulle klatre 15 m op i et træ og ringe med en klokke og så klatre ned igen. Så var der Lego-løb, som var den sidste post. Derefter skulle vi alle hoppe på cyklen, og cykle mod Fjordvang. Da vi cyklede mod Fjordvang, var der tre poster vi skulle stoppe ved og klippe i vores klippekort. Da vi ankom til Fjordvang, skulle vi forsætte lidt længere ud ad vejen til en å, ved åen cyklede vi ned til posten, ved posten skulle vi sejle i kajak. Efter vi havde sejlet, skulle vi cykle tilbage til Fjordvang og have en ny opgave. Vi skulle skyde dåser ned med golfbolde, og hvis man ikke ramte, skulle man løbe en tur rundt om deres ridebane. Og så var der mountian-biking. Da vi var færdige, fik vi aftensmad på Fjordvang. Derefter pakkede vi vores cykler i traileren og kørte hjem mod Brejninggaard. Magnus Ellegaard og Tobias Ravnholt

60

61

Vild Fredag på Brejninggaard Efterskole Børn fra forskellige skoler kom fredag d. 25. september på besøg på Brejninggaard Efterskole for at være aktive, og lege sammen med os elever fra Brejninggaard Efterskole. Vi havde sørget for at lave forskellige aktive stationer til børnene, så de kunne få en god oplevelse af dagen. På skolen havde vi i dagene op til Vild Fredag haft kursus 1 uge. Der kunne tages kursus inden for gymnastik, boldspil og tumbling. Eleverne inden for kursus 1 i gymnastik havde derfor arbejdet med, hvordan man bl.a. kan tage imod børn, der springer og udvikle nye og sjovere lege for børn. Der var bl.a. en station, hvor der var blevet sat en MGP sang på, hvor man skulle lære en lille sekvens. Selvom det mest var for piger, så gav drengene også fuld gas. Hvis man tog kursus inden for boldspil, var der stor fokus på teori omkring aldersgrupper, når det omhandlede boldspil. Til Vild Fredag blev der spillet forskellige kreative former for fodbold osv. Tog man kursus i tumbling, stod det primært på teori i et dommerkursus. Alt i alt var det en fantastisk dag, med masser af sjov og leg. Der blev grinet, og man så mange smil på både børnenes og elevernes læber.

Sille H.Pedersen og Sarah Bredahl

62

63

Efterskolernes dag Det var d. 27 september det hele gik løs. Det var en stor dag for mange af eleverne, der havde brugt de fleste timer af weekenden på at klargøre skolen til de kommende gæster. Da det blev søndag var alle parate. Hver elev havde fået sin post og var nu klar til at tage imod hver en gæst. - Der blev sørget godt for gæsterne af Brejninggaards specielt udvalgte p-vagter. P-vagterne tog imod alle gæsterne og viste dem hen til den p-plads, der var fri. Da gæsterne havde parkeret, blev de vist over til et velkomsttelt, hvor der stod elever, som var rundvisere. Rundviserne havde fået en rute, som de skulle følge, så gæsterne så hele skolen. Undervejs var der plads til uddybelse, historie og spørgsmål. Samtidig med rundvisningerne var der gang i forskellige moduler , der viste, hvad det er, vi går og laver her på Brejninggaard. Ved hvert modul var der nogle elever, som viste små sekvenser og tricks fra rytmetimerne, og inde i springcenteret viste man de forskellige spring, man havde lært indtil videre. Alt det forgik i hallen, men hvis man så over på den anden side af skolen, ville man se nogle af de ting, der foregår under en fodboldtræning. Der var også mange kreative moduler i gang på rundvisningen. I ”Krea” sad der nogle elever og tegnede, klippede og klistrede. Nede i træ og metal blev der hamret og savet, og i musik blev der sunget og spillet. Alt det foregik på en rundvisning, så der var masser af indtryk. Da klokken blev 12:45 skulle alle eleverne op i hallen, for nu skulle der varmes op til den første forsmag på, det vi går og laver i gymnastiktimerne. Klokken blev 13:15 og indmarchen gik i gang. Salen var næsten fyldt op og det gav et sug i maven, for det var nu det gjaldt. Da opvisningen var slut, var det videre ud på de moduler, man havde. Der kom løbende nye gæster, så rundviserne skulle være klar. Da man var færdig med rundvisningen sluttede man af med at føre gæsterne op til spisesalen, hvor Alan stod og tog imod. Der var mulighed for spørgsmål, tilmeldelse og hygge med kaffe og kage. Uden for spisesalen var den store pølsebod sat op, hvor gæsterne frit kunne benytte boden. Dagen gik og tiden fløj af sted, og klokken 15:30 skulle eleverne igen op i hallen for at lave opvisning. Efter opvisningen skulle man igen ud på sine moduler. Da klokken blev 18.00, var vi nået til vejs ende. Og alle gæsterne var taget hjem. Det var en super skøn dag med mange indtryk og oplevelser.

Sigrid F. Bovtrup

64

65

Oktober 2015 Vestjyskmesterskab Torsdag d. 1 oktober kørte alle fodboldspillerne tidligt afsted mod Idrætscenter Vest i Holstebro. Da vi ankom, skulle B-holdet for drengene spille den første kamp mod Dejbjerglund Efterskole. Kampen endte 0-0. Herefter skulle pigeholdet også spille mod Dejbjerglund Efterskole, og den endte også uafgjort med 2-2. Efter en lille pause skulle drengenes B-hold spille mod Hardsyssel Efterskole. Kampen endte i stor sejr til Brejninggaard på 4-0. Derefter skulle drengenes A-hold spille mod Lægården. Kampen fik en dårlig start, da Brejninggaards målmand Joachim fik rødt kort efter to minutter, men kampen endte i triumf, da Brejninggaard var så heldige at score i de sidste minutter til 1-0. Vejret viste sig ikke fra den bedste side, da alle fodboldspillerne stod ude på sidelinjen for at heppe, men humøret var højt. Så tabte drengenes B-hold desværre til Vedersø, mens pigeholdet heldigvis vandt 2-0 over Lyngs. Men drengenes B-hold kom da hurtigt over deres nederlag, fordi Bøvling Efterskole ikke havde benskinner på, og dommeren måtte fløjte kampen af, så Brejninggaard vandt 3-0. I den næste kamp kom pigeholdet bedre fra start, og de vandt over Lomborg 1-0. Drengenes B-hold skulle spille mod Staby, men de dukkede aldrig op, så kampen endte 3-0 til Brejninggaard. Igen gik det super godt for pigeholdet, da de vandt 2-0 over Bøvling Efterskole. Den sidste kamp endte lige så godt som den første kamp for drengenes A-hold, da de vandt 1-0 over Lyngs. Det var en stor sejrsdag for Brejninggaard, da de kun tabte 1 ud af 9 kampe. Vejret var heldigvis blevet bedre, og solen kom også frem engang i mellem. Alle fodboldspillerne tog glade og trætte hjem til en velfortjent forlænget weekend. Bolette Nilsson og Mille Haarh

66 Triatlon Fredagen før efterårsferien havde vi triatlon på Brejninggård Efterskole, hvor vi i år havde inviteret Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole med. Vi startede i Spjald svømmehal, hvor vi skulle svømme 300 meter, og derefter skulle vi cykle 32 km. Da vi kom tilbage til BE, skulle vi ud og løbe 5,5 km, inden vi kunne løbe over målstregen. Da alle var kommet i mål, gik vi ned i hallen for at spise burgere med pulled-pork. Efter vi havde spist, var der præmieoverrækkelse. Hos drengene fik Brejninggaard første- og tredjepladsen, og hos pigerne var det første- og andenpladsen. Tobias Ravnholt og Niels S. Frederiksen Team 9 på tur til Århus Team 9 var på tur til Århus d. 20 oktober 2015. Vi var på ARoS, på gågaden og i Den gamle By. Kl.08.00 tog vi af sted fra Brejninggaard, og så gik turen til Aarhus. Vi var med bus derop, hvilket var rigtig hyggeligt. Inden turen havde vi i dansk haft et emne om Det moderne gennembrud, og det var det vores rundvisning handlede om på ARoS, hvor vi startede. Alle tre klasser blev vist rundt i en time. Rundviseren fortalte om Det moderne gennembrud, og viste os nogle billeder fra starten og slutningen af denne tid. Vi så nogle af de billeder, vi havde arbejdet med og analyseret. Nogle af billederne fik vi en helt anden synsvinkel på, end da vi selv arbejdede med dem. Vi var både i ”himlen”, ”helvede” og i den berømte Regnbue. Efter rundvisningen spiste vi vores medbragte madpakker på ARoS. Inden vi skulle i Den gamle By fik vi 2½ time på gågaden. Det var rigtig hyggeligt bare at blive ”sluppet løs” i gågaden, hvor vi selv kunne bestemme, hvad vi havde lyst til. Nogle shoppede, gik på café eller på McDonald’s, og så gik vi ellers bare og hyggede os. Efter en tur på gågaden skulle vi i Den Gamle By i 70’er kvarteret, hvor vi samlet skulle se Plakatmuseet. Efter dette måtte vi gå frit rundt. Det var ret sjovt at gå ind i alle butikkerne og se nøjagtigt, hvordan de så ud den gang. Efter Den Gamle By skulle vi med bussen hjem til Brejninggaard. Vi var cirka hjemme kl. 18:00 efter en god lang dag. Det var vildt fedt, at det kun var Team 9, der var afsted. Vi går jo sammen blandet (Team9 og Team10) hver dag, så er det dejligt en gang imellem at blive delt lidt op og komme ud og se noget andet. Men alt i alt var det en rigtig god tur. Sofie H. Nielsen og Agnes V. Møller

67 Matematikprojekt i Team 9 Vi har i uge 44 brugt noget af tiden på et matematikprojekt. Tirsdag og torsdag har vi alle i team 9 arbejdet i firemandsgrupper på tværs af klasserne. Opgaven har været at finde på noget udendørs, som kunne gøre at eleverne ville være mere udenfor. Ideen var også, at vi skulle lære at bruge matematikken i opgaven, så vi kan lære, hvordan man kan bruge matematikken i hverdagen. Til slut skulle alle grupper fremlægge for tre bestyrelsesmedlemmer og to lærere. Hvis bestyrelsen fandt en ide, de syntes lød realistisk og interessant, ville de overveje at fuldføre ideen.

Simone H. Nielsen og Regina E. Overkær

Brobygning - uge 44 I uge 44 var hele team 10 på brobygning. Vi var fordelt i Hostebro og Herning, på de forskellige skoler der. Skolen havde lejet busser, som hver morgen kom og hentede os på skolen, og fragtede os til de forskellige skoler, som vi skulle til, og det samme om eftermiddagen, så vi blev kørt hjem på skolen igen. Vi skulle nogle uger inden vælge, hvor vi ville hen, alt efter hvad vi uddannelsesmæssigt er interesseret i efter efterskolen. Der kunne vi vælge mellem en række gymnasiale uddannelser, og en række erhvervsuddannelser. I løbet af ugen skulle vi så på to forskellige uddannelser. Den ene i 2 dage, og den anden 3 dage. Det var rigtig spændende at få et indblik i, hvordan det er på de forskellige skoler, både hele miljøet, men selvfølgelig også undervisningen. Det er også rigtig godt og hjælpsomt, og kan uden tvivl få afklaret mange flere. Så man enten får udelukket nogle muligheder, eller bliver mere sikker på, hvad det er man vil. Rikke Larsen Vi har været i brobygning, og vi skulle vælge to forskellige uddannelser. Det syntes jeg var lidt træls, da jeg f.eks. allerede ved, hvad jeg skal lave og har en lærerplads, og man så f.eks. skal på stx. Men det er sikkert godt for nogle, som ikke ved hvad de vil, eller hvis man er usikker på, hvilken uddanelse man gerne ville have. Jeg vil mene, at man måske kunne sende de, som allerede ved, hvad de gerne vil, ud i praktik, for at se om det nu også er det rigtige. Rasmus Vestersager

68

Musikteater ”Kære dagbog”.

69

Musikteater ”Kære dagbog”.

70

71

Piger 2015/16

Camilla Born Adamsen Nørre Nebel Mie Andersen Vemb Helene Andersen Sørvad Malene Andersen Hogager Kristine Ariesen-Rams Sulsted Sofie Gosvig Axelsen Sønder Felding Sabina Kjærsig Bertelsen Sønder Felding Katrine Korsholm Bertelsen Skibbild Sigrid Falk Bovtrup Faster Sarah Bredahl Ølgod Liva Biehl Bruzelius Ringkøbing Michelle Sleiman Bækby Ringkøbing Ida Arnbjerg Bækgaard Ringkøbing Dyveke Rude Christensen Stauning Kirstine Lyhne Christensen Velling Nina Falkenberg Clausen Nørhalne Sofie Degnbol Ringkøbing Signe Koefoed Eriksen Nørre Nebel Stine Linding Fønss Ølgod Julia Maretti Gabrielsen Hvam Josephine Baand Gadebæk Silkeborg

72 Nina Aagaard Haahr Lydum Mille Matine Haahr Tarm Marie Hammelsvang Rimmerhus Cecilia Kjærgaard Hansen Gårde Mathilde Mikkelsen Hansen Fåborg Kerstine Donskov Bager Hansen Lydum Christina Lessmann Hansen Lønborg Mette Ahle Lahrmann Hansen Borris Cecilia Heath Odense V Jane Preuthun Hedevang Juelsminde Melissa Alsted Horshauge Ikast Louise Hagelskær Jacobsen Herning Didde Bank Jakobsen Skjern Amalie Kiel Jensen Aulum Iben Nørrelund Jensen Varde Camilla Hyldgård Jørgensen Dejbjerg Sofie Kirkeby Klokker Ringkøbing Signe Thøgersen Korsholm Videbæk Emily Winther Kristensen Varde Rikke Tandrup Larsen Vind Stine Tandrup Larsen Vind Cecilie Wettergren Larsen Esbjerg V Justina Lundby Spjald Frederikke Lundsgaard Skjern Elisabeth Lærke Madsen Borris Maja Hinsby Mikkelsen Lyne Linn-Sofie Bonde Kiilerich Mouritsen Borris Ellen Kirstine Toft Kiilerich Mouritsen Torsted Dina Mølholm Skjern Agnes Volder Møller Velling Sofie Henneberg Nielsen Ikast Tatjana Helena Nielsen Vridsted Majken Haugaard Nielsen Hørning Simone Haarbo Nielsen Brande Emilia Boo Nielsen Videbæk Bolette Nilsson Herning Margrethe Hølledig Nørgaard Sinding Regina Engelbrecht Overkær Vorgod-Barde Camilla Marie Pedersen Oksbøl

73 Sille Hvolbæk Pedersen Vinderup Stine Bak Petersen Dejbjerg Rebecca Egedal Petersen Sunds Nanna Poulsen Brande Sara Rahbek Esbjerg Louise Rauff Ringkøbing Jennifer Lajla Engelbreckt Røn Esbjerg Christine Sand Sandal Ørnhøj Paula Runge Schnalke Helnæs Sofie Sjøstrand Struer Cornelia Hauch Skovmand Vissenbjerg Lina Janél Smit Ejstrupholm Sara Sørensen Glejbjerg Birgitte Lund Sørensen Lunde Ida Thesbjerg Ringkøbing Stine Thusholt Skjern Maya Buur Uldum Viborg Theresa Viuff Spjald Savannah Viuff Spjald Noortje Wiltink Outrup

74

75

Drenge 2015/16 Christian Burgaard Andersen Sørvad Paw Thaisen Kujahn Andersen Herlev Jonas Vejlin Andersen Aarhus C Josva Basini Bredsten Rasmus Westphalen Bruun Esbjerg Ø Aske Grønne Christensen No Magnus Cramon Nørre Nebel Casper Andreas Danielsen Skjern Frederik Hauge Dissing Vinderup Magnus Ellegaard Eriksen Årre Niels Skytte Frederiksen No Kristian Graakjær Finderup Benjamin Alexander Gravesen Ølgod Daniel Hilfling Gunther Sønder Omme Nikolaj Skydsgaard Hansen Videbæk Jacob Pilgaard Hansen Lem St Oliver Zelik Kjeldsen Hinton Herning Christian Klokmose Hundevadt Fiskbæk Jens Uhre Hvelplund Orten Dennis Duckhouse Højlund Skjern

76 Nikolai Bøndergaard Jakobsen Hemmet Oliver Lind Jensen Højmark Mads Bak Jensen Holstebro Jacob Vestergaard Jensen Ølgod Alexander Reffsgaard Jensen Oksbøl Patrick Laurids Jørgensen Ringkøbing Gabriel Atkinson Jørgensen Ringkøbing Mathias Kousgaard Kjær Troldhede Jesper Emil Knudsen Herning Casper Leach Knudsen Rindum Jeppe Engelbreth Kristensen Tarm Frederik Sander Faurholdt Lauridsen Ringkøbing Rune Lauridsen Hee Alexander Lindgaard Rindum Rasmus Skovlund Matthiesen Ansager Nicolai Fyhring Mortensen Sinding Marius Brogård Nielsen Ølstrup Seth Kronvold Nielsen Mejrup Frederik Sønderholm Nielsen Linde Magnus Højberg Oskarson Varde Peder Østergaard Pedersen Fly Steffen Pedersen Vedersø Jacob Vedel Roed Petersen Vejen Rasmus Petersen Vildbjerg Alex Petersen Snejbjerg Simon Rosendahl Pontoppidan Ådum Tobias Ravnholt Ringkøbing Jacob Blæsbjerg Sandbæk Holstebro Oliver Dalgaard Schmidt Skjern Omar Issa Mahamad Ahmad Shahin Hammel Joachim Vejlgård Skov Grindsted Jacob Søndergaard Nr. Vium Magnus Yde Sørensen Herrup Jakob Bundgaard Thomsen Ringkøbing Patrick Sundstrup Toft Videbæk Eric Trost Skjern Kim Hjulmand Tvilling Ringkøbing Rasmus Vestersager Fjelstervang Jacob Vig Silkeborg

77 Simon Hjøllund Vig Videbæk Simon Nordfeldt West Sønder Felding Luuk Wiltink Outrup

78

79

Fra elevforeningen Endnu et år nærmer sig sin afslutning… Som tiden dog flyver afsted. Aftenen inden jeg skulle starte på Brejninggaard Efterskole, husker jeg i dag som var det i går - jeg kunne ikke falde i søvn; i morgen var den dag, jeg havde ventet på så længe. Jeg havde glædet mig i månedsvis, lavet en pakkeliste flere uger i forvejen og i dagene op til talte jeg timer til efterskolestart; Jeg talte timerne til, at det blev min tur til at flytte hjemmefra, for sådan følte jeg det. Jeg følte, at jeg fløj fra reden, at jeg skulle ud og stå på egne ben. Det var dog en sandhed med modifikationer. Nok flyttede jeg omgivelser, og hverdagen kom til at foregå væk fra de vante rammer i huset hos mine forældre, men sandheden var, at maden nu blot blev lavet af andre hænder, undervisningen flyttede tættere på og aftenerne blev brugt sammen med mine venner fra efterskolen i stedet for vennerne hjemmefra. Og ja, vasketøjet blev transporteret hjem i en sportstaske i stedet for smidt direkte i vasketøjskurven, men det fandt stadig på mirakuløsvis rent tilbage til min taske, der skulle ledsage mig tilbage på skolen søndag aften. I august 2015 var starten på efterskolelivet 10 år siden, og jeg må endnu en gang konstatere, at tiden bare flyver afsted. Mine efterskoleår var skelsættende; Jeg indså dog ikke det fulde udbytte af et efterskoleophold dengang, men i mødet med mine gymnasievenner og sidenhen medstuderende på universitetet har jeg indset, hvor stor en betydning, efterskoleopholdet har haft, hvor meget det har udviklet og modnet mig. Nu, hvor jeg er flyttet hjemmefra, og den varme mad og det rene tøj kun bliver en realitet, hvis jeg arbejder for det, kan jeg godt se, at jeg ikke var flyttet ”rigtig” hjemmefra i 2005, men sandheden er også, at jeg aldrig ville have været min efterskoletid og den udvikling jeg gennemgik foruden. Når jeg derfor d. 30. april 2016 mødes med årgang 2005/06 til Jubilardag på Brejninggaard Efterskole, ved jeg, at der er mange minder at snakke om, men der er også mange historier at fortælle fra de 10 år, der er gået i mellemtiden. Hvor er vi henne nu? Hvor er vi på vej hen? Og hvad er der sket ind imellem? Med dette tilbageblik og refleksioner over min efterskoletid, vil jeg på vegne af Elevforeningens bestyrelse ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi håber at se jer til vores arrangementer i det kommende år. Marie Thuesen

80

Brejninggaard Efterskoles bestyrelse 2015 Harald Olesen Aadum formand Steen Andersen Sørvad næstformand Bente Kaasgaard Skjern Inga Matthiesen Ansager Geert Kamp Christensen Spjald Lise Bonde Borris Holger Christensen Skjern Iben Lundby Spjald Jette Meyer Lem

Elevforeningens bestyrelse 2015 Sarah Rosendahl Pontoppidan Tarm Marie Vestergaard Thuesen Aarhus V Rikke Langager Højhus Skjern Helle Martinussen Aarhus C Jan Olesen Skjern Jeanette Clausen Ringkøbing Jonas Kirk Therkildsen Spjald Morten Petterson Skødstrup Lise Hykkelbjerg Ringkøbing Alex Dahl Bregenov Horsens

formand næstformand kasserer

81

Elevmøde og jubilarsammenkomst 2016 lørdag den 30. april

Alle tidligere elever, ”ikke jubilarer”, der er medlemmer af elevforeningen, vil få tilsendt en invitation, og vi håber at se mange af jer. Jubilarer er følgende: 5 års jubilarer er holdet fra 2010/11 10 års jubilarer er holdet fra 2005/06 15 års jubilarer er holdet fra 2000/01 20 års jubilarer er holdet fra 1995/96 25 års jubilarer er holdet fra 1990/91 30 års jubilarer er holdet fra 1985/86 35 års jubilarer er holdet fra 1980/81 40 års jubilarer er holdet fra 1975/76 45 års jubilarer er holdet fra 1970/71 50 års jubilarer er holdet fra 1965/66 og sommeren 1966 55 års jubilarer er holdet fra 1960/61 og sommeren 1961 60 års jubilarer er holdet fra 1955/56 og sommeren 1956 65 års jubilarer er holdet fra 1950/51 og sommeren 1951 70 års jubilarer er holdet fra 1945/46 og sommeren 1946 Overjubilarer er alle fra holdene før 1945/46 Alle jubilarer vil få tilsendt en invitation, også de, der ikke længere er medlemmer af elevforeningen - forudsat at vi kan finde jer. Derfor beder vi jer om at hjælpe os med adresser, så vi kan nå ud til så mange som muligt. Husk at meddele adresseændring til elevforeningen, også selvom I ikke er jubilarer det kommende år. Det gør det lettere at finde frem til jer næste gang. Giv gerne besked om/eller videre til jeres skolekammerater, så vi kan være lidt på forkant med at få opdateret elevlisterne til næste gang jeres årgang skal have brev fra skolen. Ændringer kan oplyses via: Mail: elevforeningen@brejninggaard.dk Brev: Brejninggaard Efterskole, Att.:Elevforeningen Brejninggaardsvej 12, 6971 Spjald SMS: 20 64 47 49 (Rikke Langager Højhus, Elevforeningens kasserer) OBS: Ved alle henvendelser er det vigtigt at oplyse årgang, fulde navn (plus evt. tidl. efternavn) og selvfølgelig den nye adresse. På forhånd tak for hjælpen.

82

Brejninggaards nye mountainbike bane Fra september 1944 til midt i maj 1945 var Brejninggaard besat af tyskerne, først af 340 soldater og senere af 204 flygtninge. Det var hård ved bygninger og inventar, dog har årene efterhånden slettet de fleste spor. Men især et sted kan man endnu i dag finde tydelige spor efter deres aktiviteter. Nemlig i skolens plantage et lille stykke nordøst for skolen. Tyskerne havde lovet allerede ved besættelsen af Danmark den 9. april 1945, at man ville respektere fredede bygninger og andet, og det viste sig at holde nogenlunde stik, blot man kom lidt op i hierakiet. Det kneb mere ude i det praktiske, hvor der nemt kunne opstå stridigheder. Sådan også på Brejninggaard. Vi boede under hele besættelsen på Brejninggaard sammen med tyskerne, og min far gik mange ture rundt i bygningerne og i området for at sikre sig, at tyskerne holdt, hvad der var lovet. Det kunne nemt give anledning til hidsige diskussioner, men der var næsten altid hjælp at hente hos den tyske overkommando i Silkeborg, som holdt til i det nuværende kunstmuseum ”Silkeborg bad”. Bare navnet Silkeborg fik mange gange sagen til at falde til ro. Hauptmanden (kaptajnen, som havde kommandoen på Brejninggaard) kom en dag og sagde, at der skulle findes plads til 18 lastbiler, som skulle graves ned i flyverskjul med camouflagenet over. Det skulle være i skoven rundt om skolen, og han havde udset sig pladsen langs med vejen, hvor der nu er parkeringsplads. Det ville være et godt sted, fordi man bare kunne grave ind i diget, og på den måde få bilerne ind under træerne, så de var skjult for eventuelle fjendtlige flyvere. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre i det fredede område, og min far måtte ty til den nødløgn, at Nationalmuseet havde sagt, at diget skulle repareres, og at vi netop havde planlagt at begynde arbejdet dagen efter. Nej, i stedet for kunne de flytte lastbilerne op i skolens 6 tdr. land store skov en lille kilometer nordøst for skolen. Det ville han ikke med til, der var alt for langt, sagde han, og hvis englænderne pludselig kom, skulle man være klar i en fart. Så måtte overkommandoen i Silkeborg igen ind i billedet, og så kom alle bilerne op i skoven nordøst for skolen. Min far var af og til deroppe, for at se, hvordan tyskerne behandlede skoven, og jeg var flere gange med. Der var altid megen aktivitet. Masser af lastbiler med forenden kørt ned i de skråtgravede skjul og med store net fyldt med græs og kviste spændt op over bilerne ved hjælp af lange granrafter. Mekanikere og vagtposter overalt, og soldater der pudsede og holdt rent. Næsten alle biler kørte på gasgenerator, så der var oplagret store dynger af generatortræ. Skoven dengang lignede ikke den nuværende. Omkring 5 år efter krigen blev alle de store grantræer fældet og en ny skov plantet bestående mest af lærk, men også bøg og eg, dog har lærkene i tidens løb fået overtaget.

83 Vejen til skoven gik dengang ind ad indkørslen til det, der i dag hedder Brejninggaardsvej 17 og indkørslen i skoven lå lidt længere mod øst. Alle hullerne til lastbilerne blev gravet med håndkraft af soldaterne og jorden kastet op som volde omkring for at beskytte mest muligt. Tæt på indfaldsvejen blev der gravet en stor ”bunker” med plads til mange soldater. En stor firkantet udgravning med overdækning af granstammer og græstørv. Både den og hullerne til bilerne ses tydeligt endnu. I hver ende af skoven var gravet en maskingeværrede og i den østlige ende nogle render, der minder om skyttegrave. Man skulle være klar til at forsvare sig. Der er aldrig gjort forsøg på at jævne hullerne. Den nye skov blev plantet hen over det hele, og i dag kan vi glæde os over, at tyskernes spor kan give mulighed for både Brejninggaards elever og mange andre til at få motion og aktivitet på en fornøjelig måde.

Asger Gynther Nielsen

Indholdsfortegnelse

Tale ved generalforsamling......................................................................................... 3 Alan Larsen Skoleliv............................................................................................................................ 9 Asger Gynther Nielsen Marts................................................................................................................................ 17 Lise Hykkelbjerg, Kirstine Rejkjær Poulsen, Sidsel Nybo Kæseler, Signe Sandager Gosvig Nye elevers aften............................................................................................................ 21 Katrine Korsholm, Sofie Klokker og Sidsel Kæseler Aktivitetsdag på Brejninggaard.................................................................................. 23 Jenni Galsgaard og Cecilie Viborg Alpha-Beta tur til Tyskland........................................................................................ 25 Emma Stanley og Simon Dammark Nielsen Jubilarbilleder................................................................................................................ 26 Galla................................................................................................................................. 31 Mille Laura Wiesneck Bedsteforældredag........................................................................................................ 33 Diana Rebbe Croatienbilleder............................................................................................................ 34 Tale ved afslutningen................................................................................................... 37 Alan Larsen Rejseholdet 2014/15 Brasilien................................................................................... 41 Nina Frederiksen og Freja Thøgersen Korsholm Velkomsttale til elevholdet 2015/16......................................................................... 49 Alan Larsen Nye på Brejninggaard................................................................................................... 52 Intro-ugen 2015/16..................................................................................................... 55 Linn Bonde og Stine Thusholt 24 timers løb.................................................................................................................. 57 Marie Hammelsvang og Camilla Hyldgaard Adventure-race.............................................................................................................. 59 Seth K. Nielsen og Marius B. Nielsen Magnus Ellegaard og Tobias Ravnholt Vild fredag på Brejninggaard Efterskole.................................................................. 61 Sille H. Pedersen og Sarah Bredahl Efterskolernes dag......................................................................................................... 63 Sigrid F. Bovtrup Oktober 2015................................................................................................................ 65 Bolette Nilsson, Mille Haahr, Tobias Ravnholt, Niels S. Frederiksen Sofie H. Nielsen, Agnes V.Møller,Simone H.Nielsen, Regina E.Overkær, Rikke Larsen, Rasmus Vestersager Musikteater - Kære dagbog......................................................................................... 68 Elever skoleåret 2015/16............................................................................................. 71 Fra elevforeningen........................................................................................................ 79 Bestyrelser....................................................................................................................... 80 Fra arkivet - Ny mountainbike bane......................................................................... 82 Asger Gynther Nielsen