Videbæk Energiforsyning
Må vi gi’ dig varmen? ONLINE BORGERMØDE Tirsdag 9. februar og torsdag 11. februar kl. 19.00 Tilmelding senest dagen før til: vorgod-barde@videnergi.dk Vi sender et link til din mail til Microsoft Teams, hvor vi på dagen fortæller om projektet.
Fordele ved fjernvarme: • Ingen bekymringer når det er installeret • Døgnservice ved driftsforstyrrelser • Ingen arbejde med at skaffe brændsels, olie eller træpiller • 70 % CO2-neutral energi - Fremtidssikret energikilde • Tilskud fra staten til etablering (20.000 kr. pr husstand)
Hvorfor skal jeg vælge fjernvarme?
I 2021 giver staten tilskud til at husstande omlægger til fjernvarme som energikilde. Tilskuddet er på 20.000 kr. pr. husstand. Hvis din husstand varmes op med olie, træpiller, brænde eller el, så kan der ikke blot være penge at spare, men det giver også mindre bekymring i hverdagen. Når fjernvarmen er installeret, så fungerer den år efter år uden de store bekymringer.
Billig varme til kunderne Videbæk Energiforsyning er på få år gået fra et ”sort” selskab til et grønnere selskab, når det gælder energikilder. For bare fem år siden kom den væsentligste energi fra naturgas. Takket være en aftale med Arla, som leverer CO2-neutral overskudsvarme til kunderne i Videbæks varmeledning og at vi har en stor varmebeholder med en el-varmer i, kan vi udnytte den overskuds el som vindmøllerne producerer. Den får Videbæk Energiforsyning penge for at aftage. Samlet er varmen blevet langt billigere og samtidig 70 % CO2-neutral.
Hvorfor Vorgod-Barde? Hos Videbæk Energiforsyning har vi mødt en stigende interesse fra Vorgod-Barde for at blive koblet på nettet. Med et tilskud fra staten kan disse ønsker opfyldes indenfor nær fremtid, men beslutningen presser på. Vorgod-Barde er et homogent bysamfund af en størrelse, hvor det absolut er realistisk at kunne levere varme til samme billigere pris, som kunderne i Videbæk har.
- Jeg håber, at mange vil deltage, og at de kan se, at det er en enestående chance for hele området, som vi kun får denne ene gang. Men også at det er en god idé for den enkelte forbruger, hvor det set over en årrække økonomisk vil være en fordel med fjernvarme fremfor for eksempel en varmepumpe. Per Nørgaard
Et stort rør og mange stik Planerne er konkrete. Der graves et stort isoleret og fremtidssikret varmerør ned mellem Videbæk og Vorgod-Barde. Fra denne ledning fordeles varmen via stikledninger ind til din husstand, hvis du ønsker at koble dig på nettet.
Af de 400 husstande i Vorgod-Barde skal 220 melde bindende tilbage, for at projektet kan realiseres
Videbæk Energiforsyning A.m.b.a. Videbæk Energiforsyning har eksisteret siden 1907. Først som elselskab siden med både varme og også vand. Videbæk Energiforsyning er et økonomisk sundt selskab, som drives af en lokal bestyrelse. Det unikke ved selskabet, er at den leverer både vand, el og varme til kunderne. Videbæk Energiforsyning har egne ansatte til at holde døgnvagt ved driftsforstyrrelser, og de har et godt lokalkendskab til ledningsnettet. Videbæk Energiforsyning er kendt som et mindre selskab, men med en konkurrencedygtig administration og direkte kontakt til kunderne. Foruden vand, el og varme leverer Videbæk Energiforsyning også vand til Herborg by. I Videbæk by har vi over 2000 erhvervs- og privatkunder på nettet og flere er på vej i nye udstykninger i vestbyen og i Videbæk østlige industrikvarter.