Issuu

2016

BUDSTIKKEN 2016

Julies sprog Melodi: Benny Holst Tekst: Benny Holst Fast som en klippe og bred som en strand vild som en brænding i kog //:fri som fuglenes flugt over land sådan er Julies sprog://.

Det sprog stjal man fra os og gav os en snak linien var sløret men klar //:det er lettest at holde et folk i skak som slet ingen sange har.://

Engang fløj det frejdigt fra mund til mund enhver ku’ benytte det frit //:det gjalded’ fra sø og i grønne lund fortalte om godt og skidt.://

Det sprog Julie ejer som ku’ være vores var vi med til at brække itu //:vi er fremmed’ for hinanden det er vores kors vi raver i blinde nu.://

Hvis du var sorgfuld og modløs og træt så var en sang ej for god //:måske blev dit sind aldrig lyst eller let men sproget var det du forstod.://

Men midt i alt mørket der brænder et lys en ild som aldrig dør hen //:det sprog vi har talt trænger til at fornyes vi må lære det gamle igen.://

Teksten er skrevet af Benny Holst til hans bedstemor, Julie Petersens 75 års fødselsdag den 17. april 1976

Julehilsen

Staby den 21. november 2016

Kære BUDSTIKKEN læser

Endnu et år er gået i selskab med dygtige medarbejdere, elever, forældre, tidligere kolleger og elever. Dejligt med alle de positive og glade mennesker, som vi hver dag møder på skolen og rundt omkring i landet. Året er gået med at udfordre eleverne samt udvikle medarbejdere og skolen. Gennem det sidste år har der specielt været fokus på produktion af en ny digital platform med sammenhænge fra hverdag til hjemmeside, facebook, instagram og annoncering. En lang og spændende proces, hvor vi blev udfordret på nutidens trends og teknik

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening Redaktion Anders Boll Mikkelsen Layout og tryk www.arastryk.dk

mht. markedsføring og det at tiltrække elever til efterskolen. Desuden har især de udendørs faciliteter fået et stort løft på idrætsområdet. Det kan I læse meget mere om i årets Budstikken. Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår! Mange kærlige jule og nytårshilsner Maria, Mathias, Mads, Jette & Anders

Indhold Afslutningstale 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Forældredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Handlekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Rejseoplevelser Canada 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Når 3 bliver til 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Musical . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Bustikken 50 år siden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Fordybelse, formidling og fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Fodbold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 En verden vi ikke kender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Køkkenets filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Landsstævne 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Gymnastik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 ”Flødeskumsvejledning” kan også være sur . . . . . . . . . . . . . . 34 Skitur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Frihed, oplevelser og inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Rejsen til drømmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Fem måneder midt i en oase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 En fantastisk interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 ”Min drivkraft er lyst” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kommunikationsmedarbejderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Jordkøb og de mange fremtidsdrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Præsentation af nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Bestyrelsen på Staby Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Elevforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Jubilarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Elevholdet 2015/2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Elevholdet 2016/2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 3

Afslutningstale 2016 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, forældre, familie, ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Hjertelig velkommen til den allersidste dag i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 20152016. Det er altid en meget anderledes dag – en dag, der rummer mange forskellige følelser. Måske kan I mærke, at I på den ene side er triste og kede af, at noget godt er ved at slutte – og på den anden side oplever en glæde og forventning over det, der venter. Det kan virke både forvirrende og en lille smule frustrerende. Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger. I er jo næsten lige kommet måske kan I huske den første dag hvad tøj havde I på, hvem tog imod jer ved bilen – og viste jer til værelset og måske kan I genkalde følelsen af den første dag, hvor I også sad her. Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag og de meget store forventninger, som I havde til lige netop dette skoleår. I har sammen været på en fantastisk 4

rejse. En dannelsesrejse. Været en del af det lille unikke samfund vores lille fælles familie som findes på Staby Efterskole. Vi har haft et mangfoldigt fællesskab, hvor der var plads til alle, samt plads til at undersøge, eksperimentere og finde nye sider af sig selv. Det er jo i samværet med andre mennesker, at man finder sig selv bliver stærkere og dermed forstår sig selv og alle nuancerne meget bedre. I har mødt kammerater, der ikke lignede jer selv. Det mangfoldige møde, hvor I kom ind under huden på andre, skabte en basis for at lære både jer selv og andre bedre at kende. Ved at lære jer selv bedre at kende, både personligt og fagligt, er I blevet mere bevidste om jeres egne kompetencer og muligheder og dermed også klogere på, hvad I kan bidrage omverdenen med. I er blevet passende udfordret, så I langsomt bevægede jer ud af ”tryghedszonen”. Det er nemlig forudsætningen for at tænke i nye baner. Jeres personlige engagement blev stimuleret i mødet mellem jer, fordi I i dette møde oplevede helt nye måder at

se tingene på. Som elevhold var I et ”godt mix”, der hurtigt lærte at navigere mellem hverdagens muligheder og udfordringer. Forskelligheden på Staby Efterskole er vigtig det være sig elever, ansatte og skolens mange tilbud. Vi er sammen der er samhørighed, og det hele gøres kun stærkere af de mange forskellige bidrag, som hver enkelt yder hvilket gør fællesskabet endnu stærkere og meningsfuldt. STABY blev et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene til jer var der hele tiden og måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene er høje. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive klogere! Jeg håber, I tænker, at STABY har været en skole, I kunne bruge til noget! Fik I oplevet engagerede lærere, et passende fagligt niveau og et skoleår fyldt med aktiviteter, traditioner, udfordringer, oplevelser, og spændende fag? Fik I lært at springe over, hvor

gærdet er højest? Fandt I ud af, at der ingen elevator er til succes, og at I er nød til at tage trappen!

dræber vores evne til fordybelse. En ung mand, som kigger ind på sin egen unge generation. Han skriver bl.a.:

I min velkomsttale sagde jeg blandt andet: ”Forhåbentlig er du klar på dit livs rejse gennem en hverdag præget af fællesskab. Da jeg valgte at bringe fællesskab på banen i min velkomsttale var det selvfølgelig, fordi det er en meget vigtig del af efterskolelivet at vi er fælles og kan tage et fælles ansvar. Men jeg tænkte ligeledes på, hvordan fællesskabet har udviklet sig gennem de senere år. Der er stadig et stærkt fællesskab på efterskolerne, men vi bliver hele tiden udfordret af de digitale medier, sociale medier med mobiltelefoner og computere. Hvordan taler man om fællesskab til en flok unge mennesker, der er blevet kaldt superindividualister, der kun er optaget af sig selv og evindeligt promoverer og iscenesætter sig selv.”

”Hvis min generation ikke nytænker vores brug af digitale medier, risikerer vi at blive en generation af sociale zombier uden evne til at fordybe os i en samtale eller en problemstilling. I vores evige jagt på det næste nyhedsfix er vi fanget på overfladen af tilværelsen.” Han fortæller videre: ”Et eller andet sted ude i fremtiden vil min generation nok kigge tilbage på vores nutid og tænke: ”hvor var vi dog naive. Vi var de naive fodtropper i de digitale mediers revolution. Vi var overbeviste om lyksalighederne ved nye blinkende beskeder, en altid opdateret mailboks og den dødbringende strøm af breaking news. Vi mente, at det var lykken ’at være på’. Men vi tog fejl.” Min velkomsttale til jer handlede ligeledes om vigtige relationer: Et efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja for nogle hele livet. Efterskolen vil ikke bare være et fast

I det forgangne år har der været masser af fokus på de unge og de sociale medier. Jeg er faldet over en artikel med overskriften de digitale medier

minde, men erfaringerne fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i takt med jeres fortsatte liv. Det er en livskilde til jeres vej igennem livet. Opholdet får ikke bare betydning for jer, men det griber også dybt ind i familien. Man kan måske næsten sige, at hele familien tager på efterskole. Noget af det, som vil få størst effekt på jer, er de anderledes fællesskaber, I kommer til at indgå i. I bliver venner med nogen, som I ikke troede, I kunne være venner med, og på den måde får I noget med, I ikke havde regnet med. I vil komme til at opleve, at I får et anderledes syn på det at gå i skole. At gå i skole, og det at lære giver jer pludselig en ny mening. Hvis I ikke passer gevaldigt på, risikerer I at få et andet og mere positivt perspektiv på undervisning og lærere. At vælge efterskolen er at vælge at gøre noget sammen med andre. At gå på efterskole drejer sig om relationer mellem mennesker i både undervisning og gennem samvær 24 timer i døgnet. Per Schultz Jørgensen er professor i socialpsykologi. Han siger bl.a. at der 5

er en evne, som er vigtigere end alle andre. Det er menneskets evne til at knytte relationer til andre mennesker! I både social og personlig sammenhæng er den afgørende, ikke kun for selvfølelsen, men også for lykkefølelsen generelt. Er du et lykkeligt menneske? hvorfor eller hvorfor ikke? Lykkedebatten er eksploderet i de sidste år, for aldrig har der været sagt og skrevet så meget om netop det fænomen. Tallene siger, at vi danskere hører til de mest lykkelige mennesker i verden. På en skala fra 110 placerer vi os på 8,2, hvilket faktisk gør os til verdens mest jublende folkeslag tæt forfulgt af Schweiz og Østrig. Ifølge den nyeste forskning inden for psykologien, kan man dog ikke længere tale 6

om lykke uden også at tale relationer, fordi relationen fylder så stor en del af vores lykkefølelse. Ligesom Per Schultz Jørgensen er overbevidst om relationens livsvigtige betydning, er alverdens psykologer og samfundsforskere det også. En amerikansk professor i psykolog er for eksempel overbevidst om, at det gode liv er et liv præget af gode forhold til andre mennesker: familie, venner, kolleger. ”Andre folk betyder langt mere, end vi tror”, udtaler han. En anden forsker fra Skotland er enig og siger: ”Når man interviewer mennesker om, hvad der skaber det gode liv, er det tydeligt, at det ikke er velstand, men gode relationer.” Relationer bekræfter og anerkender os som mennesker, siger Per Schultz

Jørgensen og forklarer, at bekræftelsen er en tilkendegivelse, vi ikke kan undvære. Det er en del af forståelsen af at være til. Forhåbentligt er du også blevet bekræftet og anerkendt. Du har etableret et væld af relationer, blevet meget mere selvstændig, din fællesskabsfølelse er vokset betydeligt – og du har forhåbentligt givet en masse af dig selv og fået en masse nære venskaber igen. Forhåbentlig har du lært at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter – for der er mange valg, der skal træffes i fremtiden. Vi har gennem hele året forsøgt at præge, skubbe og puffe til jer. Forsøgt at udfordre jer, prøve jer af og få jer

til at være jer selv, tage ansvar for jer selv, samt at tage fælles ansvar for hinanden, at få jer til at gå forrest og gøre jer umage. Til tider har det været en udfordring, da I som gruppe nogle gange har haft svært ved at slippe jer selv helt fri – nyde, stole og have tillid til hinanden. At gå på Staby Efterskole handler om at lykkes. Jeg har set jer udvikle jer i så mange forskellige roller og sammenhænge gennem året. Jeg har oplevet elever, som har ændret sig utrolig meget igennem det sidste skoleår eller to. Imponerende hvor meget man kan vokse med opgaverne i løbet af et efterskoleår. Elever med elevrådet i spidsen har arrangeret og været med til at stå for mange arrangementer. I

er blevet udfordret i hverdagens mange opgaver og gøremål, opvisninger hvor der var meget lidt plads – haft fantastiske weekender og ikke mindst den sidste tid, hvor I har fundet ud af, at der var kort tid tilbage og nydt efterskolelivet. I er blevet holdt i gang – I er blevet drillet af hinanden og af os, ikke mindst i jeres egne årskåringer og den morsomme og underholdende lærerrevy onsdag aften… Jo, nu er I klar til at komme videre – I er flyvefærdige og næsten voksne, kan stå på egne ben – tage beslutninger, vaske tøj og klare både madlavning, løse køkkenopgaver og rengøring. Jo der er masser af fantastiske gode historier at fortælle fra skoleåret.

Forhåbentlig husker I: • 4skolecuppen mange kampe – I har vundet 6 ud af 14 pokaler • Forældredagen i september – hvor nogen måske blev ømme?? • Fantastiske musical – Tiden der tager os – mange viste nye sider af sig selv • Julemiddagen • Skituren • Gymnastikopvisninger – rundt omkring – og nok især i Boxen i Herning • Idrætsdagen – klart den bedste efterskole – 37 1. pladser • Musikarrangementer – musikcafe, koncerter på skoler og forårskoncert • Spændende hyggelige lærerige weekender 7

• Natløb – hvor vi fik lov til at genere jer og gyse jer… • Nyt logo – den sidste årgang med 8. klasse At det er nogle helt unikke unge mennesker, vi har på skolen, vidner disse rekorder fra i lørdags om: • En pige har stået på hovedet i 20 min. • Bygge et tårn på 5,6 mtr af klodserne fra klodsgraven • Æggekast. Kastet et æg 74 mtr. og grebet det uden det smadrede. • 240 fletninger i en piges hår. • 3000 volleyafleveringer i træk u. pauser. Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store 8

beslutninger, vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret her og der – Rigtig mange elever har nået meget længere end de med individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt. TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres store engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det gik rigtig stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet. TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og kon-

struktivt samarbejde, og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere nye ideer og opgaver venter og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskole sammen med jer! Kære elever – Vi er stolte over at kunne sende jer videre fra Staby Efterskole – Gå ud og vis, hvor I kommer fra – dyrk jeres fællesskaber skab relationer og lev livet. TAK for et godt og udviklende efterskoleår. Held og lykke.

ske efterskolekort â€“ alt sammen med respekt af skolens DNA/profil.

ForĂŚldredag

Handlekraft I starten af 2015 lykkedes det skolen at erhverve ca. 4 hektar jord øst for skolen. For at få inspiration til hvorledes området bedst muligt kunne udnyttes, kontaktede vi landskabsarkitektfirmaet MOOS + LOOFT. Ansatte, elever og bestyrelsen deltog i en workshop i november sidste år, og med de input der kom fra mødet, lavede arkitekten et skitseforslag som beskrev visionerne for hvorledes skoles arealer kunne udnyttes bedst muligt. Forslaget beskrev såvel vore drømme til udnyttelse af de nye 4 hektar – men så sandelig også hvorledes vores nuværende arealer kunne tænkes udnyttet, det væres såvel græsarealer, parkering, rum mellem bygninger osv. Efter flere tilretninger, vedtog bestyrelsen i starten af 2016 en ny visionsplan for Staby Efterskole. Vi havde et ønske om at lave en plan, som ikke mindst sikrede, at de investeringer vi påtænkte at lave på kort sigt, også blev en del af en langsigtet plan. Det har været en utrolig spændende proces at være med til. Resultatet har været meget positivt. Vi har vir10

Af formand Jørgen Poulsgaard

kelig fået beskrevet og visualiseret de drømme og ønsker vi har haft . Første og meget synlige etape af planen er tæt på at være afsluttet her i november 2016. Det har været imponerende så hurtigt det lykkedes at få igangsat etablering af ny kunststofbane, græsbane, volley og multibane m.v. I skellet mellem skolen og det nye areal, var der et dige som ikke umiddelbart kunne fjernes, men der viste Holstebro Kommune sig særdeles samarbejdsvillig, der blev afholdt møde, hvor de forskellige instanser hos kommunen som skulle høres var med. Resultatet blev at vi ret hurtig fik en godkendelse, dels til at gennembryde diget og dels til i første omgang at etablere de baner som nu snart er færdige. Jeg er overbevist om, at det forarbejde skolen har lavet med vores nye visionsplan, var med til at kommunen fik leveret et beslutningsgrundlag som gjorde at de rimeligt hurtigt kunne give accept. Skolen har som sagt i første omgang fået tilladelse til nuværende første etape. Resten af planen, bl.a. etablering af en større sø m.v. i den nord-

østlige hjørne, har kommunen ønsket at få beskrevet i en VVM redegørelse, som nu er under udarbejdelse. Igen tager redegørelsen udgangspunkt i visionsplanen, men der bliver også beskrevet mange andre muligheder for skolens fremtid, også projekter som slet ikke har været drøftet og som ikke umiddelbart er en del af den vedtagne visionsplan, men som tages med for at give skolen maksimal handlefrihed fremadrettet. I december måned indvies de nye baner, en investering på ca. 5,5 mio. kroner. Mange penge, men i bestyrelsen er vi af den helt klare opfattelse, at det nye anlæg også vil være med til at cementere Staby Efterskoles position og tiltrækningskraft – ikke mindst overfor drengene. Vi ser i øjeblikket en tendens til, at der er flere piger end drenge der søger optagelse. Jeg glæder mig til at se anlægget taget i brug – det kan det nuværende elevhold heldigvis nå at være med til.

Rejseoplevelser Canada 2016

af Britta og Thorkild Sønderskov tidl. forstanderpar

Hvis muskler ikke benyttes, sygner de hen. Hvis kroppen ikke trænes, synker den ganske slapt sammen – måske endda til ”pæreform”. Der er ingen nåde. Det samme gælder hjernen, smilet – ja, hele kroppens udstråling. Man skal holde sig i gang. Ansvaret herfor kan ikke uddelegeres. Og man bliver aldrig for gammel. I tilgift får man med det aktive liv mere livsglæde samt et mere positivt sind og større overskud til sin omverden. Man bliver ganske enkelt et mere tolerant og rummeligt menneske. Som en statistisk oplysning kunne være – vi føjer flere gode år til vort liv. Disse faktorer eller sådanne elementer er altid gældende – altså også i vores nuværende fase af livet, og som de var, da vi befandt os på skolen blandt de mange unge mennesker. Blandt vore mange forskellige aktiviteter, deltager både Britta og jeg på et gymnastikhold med navnet De Svingende Seniorer på 46 personer samt 2 ledere under DGI Vestjylland. Som navnet antyder, er der tale om erfarne gymnaster – i mange tilfælde tidligere rep. gymnaster. Seniorer fordi alderen beskrives i intervallet 5080 år. 12

Ganske mange er eller har været ledere af forskellige lokale gymnastikhold i området svarende til det gamle Ringkøbing Amt. I sæsonen træner vi ca. to gange om måneden og laver 46 opvisninger i området i marts og april. Desuden deltager vi i DGI’s landsstævne hvert fjerde år. Og endelig – nu kommer det ekstra spændende. Sæsonen afsluttes med en gymnastik og turisttur til udlandet – i 2012 til Argentina, i 2014 Skotland, i 2015 Italien og i 2016 til Canada. Dog står der Aalborg og landsstævne på ”udenlandsturen” i 2017. Der er ikke tale om noget dansk verdenshold. Det lader vi andre meget dygtige unge mennesker om på en anden gymnastikplatform i et andet regi. Men ud over, at det for den enkelte af os er helt vidunderlige og unikke ture, føler vi også glæde og stolthed ved at rejse med gymnastik, sang og folkeligt fællesskab. Vi har glæden ved den aktive deltagelse, ligesom de fremmede i andre landes kulturer har glæden samt overraskelsen over det fremviste, når vi møder op i gymnastikdragt til en opvisning eller til samvær med sangbogen i hånden. På en måde re-

præsenterer vi en væsentlig del af dansk kultur med kvaliteter og værdier, der i generationer har vist stor holdbarhed. Som ovenfor anført, gik turen i juni 2016 til Canada. Rejsen blev tilrettelagt i et samarbejde mellem vore ledere og Mols Rejser med hjælp fra dansk/canadiere bosiddende i området omkring Drumheller og Calgary – 14 dage i verdens næststørste land på 9.984.670 km2 (svarende til ca. 233 gange Danmarks areal). Men da der i Canada kun er ca. 35 millioner mennesker, er der i snit ganske meget længere til naboerne end i DK. Hvor der i Danmark bor omkring 130 personer pr. km2 er der i Canada ca. 3,5. Det vil føre for vidt i denne Budstikkens julehilsen at beskrive alle indtryk og alle hændelser fra de 2 ugers rejse. Der vil derfor kun være tale om et strejftog fra erindringernes dagbog. I alt blev det til 5 planlagte gymnastikopvisninger fordelt på de 5 første dage i området omkring Drumheller bl.a. for en del danskcanadiere. Desuden ”brød vi spontant ud” i en kvart opvisning på en solbeskinnet græshøj i det særdeles smukke landskab om-

kring Vancouver. Forbipasserende canadiere gik helt i stå – undrede sig – hvad sker der lige her? Men muligheden var til stede, vi havde ”blot” været turister i halvanden uge uden gymnastik. Så hvorfor ikke ”køre” et par serier igennem på tælling og uden musik? Tilbage til Drumheller. Netop i egnen deromkring har man i undergrunden gjort nogle af verdens rigeste fund af dyreforsteninger fra jordens ”dyrehold” for 50250 millioner år siden. D. v. s. at vi på Royal Tyrrell Museum kunne se modeller af datidens dyr i størrelsesforholdet 1:1, hvor op til 85% af knoglerne var de ægte knogler i forstenet udgave. Og der er tale om ganske store dyr – eksempelvis dinosaurus, hvor man ud fra lårbensknogler har kunnet beregne, at de største har vejet op til 130 t. Vor jords hidtil største dyr. Kommer man forbi på en weekendtur, er et besøg på dette museum absolut anbefalelsesværdigt. Imponerende! Om end det kniber for den menneskelige hjerne at fatte denne tidshorisont og udvikling. En anden ganske tankevækkende oplevelse skal også her medtages. På tredjedagen besøgte vi en Hutterite koloni – d.v.s. en etnisk religiøs koloni med ca. 130 personer i alle aldre på en stor gård – en slags kollektiv. Man er selvforsynende med alle basale fødevarer. Og alle gårdens indtægter kommer fra salg af grøntsager, af mælk og af kød fra kvæg, svin og fjerkræ. I USA og Canada lever et andet lignende folk kaldet Amish people. Hutterites navn stammer tilbage fra sydtyskeren Jacob 13

Hutter, der døde i 1536. I øvrigt samme år som reformationens indførelse i Danmark. Det er ganske vanskeligt kort at beskrive det liv, som hutterites lever. Men der er tale om et lukket og konservativt religiøst liv baseret på Det nye Testamente. For en fri skolemand som mig var det hårdt at se den ensrettede og lukkede undervisning, der fandt sted i koloniens egen skole eller bag et lukket trådhegn i børnehaven for de altid ens klædte børn. Alle skal lære tysk, fordi alle skal kunne læse biblen på tysk – Jacob Hutter var tysker. Men han var også i klemme i datidens katolske Europa, hvorfor han udvandrede. Alle personer i kolonien havde samme efternavn, alle gik ens klædt, ung som ældre – pigerne i kjoler og mændene i mørkt tøj. Det er muligt, men også undtagelsen, at der er unge fra hutterite kolonier, der søger ind på universiteter eller andre lignende læreranstalter for højere uddannelser. De, der gør det, samler sig så i deres mere eller mindre lukkede hutterite fællesskab med hinanden. Alle hutterites er pacifister og vil på ingen måde bidrage til krig eller lignende – 14

moralsk eller økonomisk. Blandede ægteskaber eksisterer ikke. De unge piger og unge mænd skal finde sig en mage fra en anden koloni. Hver koloni styres af et mandligt overhoved. Der er fælles spisning i spisesal, hvor pigerne/kvinderne sidder i den ene side og drengene/mændene i den anden. Enhver kolonis omdrejningspunkt er kirkerummet og de kirkelige handlinger – flere gange dagligt og det meste af søndagen. Den maksimale størrelse for en koloni er 125 til 130 personer. Når denne grænse nås, skal man etablere en ny koloni – et nyt samfund – ved køb af jord og mulige bygninger. ”Vores” koloni havde netop købt jord til overtagelse her i dette efterår. Der var rimelig skarp deling mellem kvinder og mænd arbejdsmæssigt. Kvinderne tog sig af undervisningen, husholdningen, slagteriet, mejeriet, gartneriet, syningen, hønseriet samt den ugentlige større rengøring i malkestalden. Mændenes arbejde var i staldene, i marken og ved transport af varer med gårdens lastbiler. Økonomien oplystes der ikke meget om, men den må mest af alt være – fælles.

Efter denne remse skal jeg desuden tilføje: Vi spiste en sund og nærende frokost hos dem med tilbud om rødvin til maden – 2 glas til mændene og 1 glas til kvinderne. Og selvfølgelig måtte vi ikke sidde sammen ved bordene – kvinder for sig og mænd for sig. Vi mødte kun glade og smilende mennesker, der beredvilligt svarede på vore mange spørgsmål. Der var stor gæstfrihed. Dog måtte vi ikke optræde på græsset med en gymnastikopvisning for dem. Det var afklaret på forhånd, da besøget blev aftalt. Især vore piger i deres dragter ville vise for megen bar hud. I stedet optrådte vi i kirken med danske sange fra sangbogen, hvorefter deres kor af piger sang for os. I øvrigt var 1520 unge piger i efterskolealderen til omkring 20 år i færd med at sætte vægfliser op i et klasselokale i deres nybyggede skole. Ingen undervisning i matematik, sprog, samfundsfag, musik o.s.v. den formiddag!!! Men – men – videre til nye spændende mål og anderledes oplevelser. Og vi havde let ved at komme rundt. Fra vi landede med fly i Calgary til vi lettede i Vancouver blev vi transporteret i en

canadisk bus med samme chauffør. Vi spiste bl.a. en middag i Last Chance Saloon, hvor der endnu var skudhuller i væggen fra konflikter mellem de sidste guldgravere. Vi lavede gymnastikopvisning i en skøjtehal – dog uden is, men der var mørkt og trist, ligesom de 4050 tilskuere ikke fyldte meget på den ene langside. Det blev også til en opvisning i bagende sol på en vej og Pplads ved et plejehjem. Og alligevel – når vi sang den danske og den canadiske nationalsang efterfulgt af vores opvisning – så var stemningen i top uanset de fysiske rammer. Før turen gik mod vest over bjergene var vi i ca. en uge i en del af Alberta, hvor landbrug er absolut toneangivende. Markerne synes uendelig store. Dog var det ikke i alle tilfælde let at se, hvilke afgrøder man dyrkede, men sikkert mest græs og korn. Vækstsæsonen er ikke der så lang som hos os i DK. Men igen og igen så vi ude på markerne gasledninger eller oliepumper i aktivitet. Og selvfølgelig er det sat i system med pipelines. Indtægterne fra undergrunden var staten Albertas, men også jordbesidderen fik noget for ”ulejligheden”. Vest for Calgary og med Rocky Mountains i baggrunden iagttog vi de mange vintersportsanlæg fra de olympiske lege i 1988. Den videre naturoplevelse over bjergkæden i de næste mange dage er tilnærmelsesvis ubeskrivelig – skal ses og opleves! Det ene sceneri er smukkere end det andet. Vi så 6 sorte bjørne og en stor brun grizzly. Ved Colombia Icefield Parkway kunne vi foran os se, hvordan isen danner et

landskab. Hvor vi alle her har læst side op og side ned om istidernes dannelse af det danske landskab, kunne vi blot gå eller køre hen til iskanten og iagttage naturens kræfter. Fantastisk! Og vi så tyrkis farvede søer. De udvaskede bjergarter i vandet fremkalder denne farve i solens lys. Før vi nåede Vancouver var vi med en kabelbane over helvedes gab – Hells Gate. Og sidst men ikke mindst om turen over bjergene skal jeg nævne den jernbane, som med tog forbinder øst med vest i Canada – Canadian Pacific Railway, som blev anlagt over en 10 årig periode fra 1875 til 1885. På mange strækninger fulgte vi over bjergene denne forbindelse, som var og stadig er uhyre vigtig for transporten af alle former for gods. Togsæt med 23 lokomotiver og eksempelvis over 150 godsvogne var en daglig iagttagelse. Som oftest var der under en halv time mellem hvert togsæt, som kørte med en hastighed på 2540 kilometer i timen. Selv med nutidens maskiner ville det være en bedrift at anlægge så mange tusinde kilometer jernbanespor over land, over og igennem bjergene. De historiske oplysninger fortæller, at der langt afsted var tale om kinesisk arbejdskraft, hvor i øvrigt mange døde af arbejdsulykker eller sygdomme. Efter 10 dage ankom vi til en af verdens smukkeste byer – Vancouver. Herfra lavede vi med færgen en afstikker til Vancouver Island og staten British Columbias hovedstad Victoria. Vores chance for også at se dette smukke sted og fornemme dets historie skulle ikke forpasses. I Vancouver

boede vi ganske centralt de sidste 3 overnatninger og havde derfor til fods let ved at finde spændende og seværdige ting i byen samt fine spisesteder. Da vi havde afleveret bussen, lejede vi cykler. Hermed var tempoet reduceret og vi kunne fra stisystemer og i lækkert sommervejr køre rundt i nogle af de særdeles smukke partier af Vancouver langs vandet. Og det var som før nævnt på denne tur, at vi på en grøn græstop spontant fandt anledning til en lille gymnastikforevisning. Men 48 personer i en lang række og næsten ens klædt i vore røde dragter vækker opsigt i en stor by. Og selvfølgelig gav det anledning til mange spørgsmål fra lokale – hvor kommer I fra – er I et udsendt sportsteam – hvor ser I fine og fit ud!!?? Tak, tak , tak! Men vi havde det herligt! 25.000 kr. fattigere, men menneskelig og oplevelsesmæssig rigere (meget mere) drog vi med fly over Hudson Bay, Grønland, Island, Færøerne og sidst bus hjem til vore egne og kendte destinationer. Vi er på en måde blevet en stor gymnastik og rejsefamilie, som nyder hinandens selskab. Fra Lemvig vil Britta og jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Det betyder rigdom for os, når vi tilfældigt møder tidligere stabyanere rundt i det ganske land, ligesom det glæder os, at de nu ansvarshavende personer driver, udvikler og passer godt på vores fælles skole – Staby Efterskole.

Når 3 bliver til 1

Tag et hovedspring på dybt vand ud i naturfag. Det var hvad vi, Dorthe Katborg og Malene Borg, gjorde i skoleåret 2015/16. Fra ministeriet havde man bestemt, at det i 2015/16 var frivilligt, men fra indeværende skoleår obligatorisk for alle skoler, at elever i 9. kl. skulle til en fællesfaglig naturfagsprøve, som indeholder fysik/ kemi, biologi og geografi. I mange år har det været obligatorisk, at man gik til mundtlig 2timers fysik/kemiprøve. Der har været lidt frem og tilbage, om 16

Af lærer Malene Borg

hvorvidt man måtte gå til prøven alene eller i grupper på 23 elever. Og i 2006 startede man med, at eleverne skulle til en lodtrukken multiple choicetest i biologi eller geografi. Meget af dette blev ændret for os sidste skoleår. I juni 2015 valgte vi at kaste os ud i den fællesfaglige naturfagsprøve, for at være lidt på forkant inden det blev til ”nu skal vi! ” Vi satte os ned, tegnede og skrev, hvilke emner, forsøg, begreber og øvelser vi gerne ville have med, og hvilke vi var fortrolige med. Det

blev til 4 store mindmaps på A3papir med mange streger og pile, som hver indeholdt en form for ide til et forløb. Vi tog meget udgangspunkt i de forløb, vi tidligere havde kørt i fysik/kemi, og herpå koblede vi så biologien og geografien. På dette tidspunkt lå der ingen bekendtgørelse fra ministeriet og ingen skabelon over, hvordan en prøve skulle fungere. Vi traf nogle valg ud fra, hvad vi havde lyst til og kendte til i forvejen. I løbet af efteråret dukkede der oplysninger op på et eftermiddagskursus med fagkonsulenten afholdt på amtscentret for undervisningsmidler. Det nye var ”Fokusområder”. Ministeriet havde opfundet overskrifter til 6 forløb, som alle elever 7. 9. klasse skal igennem. • Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget* • Strålings indvirkning på levende organismer og deres levevilkår* • Den enkelte og samfundets udledning af stoffer* • Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer • Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan* • Teknologiens betydning for mennesker sundhed og levevilkår (* = de fokusområder vi har arbejdet med)

Heldigvis kunne vi godt få vores hjemmelavede forløb til at passe sammen med ministeriets fine ord, så vi kørte videre efter vores fælles plan.

Vi skulle helt hen til december før den endelige prøvebekendtgørelse lå færdig. Og vi blev bekendt med, at fordi vi var hoppet med på vognen, kunne vores elever nu også komme til en lodtrukken fysik/kemiprøve, som lå i samme pulje som biologi, geografi, idræt og mundtlig matematik. Altså 20% chance eller risiko, alt efter hvem man spørger. I april begyndte vi at informere eleverne om den mundtlige prøve, prøveforløbet og deres forberedelse. De skulle nemlig, som i så mange andre fag, trække et emne på forhånd, som de i grupper på 23 forberedte sig på. Når de havde trukket et fokusområde, skulle de fremstille arbejdsspørgsmål og ud fra disse selv formulere en naturfaglig problemstilling. Når dette var

gjort, gik de i gang med at finde forsøg, genopfriske emnet, eventuelt lave plancher, finde gamle resultater frem og sikre sig, at alle 3 fag var at finde i deres prøveoplæg. Dette skulle sendes til censor sammen med pensum. Derudover skulle vi lærere lave 3 ukendte spørgsmål, som eleverne skulle stilles undervejs i deres 2 timer prøvetid. Det blev juni og prøverne skulle i gang. 2 grupper var til prøve samtidig, de havde ca. 2 timer til deres rådighed, de måtte ikke have samme emne og de skulle belyse deres problemstilling både praktisk og teoretisk. De måtte bruge bøger, atlas og andre hjælpemidler, de havde brugt i den daglige undervisningen inklusiv internettet. De havde på forhånd lavet en disposition over deres prøve og forberedt

deres forsøg og alt det, de ville sige. Censor og lærer gik rundt mellem grupperne og lyttede, så, noterede og spurgte. Undervejs i prøven blev de så præsenteret for de ukendte spørgsmål, som de skulle forsøge at besvare. Mod slutningen af prøven lavede man en kort opsamling, hvor eleverne besvarede deres problemstilling og samlede op på det, de havde sagt og vist i løbet af prøven. Derefter votering og karaktergivning. En smule stressende, da der var mange ting at holde styr på. Fik de vist noget praktisk? Kunne de formulere sig på et fagsprog? Blev alle 3 fag inddraget? Kunne de perspektivere og trække tråde til deres omverden? Og endelig, fik de besvaret de ukendte spørgsmål? På den anden side af prøverne, var det tid til for os at se på ”år 1”. Vi synes selv, vi er godt tilfreds. Eleverne kom alle godt igennem det. De fagligt svage havde fordelen af at kunne forberede sig, da emnet var kendt på forhånd, og kunne ofte inddrage viden fra fx samfundsfag eller noget de havde set i TV. De stærke elever havde mulighed for at vise deres viden og kunnen i en større sammenhæng og lave nogle fine præsentationer, både forsøgsmæssigt og teoretisk. Set med faglige briller har vi erfaret, at vi ikke kommer så langt ned i tingene, som vi gjorde, da de 3 fag var adskilte, da der er mere vi skal nå. Vi har også lært, at for elevernes skyld, skal vi sørge for at skabe overblik og sammenhænge. Derfor har vi i år samlet læsestof, øvelser og arbejdsplan ét sted, nemlig i OneNote. 17

For os som undervisere er vi kommet til at kende hinanden endnu bedre. Der er blevet holdt mange planlægningsmøder, kopieret materiale, lavet faglig sparring, fordelt opgaver, lavet

arbejdsplaner og fundet relevante animationer eller film. Vi har ofte på undervisningsfrie dage mødtes, og blevet mødt med kommentarer ”sidder I nu her igen? ” Nu er vi i gang med ”år 2”, og selvom vi går ind for genbrug, har vi ikke bare ændret årstallet på planen til 2016/17. Der er kommet en hel del nyt på. Nogle emner og begreber er flyttet fra et forløb til et andet. I oktober udnyttede vi, at vi havde en hel dag med naturfag til at besøge Energimuseet i Tange, hvor vi fik undervisning i fremtidens energiformer, elproduktion ved hjælp af vandkraft og istidens dannelsen af Tange sø. En fin tur i dejligt koldt efterårsvejr.

Fordi vi tog chancen og kastede os tidligt ud i den nye prøve og undervisningsform, har Dorthe og jeg afholdt en del kurser for andre, der nu er på ”år 1”. De vil så gerne vide, hvordan vi har grebet det an med forløb, sammenspillet mellem de 3 fag, forberedelsen til prøven og selv afviklingen af prøven. Det giver en god mavefornemmelse at være nået helskinnet igennem og kunne dele ud af vores erfaringer. Hovedspringet har lært os at træde vande, og vi kan både svømme og bunde det meste af tiden, og af og til udøve førstehjælp til nye svømmere.

Eksempel på begreber til et fokusområde Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Jordens sfærer

Genetik Krydsningsskema

Periodisk system

Jordens opbygning

Gener fæno og genotyper

Atomets opbygning

Geologisk kredsløb

Kromosomer

Baggrundsstråling

Pladetektonik

DNA

α, β, γ stråling

Tsunami

Celler (dyre, planter, virus, bakterier)

Isotoper isotoptavle

Ozonlag

Fotosyntese respiration

Halveringstid, C14

Verdensdele

Kræft

Atomkraftværk

Mutation

Atombombe

Meiose og mitose

Nyttig anvendelse af stråling (mad, industri, sygdom)

Film:

UVstråling

Atomskrot (Viden om)

Elektromagnetisk spektrum

Rejsen til jordens indre

Ioniserende stråling

Musical

BUDSTIKKEN 50 år siden (I 100 året for Kr. Kolds vennemødetale i København kunne det måske være betimeligt, at vi midt i den almindelige alt omfattende skoledebat giver os tid til at læse lidt om, hvad der førte og ledede en af vort lands ypperste og mærkeligste skolemænd: Kresten Kold, den fødte pædagog, den geniale praktiker, livets kårne spejder, Herrens medarbejder. Da Kold efterhånden var blevet landskendt for sin særegne måde at holde højskole på, blev han som dansk folkeoplysnings hovedmand bedt om at tale ved et såkaldt vennemøde på St. Ravnsborg i København. En tusindtallig forsamling, hvoriblandt enkedronning Caroline Amalie, hørte Kresten Kold sige følgende:) Jeg er bedt om at berette, hvorledes jeg er kommen til folkelig oplysning, men det kan jeg egentlig slet ikke oplyse. Det er også en sær ting i vore dage, men den tid, der nu er, har aldring været før, så det er ikke sært, at der sker nye ting i nye tider. Hvorledes jeg er bleven folkelig oplyser, kan på den anden side grumme let besvares dermed, at jeg er født til det, men dette er ikke nok, det skulle også kaldes frem og udvikles hos mig, og det var det, jeg ville fortælle, hvorledes det kom sig. Det, der var i mig, som kunne bruges til folkelig oplysning, kan jeg takke min moder for, næst efter Gud, 20

navnlig må jeg takke moder for, at det blev udviklet. Min mor var en aparte en. Kun ganske få forstod hende, men hun forstod så udmærket, hvorledes andre skulle hjælpes. Vistnok brød mor sig ikke meget om andre mennesker, undtagen netop for at hjælpe dem, der særligt havde hjælp behov, men dem hjalp hun også som ingen anden. Mor søgte ikke omgang med nogen. Mor var overordentlig dygtig til både åndelig og legemlig gerning. Hun havde uafladelig travlt med at hjælpe min far i deres almindelige fattigdom. Når vi børn skulle lege, men ikke kunne finde på nogen leg, gav hun os sit fingerbøl og lærte os at lave oste af vådt sand. Hvis vi så efter nogen tids leg kom op at slås, gav mor ofte mig en ørefigen og sagde, at jeg var en slem dreng, fordi jeg ville ødelægge de sandkager, mine legekammerater havde lavet. Jeg ville ødelægge. Det var disse ørefigner, der satte mig i gang fremkaldte en begyndende udvikling hos mig. Endnu en ting. Andre gange, når vor leg var afbrudt af vor indbyrdes skændsmål og slagsmål, kunne mor

Uddrag af Kresten Kolds vennemødetale 1866 af Kresten Hagsten (Årsskriftet for 50 år siden 1966)

pludselig optræde på scenen og sige: ” Kom børn, så skal jeg fortælle jer en historie,” og så fortalte mor let og ubesværet og smukt på modersmålet en af sine mange og efterhånden velkendte historier, og uagtet vi kendte disse historier livede de os hver gang yderligere op, rensede vort sind, livede os op og gjorde os glade og skikkede til fortsat leg i det våde sand. Siden gik det op for mig, at det jo var selve ordets magt, mor havde lært os. Ordets magt over sindet. Ordets magt til at tale til hjertet og gøre menneskene skikkelige, glade, frie og lykkelige. Mor ville vende os fra at rive ned til at bygge op i kærlighed og med lyst. Ordets magt lærte jeg altså af min mor. Senere i livet skulle jeg selv erfare mig til, at jeg selv kunne finde og bruge den slags ord, som kunne gøre samme virkning. Da jeg var kommen dertil, kunne jeg begynde at oplyse, og så ville tiden vise, hvor oplyst jeg selv og andre kunne blive. Mor holdt så meget af pastor Agerbeks prædikener. Som folkelig oplyser var han efter mors mening akkurat som en folkelig oplyser skulle være.

Senere hørte jeg også Agerbek og blev umådelig glad for at høre ham, at jeg straks mod min mors vilje gik hen og fik en samtale med ham. Mor var nemlig bange for, at Agerbek skulle opdage, hvor dum jeg var. Agerbek gav mig fire bøger at læse, hvoraf navnlig ”Den fromme Landsbypige” greb mig stærkt. Enkelte steder i min hjemby var der nogle koner, som fortalte historier og eventyr for mig, og jeg syntes altid, at solen skinnede klarest gennem deres vinduer. Efter konfirmationen bad min mor pastor Carstensen om at finde en plads som lærer til mig. Far havde ellers bestemt, at jeg skulle være skomager som han, men det viste sig, at mine fingre ikke vendte rigtigt til dette fag, og da jeg havde grædt mig gennem halvanden dag, kom mor ind til mig og sagde: ” Kom min dreng, du skal ikke være skomager”. Fra den tid var der altid kun tale om, at jeg skulle være lærer, uagtet lærere var de mest foragtelige folk mor vidste af. Jeg blev sendt ud til en lille landsby som lærer, hvor jeg bl.a. sagde til børnene den første dag: ”I er meget større end jeg, og skal det komme an på at slås, kan I let banke mig, men jeg vil ikke slå jer, og jeg håber heller ikke, at I vil slå mig. Hvis I er kloge, vil I snart opdage, at jeg er meget klogere end jer, og så kan I lære af mig.” En dag kom en mand hen og indbød mig til kaffe hos sig og sagde, at jeg ikke skulle lege med børnene i frikvarterne, for så kunne disciplinen let forsvinde, og han indbød mig i stedet for til at komme ind og lege med hans

søn, der var mig jævnaldrende, idet han sagde: ”Du kan nok fostå, at jeg ikke vil tage noget fra dig uden at give dig noget andet i stedet for?” Da tænkte jeg se hvilken kærlighed og visdom denne mand lægger for dagen. En tid var jeg huslærer på en herregård og sad om aftenen og læste Holbergs komedier for dem. 18 år gammel kom jeg på Snedsted seminarium. De første måneder var jeg gruelig forknyt. Mine forældre mærkede det tydeligt nok, og min far gav mig et fint ur for at trøste mig; men det var ikke den slags trøst, jeg trængte til… Ofte vil ældre trøste de unge ved at give ydre gaver i stedet for indre rigdom og varme. Det, jeg trængte til, var at høre Peder Larsen Skræppenborg fortælle om, at Gud elsker alle mennesker. Dette var noget helt nyt for mig. Dvs., at Gud ikke levede for at være en streng politimester, men for at gøre menneskene lykkelige og glade og gode. Jeg har aldrig kendt mage til den lyst og kraft og drift, der kom i mig. Jeg gik ud i byen og fortalte nyheden til mine venner. Nogen hørte med ro på mig, andre rystede på hovedet og

troede, jeg havde mistet forstanden, men det var ikke tilfældet. Nu forstod jeg pludselig alt det, lærerne fortalte om. Nu vidste jeg med mig selv, at ordet kan gøre hjerter glade. Nogen tid efter fik jeg fat i Ingemanns romaner, og læste uafbrudt i tre dage og to nætter. Henrykt var jeg over at erfare, at så stort og lykkeligt og dueligt havde det danske folk været engang. Det var den slags ord, folk trængte til at høre og læse. Herfra kom jeg til den rige Knud Knudsen i Forballum ved Ribe. Hidtil havde børnene skullet lave lektier på rams, men blandt børnene var der en lille pige, som slet ikke kunne lære udenad ved at skulle læse selv. Jeg fandt da på at fortælle lektien for børnene, og til min store glæde kunne den lille pige fortælle næsten ordret næste dag hele lektien. Jeg fortalte bibelhistorie for børnene og hørte en dag en lille dreng tale med sig selv ene og højt uden for mit vindue: ”Du skal ikke være ked af det, Abraham, for du kommer slet ikke til at ofre din søn, jeg ved det, jeg har læst videre i bogen…” Nu forstod jeg, at min metode var ret. 21

Jeg kunne fortælle for børnene, så de selv fik lyst til at læse videre. Havde jeg været en græsk Archimedes, havde jeg sprunget ud på gaden og råbt som ham: ”Jeg har fundet det, jeg har fundet det.” Men jeg var ingen græker…. Det kom ud, at jeg lærte børnene ved at fortælle for dem, og ved følgende eksamen kom provsten og hørte børnene i de forskellige lærdomme og fandt, at de svarede godt for sig. Alt gik godt, indtil han bad en pige lære af Balles lærebog, hvortil hun svarede, at vi slet ikke bruger denne bog til læsning. Provsten spurgte mig, om jeg ville lære børnene på rams ja eller nej, hvortil jeg svarede, at når jeg selv måtte vælge, ville jeg fortælle for dem i stedet for, hvilket provsten bad præsten protokollere. Senere blev jeg kaldt til biskoppen, der sagde: ” De er et begavet og håbefuldt ungt menneske, og jeg vil gerne tro, at De kan undervise børnene udmærket ved at fortælle for dem, men det kan jo ikke nytte, når de andre lærere ikke kan, for det skal være ens.” Hertil svarede 22

jeg, at det dog var forskrækkeligt, thi det ville jo sige, at hvis der i en by var en skomager, der lavede gode sko, mens 99 lavede dårlige sko, skulle den ene, der kunne lave gode sko, også lave dårlige, for arbejdet skal jo være ens. Så trak han på skulderen den gamle skikkelige mand: thi han hjerte var på min side, mens hans forstand var på verdens side. Det viste sig, at jeg ikke kunne få noget andet embede, hvorfor jeg rejste med pastor Hvass til Smyrna og tænkte aldrig mere på at komme til Danmark; men jeg lærte i det fremmede at elske mit fødeland, og fem år senere kom jeg tilbage igen. Man kommer altid der, hvor man skal komme. Efter forgæves at have forsøgt mig som soldat tog jeg plads som huslærer, og her læste jeg Grundtvigs verdenshistorie. Det gjorde et vidunderligt indtryk på mig at se, hvorledes Gud gennem tiderne planmæssigt har ført det danske folk fra den ene sandhedserkendelse efter den anden. Da jeg var færdig med dette værk, synes

jeg, at alle mennesker i vort land skulle dele dette kendskab med mig. Jeg fik en bestemt følelse af, at der burde laves en skole, hvor det danske, det kristelige og det åndelige kunne få næring og vokse. Men hvordan lod en sådan skole sig rejse. Jeg tog plads hos pastor Birkedal, Ryslinge, som huslærer med tilladelse til at gøre et forsøg med fire bønderkarle, om det var muligt at få dem beåndede; thi hvis dette ikke var muligt, kunne det hele slet ikke nytte noget. Jeg ville helst have fynboer, for de er lettere at have med at gøre. 2 fynboer og 2 jyder fik jeg, og det lykkedes efter mit skøn meget godt. Alligevel var jeg ved at opgive det hele, da jeg ikke havde penge til at købe en skole for, men så kom der bud efter mig. En del grundtvigianere var samlet i København for at rådslå om, hvad der kunne gøres for at oplyse bønderne, så de kunne benytte den frihed, grundloven havde givet dem. Jeg gik hele vejen fra Ryslinge til København. Jeg kunne købe et hus i Ryslinge for 1100 Rd, men jeg havde kun 500 Rd. Efter megen snak forærede Grundtvig og hans venner mig 600 Rd. Så jeg kunne begynde en højskole. Men ville der nu komme elever til denne skole? Folk spurgte, hvad deres børn kunne blive, når de havde været elev hos mig, om de kunne blive degne, eller om de kunne blive fri for militærtjenesten… Intet af den slags kunne jeg love dem, men sagde at deres børn skulle blive så livlige, lykkelige, driftige og vakre, at de aldrig hade set mage dertil. Ret få elever fik jeg og begyndte så,

hvor vi slap sidst med Ingemanns romaner. Det, vi havde erfaret, vidste vi, og det, vi endnu ikke kendte, kunne vi ikke begynde med..Resultatet blev ikke så ringe. Der er ingen af dem, der har tabt beåndelsen endnu. Den er kendelig endnu alle vegne, enten hvor der skal vælges rigsdag eller foretages noget, som skal sigte til at gøre Danmark til det store, som det tidligere var… Når man har spurgt mig, hvilken metode, jeg bruger, svarer jeg gerne, at jeg slet ingen metode har, men jeg ønsker gennem min skole, at lære eleverne at elske Gud, sin næste og sit fædreland. Nu har vi 100 karle om vinteren og 50 piger om sommeren, og skolen svarer helt godt regning. Siden høst havde vi 50 skolemænd, som alle var komne for at oplives og oplyses… Oplysning har jeg næppe så godt greb på som oplivelsen. Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på én gang, og det tror jeg er rigtigst. Thi oplivelse er det, som man trænger til… Altså er det at oplive langt mere min opgave ved skolen end at oplyse, men så oplyser vi en smule, efterhånden som vi bliver oplivede…. Så vidt Kr. Kolds egne ord ved omtalte vennemøde. Kold havde et sådant greb på at holde skole, at folk mod denne tids sædvane kom rejsende langvejs fra for at se og høre denne mærkelige skolemand. Som højskolemand fik han banebrydende betydning ved at tilpasse Grundtvigs storslåede højskoletanke efter bondestandens evne og trang, og det var Kold, der skabte højskolens

ydre form: skolehjemmet, hvor lærere og elever lever sammen under jævne, familiære forhold. I endnu højere grad, end Grundtvig havde tænkt sig, formåede Kold at gøre folkehøjskolen til en vækkelsesskole med mere sigte på den enkelte elevs personlige udvikling end på samfundet. Nævnes bør det også, at det jo var Kr. Kold, der skabte ”Friskolen”, idet han bl.a. sagde: Det er ikke kundskaberne, men de syner, der går forbi barnesjælen, som vækker handlekraftigt liv. Synerne skal skabes gennem levende fortælling og sang. Det vigtigste for læreren er ikke kundskaberne, men evner og kald til gerningen. Forældrene må selv vælge deres lærer… Skolerne må bæres af hjemmene… Grundtvig regnede Kold for den folkelige oplysnings hovedmand i Danmark og kaldte ham engang for ”Danmarks Nordens, ja måske hele verdens største skolemand”. Givet var det, at Kold var en virkelig stor menneskekender. Han havde en forbavsende evne til at forstå sine

medmenneskers personlige problemer og til med sin jævne, åndsbårne tale at vække deres åndelige trang og give dem lyst til at leve et ædelt liv. I at tjene gik han foran og viste vej. Med hele sin person stod han bag sine ord. Kold var det geniale udbrud af sit folks begyndende selvliv. I ham rejste folkets åndsliv sig til et selvstændigt syn og liv. Kold var et ”jeg” en udløsning af selve urkraften. Han var inkarnationen af vort folks instinktliv. Samlet og hel gik han livets og Guds ærinde. Dette bl.a. var årsagen til, at jeg mente, ”Budstikken” I hundredåret for hans vennemødetale måtte mindes Kold. Kresten Hagsten.

Fordybelse, formidling og fællesskab Udvidelse af linjefag i 10. klasse Som elev i 10. klasse vælger man sig ind på et helårligt linjefag med timer hele fredagen i efterårs og forårsmånederne. Ved at have så mange timer i et fag, så skabes der masser af rum til fagligt fokus og fordybelse. Placering af timerne og det øgede fokus er et resultat af tanker gjort af et nedsat udvalg, der bl.a. havde til opgave at nytænke linjefagene. I udvalget gjorde man sig også tanker om et overordnet mål for disse linjer. Der var allerede 24

eksperimenteret med undervisning af skolebørn i forskellige sammenhænge på de daværende linjer – alle arrangementer med stor succes. Det er derfor med stor tilfredshed for både elever og lærere, at det overordnede fællesmål for linjerne blev formidlinger – evnen til at undervise andre ud fra den viden, som du selv har opnået. Vi har en hilsen fra alle de fire linjer, hvor de fortæller om, hvordan de gør på netop deres linje.

Af linjefagslærerne Holger Lau Jensen Leif Laugesen Michael Brink Signe Gjesse

Hilsen fra Gymnastiklinjen Der er mulighed for at gå endnu mere i dybden med gymnastikken på Staby Efterskole. Den tidligere Leder/sportlinje er blevet delt i en fodbold og en gymnastiklinje, og eleverne har derfor mulighed for at nørde endnu mere i, hvad det er gymnastikken kan. Både i lokalforeninger, men også på efterskoler og som fritidsaktivitet generelt. Formålet med linjen er at give den enkelte elev kompetencer i forhold til at stå som underviser – primært i gym-

nastikforeninger. Linjens indhold sigter hen imod at den enkelte udvikler faglige, pædagogiske og menneskelige forudsætninger til at udføre trænerarbejde i en lokalforening. I dette skoleår har 43 elever valgt Gymnastiklinjen, hvilket næsten svarer til halvdelen af vores 10. klasse elever. De modtager blandt andet undervisning i springmodtagning, bevægelsesmønstre og brugen af musik i gymnastikken. Undervisningen i anatomi, fysiologi, genoptræning, skadesteori og fysisk træning køres sammen med fodboldlinjen, da det er relevant viden for begge linjer og dermed også lægger op til det samarbejde vi gerne vil have mellem linjerne. De fire linjer på Staby Efterskole har haft stor glæde af at undervise hinanden på kryds og tværs. Den erfaring, samt den teori de har modtaget i undervisningen, skal de bruge, når vi til foråret af flere omgange får besøg udefra. Hilsen fra Fodboldlinjen Delingen af den tidligere Leder/sportlinje i en gymnastik og en fodboldlinje har betydet nytænkning på begge områder, hvilket har været utrolig spændende at være med til. Dog har vi fastholdt et samarbejde linjerne imellem på de områder, hvor det har været relevant. Det være sig eksempelvis skadesteori, anatomi, opbygning af træningsprogrammer, genoptræning og generel viden om kost i forhold til træning. Ligeledes har linjerne imellem haft stor glæde af hinanden ved at afprøve træning på kryds og tværs. Vælger man fodboldlinjen på Staby Ef-

terskole, skal man have en lidt nørdet tilgang til fodbolden. Her er der tid og plads til at gå op i detaljen og fokusere på netop de små ting i fodboldspillet, som gør den store forskel. Undervisningen har to formål: for det første skal du udvikle din teknik samt taktiske forståelse som fodboldspiller. Derudover får du trænermæssige egenskaber, der gerne skulle resultere i en lyst til og en tryghed i at tage tilbage til din lokalforening og blive fodboldtræner. 17 elever, drenge og piger, har i år valgt at nørde i fodbold, og de er blevet udfordret på områder, som de inden tid betragtede som såre simple. Eksempelvis var første øvelse til eleverne: ”forklar en blind person, hvordan man laver et indersidespark”. En

enkel øvelse, som alligevel stiller store krav til klar og tydelig kommunikation en vigtig evne som fodboldtræner. Lige nu går vi bare og glæder os, til at vores nye kunstgræsbane står klar. Med den opnår vi de absolut optimale forhold, både i forbindelse med vores egen træning, men også når vi i foråret får besøg af utrolig mange unge mennesker fra omkringliggende skoler, der skal trænes af fodboldlinjens elever. Lærere såvel som elever er vanvittig spændte på at skulle tilbringe over 10 timer om ugen på en af de bedste kunstgræsbaner i landet intet mindre. Hilsen fra Musiklinjen Kan du tage akkorder på en guitar, kende forskel på dur og mol på et kla25

skabe ringe i vandet den musikalske dør, som vores elever fik åbnet, vil de nu åbne for andre.

ver eller spille trommer i et band – og så oven i købet undervise i det? Hvis ikke, så kan det skyldes, at du ikke har været elev på musiklinjen på Staby Efterskole. På musiklinjen lærer eleverne først og fremmest instrumentkendskab, så de er i stand til at skabe musik individuelt, med hinanden og for andre. Undervisningen veksler mellem instrumentfordybelse og sammenspil tilsat lidt basal musikteori. Her opnår eleverne de nødvendige færdigheder og evner i at kunne håndtere de forskellige instrumenter, der indgår i et traditionelt pop/rockband samtidig med, at de oplever glæden ved at spille sammen. Eleverne er medbestemmende mht. valg af numre, så de tager ejerskab i faget, hvilket giver større motivation og lyst til fordybelse. Undervejs i forløbet er der inspirerende workshops og ture ud af huset, så der skabes adspredelse og alsidighed. Sideløbende med fordybelsen arbejdes der med små cases, hvor eleverne lærer at formidle den opnåede viden. 26

De lærer at udfærdige og strukturere deres eget undervisningsmateriale, lave korte instruktionsvideoer (tutorials) til eksempelvis YouTube og de underviser hinanden i de valgte sammenspilsnumre, hvor man så skiftes til at være lærer og elev. På den måde bliver eleverne klædt på til at kunne håndtere undervisningen af børn og unge, der gæster vores skole jævnligt i linjefagsforløbet. De får samtidig et stærkt fællesskab på holdet og de ved, at de er afhængige af hinanden for at formidlingsprojektet kan lykkes. Der bliver gennem faget åbnet en helt ny verden for eleverne – ikke alene en verden fuld af musik, men også en verden, hvor de kan være med til at styrke musiklivet blandt børn og unge i lokalmiljøet. De bringer musikken ud af øvelokalet og ned i øjenhøjde med de børn, som de underviser. Der skabes vigtige relationer, for denne ungtilungpædagogik er også den største inspirationskilde for barnet, som har et instrument i hånden for første gang. Linjefaget er således med til at

Hilsen fra Outdoorlinjen Dette linjefag er det eneste, der til tider kan være helt ude i skoven – for på outdoorlinjen elsker vi naturen. Der vil hovedsagelig blive undervist i udendørsaktiviteter og være en afslutningstur i det fri. Eleverne skal gerne efter året kunne vise og ikke mindst undervise i mange forskellige færdigheder og aktiviteter. Gennem cykle og gåture ud i det fri vil eleverne blive præsenteret for bl.a. primitiv madlavning, kano/kajak med roteknik og redningsøvelser, klatring og rappelling med sikringsregler, kort og kompaslæsning, fauna og flora kendskab, træsnitning og mange andre relevante aktiviteter. Eleverne vil også skulle planlægge og udføre aktiviteter for andre hvor de lærer om stævneplanlægningsmetoder samt småaktiviteter, som skal passe til den målgruppe, de er udsat for både tids og aldersmæssigt. Outdoor er et meget aktivt fag, der appellerer til de elever, der gerne vil naturen og ikke er bange for at blive beskidte og få nogle oplevelser. Vi går ganske vist en kold tid i møde, men hos os findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning. I det nye år får linjerne for alvor testet deres evne til at formidle, da der i forårsperioden er flere skolebesøg. Du kan løbende følge linjernes mange oplevelser og dygtiggørelse på vores hjemmeside og sociale medier.

Fodbold

En verden vi ikke kender Hvorfor er det, vi rejser? Danmark er så fint, så uspoleret og uskyldigt. Vi har ikke længere en landegrænse, som vi havde engang. Den går nu fra nordlige Finland til sydlige Italien, fra det vestlige Frankrig til det østlige Rumænien. Samtidig ser vi stærkt op til dem på den anden side af Atlanten, til Amerika; den store politibetjent i det globale verdenssamfund. Vi kender så meget til det vestlige kapitalistiske lokomotiv, som konstant stormer ud over vores nationale samfund og mere eller mindre homogeniserer vores nære verden. Derfor vil jeg ud at rejse. Jeg vil se, hvad der sker bag den smurte maskine, på den anden side af Middelhavet. Er Afrika bare en skrammelbunke af ødelagte stater, som imperialismen har skabt? hvor befolkningen enten bliver presset ned af diktatur og afrikansk socialisme eller af anarkistiske bananrepublikker, hvor folk dør som fluer? Eller er Afrika på vej mod en renæssance, på vej mod en fremtid som kunne minde om den europæiske civilisation? Loyal 2 familien Den tanzaniske familiekultur er meget forskellig fra den danske, det mærker vi hele tiden. Børn og voksne taler 28

Af tidl. elev Valdemar Vejbæk

ikke sammen. Kvinder og de mindste børn sidder i køkkenet og spiser, hvis der ikke er plads ved bordet. Og mor kommer kun ud af døren for at gå på indkøb, damevisit eller i kirke. Dermed ikke et ondt ord om vores værtsfamilie (familien Kikempe) gennem 2 uger. Familien Kikempe består af far, mor og 2 børn, en dreng og en pige. En vaskeægte kernefamilie. Faren, Emerik, er generalsekretær for den Lutherraske kirke i hele Kagera distriktet og dermed ret rig målt ud fra tanzanisk standard. Han har meget at sige i byen Bukoba, hvor en stor del af befolkningen er protestanter. Man skal her forstå, at samfundsopbygningen i Tanzania er ganske anderledes end i vores lille Danmark. Her agerer kirken som en stat for en stor del af befolkningen. De styrer skolerne, sygehusene og står endda for noget der minder om bistandshjælp. Emerik styrer alt dette og han er en af de hårdt arbejdende tanzaniere. Hver dag møder han klokken 7.30 og familien ser ham først igen til aftensmad omkring klokken 22. Moren, Grace, er vi lidt forelskede i for hun laver alt for os! En rigtig drømmekvinde, som vasker tøj, gør rent og laver alt maden; hun er den perfekte kvinde. Vi bruger

meget tid med Grace, for hun er sådan set bare derhjemme. Deres søn Erik kommer hjem fra skole hver dag klokken 16, og han er fuld af energi, så ham leger vi meget med; han er kun syv. Nogle gange får vi dog nok, for han piller konstant ved vores ting, en lille tanzanisk tyveknægt! Men så igen, hvor er børn i Tanzania bare kønne og søde. Sådan en vil vi have med hjem. Når vi ikke er der, går Erik rundt for sig selv, for der er ingen i huset at lege med. Storesøsteren er på kostskole og forældrene leger ikke med børnene. Det eneste han får at vide, er kommandoer, svært for os danskere at forstå, når man er vokset op med et helt andet støjniveau, hvor børn render rundt og råber og skriger. En dansk kultur som står i stærk kontrast, eller er det? For far sagde nogle gange, at ”da han var dreng, skulle børn ses, ikke høres” og det er jo lige netop den kultur, vi oplever nu. Tanzania er blot 60 år bagud på den familiepolitiske skala og det må man bare se i

øjnene. Faktisk er landet bare bagud, men det er vel bedre at være bagud end at gå i stå. Bananmosen er væltet Vi sidder fredag eftermiddag og spiser frokost, Emerik er en sjælden gang hjemme. Alt er fredeligt, hyggeligt og ganske stille og roligt, som det plejer at være. Folk siger ikke meget. Fjersynet kører Manchester United spiller mod Manchester City og den kamp skal jeg se. Lige pludselig begynder det at ryste. En lille rysten, som om en lastbil kommer kørende forbi. Folk kigger op, for sådan plejer det ikke at være, det ryster aldrig. Lige pludselig ryster hele huset meget voldsomt, en meget høj frekvens der får jorden til at rykke sig 20 centimeter fra side til side, som om man står på en kæmpe guitarstreng og nogen lige har slået den an. Generalen Emerik er hurtig, han råber ”alle ud!” og vi løber, alt hvad vi kan gennem hele huset, gennem køkkenet, som vi ellers aldrig har væ-

ret i. Jorden ryster stadig med samme høje frekvens og det er umuligt at gå lige. Rundt om os er der larm over alt, som når 10 elefanter løber. Vi er ikke i tvivl om, at det er jorden der gynger fra side til side. Vi når alle sammen ud. Nogle er chokerede, andre er bange. Det har ingen af os prøvet før. Det er ganske unormalt med jordskælv i denne del af landet, og folk kan ikke forstå, hvad der er sket. Christian og jeg kan heller ikke forstå det. Vi har lige været med i en historisk naturkatastrofe, det største jordskælv i Tanzanias historie. Konstant ringer Emeriks telefon og fortæller om forfærdelige ting. Huse er styrtet sammen, mange er sårede og enkelte døde. Vi kører op til nogle af Emeriks ansatte. Vi går ind i et hus. Halvdelen af taget er faldet sammen og i stuen ligger der loftsmateriale, som er styrtet ned om ørerne på dem. Vi reagere ikke, for hvad skal vi gøre? Hele Bukoba er på den anden ende og vi er bare to hvide kammerater fra en lille by i Vestjylland? Det eneste vi kan,

er at stå og kigge på ødelæggelserne. Jordskælvet målte 5,6 på richterskalaen og har dræbt op mod 30 personer. Ved os skete der ingenting. Vi går ind i huset og jeg spørger ”Er det okay?”, Christian svarer ”ja, det er kun bananmosen, der er væltet”. Magt Jordskælvet har stillet mange i det nordvestlige Tanzania i en forfærdelig situation. Man mener, at over 2000 boliger er styrtet sammen. Derudover har langt de fleste huse påtaget sig skader af større eller mindre omfang. Her står Tanzania over for en stor problematik. Landet har ikke en særlig stor økonomisk ballast. Som det socialistiske samfund Tanzania er, har den nuværende regering valgt at prioritere reparation af de offentlige institutioner frem for de private. Det betyder, at de som har mistet hus og hjem, ikke har fået tilskud til at genopbygge deres hjem. I stedet har man udleveret nødhjælp, altså de mest ba29

sale hjælpemidler som telte, tæpper og dårlige madrasser. Man kan derefter spørge sig selv; hvad er det for en måde at prioritere? Kan det passe, at man sætter de ramte i sidste række? Men det giver faktisk god mening. For hvis ikke staten får genoprettet skoler, sygehuse og hele det bureaukratiske system vil samfundet gå fuldstændig i stå, og i sidste ende koste samfundet dyrt. Tanzania har lige siden sin selvstændighed i 1961 været voldsomt præget af det, man kalder Afrikansk Socialisme. Det betyder, at Staten styrer alt, den offentlige sektor er korrupt og ingen kan stole på noget som helst. Denne socialisme har skabt mærkelige eksempler på et samfund uden mærkbar kriminalitet, som fuldstændigt er gået i stå. For eksempel kunne Tanzania i 80erne ikke producere øl. Ikke fordi de ikke havde råvarerne, ikke fordi manglede arbejdere, ikke fordi de manglede produktionen af øllet, nej fordi de manglede kapsler. Tanzanias valuta var i så svingende 30

kurs, at man simpelthen ikke kunne købe varer uden for landets grænser. Og da kapsler ikke kunne produceres i Tanzania, gik hele produktionen af øl i stå. Korruptionen har virkelig været kraftig i de østafrikanske lande, hvor ens karakterer i skolen, ens behandling på hospitalet, ens sikkerhed over for politiet og ens mulighed for at drive virksomhed har været fuldstændig afhængig af de midler, man har betalt under bordet. Det er virkelig voldsomt, og det er noget som fylder i den tanzaniske hverdag. Men inden for det sidste år er der sket enormt meget på området omkring korruption, og det skyldes én mand. Ved præsidentvalget i 2015 fik Tanzania en ny præsident, ved navn Dr. John Magufuli. Han er yderst handlekraftig og er gået i krig mod korruption. Det betyder, at inden for de første måneder af hans præsidentperiode blev halvdelen af de offentlige ansatte fyret, samtidig med at straffen for korruption blev forhøjet. De kalder ham bulldozeren,

og man må sige, at hans metoder virker. For blot et år siden blev kun 40 % af de opkrævede skatter indkrævet, og på bare et år er dette tal steget til 80 %. Derfor kan Tanzania for første gang i lang tid lave en finanslov, som ikke ender i underskud. En helt utrolig udvikling, som virkelig sætter gang i det offentlige system. Det betyder for eksempel, at de første elleve år af skolegangen er blevet gratis. Der findes dog stadig korruption, og vi har selv oplevet det på meget tæt hold. Christian og jeg er på vej mod storbyen Mwanza. Turen tager omkring 10 timer. I den varme eftermiddagssol er det stort set umuligt at være i bilen, hvis ikke vinduet er oppe og chaufføren kører med en god fart. På den tur bliver vi stoppet hele tre gange i fartkontrollen, og alle gange har vi ikke kørt hurtigere end tilladt. Chaufføren fortæller, at politiet har to mapper med. En mappe til staten, hvor de registrerer alle dem, som har kørt for stærkt. Og en mappe til dem selv, hvor de skriver alle de penge ned, som går til deres egne lommer. Det tager lang tid hver gang, for chaufføren vil ikke give dem pengene, da han ved, at han ikke kørte hurtigere end tilladt. Vi sidder og er ved at koge væk, inde bilen er der mellem 35 og 40 grader varmt, og der er ikke noget der minder om en vind. Den gode plads er i midten, så solen ikke står direkte på dig. Man kan næsten mærke, hvordan ens arm bliver mere og mere rød. Rundt om os står der mange, som ikke har noget med sagen at gøre, men de

har set, at der er hvide mennesker i bilen. De råber alle sammen ”Mzungu, Mzungu” som betyder hvid mand, eller direkte oversat betyder det ”mand som rejser i uvidenhed”. De vil alle sælger deres sodavand og peanuts, pomfritter og hårdkogte æg. Vores chaufør er smart, for han gider ikke betale de korrupte politimænd. Han fortæller dem, ”at de hvide ikke gider at få spoleret deres tid med falske anklager, at de har betalt mange penge for at komme hurtig frem og ikke er kommer til Tanzania for at blive stoppet af jer”. Politimændene trækker sig tilbage, de vil helst ikke have, at vi turisterne bliver sure. Chaufføren slipper første, anden og tredje gang med den samme forklaring, og vi når frem til Mwanza uden yderligere problemer. På trods af det stærke statsapparat er der dog én institution, som styrer mere end alle andre; Kirken. Vi mærker det tydeligt i det område, vi befinder os i: Kageraregionen, helt oppe ved Ugandas grænse, langs den store Victoria sø. Hver søndag er den store kirke proppet med mennesker, selv om der kun bor små 5000 indbyggere i den lille by, Nshamba. Der er ikke bare en kirke for protestanter. Der både en for katolikker, en for påskeevangelister og en Syvende dags adventister. Derudover er her også en moske. Den protestantiske kirke er dog meget magtfuld i området og står for alt fra skoler til bistandshjælp, fra hospitaler til advokat hjælp. Derfor agerer den tanzaniske protestantiske kirke stat for alle de mennesker, der tilhører den.

Men det er ikke kun økonomisk, at kirken har magt. De som tilhører kirken tror på alt, som står i biblen, og de mener virkelig, at gud er Almægtig. Derfor taler de også om gud på en noget anden måde end Christian og jeg. De takker gud for deres karakterer, at de er i live og hvad man ellers kan takke gud for. Det er som om, der er en smule ærefrygt hos tanzanierne, at de på en måde frygter ham, mens de elsker ham. Kirken og gud er en meget stor del af deres identitet, mere end Tanzania er. Det er her, de føler sig hjemme, sammen med dem som tilbeder det samme som en selv. Bare giv mig et smil Der er dog en ting, som gør sig gældende for alle tanzanier, de er født med det største smil på læben. Og det er lige meget, hvor man er landet, om de er muslimer, kristne eller bare sidder på en bar og drikker øl. De vil alle sammen snakke, give hånd og spørge, hvordan man har det. Den gæstfrihed

vi oplever i dette store land er enorm, noget vi ikke har set før. De er åbne, interesserede og storgrinende over for alt, hvad vi siger. Her kunne vi danskere helt sikkert lære noget. At lige meget hvor skidt livet er, så kan man bare grine af det, og lige meget hvem der står ved din dør, så bør man åbne. Alle vil diskutere hele verdenssituationen. Hvordan det går med Trump? Hvordan er Danmark? Og så kan de fortælle fantastisk meget om deres eget land. Om hvordan samfundet fungerer, hvordan præsidenten er eller om det hele bare er noget skidt; Alt sammen mens de griner! Tanzania er et fantastisk land, lige meget hvor man er. Her er helt utrolig smukt og menneskene er helt fantastiske. Så kan man godt se igennem fingre med korruption, manglende arbejdsvilje og fattigdom. Jeg er virkelig glad for, at jeg lærte denne verden at kende.

Køkkenets filosofi Køkkenets filosofi på Staby efterskole er at vi gerne serverer sund mad for en flok unge aktive mennesker. Vi går ind for at bruge friske råvarer, og lave maden fra bunden samt selv bage alt vores brød og kager. Vi vil gerne introducere de unge mennesker for traditionelle retter og nye retter. Vi vil gerne have dem til at sma-

ge på ting som de ikke kender, det kunne jo være, at det smager anderledes end de forventer, ved bare at have kigget på maden. Vi vil gerne lære dem, at det er vigtigt at kroppen får energi jævnt fordelt over hele dagen, derfor serverer vi 6 måltider om dagen. I forbindelse med alle måltider serve-

res der frugt eller grønt til. Vi tilbyder mad, som skal være med til at holde blodsukkeret stabilt, således der gerne skulle være masser af energi til hele dagens aktivitetsniveau både i klasseværelset og fritiden.

Vi skal med!

Aalborg 2017

LANDS

STÆVNE 29. juni - 2. juli

ses vi? 32

Gymnastik

”Flødeskumsvejledning” kan også være sur Staby Efterskole skummer fløden af målrettede elever, men love og regler kan gøre fløden sur Som vejleder på Staby Efterskole bruger vi ordet flødeskumsvejledning, fordi vi skummer fløden af 9. – 10. klasser. Det vil igen sige, at de unge mennesker er meget målrettede og nemme at vejlede til en ungdomsuddannelse. Ca, halvdelen af 9. klasse på Staby Efterskole fortsætter i 10. klasse, og resten tager en ungdomsuddannelse i form af en erhvervs eller en gymnasial uddannelse. 90 % af 10. klasses eleverne fortsætter på en gymnasial uddannelse, hvor resten går på en erhvervsuddannelse. Nye vinde Fordelingen på de gymnasiale uddannelser er ved ændre sig til, at flere tilvælger især HHX (højere handelseksamen) og HTX (højere tekniskeksamen). Tidligere har STX (studentereksamen) været den populære uddannelse med den brede almene palet af tilbud i fag, som de har været bekendt med fra folkeskolen. Men nu ser vi, at de unge gerne vil prøve noget nyt og tiltrækkes derfor af andre fag og indlæringsmetoder, som HHX og HTX kan tilbyde. 34

Håndværkertilbud en bjørnetjeneste Det er en kendsgerning, at de unge vælger erhvervsuddannelserne fra, så derfor er det en udfordring at forsøge at ”lokke”. Dog ser vi, at de der vælger en EUD er meget målrettede, fordi de ved, hvad de vil være. For 5 år siden kom der en ny ungdomsuddannelse EUX. Med den kan de unge tage en erhvervsuddannelse sammen med en HF. Dvs. at du kan blive f.eks. tømrer med hue på. Den tager ca. 4 år og giver adgang til at læse videre til eksempelvis bygningskonstruktør. Det lyder som en god idé, og det har da også tiltrukket specielt lidt flere drenge, men ude i det virkelige liv viser problemerne sig. De unge kan ikke få en

Af Hanne Kæmsgaard og Dorthe M. Katborg

læreplads, for tømrermesteren synes, de er for dyre at have pga. flere forløb på skolebænken og svære at gøre arbejdsparate efter endt skoleperiode med stempelkort. Kurs i den rigtige retningen Vi oplever, at eleverne begynder at forstå, at de her i 9. og 10. klasse selv har fået retten til at styre deres uddannelsesvej, fremfor at det er undervisningsministeriets retningslinjer for undervisningen i de forskellige fag og klassetrin, der er det styrende for de unges fremtid. Eleverne nyder fordybelsen i egen uddannelse og jobmuligheder gennem skolens forskellige tilbud af vejledningsaktiviteter.

Skitur

Frihed, oplevelser og inspiration Vi har de sidste år gået med drømmen om at komme på en længere oplevelsestur med hele forstanderfamilien. Hvor skulle rejsen gå hen? Jette og jeg har tidligere rejst rundt i Vietnam, Australien, New Zealand samt Peru. Men hvor kunne vi få en unik oplevelse med Maria (8), Mathias (11) og Mads (13). Verden er jo fyldt med spændende og oplevelsesrige steder. I foråret 2015 tog tankerne og planlægningen for alvor fart. Staby Efterskoles bestyrelse havde bevilget, at vi kunne holde fri i fire uger. En almindelig uge, en gymnastik og terminsprøve uge, en skitur til Østrig og vinterferieugen. Staby Efterskole har så dygtig og velfungerende medarbejdere, at det heldigvis ikke var noget problem. En inspirationstur til Jysk Rejsebureau i Herning gav forskellige muligheder og vi fastlagde hurtigt, at rejsen skulle gå til Dubai og videre til tre ugers rundrejse på Sri Lanka. D. 23. januar 2016 startede turen fra Hamborg lufthavn og direkte til Dubai. Få timer senere stiger man ud i 25 grader og lækkert solskinsvejr i storbyen Dubai, som indeholder alt hvad der er STØRST. Vi skulle starte rejsen med tre dage i den noget anderledes storby. Det var meget fint med nogle dage til at omstille sig fra hverdagens travlhed, til blot at skulle bruge sin energi, til at 36

opleve de anderledes indtryk. De tre dage i Dubai bød på mange store seværdigheder. Der blev tid til at se Burj Khalifa, som uden sammenligning er den største attraktion i Dubai. Det 828 m. høje tårn, får alle andre bygninger til at se meget små ud. En tur i jetelevatoren op på 124. etage i løbet af 30 sek. og et fantastisk view ud over storbyen. Da vi var der om aftenen, kunne vi fra 124. etage se Dubai Fountain, som er et kæmpe springvandsshow med musik, sprøjt og farver.

Af forstanderfamilien Conradsen Mikkelsen

Byen byder ligeledes på de største indkøbscentre Dubai Mall, Emirates Mall med ski Dubai, samt Madinat Jumeirah som er et mini Venedig som er opført i en del af Dubai. Nærmeste nabo til Burj Al Arab, som var Dubais vartegn indtil Burj Khalifa stod færdig. Sejlet, som bygningen kaldes, siges at være verdens eneste 7stjernede hotel. Dagene gik med store oplevelser i både den nye og gamle bydel. Dubai Marina med kæmpe skyskrabere og de største luksuriøse lystbåde samt et

ældgammelt marked med masser af guld. Der blev ligeledes tid til en safaritur i Ørkenen. En køretur ud af Dubai, hvor man efter kort tid befinder sig midt i ørkensandet og ingen liv i miles omkreds. Her fik vi lov at give den gas på ATV’er samt en vild 4WD tur op og ned i de store sanddyner. Dagen var kommet, hvor vi måtte tage afsked med den aktive og hektiske by og bevæge os mod det mere rolige og anderledes Sri Lanka. Vores tre uger på Sri Lanka var planlagt i store træk hjemmefra. De første 14 dage, skulle vi opleve landets meget varierede natur, dyreliv, historie og kultur med en privat chauffør. Vi var naturligvis meget spændte på, at møde vore guide og chauffør i lufthavnen. Indra (chauffør og guide) tog pænt imod os med blomsterranke og hjalp med at veksle penge. Så skulle vore kufferter ellers ud i Toyota Highace’en for at køre det første lille stykke, hvor vi skulle bruge det første døgn på at dase ved strand, pool og ellers afklimatisere. Maria fik trænet svømningen og et stort primitivt og varmt fiskemarked blev besøgt på stranden. Fiskene var udlagt på stranden, så de kunne tørre og lugten var ikke for sarte sjæle. Dagen efter var vi klar på at udforske landet. Turen gik fra Negombo i Vest og ind i landet, hvor vi skulle besøge Sigiriya, som også kaldes Lion Rock. En kæmpe klippesten, som rager 200 m. op. Klippen indeholder ruinerne af et stort kongeligt palads, som en kongesøn i tidernes morgen flygtede til, efter at han havde slået sin far ihjel. En varm og imponerende oplevelse at

”bestige” de 1200 trin til toppen, hvor man kommer forbi et ældgammelt og kæmpestort kalkmaleri. Udsigten fra toppen var imponerende ud over det ellers flade Sri Lanka. Sigiriya er et af landets unikke seværdigheder, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Turen fortsatte ind i landet, hvor vi skulle opleve det primitive land. Vi skulle på dagstur med både kanosejlads, vandring, besøge og opleve et hjem og mærke det primitive liv med madlavning samt en tur på elefantryg. Dagen afsluttedes med en tur til den antikke del af SL en ruin i Polonnaruwa. Turen gik af de støvede og meget traffikerede veje videre mod det centrale SL. Her kom vi til Dambulla, som byder på et kæmpe huletempel, med ikke mindre end fem store huler. I de fem huler, er der ikke mindre end 153 Buddha statuer samt mere end 2100 m2 vægmalerier der relaterer til Buddha.

Videre mod storbyen Kandy, hvor vi oplevede Spice Garden i Matale. I spice garden fik vi en grundig fortælling om planter, ekstrakter og udtræk af mange forskellige helbredende planter. Der var smagsprøver, massage, indsmøring, krydderier og meget mere. Vi fik endda helbredende salve med hjem til eleverne, så skolemor Jette altid kan helbrede småskader. Dagen sluttede i Kandy hvor vi oplevede et stort kulturelt show med dans og trommemusik. Flot og festlig forestilling. Kandy er SL’s spirituelle centrum. Kandy ligger i det centrale Sri Lanka i en dal omkrandset af små bjerge næsten 500 m. over havets overflade. Byen er den næststørste og landets gamle hovedstad, hvor Sri Lankas sidste konge regerede fra. Dagen afsluttedes med, at vi skulle besøge det mest hellige sted for Budister. Temple of the Tooth. Templet betragtes som en af Sri 37

Lankas største helligdomme. Temple of the Tooth indeholder SL mest betydningsfulde levn, nemlig Buddhas tand. Det siges, at tanden blev fjernet ved Buddhas kremering og smuglet til landet i en prinsesses hår. Buddhas tand ligger i et juvelbesat skrin, som hviler på en overdådig lotusblomst af guld. Tusindvis af pilgrimme valfarter hvert år til templet, for at få et glimt af skrinet. Vi besøgte templet og ser guld, Buddhaer og skrinet. Området ved Kandy er landets rigeste her udvindes ædelstene og juveler fra områdets miner. Disse behandles og laves til smukke værdifulde smykker, som gør en stor del af områdets befolkning velhavende. I Sri Lanka lever tusindvis af vilde elefanter og vi så dagligt elefanter på landet. Der findes et væld af naturparker med dyr og især elefanter. Når elefanterne kommer til skade, er der oprettet et elefantbørnehjem i Pinnawela, som tager sig af tilskadekomne 38

eller efterladte elefantunger. Det var en stor oplevelse at se de store dyr på meget tæt hold i naturlige omgivelser. Landet er nok mest som Ceylon og dermed også Ceylon the. Store dele af det bjergrige land er beplantet med thebuske. Topskuddene på theplanterne skal plukkes af hver 4. dag og kræver mange medarbejdere. De bor i kollektiver små byer, hvor theplantagens ejer, sørger for god løn, undervisning til børnene samt gode muligheder for lægehjælp m.m. På vores vej mod Kithulgala, blev det til et besøg på en thefabrik, hvor vi så produktionen fra blade til the. Målet var regnskoven og junglen, hvor vi skulle på riverrafting og mountainbiketur, samt bo midt i junglen blandt krybdyr og gummitræer. Raftingturen var virkelig fed. Det blev en vældig drengetur, som bød på store ”farlige” passager, samt selvfølgelig en tur i floden. Men flodens vand var lunt, så det gik ikke helt så galt. Overnatning skulle som sagt foregå langt ude i junglen på et lille hotel med få værelser. Vi var de eneste gæster og det gav en særlig oplevelser med hotelejeren samt vores chauffør Indra. Vi brugte aftenerne til at lære dem kortspil og det var en god anledning til at lære dem og deres kultur bedre at kende. Dagen efter blev endnu en stor oplevelse, da vi var på en knap 20 km. cykletur i junglen meget kuperet og varmt terræn. Men en fantastisk naturoplevelse. Turen til Sri Lanka skulle være aktiv og derfor var næste mål at komme til Adams Peak, hvor målet var at besti-

ge dette hellige bjerg. Adam’s Peak er bjerget og bjergtoppen, som tusindvis af pilgrimme hvert år bestiger. Målet for pilgrimsvandringen er toppen i over 2.243 meters højde, hvor Buddhas fodaftryk kan ses i klippen. Det er ikke kun buddhistiske pilgrimme, som forcerer de 5.200 trin til fodaftrykket. Også muslimer, som mener at der er tale om Adams fodaftryk, rejser til Adam’s Peak. Adam har givet navn til bjerget, og er ifølge Islam den første profet. Hinduerne mener, at der er tale om guden Shivas fodaftryk og

kristne mener, at det er apostlen Thomas’ fodaftryk. At fire religioner har hver deres opfattelse af fodaftrykket, kunne måske nok give anledning til stridigheder, men pilgrimme fra de fire religioner vandrer sammen mod toppen i ro, fred og samhørighed. Vi var spændte på turen og var sat i udsigt, at den kunne tage 56 timer, men vi klarede opturen på blot 3 timer og ned på 2½ time. En storslået oplevelse sammen med rigtig mange mennesker. De næste dage gik turen gennem flotte thelandskaber og videre mod Nuwara Eliya, som også kaldes lille England på grund af dens karakteristiske engelske landsbystil samt det køligere klima med regn og fugt. Englænderne overtog landet og plantede theplantager og lavede thefabrikker i området, hvor der er god mulighed for at nye en kop lækker Ceylon the. I Horton Plains kunne vi blandt andet

gå til verdens ende som også bød på vandfald og barsk klima. Sri Lanka bindes sammen af et storslået togskinnenetværk, så landets indbyggere kan komme rundt. Vi var på en dagstur fra Nuwara Eliya til Ella. En meget smuk og seværdig tur gennem bjerge, plantager og primitive landbrug. Ella er en meget lille by i det sydlige bjergområde. Her er ro i storslået landskaber med bjerge og grønne plantager. Her kunne vi nyde atmosfæren, klimaet og roen. Sidste del af vores tur med chaufføren Indra gik mod sydøst, hvor vi skulle opleve Sri Lankas næststørste nationalpark Yala National Park. Yala har et rigt dyreliv. Elefanter, krokodiller, påfugle, leoparder, bjørne, vortesvin, vandbøfler og meget mere – oplevelsen skulle næsten være som en safari i Afrika. Elefanterne er der masser af og du ser dem både gå på vejene, ved vandhul-

lerne eller stå og spise græs. Desuden er fuglelivet overvældende. En storslået oplevelse med fuld koncentration i en stor Landrover. Den sidste del af turen med chaufføren Indra, gik langs den sydlige kyst, hvor Tsunamien ramte for år tilbage. Her er der masser af pælefiskere langs vandet, store skildpaddefarme, som tager sig af skildpaddens æg, som lægges i ly af natten. Vores endestation hed Unawatuna, som skulle danne rammen om en afslutningsuge med snokling, afslapning og badeoplevelser. Efter en uges tid på egen hånd kan vi se tilbage på Sri Lankas gæstfrihed og store naturområder. En måned fyldt med samvær og fælles familieoplevelser hvor man virkelig nyder hinandens selskab, samtidig med at man får masser af oplevelser fra et anderledes land med storslået natur.

Rejsen til drømmen

Hvordan drømmen gik i opfyldelse?? Helt siden jeg gik på Staby efterskole, og så Verdensholdet for første gang til landsstævnet på Bornholm, har jeg vidst, at det ville jeg også se om jeg kunne opnå engang. Det at komme på verdensholdet er ikke nemt. Man skal træne hårdt og virkelig ville det. Blod, sved og mange tårer skulle der til før det blev min tur og først ved 4. forsøg gik drømmen om at blive verdensholdsgymnast i opfyldelse. På et tidspunkt var drømmen om at rejse rundt med DGI Verdensholdet også helt forsvundet faktisk! Jeg troede ikke nok på mig selv og mine gymnastiske evner. Plus at jeg heller ikke blev yngre ift. mine konkurrenter, som også stillede op til Verdensholdet. Men et eller andet brændte stadig indeni mig, og da instruktørerne til det 11. Verdenshold blev offentliggjort tænkte jeg: ”Nu er det nu, det er min tur nu!” Jeg sendte derfor min ansøgning af sted i november, og første skridt på vejen til at prøve igen var taget. Jeg trænede 4 gange i ugen med 40

gymnastik, løb og gik i fitness derudover. Plus at mit arbejde som gymnastiklærer gjorde, at jeg også var aktiv og udviklede mine evner som instruktør. Sidste weekend i februar var udtagelsensweekenden. 14 dage før blev der lagt videoer ud med koreografier, som man skulle kunne på forhånd inden udtagelsen. I løbet af selve udtagelsen er der 3 udtagelser, hvor de sorterer nogle fra hver gang. Og til sidst har man en bruttotrup på ca. 20 drenge og 20 piger. Og efter samtalerne, er der kun 14 af hvert køn tilbage, som udgør Verdensholdet. I alt var vi ca. 100 piger og 80 drenge til udtagelsen. Jeg kom med til bruttotruppen, som så også betød, at jeg skulle til en personlig samtale, hvor de finder ud af, hvem der passer sammen på det personlige plan, og om man har hvad der skal til ift. de situationer, som man kan komme ud for på sådan en rejse. Jeg skulle til samtale tirsdag kl. 11, og vi fik først svar fredag kl. 11.45. Så der kunne man så gå og vente i en evighed, for at finde ud af, om man var med på holdet. Min søster Kristina var kommet til Fyn, for at være hos mig imens jeg fik svar. Jeg husker tydeligt, at jeg var på arbejde, og skulle være det hele dagen, plus at der var opvisning på efter-

Af tidl. elev og verdensholdsgymnast Maria Møgelhøj

skolen samme aften. Jeg havde ingen steder at gemme mig, hvis det var et negativt svar jeg fik. Min søster, min veninde og kollega Katrine Kæmsgaard og jeg gik over i en lærerbolig, hvor der var ro og fred til at få svaret, som kom på mail. Kl. 11.45 tikkede der en mail ind, efter at havde opdateret min computer mange gange. ”Tillykke nr. 22, Maria Kathrine Møgelhøj, du er hermed udtaget til DGIs 11. Verdenshold”. Jeg hoppede op af sofaen, min søster græd, og Katrine poppede en champagne, som hun havde købt på forhånd! Det var den vildeste følelse nogensinde, der har gået igennem min krop. Træningslejren Da jeg endelig var blevet udtaget, var det for fedt, og vi kunne nærmest ikke komme i gang hurtigt nok. Vi har trænet ca. en weekend een gang i måneden. Vi øvede grundgymnastik, og fandt et fælles sprog til hvordan vi laver de forskellige ting. Vi begyndte så småt at lære noget af vores startserie, plus at vi også havde fået en lille surprise event til Rep.stævnet. Vi skulle nemlig være en del af åbningen, som også blev første gang vi blev præsenteret som DGIs 11. Verdenshold. Da sommerferien begyndte, startede vi for alvor med vores træningslejr.

Hvilket betød: Morgentræning kl. 7.30, Morgenmad kl. 8.15, Træning fra 912. Igen fra 13.3018, Aftensmad og derefter træning fra 1921.30 nogle gange 22.00. Kun få pauser og få dages fri hjemme ved familien og venner. Alt i alt hårdt arbejde! Men når jeg tænker tilbage på det nu, så var det bare det fedeste. Jeg var i mit livs form, og alt var nyt og vi glædede os allesammen så meget til at skulle blive klar til Take OFF turneén, og vise hele gymnastik Danmark hvad vi havde arbejdet med og til at rejse rundt i verden og bevæge den. Udover alt det gymnastiske som er en stor del af det, så vægter både Signe og Nikolaj (de to instruktører) det sociale rigtigt højt. Vi leger tit til opvarmningerne, inden vi går i gang. Vi synger, ser film, tager en tur til stranden og alt muligt andet. Generelt så er det rigtigt vigtigt, at man har det sociale med, hvis man skal rejse rundt og være sammen med så mange mennesker på samme tid i så lang tid. Og jeg

bliver lige nød til at sige, hvor er det fedt at man i en alder af 29 år, stadig syntes at det er fedt at lege og være fjollet. Mit motto må pt. være: ”Man bliver aldrig for gammel til at lege og have det sjovt”.

Verden venter for mine fødder Fredag d. 29/9 kl. 10.00 mødtes vi alle ved Spektrum i Vejle og fik sagt farvel til familier og kærester. Take OFF turneén var slut med 15 opvisninger spredt over hele Danmark og verdensturnéen kunne bare komme an. Første stop på verdensturnéen hed Flensborg og Barbenhausen i Tyskland, hvor vi lavede et par workshops og en opvisning med fuldt program. Derefter tog vi til Tanzania i Dar Es Salaam, hvor vi boede hos værtsfamilier i en uges tid. Afrika er meget forskellig fra Danmark, og det er så spændende at møde en helt anden kultur. Den første workshop vi lavede var på en skole hvor beskeden var, at der kom ca. 200 børn. Inden vi havde set os om, stod vi med 700 elever, som hoppede ustyrligt rundt på alle vores redskaber, og hvad gør man så? Så improviserer man, og får det bedste ud af det, i stedet for det, der egentligt var planlagt. Så omstillingsparathed er rart at have, når man rejser med Verdenholdet  Efter at være helt høj på den allerfør41

ste workshop ude i den store, meget forskellige verden, som vi kender, tog vi til SOS børnebyerne og mødte de skønneste børn. De var så livsglade og energiske og var meget klar på at lege og danse med os. Det var dejligt at se, at disse børn har det godt, trods de omstændigheder de kommer fra, og de ting de har været udsat for. Generelt var Tanzania og Zanzibar en kæmpe oplevelse, fordi vi oplevede børn på internationale skoler, som er privilegeret og har flere ressourcer end andre børn, som vi også kommer i kontakt med. Men også de ”små” skoler, hvor de lokale børn går, som nær42

mest intet har og som har været udsat for ting, man ikke kan sætte ord på. De smil og den glæde, som vi giver dem ved workshops er fantastisk at se og gør en helt varm om hjertet. Verdensholdets motto er: ”We move the World” og det kan bestemt siges at vi gør. Følelsen af, at man har gjort en forskel for dem vi besøger og deres smil på, at vi kommer og vil tilbringe tid med dem, er enestående. Næste stop på turen er Australien med mange forskellige destinationer. Bl.a. Perth, Sydney, Taree, Gold Cost og helt inde i bushen i Orange og Bourke. Meget forskellige steder i Australien,

men bestemt også en kæmpe oplevelse. Vi laver stadig mange workshops og shows. Både udendørs og i haller, som vi kender dem hjemme fra. Dog er det med en lidt anden kendskab til gymnastikken. De er vant til det, som vi derhjemme ville kalde konkurrence gymnastik, imens vi viser opvisnings/ performance gymnastikken. Så de er meget imponeret over, hvad vi som gruppe kan udrette, og hvordan vi håndterer vores workhops og vores undervisning og læring til børnene og hvem der ellers deltager. Udover at vi træner meget, laver shows eller workshops, sker der også meget andet udover. Vi bor f.eks. hos værtsfamilier, så vi rigtigt kommer ind under huden på folket vi er hos, og mærker hvordan det land, eller den by vi er i fungerer. Og vi har også mulighed for at opleve ting på egen hånd, de dage vi er heldige at have en hel fridag. F.eks. har vi været på safari i Tanzania og set en løve nedlægge et dyr. Jeg har været ude og skydive i Perth fra 15.000 fod, hvor vi landede lige på stranden. Surfet på Surfers Paradise ved Gold Cost. Fodret kænguruer i en naturpark. Og meget, meget mere. Der er helt sikkert plads til flere oplevelser i kufferten, og det skal der også nok komme. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at opleve resten af verden, og komme hjem og fortælle om alle de ting, som har været det, der har gjort, at min drøm gik i opfyldelse, til det hele værd.

GYMNASTIK - BOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

OR FRIST F ING D TILMEL 2017 B E 27. F 0 KL. 12.0

ER DU VILD MED MUSIK? DEN 1. APRIL kl. 11.30 - 2. APRIL 2017 kl. 12.00 SPILLER VI MUSIK I ET DØGN Er du vild med musik? Vil du gerne bruge et døgn sammen med en masse andre på din alder, som har det på samme måde? Vil du have en intens og hyg-

MUSIKKENS DØGN på STABY inkl. overnatning, dejlig mad, lækker sweatshirt, drikkedunk og et hoved fuld af musik til kun 349.- kr.

gelig musikoplevelse, hvor vi ikke tænker på andet? MUSIKKENS DØGN på STABY efterskole er noget helt

Har du spørgsmål eller andet så kontakt os på tlf. 97491112 eller post@stabyefterskole.dk.

nyt for dig, der går i 4. - 7. klasse og er vild med musik, sammenhold og hygge. Vi bruger et døgn sammen, hvor vi udvikler os musikalsk og nyder at være sammen om vores fælles interesse. Uanset om du er helt ny eller øvet, så er MUSIKKENS DØGN lige noget for dig. Her er udfordringer for alle niveauer - det vigtigste er at have lysten og interessen for musik og sammenspil.

Tilmeldingen starter tors. d. 22. sep-

Vores musiklokaler og multisal indbyder til musik og sang, og du kommer også til at optræde på scenen med lækkert lys- og lydanlæg. Er du klar til et døgn med musik, sjov og udfordring?

tember 2016 kl. 12 og slutter man. d. 27. februar 2017 kl. 12. Du kan tilmelde dig via linket på vores hjemmeside www.stabyefterskole.dk

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

www.stabyefterskole.dk 43

Fem måneder midt i en oase

Af tidl. elev Mona Aaberg

Dette efterår har Project Eventure også åbnet en børnehave for cirka 40 børn fra den nærliggende landsby, hvor vi lærer børnene basal hygiejne med håndvask og tandbørstning, men også stimulerer dem motorisk og lærer dem at indgå i sociale sammenhænge. En kæmpe omvæltning fra en hverdag, hvor børn på 56 år passer deres yngre søskende, mens mødrene er i marken og fædrene hviler ud efter at have siddet i en lille træbåd på søen og fisket hele natten. Det er denne båd vi bruger, når vi skal til byen Mpulungu cirka en times sejllads fra hvor vi bor.

24 timer i døgnet kan jeg høre bølgernes brusen i ”min” lille oase i den nordlige del af Zambia. Her er jeg frivillig på Project Zambia by Eventure med efterskole og børnehave og gør en forskel for både mig selv, elever og børn. De seneste fire måneder er jeg hver dag hoppet i bikinien, når det er tid til det daglige bad i selskab med andre frivillige og små kulørte fisk i verdens næstdybeste sø, Lake Tanganyika i den nordlige del af Zambia. Jeg havde troet, at jeg ville komme til at savne et dejligt varmt brusebad, men jeg kan konstatere, at det ikke er tilfældet. I stedet kommer jeg til at savne det krystalklare vand, mens man skyller shampoo’en ud af håret ved at dykke under vandet og bagefter kan stikke 44

hovedet op til en solnedgang over bjergene. Siden august har jeg boet i den nordlige del af Zambia – så langt væk, at man efter cirka 1518 timer med fly skal 18 timer med bus i nordlig retning fra hovedstaden Lusaka og derefter sejle en time med båd. Frem til midten af januar arbejder jeg som frivillig på det danske Project Zambia by Eventure, som driver en gratis efterskole for elever i alderen 1624 år. De er faldet ud af skolesystemet, fordi de ikke har råd til at betale skolepenge, og med projektet her får de et gratis år med undervisning, så de bliver klædt på til High School. Hvilket det oven i købet er lykkedes projektet at finde sponsorer til, så eleverne kan få den uddannelse, de ellers ingen chance havde for at finansiere selv.

Gør forskel Det lyder ofte lidt frelst at tage ud i verden og være frivillig. ”Jeg skal redde verden”. Jeg kan lige så godt være ærlig om, at det for mig i højere grad var et egoistisk projekt at rive fem måneder ud af kalderen. Men jeg havde lyst til et afbræk fra en travl hverdag, og jeg gjorde det af den simple årsag, at jeg kunne. Jeg er 33 år, havde arbejdet i godt tre år som journalist på Dagbladet Holstebro, og jeg kunne nemt se mig selv arbejde der mange år ud i fremtiden. Jeg var bare ikke færdig med at rejse og opleve verden, og da muligheden for at få orlov fra arbejde og komme ned til det danskzambiske projekt, var det bare med at komme afsted. Efter fire måneder kan jeg heldigvis konstatere, at det ikke blot er et egoistisk projekt. Vi gør en forskel og

Når eleverne har ferie er der mulighed for, at vi frivillige også kan holde fri og tage på tur. I den forbindelse var vi 13 frivillige på en fem dages kajaktur på Lake Tanganyika. En af dagene var der kylling på menuen, og var vi et par stykker der greb muligheden og sagde ja tak til at skære halsen over på den.

vi rykker noget – og det er pisse fedt at være med til! Elevernes iver for at lære og deres taknemmelighed for den viden, vi giver dem, og de døre, vi er med til at åbne, er enorm – og noget som lærerne her på stedet ofte efterspørger blandt deres danske elever. Til undervisningen ryger hænderne i vejret, og uanset hvilken ide man præsenterer dem, går de 100 procent ind i det. Så nøjagtig som et efterskoleophold i Danmark rykker unge, så gør det det i den grad også her. Sammenholdet, glæden og morskaben er nøjagtig den, når der er drama eller fodbold på skoleskemaet. Men baggrunden for uddannelse er vidt forskellige. En af de fordele, eleverne her ser ved at gå på efterskole, er, at de ikke konstant bliver konfronteret med, om der er mad på bordet derhjemme. Den bekymring kan de ”glemme”, mens de er her. Derfor kan man godt føle, at vi i Danmark er født med en sølvske i røven,

fordi vi får gratis uddannelse, når man pludselig er vidne til, at intelligente og målrettede unge bliver stoppet i at få en uddannelse alene på grund af, at de ikke har råd til at betale for det. En hverdag fyldt med nye udfordringer Men med det sagt – personligt og egoistisk er det vanvittig fedt. Jeg får lov til at lege med mit fag med video, tekst og billeder. Jeg underviser i sport. Jeg er med i udvalget, som koordinerer og udvælger eleverne til næste skoleår. Jeg har slagtet et svin, dræbt en kylling, bygget en bistade, været ”pædagog” i børnehaven, og taget tusindvis af billeder. Syet myggenet. Været maler, slæbt sten, sand og 50 kilo sække med svinefoder på ryggen. Og så har jeg de seneste måneder danset og sunget mere, end jeg nogensinde havde drømt om og som gammel håndboldpige vil nogle nok løfte øjenbrynet, når jeg fortæller, at jeg hernede

starter hver morgen med yoga, mens solen står op og lader strålerne genspejle i en blikstille sø. Men også oplevelsen med at komme ud i de lokale landsbyer, hvor man føler sig som en sær blanding af rockstjerne og vandskabning kan være helt absurd. I mange landsbyer er hvide mennesker et sjældent syn – mange har aldrig set, endsige talt eller rørt ved et hvidt menneske så enten betragter de en med frygtsomme øjne og løber væk ved en pludselig bevægelse, mens andre kysser vores hånd, nejer for os eller blot trykker forundret på vores blege hud. Det har været en god dag – hver dag Hernede er hverdagen simpel. Nej, nogle gange virker internettet ikke. Andre gange er vandtanken løbet tør, eller også kan solcellerne ikke producere strøm nok til opladning af telefoner og computere. Og frustrationerne kan godt løbe lidt afsted med én, når 45

man med forgæves og med tårerne løbende ned ad kinderne forsøger at få liv i brændet i komfuret, mens eleverne eller køkkenfolkene har et flot og stort bål under gryden. Men vi finder altid en løsning, og det er uendeligt rart at spise et måltid, hvor man selv har udskåret kødet, mens det stadig var varmt. At man med en morter har brugt to timer på at kværne sukker til flormelis, så man kunne få den eftertragtede glassur på kagen. For når det lykkedes, er sejren dobbelt, for her er der ingen genveje til den lette løsning. Man hører så meget om det ”accelererende samfund”, ”slow living” og at man skal ”stå fast. Det var svært der-

hjemme, hvor jeg oplevede, at den ene dag tog den anden og tid var en absolut mangelvare, og at hamsterhjulet kørte og kørte. Her oplever jeg for alvor, at tiden går langsomt. Her er fjernsynet skiftet ud med stjernehimlen eller lyn, der raser over søen eller bjergtoppene. Og det giver en absolut rar fornemmelse i maven! Fem måneder her giver så mange oplevelser, erfaringer og kompetencer milevidt fra, hvad hverdagen derhjemme byder. Så ud over, at vi frivillige hver aften kigger på hinanden og siger: Det har været en god dag i dag, så lærer vi her at finde løsninger, når tingene ikke går som forventet. Men også at sætte pris på et velfungeren-

Hernede følger skoleåret kalenderåret, og derfor har vi været ude i de nærliggende landsbyer for at rekruttere nye elever. Med en hverdag her i “Eventure Village” er det altid en oplevelse at komme ud at møde folk, hvor hvide mennesker er et absolut sjældent syn – og vi tiltrækker os en del opmærksomhed!

de sundhedsvæsen – her kan man for eksempel ikke være sikker på, at der er elektricitet på hospitalet. Hernede er et dødsfald ikke kun ensbetydende med sorg, men kan også ruinere en familie økonomisk. Alligevel ser vi hver dag glæden i elevernes ansigt og de store smil på børnenes læber. Den glæde og positivitet kan vi derhjemme lære meget af. Det er så umådelig svært at forklare, hvor fantastisk her er. Men de fem måneder jeg kommer til at være her, er måske det bedste jeg har gjort for mig selv. Og så er det bonus at det også hjælper andre.

En gang eller to om måneden slagter vi et svin. Der er ikke rigtig nogen, der for alvor ved, hvordan det skal gøres, men det lykkedes alligevel at få skåret en fin mørbrad ud 

En fantastisk interesse Mit navn er Simon Kastrup Shimizu, og jeg var gymnastiklærer på Staby Efterskole i perioden 20142016. Jeg har ofte hørt min familie sige til mig, at jeg kunne fiske, før jeg kunne gå. Fiskeri var dengang en af min fars store interesser, og det blev derfor også en del af mig. Jeg husker, at han fortalte og viste billeder af laksen, og jeg har siden dengang drømt om at fange en laks. I folkeskolen brugte jeg meget tid på fodbold, gymnastik, badminton og computerspil, ligesom mange af de andre drenge gjorde. I de år var fiskeriet stadig en stor del af mig, men det var en ting, jeg holdte for mig selv og gjorde alene. I de efterfølgende år blev fiskestangen lagt på hylden. Fra jeg startede på efterskole, og til jeg i 2.g fik en korsbåndsskade, brugte jeg al min tid på gymnastikken og havde et par kanon fede år på Holstebro Rep.

hold. En korsbåndsskade er meget omfattende, og min læge anbefalede derfor en pause på minimum ni måneder, før jeg måtte dyrke springgymnastik igen. Der opstod i den periode et tomrum i min hverdag, og her kom fiskeri igen ind i billedet. Drømmen om at fange en laks blev en realitet, da jeg i 2014 mødte Kenneth Brask, som introducerede mig for laksefiskeri i Storåen. Han har lige siden været min mentor og fiskekammeret og har lært mig meget om laksefiskeri. I årene efter skaden har jeg fundet ud af, hvad det er ved fiskeri, der fanger mig så meget. Følelsen af at stå ved åen og fornemme stilheden gør, at jeg med det samme kobler fra. En dyb indånding og første kast sendes afsted. Uvisheden om der lige om lidt vil sidde en fisk på krogen pirrer mig, og får mig gang på gang tilbage til åen. Når fisken så hugger, stopper tiden, og

Af tidl. lærer Simon Shimizu

adrenalinen farer rundt i kroppen på mig. Fiskeri gør mig simpelthen glad. Den 5. oktober 2016: ”23-årige Simon har fanget danmarkshistoriens ”største laks” – Berlingske. Jeg havde en fridag fra studiet, og den skulle bruges på fiskeri. Hele formiddagen fiskede jeg uden at fange noget af betydning. Ved middagstid tog jeg hjem og fik noget mad, og min lillebror Bjarke kom på besøg. Efter en halv times tid fik jeg en mærkelig fornemmelse i maven og måtte til åen igen. Efter ti kast skete det så! Spinneren stoppede brat i åen og fighten var i gang – det var absolut en stor fisk. Midt i mit adrenalinrush fik jeg dog ringet til Bjarke og bad ham komme og hjælpe. Ca. 25 minutter senere kunne min bror og jeg håndlande, hvad der blev til Danmarks længste laks. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi tro mine egne øjne. En drøm var gået i opfyldelse! 47

”Min drivkraft er lyst” Jeg har lyst til at fortælle om de seneste 12 måneder af mit liv, hvor jeg har erfaret, at du får hvad du gi’r. Hvor smukt og idealistisk det nu engang lyder, så er det min erfaring, at der findes en del mennesker, som har tillid og respekt for hinanden. Et netværk af folk, som ikke har fokus på penge og vækst. Efter mange forskellige type ture, både korte og lange, har jeg vel forstået, eller i hvert fald sagt til mig selv, at man bliver betalt, når man lægger energi i noget. Om det er i forhold til personer, dyr eller naturen. Som fotograf tror jeg, det er vigtigt at leve på denne måde. Man skal ikke forvente sig, at drømme er nemt tilgængelige. Dette er vel egentlig et af mine grundprincipper. Man bliver betalt, når man fortjener det. I og udenfor mit arbejde og udenfor arbejde mener jeg, at det uvisse ofte er det interessante. Og her tror jeg egentlig, vi starter historien. For 7 måneder siden flyttede jeg ud i min bil på ubestemt tid. Det har været en lang rejse, og den er først lige begyndt. Jeg har været omgivet af utrolig mange interessante folk. Inspirerende på mange plan, men generelt på ét punkt - at de brænder, for det, de gør. Noget som jeg både har bestemt fra barnsben, at jeg vil, men også altid følt inspirerede, noget jeg føler vi på vej væk fra. Min gode ven Mads og jeg pakkede 48

van’en i marts foråret 16. Turen hed HemsedalLofoten, en øgruppe i nord Norge. Et fantastisk flot sted naturmæssigt og derfor mekka for friluftsfolk. Hele turen blev vel egentlig bestemt i december 2015. Men det, som var det interessante med denne tur, var at ingen ting var planlagt, ingen forventningsafstemning var gjort, noget som ellers plejer, at være et fast og meget vigtigt ritual i denne vennegruppe. Men indimellem er det her det interessante opstår. Og det var det. Mads og jeg kender hinanden rigtig godt. Vi har været venner siden Staby 0506 og tilbragt tre år på efterskole sammen. I de sidste år har vi snakket om alt mellem himmel og jord. Engang imellem beder Mads mig om slappe lidt af og lade være med at se så ensporet på situationer og holdninger. Men jeg er vild med ærlighed og siger min mening og det ved Mads. Ofte er vi enlige om, at det som ikke er planlagt er interessant og derfor elsker jeg at rejse med Mads. På turen op snakkede vi om alt muligt, der er trods alt 20 timers transport i bil. Vi satte spørgsmålstegn ved specielt en ting. Kan vi leve af gammel mad som butikkerne smider ud? Vi aftalte at prøve, da vi elsker udfordringer og ekstremer. Vi aftalte i hvert fald at mad- og boligbudget var 0 kr. og efter en måned fik vi bekræftet, at dette var muligt. Vi brugte kun 70 kr. 50 af dem

Af Troels Rosenkrantz Andersen

fandt Mads i lufthavnen og resten var pantflasker, som vi fandt ved stranden. Utrolige mængder affald, som kommer ind hver dag. Primært plastic. Du vil ikke tro dine egne øjne. Her surfede vi, fangede fisk med harpun, boede i telt og spiste den bedste mad - jeg har spist i mit liv. Dette var et stort eventyr, men først lige begyndt for mig. Efterfølgende fik jeg lov og sejle med til Svalbard. En mystisk ø, længere nord end du kan forestille dig. En fantastisk rejse og jeg har i den sidste tid brugt ca. en måned på den samme båd sejlende syd mod de Canariske øer. Sejlads er fantastisk, men der findes ting i verden, som jeg har lyst til at beskæftige mig mere med end det, og det skal jeg fortælle dig lidt om. Som jeg var inde på tidligere, så kommer der en del plastic i land. Plastic som kommer fra store øer i havet. I hver stor havstrøm findes der et punkt i midten, hvor plastic samles. Hvis du lægger disse øer sammen, har de en størrelse så stor som Afrika. Stort set alle havfugle eller dyr i havet indeholder plastic, ofte mere end du tror. Som surfer har jeg set på dette længe. Det er frygtligt, men samtidligt udfordrende og spændende derfor arbejder jeg frivilligt i en miljøorganisation (Nordic Ocean Watch). I sommer mødte jeg en norsk dame i et fælles miljøprosjekt. Hun bad mig besøge

et bryggeri i Vejle. Dermed en ny kurs for mig og min bil. Her brugte jeg tre uger på at arbejde unden at få løn. Noget af det bedste, man kan fortage sig. Jeg lærte meget om øl, mad, huse, dyr og havde en fantastisk oplevelse. Der sker noget interessant, når penge ikke er målet. På min lange rejse har jeg primært mødt folk, som er interesserede i vores miljø. Folk som eksperimenterer med dyrkning og med alt i stedet for at vælge den konventionelle og kedelige løsning. Her bliver også stillet mange spørgsmål, men vigtigst af alt bliver her handlet. Det er ikke bare folk med holdninger, som ikke ændrer noget. Men en masse folk, som går forrest. Siger nej til plastic, spørger hvor maden er produceret, spiser lokalt, holder købestop. Har du sagt nej til fastfood, nej til dårlige råvarer, dårlig kvalitet. Vi er forbrugerne, og det er så utrolig vigtigt at være kritisk.

I denne verden, som i en eller anden grad er styret af penge, er det en af de eneste måder, som vi kan påvirke. Hvis ikke et produkt kan blive solgt, stopper man med at producere det. Alle disse ting fylder mit hoved og som forbruger, har alt magt. Jeg er super kritisk og forsøger at følge med. Det er svært og ind imellem laver jeg også fejl. Men jeg håber, at alle tænker lidt og jeg ved, at hvis man bliver lidt bevidst, så vil man gradvist tage de rigtige beslutninger i en korrekt retning, fordi det er logisk og åbenlyst, ikke at ødelægge miljøet. Og hvem ved måske er du ubevidst bevidst. Det er de folk som jeg har mest respekt for. Et udtryk jeg fandt på i forbindelse med et norsk projekt. Det handler om folk, som gør det, der er logisk og giver mening. Ikke fordi det er økonomisk, men fordi sådan har de altid gjort. De gør det, som er mest logisk. Jeg har mødt folk, som i større eller

mindre grad arbejder for et bedre miljø. Både personlig, og globalt og det er utrolig interessant, fordi folk gør det af lyst og ikke tvang. Jeg håber, at dette kan inspirere dig til at foretage et valg. Et valg om et bedre samfund, et renere hav, et sundere liv, men vigtigst af alt et liv, hvor du er tilstede og bevidst. Dette var mine ord, min historie om mig som fotograf og meget mere. Historien om de seneste 12 måneder med inspirerende folk, som har ændret mig radikalt. Nu er jeg en del af et netværk, som vil hinanden det bedste, ærlighed, tillid og respekt for hinanden. Jeg håber, at dette netværk kan vokse og til slut blive os alle. Jeg er drevet af lysten til at lære, opleve og gøre verden til et renere og bedre sted at være. Både for mig selv og andre. Jeg håber, du vil tænke over dit valg.

Kommunikationsmedarbejderen Et indblik i en strategisk og digital hverdag Er du på Facebook, Instagram, Snapchat, Musical.ly, Pinterest, Twitter, YouTube, Google+ og LinkedIn? Det er vi, men hvorfor? Efterskolen anno 2016 er for alvor gået ind i en onlinetid, hvor de unge i stigende grad tager selvstændige valg på baggrund af onlinesøgning og interaktion på sociale medier. Familiær tilknytning til efterskolen og geografisk placering spiller stadig en rolle, men ikke i samme grad som tidligere. Når vi så samtidig ved, at der i Jylland sker en elevsøgning fra vest mod øst, så er der god grund til at opprioritere efterskolens digitale profil og komme de unge i møde, hvor de befinder sig – nemlig online. På STABY efterskole sætter vi en ære i at være på forkant, optimere og også online levere et flot produkt, som lever op til skolens profil. Vi har siden sidste udgave af Budstikken implementeret ny hjemmeside, logo og designlinje og derigennem skabt et ensartet og let genkendeligt look på alle platforme – et arbejde, som vi er stolte af. Ved at have brugt tid og ressourcer på at skabe en designlinje med dertilhørende styleguide, så er vi nu i stand til selv at designe grafiske produktioner med maksimal genkendelighed og samhø50

Af Holger Lau Jensen

righed med skolens visuelle stil. Som kommunikationsmedarbejder er det min opgave, med udgangspunkt i styleguiden, at designe alle grafiske produktioner, der altid sendes direkte til trykkeriet i stedet for at skulle omkring en ekstern grafisk designer, hvilket frigør ressourcer, som vi i stedet kan bruge på de mange spædende og fornyende projekter, vi altid har gang i. Arbejdet som kommunikationsmedarbejder er meget spændende og afvekslende, og det er samtidig nødvendigt, at man kan håndtere rigtig mange bolde i luften uden at tabe nogen af dem igen. Eksempelvis planlægges lige nu på den korte bane indvielse af kunstgræsbane, julekalender og Efterskolernes Aften sideløbende med den daglige opdatering af sociale medier. Til dette skal produceres annoncer og en lang række film og billedmateriale, som redigeres og gøres brugbart til hjemmeside og opslag og annoncering på Facebook og Instagram. På den lange bane arbejdes med elevsegmentets demografi og interessevækkelse for skolens mange muligheder. Oven i er altid kalenderens mange alternative dage med festlige begivenheder. Alle bliver de dog som minimum inddraget i vores sociale medier, hvor aktualitet er et nøgleord – hvem gider se på outdatede billeder? I dette daglige

arbejde er det en kæmpe fordel at være på en efterskole med fantastiske kollegaer, der altid gerne tager billeder og små filmklip, hvis en sjov eller interessant situation måtte opstå. På den måde kan vi næsten være alle steder på én gang. Arbejdet byder også på rigtig mange aspekter, der for mange slet ikke er synlige – dog et nødvendigt arbejde for at efterskolen overhovedet eksisterer online. I samarbejde med Anders og Peder arbejdes der lige nu på en gennemgribende SEOoptimering af centrale sider på hjemmesiden på både meta og sideniveau, hvilket i mere almindeligt sprog betyder, at vi gør Google glad, så vi let findes på relevante søgeord og samtidig gør brugeroplevelsen bedre, så den besøgende let finder relevant og interessant indhold. Størstedelen af vores annoncering er i dag flyttet fra trykte medier til online gennem Facebook og Instagramannoncering og AdWords. Denne annoncering opretter, optimerer og administrerer vi selvfølgelig selv vi tror på, at vi trods alt kender os selv bedre end et eksternt bureau. Annonceringen online kan kontrolleres på et helt andet niveau end med de trykte medier. Her kan vi udsende annoncering specifikt mod alder, køn, sted, interesser osv., hvorefter vi gennem splittest kan måle på, hvilken annonceringstype eller ordlyd, der virker bedst og dermed optimere en allerede udsendt annonce. Bagefter kan vi se om de opstillede mål bliver opfyldt – vi kan altså følge, om den udsendte annonce fører til, at segmentet trykker på den knap, som vi

gerne ville have dem til. Derved bliver annonceringen hele tiden optimeret, så vi opnår det bedste produkt i forhold til pris og brug af ressourcer. At være kommunikationsmedarbejder er total action packed, for det lugter lidt af børshaj, når man sidder i Google Adwords og byder annonceringssøgeord op og ned for at ramme den ønskede placering. Det lugter lidt af hemmelig agent, når man sidder i Analytics og ikke bare ved hvorfra den besøgende kom, hvor længe vedkommende var på siden, men også kan se hvilken mobiltelefon, der blev benyttet. Jamen, egentlig lugter det jo bare lidt af kommunikationsmedarbejder, når man nærmest dagligt snakker om pantoneværdier, bleedkant, reach, konverteringer og trends indenfor SOMEcontent. Det er vigtigt, at man indenfor dette felt altid er opdateret på nyeste muligheder, tendenser og algoritmer. Jeg er derfor glad for, at jeg pr. 24. november 2016 kan kalde mig Online Marketing Manager, da jeg der har færdiggjort et kompetencegivende forløb med den nyeste viden om markedsføring online. Dette gør det dog ikke alene – dagligt bør man opdatere sig via relevante blogs og fora for at være på forkant med udviklingen. Google har eksempelvis varslet opdatering af algoritmen for indeksering, hvilket betyder, at ikkemobiloptimerede sider placeres nederst i søgeresultaterne eller fjernes – jeg behøver vel ikke fortælle, at vi selvfølgelig er optimerede til mobil og tablets. Nu kan det nemt lyde som om, at der

er rigtigt meget at se til – det er der også, men dette er dog kun en fordel, når man samtidig elsker dette felt, løbende kan se resultater og har gode sparringspartnere. Nu kan jeg lige nå at interagere med et par forældre på Facebook, der har kommenteret en update og lige like et billede lagt på Instagram af en dreng, der har besøgt STABY efterskole med sin gymnastikforening. Det kan godt ske, at hele denne online verden i konstant bevægelse for dig virker upersonlig, kunstig og måske ligefrem skræmmende, men husk nu, at det blot handler om det, som os i

og omkring efterskoleverdenen elsker allermest – mennesker. Vi interagerer som aldrig før; vi liker, kommenterer, deler og poster updates om alt det, som vi er i berøring med. Hvis nogen besøger vores skole, så er sætningen ”Velkommen til STABY efterskole – kunne du ikke tænke dig en kop kaffe?” sagt utallige gange, for vi ved, at det er en høflig gestus, vi får skabt en relation og vi skaber rum og tid til, at vedkommende kan opleve den hyggelige stemning på vores efterskole. Som kommunikationsmedarbejder er jeg blot ham, der online byder på kaffe. 51

Jordkøb og de mange fremtidsdrømme Af forstander Anders Boll Mikkelsen

I sommeren 2015 lykkedes det efterskolens fmd. Jørgen Poulsgaard og Anders Boll Mikkelsen at lave en købsaftale med nabo og tidl. elev Bo Kloster. Jorden som vi var meget interesserede i, befinder sig på østsiden af skolen. Der er i alt 4 ha. fordelt på 400 m. i længde og 100 m. i bredden. Stykket grænser direkte op til efterskolens nuværende jordstykke. Jordstykket kunne overtages pr. 1. januar 2016. 4 ha. er et stort jordstykke, som kan give mange muligheder. Men hvordan griber vi det an og hvordan undgår vi at lave forkerte beslutninger og place52

ringer af vore drømme? Beslutninger som evt. kan ligge uhensigtsmæssigt i fremtiden. Henning Looft fra landskabsarkitektfirmaet Moos & Looft i Kolding blev kontaktet. Han var klar på opgaven og der blev igangsat en køreplan med møderække til at finde frem til så mange spændende visioner som muligt. I oktober afholdt vi en workshop for bestyrelsesmedlemmer, elever og medarbejdere. I løbet af tre timer blev udvekslet ideer og forslag til faciliteter og oplevelser, som man ønsker Staby Efterskole skal byde på i fremtiden. På

baggrund af alle ideer, efterfølgende møder og samtaler er der udarbejdet en helhedsplan. Skolen skal bestå af mange rum med forskellige karakterer. Skolens område tænkes inddelt i forskellige områder, som har forskellige temaer. Det hele skal være sammensat af frodige plantninger, der danner rum og tilbyder naturoplevelser med stor mulighed for hygge samt et rigt plante og dyreliv. Helhedsplanen tog udgangspunkt i 5 overordnede rum: 1. Gårdhaverne – skolens hjerte 2. Ankomsten 3. Idrætsområde 4. Friluftsliv – land 5. Friluftsliv – vand En grusbelagt sti, den røde tråd, skal knytte skolens områder sammen og invitere elever og besøgende rundt på skolen, hvor man undervejs byder på terrænstigninger, lys, læ, tæt beplantning og lysåbne plantninger. Stien passerer idrætsområderne, som indeholder multibane, beachvolleybaner, beachhåndbold samt løbebane. Desuden har tegningen en kæmpe kunststof fodboldbane samt en stor sø til vandaktiviteter og naturoplevelser. Staby Efterskole er et dejligt sted, med et fantastisk miljø indenfor, men også rundt om skolen. Gennem alle tider er der tænkt på bebyggelse samt linjer

og miljøer omkring skolen. Vi har gennem de seneste år fået lavet gårdhaver med blomster, planter og bænke. Det giver meget brugbare områder med hygge og samvær for elever og ansatte. Gårdhaverne og bygningerne centralt i skolen, danner skolens hjerte. Vi har på vores plan fået gårdhaverne aftenhaven, vinterhaven, lærerhaven og køkkenhaven. Et andet vigtigt område har været skolens ankomst. Staby Efterskole præsenterer sig flot – og derfor har vi et ønske om at åbne op, så skolen kan ses tidligere fra Nørrevej. Desuden har vi ofte behov for ekstra parkeringspladser, når vi har bl.a. forældrearrangementer eller andre besøgende. Det kan løses ved at lave større græsarealer, som kan bruges til både leg, bold og parkering. Friluftsområdet på Staby Efterskole dækker både aktiviteter på land og ved vand. Vi har allerede et skønt outdoorområde med klatre og rappelletårn, overdækket bålhus samt muligheder for bueskydning med mere. Vi ønsker dette område udvidet med nye shelters og meget gerne oplevelses og fordybelsesrum på området. En del af friluftsområdet består af en stor sø. Vand og unge mennesker giver nye muligheder. De elsker vandet, roen og risikoen for at blive våd. Hvis det bliver muligt vil vi meget gerne lave en badesø, hvor vi både kan svømme, bade, lave tovbane, sejle kano og kajak og meget mere. Det afhænger af en lokalplan, som netop nu er under udarbejdelse og forhåbentlig godkendelse i foråret.

Men hvor er vi så lige nu? Vi har lånt 3 millioner, som sammen med 2 millioner fra vores opsparing, har givet mulighed for at igangsætte det udendørs idrætsområde. Den største del kunststofbanen på knap 10.000 m2 har vi brugt hele foråret på at projektlægge. Finde frem til den rette totalleverandør med det rette produkt. Her skal vælges bundopbygning, drænmetode, hegn, lys, størrelse på bane, kunstgræstype, infill samt selvfølgelig få de rigtige landzonetilladelser på plads. Unisport Skandinavia blev hovedentreprenør, med lokale VKA som den store entreprenør til at udføre det store arbejde. Arbejdet startede i august og her 1. november er der flyttet mange m3 jord og sand rundt på det nye store område. Sandet er hentet i den kommende sø og kunstgræsbanen står næsten klar. Der mangler blot sand og gummigranulat i banen samt opsæt-

ning af seks lysmaster. Desuden har vi etableret en ny stor græsfodboldbane, en multibane til tennis, basket, fodbold og hockey. I to sandområder er der lavet to beachvolleybaner og en beachhåndboldbane. Det hele er pakket ind i lave volde, som skaber rum, siddepladser og hygge. Den sidste del bliver at etablere en 125 m. lang løbebane, som forbinder området som løbe og gangsti. Forhåbentlig får vi plantet læhegn og anden småbeplantning i november og december, så der skabes læ på området. Vi håber med projektet at kunne tiltrække aktive unge mennesker, som har lyst til at prøve sig selv og hinanden af på en efterskole med holdninger, værdier og ikke mindst fantastiske faciliteter. De kommende år og årrække vil vi løbende arbejde videre med den store helhedsplan.

Præsentation af nye medarbejdere Mit navn er Christian Moesgaard og jeg er 21 år. Jeg er født og opvokset i en lille by, uden for Holstebro, ved navn Ryde. Begge mine forældre har lavet meget gymnastik, og derfor blev min lillebror og jeg hurtigt sendt afsted på diverse foreningshold og egnshold i og omkring Holstebro. Gymnastik har på den måde, altid været et slags omdrejningspunkt hjemme i vores familie, hvor ”gymnastiksnakken” ingen ende vil tage. Da jeg havde afsluttet 8.klasse, var jeg mere end klar til at starte på efterskole i 9. og 10. Jeg havde glædet mig helt vildt i årene op til, og nu var tiden endelig kommet. Jeg havde kæmpe store forventninger til efterskolelivet, og skuffet blev jeg slet ikke over opholdene på Vedersø Idrætsefterskole

og Vesterlund Efterskole. Det var to helt fantastiske år, fyldt med masser af oplevelser og gymnastik, som har givet mange venskaber - intet af det ville jeg være foruden. Bagefter ventede tre år på Holstebro Gymnasium og HF. Det var noget helt andet end efterskolelivet. Gymnasietiden var for mig en meget travl tid, hvor mange lektier skulle læses og opgaver afleveres, samtidig med daglige træninger som både gymnast og instruktør. Jeg var instruktør på Holstebroegnens Juniorhold og underviste i gymnastik og spring på et par efterskoler i og omkring Holstebro, mens jeg selv lavede gymnastik i Gjellerup Sdr. og VGF89. Derudover var jeg på Holstebroegnens minirephold i 2 år og repholdet i 1 år. I foråret 2016 var jeg elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Jeg har altid vidst, at jeg ville gå på Ollerup. Mine

forældre har fortalt historier derfra lige så længe jeg kan huske, og gør det stadigvæk, så jeg var ikke i tvivl - jeg skulle bare prøve det! Efter Ollerup var jeg så heldig at få lov til at blive gymnastiklærer her på Staby, hvilket jeg var og er utrolig glad for. Jeg underviser i en masse gymnastik og forsøger at videregive den glæde, jeg selv har fra gymnastikken, til de elever, vi har. Det er meget spændende at få 180 elever, hvor nogen har lavet rigtig meget gymnastik og andre måske aldrig har prøvet det. De fleste elever bliver grebet af fællesskabet omkring gymnastikken og arbejder hårdt for at blive bedre, og det er vildt fedt og motiverende at være en del af. Gymnastikopvisningen i efterskoleopholdet er der, hvor man virkelig føler fællesskabet, og jeg glæder mig helt vildt meget til, vi skal ud og ”turnere” til foråret.

Jeg hedder Simon Glenn Petersen og en nyansat lærer på Staby Efterskole fra skoleåret 2016/17. Jeg er født og opvokset under et fynsk bøgetræ. Min egen skolegang var på Brenderup og omegnes realskole, hvor jeg i gode og trygge ramme trådte mine barnesko. Siden kom jeg i lære på Fynsværket, hvor jeg i 1998 fik overrakt svendebrev som Maskinarbejder. Efter at have læst et par år på Teknikum, valgte jeg at gå på lærerseminariet. Jeg brugte en stor del af min tid (også studietid) i den lokale håndboldklub, hvor jeg både var træner, spiller og ungdomsformand.

Desuden var jeg aktiv i Fyns Håndboldforbund. Håndbolden var den store motivation for at søge mod seminariet, en stilling på en efterskole med håndbold var drømmen. Som nyuddannet i 2008 blev de fynske gedestier skiftet ud med Herning, hvor jeg havde fået kontrakt med håndboldklubben. Selvom jeg kendte 0 personer i Herning, trak jeg alligevel bardunerne op. Fra 2008 til 2016 underviste jeg på Vestervang skolen i det centrale Herning i fagene Fysik, Matematik, Samfundsfag og et par valghold i håndbold. Men konstant lå drømmen om efterskolelivet i baghovedet. Og nu, efter 8 år i folkeskolen, er jeg klar til at prøver kræfter med efterskolelivet.

Håndboldmæssigt har Jylland givet en masse gode oplevelser. Jeg har været ungdomstræner i flere store klubber som Herning, Ikast og Viborg. Men i de senere år, har jeg brugt mindre tid på at træne andre og mere tid på at træne mig selv. Så nu bruges en stor del af fritiden i Hernings DGIhus. Jeg er rigtig glad for mit skifte til Staby Efterskole og forsøger ihærdigt at holde alle bolde i luften. De første måneder på skolen har været en stejl indlæringskurve, med rigtig mange nye ting. Blandet andet bruger vi på Staby en del mere IT end jeg har været vandt til. Men jeg nyder hver eneste dag, der er altid glade elever og smilende kolleger.

Mit navn er Ejnar Christiansen. Når jeg i dag husker tilbage til min egen efterskoletid, vil den del af mit liv altid bringe gode minder, fællesskabstanker og store oplevelser frem. Jeg fik mange gode værktøjer i min rygsæk, værktøjer som bl.a. omhandler; evnen til at udvikle sig, lære mere om sig selv og få nye relationer. Værktøjer som jeg også tror er brugbare for nutidens unge. Som efterskolelærer på Staby Efterskole tilstræber jeg, sammen med mine kollegaer, at give eleverne kompetencer og værktøjer til at være åbne for samfundet, se værdier og normer i fællesskabet, være kreative, være ansvarlige og selvstændige, samt ryste deres forståelse af kultur. Igen tvivl om, at efterskoleverdenen kan noget særligt,

og ikke mindst på Staby Efterskole kan vi noget HELT særligt. Jeg er stolt og glad for, at være ansat på Staby Efterskole og holder meget af hverdagen her. Det er fedt at møde på arbejde og vide dagen aldrig er den samme som i går. Stemningen og miljøet på skolen er altid god, og smilene bliver ”slidt” her som vi ofte synger. Jeg startede på skolen d. 2 januar 2016 da jeg overtog en stilling efter en kollega, der ønskede udfordringer et andet sted. Jeg skulle holde tungen lige i munden ved overtagelse af holdene lige efter jul, men selvom jeg ankom midt i året, gik det fint og jeg blev taget godt imod af elever, såvel som lærere, Tak. Jobbet på Staby Efterskole er lidt som at komme hjem igen. Jeg er opvokset i skolens opland på den anden side af Storåen, i Vemb og skolen er en vigtig og spændende del af lokalområdet. Derudover opstår den hjemlige følel-

se også, idet jeg havde min tredjeårs praktik fra Nørre Nissum seminarium på skolen, jeg kendte derfor skolen og mange af medarbejderne i forvejen og det er super fedt at være tilbage. Jeg varetager fagene matematik, engelsk, historie og samfundsfag, samt tilbudsfaget MTB. Før jeg startede min stilling på Staby Efterskole, var jeg ansat på en anden efterskole, hvilket jeg har været siden jeg blev uddannet som lærer. Forinden min læreruddannelse har jeg arbejdet meget med musik og som sælger. Jeg er gift med Mie og sammen har vi Johan på 4 år og Konrad på 2 år, vi bor sammen i Holstebro. Når vi ikke bruger fritiden med vores børn, bruger jeg gerne energi og benkræfter i skoven på MTB. Det var ordene fra en glad efterskolelærer, og jeg glæder mig til samarbejdet med Staby Efterskole fremadrettet.

Mit navn er Niels Hamborg Pedersen. Jeg er 21 år gammel og kommer fra en lille landsby, nærmere bestemt Velling tæt ved Ringkøbing. Man kan vidst godt sige, at jeg har fået efterskoleånden ind med modermælken. Begge mine forældre var for mange år siden gymnastiklærere på en efterskole. Om det derfor var forudbestemt, at jeg skulle blive gymnastiklærer, ved jeg ikke. Dog ved jeg, at jeg altid har nydt de frie skolers værdier. Selv har jeg gået på friskole, efterskole og senest gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor jeg var elev i forårssemesteret 2016. Efter opholdet var jeg ovenikøbet så heldig at blive udtaget til Ollerups Elitehold. Da jeg var fire år gammel, lærte jeg at

stå på hænder op ad døren derhjemme. Siden da har jeg til hver eneste gymnastiktræning øvet saltoer, kraftspring og flikflak. Jeg lærte heldigvis også at stå på hænder uden brug af en dør. Efter mit efterskoleeventyr på henholdsvis Dejbjerglund Efterskole og Bøvling Idrætsefterskole startede jeg på Ringkøbing Gymnasiums musikstudieretning. Men man ved dog ikke, hvad man savner, før man har mistet det og jeg savnede efterskolelivet! Derfor blev jeg meldt ind i Bøvlings elevbestyrelse, jeg besøgte mine søskende på efterskole, og da jeg endelig fik kørekort, rejste jeg land og rige rundt og besøgte alle mine fantastiske efterskolekammerater. Ved siden af gymnasiet i Ringkøbing gik jeg på repræsentationsholdet i Ringkøbing/Skjern og konkurrenceholdet i Gjellerup Sdr. Jeg var derud-

over gymnastiktræner i min lokalforening og på Ringkøbing/Skjern egnens juniorhold. Man kan mildest talt sige, at jeg brugte al min fritid på gymnastik. Efter min studentereksamen arbejdede jeg i en børnehave i Ulfborg og som timelærer på Staby Efterskole. Og jeg er kun tilfreds med at vende tilbage til Staby Efterskole som gymnastiklærer. At være lærer på Staby Efterskole er et fantastisk arbejde. Jeg nyder hver eneste dag med eleverne og synes det er fantastisk at være mere end bare en ”lærer” om det så er i gymnastiktimen, på gangen eller i spisesalen på en aftenvagt. Jeg nyder rammerne på Staby Efterskole og oplever, at skolen har meget at tilbyde en efterskoleelev. Fantastiske faciliteter, fantastisk personale og fantastiske omgivelser. Derfor kan det kun blive et godt år. 55

Rasmus Kilsmark Jensen: Lange blikke, en dør på klem og bold lige til venstre hånd… sådan vil jeg beskrive mit forhold til Staby Efterskole, som efterhånden strækker sig over 22 år i mere eller mindre grad. For 22 år siden startede jeg på en mindre efterskole lidt længere vestpå end Staby, og hver gang jeg kørte forbi efterskolen på Nørrevej, ærgrede jeg mig over, at det ikke var lige præcis, dér jeg gik på efterskole. Senere, som voksen og nyuddannet lærer, strejfede tanken igen når man i sommerferien tog samme køretur ud til Vesterhavet og passerede Staby Efterskole en tanke der sagde, at dér

kunne det være fantastisk at arbejde. Døren til Staby Efterskole blev åbnet en lille smule på klem for nogle år tilbage. Jeg boede i Sønderjylland, men da min gode ven ringede og fortalte, at Staby Efterskole manglede en lærer, ringede jeg straks til Anders Boll. Jeg kom 2 dage for sent stillingen var besat og jeg skød en hvid pil efter jobbet, og kom i stedet til VUC, hvor jeg arbejde i 5 år først 2 i Esbjerg og derefter 3 år i Holstebro. Viceforstander Peter Toft fik et opkald fra mig i juni måned… jeg havde set endnu et stillingsopslag til Staby Efterskole, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville søge, da jeg synes den stilling de manglede én til at besætte, lå lige til venstre hånd for mig (jeg har spillet håndbold i 30 år på højre back, og jeg har et urimeligt

dårligt niveau i fodbold). D. 1. august 2016 kunne jeg parkere min bil på parkeringspladsen, træde ind ad hovedindgangen, tænde min computer og kalde mig lærer på Staby Efterskole. En ring er sluttet, og jeg er glad for at have fået chancen. Jeg nyder hver eneste dag på skolen. Jeg underviser i kristendom, tysk og dansk. Privat danner jeg par med Pernille, og jeg har en søn på 8 år. Han hedder Tobias og han synes i øvrigt også at far har den fedeste arbejdsplads i Verden. Når jeg ikke er på arbejde, er jeg cheftræner for Mejrup/Hvams håndbolddamer i 2. division. Og så spiller jeg golf jeg er bedst når træerne står lodret og der er 25 graders varme, og så kan man af og til finde mig i et fitnesscenter.

Sara Boll Kibsgaard: Hvis jeg var blevet spurgt for bare to år siden, om jeg kunne tænke mig at bo i Vestjylland, så havde jeg svaret, pænt nej, tak! Der var ingen tvivl om, at mine tanker, efter jeg dimitterede fra Læreruddannelsen i Aarhus, søgte efter nye eventyr og nye udfordringer uden for Danmarks grænser. Norge blev stedet. Jeg sugede til mig af en kultur, der på mange måder er fuldstændig identisk med min egen, bare med en anden dialekt, og som på samme tid, rent fysisk, er lige så fremmed som Afrikas Savannah. Efter et år i Norge, skiftevis bosiddende i Kristiansand og i Hemsedal, vendte jeg hjem igen. Det var en flad fornemmelse at komme hjem til Østjylland. Vandet smagte anderledes og ikke nær så godt som i Norge, sommeren lå kedelig og ufar-

lig som en mørkegrøn blød dyne henover landet, og jeg savnede noget kant og noget anderledeshed for det var jeg efterhånden vant til fra Norge. Jeg valgte at flyttet til København for at se, om det kunne være noget. Jeg må erkende, at det var en kort affære. Der var alt for meget by og alt for lidt natur, så 14 dage senere sad jeg på toget mod Aarhus, igen. Jeg fik et vikariat på en skole i Søften i håb om, at når vinteren for alvor sparkede ind, så ville jeg være på vej mod Norges sneklædte fjelltoppe. Ugerne gik og jeg mærkede igen glæden ved at undervise, ved at have gode kollegaer og ved at få lov til at være sammen med så mange dejlige unge mennesker, hver dag. Det ene tog det andet og så sendte jeg en ansøgning afsted mod Staby Efterskole, i Vestjylland. Jeg havde fået vækket min indre globetrotter, som hurtigt kunne fortælle, at Vestjylland stadig var en gråzone

på mit indre Danmarkskort, en gråzone som trængte til at blive udforsket. Da jeg ikke rigtig hørte noget, blev jeg pludselig nervøs for, om min ansøgning måske var gået tabt i posten. At ringe til forstanderen og flabet fortælle ham, at han da havde glemt at indkalde mig til samtale, er indtil videre noget af det mest grænseoverskridende jeg, i mit liv, har gjort. Men gudskelov for, at man engang i mellem kæmper lidt ekstra, for det man gerne vil. Jeg kom i hvert fald til samtale, fik jobbet og har nu været på Staby i et år. Der er ingen tvivl om, at jeg selv synes, at jeg befinder mig lige nøjagtig der, hvor jeg gerne vil være. Det er helt unikt at få lov til at være med i en efterskoleboble og opleve den enorme puls, som lever her. Det er kun på efterskoler, at ens overspringshandlinger ender ud i samvær og hygge med eleverne, en fodboldkamp eller en jamsession på musikloftet. Det er det fede ved at være efterskolelærer!

Jeg hedder Ulla Pedersen, er ansat på Staby Efterskole som køkkenleder fra d. 1/8 2016. Jeg er uddannet køk kenassistent på Brædstrup sygehus i 1996, efterfølgende blev jeg uddannet økonoma på Haderslev sygehus. Jeg valgte derefter at bruge min uddannelse et utraditionelt sted, da jeg blev souschef i produktionskøkkenet i Sdr. Omme statsfængsel. Vi lavede mad til 450 indsatte i jyske og fynske arresthuse. Arbejdet i produktionskøkkenet betød, at jeg skulle tage uddannelsen som fængselsbetjent, da de indsatte var beskæftiget i produktionskøkkenet. Jeg blev i Kriminalforsorgen i 9 år, det sidste 1½ år arbejdede jeg som almindelig fængselsbetjent. Efter Kriminalforsorgen blev jeg køkkenleder på Livsstilshøjskolen i Gudum. Her lavede jeg sund og slankende mad til 60 kursister, som boede på skolen fra 6 uger og helt op til 1 år af gangen. Kursisterne var i alderen fra 18 – 86 år. Jeg rejste fra Livsstilshøjskolen 31/7 2016 for at starte som køkkenleder på Staby efterskole. Privat er jeg gift med Claus, sammen har vi en søn på 4½ år. Vi bor i eget hus i Struer.

GYMNASTIK - BOLD - MUSIK GYMNASTIK - BOLD - MUSIK stabyefterskole.dk stabyefterskole.dk

ORFOR FRIFSRTIFSTIN LDELDGING TILTM ILEM 7017 J 20J12 1. M1A . M2A 0 KL.K1L..012.00

CAMP CAMPSTABY STABY SOMMER SOMMER2017 2017

CAMP STABY 1: SØN. 6. AUGUST kl. 16 - ONS. 9. AUGUST 2017 kl. 16 CAMP STABY 1: SØN. 6. AUGUST kl. 16 - ONS. 9. AUGUST 2017 kl. 16 CAMP STABY 2: TORS. 10. AUGUST kl. 16 - SØN. 13. AUGUST 2017 kl. 16

CAMP STABY 2: TORS. 10. AUGUST kl. 16 - SØN. 13. AUGUST 2017 kl. 16

Skal du også være en del af årets CAMP STABY? Har Skal du på også afaf årets STABY? Har du mod at være prøveen digdel selv medCAMP nye udfordrin-

Prisen for denne fantastiske sommeroplevelse på Prisen for denne fantastiskedejlig sommeroplevelse på STABY efterskole inkl. overnatning, mad, t-shirt,

leve stemningen på STABY efterskole? På STABY efterskole vil vi gerne tilbyde dig, der går i 4. -På 7. klasse rigtig spændende og tilbyde aktiv oplevelse din i 4. STABYen efterskole vil vi gerne dig, derigår sommerferie. Du kommer til at prøve nyeoplevelse og ander- 7. klasse en rigtig spændende og aktiv i din ledes aktiviteterDu - hos os stårtiltiden aldrignye stille. sommerferie. kommer at prøve og Fuld anderfart frem og masser af hygge - sådan eraldrig CAMP stille. STABY! ledes aktiviteter - hos os står tiden Fuld

Har du spørgsmål eller andet så kontakt os på tlf.

du og mod på at prøve dig selv af venner? med nye ger samtidig få en masse nye Viludfordrindu opger og samtidig på få STABY en masse nye venner? Vil du opleve stemningen efterskole?

fart frem og masser af hygge - sådan er CAMP STABY!

Vores store springcenter er klar, så du kan lære en masse nye spring. Den nye, moderne kunstgræsba-

Vores store springcenter er klar, så du kan lære en

STABY efterskole inkl. overnatning, dejlig mad, drikkedunk og en masse nye venner er kun 895.kr. t-shirt, drikkedunk og en masse nye venner er kun 895.- kr.

97491112 post@stabyefterskole.dk. Har dueller spørgsmål eller andet så kontakt os på tlf.

97491112 eller post@stabyefterskole.dk. Vi glæder os til at se dig og dine kammerater til fantastiske dage med efterskolestemning på CAMPtil fanVi glæder os tilægte at se dig og dine kammerater STABY 2017.dage Kan du slet ikkeefterskolestemning vente, så kan du alleretastiske med ægte på CAMP de nu opleve lidt Kan af stemningen påvente, www.stabyefterSTABY 2017. du slet ikke så kan du allereskole.dk/campstaby kan du også dig. de nu opleve lidt -afher stemningen påtilmelde www.stabyefterSkynd dig - det er efter ”først til mølle”-princippet.

skole.dk/campstaby - her kan du også tilmelde dig. Skynd dig - det er efter ”først til mølle”-princippet.

ne står klar til fodboldkunster. Stort outdoor-område masse nye spring. Den nye, moderne kunstgræsbamed bl.a. klatretårn og bålsted skaber helt nye mune står klar til fodboldkunster. Stort outdoor-område ligheder for dig, der elsker at være aktiv i naturen. med bl.a. klatretårn og bålsted skaber helt nye muMultisalen indbyder til rytme/gymnastik og musik på ligheder for dig, der elsker at være aktiv i naturen. den store scene, hvor du både kan synge og spille på

Tilmeldingen starter tors. d. 22. sep-

instrumenter. Der vil også være en masse konkurrendensjov store hvor hygge. du både kan synge og spille på cer, og scene, ikke mindst

stabyefterskole.dk/campstaby.

Multisalen indbyder til rytme/gymnastik og musik på

instrumenter. Der vil også være en masse konkurrencer, sjov og ikke mindst hygge.

tember 2016 kl. 12 og slutter man.

Tilmeldingen starter tors. d. 22. sep-

d. 1. maj 2017 kl. 12. Du tilmelder dig

tember 2016 kl. 12 og slutter man.

ved at udfylde blanketten på www.

d. 1. maj 2017 kl. 12. Du tilmelder dig ved at udfylde blanketten på www. stabyefterskole.dk/campstaby.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

www.stabyefterskole.dk 57

Bestyrelsen på Staby Efterskole Formand: Jørgen Poulsgaard, Sønderkærvej 2, 6990 Ulfborg

Medlem: Dorthe Krogsgaard, Søndervig Landevej 9, Holmsland, 6950 Ringkøbing

Medlem: Ivan Graversen, Holstebrovej 11, 6990 Ulfborg

Næstformand: Ole B. Berthelsen, Holstebrovej 26, Grønbjerg, 6971 Spjald

Medlem: Heidi Bilgrav, Hovedgaden 16, 6971 Spjald

Medlem: Trine Guldager, Staby Kærgårdvej 1, Staby, 6990 Ulfborg

Medlem: Lone Kjær Haubjerg, Skærmbjerg 42, Hover, 6971 Spjald

Medlem: Lone Vang Kristensen, Mejlbyvej 6, Stadil, 6980 Tim

Medlem: Holger Lundgaard Madsen, Mægbækvej 4, 7620 Lemvig

Elevforeningen

Kasserer: Martin Iversen martin_elsker_fodbold@hotmail.com

Formand: Rikke Tang Meiner tangmeiner@gmail.com

Sekretær: Anna Hamborg Pedersen annapedersen333@hotmail.com

Næstformand: Rasmus Lundgaard rasmuslundgaardmadsen@hotmail.com

Medlem: Tanja Siig Bernhard Tanja.bernhard98@gmail.com

Åben volley Vi har som noget nyt i år afholdt åben volley for tidligere elever. Meningen med volley var, at vi ikke kun så de gymnastik glade folk, men også boldspillerne. Efterskolen har stået med et lærerhold og 4 nuværende elevhold til at tage kampen op mod tidligere elever. Vi har haft 3 aftner inden jul med stor opbakning og afholder 3 efter jul hhv. den 22. januar, 2.0 februar og 22. marts fra 1920.30, hvorefter vi afslutter med kaffe og kage i spisesalen.

Gl. Elevhold Gl. Elevhold skal i år til Landsstævne med 20 piger og 17 udtagede drenge. Som noget nyt er det ikke tidligere gymnastiklærere fra Staby der har holdet, men tidligere elever. Træner temaet består i år af Nicline KousgaardLaursen, Jens Jacob Leegaard Nicolajsen og Jacob Bennedsgaard.

Program jubilardag Lørdag den 20. maj 2017 kl. 12.00 er alle 10, 25, 40, 50, 60 og 75 års jubilarer inviteret til jubilardag på Staby Efterskole. Dagen byder på stor jubilæumsmiddag i mutisalen samt fotografering af jubilarer. Herefter hyggeligt samvær med kaffe, kage og gymnastikopvisning samt fælles afslutning med aftensmad.

Program Gl. Elevdag Årets Gl. Elevdag afholdes fredag den 21. april 2017. Vi starter dagen kl. 16.30 med opvisninger fra elevholdet 16/17 og Gl. Elevhold. Kl. 17.00 er der generalforsamling. Kl. 18.30 festmiddag med musik og hygge.

GYMNASTIK - BOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

INVITATION TIL JUBILARDAG

Alle 10, 25, 40, 50, 60 og 75 års jubilarer inviteres til jubilardag på Staby Efterskole

LØRDAG D. 20. MAJ 2017 KL. 12.00 Dagen byder på stor jubilæumsmiddag i multisalen samt fotografering af jubilarer. Herefter hyggeligt samvær, kaffe og tid til at mindes gode gamle dage sammen med hele årgangen. Rundvisning, gymnastikopvisning af efterskolens gamle elevhold samt fælles afslutning med aftensmad. Du er velkommen til at tage din ægtefælle/samlever med til jubilardagen. Tilmelding senest fredag d. 5. maj 2017 ved indbetaling af 195,- kr. pr. person. Beløbet indbetales på konto nr. 7139-1006492 eller via Swipp til 23 26 01 12 – husk at påføre navn og årgang på overførslen.

På dagen kan man bestille og betale et eksemplar af skolens årsskrift BUDSTIKKEN! Vi glæder os til at se jer samt vise jer efterskolen anno 2017. Med venlig hilsen STABY EFTERSKOLE STABY EFTERSKOLES ELEVFORENING Jette H. Conradsen & Anders B. Mikkelsen Har du spørgsmål eller andet, så sidder vore sekretærer klar på sekretaer@stabyefterskole.dk eller på telefon 97 49 11 12.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

www.stabyefterskole.dk 59

Skolens medarbejdere

Anders Boll Mikkelsen Forstander, Fortælling, Volleyball

Ejnar Christiansen Engelsk, Historie, Matematik, Samfundsfag, Mountainbike

Malene Fuglsang Borg Dansk, Naturfag

Peder Toft Viceforstander, Badminton, Itansvarlig

Evald Simonsen Jagt

Maria S Henriksen Dansk, Engelsk, Tysk

Jette Conradsen Skolemor, Kost og mad, Volleyball

Hanne Krog Kæmsgaard Dansk, Vejledning, Syning

Marianne Bach Jørgensen Dansk, Engelsk (barsel)

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Kristendom, Matematik, Madkundskab

Holger Lau Jensen Engelsk, Itansvarlig, Kor, Kommunikationsmedarb., Musik, Musiklinje

Mette Libergren Nielsen Gymnastik, Matematik

Christian Moesgaard Spring, Spring og powertumbling, Gymnastiklinje, Gymnastik

Jakob Thesbjerg Metal

Michael Brink Tysk, Fodbold, Fodboldlinje

Dorthe Maan Katborg Dansk, Naturfag, Vejledning

Leif Laugesen Træ, Outdoorlinje

Niels Hamborg Pedersen Spring, Spring og powertumbling, Gymnastiklinje, Gymnastik

Rasmus Kilsmark Jensen Dansk, Kristendom, Tysk

Søren Lorenzen Engelsk, Fodbold, Tysk

Dorte Stokholm Køkkenassistent

Samal Lamhauge Dansk, Guitar, Musik, Musiklinje

Lisbeth Borup Birch Sekretær

Inger W. Kristensen Køkkenassistent

Sara Boll Kibsgaard Engelsk, Fitness, Fodbold

Birgitte Isaksen Sekretær

Lene Kjærgaard Jensen Køkkenassistent

Signe Gjesse Gymnastik, Gymnastiklinje, Gymnastik og bevægelse, Rytme/ dans

Ulla Pedersen Køkkenleder

Erik Sønderskov Pedel

Simon Glenn Petersen Fysikkemi, Matematik, Håndbold

Maiken Lassen Souschef i køkkenet

Klaus Tang Pedel

Stine Stoubæk Christiansen Engelsk, Fysikkemi, Matematik, Kost og mad

Anna Grete Krog Køkkenassistent, Rengøringsassistent

Søren BlochChristensen Historie, Matematik, Samfundsfag, AdventureOutdoor, Billedkunst

Bente Bernhard Køkkenassistent

Regnskab ÅRSREGNSKAB STABY EFTERSKOLES ELEVFORENING 2015

Indtægter: Gammelelevhold 4 stk. á 1000 kr.............................. 4.000,00 Budstikken á 150 kr. Jubilardag ................................. 150,00 Budstikken 2 á 75 kr. Jubilardag................................. 150,00 Budstikken 2 á 175 kr. Jubilardag ............................. 350,00 Budstikken 1 á 25 kr. Jubilardag................................. 25,00 Jubilardag modtaget kontakt ..................................... 6.025,00 SE Kontingt 2015 (Fået i 2016).................................... 9.675,00 Rente ............................................................................ 364,08 I alt:................................................................................ 20.739,08 Udgifter: Overført til gammelelevhold...................................... 4.000,00 Gaver til Camilla og Jonas Afslutning......................... 1.000,00 Billeder til jubilær dag ................................................ 130,08 Budstikken+frimærker 2015 (Betalt i 2016).............. 13.680,00 I alt: ............................................................................... 18.810,08 Overskud:................................................................. 1.929,00 Gammel Elev dag: Indtægter: Tilmeldning 168 stk. á 125 kr...................................... 21.000,00 Tilmeldning 1 stk. á 150 kr. ........................................ 150,00 I alt:................................................................................ 21.150,00 Udgifter: Busser Højmark til Holstebro..................................... 5.500,00 Mad 169 personer á 85 kr (Betalt i 2016).................. 14.365,00 I aIt: ............................................................................... 19.865,00 Overskud: ................................................................ 1.285,00

Gammel Elevhold: Indtægter: Betaling Elevhold 39 á 1000 kr.2015......................... 39.000,00 Betaling Elevhold 34 á 1200 kr. 2016........................ 40.800,00 Opvisning Elevhold á 1000 kr..................................... 2.000,00 I alt: ............................................................................... 81.800,00 Udgifter: Tøj, Sko og accessories til elevhold............................ 12.102,00 Vimpler til Elevhold...................................................... 1.869,50 Overført til Anna ved rekvisitter................................. 1.209,00 Holdtøjer til Staby Elevhold........................................ 9.600,00 Løn til Henrik................................................................ 6.000,00 Løn til Anna .................................................................. 4.000,00 Kørepenge til Anna...................................................... 3.500,00 OD dag overført til Anna............................................. 2.238,50 I alt: ............................................................................... 40.519,00 Overskud:................................................................. 41.281,00 Balancen pr. 31/12 2015: Aktiver: Bankbeholdning 31/12 2015:..................................... 148.801,19 Passiver: Formue pr 01/01 2015................................................. 85.936,41 Mad til Gl. elevdag 169 personer á 85 kr.................. 14.365,00 Budstikken+frimærker 2015 ...................................... 13.680,00 SE Kontingt 2015.......................................................... 9.675,00 Årets resultat: ........................................................ 44.494,78 Formue pr 31/1215...................................................... 148.801,19

Jubilarer

Jubilarer 10 år

Jubilarer 25 år

Jubilarer 40 år 63

Jubilarer 50 ĂĽr (drenge)

Jubilarer 50 ĂĽr (piger) 64

Jubilarer 60 ĂĽr (drenge)

Jubilarer 60 ĂĽr (piger) 65

Elevholdet

2015-2016

20152016

Elevholdet 2016/2017 Adam Tavs Andersen, Idom Aksel Lind Vejbæk, Houe Alberte Hovgaard Lauridsen, Thorsminde Alberte Nordestgaard Esager, Ulfborg Amalie Yung Bjerregaard Jensen, Stauning Anders Bækgaard Nielsen, Vildbjerg Anders Graarup Steen, Thyborøn Anders Juul Sandgrav Pedersen, Stadil Andreas Asbjørn Mølbjerg Olesen, Struer Andreas Bjerg Brøgger, Struer Ane Lykke Thomsen, Nr. Nissum Anne Albæk Stokholm Kristensen, Vemb Anne Dalgaard, Mejrup Anne Louise Andreasen, Fabjerg Anne Sig Bernhard, Torsted Asger Møller Nielsen, Bjerringbro Asmus Outzen, Vemb Asta Gransgaard Leth, Tørringhuse Astrid Gransgaard, Heldum Burcu Øzkaya, Thyborøn Camilla Fomsgaard Jensen, Hurup Thy Camilla Frost Troelsen, Tjørring Camilla Nordentoft Bæk, Skjern Camilla Susgaard Knak, Hee Caroline Egholm Mortensen, Kibæk Caroline Hougaard Kudahl, Lund Caroline Skarby Hansen, Lemvig Casper Bakkestrøm Andersen, Holstebro Casper Tinggaard Kjeldsen, Mejrup Cathrine Elisa Kjær, Tarm Cecilie Jeyaratnam Kristensen, Gudum Cecilie Nielsen, Lemvig Cecilie Trier Dalgaard, Holstebro Christian Engsig Lauridsen, Struer Christian Evers Nielsen, Naur Christina Vestergaard Jepsen, Ørnhøj Denis Djug, Rindum Dorthe Holst Jørgensen, Holstebro Elisa Lægsgaard, Holstebro Emil Ebbensgaard Kjær, Vedersø Emil Lyhne Lassesen, Holstebro Emilie Just Madsen, Fasterholt Emily Louise Nielsen, Hjerm Emily Aaltje Bolt, Thyborøn Emma Boel Düring Larsen, Hjerm Emma Cecilie Damgaard, Holstebro Emma Hummelshøj Randbo, Odder Emma Klinkby Riis, Mejdal Emma Lundgaard Gehlert, Holstebro Emma Nøreng Ahle, Sørvad Emma Schubert, Nr. Felding Esben Saaby Nielsen, Stadil Eva Svejstrup Jakobsgaard, Thyborøn Frederik Arensbak, Rindum Frederik Barslev Torp, Herning Frederik Hennelund Spangsberg, Ringkøbing Frederik Strøm Kristensen, Hover Freja Astrid Ulfkær Larsen, Hvide Sande Freja Mikkelsen, Rom

Hjalte Skovmose Kjær, Rom Ida Brunsgaard, Nr. Felding Isabella Margrethe Viberg Rohde, Breum Jacob Manalo Pedersen, Holstebro Jasper Egmuth, No Jeanette Handrup Andersen, Rindum Jens Nørgaard Christensen, Flynder Jeppe Kirkegård Nielsen, Tim Jeppe Præstiin Mikkelsen, Rindum Jeppe Wittrup Møller, Herning Jesper Dyrberg Thomassen, Tørringhuse Jesper Skjærbæk Pedersen, Kibæk Jesper Vang Petersen, Vedersø Johan Kjær Vestergaard, Skarrild Johanne Sejbjerg Jensen, Bur Jonas Sinkbæk Pedersen, Tjørring Jonas Trankjær Andersen, Stadil Julie Hersom Bodilsen, Mejdal Julius Hummelshøj Mikkelsen, Resen Kasper Nordestgaard Graversen, Ulfborg Kirkeby Kathrine Hove Jensen, Struer Katja Kristensen, Kloster Katrine Kofod Koch, Hee Katrine Normann, Lemvig Kirsten Raundahl, Lemvig Klara Ann Krøldrup Lockey, Kloster Kristian Skytte Stougaard, Stadil Kristine Lynge Jensen, Løgstør Lasse Johannessen Fomsgaard, Lemvg Lasse Sejer Bilgrav, Spjald Lasse Tjagvad, Mejrup Lasse Aaen Skjærbæk, Kibæk Laura Brauner Svejgaard Olsen, Ejstrupholm Laura Harpøth Schmuck, Lemvig Laura Kirk Dalum, Mejrup Laura Kjærgaard, Holstebro Laura Stubkjær Mumm, Velling Line Nørfjand Johansen, Thyborøn Line Skytte Mikkelsen, Hover Lise Lotte Møller, Naur Louise Skarby Hansen, Lemvig Lærke Hejselbæk Ladefoged, Skjern Lærke Morell Hoffmann, Holstebro Mads Baltzer, Rindum Mads Brødbæk, Mejrup Mads Fuglsang, Gødstrup Mads Risom, Aulum Mads Rønn Laursen, Fabjerg Mads Siig Kristensen, Ulfborg Magnus Poulsgaard, Ulfborg Magnus Susgaard, Staby Maja Nytoft Nielsen, Tjørring Malthe Wulff Olesen, Mejrup Marcus Kold Jensen, Holstebro Marcus Thee Elmholdt, VorgodBarde Maria Berg Skovmose, Silkeborg Maria Martin Nielsen, Struer Maria Skuldbøl Føhns, Spjald Marie Yding Olsen, Vildbjerg

Mathias Bruun Tanderup, UlfborgKirkeby Mathilde Lynge Overgaard, Struer Mathilde Ryø Fyhn, Rindum Mathilde Stigers, Kibæk Matias Studsgaard Jensen, Sunds Mia Mohr Hesselbjerg Jensen, Tim Mia Tang Meiner, Grønbjerg Michael Buchhave Nørgaard, Vistorp Michelle Lomholt Mossel, Holstebro Michelle Aabjerg Sejbjerg, Abildål Mie Bast Larsen, Lemvig Mie Stuhr, Rom Morten Baltzer, Rindum Morten Lund Olsen, Naur Muhamed Falhay Salumu Nickolai Østergaard, Viborg Nicoline Slyk, Hover Nicoline Søndergaard Sørensen, Spjald Oliver Lind Jensen, Højmark Oscar Vium Kristensen, Staby Patrick Laurids Jørgensen, Kloster Pernille Bennedsgaard Schwartz, Staby Pernille Refsgaard, Holstebro Pernille Staun Lunding, Mejrup Peter Møller Kristensen, Hover Phillip Bechsgaard Nielsen, Ringkøbing Rasmus Sønderby, Madum Rebecca Due Pasgaard, Them Rebekka Kvistgaard Fihl , Holstebro Rikke Andreassen, Skjern Sarah Olesen, Thyborøn Sarah Søgaard Andersen Sebastian Andrè Skjødt Jakobsen, Raunstrup Sille Telling Nielsen, Hjerm Simon Bo Skaanning, Velling Simon Mehlsen Jensen, Holstebro Simona Lina Hyldal Knudsen, Ramme Sofie Damgaard, Mejrup Sofie Emilie Larsen, Holstebro Sofie Katkjær, Lemvig Sofie Lisbygd Østergaard, Fabjerg Sophie Krogh Jensen, Ulfborg Stine Brask Møller, Mejdal Stine Grønkær Kirkegaard, Vemb Søren Stokvad Poulsen, Sørvad Thomas Bederholm Dalgaard, Mejdal Thomas Schandorff Lange, Ringkøbing Thyge Kvistgaard Kristensen, Tim Tino Damgaard Hounisen, Thorsminde Tobias Agergård Andersen, Bækmarksbro Tobias Willem Grønnegaard Schlosser, Lemvig Trine Vincent, Fårvang Veronica Tang Pedersen, Holstebro Victor Bjerrum Harrestrup, Rindum Viktor Lyhne Tandrup, Holstebro Vinnie Lauridsen, Mejdal William Karl Agesen-Pagh, Herning

STABY efterskole NĂ¸rrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk