Kirkemagasinet KM - Nr. 22 - 2023

kirkebladet.nu

Kirkemagasinet

KM Meditation træk vejret side 11

Det første og sidste åndedrag side 12

Nr. 22 · november 2023 - marts 2024

Luften blæser lyd i piber og stemme side 4

TEMA: LUFT

Gunderup · Nøvling · Gistrup

Luft til hoved og tanke Den skærer sig gennem byen fra vest, derude hvor Egnsplanvej har lagt sin forhøjede tracé i vejen, for at øjet kan følge dens spor ind mod Gug. I dag fungerer den som en hovedåre i byens stisystem, og drager man mod øst, kan den fra Storvorde følges sydover hele vejen til Hadsund. I 68 år bar den jernbaneskinnerne, indtil ”Hadsundgrisen" i 1969 blev indstillet.

På en god vinterdag, hvis vi er så heldige at få snefald her i vores lune kystklima, kræver det ikke mange skridt med skiene på ryggen, inden man ad den kan stage sig vestover. Først åbner engdraget sig ved Gl. Gistrup Kær, så går det hen over bækken, der aldrig fryser helt til, men klukker livligt fodret, som den er med rent grundvand presset ud af de store flade morærebakker mod syd. Himlen er grå; men den beslutter sig alligevel for lukke solen ind med skin på kinder og i øjne her i dagens sidste timer.

N VA

Miljømærket tryksag 5041 0751

T

EM ÆRK

E

Det giver god luft i lungerne og hvile til hjernen at stage sig frem på det flade stykke ud til Gl. Brunsted, hvis navn minder om, at bakkedraget mod syd engang var et åbent overdrev malet i lynghedens farver. Herfra med banestien i ryggen går det behageligt opad; Ørnehøje mod øst og

Mosbakkerne til den anden side. Så godt at trække luft her, hvor man knapt hører trafikkens lyde.

En smule forpustet? Det er for tidligt, for her til højre kan jeg se et trampespor i skellet ved golfbanen, og jeg kommer op i det fri, hvorfra blikket kan skue vidt.

Jeg står stille og suger luft. Skuer vidt og spejder omkring: Hvor mange af de vistnok otte bronzealderhøje, der ligger her, jeg kan tælle herfra, hvor jeg står? De fleste er nu synlige i kulturlandskabet åbnet af golfbanens store areal. Godt, at man om vinteren får lov til at gå i skellet langs den – naturligvis uden at komme ind på greens ellers græs.

Dette er et skue med luft til fantasien, der vil spinde tråde til dem, der boede ved disse skønne bakker længe før os!

Herfra går det nedad. Sporet fører ud et sted syd for Lundegårde. Langsomt men sikkert er jeg tilbage i forstadens nutid. Snart med asfalteret gangsti, og der ligger jo kirken; hvidt lyser den op i det nu svage dagslys med kors på toppen.

Gunnar Høj, formand for Gistrup Menighedsråd

Kirkemagasinet | Udgives af menighedsrådene i Gunderup, Nøvling og Gistrup Sogne.

Udkommer tre gange om året.

S

Næste udgivelse | Uge 12 2024, som dækker frem til august.

Deadline for indlevering af stof er den 8. februar 2024. Oplag 3.700 stk.

Foto | Fotograferne Vesterbro | www.fotografernevesterbro.dk m.fl.

Design & layout | Videbæk Bogtrykkeri A·S | 97 17 11 22 Redaktør Hanne Baltzer | Telefon 22 88 44 96 | Mail: hanne@baltzersbureau.dk

2

Luft - en usynlig bevæger og livets åndedræt

Af sognepræst Ejnar Grønlund

Der er noget forunderligt ved luft. Vi kan ikke se luften. Og dog er den livsvigtig.

Luften kan få træer til at bevæge sig. Sommetider endda voldsomt. Andre gange er luften stille. Og en stille vind kan en varm sommerdag næsten kærtegne kroppen. ”Kom ud og få lidt frisk luft,” siger vi, når vi lukker os for meget inde.

Hvis én siger: ”Jeg kan ikke få luft”, er det måske én, som er ved at blive kvalt og må reddes. Det kan også siges i overført betydning. Man kan kvæles af travlhed. Eller af en dårlig stemning på arbejdspladsen, i skolen eller i familien. Eller der kan være noget, der trykker. Så har man brug for at få luft for sine frustrationer eller sorg.

For eksempel ved at tale med nogen.

Et sted taler Jesus om vinden: ”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse. Men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” (Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 8).

Vi mennesker bevæges og lever nemlig i kraft af noget andet end os selv. Vi inspireres og kaldes til tro af noget, vi ikke kan se. Noget usynligt bevæger os. Vi vil gerne kontrollere tilværelsen. Men vi får også vilkår, erkendelser og erfaringer, som ligger uden for vores kontrol. Vi må på en eller anden måde give os hen. Det gælder, når vi møder det største i livet, fødslen, kærligheden og døden. Og når vi møder det, Gud vil os.

Vi mennesker bevæges og lever nemlig i kraft af noget andet end os selv

Vi ved også, hvordan luften kan være fyldt af gode stemninger. ”En lærke letted, og tusind fulgte og straks var luften et væld af sang.” Sådan gengiver Mads Nielsen stemningen ved Danmarks befrielse i 1945. Luften fuld af lærkernes sang blev et billede på den nyvundne frihed.

I adventstiden synger eller hører vi ofte sangen: ”Der er noget i luften”. En sang om adventstidens glæde og stemning.

Luft og vind er i Bibelen ofte et billede på Gud eller Guds Ånd. Gud blæste livsånde i Adam, så han blev et levende væsen (1. Mosebog, kapitel 2, vers 7).

Og pinseberetningen fortæller om, at Ånden kom som ”en lyd af et kraftigt vindstød og fylder huset, hvor de sad” (Apostelens Gerninger, kapitel 2, vers 2).

Det er vigtigt, at vi bevarer denne erfaring, at det ikke er alt, vi kan og skal kontrollere. Vi må lade os bevæge.

I julen fejrer vi, at den usynlige magt, som bevæger os, uden at vi ser den, er givet et ansigt i verden, nemlig i Jesus Kristus. Et kærlighedens ansigt.

Tak, du usynlige Gud. At du viste dit ansigt i din Søn.

Du er nær, som luften vi ånder.

Du er foran mig.

Du er under mig.

Du er over mig.

Du er ved siden af mig.

Du er i mit åndedræt.

Du omslutter mig på alle sider.

3

Elisabeth Bech og Marie Keller Jönsson spiller og synger synkront.

Af Hanne Baltzer

Luften blæser lyd i stemmer og piber Mange kender lyden af kirkeorglet, der sætter i som et stort brus af toner hurtigt suppleret af menighedens og kirkesangerens stemmer. De færreste tænker nok på, at både orgel og menneske har brug for luft til at frembringe de iørefaldende toner, og at det kan være kompliceret at ramme de rigtige tangenter og dermed toner.

Et orgel er et kompliceret blæseinstrument, som består af piber, luftforsyningsanlæg og rækker af tangenter - klaviaturer. Tonerne frembringes af piber, som er grupperet i stemmer/registre, dvs. i sammenhængende rækker med én eller flere piber pr. tangent i klaviaturet, der mekanisk formidler anslaget til orgelpiberne.

dannes ved, at luft sendes gennem piber af forskellig længde og tykkelse. Jo længere orgelpibe, jo dybere er tonen.”

STEMMEN KRÆVER LUFT Sådan er det også hos mennesket. Jo længere stemmebånd et menneske har, jo dybere stemme. En lille pige har fx korte stemmebånd og en lys stemme. Hos mennesket sendes luften gennem struben, hvor stemmebåndene sidder. Og det er

ET STORT KOR Orgelet i Gistrup Kirke er bygget af Marcussen & Søn i 1988. Det har 15 stemmer, som organist Elisabeth Dorthea Cecilie Bech bruger med stor erfaring og energi: ”Et orgel er ikke bare et orgel ligesom en bil ikke bare er en bil. Der er forskel på mærkerne, størrelsen, funktionaliteten og lyden.

Man kan sige, at et orgel er det samme som at have et stort kor til rådighed. Helt afhængig af hvilke toner, jeg vil have frem, bruger jeg de mange tangenter og knapper. Orglet er delt ind i stemmer. Når jeg trækker en stemme, har den forskellige toner. Hver orgelpibe er en tone. Lyden

4

Man kan ved hjælp af såkaldte registreringsknapper ændre klangfarven og tonehøjden.

Gunderup · Nøvling · Gistrup det, der danner lyden. Der dannes lydbølger, fordi luften sætter stemmebåndene i svingninger.

Ifølge kirkesanger Marie Keller Jönsson kan man ikke direkte kontrollere stemmen med viljens kraft, men alle de sekundære muskelgrupper, der understøtter den, kan man træne. Og man kan træne sin vejrtrækning: ”Hver unik stemme er på en måde sit eget sæt af orgelpiber. Gennem bevidst træning kan man udnytte dens potentiale.

Man kan for eksempel øge omfanget af sangbare toner og gøre lyden mere afspændt og fri. Det er blandt andet musklen Diafragma, der skal motioneres. Det er vores åndedrætsmuskel også kaldet mellemgulvet. Den er placeret inde under vores ribben. Når vi synger, arbejder vi også med at trække vejret mere hensigtsmæssigt. Derfor mener man i dag, at sang kan være helbredsfremmende - for eksempel for KOL-patienter.”

Når vi trækker vejret sammen, og synger og spiller synkront, så løfter alting sig i fællesskab, og vi kan med rette synge "Jeg vil ånde luften i fulde drag, - synge Gud en tak for den lyse dag! ”

fast karakter og udgør den klanglige substans.

Fløjtestemmer er bløde og mindre gennemtrængende, samt strygestemmer, der har lyse overtoner og kan minde om klangen i strygeinstrumenter som fx violin eller cello.

”Tungepiberne danner lyd ved hjælp af en AFVEJER LUFTEN påmonteret tunge eller Samarbejdet mellem et blad. Disse kan fx Fra andet vers i salmen organist og kirkesanger være trompet, dulcian ”Se nu stiger solen”. er vigtigt. Hvis kirkesanog fagot, som vi har det geren en dag føler, at i Gistrup Kirkes orgel, stemmen er sårbar, kan men også, blandt mange andre muligheder, organisten justere på fx lydstyrken eller tonearten. basun og obo, som det fx er tilfældet i Gunderup Det kræver en erfaren og rutineret organist. Det er Kirkes orgel,” tilføjer organisten.

Elisabeth. ”Det handler om at lære hinanden at kende som musikere, så vi kan få den bedste fælles afvikling af tingene. Det er fint med en musikalsk overordnet linje. Orglet har jo en næsten uendelig mængde luft, mens luftmængden ikke er den samme hos sangeren eller menigheden. Der skal organisten naturligvis være opmærksom på ikke at holde for eksempel sluttonen i for lang tid. Sangeren skal kunne være med. Der skal være plads til vejrtrækning,” tilføjer Marie. Elisabeth nikker.

Hun bruger både hænder og fødder, når hun spiller. Der er mange muligheder for at justere, når orgelet har en helt masse fløjter, der alle kræver luft. Det er store elektriske blæsebælge, der leverer luft til vindladerne, som er de kasser, piberne er monteret på. Fra spillebordet kan man åbne ventiler i piberne, der kan være fremstillet af træ eller metal. Materialet giver lyden karakter. Der findes to typer af piber: labialpiber og tungepiber.

Labialpiber opdeles i principalstemmer, der har en

Scan QR-koden og hør sang og musik til advent. Hvad mon Marie synger og Elisabeth spiller?

ORGEL I GISTRUP KIRKE HAR 15 STEMMER/ REGISTRE Hovedværk: Principal 8', rørfløjte 8', oktav 4', oktav 2', sesquitaltera (2 kor), mixtur (3-4 kor), trompet 8'.

Brystværk: Gedakt 8', rørfløjte 4', gemshorn 2', quint 11/3', dulcian 8'.

Pedal: Subbas 16', spidsfløjte 8', fagot 16'.

Koblinger: H+B, P+H, P+B, P+B4'

5

Faste arrangementer FOR ALLE UANSET, HVOR DE FOREGÅR

GISTRUP

NØVLING

MEDITATION I GISTRUP KIRKE

FÆLLESSANG I TOFTEN

Dato og tid findes på www.gistrup-kirke.dk Der er mulighed for at mødes til meditation. Kirkerummet, lysgloben og fællesskabet vil hjælpe os til at finde vej til fordybelse og indre ro.

Kontakt: Lone Christensen, tlf. 20 40 66 17.

Onsdagene 29. november, 31. januar, 28. februar og 20. marts kl. 19.00-20.00 Vi er en gruppe i alle aldre, der synger en blanding af evergreens, højskolesange, pop/rock, salmer, viser og andet. Det er ikke korsang, men fællessang, så alle sangglade kan være med.

HERREVÆRELSET Her er tid til at få en god snak og en spændende diskussion. Husk madpakken. Der serveres en øl eller vand og en kop kaffe. 40 kr. betales på mødet via Mobile Pay. Følg med i programmet via opslag i kirken og på www.gunderup-noevling-gistrup.dk.

Man kan også tilmelde sig maillisten. Kontakt Steen Juel tlf. 20 77 42 68, e-mail: mastjuel@gmail.com.

SYNG MED I GISTRUP Torsdage i lige uger kl. 10.00 - 11.30 i Gistrup Kirke Hyggeligt samvær, hvor vi synger fra salmebogen og højskolesangbogen efter deltagernes ønsker.

Der serveres kaffe i sognesalen.

STRIKKECAFÉ - FORSKELLIGE STEDER Onsdage kl. 14.00: 15. november Gistrup Kirke, 13. december Gunderup Sognegård, 10. januar Toften, Nøvling, 14. februar Gistrup Kirke, 13. marts Gunderup Sognegård, 10. april Toften, Nøvling.

Vi strikker og drikker kaffe. De færdige arbejder doneres til velgørende formål. Strikkegarn modtages med tak. Kontakt: Jytte Nordklitgaard, tlf. 41 50 10 11 eller e-mail: nordklitgaardjytte@gmail.com.

GUNDERUP

PIGEKAMMERET I TOFTEN, NØVLING - HERREFRI ZONE Et mødested for kvinder i alle aldre, hvor der lyttes, snakkes og drikkes kaffe - altid med et interessant oplæg.

Møderne er tirsdage fra kl. 14 -16.

5. december: Julefrokost. Vi mødes i kirken kl. 12 til en kort andagt. Herefter serveres julefrokost i Toften. Pris: 130 kr.

Drikkevarer medbringer man selv.

Tilmelding til Grete Nielsen, tlf. 24 63 49 76, mail: regnergrete@gmail.com senest den 27. november.

13. februar: Foredrag ved sognepræst i Løgstør og tidl. folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge.

12. marts: Foredrag ved Ruth Dein: ”Fortællekonen fra Heden”. Foredraget er oplæg til udflugten d. 7. maj til Jeppe Aakjærs præstebolig ”Jenle”.

MORGENSANG OG VANDRING. Hver onsdag i Gunderup Sognesal kl. 9.00-11.00. Vi synger fra Højskolesangbogen, nyder kaffe og rundstykker. Derefter går vi en tur i lokalområdet. Turens længde tilpasses deltagernes ønsker. Det er også muligt blot at deltage i morgenkaffe og morgensang.

Ingen tilmelding. Pris: 10 kr. Yderligere information hos Inger Søndergaard tlf. 22 72 24 87.

6

Gunderup · Nøvling · Gistrup

Nøj… det´ for børn BØRNEJUL I GISTRUP KIRKE 19. december kl. 9.30: For vuggestuer/dagplejer & andre 0-3-årige. Kl.10.30: For børnehavebørn & andre 3-6-årige.

Skolejul: 20. december. Juleafslutning.

JUL I BØRNEHØJDE - NØVLING KIRKE 28. nov. kl. 9.00 Børnehaven Tophøj, Visse 28. nov. kl. 10.30 Skovbørnehaven Tvedholm 30. nov. kl. 9.00 Børnehaven Løvehjerte, Visse 30. nov. kl. 10.30 Børnehaven Nøvling 20. dec. kl. 8.00 Nøvling Skole 20. dec. kl. 10.30 Dagplejebørn Visse og Nøvling

SKOLEJUL - GUNDERUP KIRKE 20. december kl. 11.00.

BABYSALMESANG I TOFTEN VED NØVLING KIRKE Starter torsdag den 11. januar, kl. 10.00 Babysalmesang er en musikalsk oplevelse for dit lille barn sammen med en forælder. Efter sangen er der kaffe og hygge.

Holdet forløber over otte gange. Tilmelding til organist Gitte Rolighed på tlf. 22 38 04 86, eller på e-mail: gitterolighed@icloud.com.

KIRKEN KALDER ALLE BØRN I 3. KLASSE PÅ FJELLERAD SKOLE Lørdag den 13. januar 2024 begynder årets minikonfirmander! Undervisningen foregår: lørdag den 13. januar, den 20. januar og den 27. januar. Alle dage kl. 10 i Gunderup Kirke. Omkring kl. 11.30 går vi i sognegården, hvor vi vil spise frokost sammen. Kl. 14 får vi fri. Vi giver maden - men er der særlige behov (diabetes, glutenallergi etc.), da medbring egen madpakke.

Søndag den 28. januar kl. 14.00 afslutter vi forløbet med familiegudstjeneste i Gunderup Kirke.

Tilmelding gennem sikker post på www.gunderup-noevling-gistrup.dk. Tilmelding inden den 1. december 2023.

Hilsen os - Emilie og Mette præst

MINIKONFIRMAND FOR BØRN I 3. KLASSE I TOFTEN, NØVLING Lørdag den 2., 9., 16., 23. marts kl. 9.30-12.30 Kom og vær minikonfirmand. Her skal vi høre historier fra bibelen, være kreative, lege, løbe og vi skal hygge os! Vi skal lære kirken at kende - lige fra små hemmelige steder og helt op i tårnet. Til slut er der gudstjeneste den 24. marts kl. 10.30. Børnene får invitation på skolen med flere informationer og tilmelding.

BABYSALMESANG I GISTRUP KIRKE

FASTELAVNSFEST MED MUSICAL

Babysalmesang er et gratis tilbud til mødre/ fædre med babyer i alderen ca. 3-10 mdr. Der starter nyt hold onsdag den 7. februar 2024 kl.

10. Holdet kører i otte uger. Tilmelding til kirkesanger Marie Keller Jönsson på mail: kirkesanger@gistrup-kirke.dk

Søndag den 11. februar kl. 10.30 i Gistrup Kirke Musical med årets minikonfirmander. Efter gudstjenesten er der fastelavnsfest. Mød gerne udklædt.

BONGO I GISTRUP KIRKE Bongo er et musikalsk tilbud til de 1-3-årige i følge med en forælder/anden voksen. Vi leger, spiller på små instrumenter, og synger sammen.

Der starter nyt hold torsdag den 1. februar 2024 kl.16-16.45. Tilmelding til kirkesanger Marie Keller Jönsson på mail:Kirkesanger@gistrup-kirke.dk

KIRKE FOR SMÅFOLK - OG DERES FAMILIER I NØVLING KIRKE Onsdag den 6. marts kl. 17.00 En kort gudstjeneste med en spændende bibelfortælling, dukketeater, bevægelsessange m.m., Derefter er der aftensmad i Toften. Alle er velkomne til at spise med. Tilmeld jer til gitterolighed@icloud.com. Pris for mad: Voksne 20 kr. og børn 10 kr. Max 50 kr. for en familie.

BØRNEFEST - DÅBSTRÆF - BØRNEKONCERT Lørdag den 16. marts kl. 10.00-12.15 i Gistrup Kirke En kort gudstjeneste med fortælling, leg, sang og musik. Herefter forfriskninger til store og små og koncert med Michael Back. Børn født i 2017, 2018 og 2019 modtager en særlig indbydelse.

Det koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.

Tilmelding til Annette Tøttrup tlf. 40 22 83 33 eller mail: kirkekultur@gistrup-kirke.dk

ÆGGEJAGT - PÅSKE FOR BØRNEHAVEBØRN Torsdag den 21. marts kl. 10.00 i Gistrup Kirke Børnene møder glimt af påskens begivenheder i sang, musik, fortælling. Æggejagt. Forfriskning og børnesange.

7

Særlige gudstjenester RYTMISK GUDSTJENESTE Søndag den 10. december kl. 10.30 i Gistrup Kirke En gudstjeneste med et rytmisk præg. Medvirkende: Kirkemusiker Simon Skytte Simonsen og andre musikere, samt kirkens ungdomskor.

ADVENTSGUDSTJENESTE MED KORKLANG Søndag den 10. december kl. 16.00 i Nøvling Kirke Det bliver rigtig julestemning med musik, korsang og fællessang. Oplev kirken bruse af glade børnestemmer denne skønne adventssøndag – både Nøvling Skolekor, kirkens børnekor, kirkekor og frivilligkor optræder. Og så skal vi høre læsninger om advent og Jesu fødsel.

NYTÅRSAFTEN Lørdag den 31. december kl.

23.30 i Gistrup Kirke Sammen tager vi afsked med 2023. Ved midnat lader vi roen og eftertænksomheden sænke sig, mens vi lytter til kirkeklokkens 12 slag, der ringer det nye år ind.

Efter gudstjenesten er der et glas bobler, og man kan gå ud og se 2024 blive skudt ind.

KYNDELMISSEGUDSTJENESTE Søndag den 4. februar 19.00 i Nøvling Kirke Meditativ kyndelmissegudstjeneste, hvor kirken lyses op af blomster og levende lys. Kirkerummet fyldes med læsninger, salmer og musik på klaver, orgel og cello.

ASKEONSDAG Onsdag den 14. februar kl. 17.00 i Gistrup Kirke Askeonsdag er den første dag i fastetiden. I gudstjenesten indgår en ceremoni, hvor der tegnes et askekors på panden. Et smukt og stærkt ritual som indledning til fastetiden. Efter gudstjenesten serveres suppe.

ADVENTSHYGGE - KAFFE OG KAGE Søndag den 17. december kl. 15.30 i Gistrup Kirke Forud for gudstjenesten tredje søndag i advent er der kaffe på kanden, hygge og snak.

MUSIKGUDSTJENESTE Søndag den 17. december kl. 10.30 i Gunderup Kirke Medvirkende er kirkesanger Marie Keller Jönsson, og organist Elisabeth Dorthea Bech, samt Mette Nøhr Shaw som liturg. Til denne musikgudstjeneste skal vi høre musik og tekster, der passer i adventstiden og leder frem mod jul.

8

PALMESØNDAG - GISTRUP KIRKES FØDSELSDAG Søndag den 24. marts kl. 10.30 i Gistrup Kirke Palmeindtog ved børn og voksne.

SKÆRTORSDAG Torsdag den 28. marts kl. 19.00 i Gistrup Kirke Efter gudstjenesten er der samvær og et let måltid i sognesalen.

Arrangementer NOVEMBER

Smægtende juletoner med nye og gamle klassikere.

Julekoncert med koret NABLA

• Elisabeth Dorthea Cecilie Bech, orgel, klaver, direktion

Torsdag den 30. november kl. 19.30 i Gunderup Kirke

• Simon Skytte Simonsen klaver, direktion • Jens Eric Strudsholm, klaver og direktion.

Der samles ind til julehjælpen.

DET DYREBARE MENNESKELIV En studiekreds i Gistrup Kirke om religion og menneskesyn NABLA har på kort tid skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene. Koret består af 30 sangere, der synger rytmisk a cappella.

Til en koncert med NABLA får man både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene - og så det lidt mere kantede, hvor både tekst og musik udfordrer lytteren.

Repertoiret er popmusik med noget på hjerte med teksten og den gode historie i centrum. Og sangene leveres i stærke, originale korarrangementer. I spidsen for NABLA står Line Groth, som blandt andet er kendt fra koret, Vocal Line.

DECEMBER Julekoncert med Gistrup Kirkes kor, Gistrup-koret og MOFI-koret Torsdag den 14. december kl. 19.30 i Gistrup Kirke

En slags konfirmationsforberedelse for voksne. Vigtige indsigter i forhold til at leve i vores tid og betydningen af tro/religion.

Tilmelding sker til sognepræst Ejnar Grønlund, ejgr@km.dk, tlf. 98 31 52 26. En særlig folder med flere oplysninger fås i kirken.

Tirsdag den 16. januar kl. 17.30-21.15 Plads til den anderledes. Temaaften med en film, som bringer os med på en turisttur til en europæisk storby, hvor en af deltagerne skiller sig ud. En film, der udfordrer vores normalitetsbegreb og fordomme over for det ukendte. Der indledes med spisning.

Kl. 18.30 er der introduktion til filmen. Og vi ser filmen. Efter filmen er der samtale om filmens temaer.

Tirsdag den 6. februar kl. 19.00-21.15 Alle mennesker har umistelig værdi. Et barmhjertigt og udfordrende syn på mennesket.

Tirsdag den 27. februar kl. 19.00-21.15 Ydmyghed og gudstro. Overdreven tro på menneskets evner har ført meget ondt med sig. Hvis vi skal have sans for det dyrebare menneskeliv, må vi også overveje vores egen rolle og plads.

9

Arrangementer JANUAR Mennesket i krigen ved Lars Møller Fredag den 5. januar kl. 19.00 i Gunderup Sognegård Et foredrag, der kobler tiden som elitesoldat med episoder og brudstykker af egne oplevelser på kanten af det menneskelige mulige - i det absolutte kaos.

Barabbas - en fortælling Tirsdag den 30. januar kl. 14.00 i Gistrup Kirke Set gennem Barabbas’ øjne genfortælles Pär Lagerkvist beretningen om påsken og tiden efter Jesu død. Barabbas søger at få afklaring på, hvad der hændte ham - hvorfor han, røveren og morderen slap fri, mens han, som alle lovpriste for hans gode gerninger, døde i Barabbas’ sted. Det et gåden om, hvorfor der kan være frihed og befrielse i forkyndelsen af en mand, der forrådes, forkastes og henrettes på et kors. Søren Kjærgaard genfortæller den Nobelpriste roman om tro og tvivl.

FEBRUAR

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre.

Men størst af dem er kærligheden Onsdag den 14. februar kl. 17.30 i Gunderup Sognegård: I tidernes morgen var den 14. februar en gammel kristen helgendag opkaldt efter Sankt Valentin. I udlandet betragtes dagen i høj grad som kærlighedens officielle dag, og danskerne er så småt begyndt at følge efter udlandets skik og brug. Vi inviterer alle på Brændende kærlighed og en kærlighedsfilm - ikke én af de sukkersøde men én af allersmukkeste kærlighedsfilm, der er lavet. Vi må ikke reklamere for filmens titel, men den er italiensk og tager sin begyndelse i Italiens 1930’ere. Den er mesterligt fotograferet, gedigent skuespil, og filmen vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Af hensyn til maden er der tilmelding til kordegnen på ESL@km.dk eller på tlf.

98 33 35 52.

MARTS Flemming Møller Mortensen fortæller Tirsdag den 12. marts kl. 14.00 i Gistrup Kirke: Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen holder foredrag om ’Vejen fra Store Brøndum via sygeplejerske til byråd, folketing, ministerpost og klosterforstander.’

Påskekoncert

Koncert med Nordjysk Vokalensemble Tirsdag den 13. februar kl. 19.30 i Gistrup Kirke Nordjysk Vokalensemble består af håndplukkede sangere fra det nordjyske kor- og kirkemusikmiljø.

Koret synger velklingende vokalmusik, med et særligt hjerte for korarrangementer af nyere danske sange, bl.a. fra højskolesangbogen og 100 salmer.

Aftenens koncert står i kærlighedens tegn, i anledning af den nært forestående Valentinsdag.

10

Lørdag den 30. marts kl. 19.30 i Gunderup Kirke En dramatisk og smuk påskekoncert med sang, saxofon og orgel. Medvirkende: Annete Bo Nielsen, sopran; Pia Munch, saxofon og Elisabeth Dorthea Bech, orgel.

Folkekirkens sogneindsamling Søndag den 10. marts: Meld dig som indsamler og vær med til at gøre en forskel for verdens fattigste og mennesker i nød. Indsamlingsleder for Nøvling og Visse: Rosa Pedersen, sms 30 89 64 20 eller på mail: rosapreb@gmail.com

På kirkens hjemmeside kan du finde datoer for de næste meditationer.

Af Lone Christensen - Leder af Meditation i Kirken

Meditation i Gistrup Kirke - med livgivende luft En gang om måneden mødes en gruppe til meditation i Gistrup Kirke. De fleste kommer en halv time før til fælles samvær, og her kan jeg som meditationsleder komme med input om at meditere.

I kirkerummet er der sat stole og meditationsskamler op i en halvcirkel foran alteret, og lyset er dæmpet. På alteret står et naturkors, og to lys er tændt. Alle kommer med deres egne forudsætninger, men med det til fælles at mødes til en stille stund i kirken, en tid til at trække vejret langsomt, en pause i hverdagen.

LIVGIVENDE LUFT Meditationen indledes med stående afslapning, hvorefter vi sætter os ned. Herefter indleder jeg med en kort tekst og en opfordring til ”at lade alt være som det er, både ude og inde, at vi lader tankerne passere og fokuserer på åndedrættet. ”Træk vejret dybt ind og mærk, at du bliver fyldt med livgivende luft. På udåndingen giver du slip på alt det, der eventuelt tynger”.

Selve meditationen indledes med tre slag på en syngeskål og afsluttes med et slag efter 20 min.

Der er gående meditation indimellem og mulighed for efterfølgende at sidde 20 minutter mere.

stilhed, som de fleste søger i meditationen. Denne søgning kendes der eksempler på langt tilbage i den tidlige kristendom. Meditationen eller kontemplationen har altid haft sin plads i forskellige kristne traditioner. I den kristne tradition anses åndedrættet kombineret med hjertebønnen for at være en hjælp til at komme dybere ind i meditationen.

INDRE RO Åndedrættet er af stor betydning for vores sundhed. I meditationen lærer vi at trække vejret langsomt, roligt og dybt gennem næsen. En god vejrtrækning modvirker stress og nedsætter pulsen. Ved en overfladisk vejrtrækning får vi ikke nok ilt ned i lungerne, hvilket trætter os. En god indånding ender dybt nede i maven, så vi får luften helt ned i lungerne.

Hvad får man ud af at meditere? Det er der ikke noget endegyldigt svar på, for hver meditation er en ny meditation, ligesom hver dag er en ny dag.

Men det at meditere gør på sigt noget ved sindet.

Kan vi bringe en indre ro og fred med os ind i dagligdagen, er meget opnået i det højhastighedssamfund, som vi lever i.

Gå din indre vej, og træk vejret dybt.

HJERTEBØNNEN At fokusere på det dybe åndedræt er et væsentligt element i det at komme nærmere den indre

11

Det var en ganske særlig dag på arbejde, da jordemoder Lise Jensen tog imod sit barnebarn.

Af Hanne Baltzer

Den første mundfuld luft Der er pludselig stille. Alle på fødestuen holder vejret og venter på, at babyen kommer til sig selv og trækker luft ind, så lungerne folder sig ud med et skrig, og livet går i gang. ”Trækker baby vejret?” spørger den bekymrede, nybagte mor. Ja, svarer jordemoderen. Og så lyder det forløsende skrig. ”Det er højdepunktet i fødslen, at barnet er vel ude og sundt og rask.” Det siger Lise Jensen, der er afdelingsjordemoder på Aalborg Sygehus og selv mor til tre sønner. Som jordemoder siden 1997 har hun taget imod mange babyer: ”Mange børn skriger lige med det samme, når de kommer ud, andre skal lige hjælpes og nusses lidt i gang før deres første åndedrag. Det er en enorm omstillingsproces for barnet, der kommer inde fra mors varme med 37 grader og så ud i fødestuens 25 grader. Når barnet kommer ud i den køligere luft, slår åndedrættet i gang pr. refleks. Udfordringer kan opstå, hvis barnet fødes før uge 32, fordi lungerne ikke er færdigudviklede, men vi kan hjælpe rigtig meget på mange måder. Vi går altid med livrem og seler, hvorfor det er uhyre sjældent herhjemme, at et barn dør i fødslen. Jeg har oplevet det én gang på 26 år,” siger Lise Jensen.

LUFTKASTELLER De fødende i 2023 er alle godt forberedte. De har googlet sig til hver en detalje, hver en risiko om fødselsforløb og amning. De spekulerer og bekymrer sig over mangt og meget. Jordemoderen opfattes ikke som en lige så stor autoritet som tidligere, men tilliden til fagpersonalet er intakt.

12

”Ingen kan tænke sig til at føde uanset, hvor meget de har læst og googlet. Heldigvis følger de allerfleste vores anbefalinger. Det er fint, at den fødende har egne forestillinger, som vi bestemt lytter til, men det kan være vigtigt at justere hen ad vejen for hver fødsel har sit eget liv. Som jordemoder er min opgave at opmuntre og motivere den fødende. Kommunikationen er helt afgørende. Det er den fødende, det handler om - ikke de andre, der er med til fødslen. Her er der også en opgave for jordemoderen i hele tiden at sørge for, at den fødende har det optimalt og bakkes op af dem, der er i rummet.

UNIK MODERKAGE Som afdelingsjordemoder er Lise typisk med ved de mere komplicerede fødsler: ”Jeg kan stadig blive helt høj og tænke hold da op, det lykkedes - jeg får et kick af, at vi som tværfagligt team er lykkes i opgaven. Igen. Og jeg er altid imponeret over moderkagen, som er det eneste organ, kroppen selv skaber, så barnet kan udvikles og vokse gennem 40 uger i sin mors mave. Moderkagens funktion er livsafgørende.”

Når barnet er født, skal det kunne det hele selv.

Alle vores kropsfunktioner er afhængige af den ilt, der sendes rundt i kroppen ved hjælp af vores vejrtrækning. Ilt er vores cellers vigtigste næringsstof, og mere end 90 procent af vores energi kommer fra vores åndedræt. En voksen har omtrent 18-20 vejrtrækninger pr. minut. På den anden side, inhalerer og udånder nyfødte mellem 40 og 60 gange pr. minut.

En kærlig hånd, en kærlig indsats

Af Hanne Baltzer

Den døende i centrum

- når et medmenneske lytter til det sidste åndedrag Allersidste gang et menneske trækker vejret er ganske specielt, fordi det er så uigenkaldeligt, når hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen stopper.

Hvert år dør ca. 50.000 mennesker i Danmark. Af dem dør omkring 3700 uden nærvær fra familie eller venner omkring sig. Mange dør på et plejehjem eller hospital, og også her vil nogen opleve, at de er overladt til sig selv.

De frivillige vågere, som både er kvinder og mænd, giver nærvær og omsorg til voksne døende på sygehuset, plejehjemmet eller i private hjem. ”Vi har ingen fagopgaver eller opgaver i det hele taget. Vi er der. Man kan sige, at vågeren er et livsvidne til den sidste del af et medmenneskets liv.

Den døende er ikke alene, og det giver mennesker tryghed og lindring,” siger Jytte H Birk, aktivitetsleder i Vågetjenesten ved Røde Kors i Aalborg.

INTET MENNESKE SKAL DØ ALENE Vågetjenesten har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune og Aalborg Universitetshospital. Via dem får den henvendelser om, hvor der er behov for en våger - det er ofte i nattetimerne. Det kan være for at aflaste pårørende, men oftest er det til mennesker med intet eller sparsomt netværk og familie: ”I mit univers er det betydningsfuldt at være nærværende ved et menneske, der skal dø. At se den døende som et medmenneske, som er ligesom mig, det er at være nærværende. Sådan siger den amerikan-

ske psykiater Ram Dass det, og jeg synes, det rammer vores opgave ganske præcist. For vi kan alle yde det bedste, vi kan til den person, vi sidder hos. Alt kan ske i rummet. Der kan være stille, der kan tales, der kan lyttes og så videre. Vågerens fokus er på den døende. Det er den døende, der bestemmer. Det er en særlig opgave, vi er blevet bedt om at løfte. Hvordan den løftes, afhænger i høj grad af, hvad personen har brug for.”

OPGAVEN Opgaven er at sidde ved det menneske, man er kaldt ud til. Man sidder ved sengekanten, beroliger og skaber tryghed for den døende. Vågerne samarbejder med plejepersonalet, men indgår ikke i plejen af den døende. På spørgsmålet om, hvordan man skaber tryghed, siger Jytte: ”Man prøver at fornemme, hvad der er bedst. Måske har mennesket skrevet ned, at han gerne vil holdes i hånden eller ikke vil holdes i hånden. Det kræver en stor indfølingsevne, og derfor går vi altid ind med stor ydmyghed og respekt for det menneske, vi skal møde. Opgaven er at bibringe medmennesket ro, tryghed og omsorg.”

Vågetjenesten oplever taknemlighed fra både borgere, samarbejdspartnere og pårørende. Der er altid brug for frivillige med hjertet på rette sted: ”Vi er altid på udkik efter nye frivillige. Som frivillig er du til stede, hvor der ikke er pårørende eller som aflastning for pårørende,” understreger Jytte Birk.

13

Gunderup · Nøvling · Gistrup SOGNEPRÆST (KBF)

Kontakt

Mette Nøhr Shaw, kirkebogsførende Gunderupvej 1 · 9260 Gistrup mail: MNS@km.dk · tlf. 98 33 30 15 Fridag fredag

KIRKEKONTOR FÆLLES Kordegn Ellen Støve Lie Tlf. 98 33 35 52 · mail: gunderup.sogn@km.dk Telefontid mandag - fredag kl. 9.00-14.00 Mandag, torsdag og fredag kan kordegnen træffes i Gunderup Sognegård.

Tirsdag og onsdag er kordegnen i Gistrup Kirke.

SOGNEPRÆST Ejnar Grønlund Splinten 16 · 9260 Gistrup mail: EJGR@km.dk · tlf. 98 31 52 26 Fridag mandag

SOGNEPRÆST Lene Riger Kusk Nøvling Skolevej 10 · 9260 Gistrup mail: LRKU@km.dk · tlf. 96 36 66 66 Fridag mandag

GUNDERUP KIRKE Hadsund Landevej 527 · Gistrup Gunderup Sognegård Gunderupvej 1 · Gistrup

SAMTALE MED PRÆSTEN

Graver Nicky Vestergaard mail: graver-gunderup@mail.dk Tlf. 20 81 55 57 · Fridag mandag Organist og korleder: Elisabeth Dorthea Cecilie Bech · mail: elisabech@gmail.com Tlf. 26 24 97 06 · Fridag mandag NØVLING KIRKE Nøvling Kirkevej 40 · Gistrup Toften Brådalsvej 80 · Gistrup

Ønsker du besøg i hjemmet eller fx i forbindelse med indlæggelse på hospitalet, er du altid velkommen til at kontakte en af præsterne. Man er også altid velkommen til at aftale en samtale på fx præstens kontor. Præsterne har stor erfaring i at tale med mennesker i sorg og krise. Man er velkommen med både små og store spørgsmål.

Præsten har tavshedspligt.

Graver Jens Sørensen mail: gravernoevling@gmail.com Tlf. 20 84 14 01 · kl. 8-15 · Fridag mandag

KIRKELIGE HANDLINGER

Organist og korleder Gitte Rolighed mail: gitterolighed@icloud.com Tlf. 22 38 04 86 · Fridag mandag

KIRKETAXA

Ved dåb, vielse og begravelse/bisættelse: Henvendelse til kirkekontoret. Ældre og gangbesværede fra Gunderup, Nøvling, og Gistrup sogne kan benytte taxa til gudstjenester, sognearrangementer og koncerter. Ring til DANTAXA tlf. 48 48 48 48.

GISTRUP KIRKE Gistrup Kirkevej 1 · Gistrup Tlf. 98 31 43 39 Kirketjener Annette Tøttrup mail: kirketjener@gistrup-kirke.dk Tlf. 98 31 43 39 / 40 22 83 33 · Fridag fredag Graver Gunnar Thrane mail: graver@gistrup-kirke.dk · Tlf. 40 11 05 14 Organist og korleder: Elisabeth Dorthea Cecilie Bech · mail: elisabech@gmail.com Tlf. 26 24 97 06 · Fridag mandag Organist/kirkemusiker Simon Skytte Simonsen mail: simon@gistrup-kirke.dk Tlf. 21 90 01 81

Specifikt for Gistrup Gældende fra 1. januar 2024: Kirketaxa stilles gratis til rådighed ved alle 10:30 gudstjenester og ved sognearrangmeneter mv. Kørslen skal bestilles forud ved at ringe til kordegnen på tlf. 98 33 35 52.

Ved eventuel sygdom skal der meldes afbud til kirketjenerne på tlf. 98 31 43 39.

HJEMMESIDE www.gunderup-noevling-gistrup.dk - Se gudstjenesteliste, arrangementer og meget andet.

Kirke- & kulturmedarbejder Annette Tøttrup mail: kirkekultur@gistrup-kirke.dk Tlf. 40 22 83 33

novlingkirke gunderupkirke gistrupkirke

Gudstjenester SKOVBRYNET kl. 10.30 28/11 MNS 12/12 LRK (alt.g.)

BELTOFTEN kl. 10.00 19/12 LRK

14

24/12 EG 2/1 MNS (alt.g.)

16/1 LRK 30/1 EG (alt.g.)

13/2 MNS 27/2 LRK (alt.g.)

12/3 EG 26/3 MNS (alt.g.)

MNS: Mette Nøhr Shaw - LRK: Lene Riger-Kusk EG: Ejnar Grønlund

MNS: Mette Nøhr Shaw · LRK: Lene Riger-Kusk · EG: Ejnar Grønlund

Gudstjenester GUNDERUP

NØVLING

GISTRUP

NOVEMBER 25. nov.

Lørdag

10.00 LRK Dåbsgudstj.

26. nov.

S. s. i kirkeåret

10.30 LRK

16.30 LRK

10.30 EG Familiegudstj.

DECEMBER 3. dec.

1. s. i advent

16.30 MNS

10.30 LRK

10.30 MNS

10. dec.

2. s. i advent

10.30 LRK

16.00 LRK Musikgudstj.

10.30 EG Rytmisk gudstj.

17. dec.

3. s. i advent

10.30 MNS

10.30 EG

16.30 EG Kirkekaffe med

24. dec.

Juleaften

14.30 MNS

13.00 EG 14.30 LRK

13.00 LRK 14.30 EG 16.00 MNS

25. dec.

Juledag

16.30 LRK

10.30 MNS

10.30 LRK

26. dec.

2. juledag

31. dec.

Nytårsaften

hjemmebag fra kl.15.30

10.30 EG 10.30 LRK

23.30 EG

JANUAR 1. jan.

Nytårsdag

15.00 EG

7. jan.

1. s. e. H3K

10.30 MNS

16.30 EG

10.30 EG

14. jan.

2. s. e. H3K

16.30 LRK

10.30 EG

10.30 LRK

21. jan.

Sidste s. e. H3K

10.30 MNS

10.30 LRK

16.30 MNS

28. jan.

Septuagesima

14.00 MNS Familiegudstj.

16.30 LRK

10.30 LRK

4. feb.

Sexagesima

10.30 EG

19.00 LRK Kyndelmisse

16.30 EG

10. feb.

Lørdag

10.30 MNS Dåbsgudstj.

11. feb.

Fastelavn

16.30 MNS

10.30 MNS

10.30 EG Fastelavn

14. feb.

Askeonsdag

18. feb.

1. s. i fasten

10.30 LRK

16.30 LRK

10.30 MNS

25. feb.

2. s. i fasten

10.30 LRK

10.30 EG

16.30 EG

3. marts

3. s. i fasten

9.00 MNS

10.30 MNS

10.30 LRK

10. marts

Midfaste

10.30 MNS

9.00 EG

10.30 EG

16. marts

Lørdag

17. marts

Mariæ Bebudelse

10.30 EG

10.30 LRK

9.00 LRK

24. marts

Palmesøndag

9.00 MNS

10.30 LRK

10.30 MNS

28. marts

Skærtorsdag

10.30 LRK

19.00 LRK

19.00 EG

29. marts

Langfredag

9.00 MNS

10.30 MNS

31. marts

Påskedag

10.30 LRK

10.30 EG

FEBRUAR

Familiegudstjeneste

17.00 EG

MARTS

10.00 Dåbsgudstjeneste og dåbstræf /fest.

10.30 MNS

Minikonfirmandafslutning

Kirkens fødselsdag

APRIL 1. april

2. påskedag

10.30 EG

15

ID-nr.: 46879

184

DER ER NOGET I LUFTEN JULEHJÆLP Ligesom tidligere år er der mulighed for at søge hjælp for trængte familier og enkeltpersoner, som bor i vores tre sogne. Midlerne, vi deler ud af, kommer blandt andet fra legater, indsamlinger i kirkerne og bidrag ved kirkekoncerter.

Ansøgningsskema kan downloades fra vores hjemmeside. Vær venligst opmærksom på, at en kopi af sidste års årsopgørelse skal vedlægges ansøgningen. Det er ikke muligt at fremsende ansøgningen elektronisk, den skal sendes i papirform.

Skemaet sendes til kordegnekontoret Gunderupvej 1, 9260 Gistrup inden den 10. december. Der er uddeling i løbet af december.

Er der spørgsmål, kontakt sognepræst Mette Nøhr Shaw på tlf. 98 33 30 15.

25-ÅRS JUBILÆUM TAK til alle, der på forskellig måde var med til at bidrage til en dejlig dag den 20. august!

Og TAK til alle, der gennem årene har vist mig tillid som præst i hverdage og festdage, i glæde og i sorg.

Det er med stor taknemmelighed, jeg fejrer sølvbryllup med Gunderup-Nøvling-Gistrup pastorat.

Sognepræst Lene Riger-Kusk

1. Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad.

Der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd.

2. Der er noget i luften, som gør mig så glad, som frisker mit hjerte i ungdommens bad.

Der er noget herinde, et strålende minde med kærter og sang om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang.

3. Der er noget i luften, et barndommens bud, Jeg trirsom leder mig stille til frelseren lille med barndommens fryd, skønt barndommen flygted’ som fuglen, der rejste mod syd.

4. O kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt, udbred dine hænder, mens lysene brænder, og skænk os din fred, thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.

Vilhelm Gregersen 1911 Højskolesangbogen nr. 232