Kirke & Sogn - juni-september 2023

Page 1

KIRKE & SOGN

UNDER ÅBEN HIMMEL

Flere gange om året rykker gudstjenesten ud i det fri. I den kommende tid kan I tage til møllegudstjeneste ved Lyngs Mølle og til strandgudstjeneste ved Søndbjerg Strand.

KIRKEBLAD FOR HVIDBJERG, LYNGS, JEGINDØ, SØNDBJERG OG ODBY SOGNE

6. AUGUST –30. SEPTEMBER

1
kirkebladet.nu
2023

OPLEV LIMFJORDSPERLEN FUR PASTORATUDFLUGT 2023

Søndag 27. august inviterer menighedsrådene i Thyholm Pastorat på en fælles udflugt til limfjordsøen Fur. Alle praktiske oplysninger, herunder snarlig tilmelding, fremgår af side 3.

Vi sejler med færgen over og skal se øen og opleve den særlige natur på Fur med det bakkede landskab med moleret mod nord og det flade frugtbare agerland Stisager mod syd. Undervejs på turen er der flere stop, blandt andet på Fur Bryghus, hvor vi spiser frokost.

Jeg glæder mig til at guide jer rundt på min kære ø, som jeg kalder Fur. Vi skal naturligvis se Sct. Mortens Kirke, op til Bette Jenses Hyw og se det polemikomsuste gelænder, og vi skal også en tur ud på Stisager, hvor min genbo gennem mange år, Asger, boede.

Af sognepræst

Hvordan er det at bo hele året på Fur? Hvad vil det sige »at gå og dulre«? Er der et frysehus på Fur? Og hvad betyder ordet »skassiworn«? Dette og mange andre ting vil blive belyst undervejs.

Husk at melde jer til en forhåbentlig rigtig skøn sensommertur til Fur!

Mange sommerhilsener fra sognepræst og rejseguide.

DE LEVENDE STENE 1

I et pastorat med fem smukke kirker, som i bygningernes egne skikkelser vækker beundring blandt både lokale og tilrejsende, er det lige så vigtigt at bemærke al den aktivitet, som findes, såvel i kirkerne som omkring kirkerne.

Den tilsyneladende modsætningsfyldte overskrift på denne artikel viser hen til Grundtvigs salme ’Kirken den er et gammelt hus’, hvor det i 3. strofe hedder: »Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene.«

I salmen er de levende stene et billede på menigheden, der er livet i kirken. Selv nok så smuk en kirkebygning er ikke særlig meget uden det levende fællesskab.

I det store fællesskab er der nogle »stene«, som har valgt at gøre en frivillig indsats for at styrke kirkens liv. De frivillige findes mange steder omkring kirken. Nogle frivillige har fundet sammen i fællesskaber, som tager udgangspunkt i deres faglige kompetencer, der også kan bruges til glæde for sognenes beboere; andre har fundet sammen, fordi de har set et behov for at løse en

opgave, som ikke blev løst af andre, og nogle kunne se, at deres interesser også kunne bruges i en kirkelig sammenhæng. Uanset hvilken bevæggrund man har, er de frivilliges indsats vigtig for kirken og menigheden.

Vi har alle glæde af disse fællesskabers aktiviteter under gudstjenester og arrangementer i kirken eller kirkecentret. Ofte arbejder de frivillige bag »scenen«, og man skal have et særligt kendskab for at bemærke det store arbejde, der bliver gjort af frivillige.

Et fælles træk ved de frivillige er en høj grad af beskedenhed omkring deres egen indsats og omtale af deres vigtige indsats for kirken og menigheden.

I de kommende numre af kirkebladet vil vi derfor beskrive forskellige grupper af frivillige i Hvidbjerg, Jegindø og Lyngs sogne og hvilke opgaver, de løser i sognet. Formålet med artiklerne er ikke at fremhæve nogen fremfor andre, men at prøve at tegne et samlet billede af de mange forskellige fællesskaber, der findes.

WILLY EGMOSE VED TANGENTERNE

Når efterårets sæson med fællessang i kirkecenteret begynder, så bliver det med Willy Egmose ved flygelet! Willy Egmose er dansk salmekomponist, organist og jazzmusiker. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med en kirkemusikalsk embedseksamen og har virket som organist ved Skjern Kirke fra 1968 til 2014. Sideløbende har han dyrket jazzmusikken, blandt andet i Willy Egmose Trio og ungdomskoret Willys Jeep. Mange af de skønne melodier i vores salmebog og højskolesangbog står Willy bag, så kom endelig og vær med, når komponisten selv slår tonerne an til fællessang.

Alle er velkomne torsdag 14. september kl. 19:30 omkring flygelet i Thyholm Kirkecenter!

4 TEMA:
Carsten Torp
Af

’MASKINRUM’

INDBLIK OG UDBLIK

I skrivende stund, lørdag 17. juni, er det præcis ét år siden, at jeg blev ordineret som præst i Viborg Domkirke. Det var en meget festlig og glædelig dag. Siden er det gået slag i slag med mange spændende, og for mig helt nye, opgaver. Mange opgaver kommer helt af sig selv til sognepræsten – »skal­opgaver«, kan man kalde dem. Det er der noget godt og trygt i, for så har man en ramme at arbejde i. Søndagsgudstjenesten har jo nu en gang den udformning, som den har, og heldigvis for det.

Mange af sognepræstens opgaver kræver forberedelse på kontoret, og der kan således godt blive meget »kontortid«, hvor man sidder alene og arbejder med forskelligt. Og hen i efteråret syntes jeg, at det var ved at være nok med al den tid alene på kontoret; der måtte også være andre aspekter ved at være sognepræst, nemlig det at komme ud og møde mennesker. Simpelthen have tid og rum til at møde mennesker i øjenhøjde og lære pastoratet at kende gennem de mennesker, som bor her og som jeg er præst for. Ud af de tanker udsprang initiativet til ’Sognets morgenbord’, som indtil videre har fundet sted tre gange her i foråret. Invitationen til morgenbordet gælder alle i Thyholm Pastorat. Med morgenbordet har jeg gerne villet skabe et uformelt rum for samvær og samtale; et lille frirum kan man kalde det, hvor vi alle for en stund kan slippe alt det, vi skal i hverdagen, og hygge os med hinanden. Tanken er også den, at man kan invitere sin nabo, en gammel arbejdskammerat eller en veninde med til morgenbordet i Søndbjerg Præstegårds konfirmandstue. Til efteråret kommer der nye datoer for morgenbordet.

Sjælesorg er også en af præstens opgaver. Hvad dækker det egentlig over? Man kunne godt få den

tanke, at sjælesorg betyder, at man skal være i sorg eller krise for at kunne henvende sig til en præst. Det er ikke tilfældet, for man kan altid bede om en samtale eller et besøg af præsten. Sjælesorg betyder egentlig »omsorg for sjælen«, og man kan jo have mange grunde til at synes, at man har brug for omsorg for sjælen. Faktisk dækker ordet over omsorg i alle tænkelige situationer, hvor man har det svært, befinder sig i en krise eller har brug for at dele et eksistentielt dilemma. På hjemmesiden kristendom.dk står der følgende om sjælesorg:

»Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har tavshedspligt. Derfor kan man trygt tale om lige det, man har brug for. Emnet behøver heller ikke være kristent, selvom sjælesorg ofte kan ende med at blive til en samtale om mere åndelige spørgsmål. Præsten stiller ikke én til ansvar for, hvor meget man kommer i kirken. Man behøver i princippet ikke at være medlem af folkekirken for at få sjælesorg hos en præst.«

Hvad er så forskellen på en psykolog og en præst? Begge professioner tilbyder jo hjælp og støtte, når noget er svært. En præst er først og fremmest et medmenneske, som lytter og tager sin samtalepartner alvorligt. Hvor psykologen også kan have fokus på problemløsning, vil præsten koncentrere sig om trøst og medfølelse. Men der kan også sagtens tales om konkrete tiltag, som måske kan løse op i den pågældende situation. Det skal også understreges, at man kan gå til sin sognepræst, hvis man står i en skilsmisse, som måske byder på udfordringer. Ved sjælesorg er det menneskelige aspekt i højsædet. Med disse forhåbentlig oplysende ord vil min kollega og jeg gerne signalere, at vores døre er åbne, hvis nogen ønsker en sjælesorgssamtale. God sensommer til alle i Thyholm Pastorat.

5 FRA PRÆSTENS
Af sognepræst Anne Marie Hansen

REJSEDAGBOG 5

10 dage i Israel og Jordan september 2022

Onsdag 21. september.

Ved Genesaret/Galilæa Sø ligger Tabgha, hvor bespisningsunderet fandt sted (fem brød og to fisk) og Mensa Christi­kapellet, hvor vi skulle ind. Uden på kapellets vægge af sorte basaltkvadre hang stadig et stort banner til minde om 800­året for besøget af Frans af Assisi i 1219.

»Mensa Christi« betyder Herrens Bord. Inde i det lille kapel var der en lav, flad klippe i koret. Her havde den genopstandne Jesus engang lavet morgenmad til disciplene, endda stegt fisk over trækul, og genudnævnt Simon Peter som den øverste leder: »Vogt mine får!«

På engelsk hedder kapellet ’Church of the Primacy of Saint Peter’. Det svarer vel til »Peter bliver pave«.

Så kørte vi til byen Magdala. Maria Magdalena betyder Maria fra Magdala. Her var der store felter med spændende, arkæologiske udgravninger, og Bente, vores guide, var rimeligt sikker på, at Jesus havde gået på de gader, der var gravet frem efter at have været dækket i århundreder.

Der var spor efter en synagoge (vendt mod Jerusalem), en masse sokler til huse og et havneanlæg. Et tårns massive fundament kan forklare byens navn; ordet »magdala« betyder tårn på aramæisk.

Byen havde haft en stor havn med fiskeri og fiskeindustri, herunder saltning af fisk til eksport. Og der havde været et stort søslag ud for byen mellem galilæere og romere. Ifølge historikeren Josephus – som ledede de jødiske styrker i Galilæa – blev Genesaret Sø rødt af blod og »fuldt af døde kroppe«. Romerne vandt. Igen.

I Magdala ligger kirken Duc in altum, »Sæt ud på det dybe«. Der var gudstjeneste i kirkesalen, hvor alteret elegant og enkelt var erstattet af en fiskerbåd med mast som et kors og med søen som baggrund.

Kirkens store atrium var båret af otte søjler, seks navngivet efter betydningsfulde kvinder i Nye Testamente som Maria Magdalena og Maria og Martha, den syvende for de øvrige kvinder, der fulgte Jesus, og den ottende for kvinder generelt. Det er nok nærliggende at bygge en kirke for kvinderne her, når vi især kender Magdala fra Maria Magdalena.

Der var fire sidekapeller med smukke mosaikker: Maria Magdalenas Kapel, Vandringen på søen, Jairius’ datters opvækkelse og Menneskefiskeren.

Den mest moderne og betagende udsmykning fandt vi i kælderen (med gulv af sten fra den gamle markedsplads); et smukt maleri af Daniel Cariola (Chile), hvor den urene kvinde maser sig ind i skaren omkring Jesus og med en finger rører hans kappe. Lige midt i billedet. Med Harry Potter­effekt. Et magisk øjeblik.

NOTER FRA EN
6 Af Anton Lyhne

HYMNE TIL LIVET

Mandag 25. september kl. 19:30 bliver der efter nogle års pause igen holdt temakoncert i Hvidbjerg Kirke. I år vil lokale kor, solister og musikanter synge og spille over temaet liv. Klassisk og rytmisk, nyt og gammelt, vokalt og instrumentalt, børnesang, voksensang og fællessang. Kom og tag del i en hyldest til livet, når den folder sig ud på sangens og musikkens vinger.

KIRKERUNDTUR PÅ THYHOLM

PÅ CYKEL

Lørdag 26. august er der mulighed for at deltage i en kirkerundtur på Thyholm på cykel. Man mødes ved trinbrættet Oddesund Nord kl. 9:30. Forventet afslutning er kl. ca. 16:30. Ad små veje køres mellem Thyholm Pastorats fem kirker. Der er smukt og fredfyldt og til stadighed nye udsigter over limfjordslandskabet. Vi besøger kirkerne og får lidt at vide om

dem. Der vil være sang blandet med korte refleksioner i de forskellige kirker. Cykelturen er i alt på ca. 45 km. Turen forløber i et adstadigt tempo, så enhver kan følge med. Medbring cykel, madpakke og drikkevarer. Yderligere oplysninger: Kontakt Lisbet Jacobsen, tlf. 20 53 80 07 eller Jan Bjerglund, tlf. 23 60 42 12. Arr.: Kirkerne i Struer Provsti. Red.

NYE KONFIRMANDER

Skal du – eller en du kender – konfirmeres i foråret 2024, er det tid for tilmelding i august gennem et link, som du finder på pastoratets hjemmeside eller det, du får på AULA efter sommerferien.

Det er vigtigt, at begge forældre udfylder skemaet, da der kræves samtykke fra begge forældre for at konfirmationen skal kunne finde sted.

Konfirmationerne næste år er, efter at store bededag er forsvundet, planlagt som følger:

Hvidbjerg Kirke: Lørdag 4. maj kl. 11:00

Lyngs Kirke: Søndag 5. maj kl. 9:30

Søndbjerg (eller Odby) Kirke: Søndag 5. maj kl. 9:30

Jegindø Kirke: Søndag 5. maj kl. 11:00

Sognepræsterne

7

KONFIRMANDER 2023

8
Konfirmander, Hvidbjerg Kirke Konfirmander, Jegindø Kirke

MANDAGSMUSIK

Velkommen til MandagsMusik mandag 28. august kl. 19:30 i Jegindø Kirke, som byder på klassisk musik og salmer for violin, cello og orgel.

Violin: Birgitte Langiuss

Cello: Finn Nikolai Østergaard

Orgel/klaver: Rikke Feraru

Violinist Birgitte Langiuss og cellist Finn Nikolai Østergaard bor begge på Jegindø. De spiller både til klassiske koncerter og til festmiddage; for det meste sammen med andre instrumenter som f. eks. orgel, klaver og fløjte.

Birgitte synger desuden i Lemvig Kammerkor, studerer på Kirkemusikskolen i Vestervig

og arbejder som kirkesangervikar på Thyholm. Udover sin store passion for musikken holder Birgitte af at arbejde i sin have på Jegindø og at ro ture på Limfjorden.

Finn Nikolai er dirigent for Lemvig Kammerkor, og ved siden af musikken bruger han en del tid på at fotografere portrætter og landskaber. Et par gange om ugen løber han øen rundt.

Ved aftenens koncert danner de to musikere trio med organist Rikke Feraru. De vil spille musik af Bach, Händel, Mozart og Glière –samt salmer.

MandagsMusik fortsætter efteråret ud med følgende seancer:

Mandag 25. september kl. 19:30 i Hvidbjerg Kirke: Temakoncert om liv.

Mandag 30. oktober kl. 19:30 i Thyholm

Kirkecenter: Iversen Band fra Agger.

Mandag 27. november kl. 19:30 i Lyngs

Kirke: Adventskoncert med Thyholm Friskoles Voksenkor.

Arr.: Menighedsrådenes Fællesudvalg. Red.

9
Birgitte Langiuss og Finn Nikolai Østergaard

MENIGHEDSPLEJEN

Menighedsplejen er en lokal frivillig organisation, som er forankret i folkekirken. I øjeblikket er vi seks besøgsvenner i Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø sogne.

Vi tilbyder at komme forbi mennesker, der savner medmenneskelig kontakt og som kan bruge et fast besøg en gang imellem.

I menighedsplejen respekterer vi alle mennesker i tankegang og væremåde – så alle har mulighed for at få besøg af en besøgsven eller være besøgsven.

I menighedsplejen henvender vi os til alle, der er i en livssituation, hvor der er behov for et besøg – for eksempel i form af samvær over en kop kaffe, en »sludder«, en gåtur eller andet.

Lige nu kunne vi godt bruge flere besøgsvenner. Der kræves ingen særlige kvalifikationer, bare lysten til at bruge en times tid sammen med et medmenneske på et tidspunkt, I afta­

ler sammen. Sidder du derude og trænger til en besøgsven – eller kender du en, du tænker, kunne have brug for en besøgsven – så tøv ikke med at kontakte koordinator Britt Selvaag Petersen på tlf. 20 11 70 95 eller på e­mail britt.selvaag@gmail.com

CAFÉEFTERMIDDAGE I EFTERÅRET

Hermed programmet for vores caféeftermiddage i efterårssæsonen 2023. Velkommen til indholdsrige foredrag, kaffebord og fællessang i Thyholm Kirkecenter. Der indledes hver gang kl. 14:30. Pris: Kr. 20,­

Onsdag 13. september

Karin Houmann, Holstebro Krisecenter

Onsdag 27. september

Høstfest­eftermiddag v/ Lars Sandfeld. Musik, sang og fortælling.

Onsdag 11. oktober

Peter Legarth – om sin opvækst på Jegindø, hvor hans far var præst, og hvad det har betydet for hans liv og færden.

Onsdag 25. oktober

Orla Hansen. Om sine oplevelser ved at gå

Caminoen i Spanien i påsken 2023.

Onsdag 8. november

Helene Michaelsen, tidligere thyholmerpige, nu sognepræst ved Sevel, Herrup og Trandum kirker.

Onsdag 22. november

Tina Bill og Claus Lund. Om at have købt et rimeligt forfaldent badehotel, renoveret det fra A­Z for nu at drive det med glæde og succes.

På caféudvalgets vegne

Anne Mette Vestergaard

10
Britt Selvaag Petersen

MØLLEGUDSTJENESTE PÅ EN LØRDAG

Lørdag 26. august kl. 10:30 er der Møllegudstjeneste ved Lyngs Mølle, Møllegade 9 i Lyngs, i forbindelse med, at der samme dag er sommerfest i møllen.

Gudstjenesten er lagt på en lørdag i år, fordi vores pastoratudflugt til Fur lægger beslag på søndagen, hvilket man kan orientere sig om andetsteds i dette blad.

Gudstjenesten bliver uden nadver. Alle er hjertelig velkomne! Liv Marit Tjelle Holm

11

HØSTGUDSTJENESTER FOR STORE OG SMÅ

Søndag 17. september kl. 10:30 er der pyntet og gjort klar til høstgudstjenester både i Hvidbjerg og i Søndbjerg. I Hvidbjerg Kirke vil vi igen invitere hele familien til en særlig familievenlig gudstjeneste, mens man i Søndbjerg Kirke indbyder menigheden til den mere traditionelle gudstjeneste med frokost bagefter i konfirmandstuen. Liv Marit Tjelle Holm

PERSONALENYT

Rasmus Tofthøj er ansat som gartner med kirketjeneste i Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø pr. 1. juni 2023. Rasmus er 27 år og nyudlært gartner. Han bor på Skivekanten, men har planer om ved lejlighed at flytte til Hurup. Her er han fotograferet på kirkegården i Hvidbjerg på sin første arbejdsdag. Tag godt imod Rasmus.

Pr. 1. juni 2023 er Charlotte K. Pedersen ansat i Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø som gartneriarbejder med kirketjeneste. Charlotte er her fotograferet på Hvidbjerg kirkegård på sin første arbejdsdag. Charlotte er 37 år og bor i Struer. Hun har tidligere arbejdet blandt andet i butik og på fabrik. Vær med til at tage godt imod Charlotte.

Kontaktperson for Hvidbjerg/ Lyngs/Jegindø Menighedsråd

12

KIRKE FOR BØRN & UNGE

Brænder du for, at kirken også skal være et godt sted for børn og unge, inviteres du til at være med, når vi planlægger det kommende skoleårs begivenheder, arrangementer og gudstjenester, hvor målgruppen især er børnene og de unge.

Ved mødet onsdag 27. september kl. 19:00

koncentrerer vi os om at planlægge årets

BUSK­gudstjeneste (Børn­Unge­Sogn­Kirke). Det sker sammen med nogle fra menighedsrådet, FDF, KFUM & KFUK, ansvarlig præst og organist – og gerne dig, der måtte have lyst til at være med til at klare en praktisk opgave eller bare »tænke med«.

Vel mødt! Liv Marit Tjelle Holm

FRA VUGGE

TIL GRAV

HVIDBJERG KIRKE

Dåb

18.05 William Rohde Salomonsen

Vielse

13.05 Nikki Müller Skjoldborg til Phillip Braae Schjødt

Begravelse/bisættelse

04.05 Laurids Karlo Andersen

24.05 Inga Kirstine Amby

07.06 Peter Kjems Hove

SØNDBJERG KIRKE

Vielse

24.06 Anna Mikalski til Jacob Obel Gadegaard

Begravelse/bisættelse

17.06 Else Ena Fomsgaard

ODBY KIRKE

Begravelse/bisættelse

23.05 Bjarne Christian Lindgaard Jensen

15.06 Per Adamsen

JEGINDØ KIRKE

Dåb

03.06 Ricco Kim Pinderup Rugaard

Vielse

20.05 Rakel Riis Villesen til Jonathan Muff

10.06 Cathrine Sloth Andersen til Rune Bagger Lauritsen

Begravelse/bisættelse

02.05 Niels Grud Bjerregaard

13

Det stedlige kirkeblad er udkommet i over syv årtier og har gennem årene skiftet form og indhold flere gange. Som en kuriositet bringes hér uddrag fra kirkebladets tidligere årgange.

FOR 15 ÅR SIDEN

I kirkebladet skrev Merete Clausen, Uglev, i juli/august­udgaven 2008 under overskriften

’Søndagsskole – hvad er det?’: Min datter på fire år kender godt de forskellige ugedage, alligevel så får dagen først betydning, nårhunkankobleenaktivitetpå.Foreksempel erderkorogfodboldomtirsdagen,ogommandagenhentermormorhendeibørnehaven.Men denbedstedagernualligevelfredag,»forveddu hvad,mor?Nårdeterfredag,såskalviibørneklub,ogsåskalvisyngeoglegesammenmedalle de andre, og ved du hvad mere? Så får vi også slik, som vi nogen gange kan spise til Disney Sjov.«

FOR 40 ÅR SIDEN

Martin Gade skrev i september 1983 et lille essay om det, han kaldte »høstens sang«. Hér et uddrag:

Markenssolmodnekornringlerlivetsmelodifor dem, der vil høre den. Det er samme sang fra skabelsens morgenstund, selvom høstens metoder har udsat den for flere og flere klangfulde instrumenter.

Førstdenblidelydafstrå,derplukkedes,ogaks, der blev trillet mellem hænderne. Siden har én hittetpåatbrugedenskarpeflintestensomredskabogatkunneskærehåndfuldefterhåndfuld iøvedetag.Sidenvardetsmeden,hvishåndjernet må lyde, der fandt råd efter råd for at lette høstensslid.Førstsattehandetskarpefladejern påentræstang.»Æhylli«kaldtevidenher.Iskolensbøgerheddetenle.[…]

Mentiderneskiftede–ogsåherpåThyholm.En dag kunne en daglejer forlange en hel krone i

KIRKEBLAD I DATID

Dereringentvivlom,atfredagerenstordagfor hende,fordidetergodtatgåibørneklub. Nustårdergodtnoksøndagsskoleioverskriften, ogdetkanværenogetmisvisende,nårdetegentlig er fredag, vi mødes, men konceptet er det samme.Vi mødes fra kl. 16:00­17:00.Visynger ogbedersammenoghørerhistorierfraBibelen, nogle gange tænder vi lys og læser højt, andre gange laver vi skuespil eller bruger flotte og farvestrålende figurer af filt til at illustrere dagens historie.Bagefterkanderskealtmuligt.Vitager på skattejagt, danser limbo, leger blindebuk og tegnerogmalerpålærred[…].Deteraldrigkedeligtatgåibørneklub/søndagsskole.

dagløn.Ogsåvardet,MikkelRiisogPoulKræn giktilsmedenogifælligkøbteenslåmaskine,og dadenistemtedengamlehøstsangpåennyog rap melodi, forkyndte Poul Kræn: ”Nå Mikkel, nuerviherreroversituationen.”[…]

Bibelen taler mange gange om sæd og høst og dagligt brød. Fem brød mættede mange, da Jesus bad bordbøn – og meget blev tilovers. Intet mågåtilspildeafdet,derbærerbilledetafGuds ansigt. For det er helligt. Vi selv, menneskene, lignede Han ved sæden, der lægges i jorden og dør.Ikkeforatblivetilintet,menforatspireop og vokse til nyt liv. Leve hos Gud! Det er den dybetoneihøstenssang,somvikansyngemed Aastrup:

»…atelske,thiderierlivet.

Oggivmigtilsidst et navn, Herre Krist, someridinlivsbogindskrevet!«

TEMA

MÅNEDENS SALME

Her efter sommerferien vil vi igen vælge en salme fra tillægget 100 salmer, som vi lærer bedre at kende ved at bruge den ved hovedparten af gudstjenesterne.

I august gælder det salme nr. 863: Må Herren lyse for din fod med tekst og melodi af Arne Andreasen.

September: Nr. 808: Fra vest står blæsten tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen og melodi af Erik Sommer. Liv Marit Tjelle Holm

KIRKEN KRONOLOGISK

Denne liste er blot ment som en lille huskeseddel over arrangementer i kirkens/menighedsrådenes regi (pånær søndagens gudstjenester). Nærmere information er at finde i kirkebladet, på thyholmpastorat.dk eller i særskilte facebookopslag.

Tirs 8/8 15:00 Altergangsgudstj., Solvang | Tors 10/8

19:00 Menighedsrådsmøde Sø./Od., konf.stuen ved

Søndbjerg Præstegård | Søn 13/8 10:30 Strandgudstj., Søndbjerg Strand | Ons 16/8 19:00 Menighedsrådsmøde Hv./Ly./Jeg., Thyholm Kirkecenter | Tirs 22/8

15:00 Andagt, Solvang | Lør 26/8 10:30 Møllegudstj., Lyngs Mølle | Kirkerundtur på cykel | Søn 27/8 9:45

Pastoratudflugt, bus fra hhv. Hvidbjerg-Søndbjerg |

14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Man 28/8

19:30 MandagsMusik, Jegindø Kirke | Tirs 29/8 19:00

Søndersognenes Strikkecafé, konf.stuen ved Søndbjerg

19/9 19:00 Menighedsrådsmøde Sø./Od., konf.stuen ved Søndbjerg Præstegård | 19:00 Menighedsrådsmøde Hv./Ly./Jeg., Thyholm Kirkecenter | Søn 24/9 14:30

Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Man 25/9 19:30

Temakoncert, Hvidbjerg Kirke | Tirs 26/9 15:00 Andagt, Solvang | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.stuen ved Søndbjerg Præstegård | Ons 27/9 14:30

Caféeftermiddag, Thyholm Kirkecenter | 19:00 BUSK-møde, Thyholm Kirkecenter

Præstegård | Tirs 12/9 15:00 Altergangsgudstj., Solvang | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.stuen ved Søndbjerg Præstegård | Ons 13/9 14:30 Caféeftermiddag, Thyholm Kirkecenter | Tors 14/9 19:30 Fællessang, Thyholm Kirkecenter | Søn 17/9 12:00 Høstfrokost, konf.stuen ved Søndbjerg Præstegård | Man 18/9 19:00

Musikalsk Tankerum, Søndbjerg Kirke | Tirs

15

RUNDT I PASTORATET

SØNDBJERG/ODBY

STRANDGUDSTJENESTE

Årets strandgudstjeneste finder sted søndag

13. august kl. 10:30 ved Søndbjerg Strand.

Velkommen til en anderledes gudstjeneste under åben himmel, hvor vi mærker fjordens mange udtryksformer. Der vil blive serveret en let anretning efter gudstjenesten.

Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd

HØSTGUDSTJENESTE

Vi vil i år afholde høstgudstjeneste søndag

17. september. Vi samles til gudstjeneste i Søndbjerg Kirke kl. 10:30, hvorpå der vil blive serveret høstfrokost i konfirmandstuen.

Vi glæder os til at se alle!

Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd

SØNDERSOGNENES STRIKKECAFÉ

Vi er klar til at tage hul på en ny sæson! Kom frisk og frejdig med dit håndarbejde og få en god snak, mens du nørkler. Der er altid kaffe på kanden. Vi mødes i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård – som udgangspunkt tirsdage i ulige uger.

Tirsdag 29. august kl. 19:00

Tirsdag 12. september kl. 19:00

Tirsdag 26. september kl. 19:00

Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd

MUSIKALSK TANKERUM

’Musikalsk Tankerum’ i Søndbjerg Kirke er melodier og improvisationer fra kirkens orgel nonstop i to timer i tidsrummet kl. 19:00­21:00. Enhver kan frit komme og gå undervejs. Her er plads til at finde ro i sjælen, tænde et lys, være uforpligtende til stede, nyde sin medbragte kaffe, fordybe sig i det flygtige nu – ja, tiden er din egen. Vær velkommen.

Mandag 18. september kl. 19:00-21:00

Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd

MØDER I MENIGHEDSRÅDET

Torsdag 10. august kl. 19:00

Tirsdag 19. september kl. 19:00

Møderne foregår i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård.

LEJE AF KONFIRMANDSTUEN VED SØNDBJERG PRÆSTEGÅRD

I forbindelse med kirkelige handlinger kan lokalet lejes. Prisen er 1000 kr., og man kan rette henvendelse til graver Karsten S. Nielsen, tlf. 27 33 16 76/e­mail: knudbak@dlgmail.dk

BIBELKREDSEN

Mandag 14. august kl. 19:00 hos Ellen og Per Toftdahl, Birkevej 4.

Mandag 11. september kl. 19:00

hos Betty Lauritsen og Bent Ingemann Jensen, Saturnvej 8.

16
Følg med i kirkelivet på www.thyholmpastorat.dk og www.facebook.com/thyholmpastorat

HVIDBJERG/LYNGS

SOLVANG

Handlingerne på Solvang er tilrettelagt særligt for plejehjemmets beboere, og alle pårørende og andre interesserede er velkomne.

Tirsdag 8. august kl. 15:00

Altergangsgudstjeneste.

Tirsdag 22. august kl. 15:00

Andagt.

Tirsdag 12. september kl. 15:00

Altergangsgudstjeneste.

Tirsdag 26. september kl. 15:00

Andagt.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Onsdag 16. august kl. 19:00

Tirsdag 19. september kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.

JEGINDØ

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Onsdag 16. august kl. 19:00

Tirsdag 19. september kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.

INDRE MISSION

Onsdag 9. august kl. 19:30

Kredsmøde i Jegindø Missionshus. Aftenens taler: Missionær Andrea Nygaard Christensen, Thisted. Kaffebord.

Onsdag 16. - mandag 21. august

Teltmøder i Vilsund.

Onsdag 6. september kl. 19:30

Prædikenværksted ved sognepræst Liv Marit Tjelle Holm. Kaffebord.

Mandag 18. september

Vækkelsesmøde på kredsplan i Jegindø Missionshus ved pastor Jens Iver Jensen, Notodden, Norge. Kaffebord.

Alle er meget velkomne til vore møder. Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendel-

ALLE HJEM

Mandag 18. september kl. 19:30

Bibeltime hos Ester og Villy Jensen, Kløvervænget 9.

REFLEKS

Mandag 28. august kl. 19:30

Møde hos Rie og Børge Larsen, Munkevej 7.

Mandag 11. september kl. 19:30

Møde hos Lene og Jens Kr. Bach­Mose, Hovedvejen 54.

THYHOLM FDF

Find information fra FDF på hjemmesiden www.fdf.dk/thyholm

THYHOLM KFUM OG KFUK

Se hjemmesiden www.thyholm.kfum-kfuk.dk

se til Kirsten Graversgård, tlf. 97 87 92 18. Hvor ikke andet fremgår, finder møderne sted i Jegindø Missionshus på Kongevejen 66.

JEGINDØ

FDF

Fredag 18. august kl. 17:30 Årsmøde.

Fredag 18. august kl. 18:00

Grillaften for gamle og nye medlemmer. Tilmelding til Kjeld Graversgård senest 13. august.

Mandag 4. september kl. 18:30

Friluftsaktivitet.

Lørdag 9. - søndag 10. september

Kanotur på Karup Å

Et nyt år er startet, så både gamle og nye medlemmer er velkomne!

Kontingent for året 2023/24: Kr. 500,­

Andre arrangementer aftales løbende og informeres pr. e-mail til medlemmerne – kontakt

Kjeld Graversgård, tlf. 20 28 45 11.

FÆLLES FOR SOGNENE

MANDAGSMUSIK

Den sidste mandag aften i måneden betyder, at der er koncert et sted i pastoratet.

Mandag 28. august kl. 19:30

Jegindø Kirke: Birgitte Langiuss, Finn Nikolai Østergaard, Rikke Feraru. Se omtale andetsteds i magasinet.

Mandag 25. september kl. 19:30

Hvidbjerg Kirke: Temakoncert. Se omtale andetsteds i magasinet.

MØLLEGUDSTJENESTE

Velkommen til en stemningsfuld, udendørs gudstjeneste ved Lyngs Mølle. Se omtale andetsteds i magasinet.

Lørdag 26. august kl. 10:30

FÆLLESSANG

Torsdag 14. september kl. 19:30

i Thyholm Kirkecenter med Willy Egmose ved flyglet.

Se omtale andetsteds i magasinet.

PASTORATUDFLUGT

Søndag 27. august

Se omtale andetsteds i magasinet.

SØNDAGSTRÆF

Den sidste søndag i måneden kl. 14:30

i Thyholm Kirkecenter. Føles søndagen undertiden lang? Velkommen til hyggeligt og uforpligtende samvær.

Søndag 27. august kl. 14:30

Søndag 24. september kl. 14:30

CAFÉEFTERMIDDAGE

Onsdag 13. september kl. 14:30

Onsdag 27. september kl. 14:30

i Thyholm Kirkecenter. Se hele programmet for efterårssæsonen andetsteds i magasinet.

KONTAKT

REDAKTION

Redaktør, ansvh. Christen Birkebæk

tlf. 61 63 11 15

tirsdage og onsdage

kl. 10:00-12:00

torsdage kl. 15:00-18:00

cbi@km.dk

Holger Quist Nielsen

tlf. 30 31 33 02

hqn@mail.tele.dk

Niels Poulsen

tlf. 22 76 25 80 niels.poulsen@gmail.com

Anton Lyhne

tlf. 21 35 98 71 antonlyhne@gmail.com

Carsten Torp

tlf. 24 81 01 33 carsten.torp@gmail.com

Mødestof o. a. til næste udgave sendes inden deadline til et redaktionsmedlem.

Deadline for bladet:

Mandag 28. august

Næste udgave dækker perioden

1. oktober - 26. november

Distribueres

26.-29. september.

SOGNEPRÆSTER

Liv Marit Tjelle

Holm (kbf.)

Kirkebakken 1

7790 Thyholm

tlf. 60 22 77 92 lmth@km.dk

Ugentlig fridag mandag

Træffetid i Thyholm

Kirkecenter:

Tirsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 15:00-18:00

Anne Marie Hansen

Aggerholmsvej 2, Søndbjerg

7790 Thyholm

tlf. 23 23 51 36 amhn@km.dk

Ugentlig fridag mandag

Træffetid i Thyholm

Kirkecenter:

Onsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 15:00-18:00

Thyholm Kirkecenter

Nørregade 19, Hvidbjerg

KORDEGN

Christen Birkebæk

tlf. 61 63 11 15

cbi@km.dk

Fast træffetid:

Tirsdage kl. 10:00-12:00

Onsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 15:00-18:00

FORMÆND

Hvidbjerg, Lyngs

og Jegindø sogne

Marianna Brogaard

tlf. 23 34 14 88

Fam.Brogaard@mvb.net

Søndbjerg og

Odby sogne

John Søndergaard

tlf. 97 87 97 35

johnsondergaard@ godmail.dk

GRAVERE

Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø

Annagrete Nielsen

tlf. 30 58 12 83 post@hvidbjerg kirkegaard.dk

Søndbjerg

Vakant. Der henvises til Odbys graver.

Odby

Karsten Særkjær Nielsen

tlf. 27 33 16 76 knudbak@dlgmail.dk

Fotos: Anton Lyhne, Liv Marit Tjelle Holm, Rikke Feraru, Lyngsaa Foto, Steen Torstensen.

Forsidefoto:

Fra årets pastoratgudstjeneste.

Foto: Ellen Aarlit Gade.

GUDSTJENESTER VELKOMMEN TIL

LH: Liv Marit Tjelle Holm

AM:

Eventuelle ændringer vil fremgå af kalenderen på pastoratets hjemmeside www.thyholmpastorat.dk.

vil

ID-nr.: 46879 203 DATO HVIDBJERG LYNGS SØNDBJERG ODBY JEGINDØ Videbæk Bogtrykkeri A·S
AUGUST Søndag 6. 9. s. e. trin. 10:30 AM 9:00 AM Søndag 13. 10. s. e. trin.. 10:30 AM Strandgudstj. 9:00 AM Søndag 20. 11. s. e. trin. 10:30 LH 9:00 9:00 LH Søndag 27. 12. s. e. trin. 9:00 LH Pastoratudflugt 26/8 LH Møllegudstj. i Lyngs 9:00 AM Pastoratudflugt
SEPTEMBER Søndag 3. 13. s. e. trin. 9:00 LH Kirkekaffe 10:30 LH Søndag 10. 14. s. e. trin. 10:30 AM 9:00 AM 9:00 LH 10:30 LH Søndag 17. 15. s. e. trin. 10:30 LH Høstgudstj. 10:30 AM Høstgudstj. Søndag 24. 16. s. e. trin. 10:30 AM 9:00 AM 9:00
Og ved at følge Thyholm Pastorat på Facebook
man op til hver søndag blive mindet om tid og sted.
Anne Marie Hansen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kirke & Sogn - juni-september 2023 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu