Issuu

2014

BUDSTIKKEN 2014

Camp Staby sangen af Holger Lau Jensen Her på campen der lærer jeg med øvelse og leg, ting jeg tro’de jeg ikke ku’ og det tænder noget i mig så jeg brænder på min vej. Sommerferie med gode minder i år er jeg på vej til et sted der gi’r røde kinder Camp Staby det er mig.

Bold og gymnastik friluftliv og os’ musik tiden godt den går når jeg nye venner får.

Sommerferie med gode minder i år er jeg på vej til et sted der gi’r røde kinder Camp Staby det er mig.

Sommerferie med gode minder i år er jeg på vej.

Bold og gymnastik friluftliv og os’ musik tiden godt den går når jeg nye venner får.

Fire dage der hurtigt går og gør mig mere sej, næste år igen turen går og det tænder noget i mig men jeg brænder os’ for dig.

Sommerferie med gode minder skabt af dig og mig.

Sang skaber fællesskab, og da fællesskab er et bærende element for Camp Staby, så var det vigtigt for mig, at vi til Camp Staby 2014 fik en fællessang tilegnet campen. Sangen bærer præg af en let og enkel tekst med brug af billedsprog, som selv de yngste deltagere kan være med på. Samtidig er melodien meget melodisk, særdeles sangbar og rytmisk. Tekst og melodi sammen gør, at sangen som helhed gerne skulle tiltale både de yngste og de ældste i deltagerflokken og dermed forstærke fællesskabet. Ordene fra skolens talerstol “Vil du tænde, må du brænde” er naturligvis også skrevet ind i sangen. Vi glæder os til næste år, så vi kan få skabt nye, gode minder. 3

Julehilsen Kære læser af BUDSTIKKEN

Livet på Staby Efterskole i endnu en udgave af årsskriftet – BUDSTIKKEN. 169 herlige elever gennemførte skoleåret 2013-14 og i øjeblikket er 182 friske elever i gang med deres livs ophold på efterskolen. Hverdagen er fyldt med udfordringer for de unge og for alle medarbejderne. Forskelligheden, mangfoldighed og erfaringerne er vidt forskellige, men sammen er vi en hel skole med mange års viden og mange ideer, som udnyttes for at lave ”hele mennesker”.

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening Redaktion Anders Boll Mikkelsen Layout og tryk www.arastryk.dk

Staby den 19. november 2014

Dette skoleår har budt på nytænkning mht. timer samt arbejdstid, som I kan læse mere om i årsskriftet. Vi vil gerne ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!

Mange venlige hilsner Mads, Mathias, Maria Jette Holst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen

Indhold Årsafslutningstalen 2014 �� 4 Min afskedstale - sidste dag på Staby �� 10 Hvad laver en bestyrelse? �� 14 Det digitale budskab �� 16 Artikel: Og vi kørte »down under«! �� 19 Gymnastik? �� 22 Skolereform og arbejdstid �� 26 L 409 �� 27 Budstikken 50 år siden - 1964 �� 28 Mit amerikanske år �� 32 Årets gang �� 34 Præsentation af nye medarbejdere �� 45 Skolens bestyrelser + Præsentation af nye elevbestyrelsesmedlemmer �� 50 Meddelelser �� 51 Skolens medarbejdere �� 53 Elevforeningens regnskab �� 55 Jubilarer - billeder �� 56 Elevbilledet 2013/2014 �� 58 Elevholdet 2014/2015 �� 60

Afslutningstale 2014 af forstander

Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, forældre, familie, ansatte og bestyrelsesmedlemmer Hjertelig velkommen til den sidste dag i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2013-2014. Det er en meget speciel dag – en dag, der rummer mange følelser - også modstridende følelser. Hvis I med jer selv kan mærke, at I på den ene side er triste og kede af, at noget godt er ved at slutte – og på den anden side oplever en glæde og forventning over, det der venter, kan det virke både forvirrende og frustrerende. Min tale vil tage sin begyndelse i et udsagn om efterskolelivet: Det kunne måske være dit udsagn? ”Mit efterskoleophold har været alt det, jeg havde håbet på. Det har været hårdt, uretfærdigt, fantastisk, uforudsigeligt, for fedt og aldeles perfekt!” Dette kunne være en elevevaluering ved afslutningen af skoleåret. Sådan ville samme elev formentlig aldrig have skrevet som indgangsreplik til efterskole forventningen. Det er min klare oplevelse,

at eleverne (og selvfølgelig forældrene) på forhånd stiller meget store forventninger til udbyttet af et efterskoleophold, samt at eleverne efterfølgende fortæller om, hvad der kom ud af opholdet, i høj grad var noget andet, end de havde regnet med – ja, måske overhovedet nogensinde havde tænkt på!

sig på en række punkter. F.eks. forståelsen af kvaliteten i, at mennesker er forskellige. De er blevet klogere på at håndtere nederlag og skuffelser, de nuancerer deres selvforståelse, og ikke mindst og meget væsentligt giver de udtryk for, at de er blevet betydelig gladere for tilværelsen.

Spørger man eleverne ved skoleårets start, hvad de håber, at året vil bringe, så siger de ofte at de gerne vil have mange nye og tætte venner. De glæder sig til de anderledes aktiviteter og spektakulære højdepunkter i løbet af året, som de kender fra tidligere elever eller har læst om på hjemmesiden eller facebook. De ser frem til succesoplevelser og selvbekræftelse.

Udbyttet bliver uforudsigeligt for eleverne, fordi efterskolen er meget mere end det eleverne vidste på forhånd. Der er helt særlige vilkår knyttet til det at være elev på en efterskole. Det efterskolen særligt kan, er knyttet til kostskoleformen. På mange forskellige tidspunkter er det 24-7 projektet, som udfordrer det forpligtigende fællesskab.

Når vi kommer hen mod slutningen af året er det stadig det positive sociale liv med de andre elever, der fremhæves som helt afgørende, men typisk er også, at det blev uforudsigelige eller uventede og til tider grænseoverskridende oplevelser både på det personlige plan og i fællesskaber, som for alvor fik betydning. Det er ikke unormalt at eleverne fortæller om, at deres fokus har flyttet 4

Praktisering af det forpligtigende fællesskab kan opleves som en krænkelse af den personlige frihed, så der skal fares roligt frem i starten. Hvert nyt elevhold, skal vindes for at fællesskabet kan lykkes. Men der er ingen vej udenom fællesskabet - for at få samværet til at fungere. Det er efterskolens trumfkort. Altid forbundet med hårdt arbejde, og absolut ingen garanti for succes.

At leve tæt sammen og være sig selv og give plads til andre er møgbesværligt. Det er ikke noget, vi er født til at kunne, det er noget, vi skal lære. Opgaven med at modne eleverne har altid været et særkende for efterskolerne, tænk blot på efterskoleforeningens tidligere kampagne – ”Et efterskoleår svarer til 7 menneskeår”. Alligevel er det usikkert, hvad der skaber denne modning. Er det samværet med de andre elever og de krav til socialisering, det stiller, er det løsrivelsen fra hjemmet og forældrene? Er det mødet med nogle nye voksne, som tager de unge alvorligt på en, for dem, ny måde? Eller er det kombinationen af det hele? Det at modnes og være ”på alder med sig selv” er et givet vilkår, vi alle lever under. Men det at vi alle forsøger at holde os unge og søger det ubekymrede liv, leder tanken hen på Peter Pan. Drengen fra den lykkelige og evige legeverden – Ønskeøen. Ham, der kan flyve alene ved at tænke positive tanker, og som Wendie forelsker sig i, netop fordi han er det evige legebarn, for hvem der kun gælder legens regler. Da hun

erklærer ham sin kærlighed, er han for en stund lykkelig og soler sig i hendes grænseløse betagelse af ham. Men da det går op for ham, at det at have en kæreste betyder farvel til barndommen, sorgløsheden og egoismen - og goddag til voksenlivet, trækker han sig væk fra Wendie og nægter at blive voksen. Han forbliver i barnets verden. Historien har givet navn til en rammende beskrivelse af voksne, som ikke rigtigt tager voksenlivets ansvar på sig, træder ud af barndommens egocentrerede verden og indgår i de forpligtende fællesskaber, relationer og sammenhænge der hører voksenlivet til på en voksen måde. Det kaldes Peter Pan-syndromet. I min velkomsttale til jer nævnte jeg bl.a. værdigrundlaget for Staby Efterskole. Vi har gennem hele året forsøgt at leve op til VÆRDIGRUNDLAGET PÅ Staby Efterskole som bl.a siger: Vi skal have god kontakt til eleverne. Vi skal være tæt på dem - færdes iblandt dem. For derigennem kan vi få bedre føling med det, som rør sig - bedre kunne støtte og vejlede, hvor det er nødvendigt - bed5

re og hurtigt kunne gribe ind, hvis det er nødvendigt - bedre kunne glæde sig sammen med eleven, hvor det er muligt. Vi skal stille krav til os selv og til eleverne. Hvis vi ikke stiller krav og holder fast på målsætninger, er det det samme som at være ligeglad. Hvis ingen har forventninger, hvis ingen stiller krav, ender det hele i ligegyldighed. Alt bliver halvgjort. Derfor skal eleverne vide - både før opholdet og under opholdet - at vi stiller krav til dem om at gøre sig umage. Det med at gøre sig umage har jeg nævnt ved flere lejligheder - I min velkomsttale fortalte jeg om hvor vigtigt det var for mig, at I havde lysten til at gøre jer umage. Hver gang at gøre det bedste I kunne – så er der ingen som kan forlange mere. Det har I virkelig vist – I gør jer virkelig umage med alle opgaver. I lytter til opgaven/udfordringen – og løser den på allerbedste vis uanset om det er rengøring, gymnastik, løbeture, konkurrencer, lektier, aktiviteter og meget mere. Undervejs i skoleåret har jeg rost jer og nævnt at I var det bedste efterskolehold

• Være ansvarlige – overfor hinanden, skolen, kammerater • Arbejde for fællesskabet – skabe gode venskaber • Føle dig hjemme – kom ud af værelset! • Tænke sig om! • Gribe udfordringer, vis vilje og udvikling • Være dig selv – vær ærlig og åben • Gode nye oplevelser – skitur, opvisninger • Acceptere og respektere hinanden og hinandens ting! • Have en positiv indstilling! • Have klare forventninger og sætte dig nye mål! • Gå forrest – tag initiativ og vær engageret! Det er lige præcis jeres måde at være på og ikke mindst at klare disse punkter på, som gør jer til et helt unikt hold. Vi kan sætte flueben ved alle punkter hos næsten hver eneste af jer. vi har haft i rigtig mange år. Dette kan hurtigt lyde som en kliché – kan virke tomt – ”og det siger han garanteret hvert år”. Men sådan er virkeligheden faktisk ikke! I har været unikke! Havde vi bare én opskrift til hvordan det lykkes, var det jo ikke noget problem. MEN hvad skal der til, for at skabe en fantastisk oplevelse, er jo mange forskellige ingredienser. Hvordan vil det udvikle sig? Hvad er det for ting som virkelig har betydet noget og gjort en forskel for at tingene kunne blive så fantastiske i dette skoleår? Den helt store betydning for at tingene

lykkes på Staby Efterskole er at vi har turdet møde jer der hvor I er – vi tør stille krav, tør holde fast og stiller gerne større forventninger op overfor jer. Vi har taget ansvar (og ikke leget Peter Pan) – og forsøgt at være de ansvarlige voksne – men også forsøgt at give jer en masse ansvar i dagligdagen – og der har altid været nogen til at gribe det! Så er der JER! I ville efterskolelivet, dets udfordringer, muligheder, – og I har villet hinanden og os! Nogle af de ting som I selv nævnte i starten, som vigtige faktorer for at et godt efterskoleophold var bl.a.: 6

Skulle man skrive en udtalelse til jer som elevhold kunne den f.eks lyde således: Udtalelse vedr. elevholdet 2013-14 De 169 friske, farverige og forskellige elever har været elever på Staby Efterskole i 8.-10. klasse i skoleåret 2013-14. Vi mødte i holdet nogle særdeles velbegavede elever, der med højeste arbejdsindsats og orden varetog sine opgaver på efterskolen. Indstillingen var altid i top – når der blev stillet opgaver til elevgruppen, gik de roligt, koncentrerede og eftertænksomme til opgaven. De forstod at lytte, tænke og handle. De

behøvede ikke at råbe højt, for at blive hørt. Der var højt til loftet – og plads til alle. De brugte deres teamplayerånd og løste opgaverne til alles tilfredshed. Skulle man bruge frivillige eller aktive medlemmer til bl.a. elevrådet, var der altid en stor flok klar på nye opgaver og udfordringer. Flittige, interesserede og meget dygtige, var ord som knyttede sig til elevernes faglige dygtiggørelse. Deres rummelighed var uovertruffen, de var oprigtige og meget behagelige at være sammen med. Sjove, smilende, ambitiøse og seriøse færdedes de rundt på skolen. Med deres stille og venlige væsner samt altid gode smittende humør og ærlighed sendte elevgruppen de bedste signaler. I alt hvad de havde med at gøre, bar det præg af en absolut positiv indstilling til tingene. De var alle stolte over at være en del af Staby Efterskole - meget hjælpsomme, hyggelige og samarbejdsvillige, som havde utrolig let ved at skabe gode kontakter. Elevgruppen gjorde sig altid meget umage og arbejdede altid for fællesskabet og viste på mange områder, hvordan man løfter i fælles flok. De var rigtige efterskoleelever. Rare og pligtopfyldende unge mennesker, som man altid kunne stole på. De brændte for efterskolen og efterskolelivet – især det boglige, boldspil, gymnastik og musikken havde deres store interesse. Eleverne havde plads til alle – og der-

med det allerbedste forhold til kammerater og skolens ansatte. Jeg udtaler derfor min bedste anbefaling til jer alle og ønsker held og lykke. Skal udtalelsen krydres med informationer fra årets løb – kunne det være passende med lidt statistik omkring hvordan I har klaret dette års sundhedsprofil. Den første test lå i efteråret – og anden test er klaret her i juni måned. Testene viser f.eks at jeres fælles BMI er blevet 13 % bedre – Bibtesten afslørede at jeres udholdenhed – kondition var steget med 10 % og endelig var jeres generelle vurdering af helbredet blevet 5 % bedre. Andre ting som bør nævnes er selvfølgelig: 4-skolecuppen. 7 pokaler er sendt til indgravering – og det ud af 14 mulige. Ganske flot. Musikarrangementer – musical, koncerter og karneval – ikke mindst den flotte forårskoncert. Altid nogen som kan synge og spille – og ofte er der dukket nye talenter op. Gymnastikopvisninger – I præsterer når det gælder. I kunne virke en anelse fjerne, men så snart musikken og opvarmningen gik i gang fik i begejstring, glæde og glimt i øjnene og gav den MAX gas og var på! Hvem kan ikke genkalde kuldegysninger som tilskuere i bl.a. Holstebro og Herning?? Den fantastiske 7’er, som stod hver eneste gang!! Andre ting, som bør nævnes – idrætsdagen…. fjernede al modstand og vandt 37 første pladser…, atletik er der 7

uskrevet 57 elitediplomer og hele 10 diplomer med guldfakkel til drengene, mens pigerne fik 7 guld med emalje. Temaweekender, aftenarrangementer, London, København, Sverige – og ikke mindst skituren til Østrig. Lørdagens bryllup for Dagmar og Amadeus siger alt – sikke et arrangement og engagement! At I er lidt mystiske og underlige viser disse rekorder fra i søndags: • 30 rekorder blev slået, • 43 skumfiduser i munden 2 pers. • længste kys: 1 time 17 min • Flest gange på tværs af klodsgrav. 2 pers. 34 gange på 2 min. – • 2122 mavebøjninger i træk • 26 stående flik flak på græs i træk. drenge • Løse rubiksterning på 27,44 sek. • trommesolo 2 pers. 6 timer 31 sek. • 88 piratos sat fast i hovedet på 2 pers.

Det har været et perfekt efterskoleår intenst og travlt. Vi har haft rigtig mange gode og fantastiske oplevelser sammen. Når jeg tænker tilbage på jeres hold bliver det med et kæmpe stort smil på læben. Jeg vil komme til at tænke på ord som – vilje og glæde. I har ikke villet lade jer nøjes med, men kæmpet for at nå hele vejen – I boldspillene, gymnastikken, musikken og de boglige fag. Resultaterne og karaktererne er frugten af jeres anstrengelser. HUSK bl.a. fra velkomsttalen: Et efterskoleophold er en form for doping – dog ganske lovligt! Når du har været her et år eller måske to, så virker effekten af efterskolelivet i meget lang tid – måske endda resten af livet. De minder og erfaringer I gør jer nu, de vil have indflydelse på jeres videre liv. Måske vil historierne og oplevelserne æn8

dre sig når I om få eller mange år tænker tilbage på Staby Efterskole og tiden her. Sidst men ikke mindst finder I ud af, at I er en del af noget større – et større fællesskab. I lærer at se ud over jer selv, hvilket er med til at give jer en større forståelse af, at der er noget, der er større end jer selv. Det giver energi og mod på livet! Hver dag bliver du mere og mere modig og nysgerrig over alt det efterskolelivet indeholder. Måske ender det hele med at I alle sammen tuder, når vi tager afsked med hinanden om 10 måneder. Det er set en hel del gange før. I dag er det slut for jer sammen på Staby Efterskole. Et efterskoleopholds styrke ligger netop i, at det er komprimeret, intenst og tidsbegrænset. I skal have

lov at mindes og huske, men I skal ikke dvæle og hænge fast i en tid der er forbi. Nu skal I videre, til en ny spændende epoke. Mange starter på nye spændende ungdomsuddannelser, mens en god flok bliver og taget et ”nyt” år. For jer alle står hele verden åben – grib dagen og mulighederne! Uanset hvad, så mød det næste med et åbent sind – engager jer og gør jer umage - der er en ny god, spændende og udfordrende tid på vej. Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre, for den store tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de beslutninger vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og juste-

ret lidt her og der – Held og lykke med det videre projekt. Hvis I ellers mener det, vil jeg opfordre jer til at gå ud og skabe opmærksomhed og fortælle de gode historier – fortælle hvad efterskoleopholdet betød for jeres barn og udbrede kendskabet, så endnu flere unge kan få et år, som måske bliver det bedste i deres liv. TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og store uundværlige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har alle gjort jer UMAGE og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen. Tak for jeres store engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det gik meget stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet.

TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har et fantastisk godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskole sammen med jer! Kære elever – Vi er stolte over at kunne sende jer ud fra Staby Efterskole – Gør jer umage og tag ansvar hvorend i kommer frem! I har sat et kæmpe aftryk, givet et fantastisk indtryk og gjort en mega forskel. TAK for et fantastisk efterskoleår, hvor så mange ting lykkedes, held og lykke – og I vil altid have en plads i vore hjerter.

Min afskedstale - sidste dag på Staby af tidl. elev

Rikke Tang Meiner

Forestil jer strækningen fra Ulfborg til Hvide Sande – med en kæmpe omvej, pga. Google Maps besværlige system. Strækningen er 42 km og er fyldt med bakker. Turen på cykel beskriver vort skoleår på 42 uger. Vores op- og nedture. Vi er i dag nået hele vejen til Hvide Sande. Vi har kæmpet os op ad bakken, og vi har suset derudad. Vi startede d. 15. august 2013 med at kæmpe os op ad den første bakke. Vi startede alle på 0 og gjorde alle en indsats. Vi vidste, at det var nødvendigt, for at dette skulle lykkedes. Vi skulle lære hinanden at kende, og vi dannede os mange forskellige indtryk. Vi skulle vænne os til en ny hverdag uden de vante omgivelser. Jeg husker første dag udenad. Hvilket tøj jeg havde på, hvem jeg sad overfor, varmen i mine kinder og hvilket ufatteligt akavet smil, jeg havde smurt på. Vi fortsatte med at kæmpe os lidt op ad bakken, lidt efter lidt. Vi har mødt modstand, det syrede for vildt i lårene. Vinden var hård. Vi kæmpede. Vi ville se det, alle tidligere efterskoleelever mener, er så godt. Jeg kunne ikke se det.

Allerede første aften lå jeg i min seng som den lille pige, jeg var, og tænkte på, at dette da slet ikke var så fantastisk at være 2. årselev, som min storebror havde sagt. Jo, det havde været en god dag, men var det meningen, at alt skulle være så anderledes? Jeg blev nødt til at stoppe op og gå lidt rundt. Allerede ved denne tid opdagede jeg, hvor smukke omgivelser vi bevægede os i: Springcenteret, opholdsstuen, beachvolleybanen, og selvfølgelig mor Jettes rene grå linjer. Pludselig vender vejret, vi får vinden i ryggen og stiger op på cyklen. Jeg var ikke vant til at se frem til hverdagene, og nærmest tage afstand til weekenderne. Det hele plejede at være omvendt derhjemme. Pludselig er det kun de weekender med stramt program, som fx elevfest eller weekenderne på skolen, jeg ser frem til. Der skal ske noget, for det er man pludselig blevet så vant til. Flere kilometer har vi nået sammen op og ned ad bakker. Vi fortsætter.

Det var de første 10 km. Vi er nu nået til Tim og har mistet 8 pga. dårlig kondi. Den første ferie i opholdet nærmede sig, efterårsferien. Man fandt virkelig ud af, hvor stor en betydning det hele havde. Vi så os selv som en del af holdet. Vi savnede hinanden. Den konstante følelse med mennesker omkring sig. Ja, det var næste kedeligt at komme hjem at gå. Selvom det ikke er et emne, jeg havde tænkt, at der skulle bringes på bane, synes jeg alligevel, det skal nævnes. Elevfester. Første elevfest var d. 20. september, og jeg kan love for at folk glædede sig. Jeg husker tydeligt stemningen, da vi sad og spiste aftensmad. Tiden sneglede sig af sted. Og stemningen, da vi på gangen trak i det flotte tøj og satte håret. Da vi fik taget billede, og da vi sad i bussen. Og da vi fyrede den af på dansegulvet. Stemningen var høj. Hvor end man kiggede hen, mødte man et smil. Men også et par, der stod og delte lidt mundvand. Ugen efter var fyldt med drilske kommentarer: ”Hold da op, du var virkelig i godt humør i fredags!”, ”Du er så sød, når du er fuld” eller ”Hva’

så, bliver det til noget mellem dig og du ved nok?”. Det bragte os et skridt tættere på hinanden. Det skal lykkedes, og vi skal arbejde sammen. Vi er nået til Musicalugen, næsten halvvejs på strækningen. Vi cykler på et lige stykke, pludselig med fart på. Der er forventninger fra alle sider og kanter, og vi ved, at vi skal samarbejde godt nu. Det gik rigtig godt, og vi har bevist, at vi kunne samarbejde! Noget fantastisk ved Staby er, at her er så mange typer. Her er både de kreative, gymnasterne, boldspillerne, musikerne, de multisportie med mere, og ALLE er velkommen. Vi møder alle sider af alle personer, fordi vi er sammen døgnet rundt. Derfor finder vi også ud af, hvor forskellige vi er, og vi lærer de gode værdier i folk. Alle har en chance for at vise, hvad de kan. Vi cykler op ad bakken og giver los nedad igen. Hjemsendelser har gået os meget på, og vi har snakket meget om det, men i sidste ende har det styrket os. Vi har kæmpet for at komme videre. Det har gjort os til den endelige flok. Vi er nu nået til Hee 14,6 km. Spring weekend m.m.

Vi hygger om hinanden hele december, med julekalender, søde sager, juleklip og julesange. Dér mærkede jeg virkelig, hvor meget vi alle er der for hinanden. Vi havde det sjovt, men havde også ”nu er der kun et halvt år tilbage”-snakken oppe at vende et par gange. Da jeg tog på juleferie, var jeg bare overbevist om, hvor meget jeg af hele mit hjerte elskede Staby - menneskene, stedet, følelsen. Endelig kom vi til Ringkøbing, 22 km.

betydning for mig og dette år. Jeg nød det i fulde drag. Selvom jeg ikke personligt var den skarpeste på ski overhovedet, var både lærere og elever meget tålmodige og hjælpsomme. Vejret var så dejligt, alle var i godt humør, og det hele var så fantastisk godt. Alt dette ved jeg, at jeg ikke var ene om at synes. Når jeg så rundt omkring om aftenen, hvor folk spillede boldspil, hyggede i sofaerne, skraldgrinede, eller måske tog en lille selfie som blev sendt hjem. Da kunne jeg ikke stoppe med at smile – det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tager på ski! Nu susede vi virkelig hurtigt derudaf, ned ad en bakke, som vi lige havde ”besteget”. Så kom vi da til Søndervig 29.2 km.

Efter jul ventede en helt fortryllende ferie, hvem husker ikke skiferien? Her var der udfordringer for os alle. På værelserne blev det spist søde sager, snakket, grinet, og vi hyggede om hinanden. På skituren lærte jeg nogle nye folk at kende. Nogle jeg ikke tidligere havde snakket så meget med, de fik pludselig en 11

Cykelturen fortsætter. Vi er nu nået ud til Klitvejen. Vi lægger alle kræfter i , men egentlig glæder vi os ikke til målet er nået. Vi nyder bare cykelturen og nuet. Nyder at have vinden i ryggen, og alle de dejlige stunder, det hele bringer os. Vores opvisningssæson gik i gang, med en flot opvisning, som vi kan takke vore dejlige gymnastiktrænere for. Følelsen af at gå ind som et hold, mens et forskelligt antal mennesker rejser sig og klapper i takt til musikken. Tanken om, at vi både er nybegyndere og øvede, gør at det hele bliver federe, fordi vi

alligevel formår at få noget godt ud af det. Utallige busture har vi været på – altid med rigtig god stemning. Hver dag dette år har været bedre end dagen før, fordi vort hold og fællesskab er blevet bedre og bedre. Da jeg var hjemme i en af weekenderne, skrev jeg denne tekst. Tiden går. Tiden løber. Tiden flyver. Tiden forsvinder ud af mine hænder, hurtigere end nogensinde før. Jeg når ikke at skænke tiden en tanke, før jeg har tiden til at gøre det. Og tiden er der, når jeg ikke er på efterskolen. De dage, jeg ind imellem de mange uger, tilbringer ude på landet ved lugten af ko og gylle. Hjemme. Der har jeg tid til at gruble over alt. Alt det jeg ellers aldrig har tid til at gruble over på skolen. Og denne gang blev det tiden. Hvor blev de seneste syv måneder af? De er druknet i gymnastikopvisninger, værelseshygge, skiferie, julehygge, Musicaluge, Galla, OSO, x-Days, søde mennesker og ualmindeligt meget latter. Vi hygger om

hinanden, mens de sidste tre måneder nærmer sig. Nu vil jeg tilbage, bare for at få en ekstra dag med. Tanken om andet er uoverskuelig, for jeg nyder dette år mere end noget andet. Staby

der vi skemaet for de sidste dage – det der ellers før var så fjernt.

Vi cykler stadig med en rimelig høj gennemsnitsfart. Smilet, man modtager fra hist og her, er guld værd. Nej, ikke bare guld, det er faktisk en slags doping eller epo. Når man ind imellem i den travle, men dejlige hverdag kigger op, og møder støtte, så ved man virkelig, at man går på efterskolen som en del af holdet. Det er alle disse små ting, der tilsammen udgør den enhed. Den hverdag vi har. Fyldt med små og store glæder. Selv de store bakker, er pludselig ikke så hårde, da vi er en stor flok, der følges ad i tykt og tyndt. Eksamensperioden er hyggelig for nogen. Vi indser hvor kort tid der er, og nyder stadig tiden. Kigger op, smiler. Der bliver krydset fingre til hver en eksamen, og folk er klar med slik til trøstespisning, eller som belønning. Efterhånden ken-

Og nu står vi her. Efter 10,5 måned. Jeg har lært, ikke bare noget fagligt, men også hvem jeg er, og hvad jeg er værd. Jeg havde ikke lyst til at vande det negative. Ved at vande det, ville det gro. Vi skulle som hold vande det positive, og det har vi formået. Dette år har givet mig så mange ting, jeg vil tage med på min livslange cykeltur op og ned af bakkerne fremover. Året og holdet har givet mig nogle gode ting til rygsækken. Og gad vide, måske jeg næste gang ender i Paris frem for Hvide Sande? Aldrig har jeg haft så ondt i hjertet ved tanken om et punktum. Et punktum på dette kapitel.

Så er målet nået, Hvide Sande efter 42 km i benene.

Vil du tænde, må du brænde, som en ægte Staby flamme!

Boldspil

Hvad laver en bestyrelse? af formand

Jørgen Poulsgaard

Formelt set, så har en valgt bestyrelse på en efterskole det overordnede ansvar for skolens drift. Ansvaret kan så i større eller mindre grad uddelegeres til den daglige ledelse. Det var en del af den mere formelle og vel også lidt kedelige udgave… Virkeligheden er heldigvis noget anderledes. Den 9 mands store bestyrelse på Staby Efterskole var den første weekend i oktober tilmeldt et kursus på Frøslevlejrens Efterskole. Én måtte desværre melde fra grundet sygdom, men vi kom 8 af sted. Det var fantastisk med sådan en opbakning, som vidner om et stort engagement hos alle medlemmer. Dagsorden for kurset var bl.a. politiske og faglige input, erfaringsudveksling samt sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Det var et spændende program, hvor vi kom omkring mange emner, samt hørte efterskoleforeningens formand Troels Borrings bud på de udfordringer han så for vores skoleform. På forårets generalforsamling blev der valgt 3 nye bestyrelsesmedlemmer, så turen var også en kærkommen lejlighed til at vi alle kunne lære hinanden bedre at kende.

I løbet af skoleåret bliver der som regel afholdt 5 bestyrelsesmøder. Dagsorden er typisk orientering om aktuelle emner, økonomi, hvorledes skoleåret forløber osv. Vi skiftes også til at lave et oplæg til de øvrige medlemmer, som vi så kan diskutere ud fra. Emnerne har været mangeartede – men har alle medvirket til at give vore møder mere indhold. Et punkt som vi til stadighed drøfter sammen med skolens ledelse, er den profil skolen har. Vi er alle enige om at det går rigtig godt på Staby Efterskole. Vi har en rigtig dygtig og engageret medarbejderstab og ledelse, god økonomi og stor søgning. Vi er generelt tilpas med vores nuværende profil, men vi er også meget opmærksomme på, at skolen hele tiden skal tilrette sig de strømninger der er blandt de unge og deres forældre – vores kunder. Vi forventer ikke at der skal ske de store forandringer – men tror omvendt også at der kan ske justeringer – måske skal enkelte tilvalgsfag mere frem i lyset – en vanskelig men måske nødvendig prioritering. I øjeblikket er der nedsat en arbejdsgruppe hvor også medlemmer fra bestyrelsen deltager. Gruppen skal revurdere/ajourføre skolens værdigrundlag. Loven kræver at en efterskole hvert 2. 14

år evaluerer et selvvalgt emne. Medlemmer fra bestyrelsen skal også deltage i såvel valg af emne som selve evalueringen sammen med repræsentanter fra skolen. Et andet projekt som vi har vedtaget, skal igangsættes i starten af 2015, er en udviklingsplan for de næste 5 år. Vi vil forsøge, sammen med alle skolens medarbejdere og ledelse, at se ind i fremtiden og sammen drøfte skolens profil. Hvor tror vi udviklingen går hen? Hvad skal vi prioritere? – skal vi renovere de sidste værelsesgange, skal vi have en hal mere, skal vi etablere en kunststof fodboldbane, skal vi tage nye tilbudsfag ind, skal vi investere mere i de boglige fag, skal vi modernisere andre steder, skal vi spare og afdrage gæld, skal vi udvide medarbejderstaben osv.??? Jeg ser frem til en rigtig spændende proces – det er jo fantastisk at være en del af en succesrig skole, som har mulighed for og råd til at foretage investeringer som rækker ind i fremtiden, til glæde for alle som har deres daglige gang på skolen – og som ikke mindst er med til at befæste skolens position på efterskole landkortet.

Musik

Det digitale budskab af lærer

Holger Lau Jensen

På Staby Efterskole synes vi så godt om det vi laver, at vi også gerne vil have dig til at synes godt om det. Derfor bruger vi megen tid på at opdatere vores hjemmeside og Facebook, så du altid kan følge med i hvad der sker, tagge en ven eller genopleve gode minder. Du kunne nu tænke, om dette overhovedet er nødvendigt i profileringen og markedsføringen af en moderne efterskole. Hvorfor skal der være ansatte, som bruger arbejdstid på at sidde på Facebook? Hvorfor har flere og flere efterskoler decideret ansat en kommunikationsmedarbejder? Svaret må siges at være den moderne udvikling af markedsføringsprincipperne og den virale marketings gennembrud. Tidligere var fokus på de trykte medier, hvor der blev bestilt reklamemateriale til farverige helsidesannoncer i landets store aviser - en løsning forbundet med store økonomiske udgifter. Ved at flytte ressourcer og fokus over til den virale markedsføring, så vil man ikke kun opnå en besparelse, men hvad vigtigere er, gøre indholdet mere nærværende og relevant for skolens interessesegment, da de unge selv deler indholdet med flere i samme målgruppe.

Dette sker dog kun, hvis indholdet bliver delt - om dette sker afhænger af flere faktorer.

daglige arbejde for at tænde andre, men også når vi spreder den gode historie i det digitale univers.

Bill Gates skrev i 1996 artiklen ”Content is King” om vigtigheden af det gode indhold ved markedsføring. Hvad han ikke vidste på det tidspunkt var, at denne artikel skulle få stor betydning for netop markedsføring på de sociale medier. Uden et godt indhold mister tilstedeværelsen på de sociale medier sin berettigelse og bliver ligegyldig. Vi bruger derfor til stadighed mere og mere tid på at udtænke nye, spændende indlæg, som informerer, underholder og beriger dem, der følger os på Facebook.

Vi er stolte over, at vi i skrivende stund figurerer på 3718 profiler, da så mange følger vores side på Facebook. Det betyder, at vi når ud til rigtig mange mennesker, når vi opretter nye indlæg på siden. Da vi havde forældredag lavede vi efterfølgende et opslag med billederne fra dagen. Dette opslag fik 143 ”synes godt om”, hvilket betyder, at vi nåede ud til yderligere 16.960 personer. Tænk hvad der ville ske, hvis alle 3718 følgere trykkede ”synes godt om” til et opslag. Antager man et øjeblik, at disse i gennemsnit har lige mange sociale forbindelser, så ville dette teoretisk set give os en mulig berøringsflade på 440.960 personer. Det er flere end der på hverdage læser Politiken.

Nu nævnte jeg i det ovenstående, at indholdet er vigtigt, men som Christina Sørensen, kommunikationsansvarlig hos Google i Norden, har udtalt: ”Indhold er kongen, men brugerne er Gud”. Det er derfor vigtigt med gode ambassadører, som man kan regne med spreder det gode budskab. På Staby Efterskole er vi privilegerede med mange gode ambassadører, da tidligere som nuværende elever, forældre, bestyrelsesmedlemmer og ansatte brænder for skolens virke. Vi brænder ikke kun i det 16

Vi er meget bevidste om, at de sociale netværk er de unges domæne. Tendenserne skifter hurtigt og brugeren er som oftest foran virksomheden på hvad der rør sig. Det giver os en udfordring i at tænke på en ny måde. I den traditionelle markedsføring har man meget tænkt, hvad virksomhedens behov var. I den

moderne, virale markedsføring må man nødvendigvis tage afsæt i, hvad brugerens behov er samtidig med, at man er tro mod virksomhedens profil. En tidskrævende men nødvendig proces. En opgave som kræver, at man har et indgående kendskab til skolens profil, er på stedet når tingene sker og kan agere bindeled mellem tanker fra bestyrelse, ledelse, ansatte og elever. Der er rigtig mange opslag på Facebook hver eneste dag. For ikke at drukne i mængden er indholdet ikke alene vigtigt - det skal også være af god kvalitet og ordentligt produceret. Vi har derfor investeret i et godt spejlreflekskamera

til vores billeder, så vi kan levere disse i højere kvalitet. Ved at opdatere vores produktionsudstyr vil det ikke kun gavne markedsføringen, det vil sikre flere muligheder i medieundervisningen, højne optagelsen af gymnastikopvisninger, koncerter og andet og skabe muligheder for de elever, som ønsker en fremtid indenfor medieverdenen. Skulle man for et øjeblik drømme men samtidig tænke konstruktivt, så var det for en medieuddannet ønsketænkning at udvide Staby Efterskole med et mediecenter, som kunne komme ikke alene skolen til gavn men også nærområdet. Et center, hvor der også kunne afholdes videokonference, optages læringsfilm, produceres 17

spots og leveres materiale til andre skolers gymnastikopvisninger. Der har i dette indlæg til Budstikken været mange tanker som beror på en moderne, digital tendens. Det er umuligt at spå om levealderen på denne tendens, men velsagtens heller ikke nødvendigt. Vi er en skole som bygger på et ungt segment, en skole som følger med tiden, en skole som vil give oplevelser for livet. Det er derfor vigtigt, at vi benytter os af de moderne tendenser og er med forrest i udviklingen. En opgave som kræver alles hjælp - har du trykket ”synes godt om” i dag?

Musical

- Verdensmestre

Og vi kørte ”down under” ! af tidl. forstanderpar

Britta & Thorkild Sønderskov

Orienteringen og vores hilsen til tidligere elever og medarbejdere – til venner af skolen og altså Budstikkens læsere – bliver i år en nogenlunde kortfattet beretning om vores årlige tur i september til et eller flere lande i Europa. Afstandene er ikke så store, hvorfor vi sagtens kan opnå en udbytterig tur i løbet en uges tid. Og turen gik i år til Holland – i øvrigt mit tredje besøg i dette forunderlige og tætbefolkede land på Jyllands størrelse med en befolkning på små 17 millioner – eller næsten tre gange Danmarks befolkning. Det første besøg var på en rejse med Staby Efterskole – sommeren 1962 – hvor vi drenge fra vinterholdet 1960/61, der ønskede det, var på en tur sammen med sommerholdet af piger fra 1961. Det andet besøg var sammen med vore børn på en campingtur med telt. Da landet ikke ligger længere væk end få timers kørsel, besluttede vi, at vores tur i år skulle være et gensyn med det land, hvor ca. 27% af arealet ligger under havets overflade – derfor navnet Nederland – derfor overskriften ”down under”. Men Holland vokser stadig, både hvad angår størrelse og befolk-

ning. Det føles mærkeligt at tænke på, at området/polderen ved navn Flevoland, som måske gjorde størst indtryk på os denne gang, end ikke eksisterede, da jeg var der sammen med andre tidligere Staby-elever i 1962. Hollænderne har i flere århundreder været eksperter i at indvinde nyt land. Rundt om Ijsselmeer ligger der fire såkaldte poldere – inddiget land. Den nyeste af disse er Flevoland med officiel indvielse i 1986 som Hollands 16. provins. Her er gammel havbund blevet til frugtbar landbrugsland vel 4-7 m under havets overflade. Fantastisk! Betingelsen for dette er, at man kan 19

”håndtere” vandet. Hvis ikke der var dæmninger samt pumper, der nu som tidligere er drevet af vindmøller, ville Holland mest af alt udgøre et stort sumpområde. Og alligevel - måske netop tilstedeværelsen af vandet med f.eks. flodtransport til og fra ca. 350 millioner europæere på to af Europas største floder, Rhinen og Maas, har gennem århundreder medført stor handelsrigdom. Men da min plads her i Budstikken er begrænset, og du som læser gerne skulle nå at læse alle andre artikler, må jeg fatte mig mere i korthed. Som udpluk af vore iagttagelser fra denne tur kan nævnes: Holland er et fantastisk landbrugsland med generelt overvejende køer på flade marker så langt øjet rækker. Markerne er intensivt dyrkede og passet med omhu – end ikke ukrudt på de yderste centimeter. Det ser godt ud og gør indtryk på en gammel ”bonde” som mig. I parentes: Da jeg fornylig drøftede mine indtryk fra Holland med en af Lemvigegnens storbønder, opstod der i hans ansigtsudtryk et lidt ambivalent udtryk. På den ene side anderkendte han den samme dygtighed, omhu og synlige landbrugsoptimisme. På den anden side var han yderst betænkelig ved hollandske

bønders omgang med bl.a. sprøjtemidler og andre miljøhensyn. Vi må håbe og tro på, at også disse faktorer varetages med dygtighed og omtanke. Holland har en kultur, der på mange måder minder om vores. Landet bærer præg af en stærk infrastruktur – bl.a. med et meget udbygget vejnet af særdeles fin kvalitet. Eksempelvis er ”cykelkulturen” veludviklet. Alle steder er der cykelstier – også i landdistrikter. Og de bliver benyttet af folk i alle aldre. Det er en fornøjelse at iagttage. Og cykeltrafikken på de store diger er noget helt specielt.

m. fl. valgte vi denne gang at færdes i landområderne. Godt hjulpet af bilens GPS-anlæg fandt vi gennem mylderet af motorveje i sydvest ud til Europoort ved Hoek van Holland, hvor Maas har sit udløb. Hvor der i Tyskland er bygget solcelleanlæg i kvadratkilometervis, er der i dette hjørne af Holland bygget drivhuse i lignende omfang. Det synes som om Holland kan forsyne hele Europa med grønt og med blomster. Husk derudover at medregne forårets mange tulipanmarker.

De mange dæmninger – ikke mindst den 35 km lange Zuiderzeedæmning bygget 1927-32 – samt de mange landvindinger vidner om stærk idealisme og politisk beslutsomhed gennem århundreder.

Flevoland gjorde indtryk. Vi boede netop på et sted, Lelystad, hvor man på seks meters dybde havde skabt den første ø ude i det tidligere Zuiderzee. Nu ligger der et stort bysamfund med tusindvis af indbyggere. Tilfældigt mødte vi en lokal historiker, der ved en særudstilling og fortælling redegjorde for os om hele skabelsesprocessen for Flevoland. Desuden var vi de heldige tilskuere, da en båd i et slusesystem blev hævet 5-6 meter op fra landskabets niveau til søniveau. På den sydlige del af Flevoland mærkede man på vejen den gamle havbund. Bløde partier i dybden gjorde vejen lidt ”bølgende”. Næsten alle marker, gårde og veje ligger ”i 90 grader” – som gaderne i en amerikansk storby.

Da vi tidligere besøgte de store byer som Haag, Rotterdam, Amsterdam

Turen sluttede i det smukke Tyskland (væk fra motorvejen) med overnatning

Måske med baggrund i befolkningstætheden er begreber som døende og udkantsramte landsbysamfund med ødegårde og faldefærdige huse som i DK næsten ikke eksisterende. Der bliver renoveret, der bygges nyt ligesom omgivelserne med træer, anlæg samt kanaler vedligeholdes – til fælles glæde.

dels nær Osnabrük i Ibbenbüren og sidst i det gamle danske land midt i Schleswig. Efter 7 dage med alle sanser åbne var vi klar til at sætte bilen på ”cruise control”, tale dansk og slå ørerne tilbage. Vestjylland med Staby og Lemvig lå foran os. Derudover følger vi med glæde udviklingen i efterskoleverdenen – stadig med Staby blandt de ypperste. Vores trang og evne til virksomhed er ubeskåret – nu blot med andet indhold end tidligere. Og den daglige morgentur er stadig intakt – 35 minutters løb eller cykling i bakkerne ved Lemvig. Turen renser sjælen og får blodet cirkuleret bedre rundt i kroppen. Og morgenmaden smager efterfølgende bedre. Det samme erfarede mangen elev på Staby. Det kan absolut anbefales – hold fast i den regelmæssige motion. Det giver velvære, fysisk overskud og modvirker strees! Jeg kunne have fortalt om vores gymnastiktur til Skotland i maj, om sejlture bl.a. med børnebørn eller frivilligt arbejde. Det blev Holland! Tak for din opmærksomhed – hvis du stadig er med? Må vi ønske Budstikkens læsere en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Skitur - Zell Am See 2014

Gymnastik?

Hvad kan gymnastik gøre ved et elevhold? af gymnastiklærer

Henrik Pedersen

Staby Efterskole står for en boglig efterskole med fokus på gymnastik, musik og boldspil. Men hvad gør netop 5 timers obligatorisk gymnastik om ugen og ikke mindst en gymnastikopvisning ved et ophold på Staby Efterskole? Målet med gymnastikken på SE er at præge elevernes syn på det at holde sin krop i god form, blive fysisk stærkere, få en bedre kropsbevidsthed, udfordre sine grænser og ikke mindst at opleve ”fællesskabet” ved at alle er en del af et fælles projekt. En gymnastikopvisning! Når man starter 1. gymnastiktime med et elevhold og fremlægger det store mål for undervisningen. 1 stk. 25 min. gymnastikopvisning med forskellige ”serier”, spring, ”koncepter” og andre mærkelige ideer. Ja, så er jeg sikker på at især mange ”ikke-gymnaster” straks tænker. ”Er jeg havnet på den forkerte efterskole?”, ”Det lærer jeg ALDRIG”, ”de snakker ikke til mig” eller ” jeg er boldspiller, basta!”

Og de tanker bliver kun større i mange elevers hoveder, når man 10 min. efter skal bevæge sig til musik, og så skal det endelig gøres i TAKT. Lave mange flere armbøjninger end man kan og lave mærkelige øvelser?... Og så udføres det i BARE TÆER! Ja hvis man spørger gamle elever, så er jeg sikker på at mange har gået fra 1. gymnastiktime på Staby Efterskole, og tænkt ”Hvorfor?” eller ”Uha, det bliver et langt år”. Den daglige undervisning kommer hurtigt i gang. Den første tid bliver både for piger og drenge brugt på en masse grundtræning. Vi lægger meget vægt på at alle elever får bygget en god grundform op, bliver smidigere, stærkere, hurtigere og mere kropsbevidste. Alle elever skal blive udfordret på hvert deres niveau, så de hver gang går fra time med lidt mere selvtillid i bagagen. Sidste weekend i september nærmer sig, og det betyder bl.a. elevernes 1. optræden på gymnastikgulvet. ”Gymnastikforevisningen” til Efterskolernes Dag og for forældrene. 22

Det er en lille prøve på, hvad det der ”gymnastikopvisning” egentlig skal ende ud med engang. Forinden er der blevet indlært nogle opvarmningssekvenser, små serier både hver for sig og fælles + spring i springcenteret. Altså en gymnastikopvisning i miniformat. Her vil jeg igen påstå at især vores ”ikke-gymnaster” er ret så nervøse. Måske har man engang spillet en kamp med 100 tilskuere. Nu skal man så ind på et gulv foran over 400 mennesker og lave gymnastik! Lad os sige det sådan. Der er mange der skal på toilettet lige op til ”kick-off”. Men det er lige netop på dette tidspunkt fællesskabet viser sig for første gang. Alle elever laver (næsten) de samme øvelser, musikken tordner derudaf og stemningen i hallen stiger. Når de har afsluttet sidste fællesserie, tænker mange ”Hvad så nu?” Ja, så rejser tilskuerne sig pludselig op og KLAPPER.

Lige i det øjeblik går det op for mange hvad det der ”gymnastikopvisning” egentlig går ud på. Følelsen af at stå på et gulv sammen med sine nye venner, have udført et ”samlet projekt”, og så få anerkendelsen i form af en masse tilskuere der klapper. Det kan kun fremføre et lille skævt ”stolthedssmil” på læben. Og når alle smiler, spreder stemningen sig ude på gulvet. Dette er følelsen af fællesskab! Efter september måned er slut, skal arbejdshandskerne for alvor på. Næste gang man kan få lov til at opleve fællesskabsfølelsen er den 1. rigtige gymnastikopvisning i uge 5. Som gymnastiklærer kræver vi endnu mere. Lige på kanten til, hvad man kan tillade sig, vil nogen nok sige. Arme og fodled skal strækkes ”helt” ud, serierne skal huskes UDEN HJÆLP og pigernes håndredskab skal gribes HVER GANG.

Lige efter nytår vender man tilbage, og får straks udleveret en gymnastikdragt. Tætsiddende tøj, ingen mulighed for en ”lille hængerøv” og den strammer ind alle de ”forkerte” steder. Når de mange serier måske samtidig er blevet glemt mellem flæskesteg og alt for meget slik. Ja, så er uge 5 lige pludselig meget tæt på :-/… og fællesskabet har stadig ikke vist sig i lang tid.

Her kommer nogle tanker fra den første gymnastiktime nok frem igen. ”Hvad skal det her ende med?” Følelsen af fællesskab er glemt og nu er det bare hårdt arbejde.

Ugerne går og pludselig er det uge 5. Ugen som skal ende med elevholdets 1. gymnastikopvisning. Lige pludselig giver rigtig mange ting mening.

Efterhånden som vi nærmer os jul, skulle vi gerne være over halvvejs med indlæringen af programmet. Men mange elever går stadig på juleferie, med mange ubesvarede spørgsmål om hvad det hele skal ende ud i?

Det går op for eleverne hvorfor vi har trænet på f.eks. at lande sine spring hver gang, grunden til at håndredskaberne skal gribes hver gang, eller hvorfor det hedder venstre arm på 5 og ikke 6.

Torsdag uge 5 kl. 16.00 står alle elever klar. Håret er sat, den nye dragt dufter stadig som ny, redskaber og rekvisitter er lagt de rigtige steder og hallen er fyldt med 500 forventningsfulde forældre, søskende og familie. Nerverne sidder helt udenpå tøjet. Det vi har trænet på siden 1. gymnastiktime skal nu vises frem (Obligatorisk gymnastik har indtil nu fyldt ca. 75 timer/elev siden skolestart) Musikken starter, og ”eksamen” er i gang. Gymnastiklærerne står nu pludselig bare og smiler til eleverne, og hjælper ikke lige med at ramme den rigtige takt. Serierne kører derudaf. I nogle serier bliver der helt sikkert lavet fejl. Blikket ryger måske væk fra radiatoren over tilskuerne og får øjenkontakt med en bekendt blandt tilskuere og pludselig er de næste 5 øvelser væk!

Men 23 min. går hurtigt og musikken til sidste fællesserie starter. Ude på gulvet opstår der en befriende stemning. Nogle får måske følelsen af lettelse, fordi der snart er overstået, eller at nu kan der ikke gå mere galt. Denne stemning giver lige 10 % ekstra smil på læben. 2 min. efter har alle eleverne gjort det! De har alle været en del af en gymnastikopvisning. Og præmien er: En stående applaus fra publikum. Ingen pokaler eller medaljer, men ægte anerkendelse! Alle har ”bestået” med samme karakter. Derude på gulvet opstår fællesskabsfølelsen ENDELIG. En mærkelig stemning som ikke kan beskrives, men som skal opleves. Men en ting er sikker: Anerkendelse giver selvtillid og stolthed. Det styrker det fællesskab, hvor vi løfter i flok, alle er vigtige og ikke mindst følelsen af at være del af noget stort.

Efter skitur og vinterferie starter opvisningsræset for alvor. Vi laver normalt mellem 20 – 25 opvisninger, og ingen er ens. Programmet og musikken er selvfølgelig, men fællesskabet kommer hver gang på prøve. Nye haller, nye tilskuere, ikke så meget plads som ”derhjemme”. Alt dette styrker kun fællesskabet endnu mere. Det er nu eleverne skal kæmpe for at få anerkendelsen ude på gulvet. Det er nu eleverne lærer at hårdt arbejde giver pote. Sidste store test er selvfølgelig opvisningen i Messecenter Herning. Med over 4000 mennesker på tilskuerpladserne, er det en dag som sjældent bliver glemt. Denne specielle atmosfære giver det ekstra kick, som man ikke kan få andre steder. Her går alle ting op i en højere enhed, og efter opvisningen er det som gymnastiklærer fantastisk at se eleverne stråle

af glæde og ikke mindst stolthed over at have være en del af en GYMNASTIKOPVISNING af Staby Efterskole. At se alle elever agere som gymnaster, tænke som gymnaster, fordi de har lært at dette kræves for at få anerkendelsen og fællesskabsfølelsen helt ind under huden. Det er tegn på vi gør noget rigtigt som gymnastiklærere. SÅ hvad gør 5 timers gymnastik om ugen + en gymnastikopvisning ved et ophold på Staby Efterskole? I mine øjne giver det: • Følelsen af at være del af noget stort. • Et projekt hvor alle er vigtige. • Stoltheden over at gå på gulvet for sit ”hjem” (Staby Efterskole) • Oplevelser for livet. • Personlig udvikling. • Et stærkere fællesskab. Og vores kampråb inden hver opvisning siger det hele. ”Vil du tænde, må du brænde. Som en ægte Staby Flamme”.

Gymnastik

Skolereform og arbejdstid Hvad kom det til at betyde for Staby Efterskole? af viceforstander

Peder Toft

Tingenes tilstand i dag har en ganske lang forhistorie. En ny folkeskolereform var i sin vorden. Nu skulle der ske tilbundsgående forandringer med tingenes tilstand ude i vores allesammens folkeskole. Dårlige PISA undersøgelser skulle være en saga blot. Længere skoledage, frivillig lektiehjælp, understøttende undervisning, involvering af det omgivende samfund, 45 minutters gennemsnitlig bevægelse hver dag var nogle af de mange nye tiltag i den nye reform. Beslutningstagerne så tidligt, at det ville kræve en markant omlægning af lærernes arbejdstid, hvis en så omfattende reform skulle gennemføres. Det hele blev pakket lidt ind og forsøgt solgt som en strømlining af lærernes arbejdsforhold, så de matchede det øvrige arbejdsmarked. At det ikke var hensigten at øge lærernes arbejdsbyrde, men blot at skabe en større fleksibilitet. Men onde tunger vil påstå, at en øget tilstedeværelse af lærerne og flere timer bag katederet var en simpel nødvendighed, hvis den ambitiøse reform også skulle have en chance for at kunne realiseres uden at slå bunden ud af økonomien. Lærerne var i hvert fald ikke overbevist om de ædle hensigter og tog kampen op. Det endte i en historisk lockout,

hvor organiserede lærere blev sendt hjem. De blev forment adgang til deres arbejdsplads. Hele april måned 2013 kørte det danske skolesystem på pumperne – herunder også Staby Efterskole. Det hele endte i et forudsigeligt regeringsindgreb, og kommunernes udspil til ny arbejdstid for lærerne blev ophævet til lov. Den nye folkeskolereform har for så vidt lille indvirkning på vores dagligdag. Vi har i forvejen lange skoledage, lektiehjælp og eleverne får masser af motion, men sideløbende med at folkeskolens lærere har fået ny arbejdstid, så vi det som en kærkommen lejlighed til at give vore egne læreres arbejdstid et servicetjek. En gang imellem kan det være fornuftigt at vende procedurer og måder at gøre tingene på. Anders og jeg satte os sammen og lavede et oplæg om de ting, vi gerne så styrket på Staby Efterskole. • En styrkelse af fagteams med udveksling af pædagogiske praksisser, udvikling af undervisningsmaterialer, faglig sparring, fælles forberedelse m.m. • Resurser til inklusion. Give enkelte elever mere målrettet støtte til at klare lektier, organisering af praktiske ting, brug af IT-rygsæk og støtte omkring sociale, personlige problemer m.v. 26

• En styrkelse af de boglige fag. • En anbefaling af øget tilstedeværelsestid, men ikke noget krav om at hele arbejdstiden skal ligge på skolen. Skolen indretter faciliteter, så det vil være mere attraktivt for lærerne at arbejde med forberedelse og opgaveretning på skolen. For at nå i mål med ovenstående forestod der nu et stort arbejde. Vi har på skolen en lang tradition for nå målene sammen. Vores tjenestetidsudvalg med fire lærere og Anders og jeg satte os sammen over en lang møderække og formåede i en utrolig konstruktiv ånd at frigøre 2400 lærertimer fra vores gamle ordninger til styrkelse af de ovenstående visioner. Det hele blev i sidste ende præsenteret for og utrolig godt modtaget af lærerrådet. Også på Staby Efterskole har omlægningerne betydet, at lærerne skal løbe lidt hurtigere, men vi har fået noget godt for ”pengene”, som overordnet set vil være med til at styrke Staby Efterskole som et attraktivt sted at sende sine børn hen. Vigtigst af alt er nok, at det hele er sket uden at ødelægge det vigtigste aktiv en skole har, nemlig den enkelte lærers engagement og vilje til at gøre sit bedste.

L 409 af tillidsrepræsentant

Hvilke konsekvenser har aftalen så fået for lærerne? 1. For at tilgodese fagligheden forlængede man alle de boglige timer med 5 minutter. Lærerne fik på denne måde 1-2 lektioner mere pr. uge.

Evald Simonsen

Som det er skik og brug her i landet mødes arbejdstagere og arbejdsgivere med 2 eller 3 års mellemrum for at aftale løn og arbejdsvilkår for de næste par år. Således mødtes lærerne på de frie skoler i foråret 2013 med finansministeriet, som er aftalepart for de frie skoler. Forhandlingerne nåede knap nok at komme i gang, før arbejdsgiverne erklærede forhandlingerne for brudt sammen og dernæst lockoutede lærerne. Forligsmanden blev hidkaldt men måtte hurtigt opgive at forlige parterne. Der var ingen vilje til kompromis fra finansministerens side. Efter en måneds konflikt kom regeringen så med et indgreb (læs ”overgreb” idet der ensidigt blev grebet ind til fordel for arbejdsgiverne). Hvem ville have troet det om en socialdemokratisk ledet regering. Så overenskomstforhandlingerne endte uden arbejdstidsaftale, i stedet fik vi nogle rigide arbejdstidsregler i form af lov nr. 409. På Staby Efterskole valgte ledelsen lykkeligvis ikke ukritisk at implementere L409. I stedet valgte man dialogen og indgik i et konstruktivt samarbejde med medarbejderne om hvilke elementer, der kunne bruges til at gøre en god skole/arbejdsplads bedre.

2. Mht. forberedelsestiden tilførte man ekstra tid til de boglige fag, hvor der er en del rettearbejde (dansk-matematik-sprog), tid som så fragik andre undervisningsopgaver. Nogle lærere fik på denne måde ekstra forberedelsestid, mens andre så må nøjes med mindre. 3. Mht. teamsamarbejde/sparring er en timepulje afsat, ligesom et ekstra lokale er indrettet til forberedelse / teamsamarbejde. Alt i alt er det mit indtryk, også ud fra hvad jeg hører fra kollegerne, at det på trods af L 409 er lykkedes at lave nogle fleksible arbejdstidsaftaler, så det stadig er muligt for medarbejderne at have både et fritids- og familieliv ved siden af et godt arbejdsmiljø på Staby Efterskole. Ledelsen meldte ud, at omlægningen ikke var en spareøvelse. Man havde derimod et ønske om at styrke fagligheden og differentiere forberedelsesfaktoren, ligesom man gerne ville opfordre til mere teamsamarbejde/faglig sparring. Hvornår og hvor den enkelte forberedte sig, det blandede man sig ikke i. 27

Helt sikkert vil der da være ting, der skal justeres/tilpasses, når dette skoleår er omme, men jeg er overbevist om, at også det vil blive klaret i godt samarbejde. Budstikkens læsere ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

BUDSTIKKEN for 50 år siden 1964 - Mennesketyper

af tidl. forstander

Kresten Hagsten

Vi taler ofte om, at han eller hun er af en bedre, en dårligere, en anden type – bundsolid – gennemreel type eller helt upålidelig. Ofte træffer vi i litteraturen forskellige typer fremstillet, typer, hvis hele karakterer og livsholdning undergår ændringer, så man ligefrem taler om mennesket det ukendte. Man skal ikke blive så forfærdelig bedaget, før man oplever, at mennesker, man tidligere var sammen med til daglig, men som man nu af en eller anden grund kun sjældent ser og taler med, har forandret sig – udvortes og indvortes. Vi kender dem ikke rigtigt længere. De er ikke, hvad de før var, siger vi. De lever i og af noget andet end tidligere. Har vi for mange år siden været et sted og nu genser stedet, finder vi ofte meget så radikalt forandret, at gensynsoplevelsen smuldrer for os. Arbejdsforholdene vi tidligere kendte, og som vi ønskede at genfinde, er ændrede, typerne, vi arbejdede sammen med, er ændrede, taler anderledes, er anderledes …. Nu kan meget af dette udmærket ligge i, at vi ikke selv er nu som før. Også vi

er underkastet foranderlighedens lov – præges af vore daglige omgivelser – præger vore omgivelser – forandres langs ad – udvortes (kommer til at se ældre ud) og indvortes (kommer til at vurdere mange ting fra andre synsvinkler, modnes) … Gud har skabt menneskene, som de burde være, men de har så mange sære ting for, fandt Prædikeren for mange år siden ud af, og vi må give ham storligen ret. Gud har skabt menneskene, men de er under vandringen herneden under forandringens lov. Ydre og indre vilkår præger os, så vi synes – og er – forskellige i forskellige aldre, i forskellige situationer. Man skal altid kunne tage situationen, når den er der. I én alder, i én situation kan man bedre end i en anden. Alle ved det. Alle oplever dette. Somme typer er robuste fra skaberens hånd, andre sensible og mimoseagtige osv. Alle er her dog. Alle gudskabte. Alle skal leve det liv, der er deres. Johan Skjoldborg har en herlig type på en frisk ung mand, der har ungdommens kække spændkraft i sin gang og 28

livsmodets friske takt i hele sin holdning. Denne type har hvert elevhold været foreholdt i min tid her på stedet; thi jeg ville så gerne være med til at fremelske den type mennesker, der i deres hele livsholdning har noget af selve allivets store spændkraft og livsmodets friske takt i gangen på jorden, mens alt for mange sjosker af sted …Det ydre er altid udtryk for noget indre. Videre skriver Skjoldborg om samme type, at når man ser denne frejdige unge mand ind i øjnene, erfarer man straks, at der bag disse øjne hersker en natur, som er stærkere end den, der omgiver ham. Netop. Her er vi ved noget egentligt ved typen. Øjnene er udtryk for, hvad der bor i ham. Han besidder en natur, der er stærkere end omgivelserne … I samme grad vi får de unge sligt draget op og viklet ud, så der i dem bor mere end i omgivelserne, i samme grad vil de klare sig vel over for disse omgivelser. En sådan type vil vide at rydde sig en god plads i samfundet i god forståelse med dette samfund. Han vil trække opad, finde sig vej og bryde sig vej. Han vil ikke let forfalde til blødsødenhed. Han sætter livet ind, går livets ærinde,

frisk og frejdig, rolig og værdig, ydmyd for Gud, trofast i sind og sand i væsen. I mange nuancer træffer vi ham i hverdagen og i litteraturen. Også hans modtype træffer vi. Marie Bregendahl fremstiller i ”Henrik i Bakken” en lidet tiltalende gårdmandstype. Henrik i Bakken er fåmælt, afmålt, gnaven, satirisk i hver bemærkning til sine folk, kritisk i sin hele indstilling over for alle og alt. Han sårer sine medmennesker daglig, dræber det bedste i dem, der skulle hjælpe ham at drive gården – dræber sin egen kone ved sin uvornhed. Hun dør af mangel på ord (oprindelig var ordet, ordet, der levendegør eller dræber), dør af disharmoni og græmmelse – dør af tæring, hvis vækstmuligheder øgedes af forholdene. Nu er der jo det fine ved litteraturen, at når man har fået nok af at læse om én bestemt type, kan man finde de modsatte typer. I Jakob Knudsens bog ”Lærer Urup” fremstilles et modstykke til nys nævnte type. Her træffer vi gårdejer Bentsen. En mand af få, men hjertelige ord. Han er fuld af livsvisdom og livsforståelse, skønt ikke lærd, en mand, der står med begge ben på den jord, han så dygtigt dyrker, en mand, der med Aastrup kunne sige ”Du gav o Herre en plet af din jord, som jeg nu min egen må kalde. Her lever jeg trygt på dit mægtige ord, der taler til mig som til alle…” Bentsen er netop den type, der lever i pagt med det oprindelige, det gudskabte, ser Gud i sit virke og virker sammen med ham. Derfor står han i det bedste forhold til

sine medhjælpere. Derfor magter han store opgaver, ser store linier i livet, går i livets tjeneste. Forsvarer livet ved at give det. Bentsen er en herlig type på en god dansk landmand, synes jeg. I livet som i litteraturen træffer vi så det menneskelige, det sørgelige, at fjederen kan springe i et sådant rigt menneske, så alt det driftige, frodige, fremsynte, fremadvillende pludselige synes borte. Tilbage er kun ørkesløs slæben videre ad tilvante stier. Ingen fornyelse synes mulig. Intet fremsyn, ingen fornuftig 29

planlægning. Ingen syner befrugter sindet. Ingen begejstring lutrer sindet. Viljen er brudt. Håbet er udtørret. Lange længsler kendes ikke mere. Troen er visnet. Harmonien er brudt. Han fører intet, men føres. Han er som den rådne pind, der følger strømmen – et bytte for alle tilfældigheder. Nu kunne jeg være blevet ved en rum tid at genopfriske for gamle elever type på type fra den litteratur, vi sammen gennemgik, mens I var her.

Vi slår fast at, at typen bestemmes indefra, at vi alle har en synlig og en usynlig side ved vort jeg, og at vi immer præges af vore omgivelser, så at mennesker, der bor i øde egne får udviklet deres iboende jeg anderledes end bymennesket, som omgivet på alle sider af sig må vogte på sit indre jeg. Dog må vi alle mere eller mindre spille to roller: en ydre og en indre. Den ydre rolle er noget, man gemmer i sig, noget, man tjener sit brød ved, noget, der for mange af os ikke påkalder sig vort indre jeg. Hvis vi ikke passer på, kan det gå sådant, at vor ydre rolle i den grad erobrer os, at vor indre rolle rudimenteres, vort indre fordamper som benzin. Det indre menneske hungrer ofte i vor tid efter næring, og manglende sjælenæring medfører uro, bekymring og nervøsitet, hvilket igen har til følge, at vedkommende jager efter at gøre lykke hos omgivelserne, måske endda på en bestemt måde. Det er det, Goethe kalder menneskets hemmelige rolle, og det er denne hemmelige rolle ved vort jeg, der er vort egentlige menneske, i samme grad vort indre menneske, det oprindelige i os kan komme til fri udfoldelse i vort ydre arbejde, er vi harmoniske mennesker, føler lykke. Søren Kierkegaard kaldte dette primitiviteten i os, og det er denne primitivitet, der i dag hos det store flertal har så ringe livsvilkår. Netop det uoprindelige,

det udadvendte præger os for meget i dag. F.eks. kan en politiker, eller en offentlig person meget sjældent give sig sin primitivitet i vold i sin gerning. Sine personlige tanker må han oftest holde for sig selv. Vi husker vist alle, at forhenværende statsminister Knud Kristensen i sin tid som statens førsteminister nu og da fra folketingets og andre offentlige talerstole kunne sige: ”Privat mener a …” Denne hans private mening, hans primitivitet, som unægtelig gennem hele hans politiske karriere havde været med til at gøre ham til den store personlighed, han var, blev på den anden side ”pinden til hans ligkiste” som politiker. Sine personlige meninger må politikeren ofre på partiets alter. På samme måde gik det den tidligere så kendte amerikanske atomforsker Robert Oppenheimer, formand for atomkommissionen, da han kom for skade offentligt at udtrykke sin private mening og erklæ30

rede atombombens opfindelse for menneskehedens syndefald. Han blev afsat fra sin høje stilling og blev anklaget for uamerikansk virksomhed. Præsident Kennedy havde også en vis tilbøjelighed til at give sin primitivitet til kende i urbane vendinger og lade handling følge ord. Dette anså mange for at være for farligt. Han måtte bøde med livet for sin oprindelighed. Det vækker opmærksomhed, når sådanne store personligheder må bøde, men hver dag må mange bøde på lignende måde og forsvinder stilfærdigt, ubemærket, men smerteligt. Der er ligesom ikke plads til det oprindelige, det primitive i mennesket i vor travle hverdag. Børn er ofte fulde af spørgsmål i hjemmene, i skolen og ”på gaden”. Men alt for mange gange mø-

der barnet ingen genklang hos omgivelserne for sin primitivitet. Det negligeres, overhøres, misforståes af søskende og kammerater, skal ofte tie over for mor og far med sit inderste. I skolen hensættes barnet på klassen med sine mange iboende spørgsmål uudtalte og lader sig eksaminere i stof, som dets indre jeg, privitiviteten, er passiv overfor. Barnet er ved at skoles til at blive et samfundsindivid, er ved at oplæres til at blive et effektivt objekt i samfundsmaskineriet. Barnet lærer tidligt, at eksaminer, karakterbeviser og effektivitet er begreber, man regner med. Barnet studeres som type. Forhenværende børn, fulde af privitivitet og oprindelighed, sidder nu som lærere, inspektører, direktører, ministre og skal varetage folkets undervisning i et kompliceret samfundsmaskineri. I tidlig alder skal børnene rubriceres med hensyn til: talevanskeligheder, svagsyn, tunghørhed,

svag begavelse, læseretarderethed, stavevanskelighed, regnevanskelighed, adfærdsvanskelighed osv… Forældre ser ængstelige til. Mange af nævnte udtryk siger dem ikke noget, men de ængstes des mere på barnets vegne. Mon vor ”Lille Søren” er af den type, der har noget bud til sin tid, kan klare sig i sin klasse, i sin plads? Velmenende, alvorlige øjne hviler under tunge øjenlåg tavst på ham. Typen studeres. Hans naturlighed har vi ingen brug for. Hans primitivitet må hemmes, lektierne nemmes, hvis han skal kunne indoptages i vort lille, alle besørgende samfund. Han skal lære jaget, der for de fleste unge begynder med forlystelsesjaget – jaget efter den nyeste transistor, nyeste plader, nyeste V-bøger, jaget efter masser af pirrelig læsestof, jaget efter fester, 31

det andet køn osv… senere…. jaget efter bil, sommerhus, fjernsyn – helst i flertal … jaget efter ferie med tilhørende lange udenlandsrejser op over de højeste bjerge og hen ad de længste floder – stadig ”slæbende på sin stakkels lænkebundne isenkræmmersjæl”. Hertil ad åre lært sig et håndværk, en profession, fået sig en sød kone, fået dannet sig sammen med hende et knagende godt, dansk hjem, får fundet sig selv og få tid til – trods alt gennem altet – at bevare sig selv hel og ubesmittet, rolig, fornøjet, glad og taknemmelig, bevare det hele menneske, holde forbindelse opad åben – op gennem det alt sammen, op til Gud.

Mit amerikanske år af tidl. elev

Rasmus Lundgaard Madsen

Da jeg sluttede på Staby Efterskole i juni 2013, vidste jeg, at det ikke bare var et farvel til efterskolelivet og samværet med alle mine nye venner, men et fuldstændigt farvel til dem alle i et helt år! Jeg skulle nemlig være udvekslingsstudent i USA, mens de andre skulle fortsætte på efterskole eller videre i uddannelsessystemet. Jeg skulle til Colorado, bo ved tre forskellige værtsfamilier og gå på High School. Det var noget, jeg havde set frem til i lang tid og samtidig den største og mest betydningsfulde beslutning, jeg havde taget i hele mit liv. En beslutning som jeg havde overvejet meget, og som jeg havde tænkt længe over. Mandag morgen d. 12. august sagde jeg farvel til min familie i Kastrup lufthavn og fløj til Chicago og derefter til Denver i Colorado. Jeg blev modtaget af de to skønneste mennesker, der stod neden for trappen med et skilt, hvorpå der stod ”Velkommen Rasmus”. Det var Åsa og Lee, som kom fra min udvekslingsorganisation Rotary. Vi faldt hurtigt i snak, men med mit elendige engelsk og manglende ordforråd var det begrænset, hvor detaljerede vores

samtaler blev. De fortalte mig om hvor fantastisk et år, der lå foran mine fødder, og at det ville blive det hurtigste år i mit liv. Og de havde ret: Jeg blev indkvarteret hos min første familie og var hurtigt en fast del af deres rutiner og hyggelige stunder. Efter en uge kom jeg til udtagelse til High Schoolens fodboldhold, hvor jeg blev udtaget og endte hurtigt som anfører. Vi trænede 3 timer 5 gange i ugen, og jeg spillede bageste mand, skød alle målspark, frispark, staffespark og var med oppe på hjørnespark. Jeg endte med at få prisen som ”Most Valuable Player”, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke kunne have spillet mig på førsteholdet på Staby, så jeg er virkelig ikke særlig god. Mine fodboldvenner blev hurtigt de allerbedste. Dagene på High School fløj afsted, fordi jeg havde skræddersyet et skema uden lektier, hvor matematik og samfundsfag var mine to eneste boglige fag. Samfundsfag var vildt spændende at følge med i pga. den voldsomt højreorienterede placering, landet har. Udover det havde jeg videoproduktion, 32

guitar, klaver, vægtløftning og idræt 5 dage om ugen. Det var skønt at lære en masse mennesker at kende gennem skolelivet og at prøve nogle ting, jeg ellers aldrig ville have gjort. Min første familie tog mig med til Texas på Roadtrip, hvor vi kørte helt ned til grænsen til Mexico. Vi tog på nogle fantastiske heldagsvandringer i den smukkeste bjergrige natur i Big Bend National Park, men kørte også miles og atter miles på snorlige veje med udyrkbar ørken til begge sider. Udover det tog de mig med en weekend til rigmandsbjergbyen Aspen, hvor bla. X-Games bliver afholdt. Jeg boede i byen Breckenridge, som er centrum for Nordamerikas næststørste skiområde. Da vi kom ind i november, begyndte skisæsonen, og jeg kom på skolens Alpine Ski Team, hvor jeg stod slalom hen over vinteren. Vi trænede 3 gange om ugen, og ud over det stod jeg på ski sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Vi havde et fantastisk sneår, hvor der samlet faldt 13 meter sne, og jeg var på ski i alt 70 dage.

Min anden værtsfamilie var endnu et fantastisk kapitel af mit år. Den første aften tog vi til en NFL kamp i Denver. Der var den fedeste stemning, jeg nogensinde har oplevet med 75.000 mand på 3 tribuner og storskærme på 30x15 meter! Vi var også til en NBA kamp, som var endnu en rigtig vild oplevelse. Hen over vinteren var jeg også til kvalifikation til OL i downhill- og freestyleskiing og snowboarding, som fandt sted på løjperne lige uden for døren. I vinterferien kørte vi afsted til Moab i Utah, hvor vi efter 4 timers kørsel, var kommet til ørkenklima. Vi så de kendte klippebuer og cyklede på nogle af verdens bedste mountainbike ruter på de røde klippesten. I fødselsdagsgave fik jeg biletter til OneRepublic, som vi også var nede i Denver at se! I april gik turen til Hawaii med 27 andre udvekslingsstudenter i en uge! Vi boede på et hotel i Honolulu ned til den kendte surfer strand, Waikiki Beach. Vi surfede, var ude at snorkle og var rundt på øen for at se små kaffe- og ananasplantager og Pearl Harbor. Ellers lå vi på de hvide sandstrande under palmerne og drak frisk kokosmælk indtil solnedgangen afsluttede dagen på smukkeste vis.

Året skulle selvfølgelig afsluttes på toppen. Derfor var der blevet arrangeret en West Coast Trip for alle udvekslingsstu-

denter i Colorado og Wyoming. Busturen begyndte i Denver, hvorfra turen gik stik vest til The Grand Canyon. Det var noget af det mest overvældende, jeg nogensinde har set! Las Vegas var ligeså overvældende! Der havde vi 2 dage til at gå rundt på kasinoerne og se de vanvittige hoteller, som lyser op i hovedgaden, The Strip. Vi var også inde at se Cirque du Soleil i hotellet Bellagio. Endelig nåede vi Stillehavet i Los Angeles, hvor vi var rundt i Beverly Hills, Hollywood og badede på Santa Monica Beach. Vi havde også en dag i Disneyland og en i Universal Studios. Det var helt vildt, hvor tætte vi blev som 33

gruppe med alle disse oplevelser og en masse timer i bussen tilfælles. Der blev fortalt sjove historier om folks hjemlande, set film og spillet guitar med fællessang i timevis. Til sidst gik turen op ad kysten til San Francisco, hvor vi så den verdenskendte Golden Gate Bridge og var ude på den tidligere fængselsø Alcatraz, hvor vi fik en meget gribende rundvisning. Til sidst fløj vi hjem til Denver og sagde farvel, hvilket var det værste, jeg nogensinde har prøvet. En uge efter sagde jeg farvel til alle mine venner og værtsfamilier i Colorado og fløj hjem til Danmark. Selvom jeg glædede mig til at komme hjem til familie og venner her i Danmark, var det virkelig noget, der gjorde et enormt indtryk på mig at sige farvel til så mange bekendtskaber. Nu går jeg på Lemvig Gymnasium og går og glæder mig over de tusindvis af erfaringer og oplevelser, jeg har fået med i bagagen. Så det var ikke bare den største beslutning i mit liv, men den bedste! Ønsker du at vide mere om mit år, kan du læse min blog på rasmuslundgaard. blogspot.dk eller kontakte mig på rasmuslundgaardmadsen@hotmail.com

Årets gang Fra sommer til efterårsferien Af Sarah Jeyaratnam Kristensen og Naja Borum Lund Opstart Dagen var endelig kommet. Vi var mange spændte og nervøse unge mennesker, med tusindvis af sommerfugle i maven, som nu skulle forlade vores trygge rammer hjemmefra. Vi vidste på forhånd, det ville blive hårdt, men det ville også blive det bedste år i vores liv, og det blev det! Alle 2. års eleverne var mødt ind tidligt samme dag, så de var klar til at vise de nye elever deres værelser, når de kom. Efter en velkomsttale af Anders, måtte forældrene pænt forlade deres dreng eller pige, nogle glade, andre med mere sørgmodige ansigter. Ingen vidste, om dette år ville blive en succes eller en fiasko. Forældrene drog afsted til nær og fjern, og der gik ikke lang tid, før snakken gik blandt os elever. Vi skulle starte ud med en masse

navnelege og samarbejdsøvelser. Med så mange nye mennesker samlet på et sted, var dét at lære navne, ikke just det nemmeste. Alle havde hver især deres kendetegn, som man kunne huske hinanden på. For at lære hinanden at kende på en lidt anden måde, tog vi alle på tur til friluftcenteret i Rom v. Lemvig. Der var samarbejdsøvelser til den helt store guldmedalje. Der var broer der skulle bygges, forhindringsbaner der skulle gennemføres, højdeskrækker der skulle overvindes og meget meget mere. Introugen Efter en uge i vores nye hjem, var næste punkt på skemaet introturene. Alle klasser var på hver deres introtur. Her var det forskelligt fra klasse til klasse, hvad disse ture bød på. Vi gik begge i 10.B, og var derfor med Birthe, Henny og Evald på tur. Turen bød på rappelling, skydning og andre friluftsaktiviteter. Om aftenen stod den på pølser på grill, foliebakke mad og fællessang omkring bålet. Vi sov i telte på skydebanen, hvilket var rigtig hyggeligt. Alt i alt i en skøn tur, 34

hvor mange nye venskaber blev dannet, og hvor 10.B rigtig blev til 10.B. Det var ikke uden grund, at vi vandt prisen som årets klasse! Endnu en uge gik, og vi begyndte så småt på det normale skoleskema. Rengøringen blev en ting, vi hurtigt måtte erkende, man ikke bare kunne springe over. Det blev hurtigt klart, at det skulle bare være i orden. Man kunne ikke springe over hvor gærdet var lavest. Nu ikke mere rengøringssnak, lad os gå videre til vores første temaweekend, som stod i vandmandens tegn. Van(d)vittig weekend blev skudt i gang i Hvide Sande, med windsurfing, stand-up paddle, kajak, kano og surfing på fjorden, og på Vesterhavet. Nogle fandt det meget let, mens andre kæmpede mod bølgerne. Vejret havde vi med os det meste af tiden, men blæst var dog alligevel et faktum, selvom det ikke kunne undre nogle, da vi jo altså var ved Vesterhavet. Alle elever var godt trætte efter denne van(d)vittige weekend, men det var et godt tegn.

Efterskolernes dag Efterskolernes dag var det næste store højdepunkt. Om lørdagen havde vores kære lærere været så kreative, at få stablet en ”omvendt dag” på benene. Vi mødtes i foredragssalen om morgenen, som så viste sig at være en aftenssamling. Derefter skulle vi have stilletime, og så aftensmad. Vi skulle alle have tøjet omvendt på. Vi spiste pizza til morgenmad, og yoghurt og boller til aftensmad. Vi var på løb rundt på skolen, hvor vi blev udfordret i stafetter, quiz om lærernes navne, og andre sjove ting. Alting blev vendt på hovedet og gjort omvendt, men det var kun om lørdagen. Vi skulle være max klar til ”den store dag” søndag, hvor der ville komme hundredvis af mennesker, for at se hvilken størrelse Staby efterskole var. Alle elever havde fået hver deres opgave. Nogle var guider, andre spillede musik, nogle tredje var kreative i henholdsvis billedkunst og træsløjd, og andre sprang. Der var gang i hele skolen. Alt skulle vises frem, småt som stort, så de der kom, ikke ville gå hjem, med en følelse af ubeslutsom-

hed i maven. De skulle bare vælge Staby! Efterskolernes dag var noget, vi alle havde set frem til. Da dagen var nået til ende, havde mere end 1000 mennesker besøgt Staby efterskole, hvilket var en bedrift i sig selv. Det måtte tyde på, at vi gjorde et eller andet rigtigt. Det store kagebord var stillet frem, vores lærere var fint klædt på, og vi elever gjorde det vi var bedst til – at være efterskoleelever. Til slut viste vi en lille forsmag på det gymnastik, som vi havde lært indtil videre. Alle var velkomne. Det var her vi for alvor kunne mærke, hvor meget vi så frem til alle de store gymnastikopvisninger i marts måned. Alt i alt en meget vellykket dag. Aktiv eftermiddag Sidst men ikke mindst, inden vi havde efterårsferie, stod det på den årlige motionsdag. Her kunne man vælge at løbe halvmaraton, løbe 10 kilometer eller cykle 25 kilometer. Både forældre og søskende var inviteret til denne aktive dag, så det var ikke blot eleverne, der kunne gå på efterårsferie med god 35

samvittighed. Inden vi kunne blive sendt afsted på henholdsvis løbetur eller cykeltur, skulle vi alle lave fælles opvarmning. Selvfølgelig fik vi også taget et fællesbillede. Alle gennemførte turene. Vinderen af halvmaraton distancen blev Victor S. Christiansen, vinderne af 10 km. ruten blev Lauge Hestbjerg og Kirstine Martiny, og vinderne af den 25 km. cykeltur blev Camilla Rosenberg, Thue Ingemann og Jens Bennedsgaard. Vi var nu alle klar til en meget velfortjent efterårsferie.

Fra efterårsferien til juleferien af og

Sofie Wedderkopp Knudsen Julie Linder Hessellund

Alternativ uge og terminsprøver Med en skøn efterårsferie bag os, vendte vi nu endnu engang hovederne ”hjemad” – nogle mere solbrændte end andre. Vi kunne nu se frem til en uges

Eurovision Song Contest Der går ikke en dag på Staby, uden noget sjovt finder sted! Imens skuespillerne til vores musical gik i gang med forberedelserne, fik vi andre lov til at folde os kreativt ud og lege Eurovision Song Contest med alt, hvad det indebærer. Der blev arbejdet hårdt for at lave den bedste performance og en fantastisk udklædning og alle var med. Ægte efterskoleånd!

terminsprøver som man lige klarede sig igennem med en blød pude at sidde på og en rimelig mængde lækkerier til blodsukkeret. Inden vi kunne nå at sukke alt for meget, fik vi at vide, at prøverne blev kombineret med alternative aktiviteter; nemlig en sundhedsdag, en mediedag, naturfag og sundhedsprofil. Der blev lavet masser af film, alt fra spændende dokumentarer til ret så skræmmende gyserfilm. Ligeledes blev der kokkereret til den store guldmedalje, men kun sunde og kalorielette retter, vi skulle jo holde os i form til dagen, hvor der skulle laves bip-test, måles puls, vejes og meget mere, så vi alle sammen kunne få vores helt egen sundhedsprofil. Kris Herman koncert Vores allesammens elskede sanger Kris Herman gæstede os og gav en koncert i anledning af sin efterskole turné. Det

resulterede i en vildt hyggelig og sjov aften med masser af god musik, grin og sjove sceneperformances – også af os elever! Landstævnehittet ”Vejen hjem” fik en tåre eller to til at trille ned ad nogle enkeltes kinder… hurra for fantastiske minder! Fysikshow Fysikshow… ja, vi var ikke ligefrem begejstrede da vi fandt ud af, at vi skulle bruge en aften på det. Det viste sig dog at gå over alle forventninger! Et par unge, friske fyre fra Aarhus Universitet viste os de mest utrolige forsøg; bl.a. legede de med flydende nitrogen og balloner, lavede store eksplosioner og byggede højtalere der kunne vise lydbølgerne med flammer. Fysikundervisningen blev taget til et helt nyt niveau og den dag i dag ser vi stadig tilbage på det med stor fascination! 36

Musikweekend Der blev sunget, spillet guitar, klaver, ukulele, trommer, tamburin, keyboard, saxofon, klarinet og meget mere til årets musikweekend. Vores musikniveau dette år var særligt i top og ligeledes blev denne weekend. Vi fik alle frit slag til at kaste os ud i lige den slags musik vi havde lyst til og meget fine resultater kom ud i den anden ende. Sød musik i ørene, rent ud sagt! Udover at arbejde på vores projekter, blev der rigtig hygget, snakket og spillet lidt guitar i krogene for hyggens skyld. En fantastisk, lærerig weekend fordybet i musikkens forunderlige verden. Musicalugen start I uge 45 blev den helt store musicaluge skudt i gang, som for manges vedkommende, har været årets højdepunkt. En hård uge, hvor der blev arbejdet på højtryk af lærere og elever, men også en uge hvor man virkelig rykkede sig socialt. En intens arbejdsproces førte til en fantastisk musical, hvor der blev leveret 110%. Alt fra fantastiske sange/sangere, flotte kostumer, perfekte kulisser og tribuner, autentiske skuespillere, lækker

lys og lyd, flot PR fra multimediegruppen, fjerlette dansere, ihærdige arbejdsdrenge og piger, tålmodige og lærende lærere, gjorde at vi som elever, ikke kan andet end at være stolte af vores fælles indsats. Ej at forglemme produktionsgruppen, som bestod af en flok gæve gutter, der ved siden af musicalen fik etableret et udendørs crossfit område, som sidenhen er blevet brugt flittigt. Staby Efterskole 90 år Trods den travle og begivenhedsrige musical uge og crossfitanlæggelse, blev der dog tid til at fejre Staby Efterskoles 90 års fødselsdag. Gæster udefra, tidligere ansatte, bestyrelsesmedlemmer og alle elever var samlet i spisesalen. Dagen blev fejret på bedste manér, med taler, med dejlige fødselsdagsboller, varm kakao og ikke mindst en rigtig god flødeskumslagkage fra køkkenet! Bedre fejring findes vidst ikke. MUMS! Vælgermøde I samarbejde med Ulfborg Borgerforening var der arrangeret et vælgermøde en aften med deltagelse af 8 lokale politikere. 100 mennesker fra Ulfborg og omegn mødte op og alle fik en smag på hvad de lokale politikere havde af holdninger inden stemmeboksene åbnede den efterfølgende uge. En aktivitet, der modnede os og gav os et indblik i, hvad det vil sige at være politisk aktiv som voksen! Halloween En aften i november havde vores kære skolemor, sammen med kost og mad holdet, køkkenpigerne og elevrådet,

stablet endnu en hyggelig aften på benene. Eller vi skulle måske hellere kalde den uhyggelig; temaet var nemlig Halloween! Folk troppede op i deres bedste, mest skræmmende udklædning alt fra sorte katte og mimere til zombier, mumier og hovedløse mænd sad bænket omkring bordene. Da der blev sagt værsgo tøvede folk en smule mere med at tage fra af maden end normalt. Den bestod nemlig af højst foruroligende ting som dræbersnegle, fluesvampe, blodsuppe, Draculas udstukne øjne og hvis man var særligt (u)heldig kunne man komme til at åbne en gryde med et hoved i – et levende hoved! Spring/danse weekend Så kom weekenden for alle os gymnastikelskende elever! Og det gik ikke stille for sig. Vi sprang, svedte, dansede, grinede og svedte lidt mere. Energiniveauet var højt og ligeledes var indlæringen; os rytmetøser masser af lækre sekvenser i vidt forskellige genrer og stilarter og springerne fik landet rekordmange nye spring. En succesfuld og hård weekend blev sluttet af med en fællestræning med temaet SWAG, hvor vi puttede den cooleste attitude (og de cooleste solbriller) på og brændte den sidste energi af. Volleyweekend 35 friske elever havde meldt sig til årets volleyweekend. En super god weekend, hvor der blev givet den max gas på banen, og spillet intense kampe. Alt var meget lærerigt, og eleverne udviklede egne evner, samt hentede inspiration. Koncentrationen var høj, dog med 37

plads til den gode og hyggelige efterskole stemning. Med besøg fra tidligere elever, blev der spillet kampe og tuneringer. Super indsats og godt humør gav alt i alt, en kanon fed weekend. Stormen Bodil Vi husker alle stormen Bodil, der en kold december morgen, begyndte at rase. Under optakten til stormen, blev der fyldt en bus af frivillige elever, der ville ud og ”lege” med Bodil. Vi blev kørt til Vesterhavet, hvor vi for alvor blev blæst igennem, det var hammer koldt, men også rigtig vildt at mærke Bodils mange kræfter. Da Bodil så for alvor brød løs, måtte alle elever blive inden døre, og selv morgenturen var aflyst på grund af det voldsomme vejr. Bodil satte sine spor på Staby efterskoles tage, heldigvis mest de løse tagsten. Hun væltede ligeledes nogle træer og vores udendørs fodboldmål, var også ude på noget af en vandretur.

Julehygge aften Det aktive elevråd, har gennem årets løb, stået for en masse gennemførte og sjove arrangementer. Julehygge aften, er især svær at glemme. Her var dresscoden nissehuer, og godt humør. Vi skulle deles i små grupper, hvor vi alle skulle dyste imod hinanden i: ”Den store Julequiz”. En sjov aften, hvor man virkelig kom i julestemning med sange, lege, hygge og selvfølgelig den gode julemad. Kreativ tøseweekend Årets tøseweekend var en kæmpe succes. Alle piger på skolen, havde valgt at blive til en weekend med massevis af hygge og kreative workshops. Der blev blandt andet malet, strikket, syet tøj, slebet glas, lavet smykker, bagt, tegnet, og lavet æsker. Her var der rig mulighed for, at få lavet en lidt mere personlig julegave til sin familie. I alle kroge blev der kælet for hyggen, med julemusik, og nybagte lune brunkager. En meget vellykket weekend, hvor alle piger bare kunne slappe af og nyde hinandens selvskab. Weekenden sluttede af med

en juleshoppetur til Holstebro by, samt kæmpe pakkeleg og vaskeægte julefrokost, med alt fra lun leverpostej, til flæskesteg, sovs og kartofler, til risalamande med varm kirsebærsovs. Julemiddag Den årlige julemiddag, fandt sted en onsdag aften, hvor Staby Efterskole stod som vært til en yderst underholdende og dejlig aften. Denne aften, var klart en af årets højdepunkter. Vi var ligegodt 250 elever, personale, bestyrelse med børn, til en skøn aften, hvor køkkenet havde tilberedt 90 kg. velsmagende flæskesteg. Udover den dejlige mad, bestod aftenen af musikalske indslag fra koret, musikholdet, elevrådsdrengene samt forstander Anders. Ej at forglemme det velspillende lærerband. Aftenen blev afsluttet med et flot luciaoptog, inden vi gik i hallen til ægte julebal, hvor julemanden også kiggede forbi. En super aften, hvor alle elever havde skiftet sportstøjet ud, med skjorte og kjole. En rigtig god afslutning på den første halvdel af skoleåret.

Julerengøring Som efterskoleelev lærer man for alvor at gøre rent og ”komme det hele i bund”, som lærerne ville have sagt. Hovedrengøring, var derfor hvad der stod på programmet, før vi elever kunne holde velfortjent juleferie. Dagen blev brugt på at tømme værelserne, rydde op i skabe og skuffer, få rengjort i alle kroge og hjørner. Pudset og skurret. Vinduer og karme. bruseniche og toilet. Seng og fodlister. Loft og hylder. Efter flere timers intens arbejde, skulle vores personlige rengøringsområder, have samme tur. Efter en lang, trods hyggelig dag, var vi alle klar, til at komme hjem til vores familier og fejre jul. OG, hvor var det rart at møde op, efter jul til fuldstændig opryddet og rene værelser.

Nytår til påske af

Jeppe Østergaard og Lærke Mikkelsen

Nytårskur Lørdag den 4. januar var en af de datoer rigtig mange havde set frem til. Det var

nemlig dagen, hvor der skulle holdes galla. Nogle piger havde været kreative og var begyndt at sy deres egen kjole i håndarbejde siden tilbudsfagene var begyndt. Andre havde bestilt flere forskellige hjem fra nettet for at se, hvilken der sad flottest. I hallen var der blevet øvet lanciers længe inden, men det skulle dog genopfriskes efter en god, lang juleferie. Om formiddagen skulle alle hjælpe med at gøre klar. Nogle skulle dække borde, andre skrive sange og nogle skulle selvfølgelig også lave “Nytårskur-porten”, hvor der skulle tages billeder. Da skolen var blevet pyntet op, og sange og taler var blevet skrevet, var det tid til at gå på værelserne og gøre sig klar. Drengene skulle mødes i opholdsstuen, hvor de fik en rose og navnet på deres gallapartner. En gruppe af elever fra elevrådet havde stået for at lave parrene. Pigerne skulle så vente spændt på deres værelser, hvor drengene ville komme og hente deres partner. Efter det skulle man have taget billeder, og derefter var der spisning med forskellige sjove indslag, sange og taler. Da vi var færdige med at spise, skulle vi selvfølgelig danse lanciers. Rigtig mange forældre kiggede forbi. Herefter det gik vi alle i foredragssalen, hvor årets kjole, årets gallapar og årets gentleman blev kåret. OSO + projekt Efter nytår var det blevet tid til at 8.- og 9. klasserne skulle skrive projektopgave, hvor begge årgangenes overemne var “På kanten”. 10. klasserne skulle skrive OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave), hvor vi

skulle vælge et job, som vi syntes lød spændende, og skrive en opgave om uddannelsen. 8. og 9. klasserne skulle arbejde sammen to og to om deres opgave, hvorimod 10. klasserne skulle lave deres opgave individuelt. Til både projektopgaven og OSO, skulle man lave et eller flere produkter, som kunne relateres til det emne eller erhverv, man havde valgt at skrive om. Her kunne man vise nogle kreative sider og gøre sig ekstra umage, hvis det skriftlige ikke var ens stærkeste side produktet talte nemlig ¼ af karakteren. Om fredagen i uge 2 skulle alle årgange fremlægge deres opgave for resten af klassen, og de lærere, der havde været tilknyttet klassen i ugens løb.

bi, så stod resten af dagen på gymnastik, for snart skulle vi stå over for vore forældre og lave årets første opvisning! Og der skulle ikke gå noget galt. Det var en uge, hvor der aldrig var ro, for hvis vi var færdige med terminsprøverne, så skulle bordene stilles væk, så vi kunne lave gymnastik - og når vi så var færdige med gymnastikken - ja, så skulle bordene da selvfølgelig stilles frem igen, men ved hjælp af godt samarbejde så lykkedes det selvfølgelig alt sammen. Og så kom aftenen, vi havde ventet på i, vi ved ikke hvor lang tid - Den Første Opvisning! Det gik fantastisk efter al den træning, og hold da op, hvor blev der klappet højt den aften - nu vidste vi, at det virkelig ville gå løs med opvisningerne.

Terminsprøve + gymnastikuge I uge 5 stod programmet på terminsprøver for både 9. og 10. klasse. Selvfølgelig var det ikke noget, vi som elever så frem til, men det var (heldigvis) ikke en helt almindelig uge kun med en masse prøver - nej, vi vekslede mellem at have en prøve enten om formiddagen eller om eftermiddagen, og når dette var for-

Skitur – Zell Am See, Østrig Ugen inden vinterferien, var en af de uger de fleste havde set mest frem til. Uge 6 var nemlig ugen, hvor vi skulle på den obligatoriske skitur. Søndag den 2. februar var vi alle klar i busserne til at drage afsted mod Zell Am See i Østrig. Efter den ca. 18 timer lange tur ankom vi til hotellet. Alle havde hjemmefra fået

at vide, hvilket værelse de skulle bo på, så man hurtigt kunne få sat sine ting, skiftet til ski tøj og få spist morgenmad, inden skibusserne kom og kørte os hen til det sted, hvor vi skulle leje ski, støvler og hjelme. Hjemmefra var vi også blevet delt ind på skihold, så hvis man var nybegynder var man på hold med andre nybegyndere, og hvis man havde stået på ski en stor del af sit liv, var man på hold med andre der også havde det. På den måde fik alle noget ud af den skiundervisning, vi skulle have om formiddagen. Ugen i Østrig gik rigtig hurtigt, og alle nød dagene på pisterne og aftenerne på hotellet. Hver aften var der aftensamling, ligesom hjemme på Staby, hvor der blev delt en refleksvest med teksten “Warnung! Dummer Skiläufer” ud, til den person der havde lavet noget dumt på pisten i løbet af dagen. Der blev også givet chokolade, til en der havde hjulpet en anden eller gjort en god gerning. Da det var en skitur, kunne vi selvfølgelig heller ikke komme uden om nogle styrt - nogle værre end andre. Men alle

klarede heldigvis turen, og da vi kom hjem til Danmark igen, var alle meget trætte og udmattede efter en dejlig uge på ski. Sekskantstævne Dagen før vores vennearrangement skulle vi for første gang ud og vise vores opvisning for andre end blot vores forældre. Vi kørte i samlet trop af sted i busser mod Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor vi sammen med fem andre efterskoler, skulle fyre vores opvisninger af for hinanden. De andre efterskoler var Lomborg- , Vedersø- , Dejbjerglund- , Bøvling- og Brejninggaard Efterskole. Stemningen var helt fænomenal, og alle elever fra de forskellige efterskoler var med på, at vi alle skulle have en fantastisk oplevelse. Så selvom der måske stadig var lidt fejl hist og pist, så blev der heppet igennem hele tiden. Det var en rigtig fed efterskoleoplevelse. Vennearrangement Fredag den 28. februar var der ”venne40

aften” på Staby. Her kunne man invitere sin ven hjemmefra op på skolen til en hyggelig aften. Der var tid til at vise sin ven det værelse man boede på, give en rundvisning på skolen, og til at introducere sin kammerat for alle de nye venner, man havde fået på det halve år vi havde gået på Staby. Skolen gav aftensmad, og efterfølgende skulle vi mødes i hallen til fællesgymnastik. Aftenen sluttede af med, at vi lavede opvisningen for vores venner inden de tog hjem igen. Gymnastik, gymnastik, gymnastik Vores opvisningssæson blev for alvor skudt i gang med seksskantsstævnet på Lomborg, og så gik det ellers derudad med mange fantastiske oplevelser med gymnastikken. Den første store opvisning vi skulle til foregik d. 1. marts i Gråkjær Arena i Holstebro. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse at stå på gulvet, som et samlet hold foran så mange mennesker. Igennem hele marts stod vi overfor mange forskellige opvis-

ninger - nogle små opvisninger ude i de små lokalsamfund, hvor der knap var plads til alle på gulvet - og nogle kæmpestore, hvor man virkelig stod over for et kæmpe publikum. Af opvisninger kan blandt andet nævnes: Herning Kongrescenter, egnopvisning Lemvig, opvisning på Skyum Idrætsefterskole, opvisning i Valsgård, Gym. Galla Nykøbing Mors - i alt 21 opvisninger igennem hele sæsonen! Og gennem alle disse 21 opvisninger stod vores stolthed “7-eren” alle 21 gange! Flot, flot! Bedsteforældredag En dejlig fredag i marts fik vi besøg af alle vore kære bedsteforældre, som skulle ud og opleve efterskolelivet - og tjekke om deres små guldklumper nu også havde det godt nok på efterskolen. Det blev en dejlig dag, hvor bedsteforældrene blev rundvist af deres barnebarn - og hvor bedsteforældrene deltog i fællessang. Dagen sluttede af med, at vi skulle vise dem vores opvisning - aldrig er der blevet gispet så meget, når der blev udført spring! Men det var en dejlig dag for alle. Forældredag Lørdag den 22. marts havde vi desværre ikke kunne finde et sted at vise vores fantastiske opvisning, men det gav heldigvis mulighed for at afprøve et nyt arrangement. Nemlig en forældredag, hvor forældrene blev inviteret op på skolen. På én eftermiddag skulle de opleve, hvordan det er at gå på efterskole. De skulle selvfølgelig også prøve at have fællesgymnastik. Både elever og forældre lærte en lille sekvens, derefter

fik alle knæklys armbånd på håndleddet og lyset blev slukket. Nu skulle alle lave sekvensen i den mørke hal. Det var en kæmpe succes! Hjemmefra havde forældrene meldt sig på forskellige tilbud f.eks. spring, volley eller bagning, som de skulle ud og forsøge sig med. Aftenen sluttede med af med fælles aftensmad og musikindslag fra musikeleverne. Drengerøvsweekend Den eneste weekend på året, hvor alle drengene havde hele skolen for dem selv! Weekenden startede ud med bøf og Rambo-film til morgenmad om lørdagen, og derefter bød weekenden på diverse manddomsprøver (her kan blandt andet nævnes; alternativ ”paintball” i hallen og voksning af ben og diverse steder med gaffatape). Efter dette stod programmet på amerikansk football hos footballklubben “Holstebro Dragons”. Om aftenen var der lagt op til pokerturnering og springtårn.

10. klasserne i London - 9.klasse i København Fredag d. 11. april tog de tre 10. klasser med bus til London. Turen bød blandt andet på fodboldkamp, tur på ”Madam Tussauds” (et kæmpe voksmuseum), besøg på ”Ripley’s”, et orienteringsløb i undergrunden, shopping og sejltur langs Themsen. Der var også tid til at se musicalen “The Commitment” i én af Londons mange teatre. Det helt specielle ved årets tur var, at den løb sammen med det årlige “London Marathon” - og det gjorde det ekstra spændende at færdes på gaderne, hvor der var samlet 700.000 tusind tilskuere! Alt i alt var det en fantastisk tur til London, hvor også sprogkundskaberne blev prøvet af. Dagen efter 10 klasserne var taget afsted, rejste 9 klasserne mod København, hvor de blandt andet besøgte Christiansborg og fik en rundvisning af en politiker. Senere gik turen til Christiana, og heller ikke 9. klasserne skulle snydes for en tur i teatret, hvor de så stykket “Marie Krøyer”. Også Køben-

havns Universitet med dertilhørende undervisning blev oplevet, og selvfølgelig blev der også tid til en tur i tivoli. Efter dette tog vi hjem på en fortjent påskeferie inden vi skulle begynde på sidste del af Staby Efterskole 13/14.

Fra påsken til sommerferien af

Sara Slot og Johanne Vistedsen

LGI-løbet og skriftlige prøver Efter en velfortjent påskeferie startede vi hårdt ud igen. Godt og vel en uge efter at vi var begyndt igen, blev det årlige LGI-løb afholdt, hvor 45 seje elever og lærere havde valgt at deltage i enten 10 km eller halvmaraton. Eleverne kæmpede hårdt og fik vist sig selv at man kan hvad man vil! De ankom trætte og med smadrede ben, tilbage til skolen, men med super flotte resultater! Godt gået! Ugen efter begyndte de skriftlige prøver. De obligatorisk prøvefag dansk og matematik startede ud og ellers de fag man havde fået udtrukket. Alle kom helskindet igennem ugen. Adventureweekenden: Fredag var der helt frie tøjler. Lørdag blev weekenddeltagerne delt op i hold og den stod derefter på et lille stjerneløb hjemme på skolen. Derefter gik turen mod Ulfborg, hvor der skulle roes kano over en sø og spilles klodsmajor. Derefter videre til Ulfborg skydebane, hvor vi løb mini-biatlon, hvilket er at løbe en lille rute og derefter skyde fem

skud. Rammer man ikke, løbes der korte strafferunder. Vi fortsatte videre ud ad en grusvej i Kronheden. Et sted stod en lærer og vi skulle skyde med bue og pil. Først skulle vi træne med plasticpile og derefter ’the real deal’. Når man var færdig skulle man en tur ud på heden og løse forskellige opgaver, bl.a. skrive en sang, samle insekter og lignende. Da vi kom tilbage kunne man score ekstra point ved at spise en melorm. Det er ikke så slemt, som det lyder. Da vi var færdige med dagens opgaver kørte vi mod lejrpladsen. Lærerne vurderede at presenninger var nødvendige for at holde regnen ude. Aftenen stod på aftensmad, varm kakao og bålhygge. Søndag morgen pakkede vi sammen og kørte mod en sø, for at spise morgenmad. Mange kunne ikke finde vej, så maden blev lidt forsinket. Leif havde hængt to brede bånd henover søen som man kunne gå på, hvis man turde det. Næste aktivitet var en hyggelig omgang fodboldgolf hos Vesterhavets Fodboldgolf. Inden vi tog hjem, tog vi et smut forbi svømmehallen i Ulfborg, for at bli42

ve varmet lidt op. Da vi kom hjem bød køkkenet på varm kakao og boller. Om aftenen var der forfriskning og præmieoverrækkelse. Idrætsdagen Så kom dagen hvor Staby efterskole kunne vise sit værd! I forskellige atletiske discipliner dystede vi imod 5 andre efterskoler – til lands, til vands og ’i luften’. Der blev dystet i alt lige fra atletik og boldspil til kongespil og biatlon, bare for at nævne nogle af dem! Eleverne gjorde deres bedste og gik godt til den, hvilket også resulterede i en flot første plads! 37 første pladser blev det til i alt, alle discipliner medregnet, hvilket vi kun kan være stolte af. Vigtigst af alt slog vi Lomborg! Hvis man ikke selv var i gang, tøvede man ikke med at heppe på dem der var. Mundtlige prøver og spøjst skema Så kom de frygtede mundtlige prøver. De to første moduler blev brugt på værelset til forberedelse, hvorefter, hvis man mente man var bagud, også kunne tage det tredje modul på værelset,

imens de andre elever var i gang med nogle aktiviteter som lærerne havde valgt – dog med lidt indflydelse fra os elever. Så kom fjerde modul, som der i den første uge, var tilegnet klassedyste. Anden uge tog 8. klasserne på tur, mens 9. og 10. stadig var på skolen til de mundtlige prøver. Mandag og tirsdag uge 26 blev også brugt til at få de sidste mundtlige prøver afvejen. 8. klasses Sverige-tur Vi 8. klasser tog afsted til Sverige 16. juni, mens de andre måtte sidde og bakse med prøverne hjemme. Turen gik til Silverlake Canoeing ved byen Bengtsfors. Hele ugen forinden havde vi trænet brugen af Trangiasæt, opsætning af telte og andre nødvendigheder til turen. Mandag morgen, da alt var pakket i vor elskede Stabybus, kørte vi mod Frederikshavn, for at nå færgen til Göteborg. Her mødte vi den skoleklasse, der skulle det samme som os, og derved gjorde turen mulig, da den ellers ville have været alt for dyr. Da vi

ankom til lejren satte vi telte op og lavede ugens første måltid af mange, på Trangiasæt. Tirsdag kørte vi dræsine (skinnecykel), hvilket var en god og nem ting at starte ud med. Onsdag var det mountainbiketur på grusvejene i de omkringliggende bakker og ”bjerge”. Dette gav lidt ondt i bagen og sved på panden, men endte ud med en dulmende svømmetur i en nærliggende sø. Torsdag stod på hyggelig kanotur. Vinden gav en smule problemer, men heldigvis var der ingen der kæntrede. På hjemvejen fik vi, traditionen tro, muligheden for at springe ud fra en klippeudsats. Mange tog udfordringen op. Torsdag aften fik vi hver to poletter á 5 min. til turens eneste brusebad. Dette havde mange set frem til. Fredag sagde vi så farvel til Sverige, men først rengøring, pakke sammen og selvfølgelig morgenmad. I Göteborg fik vi lov til at gå rundt og kigge, da færgen var forsinket. Uheldigvis var det en helligdag, så alle butikker var lukkede. På vejen hjem var der penge tilovers, så vi brød skolens ideologi om sundhed, og tog på McDonalds. Det var 43

en super hyggelig tur, på trods af alle de forfærdelige myg og Leif og Søren Blochs kombinerede platte lærerjokes. Sidste weekend på Staby efterskole Den sidste weekend blev afholdt i stor stil! Lørdagen bød på et storslået bryllup på SE, hvor Dagmar og Amadeus kunne forevige deres kærlighed – dog var det kun et rollespil, men initiativet og entusiasme for det, gjorde det troværdigt og fantastisk at være en del af. Multisalen var blevet forvandlet til Staby Efterskoles helt egen kirke, hvor den smukke ceremoni blev holdt. Efterfølgende flyttede selskabet ind i den flot-dekorerede spisesal. Menuen bød på lækker for- og hovedret og en 6 etages bryllupsgave lavet af vores fantastiske køkken. Alt i alt, var det en enormt hyggelig dag. Søndagen var den årlige rekord dag! Der var alt fra spisekonkurrencer, til fysiske konkurrencer, til ’samlermani’ konkurrencer m.m. Efter mange ihærdige forsøg lykkedes det en del elevere at slå nogle rekorder – 30 nye rekorder blev det til i alt.

Sankt Hans Hvert år afholdes der Skt. Hans, og i år var ingen undtagelse. Forældre, søskende og bedsteforældre kom på besøg til en hyggelig aften. Køkkendamerne havde lavet god grillmad til os elever, mens gæsterne kunne tage eget mad med som de så kunne få grillet på de opsatte grille. Aftenen bød på god musik, mens vi spiste, vores sidste opvisning – opført udenfor på græsset, 2 fantastiske og gennemtænkte båltaler af 2 elever, et stort Skt. Hans bål, og til sidste den traditionsrige fodboldkamp mellem fædre/brødre og drenge-fodboldholdet. Afslutningsturen Efter at have brugt hele onsdagen på rengøring, både på områder og værelser, flyttede vi alle de ting som vi ikke skulle bruge på afslutningsturen, ned i hallen, hvorefter vi pakkede vores cyk-

ler og begav os af sted på den sidste tur sammen som efterskoleelever. Turen gik til Sdr. Nissum, hvor lærerne havde forberedt en foto-konkurrence for alle os elever. Senere hen på aftenen samledes vi alle i halen, til information om den kommende dag – Badetøj og håndklæder skulle pakkes i tasken, for torsdagen skulle nemlig tilbringes i Lalandia! Efter en alt for fed tur i badeland, satte vi kursen tilbage mod vores midlertidige opholdssted, hvor aften foregik med ren hygge, årskåringer og ikke mindst en super sjov lærerrevy! Om fredagen cyklede vi tilbage til Staby efterskole, hvor der ventede os en lækker brunch som afslutning på turen. Dagen var kommet. Taskerne var pakket, værelserne var låst af og forældrene væltede ind af døren for at tage deres kære børn med hjem igen. Før det lykkedes, samledes vi dog alle i multisalen, hvor eksamensbeviserne blev

overrakt, hvorefter skolens forstander, Anders, holdt en afslutningstale, efterflugt af forskellige fantastiske indslag fra elevernes side – musik, taler m.m. og det helt store afslutningsnummer med konfetti! Tårer blev spildt, kram blev udvekslet samt ordene ’på gensyn’ genlød gennem gangene på Staby. Tak for et helt fantastisk godt år.

Præsentation af nye medarbejdere Signe Gjesse

ket var en sjov oplevelse, da jeg aldrig havde stiftet bekendtskab med konkurrencegymnastik før.

Mit navn er Signe Gjesse og jeg er 21 år. Jeg er født og opvokset 5 km fra Herning i en by, som hedder Hammerum. Der har jeg gået på Hammerum Kommuneskole i 10 år og dyrket gymnastik siden jeg var 2 i lokalforeningen Gjellerup Sdr., både på spring- og rytmehold samt Hammerum Herreds Minijunior og Juniorhold. Jeg har også selv stået som træner – i starten var det for helt små puslinge hold, men senere blev det også spring/rytme hold samt minijuniorpiger og juniorpiger.

Da efterskoleopholdet stoppede skulle jeg videre på Herning Gymnasium – heldigvis også med en masse fra Vesterlund. I 2.g besluttede jeg mig for at søge mod Holstebro, da jeg var blevet for gammel til at gå på Juniorholdet. Jeg stillede op på Holstebro Rep.hold uden at kende nogen, blev udtaget og fik en masse dejlige bekendtskaber der. Jeg blev uddannet samfundsfaglig student med spansk på A-niveau i sommeren 2013, som også bød på landsstævne i Esbjerg og en tur til Malaysia med Holstebro Rep.hold.

Efter jeg afsluttede 9. klasse tog jeg på Vesterlund Efterskole 2009/2010, som jeg havde været skrevet op til så længe jeg kan huske. Jeg startede på skolen sammen med ca. 180 andre, hvoraf jeg allerede kendte 30 personer gennem min gymnastikbaggrund. Det var dog ikke nogen hindring for at lære nye mennesker at kende og prøve nye former for gymnastik. Jeg deltog blandt andet i Efterskole DM i TeamGym, hvil-

I september 2013 rejste jeg til Barcelona. Det var hovedsageligt for at blive bedre til spansk, men også for at udfordre mig selv og mine velkendte, trygge rammer. Jeg fik et job ved Sellbytel (et stort firma som huser kontorer for blandt andet Apple, Google, Facebook osv.), i kundeservice for Apple. Jeg skulle kommunikere med danske kunder over telefon – et job som hurtigt blev ensformigt, men om ikke andet skulle 45

jeg bruge pengene. De første 5 måneder boede jeg hos en spansk familie, som ikke kunne et ord på engelsk, men var utroligt søde og lærte mig meget. De boede i udkanten af Barcelona, og da chancen bød sig flyttede jeg til centrum med en anden dansk pige (som min værelseskammerat fra Vesterlund havde været i militæret med). Vi boede lige op ad Ramblaen i 4 måneder og hyggede os meget. I maj flyttede jeg hjem igen efter at have fået jobbet på Staby Efterskole, hvor jeg til daglig underviser i obligatorisk gymnastik, dans, rytmisk gymnastik, og aktiv og i form og generelt bare nyder en hverdag fyldt med skønne mennesker.

Simon Shimizu Mit navn er Simon Shimizu, og jeg er en 21-årig gymnastikgalning fra den lille by Bøvlingbjerg i Vestjylland. Jeg er vild med mit job som gymnastiklærer på Staby Efterskole og glæder mig til hver eneste dag! Efterskolelivet har altid væ-

ret en stor del af mig, da min morfar er tidligere efterskoleforstander, og min far er selv lærer på Bøvling Idrætsefterskole. Man kan vist godt sige, at jeg er født med fællesskabsånden i blodet, og det må være en af grundene til, at jeg brænder sådan for det! Jeg gik mine ni folkeskoleår på Bøvling Friskole, hvorefter jeg havde to fantastiske år på Vedersø Idrætsefterskole. På grund af de mange indflydelsesrige barndomsår på Bøvling Idrætsefterskole glædte jeg mig helt vildt til, at det blev min egen tur. Heldigvis levede årene fuldstændigt op til mine forventninger, og det er to år, jeg aldrig glemmer. Jeg vil i år derfor gøre mit bedste for, at det skal blive et lige så oplevelsesrigt år for eleverne på Staby Efterskole. Da jeg var færdig på Vedersø Idrætsefterskole var jeg meget i tvivl om, hvad jeg ville. Egentlig kan jeg godt lide det praktiske og overvejede derfor en håndværkeruddannelse, men jeg endte alligevel med at tage tre år på Holstebro Gymnasium. Det var nogle gode år, men jeg må sige at meget af min tid og mit fokus lå i gymnastikken. Jeg kom direkte på Holstebros Rep.hold efter efterskolen og har derudover gået i Gjellerup Sønder samt trænet både Lemvigegnens Juniorhold og i år Holstebroegenes Juniorhold. En anden side af mig har dog sine rødder et helt andet sted. Min far er nemlig født og opvokset i Japan, hvilket jeg også synes er interessant. Han kom til Danmark for at tage et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der mødte han

min mor og blev efterfølgende boende i Danmark. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle opleve Japan. Der skulle derfor ikke meget tænketid til, før jeg besluttede mig for at rejse efter at have afsluttet gymnasiet. Jeg rejste den 1. august 2013 og kom hjem den 20. april i år og havde ni uforglemmelige måneder i Japan. Min far har gode kontakter i en stor del af landet, så der var rig mulighed for mange forskellige oplevelser. Jeg har blandt andet undervist i gymnastik og engelsk på skoler og arbejdet i en børnehave i millionbyen Tokyo. Det var på alle måder en utrolig lærerig rejse! Efter sommerferien var jeg så heldig at blive ansat her, og Staby Efterskole er en fantastisk skole og arbejdsplads. Her er mange muligheder, og faciliteterne er i topklasse. Det bliver et godt år!

Kristian Spaabæk Jakobsen Mit navn er Kristian Spaabæk Jakobsen, jeg er 30 år og jeg er et af de nye ansigter på Staby Efterskole. Jeg har fornøjelsen af at undervise i dansk på 8. årgang samt engelsk og historie på 9. årgang. Privat bor jeg sammen med min kæreste Natasja, der er socialrådgiverstuderende. Jeg har arbejdet i lidt forskellige jobs, siden jeg i 2009 blev færdig med lærer46

uddannelsen, og jeg har således prøvet kræfter med både folke- og efterskoleverdenen. Jeg er glad for, at jeg har fået job på Staby Efterskole, da jobbet for mig indebærer en hverdag med en masse dejlige elever, gode kollegaer samt mange meget forskelligartede udfordringer i et miljø, hvor der aldrig er to dage, der er ens. Jeg er heldig at undervise i fag som jeg brænder for, og jeg nyder samværet med de unge mennesker i hverdagen. For mig står den personlige udvikling og den almene dannelse som noget af det vigtigste ved et efterskoleophold. Jeg har selv fornøjelsen af at være kontaktlærer for halvdelen af 8.klasse, og ser hvordan de modnes og udvikler sig gennem de forskellige udfordringer, de møder i hverdagen. Jeg tror at det er sundt for de unge mennesker at være væk hjemmefra og lære at stå på egne ben samtidig med, at de indgår i et stort fællesskab, hvor man har nogle forpligtigelser i forhold til hinanden. Jeg tror de krav vi stiller er med til at rykke dem, fordi de bliver stillet i et positivt og trygt miljø. Jeg glæder mig til mange gode oplevelser på Staby Efterskole.

Maria Sejersbøl Henriksen Derude, hvor træerne hælder mod stræbende mod øst, som var der noget derovre,

der var meget mere interessant, er jeg født. I et hjørne af Danmark, hvor der er højt til himlen og kort til havet og hvor mit lillepigehjerte drømte om at se verden og komme hurtigst muligt væk. Det med at komme væk gik også fint fra begyndelsen. Efter en skøn gymnasietid i Thisted, måtte jeg ud. Det blev til et år i finansbyen Zürich i Schweiz som au pair. Der lærte jeg, at hvis man vil have noget af nogen, må man starte med at lyne op for sig selv. Samtidig lærte jeg værdien af at turde holde fast i en beslutning, selv om den ikke lige viser sig at indeholde det, man troede. Så det var rart at komme hjem til Thy igen. Ikke desto mindre er uddannelsesmulighederne temmelig begrænsede på de kanter, så jeg måtte følge vinden østpå. Det blev til Silkeborg, hvor jeg læste til lærer og fandt mit hjertes udkårne, Daniel. Vi drømte om at blive i det østjyske, for der er der ’leben’. Men realiteterne var, at jobmulighederne var begrænsede, så vi lavede en aftale om, at den, der først fik job som lærer, bestemte, hvor vi skulle bo. Det blev mig, der trak os mod vinden og mod vest. Vi slog os ned i Holstebro, da jeg ved et tilfælde blev efterskolelærer på Thyholm. Altså så tæt på Thy, som er fysisk muligt. Jeg havde egentlig heller aldrig overvejet, at blive efterskolelærer. Men det viste sig, at livet selv bestemmer, hvordan det vil leves. Efterskolelivet er en daglig gave og jeg føler, at jeg er på rette hylde. Det er vidunderligt at medvirke til, at hele mennesker skabes og skaber sig selv gennem den uvurderlige synergi, efterskoleopholdet giver dem.

Da Staby Efterskole søgte en ny lærer, måtte jeg prøve. Heldigvis blev jeg valgt. Jeg nyder de nye rammer, hvor jeg kan få lov at fordybe mig i fagligheden. Jeg oplever, at skolen lægger stor vægt på kvalitet, hvilket automatisk smitter af på os alle. Her er rigeligt med ’leben’ og hver morgen, når jeg kører ind mod Ulfborg møder de vindblæste læhegn mig og minder mig om, at herude mod vest, der har jeg det bedst.

Søren Mark Aagaard Jeg er født og opvokset på Sydfyn, nærmere betegnet Svendborg. Jeg er den mindste af tre brødre. Jeg er ikke født ind i en gymnastikfamilie, men efter flere mislykkede forsøg på boldspil, faldt jeg over gymnastikken som fangede min interesse ret hurtigt. Derfor gik det meste af min ungdom med gymnastik og derfor har det lige siden været drømmejobbet at arbejde med gymnastik på fuld tid. Min gymnastiske tilgang er primært igennem konkurrence. Jeg har altid selv udøvet og trænet mine egne gymnaster i Teamgym hvor man konkurrere i hold. Det har præget mig på den måde at jeg er meget teknik og -landingsfikseret. Sideløbende har jeg fundet glæden i opvisningsgymnastikken som også er det jeg nu underviser i. Det handler om at udstråle den glæde man har i gymnastikken, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er jo de bedste arbejdsvilkår man kan ønske sig, 47

at videregive den glæde jeg selv har fra gymnastikken til mine elever og se dem levere når de udøver det jeg har lært dem. Det er en god cirkel der går op i en højere enhed. Jeg har selv gået på både gymnastikefterskole og -højskole og er meget fascineret af det fællesskab der skabes omkring gymnastikken. Der kan skabes noget helt magisk når sådan et elevhold går ind på opvisningsgulvet og det glæder jeg mig helt sindssygt meget til at vi skal i år.

Klaus Tang Min datter Rikke, som gik i 10. klasse på SE i foråret 2014, ringede hjem en aften i april, og sagde, ”far, jeg har hørt, at de slår pedel sillingen op på skolen, den skal du da søge”… Hold da op, det gav pludselig anledning til en masse tanker. Jeg har altid sagt, at hvis jeg ikke var blevet landmand, kunne alternativet måske have været efterskolelærer. Som 47 årig havde jeg nu slået den tanke ud af hovedet, men pludselig bød der sig en lille chance for alligevel, at blive ansat på en efterskole. Jeg søgte stillingen, og var klar over at vi var mange om buddet, men efter en uge blev jeg ringet op af Anders som spurgt om jeg ville komme til jobsamtale. Selvfølgelig ville jeg det. Dagen efter samtalen blev jeg ringet op af Anders, som spurgte, om jeg var tilfreds med sam-

talen - det var jeg da. Herefter spurgte han, om jeg følte at jeg havde lovet dem for meget? nej det mente jeg ikke. Godt, lød svaret - jobbet er dit fra 1-8. Nu godt 3 måneder efter jeg er startet, har jobbet til fulde levet op til mine forventninger. Super gode kollegaer, dejlige omgivelser, som jeg helt pr. automatik sætter en ære i at vedligeholde og være med til at udbygge, og sidst men ikke mindst, nogle dejlige elever som man møder i godt humør hver dag. Mit navn er Klaus Tang. Jeg bor i Grønbjerg sammen med min kone Hanne, og vores 3 børn, Morten 19 år, Rikke 17 år og Mia på 13 år. Efter Grønbjerg skole kom jeg i 1981 på efterskole i… ja selvfølgelig Staby, her havde jeg 2 fantastiske år. Jeg husker stadig lærerer som Peter Toft, Evald Simonsen, Hanne og Fritjof Kæmsgård, blot for at nævne nogle!!! Herefter fulgte et år på EFG handel og kontor i Holstebro, inden jeg gik i gang med min landbrugsuddannelse. De næste 7 år tog jeg en traditionel landbrugsuddannelse, med en afstikker til Australien et lille års tid, sammen med min gode kammerat fra efterskolen, Bertel Hestbjerg. I 1991 fik jeg Grønt Bevis fra Vejlby Landbrugsskole ved Aarhus. Kort tid efter blev min far alvorligt syg, og Hanne og jeg overtog mit fødehjem i Grønbjerg i 1993. Den drev vi med 60 malkekøer, indtil 2007, hvor vi solgte mælkekvotene, og jeg blev graver ved kirken i Grønbjerg. Ved siden af det, har vi passet 40 kvier for en landmand, og

drevet 140 ha jord. Hanne er receptionist ved Skjern rygcenter 3 dage om ugen. Nu er kvierne også sat ud, men jorden driver vi stadig. Vores 2 ældste børn har begge gået på Staby og Mia vil også på Staby, selv om hendes far skulle være pedel til den tid. Vi er alle 5 aktive med alle former for sport, så Staby Efterskole har været det perfekte match for vores familie.

Lisbeth Borup Birch ”Og vi har besluttet at… pause pause paaaaaaause… at du skal være Staby Efterskoles nye skolesekretær” Det var med ren reality-stil, at Anders meddelte mig, at jeg havde fået jobbet som skolesekretær på Staby Efterskole. Glæden var stor, jobbet i banken blev sagt op, bilens arbejdstid reduceret væsentligt. Cyklen blev støvet af, da turen fra Ulfborg til Efterskolen er væsentlig kortere end den tidligere transporttid. Glæden er STADIG stor. Jeg nyder, at tage på arbejde hver dag. Der er altid gang i noget på skolen og dagene er aldrig ens. Jeg nyder de mange udfordringer, atmosfæren, stemningen og det kollegiale fællesskab. Staby Efterskole er en arbejdsplads, der aldrig sover – en summende positiv atomsfære. Min baggrund, for at sidde som skolesekretær, er en uddannelse som finansassistent med speciale i forsikring og her48

efter 7 år i bankverdenen. Før dette tog jeg et års pause fra bøgerne, hvor jeg arbejdede som piccoline på Vestas Wind Systems. Huen var blå, som HHX-student, og studieårerne blev også brugt med fritidsarbejde, både i supermarked og på tankstation. Det skal dertil også nævnes, at jeg også har været så heldig at få oplevelsen som efterskoleelev. Mit år på efterskole blev brugt på Lomborg Ungdomsskole. Et år som aldrig vil gå i glemmebogen og som har givet mig meget med på min vej. Gennem min tilværelse, mine uddannelser og arbejdsliv er systematikkerne, problemknuseren og blæksprutten blevet opgraderet og er i fuld anvendelse på Staby Efterskole. I hjemmet i Ulfborg findes der 3 drenge, min mand og mine 2 børn samt vores lille hund. Min mand og jeg er begge født i Vestjylland og sætter stor pris på egnenes natur, skov, fjord og hav. Tiden går godt med 2 drenge og hvad der til hører, men ellers bruges tiden på venner, familie, motion, kor og fotografering. Jeg ser frem til mange gode oplevelsesrige år på Staby Efterskole.

Rune Øe Nielsen Hej Jeg hedder Rune, og jeg er 16 år gammel. Jeg gik i på Staby Efterskole sidste år i 9. Klasse. I år er jeg blevet ansat som

servicemedarbejder, som jeg er utrolig glad for! En helt unik mulighed for at få, et år mere på efterskole og få sparet nogle penge op. Jeg søgte jobbet som, en ”10. Klasse”, hvor jeg godt nok ikke havde bogligt undervisning, men stadig det sociale netværk med eleverne. Dette år giver mig også en god mulighed for, at slå mig fast på, hvad jeg vil næste år. Mit oprigtige plan var, at jeg skulle starte på STX i Ringkøbing i skoleåret 14/15, men da jeg gik i 9. klasse sidste år, synes jeg at det var et år for tideligt for mig. Så jeg så jobbet som den perfekte løsning. Jobbet får mig til, at se alle de andre ting der sker bag ved en efterskole. Ting som f.eks. hvordan alt maden bliver lavet og hvordan pedellerne går og reparer ting og sager rundt på skolen. Det er et lærerigt arbejde, som kun få for muligheden for. Jeg lærer, at være kok, elektriker, frugtmand, tømrer, bager og mange andre ting, da arbejdet som servicemedarbejder byder på rigtig mange ting. Men ikke mindst bliver Jeg ansvarsfuld. Og lige nøjagtigt ansvar har vi ekstra af, især om onsdagen. For Thomas og mig er nemlig køkkenvagt hver onsdag aften. Det vil sige, at det er eleverne der kommer ud til os, og hjælper til med opvasken og selve serveringen af aftensmaden. Det er super hyggeligt, og mit indtryk er, at det synes eleverne også! I år bor jeg over i Nørrevej 2a, sammen med Thomas Bendix som også er Servicemedarbejder, men også med de to

gymnastiklærer Søren Aagaard og Simon Shimizu. Det er vældig sjovt at bo 4 drenge under samme tag! Jeg synes alle der har tid og lyst, skulle vælge sådan et job her! Der er super mange fordele ved det, som man ikke for når man er elev! Ingen faste sengetider, spise fra lærerbordet og ikke mindst nøgler til springcenteret! Og ud over fordelene, for man en super fed oplevelse med sig videre i livet!

Thomas Bendix Nielsen Hejsa! Jeg hedder Thomas Bendix Nielsen og er 16 år gammel. Jeg er opvokset, og bor stadig, i en mindre by lidt nord for Thisted. Ja, det er langt væk, men jeg manglede ligesom noget nyt. Oprindeligt var planen 2 år på efterskole, 8. og 9. klasse, derefter ville jeg fortsætte på HHX, men da jeg gik i 8., og de introducerede servicemedarbejder jobbet for tidligere elever var jeg opsat på, at søge jobbet. Da jeg dog kun gik i 8. klasse og jeg havde derfor ikke mulighed for at søge jobbet før året efter, efter 9. klasse. Jeg havde allerede da planlagt både 8. og 9. på Staby og tænkte, at et tredje år ikke ville kunne skade. Begge mine forældre syntes også, at det var en god ide at jeg søgte jobbet, så her var jeg ikke ude i de store diskussioner! 49

Mens nogle vil mene at 3 år samme sted i min alder er lang tid, ser jeg intet problem i det, da jeg omgås nye folk hvert år. Så selvom jeg kender omgivelser er det alligevel noget andet. Men hvorfor egentlig søge jobbet servicemedarbejder? For det første vil jeg jo tjene lidt penge, men hvem vil ikke det? Desuden er jobbet næsten, og kun næsten, som at være elev der er bare nogle hager ved det. For det første arbejder jeg, og går ikke i skole! Derudover er der jo en næsten hårfin grænse for hvornår jeg er elev, og hvornår jeg er ansat. Dette giver derfor jobbet en del ansvar. Jobbet i sig selv er ikke prangende: Pedel, rengøring og køkken. Det, der derimod virkelig rykker jobbet op på en ”eftertragtningsskala”, hvis der var en sådan en, ville være for eksempel: man har muligheden for at være utrolig social med eleverne i sine pauser, tilbudsfag og aftener. Og at man kommer med på skituren! Derudover følger der også kost og logi med i jobbet, det skal man ikke selv ud og skaffe. For man bor lige ved siden af skolen og har derfor mulighed for at gå over og spise. Og sidst men ikke mindst bor man med en tidligere kammerat. Ham, eller hende, kan man ta’ til byen med når man vil, man må gå over og springe i de eftertragtede stortrampoliner, eller bruge en hvilken som helst anden ”fordel” som alle andre ansatte må! Derfor er det så super fedt at arbejde her på Staby Efterskole!

Bestyrelsen på Staby Efterskole Formand: Jørgen Poulsgaard, Sønderkærvej 2, 6990 Ulfborg

Medlem: Heidi Bilgrav, Hovedgaden 16, 6971 Spjald

Næstformand: Ole B. Berthelsen, Holstebrovej 26, Grønbjerg, 6971 Spjald

Medlem: Lone Vang Kristensen, Mejlbyvej 6, Stadil, 6980 Tim

Medlem: Lone Kjær Haubjerg, Skærmbjerg 42, Hover, 6971 Spjald

Medlem: Dorthe Krogsgaard, Søndervig Landevej 9, Holmsland, 6950 Ringkøbing

Medlem: Ivan Graversen, Holstebrovej 11, 6990 Ulfborg

Medlem: Trine Guldager, Staby Kærgårdvej 1, Staby, 6990 Ulfborg 50

Medlem: Holger Lundgaard Madsen, Mægbækvej 4, 7620 Lemvig

Nyt medlem i elevbestyrelsen: Rikke Tang Meiner Jeg kommer fra Grønbjerg. Lige nu går jeg i 1.g på Ringkøbing Gymnasium. Jeg har gået på Staby i 9. og 10. Klasse, fra 12/14 og har begge år været så heldig, at være Camp Staby hjælper begge år. Når jeg ikke arbejder eller laver lektier, går jeg til fodbold, gymnastik og musik. Jeg har valgt at komme i elevforeningen, da jeg ikke kunne undvære efterskolen.

Meddelelser Ny struktur hos elevforeningens gymnastikhold – SE holdet I gymnastiksæsonen 2014/2015 har vi prøvet noget nyt med vores gl. elevhold. Holdet er gået fra at være et åbent hold, hvor alle kan deltage, til at være et hold med udtagelse. En satsning som vi håber vil kunne højne seriøsiteten omkring selve gymnastikken. Samtidig også en satsning som vi håber vil kunne sænke frafaldet til opvisningerne, og dermed hæve niveauet. Holdene har i alle år udstrålet seriøsitet og højt niveau til opvisningerne. Denne sæson har vi allieret os med et par dygtige gymnastiklærere, som har et højt ønske om at dette også afspejler sig i det nye holds træninger. Noget vi må erkende at det måske ikke altid har gjort, de sidste par år på det åbne hold. Det betyder selvfølgelig ikke at elevforeningen lukker ned for gymnastiktilbud, for de tidligere elever, som enten ikke har tid, lyst, mulighed eller evner til at være på et udtaget hold. Elevforeningen vil et par gange om året holde skolens sportsfaciliteter åbne. Her vil der blive rig mulighed for at afprøve om man stadig kan lave en dobbelt-out eller blot en salto, eller om køllesvingene stadig sidder, som da serien sad i skabet, til efterskolestævnet i Herning. Vi håber at I medlemmer vil støtte op om dette nye koncept, både det nye gl. elevhold men også det ekstra tilbud vi har forsøgt at stable på benene.

Jubilardag

LØRDAG D. 30. MAJ 2015 ag et af højdepunkterne blandt Traditionen tro, var årets jubilard 10, 25, 40, 50 og 60 års jubilaelevforeningens arrangementer. med gamle venner, en masse rer mødtes til et hyggeligt gensyn jubilarer pga. krigen). Til næste snak og dejlig mad (ingen 70 års ag endnu engang – noget vi i år afholdes der selvfølgelig jubilard elevforeningen ser meget frem til. 12.00-19.00 inviteres alle 10, LØRDAG D. 30. MAJ 2015 KL. r derfor til jubilardag. Vi håber 25, 40, 50, 60 og 70 års jubilare muligt fra hver af de forskellige meget på at se så mange som har jubilæum vil gøre en indårgange. Derfor håber vi, at i som merater og mødes til en dejlig sats for at finde jeres gamle kam retær Lisbeth Borup Birch kan dag på efterskolen. Skolens sek brug for en elevliste. Erfaringer kontaktes, hvis nogle af jer har hvis det skal lykkes med mange siger at en indsats er nødvendig, fra årgangene. rejste fra skolen. Har du opMan er jubilar regnet fra det år man på jubilæumslisten, så send en lysninger, eller vil du gerne med dk mail til sekretaer@stabyefterskole. vores hjemmeside Indbydelsen vil kunne findes på lokale aviser i april/maj måned. www.stabyefterskole.dk, og i de taer@stabyefterskole.dk Tilmelding kan foretages på:sekre ge af jer som muligt på denne

Vi glæder os meget til at se så man dag!

Gammel elevdag

FREDAG D. 10. APRIL 2015 Et andet af elevforeningens arra ngementer er den årligt tilbagevendende gam mel elevdag. I 2015 ligger gammel elevdagen FREDAG D. 10. APRIL. Det er dagen hvor du igen kan samles med dine gamle venner, sko len og dine tidligere lærere. Udover dette vil der bl.a. være gymnastikopvisninger fra både det nuværende elevhold og gl. elevholdet. En rigti g hyggelig dag, der sluttes af med middag, inden vi tager i byen og fester videre. Programmet ser således ud: Kl. 16.30 Gymnastikopvisninger med gl. elevhold og det nuværende elevhold Kl. 17.30 Generalforsamling Kl. 18.30 Festmiddag – og indslag Arrangementet på skolen slutter kl. 21.30, hvorefter elevforeningen vil sørg e for busser, som transporterer de gamle elev er videre til fest i Holstebro. Der vil IKKE blive sendt indbydelser ud pr. brev, så hold øje med skolens hjemmeside, samt elevforeningens og skolens facebookside. Alle er velkomne til denne dag, men det er dog fortrinsvis de sidste 5 årgange der deltager på dagen. Vi glæder os til at se jer, til en dag med gamle minder og godt humør!

SPRINGADVENTUREKLATRING KLATRINGMUSIKKREATIVITETBEACHVOLLEYFODBOLD KLATRING

CAMP STABY2 TAG PÅ CAMP STABY 2015

Nye datoer:

Sidste uge af somm erferien 2015 gentager vi for 4. år vores fantastiske Camp.

Torsdag d. 6. august 2015 kl. 16.00 – Søndag d. 9. august 2015 kl. 16.00 Alle i 4. – 7. klasse kan deltage

Pris

På Staby Efterskole vil vi gerne tilbyde dig en rigtig spændende og aktiv oplevelse i din sommerferie. Du kommer til at prøve nye og anderledes udfordringer. Vi vil lave mange forskellige aktiviteter overalt på skolen. Vores store springcenter står klar til dig, så du kan prøve kræfter som springer, boldbanerne ligger klar til fodboldkunster og mange sjove anderledes aktiviteter, mens hallen kan bruges til leg og håndbold. Desuden vil ugen blive brugt på konkurrencer, forskellige udfordringer og sang, bål og hygge.

Prisen for denne oplevelse på Staby Efterskole incl. overnatning, forplejning, T-shirt og drikkedunk er kun 850,- kr.

Vi glæder os til at se dig og dine kammerater!

Obs!

Der bliver rift om pladserne...

Tilmelding Tilmeldingen starter 27. september 2014 – og du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten på www.stabyefterskole.dk/ campstaby. Bemærk at tilmeldingerne går efter først til mølle princippet. Sidste tilmelding er 1. maj 2015. Spørgsmål eller andet så kontakt os på 97491112 eller post@stabyefterskole.dk

 Nørrevej 2  6990 Ulfborg  9749 1112  post@stabyefterskole.dk  www.stabyefterskole.dk

HÅNDBOLDBÅL&HYGGEEFTERSKOLELIV HÅNDBOLD EFTERSKOLELIVTEAMBUILDINGDRENGE&PIGEMODUL EFTERSKOLELIV Flyer-2014-V5.indd 2

Ny facebookside Elevforeningen har for nyligt fået egen facebookside. Ud over mails og breve, vil vi nu også kunne udsende vores informationer på denne platform. Facebooksiden kommer i de fleste tilfælde ikke til at erstatte de mails og breve vi i forvejen sender ud, men bliver et supplement. Derudover vil man på siden også kunne følge lidt med i hvad elevforeningens gymnastikhold går og laver, og f.eks. se billeder fra flere af vores arrangementer. Find os på www.facebook.com/stabyelevforening og klik evt. ”Synes godt om” for at følge med!

10-10-2014 13:39:56

Skolens medarbejdere Anders Boll Mikkelsen

Dorthe Maan Katborg

Jakob Thesbjerg

Forstander,

Dansk, Fysik-kemi,

Metalsløjd, Håndbold,

Volleyball, Fortælling

Geografi, Biologi,

Pedel

Skolevejledning

Jette Holst Conradsen

Evald Simonsen

Kristian Spåbæk Jakobsen

Skolemor, Volleyball, Kost

Matematik, Fysik-kemi,

Dansk, Engelsk, Historie

og mad

Klatring, Skydning, Jagt, Natur-friluftsliv, Førstehjælp

Peder Toft

Fritjof George Kæmsgaard

Leif Laugesen

Viceforstander,

Matematik, Engelsk,

Matematik, Træsløjd, Natur-

IT-ansvarlig, Engelsk,

Samfundsfag

friluftsliv, Håndbold (piger)

Birthe Rørbæk Nielsen

Hanne Krog Kæmsgaard

Malene Fuglsang Borg

Dansk, Matematik,

Dansk, Samfundsfag,

Dansk, Matematik, Fysik-

Kost og mad, Samfundsfag,

Håndarbejde, Løb,

kemi, Geografi, Biologi

Kristendom

Skolevejledning

Charlotte Falkenberg Sloth

Henrik Pedersen

Maria S M Jensen

Dansk, Engelsk, Tysk,

Gymnastik, Spring,

Engelsk, Dansk, Tysk

Kristendom, Billedkunst

Lederuddannelse,

Badminton

Fællesgymnastik

Marianne Bach Jørgensen

Holger Lau Jensen

Mette Libergren Nielsen

(Barsel)

Engelsk, Musik, Kor, Medier,

Matematik, Gymnastik,

Musical og performance,

Fællesgymnastik,

IT-ansvarlig

Lederuddannelse, Aktiv & i form

Michael Brink

Søren Lorenzen

Dorte Stokholm

Tysk, Geografi, Biologi,

Engelsk, Tysk, Fodbold

Køkkenassistent

Samal Lamhauge

Lisbeth Borup Birch

Inge W. Kristensen

Dansk, Samfundsfag,

Sekretær

Køkkenassistent

Signe Gjesse

Johanne M. Maagaard

Lene Kjærgaard Jensen

Gymnastik,

Køkkenleder

Køkkenassistent

Simon Shimizu

Maiken Lassen

Erik Sønderskov

Gymnastik, Spring,

Souschef

Pedel

Powertumbling

(Barsel)

Stine Stoubæk Christiansen

Anna Grete Krog

Klaus Tang

Køkken-,

Matematik, Fysik-kemi,

Pedel

rengøringsassistent

Historie, Samfundsfag, Fodbold, Kost og mad

Musik, Guitar, Musical og performance

Fællesgymnastik, Rytme, Dans, Aktiv & i form

Engelsk, Digitale billeder

Søren Mark Aagaard

Anne-Kathrine

Rune Øe Nielsen

Gymnastik,

Vestergaard

Servicemedarbejder

Fællesgymnastik, Spring,

Køkkenassistent

Powertumbling

Søren Bloch-Christensen

Bente Bernhard

Thomas Bendix Nielsen

Geografi, Biologi, Historie,

Køkkenassistent

Servicemedarbejder

Samfundsfag, Billedkunst, Drama

Regnskab ÅRSREGNSKAB STABY EFTERSKOLES ELEVFORENING 2013

Indtægter 1 indbetaling Budstikken.........................................kr. 150,00 Jubilardag ...............................................................kr. 8.281,50 Jubilardag Mads Jensen.........................................kr. 75,00 Indbetaling Budstikken - bog 46 x 125 kr...............kr. 5.750,00 Indbetaling Budstikken - digital 9 x 50 kr................kr. 450,00 Indbetaling Budstikken - andre beløb.....................kr. 325,00 Medlemsbetalinger..................................................kr. 12.550,00 Renteindtægter .......................................................kr. 370,23 ................................................................................kr. 27.951,73

Gammel elevholdskonto Indtægt Kontingent Christian Lundgaard.............................kr. 400,00 Billetter Schaumburg 32 stk x 200..........................kr. 6.400,00 Indbetaling dragter 73 stk x 455.............................kr. 33.195,00 Lisa betaling af dragt ..............................................kr. 290,00 Joachim betaling af dragt........................................kr. 290,00 Kontingent 91 stk x 400..........................................kr. 36.400,00 ................................................................................kr. 76.975,00 Udgifter Betaling holdtrøjer 75 stk x 162,12.........................kr. 12.162,00 Betaling Schaumburg 32 stk x 200.........................kr. 6.400,00 Refunderet penge L2013 2 stk x 1475....................kr. 2.950,00 Betaling af dragter - Chopar ..................................kr. 21.844,00 Gaver Anne og Nicolaj ............................................kr. 2.000,00 Kørepenge Anne og Nicolaj.....................................kr. 9.560,80 Mad gl. elevgymnastik 70 stk x 200........................kr. 14.000,00 Porto retur-dragter ..................................................kr. 58,00 ................................................................................kr. 68.974,80 Årets resultat gl. elevholdskonto.............................kr. 8.000,20

Udgifter 210 stk Budstikken x 82,50 kr. ...............................kr. 17.325,00 Betaling trøjer 6 stk. x 700,- kr. ..............................kr. 4.200,00 Gaver til Elisabeth og Katrine .................................kr. 388,00 Frimærker jubilardag ..............................................kr. 600,00 Billeder - jubilardag ................................................kr. 453,39 Frimærker - Budstikken ..........................................kr. 750,00 Frimærker - Budstikken ..........................................kr. 4.725,00 ................................................................................kr. 28.441,39 Årets resultat totalkonto..........................................kr. -489,66 Gammel elevdagskonto Indtægt 157 tilmeldinger gl. elevdag 2013 x 120 kr..............kr. 18.840,00 ................................................................................kr. 18.840,00

Balancen pr. 31. 12. 2013 Aktiver Bankbeholdning pr. 31.12 2013..............................kr. 118.377,00 Passiver Formue pr. 0101 2013............................................ kr. 117.716,46

Udgifter Mad gammel elevdag 2012 (118 x 80 kr.)...............kr. 9.440,00 Busser gammel elevdag .........................................kr. 4.250,00 Mad gammel elevdag 2013 (150 x 80 kr.)...............kr. 12.000,00 ................................................................................kr. 25.690,00 Årets resultat gammel elevdagskonto.....................kr. -6.850,00

Årets resultat...........................................................kr.

660,54

Formue pr. 31.12 2013.......................................... kr. 1 18.377,00

Jubilarer

Jubilarer - 10 책r

Jubilarer - 25 책r

Jubilarer - 40 책r 56

Jubilarer - 50 책r (drenge)

Jubilarer - 50 책r (piger)

Jubilarer - 60 책r (drenge)

Jubilarer - 60 책r (piger) 57

Elevholdet

2013-2014

Elevholdet 2014/2015 Amalie Bruun Andersen, Kolind Selma Kvist, Struer Pernille Krog Meistrup, Skjern Pernille Dich Mortensen, Ulfborg Stine Laumann Boutrup, Ørnhøj Stine Bro, Herning Caroline Elise Dam Bøye, Ringkøbing Frida Holm Galsgaard, Skjern Ditte Dahl Guldager, Ulfborg Sofie Sylvester Holm, Ulfborg Camilla Hvelplund, Herning Julie Esager Høgh, Holstebro Mie Krogh Jensen, Ulfborg Stine Vang Krogh Jensen, Tim Katrine Rejkjær Jepsen, Ulfborg Emma Møller Kristensen, Kibæk Laura Bjerregaard Kristensen, Vemb Lene Østergaard Kristensen, Skjern Mette Krogsgaard, Ringkøbing Liv Vendelbo Kvist, Lemvig Petrine Bauer Ladegaard, Skjern Mathilde Husted Lehmann, Vemb Emma Højbjerg Madsen, Sørvad Matilde Edith Madsen, Spjald Kristine Flarup Madsen, Ulfborg Malene Svanbo Madsen, Ulfborg Kathrine Yding Olsen, Vildbjerg Aryapie Papacion, Vemb Cecilia Eriksdóttir Pedersen, Sunds Emilie Qvist Pedersen, Spjald Mia Damsgaard Pedersen, Struer Stine Rytz Rasmussen, Lemvig Camilla Rahbek Sig, Ulfborg Christina Simonsen, Hvide Sande Sofie Sjøstrand, Struer Laura Skovgaard, Lemvig Sofie Taulbjerg Slot, Holstebro Sofie Stendys, Holstebro Kathrine Nygaard Sørensen, Ulfborg Christine Fiedler Terkelsen, Ulfborg Katrine Thomsen, Kibæk Louise Juhl Thomsen, Holstebro Maria Kragelund Troldborg, Lemvig Signe Lieberknecht Uhre, Holstebro Johanne Holm Vistedsen, Ringkøbing Emilia Rønn Piehl Østergaard, Lemvig Matilde Haun Østergaard, Holstebro Cathrine Kjær Aarup, Tim Mia Ardahl Balling, Struer Tanja Sig Bernhard, Ulfborg Line Bjerre, Holstebro Thea Kirk Dalum, Holstebro Charlotte Enevoldsen, Skjern Mette Fahl Enevoldsen, Hvide Sande Christina R. B. Flyvholm, Holstebro Astrid S. R. Frederiksen, Holstebro Louise Maria Hyldal Gade, Lemvig Cecilie Børløs Hansen, Holstebro Emma Hansen, Ulfborg Laura Vinstrup Hansen, Holstebro Rikke Kronborg Hansen, Skjern

Pernille Borghild Hansen, Videbæk Kathrine S. Henriksen, Holstebro Katrine Havskov Jensen, Lemvig Simone Bisgaard Jensen, Haderup Sissel Lykke Jespersen, Lemvig Maja Sinkbæk Kirkegaard, Bækmarksbro Kathrine Ebbensgaard Kjær, Ulfborg Rikke Knorborg, Thyholm Stine Mølsted Kvistgaard, Holstebro Frida Slyk Laursen, Holstebro Nanna Obling Mauritzen, Skjern Maria Mortensen, Ulfborg Sara Holmstrøm Møller, Holstebro Camilla Nielsen, Herning Freja Vaslev Hviid Nielsen, Thyborøn Tanja Falk Nielsen, Spjald Elsebeth Z. Nielsen, Thyborøn Louise Kuntz Nielsen, Vinderup Karin B. Nørgaard, Haderup Line Noermark, Harboøre Karoline Buchholtz Pedersen, Videbæk Marlene Kaalund Riisber, Vildbjerg Louise Sønderkjær Ringive, Videbæk Karoline Ryltoft Rytter, Thyborøn Karoline Schubert, Holstebro Anita Graarup Steen, Thyborøn Maria Lillesand Sørensen, Herning Zenia Højland Torp, Holstebro Marianne Trillingsgaard, Lemvig Kirsten Tøgersen, Thisted Rikke Uldbæk, Ørnhøj Julie Homann Østergaard, Ulfborg Kathrine Vesterdal Vinther, Struer Jacob Møller Andersen, Hvide Sande Thomas Bundgaard Andersen, Ulfborg Jacob Vestergaard Christensen, Holstebro Sebastian Orla Eberhart, Skive Oliver Bojesen Gadegaard, Thyholm Mads Mølgaard Jensen, Ringkøbing Jonas Lisberg Jespersen, Randers C Jakob Vad Eskildsen Jørgensen, Ulfborg Johan Sebastian Krog, Holstebro Oliver Toudal Nielsen, Holstebro Oscar Podolla, Tarm Elias Reindorff Skjoldborg, Holstebro Mads Vuust Andersen, Lem St Christian Arensbak, Ringkøbing Christian Baltzer, Ringkøbing Magnus Emil Betzer, Karup J Sebastian Adam Christensen, Klovborg Steffen Holm Eskildsen, Ulfborg Anders Eybye, Skjern Philip Wimmer Gross, Struer Mathias Harritz Hansen, Hejnsvig Magnus Engedahl Isen, Kibæk Frederik Sværke Jakobsen, Lemvig Mikkel Klougart K. Jakobsen, Vildbjerg Magnus Thesbjerg Jensen, Spjald Nichlas Holmes Jensen, Hadsten Simon Kaalund Juhl, Struer Anders Weinreich Klint, Struer

Mathias Skov Klokker, Ringkøbing Patrick R. S. Sonne-Schmidt, Holstebro Jacob Krogh, Spjald Frederik Hejselbæk Ladefoged, Skjern Martin Rønn Lillelund, Lemvig Anders Lundgaard Madsen, Lemvig Andreas Hedegaard Madsen, Lemvig Emil Mortensen, Bording Simon Plauborg Mortensen, Ringkøbing Mikkel Brogaard Nielsen, Ulfborg Kasper Pedersen, Ringkøbing Frederik Petersen, Vemb Oliver Møller Poulsen, Ulfborg Jonas Robinson, Ringkøbing Anders Stougaard, Ulfborg Anders Tovborg Søgaard, Holstebro Rasmus Frøjk Søvndahl, Holstebro Rasmus Simonsen Trillingsgaard, Lemvig Jannik Vestergaard, Ringkøbing Christian Sig Wiese, Ringkøbing Kenneth Østergaard, Holstebro Simon Østergaard, Tim Jonas Øllgaard Ørts, Vemb Sune Ahle, Ringkøbing Nikolai Tang Albertsen, Ringkøbing Aleksander Ilja Andersen, Struer Rasmus Saaby Buur Andersen, Herning Nikolaj Madum Bertelsen, Holstebro Kristian Corlett Bjerregaard, Skjern Kenneth Meldgaard Ebbesen, Spjald Kaspar Adam Isa Egeberg, Herning Nikolaj Enggaard, Tistrup Michael Korsgaard Gad, Holstebro Jonas Nordestgaard Graversen, Ulfborg Mads Nyby Hendriksen, Holstebro Kristian Hoffmann, Holstebro Mads Hvidberg, Struer Rasmus Rønn Iversen, Harboøre Frederik Kaarsholm Jakobsen, Holstebro Søren Nedergård Jakobsen, Struer Sebastian Nørtoft Jensen, Give Mads Grønlund Jørgensen, Tim Martin Kamstrup, Struer Troels Hedegaard Karstoft, Lemvig Mikkel Victor Vendelbo Kirkegaard, Ulfborg Mikkel Hovgaard Lauridsen, Ulfborg Anders Lundhus Mikkelsen, Holstebro Nichlas Mortensen, Sørvad Christian Leegaard Nicolajsen, Bøvlingbjerg Andreas Breum Nielsen, Struer Uffe Thesbjerg Olesen, Spjald Rasmus Pedersen, Ulfborg Simon Rønnow, Herning Jakob Bjerre Skibsted, Sørvad Jens Krog Stigkær, Agerbæk Søren Kirk Sørensen, Ulfborg Andreas Lind Vejbæk, Lemvig Nikolai Wedderkopp, Vemb Nikolaj Lundholm Westeraa, Lemvig Nicolai Kjeldahl Vingolf, Struer Signe Hagsten Lauritsen, Sørvad

www.stabyefterskole.dk Staby Efterskole NĂ¸rrevej 2 6990 Ulfborg