Nyt fra Fløng Kirke - 1-2024

Page 1

fra FLØNG KIRKE

• Organist Carl Viggo Jespersen går på pension

• Det, der er større end os

• Interview med Fritz Ole Jensenius

• Forårets konfirmander

Nyt
MARTS · APRIL · MAJ 19. ÅRGANG NR. 1 · 2024

Af sognepræst Britta Raakjær Vind

Det, der er større end os…

I ny bog fortæller kong Frederik X om sit møde med kirken

De fleste danskere hørte den korte tale som kong Frederik X holdt, da han d. 14. januar blev udråbt til konge fra balkonen på Christiansborg slot.

Mange bemærkede særligt »optakten« til kongens valgsprog, hvor han sagde, at han vil få brug for al den støtte, han kan få fra sin hustru, sin familie, fra »jer« dvs. fra folket og »fra dét, der er større end os«.

Jeg tror, at mange kan genkende deres egen tro i den forholdsvis tilbageholdende måde at omtale sin tro, hvor man ikke nævner Gud direkte. Det er en moderne måde at tale om Gud.

Der er mange, som har det ligesom kongen: det er slet ikke så nemt at sætte ord på sin tro og på Gud. Selv salmedigteren Brorson nævnte denne vanskelige øvelse i en af de mest populære salmer overhovedet, nemlig »Op al den ting, som Gud har gjort«, - hvor der i et af versene står: »Hvad skal jeg sige? mine ord vil ikke meget sige«men digteren går dog videre med at lovprise Gud som Skaberen. For øvrigt en af de salmer, som kong Frederik selv havde valgt til festgudstjenesten i Aarhus Domkirke i anledning af tronskiftet.

Få dage efter balkonscenen udkom så en lille bog: Kongeord, hvor kongen, i samtale med forfatteren Jens Andersen - uddyber, hvad der for ham ligger i udtrykket: Det, der er større end os:

Kong Frederik fortæller bl.a. at tro i dag fylder meget mere i hans liv end tidligere, og at han i kirken ved forskellige gudstjenester har oplevet at være »forbundet med noget større«, - og at aftenbønnen med børnene er et lille, men levende udtryk for troen, som han ikke vil undvære. Det er en fin og enkel beskrivelse af troens styrke, at kongen diskret henviser til kirken og et ritual som bønnen Fadervor. Han peger på et fællesskab, hvor troen bliver udfoldet og udlevet; den tro, som man ikke bare kan sige sig selv, men som kan give dyb mening, når man lærer den at kende.

Det er derfor vi har kirken. Der er mange, som føler sig for blufærdige til at bede eller tale direkte om Gud, men i kirken kan alle komme og deltage, uden at være eksperter i troen.

2
Forsiden: Organist Carl Viggo Jespersen foran orglet i Fløng Kirke.
H.M. Kong Frederik X. Foto: Kongehusets hjemmeside.

Nyt fra menighedsrådet I 2024 er der valg til menighedsrådet

Valgåret er i gang. Kom derfor og deltag i følgende arrangementer:

Debataften torsdag 4. april kl. 19-21

Hvordan skal fremtidens kirke i Fløng være? Find forslag og ønsker frem, og kom og giv din mening til kende. Vi tager udgangspunkt i drøftelserne fra debataftenen i januar og nye input er velkomne.

Orienteringsaften tirsdag 14.maj kl. 19-21

Her tages resultaterne fra drøftelsen med til en Orienteringsaften om valget til menighedsrådet. Det kan lyde tørt, og derfor blander vi op med debat og mulighed for at stille spørgsmål til alle dele af rådets arbejde: aktiviteter, kirke & kirkegård, Sognets Hus, økonomi, ledelse og kirkelige handlinger.

Orienteringsaftenen er forløberen for selve

Valgforsamlingen tirsdag den 17. sept.

Her vil kandidater til rådet blive opstillet og valgt. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Af formand Vibeke Enghoff Jensen

Arbejdet i menighedsrådet koncentrerer sig i denne tid om de større sager: salg af præstebolig, planer for ny præstebolig, ansættelse af ny organist og valg til menighedsrådet.

På et af efterårets møder har vi diskuteret kimning med kirkeklokkerne aftenen inden højhelligdagene juledag, påskedag, pinsedag og Kristi Himmelfart. Kimning er et festsignal med regler, der er fastlagt tilbage i 1683 og 1685, og de er stadig gældende. Der kimes ½ time inden solen ringes ned for at markere, at dagen efter er en festdag i kirken. Der kimes til julefest, inden gudstjenesten påskedag, pinsedag og Kristi Himmelfart. Og der kimes til bryllup og andre festlige anledninger.

Klokkeringningen er på en gang musik og kommunikation, der har rødder tilbage i en tid, hvor det var et væsentligt kommunikationsmiddel. Det er det stadig.

Afskedsreception for organist Carl Viggo Jespersen

Efter højmessen søndag 21. april kl. 10.00

Fløng Kirkes organist, Carl Viggo Jespersen, har efter 33 års ansættelse valgt at gå på pension med udgangen af april 2024.

Fløng Menighedsråd inviterer derfor til en afskedsreception for Carl Viggo Jespersen efter højmessen søndag den 21. april ved sognepræst Britta Raakjær Vind.

Det er Carl Viggos indsats der har gjort, at Fløng Kirkes orgel, som er bygget af firmaet Th. Frobenius og Sønner i 1992, igennem årene er forvandlet fra at være et traditionelt orgel til et meget udbygget orgel med digitale stemmer. Et såkaldt hybrid-orgel. Stemmerne er tilføjet i 2015 af Skandinavisk Orgelcentrum. Orgelet fremstår i dag som et meget spændende og velklingende instrument, med mange klanglige variationsmuligheder. Carl Viggo har ved sit orgelspil ofte overrasket menigheden med nye sider af orgelets lyd.

Receptionen finder sted i Sognets Hus og alle er velkomne.

3

Påskens dage i Fløng Kirke

Palmesøndag 24. marts kl. 10.00: Børnegudstjeneste ved Annika Pedersen

Børn og voksne inviteres til en særlig gudstjeneste tilrettelagt for de mindste. Her kan du høre om den festlige dag, hvor Jesus red ind i Jerusalem og folk tog palmegrene ned fra træerne for at hylde ham som konge. Men Jesus er ikke en helt almindelig konge. Kom og hør’ historien. Vi skal danse og synge de dejlige påskesalmer sammen. Bagefter er der hygge i Sognets Hus.

Skærtorsdag 28. marts kl. 19.30: Aftengudstjeneste med nadver ved Britta Raakjær Vind - Jesus vasker disciplenes fødder, og spiser det sidste måltid sammen med dem. Nadveren indstiftes og fællesskabet er i fokus denne aften, hvor alle er indbudt til at komme og spise påskelam i Sognets Hus kl. 17.30, forud for aftenens gudstjeneste. Læs mere om tilmelding til spisning nedenfor!

Langfredag 29. marts kl. 10.00: Gudstjeneste uden nadver ved Annika Pedersen

En stille gudstjeneste med musik og salmer på dagen, hvor Jesus dør på korset og begraves i en hule.

Påskedag 31. marts kl. 10.00: Festgudstjeneste ved Britta Raakjær Vind

Denne dag er der ekstra festlig musik. Jesus er stået op fra de døde, og glæden lyser ud af salmerne og musikken, sammen med en tak for livet, lyset og det levende håb.

2. påskedag mandag 1. april kl. 10.00: Gudstjeneste ved Annika Pedersen

Kirkens største højtid fejres med endnu en helligdag: Den opstandne Jesus møder Maria Magdalene, som genkender ham, da han kalder hende ved navn.

Fælles aftensmåltid

Skærtorsdag 28. marts kl. 17.30

Alle indbydes til at spise påskelam i Sognets Hus før aftengudstjenesten kl. 19.30.

Menuen er lammeculotte med garniture og kryddermarinerede kartofler.

Pris: 100 kr. pr. person ekskl. drikkevarer som kan købes.

Fløng menighedsråd giver tilskud til maden, - derfor den gode pris!

Husk tilmelding til Kirkekontoret senest onsdag 20. marts kl. 12.00 på mail floeng.sogn@km.dk eller tlf. 4656 2749 kl. 10-12.

Fløng menighedsråd holder møde 12. marts, 16. april og 22.maj

Alle møder finder sted kl. 19.00 i Store Sal, og du er velkommen som tilhører.

4

Livet i kibbutz og livet som blind

Samtale med tidligere viceinspektør og menighedsrådsformand Fritz Ole Jensenius om livets mangfoldighed

Jeg husker så tydeligt den særlige oplevelse, vi havde på kommunekontoret den forårsdag i 1964. Der kom en ung mand ind for at tilmelde sig folkeregistret. Han var ny lærer på Fløng Skole, og tænk,han havde været i Kibbutz i Israel.

Fritz Ole Jensenius er siden blevet en kendt person i Fløng. Kendt af mange, som selv har gået på Fløng Skole, eller hvis børn har gået der. Han var ansat på skolen i 38 år og viceinspektør fra 1970 til 2002. Det var i den periode, hvor skolen udviklede sig fra et elevtal på 3-400, indtil den med tilflytningen først i 70’serne blev kommunens største skole med 1100 elever.

Om Fritz Oles indsats for at udvikle skolen både pædagogisk og strukturelt, f.eks. at skolen var en af de første til at indføre elevråd og tage edb i brug, bliver der ikke plads til i denne artikel.

I dag bor Fritz Ole Jensenius i en 2½ værelses ejerlejlighed i Hedekæret, hvor han med forskellig hjælp og en hel del hjælpemidler klarer sig som fuldstændig blind.

Fritz Ole Jensenius fotograferet på altanen i sin lejlighed.

I KIBBUTZ VED GENESARET SØ

Af Orla Roed

Jensen

- Den gang først i 60'erne var det populært blandt unge at tage et sabbatår i Kibbutz, fortæller Fritz Ole. - Vi kom fra flere forskellige lande, og det blev betragtet som en »dannelsesrejse« på grund af det sociale fællesskab, bygget på socialistiske ideer. Vi arbejdede uden løn, men fik kost, logi og lommepenge.

Det nybyggede ULPANHUS, hvor Fritz Ole boede med bjerget ARBEL i horisonten.

Der var en stor spisesal, hvor langt de fleste voksne spiste både morgenmad og frokost, hvis frokosten ikke blev bragt ud til det sted, hvor vi arbejdede. Aftensmaden tog mange med hjem, hvor de så spiste sammen med deres børn. Spisesalen var det største lokale, så det blev brugt til generalforsamlingen, hvor alle medlemmer deltog, samt til mange fester og filmforevisninger. Jeg blev medlem af sangkoret, som underholdt ved festerne. Der var også et kulturhus med bibliotek, et vaskeri, en sundhedsklinik og meget mere.

Kibbutzen GINOSAR lå ved Genesaret Sø, og der var nok en 3-400 voksne medlemmer, og mindst lige så mange børn og unge. Vores arbejdsopgaver blev styret af en gruppe i kibbutzadministrationen, og jeg kom til at prøve mange forskellige jobs. Noget af det mere trivielle var at gøre rent

5

i spisesalen eller vaske op, men de fleste opgaver var i marken, det meste af tiden i bananplantagerne og ved agurkerne, men jeg var også med til at plukke grapefrugter, samle æg fra burhønsene, var med ved fiskedammene og forskelligt mere. De havde en fiskerbåd, som fiskede med lys om natten. Der var også en del køer, som gik i løsdriftsstalde og var der for mælkens skyld. Noget af det mest overraskende ved livet i kibbutzen var, at børnene ikke boede sammen med forældrene. Lige fra fødslen blev de anbragt i børnehuse, hvor de boede sammen årgangsvis. Senere kom de klassevis i skolehuse. De var hjemme hos forældrene om eftermiddagen og til aftensmad, men skulle så tilbage til deres respektive huse.

Nu er det slet ikke mere som dengang. Nu ejer indbyggerne boligerne selv, hvor de har plads til eventuelle børn, så systemet med børne- og skolehuse bruges ikke mere.

LIVET SOM BLIND

Du har fortalt, at du ved det regelmæssige helbredstjek får at vide, at du er frisk og rask, men du har jo et handicap med den Grønne Stær. Hvordan klarer du hverdagen?

- Nåh-ja! Jeg var jo så heldig at få solgt mit hus i Fløng for 13 år siden, da jeg fik at vide, at det ville ende med, at jeg blev blind, svarer Fritz Ole.

- så jeg købte lejligheden her, mens jeg stadig kunne se noget og vænne mig til de nye forhold. I dag klarer jeg det med forskellig hjælp og forskellige hjælpemidler. Jeg får leveret 5-6 portioner frossen middagsmad fra en god veninde hver 14. dag. Den kan jeg så selv kan varme.

1 portion strækker til 2-3 dage. Jeg skal bare koge kartofler. Og så er jeg visiteret af kommunen til at få leveret de dagligvarer, jeg ellers skal bruge. Jeg får dem leveret en gang om ugen, og buddet sætter det i pæn orden på køkkenbordet og jeg får at vide, hvor det står, og hvad det er. Så kan jeg føle mig frem til det. Jeg vasker op ved håndkraft og placerer straks alt på sin sædvanlige plads.

Jeg har vaskemaskine i køkkenet og vasker alt mit tøj. Undertøj og andet småt tørrer jeg i et stativ på terrassen om sommeren. Om vinteren kommer det i min tørretumbler i kælderen tillige med sengetøjet og håndklæderne. Med hjælp af en god veninde, som kommer til kaffe hver 14. dag, bliver det kontrolleret, om jeg har parret sokkerne rigtigt. Jeg parrer dem ved at mærke på deres struktur. Sidste gang havde jeg ramt helt rigtigt med 7 par. En særlig udfordring er det at lægge rent sengetøj på. Prøv selv med helt lukkede øjne, og begynd med at finde det frem fra skab eller skuffe.

Jeg har gode venner, som kører mig til fx frisør og koncerter. Og til kirke og Sognets Hus, kommer jeg med kirkebilordningen. Ellers er jeg visiteret til FlexTrafik. Min radio kan jeg tale til for at finde de forskellige programmer og for at fortælle mig, hvad klokken er og meget mere, ligesom jeg har stor hjælp af min iPhone, som har slået både funktionen »Siri« og »voice-over« til. På min computer har jeg et specielt program, som læser mails og tekster højt for mig, ligesom det nævner de taster, jeg trykker på. Og så bruger jeg lydbøger og er med i to læsekredse, en i Fløng og en i Dansk Blindesamfund på Frederiksberg.

6
Danske Lene i børnehuset. På vej til arbejde i bananplantagen.
(fortsættes næste side)

Hvordan holder du dig i form?

- Jeg har et træningsprogram, som jeg følger nogle morgener, og så går jeg på trappen fra min stuelejlighed op til den første repos 20 eller 30 gange op og ned. Når jeg de 30, svarer det til at være nået op til 15. etage.

KIRKE OG TRO

Hvorfra stammer din interesse for kirken?

- Vi havde et projekt i min gymnasietid, hvor vi blev sendt ud til forskellige kirker, for at skrive en rapport om den udvalgte kirke, vi fik tildelt. Der fik jeg interessen for kirkebyggeri og for kirkernes historie. Og det er kommet mig til gavn i de 28 år, jeg var medlem af Fløng Menighedsråd, heraf 4 år som formand, hvor jeg måtte kæmpe hårdt for det nye Sognets Hus.

Jeg er vant til at gå i kirke og holder af gudstjenesten, af liturgien og de salmer, som jeg kender og kan synge med på. Nadveren og Velsignelsen betyder meget for mig. Jeg er med til lægmandslæsningerne i kirken. Ind- og udgangsbøn kan jeg jo udenad. Og så kan jeg godt lide at høre morgenandagten i radioen og få dagens velsignelse.

Hvad tror du på?

- Det er vanskeligt at definere, hvad tro er. En lille dreng i min familie spurgte engang: »Tror du på Gud, sådan en gammel mand, der sidder på en sky?«. »Nej, jeg tror på en ung mand, som blev henrettet på et kors!«. Jeg tror, at Gud er kærlighed og tilgivelse, og at Gud er sådan, som Jesus fortalte om ham.

Sogneeftermiddage

foregår i Sognets Hus tirsdage kl. 14.30

5. marts: Sognepræst Xenia Dalgaard: »Van Gogh som forkynder« Vincent van Gogh blev kun 37 år, men nåede alligevel at male 7000 værker og tegne 1500 tegninger. Van Gogh forestillede sig som ung, at han skulle være præst, men blev i stedet en forkynder gennem sine værker.

Ved hjælp af Van Goghs breve til sin bror og gennem hans værker vil Xenia Dalgaard fortælle om hans liv, hans menneskesyn, samt religiøse temaer og forkyndelse i hans kunst.

16. april: Forfatter Maria Helleberg om sin roman »Rigets Frue«

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman »Rigets Frue« går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed.

Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og børneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten. Romanen stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.

7
(Interview med Fritz Ole Jensenius fortsat fra side 6)

Koncerter 2024

Den Danske Messingkvintet

Søndag 3. marts kl. 15.00

Den Danske Messingkvintet består af Nikolaj Viltoft på trompet, Jonas Wiik også på trompet, Jakob Keiding på horn, Jesper Juul på trombone og Jens Bjørn-Larsen på tuba. Alle fem musikere underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Cohen i kirken

Søndag 17. marts kl. 15.00

Oplev en koncert med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm & Cohen Trioen.Koncertfortællingen tager fat på en række af Leonard Cohens største sange og sætter dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie. Fra start til slut er Leonard Cohen manden bag alle ordene - både i sangene og i fortællingerne imellem sangene.

Støt sogneindsamlingen

Søndag 10. marts 2024

Vær med, når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen søndag 10. marts. Sammen gør vi en forskel for mennesker i nød.

Denne søndag kan du være med til at gøre en forskel ved at samle ind til konkrete løsninger og akut nødhjælp, der redder liv. Det kan være kontanter, så familier kan købe mad og vand. Det kan være såsæd til nye afgrøder, der kan overleve i lange perioder uden vand. Det kan være opsamlingssøer og vandingsanlæg, så høsten ikke går tabt. Der er en god tradition for, at man deltager i gudstjenesten kl. 10.00 i Fløng Kirke ved sognepræst Annika Pedersen, før man går sin rute. Når du har samlet ind, er der varm suppe i Sognets Hus.

Meld dig som indsamler hos indsamlingsleder Kurt Keldebæk Rasmussen på 24 49 67 16.

Fløng Kirkes Filmklub

Nye medlemmer er velkomne i Fløng Kirkes Filmklub. Medlemskab kræves, da Filmklubben ikke offentligt må vise film, men medlemskabet er gratis og fås ved henvendelse til bestyrelsen ved Arne Kristiansen, Bøgevang 48, 2640 Hedehusene, tlf. 41 57 79 04.

Her i foråret kan du komme i filmklub mandag 4. marts og 8. april kl. 19.00- 22.00.

8

Gåtur rundt om Fløng

Onsdag 15. maj kl. 14.00 – ca. 15.30

Kom med på en gåtur rundt om Fløng langs Nørreled og Vesterled i det dejlige forårsvejr. Jan Lundsby viser rundt på turen, hvor vi bl.a. skal se et gammelt tingsted. Undervejs holder vi pause med boller og kaffe. Turen er ikke for gangbesværede. Tilmelding til sognemedhjælper Trine May Knutzen mandag 13. maj på sognemedhjaelper@floengkirke. dk eller send en sms til mobil 51305044.

Vær’ med til at fejre

2. Pinsedag ved friluftsgudstjeneste

Gudstjenesten finder sted mandag 20. maj kl. 11.00

Friluftsgudstjenesten er et samarbejde mellem kirkerne i Fløng, Sengeløse, Taastrup Nykirke, Rønnevang Kirke og Høje Taastrup Kirke. Det hele foregår udendørs ved Høje Taastrup Kirke, der ligger centralt i kommunen og er let er komme til med offentlig transport. Der bliver således ikke afholdt gudstjenester i de fire førstnævnte kirker. Alle kirkegængere opfordres til at støtte op om arrangementet denne dag og medbringe det gode humør og picnickurven.

Kom og syng med!

Finder sted den 2. mandag i måneden, 11. marts og 8. april kl. 14.30-16.30

Du er velkommen uanset hvor du bor, og tilmelding er ikke nødvendig. Vi har fællessang efter højskolesangbogen men også andre gode sange.

Har du ønsker, der ikke står i højskolesangbogen, kan du sende dem på mail til Søren E. Sørensen, ses@sorensen44.dk på forhånd, - eller man kan tage dem med næste gang.

Pris for kaffe og brød er 25 kr.

Torsdagscaféen er åben hver torsdag

Hver torsdag kl. 10.00 - 12.00 står frivillige klar i caféen med kaffe og brød. Alle er velkomne, det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

9

Børn& & Unge

JUNIORKLUB

Siden januar er der blevet oprettet en Juniorklub i Fløng Kirke, som er for børn i 3. klasse, som f.eks. har gået til juniorkonfirmand eller i øvrigt er interesserede. Klubben mødes fredage kl. 13.00-14.30 i Sognets Hus og i kirken. Sammen har vi snakket om »stjernestunder«, hørt om orglet, læst bogen: »Jesus møder Djævelen« og malet tønder til fastelavn. Der er også et tema om påsken, så alle kan være forberedt på børnegudstjenesten Palmesøndag.

Vil du høre nærmere om Juniorklubben, så kontakt sognemedhjælper Trine May Knutzen på mobil 51305044.

BØRNEGUDSTJENESTE PALMESØNDAG

24. MARTS KL. 10.00 VED ANNIKA PEDERSEN

Børn og voksne inviteres til en særlig gudstjeneste tilrettelagt for de mindste. Her kan du høre om den festlige dag, hvor Jesus red ind i Jerusalem, og folk tog palmegrene ned fra træerne for at hylde ham som konge. Men Jesus er ikke en helt almindelig konge.

Kom og hør historien. Vi skal danse og synge de dejlige påskesalmer sammen. Bagefter er der hygge i Sognets Hus.

Hvordan kan du vide, hvad der sker i Fløng Kirke?

Få Nyhedsbrev eller læs kirkens hjemmeside og/eller Facebookside.

Lokalavisen Taastrup omdeles ikke længere fysisk i Fløng og Hedehusene (postnummer 2640).

Kirkebladet Nyt fra Fløng Kirke bliver fortsat omdelt af frivillige til alle husstande i Fløng sogn, dvs. til alle i Fløng og Ny Fløng, Soderup og Marbjerg. Det udkommer hver 3. måned i marts, juni, september og december.

Foruden Kirkebladet kan du få orientering på følgende måder:

• Hjemmesiden for Fløng Kirke www.floengkirke.dk Her kan du altid læse om de aktuelle gudstjenester, arrangementer, møder, konfirmationer og undervisning, fakta om kirken og menighedsrådets arbejde.

• Nyhedsbrev fra Fløng Kirke udsendes på mail til enhver, som ønsker at modtage det. Her omtales de kommende arrangementer og det udsendes efter behov. Tilmeld dig til Nyhedsbrevet ved at sende en mail til: sognemedhjaelper@floengkirke.dk. Vi videregiver aldrig e-mailadresser til andre.

• Fløng Kirke har en Facebookside, hvor arrangementer lægges op

• Plakater og opslag: Når du kommer forbi Sognets Hus, så hænger der opslag eller plakater med information om arrangementer i den kommende tid.

Du kan også se plakaterne på opslagstavlen i Rema.

10

Konfirmationer i Fløng Kirke 2024

LØRDAG 20. APRIL VED SOGNEPRÆST ANNIKA PEDERSEN

kl. 11.00

• Albert Kollerup Olsen

• Benjamin Juhl Stentoft

• Karla Olivia Solveig Storm-Mikkelsen

• Sarah Aabrink

• Lærke Møller Corfitz

kl. 13.00

• Bertram Guldborg Hagelberg

• Emil Esmark Hansen

• Magnus Fuhrmann

• Nikolaj Persson Eisenhardt

• Sophus Skallerup Lindahl

LØRDAG 27. APRIL VED SOGNEPRÆST ANNIKA PEDERSEN

kl. 11.00

• Sofus Meincke Sassersen

• Anna Moltke Balnagown Ross

• Fiene Segers-Lodsborg

• Josefine Emilie Klemensen

• Marius Maarup Henriksen

• Ulrika Lentz Madsen

• Sander Hammel Ejlertsen

• Tino Marcell Sahl Rasmussen

kl. 13.00

• Agnes Cornelius Meldgaard

• Elisabeth Putri Ompusunggu Sørensen

• Ida Sofie Grandjean

• Louie Holmberg Bay Nielsen

• Maria Dimon Milo

• Mascha Bøg

• Oscar Nøhr Brinck

• Olivia Bay Kaas

• Marcus Batory

TILMELDING TIL KONFIRMATION I FLØNG KIRKE 2025

Torsdag 30. maj 2024 i Sognets Hus. Vælg at komme enten kl. 16.00 eller kl. 17.00.

For alle kommende konfirmander og -forældre. Orientering v/præsterne om datoer og undervisning. Her kan man også udfylde og aflevere en Oplysnings- og samtykkeblanket, hvor man bl.a. vælger dato for konfirmation. Blanketten skal underskrives af både konfirmanden og begge forældre. Undervisningen foregår inden for skoletiden efter aftale med Fløng skole.

Datoer for konfirmationerne i Fløng Kirke i 2025 er følgende:

Lørdag 3. maj: unge fra 8.a, Fløng Skole

Lørdag 10. maj: unge fra 8.b, Fløng Skole

Lørdag 17. maj: unge fra 8.c, Fløng Skole

Søndag 18. maj: kan vælges af alle, også unge fra andre skoler

De nævnte klasser er Fløng skoles nuværende 7. klasser.

Læs mere information på Fløng kirkes hjemmeside: www.floengkirke/børnogunge/konfirmation Kontakt evt. Fløng kirkes kontor, tlf. 46562749 man. - tors. 10-12, eller mail til floeng.sogn@km.dk Med venlig hilsen Annika Pedersen og Britta Raakjær Vind, sognepræster i Fløng

11

Gudstjenester

MARTS

Søndag 3. marts kl.10.00

3. s. i fasten. Britta Raakjær Vind

Søndag 10. marts kl. 10.00

Midfaste. Annika Pedersen

Sogneindsamling

Onsdag 13. marts kl. 18.30 Fyraftensandagt

Annika Pedersen

Søndag 17. marts kl. 10.00

Mariæ bebudelsesdag

Britta Raakjær Vind

Palmesøndag 24.marts kl. 10.00

Børnegudstjeneste

Annika Pedersen

Skærtorsdag 28. marts kl. 19.30

Aftengudstjeneste med nadver

Britta Raakjær Vind

NB: Spisning i Sognets Hus kl. 17.30

Langfredag 29. marts kl. 10.00

Stille gudstjeneste uden nadver

Annika Pedersen

Påskedag søndag 31. marts kl. 10.00 Festgudstjeneste

Britta Raakjær Vind

APRIL

Mandag 1. april kl. 10.00 2. påskedag. Annika Pedersen

Søndag 7. april kl. 10.00 1. søndag efter påske

Britta Raakjær Vind

Søndag 14. april kl. 10.00

2. s. e. påske. Annika Pedersen

Lørdag 20. april

Konfirmation

Kl. 11.00: Annika Pedersen

Kl. 13.00: Annika Pedersen

Søndag 21. april kl. 10.00

3. s. e. påske. Britta Raakjær Vind

Lørdag 27. april

Konfirmation

Kl. 11.00: Annika Pedersen

Kl. 13.00: Annika Pedersen

Søndag 28. april kl. 10.00

4. søndag efter påske, konfirmation

Britta Raakjær Vind

MAJ

Søndag 5. maj kl. 10.00

5. s. e. påske. Britta Raakjær Vind

Kristi Himmelfartsdag

Torsdag 9. maj kl. 10.00

Britta Raakjær Vind

Søndag 12. maj kl. 10.00

6. s. e. påske. Annika Pedersen

Søndag 19. maj kl. 10.00

Pinsedag. Britta Raakjær Vind

Mandag 20. maj kl. 11.00

2. Pinsedag. Friluftsgudstj. i præstegårdshaven v. Høje Taastrup Kirke. Ikke gudstjeneste i Fløng Kirke.

Søndag 26. maj kl. 10.00

Trinitatis. Britta Raakjær Vind

NYT FRA FLØNG KIRKE

Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg. Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/6 - 2024. Deadline på stof til bladet 15/4 - 2024.

Layout & tryk: Videbæk

Bogtrykkeri A·S tlf. 97 17 34 08

Fløng Kirkes kontor

Kordegn Helle Johnsen

Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene

tlf. 46 56 27 49

floeng.sogn@km.dk

Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00

Sognepræst, kbf.

Britta Raakjær Vind

Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene

tlf. 29 21 80 10 · bkv@km.dk

Træffes telefonisk, bedst tirs. - fre. og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag.

Sognepræst

Annika Pedersen

Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene

tlf. 29 10 31 47 · Ape@km.dk

Træffes ons.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag.

Organist og korleder

Carl Viggo Jespersen

tlf. 40 87 20 70

organisten@floengkirke.dk

Sognemedhjælper

Trine May Knutzen

tlf. 51 30 50 44

Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. sognemedhjaelper@floengkirke.dk

Graver Gitte Andersen

Graverkontoret tlf. 23 69 28 26

Træffes bedst tirs.- fre. kl. 8 - 12. graver@floengkirke.dk

Formand for menighedsrådet

Vibeke Enghoff Jensen

mobil 60 53 40 09

vibekeenghoff@gmail.com

Kirkeværge Birthe Bjerge

Hovmarken 1, 2640 Hedehusene

tlf. 28 10 62 80

birthebjerge@icloud.com

Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk

KIRKELIG VEJVISER
SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.