4 minute read

Livsnødvendige lys

af Sognepræst Lykke Kloch Sørensen

Den menneskelige døgnrytme indretter sig efter naturen. Lyset får kroppen til at producere binyrebarkhormon, kortisol og andre hormoner, som er med til at få os i gang, og som får vores blodtryk og temperatur til at stige. ” Ved skumringstid giver kroppen sig til at producere melatonin, og blodtrykket falder. Vore døgnrytmer styrer mængden af hormoner og signalmolekyler, som kroppen producerer og udskiller. Disse hormoner og signalmolekyler er bestemmende for vores humør, søvnmønster, appetit mv. Når de fungerer, som de skal, er vores krop i biorytmisk balance. Og så er lyset jo en uundværlig del af fotosyntesen. Undersøgelser viser, at mennesker er mere opmærksomme og på mærkerne i hvidblåligt lys og mere afslappede i gulrødligt lys. Forskningen har også undersøgt lysets betydning for vores adfærd og evne til f.eks. at føle empati. De seneste 150 år har vi fået mere og mere lys på alle tidspunkter af døgnet, fordi vi kan sidde og arbejde foran skærmen hele døgnet, hvis vi vil. Det kan påvirke vores døgnrytme på en negativ måde, så vi sover dårligere. Det omtales som en del af en lysforurening. Der er udviklet lysterapilamper, som kan påvirke krop og sind til et bedre

Den nat, hvor velvære. Lys er derfor både troens, håbets livsnødvendigt, og noget vi skal og kærlighedens - bruge med måde. livets lys - blev Og det her med at bruge lyset tændt for os... og varmen med måde, er jo en virkelighed, som vi alle sammen deler i en tid, hvor vi skal spare på energien. Vi må bære den udfordring sammen, og som kirker tænker vi selvfølgelig også på, hvad vi kan gøre for at sænke forbruget. Vi drøfter hvor, hvornår og hvordan det giver mening for os at spare med de energikilder, vi har i kirkerne lokalt hos os. I vil f.eks. kunne se, at lyset på kirken i Ørnhøj kun er tændt i de timer, hvor flest folk går tur omkring kirken. Juletræsbelysning vil ved begge kirker være tændt i udvalgte timer. Varmen i kirkerne sænkes, og andre tiltag kan komme til hen ad vejen. Så behold jakken på i kirken, og lad os få det bedste ud af det. Vi må huske på, at lys er mere end bølgelængde, lyspartikler og noget, som bare kan spares helt væk. December, januar og februar er tre mørke måneder. Nogle mennesker ser noget berigende i den mørke tid, som får os til at samles indenfor, hvor vi tænder levende lys, danner fællesskaber og hygger os. Andre menneskers livskvalitet påvirkes negativt af manglen på lys, og man isolerer sig mere for sig selv i den mørke årstid. Flere føler måske, at denne tid vi står i lige nu

med krigen i Europa, energikrise og hungersnød i andre verdensdele, er en særlig mørk tid. Vi skal spare, hvor det giver mening, og løfte opgaven i fællesskab, men vi må samtidig ikke glemme den gave af et lys, som blev tændt for os julenat. Det lys, som vi bl.a. bliver mindet om, når vi ser på juletræernes lyskæder, lyset på kirken, og lyset, som tændes inde i kirkerne, hver gang vi åbner dørene til gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Vi mennesker har brug for naturens livsnødvendige lys, men vi har også brug for det livsnødvendige lys og den varme, som blev tændt netop julenat. Den nat, hvor troens, håbets og kærlighedens - livets lys - blev tændt for os, så vi har en mulighed for at finde vej, både når livet viser sig fra sin glædelige og lyse side, men også, når mørket lukker sig omkring os, og vi står ansigt til ansigt med alt det, der kan være svært ved at være menneske.

Julen er hjerternes fest, og også

lysets fest. Lyset og varmen, vi tænder i den kommende tid ude og inde, må vi tænde med tanke på energiforbrug. Men vi må ikke lukke kirkerne og slukke alt lys, så vi mister blikket for det budskab, som lyser til os i og ud igennem kirken: Jesus siger om sig selv: »Jeg er verdens lys«, men siger også: »I er verdens lys«. Dét og de lys må vi aldrig spare på eller slukke. Alle indeholder vi en gnist af Guds lys i os, som vi må huske at tænde og dele ud af til hinanden.

Med ønsket om en glædelig jule- og nytårstid til jer alle!

Kilder: Kristeligt Dagblad: Lyset har kraft; Videnskab.dk: Kan lyset påvirke vores adfærd?

Syng adventen ind

1. søndag i advent d. 27. november

Kl. 10.30 i Ørnhøj, hvor lejlighedskoret synger for og med os. Der serveres efterfølgende kirkekaffe. Kl. 15.30 i Nr. Omme, hvor vi begynder med lidt lækkert, og ved gudstjenesten kl. 16.00 stemmer vi i sammen med Nr. Omme koret.

Hygge og kreativitet

i sognehuset torsdage kl. 9.30 - ca. 11.30

1. december: Adventssang v. Dorte Sønderby. Mulighed for at lave en dekoration - medbring skål eller fad. 5. januar: »Thise Mejeri - en succeshistorie« v. Anders Just. Mulighed for at male på lærred. 2. februar: Fortælling v. Lykke K. Sørensen og sammen synger vi de dejlige vintersange.

Der serveres kaffe og boller mm. hver gang. Der er plads til alle - tag bare naboen under armen. Arr. Ørnhøj Sognehus - kontakt Lisbeth tlf. 61754400

This article is from: