
1 minute read
En udstilling der er værd at kigge på for hele familien!
from Viborher JUNI 2023
by viborher
Fernisering lørdag d. 1. juli kl. 11 – 13.
Solrød Bibliotek og Kulturhus føler det som noget af et scoop at kunne vise Vibeke Schous meget dejlige billeder netop i juli måned, hvor hele familien kommer på biblioteket og forsyner sig med masser af bøger til ferien. Mange af billederne forestiller børn totalt fordybet i bøger i sjove og spændende omgivelser.
Advertisement
Vibekes foretrukne materialer er akryl på lærred, men hun elsker også at eksperimentere med alkoholink. Vibeke henter inspiration fra universet, magien og sine børn. Hun kan lide at blande realisme og fantasy og arbejder meget med bøger som motiv.


Vibeke Schou har haft den store ære at være med i bogen "101 kunstnere 22/23", som hvert år udgives af journalist Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten.
Tom Jørgensen beskrev billederne sådan her:
"For mig er Vibeke Schous malerier skønne at dykke ned i. De fortæller nogle historier om ensomhed og om det er være anderledes, men også om fantasiens helbredende virkninger. Og kærlighedens helende kraft."
Siden 2020 har Vibeke været bestyrelsesmedlem i Greve kunstrute.
I montrene udstiller medlemmerne af Biblioteketog Kulturhusets frivillige kunstgruppe på et afbud. Kunstgruppen har eksisteret på frivillig basis siden 2014 og sørger for de skiftende udstillinger på biblioteket samt arrangerer nogle foredrag om kunst. Alle i gruppen maler eller tegner selv og kunne hurtigt finde lidt frem, som kan pryde kulturhusets montre.

Der er heldigvis mange, der gerne vil udstille deres kunst og udstillingsplanen for 2023 er faktisk på plads, men gruppen er altid interesseret i henvendelser, så hvis du gerne vi udstille billeder, glas, skulpturer, keramik eller andet på Solrød Bibliotek og Kulturhus så skriv til Kirsten Winther på kiwinther13@gmail.com Solrød Bibliotek og Kulturhus
Vi på viborher.dk for Solrød og omegn holder sommerferie i hele juli måned, og ønsker alle vores læsere og annoncører en rigtig god sommer.


Vi er tilbage igen i uge 35, i mellemtiden kan man hver dag læse de sidste nyheder på www.viborher.dk




Skulle du have en god sommerhistorie, er du velkommen til at sende den til vores medieansvarlige Lotte på lab@viborher.dk


Rigtig god sommer