2 minute read

VI KLARER HVEPSENE

Til Lokal Pris

Ring 50301111 eller skriv på service@ajko.dk

Advertisement

Rabatkode: Vi bor her så får du en behandling til 965,60 kroner inkl. moms

Autoriseret forhandler af Trifu & Virufoam Sagkyndig til godkendelser af årlige stige eftersyn.

ÅRETS SKADEDYRSFIRMA 2022

Solrød. Men nu kan vi mærke, at det går det anden vej, og kunderne vil gerne købe igen. Vi har mange købere, der kommer fra København og har et godt øje til Solrød, for her er fred og ro, god infrastruktur, strand og natur, idrætsaktiviteter, svømmehal, gymnasie, børnehaver og skoler tæt på og meget andet. Vi har også kalkgraven og Staunings Ø, som er det fredede naturområde –så her er mange gode ting, siger Frank Djelert.

Han er selv opvokset i Solrød, har gået på Solrød Gammel Skole, Solrød Gymnasium og derefter på handelsskolen i Køge. Han har været aktiv i Solrød Badmintonklub, hvor han både har været træner, haft bestyrelsesposter og været sponsor. Derudover sidder han i Dansk Ejendomsmæglerforenings repræsentantskab, som er en interesseorganisation, der interesserer sig for, hvordan lovgivningen på området skal være, og han har stadig tillidsposter i diverse fagudvalg, hvor fokus er på, at det skal være lettere for forbrugerne at handle fast ejendom. Frank har også forskellige tillidsposter i EDC, hvor de ser på, hvordan de kan bruge og udvikle IT til kundernes fordel, så det også giver forretningsmæssig værdi.

Engageret i Solrød Center

Som det kan ses, er det formentlig meget sjældent, at Frank Djelert keder sig. Og skulle han det, kan han bruge lidt tid på posten som formand som Solrød Centerforening.

- Det er jo virkelig ikke taknemmelighedens holdeplads. Men mit job her består primært i at holde en god kontakt til politikerne, selvom jeg på ingen måde har tålmodigheden til det, og så handler det om at skabe gode rammer for vores center. Vi har bl.a. været i gang med et visionsoplæg for Solrød Center, som dog ikke er færdigt endnu, siger Frank, der bl.a. nævner byfesten som et nyt tiltag for at holde gang i centret.

Han tror ikke selv på butiksdøden, og Solrød Center ligger faktisk i top-10 blandt 120 centre, man måler sig med i Danmark.

- Vi har få tomme lokaler i øjeblikket. I Centret er der 30 forskellige ejere af lokalerne, og Centerforeningen kan ikke bestemme, hvem der lejer lokalerne. Drømmen er nogle større butiksenheder, så vi kan få et nyt butiksmix med nye typer butikker, siger han.

Nyt job i EDC Han håber på, at der vil komme mere fokus på Solrød Center politisk, og at belægningen fx kan lægges færdigt, men han ved også godt, at der skal spares i kommunen – og så er belægning ikke nødvendigvis topprioritet.

- Så længe medlemmerne mener, at jeg kan gøre en forskel, bliver jeg i bestyrelsen - og nok også som formand. Det er frivilligt arbejde, og jeg lægger en del timer der, som jeg let kan bruge på andre projekter, hvis jeg ikke længere gør en forskel, siger han.

I sit eget job ser han ind i nye udfordringer, da han på sigt ikke længere skal være den daglig leder i Solrød-butikken.

- Jeg skal i EDC Poul Erik Bech arbejde på et overordnet plan med at se på, hvordan vi kan gøre tingene smartere og bedre. Så jeg skal rundt og besøge vores butikker meget mere – det er ret spændende. Og så skal jeg bruge tid på venner, familie og ikke mindst mit lille barnebarn, siger Frank Djelert, der ikke umiddelbart fejrer de 40 år i branchen. Men hvem ved – alt kan jo lade sig gøre!

Kirsten stopper som konsultationssygeplejerske:

This article is from: