1 minute read

Påske med palmer, ponyer og påskeæg

Påsken er sanselighed og krop. Påskens drama gennemspiller lidelsen, tabet og glæden. Havdrup kirke inviterer i påskens helligdage til nærværende, meningsfulde og sanselige gudstjenester.

Palmesøndag i Havdrup er for hele familien. Først med kort gudstjeneste i sognehuset, bagefter med ponyer og påskeæg i haven og på legepladsen. Her kan børnene prøve en ridetur og lege den gamle leg med at trille hårdkogte æg. Til sidst chokoladeæg i stor stil.

Advertisement

Skærtorsdag er der aftengudstjeneste i kirken med nadver i kirkens lille kapel, som er oplyst af stearinlys. Langfredag er gudstjenesten i kirken uden lys og blomster, men med medvirken af Maria Gasior på tværfløjte og Peter Plougmann på klaver. Sanserne skærpes, så stilheden mærkes indeni.

Påskedag som den store glædes dag markeres med gule påskeliljer i lange baner og bobler og påskeæg efter gudstjenesten. Påsken afsluttes med meditativ musikgudstjeneste 2. påskedag.

Havdrup Kirke

This article is from: