3 minute read

DANMARKS SVAR PÅ DET SIXTINSKE KAPEL

Af Troels Laursen, Ullits

Ny stor bog viser og fortæller om Joakim Skovgaards kæmpe udsmykning i Viborg Domkirke.

Mere end 150.000 besøgende står hvert år midt i Skovgaards værkers æstetiske og åndelige kraft. Og nu er der kommet flot mulighed for at sidde derhjemme og blive både klogere og komme tættere på de mange værker i domkirken, som der er at betragte som et hovedværk i dansk kunsthistorie.

Da domkirken skulle genopbygges efter den helt store katastrofe i 1726, da endnu en brand lagde store dele af Viborg i aske. Og man havde fået Joakim Skovgaard (18561933), der i samtiden var i en af de mest anerkendte kunstnere i Danmark og Norden.

I 1913 var Skovgaard efter 26 år færdig med den kolossale opgave at udsmykke kirken.

Og nogle kalder resultatet for en folkelig billedbibel i Grundtvigs ånd, hvor Skovgaard satte sit personlige præg på bibelhistorien.

Og betragtes som Nordeuropas største tegneserie med en sammenhængende fortælling fra rum til rum. Indtil 1980erne tiltrak Skovgaards udsmykning valfartende fra både ind- og udland, men interessen aftog, efterhånden som værket blev delvist gemt under skidt og snavs. I dag står motiverne igen friske og strålende, efter Nationalmuseet og Viborg Stift har gennemrestaureret bygningen og renset alle værkerne. Med den grundige restaurering, der var færdig i 2020, har udsmykningen ikke stået flottere siden sin tilblivelse.

I den anledning har bogens forfattere i samarbejde med Skovgaard Museet fordybet sig i forskellige facetter af værket og dets historie. Og de forskellige forfattere til bogens artikler kommer fra mange steder oger både historikere, teologer og brugere af kirken og tæller blandt andre biskop Henrik Stubkjær, Christian Kortegaard Madsen, Thomas Bertelsen, Poul Grinder-Hansen, Iben Overgaard, Ulla Kjær og Katrine Frøkjær Baunvig. Skribenterne kommer hele vejen rundt i denne udgivelse, som er den første store udgivelse i nyere tid om hele

Skovgaards udsmykning af Domkirken. Dermed giver bogen et opdateret blik på udsmykningen, så den ikke blot ses som et historisk værk, men også en nutidig del af gudstjenesterummet. Den går også i dybden med og belyser udsmykningens kunstneriske udsagn, teologiske indhold, stilistiske udtryk og tekniske udførelse. Og derved åbnes der for nye perspektiver og en ny forståelse af det uomgængelige mesterværk. Og man kan kun nyde det flotte fotoarbejde af Roberto Fortuna og Ole Misfeldt, som kommer til sin ret i det fine layout.

Bogen er redigeret af Iben Overgaard, der er tidligere museumsdirektør for Skovgaard Museet. Hun er kunsthistoriker med speciale i design og billedkunst omkring år 1900.

FAKTA:

  • Iben Overgaard (red.)

  • Kraft og skønhed

  • Joakim Skovgaards udsmykning i Viborg Domkirke256 sider, rigt illustreret

  • Pris: 299,95 kr.

  • Forlag: Strandberg Publishing

This article is from: