Teoretisk baggrund for et visionboost

VISION BOOST, forfatteren og idéen

1. Reframing af vores tanker

Reframing - at tænke anderledes om en situation (med vilje) og herved ændre vores følelser omkring den for at styrke vores ressourcefuldhed – og dermed handlekraft – i forhold til situationen. For eksempel at sprænge rammerne for sin nuværende tænkning gennem et Visionboost.

Prehn. A. (2014). Framestorm - Vejen til et fleksibelt mindset. I: Gørtz, K. & Gailhede, T. (red.), Coaching I et nyt perspektiv – en metodebog. København: Gyldendal.

2. Brug af fortællinger til at skabe mening

Oplevelser kan være ubegribelige, kaotiske, voldsomme, intetsigende, spændende, intense, men er i sig selv ikke meningsgivende. Meningen kommer, når vi i fortællingen aktiv fortolker det oplevede og skaber i en tidsmæssig sammenhæng. Igennem fortællingen formes vores syn på os selv, andre samt verden omkring os og danner samtidig udgangspunkt for handlinger.

Schnoor, M. (2009). Narrativ organisationsudvikling – At forme fælles mening og handling. København: Dansk Psykologisk Forlag. Holmgreen, A. (2006). Michael White – Narrativ teori. København: Hans Reitzels Forlag.

3.

Inspireret af Hahn og Stadil´s model for det meningsgivende arbejdsliv, kan et Visionboost bidrage til at kombinere passionen (det du brænder for) med dine stjernekompetencer (det du er god til) og herigennem fremme dine handlinger mod ønskede fremtider. Følelsen af at bevæge sig i den rigtige retning, selvom den selvfølgelig kan skifte retning undervejs, kan fremme følelsen af motivation samt fornemmelse af flow og lykke.

Hahn, J. & Stadil, C. (2008). Professionel passion – Om det meningsgivende arbejdsliv.

4. Merforståelse

At hjælpe igennem et Visionboost kræver at man kan være empatisk samt lyttende. Det betyder, at man ikke kun er spejlende i traditionel forstand, dvs. gengive ord, billeder og følelser uden selv at tage stilling. Tværtimod skal hjælperen være med til at berige visionen. Hjælperen bruger sin medforståelse til at skabe en omforståelse (om hvad der er muligt) og sammen muliggøres en merforståelse (om fremtiden). Det er altså tilladt at bruge egne erfaringer, meninger, hypoteser og ideer, men det skal samtidig være fuldt legitimt at fokuspersonen ikke ”bider på” og kan afvise en ide. En sådan form for omsorgsfuld gennemsigtighed kan samtidig bidrage til at minimere den utilsigtede virkning, som vedkommendes indre tolkninger kan afstedkomme ved at forblive usagte.

Madsen, B. (2016). Processer og procesledelse – Håndbog for konsulenter, vejledere, undervisere og ledere. København: Dansk Psykologisk Forlag.