VIA Playful Learning

Få viden til at vælge

VIA University College En

2018-2025

Indholdsfortegnelse

Ekstern redaktør

Mettelise Pasgaard

mail@mettelisepasgaard.dk

Intern redaktør

Heidi Stensman Pugh hepu@via.dk

Af Mettelise Pasgaard. freelancejournalist

Layout

Inge Lynggaard Hansen inge@lynggaardhansen.dk

Illustrationer

Sebastian Nemeth sne@via.dk

Læs mere

Produktion

VIA 2025

https://playful-learning.dk/ viden/jeg-leger-fordi/

Udarbejdet med støtte fra LEGO

Af Mettelise Pasgaard. freelancejournalist

Forord

Læs mere

https://playful-learning.dk/ viden/jeg-leger-fordi/

Siden 2018 har Playful Learning været en levende del af lærer- og pædagoguddannelsen i VIA.

Med støtte fra LEGO Fonden har programmet på landsplan vokset sig til ét af de mest omfattende udviklings- og forandringsprojekter på de to uddannelser.

Vi voksne glemmer alt for let at lege. Men Playful Learning har mindet os om, at legen er et stærkt redskab til at skabe læring, fællesskab og engagement. Den legende tilgang har tydeligt forandret vores undervisning og de studerendes måde at tænke på. Og når vores studerende træder ud i praksis, vil leg, kreativitet og modet til at eksperimentere blive en større del af hverdagen i skoler, børnehaver og SFO’er.

I dette magasin giver vi dig et nedslag i et stort og vildtvoksende program. Vi dykker ned i nogle af de mange delprojekter, erfaringer og mennesker, der har været med til at forme Playful Learning i VIA fra 2018 til i dag. Vi ser på, hvordan idéerne har slået rødder i uddannelserne, hvordan de lever videre i praksis, og hvordan de fortsat skaber glæde, engagement og fornyet mod til at tænke didaktik, uddannelse og praksis anderledes.

Der skal lyde en stor tak til alle, der har sat spor i Playful Learning – og ladet Playful Learning sætte spor hos jer.

God læselyst!

Heidi Stensman Pugh

Projektleder i Playful Learning, VIA, 2025

Af Mettelise Pasgaard, selvstændig journalist og vidensformidler

Syv skarpe om Playful Learning

Playful Learning har ændret både undervisning og kultur på lærer- og pædagoguddannelserne. To uddannelsesledere fortæller, hvad det har betydet — og hvad der skal til for, at det legende fortsætter.

Af Mettelise Pasgaard. freelancejournalist

Rambøll har løbende evalueret

Playful Learning programmet. Fra side 34 i Playbook 3 kan du læse mere om deres fund og konklusioner.

PlayBook 3 - Playful Learning

Mød Kristine Buus Johansen, uddannelsesleder på pædagoguddannelsen i Ikast, og Anja Madsen Kvols, uddannelsesleder på læreruddannelsen i Silkeborg.

1. Hvad har Playful Learning sat i gang hos jer?

Kristine:

For os på pædagoguddannelsen i Ikast har Playful Learning været et incitament til at tale om, hvordan vi laver uddannelse. Det har sat didaktikken og relationen til de studerende på dagsordenen og skubbet til vores undervisningsformer. Jeg oplever langt mere interaktion, og at hele medarbejdergruppen tør tage det legende med ind i undervisningen.

Anja:

Der findes mange didaktiske tendenser og metoder, men det særlige ved Playful Learning er, at det har haft et vedvarende fokus på det legefulde. Det lange, vedholdende stræk har bidraget til at gøre en forskel i forhold til at få det legefulde som en del af den varierede undervisning til at rodfæste sig.

2. Hvordan har det påvirket undervisere og studerende?

Kristine:

I Playful Learning har vi sendt størstedelen af vores undervisere på kompetenceforløb. Vi har fået et fælles afsæt og mere mod til at eksperimentere og være til stede i undervisningen på en uforudsigelig måde - og til at tage andre roller end den klassiske ekspertrolle. Det påvirker også de studerende, som jeg oplever har fået mere mod på at deltage aktivt og legende.

Anja:

Jeg oplever, at undervisningen er blevet mere taktil og materialebaseret – det kan jeg endda se på materialekontoen! Samtidig ser jeg et nyt mod hos de studerende til at kaste sig ud i kreative og fantasifulde aktiviteter.

Playful Learning har sammen med andre tiltag hjulpet os med at udfordre, at uddannelse ikke kun foregår fra skuldrene og op – det er også krop, sanser, bevægelse og rum.

3. Hvordan kan man se forandringerne fysisk?

Anja:

Helt konkret har vi fået et playspot, som bliver brugt ekstremt meget – også i fag, der normalt er mere stillesiddende. Vi har flere og flere rum, hvor der er hjul på bordene. Det er en markør for, at et undervisningsrum bliver brugt på nye måder.

Kristine:

Vi har fået pillet ved vores undervisningsrum ved at etablere playspot og playlabs, og det er vigtigt, fordi rum er meget definerende for underviserens og de studerendes roller. Vi er ikke færdige med at eksperimentere, men det har allerede ændret måden, vi bruger bygningerne på.

4. Kan man se spor af Playful Learning i praksis – hos pædagoger og lærere?

Anja:

Det er nok for tidligt at sige. Når vi taler med samarbejdspartnere i kommunerne, kender de ikke nødvendigvis Playful Learning som begreb endnu.

Kristine:

Jeg hører faktisk flere historier om, at de studerende bringer det med sig ud i praksis. En områdeleder fortalte for nyligt, at to nyansatte spurgte, hvorfor der ikke var en strategi for Playful Learning – og så satte det faktisk noget i gang. Det viser, at vores studerende bruger det aktivt og udfordrer måderne at arbejde på.

5. Hvad har været de største højdepunkter i programmet?

Anja:

Engagementet. Det, at kolleger mødes på tværs og gør noget sammen. Der kan godt være en vis skepsis på læreruddannelsen – for det legende kan ikke bare stå alene. Men der har været stjernestunder, hvor vi virkelig har mærket, at det legende kan kvalificere læringen. At vi kan nå lærings- og erkendelsesformer af andre veje.

Kristine:

For mig har samarbejdet på tværs af lærer- og pædagoguddannelserne været enormt inspirerende. Det har givet nye perspektiver og idéer til undervisningen.

6. Er leg ikke altid en del af uddannelserne? Hvorfor har det krævet et særligt projekt?

Kristine:

Pædagoguddannelsen har altid arbejdet med leg, så emnet er ikke nyt for os. Men Playful Learning har givet os mulighed for at udfolde det på en ny måde og tage det ind som et væsentligt element i undervisningsdidaktikken – også i sammenhæng med f.eks. socialog voksenområdet.

Anja:

På læreruddannelsen har Playful Learning være med til at give legebegrebet en større bredde – det handler om at turde tænke og lære på nye måder. Vores undervisere er med tiden blevet dygtigere til at fagliggøre legen.

7. Hvad skal der ske nu, hvor projektet er slut?

Anja:

Nu handler det om at fastholde det legefulde som en naturlig del af vores tilgang – ikke som et projekt, men som en måde at tænke uddannelse på.

Kristine:

Jeg er enig, og det bliver en vigtig ledelsesopgave. Jeg vil arbejde for, at vi skriver værdierne ind i studieordninger og rammepapirer, så de ikke fordufter. Men jeg tror også, at en stor del af værdierne af sig selv kommer til at leve videre i vores kultur.

Kristine Buus Johansen

Uddannelsesleder

Pædagoguddannelsen i Silkeborg krbj@via.dk

Anja Madsen Kvols

Uddannelsesleder

Læreruddannelsen i Silkeborg amkv@via.dk

Mettelise Pasgaard

Selvstændig journalist og vidensformidler

mail@mettelisepasgaard.dk

Af Heidi Stensman Pugh, Projektleder VIA Playful Learning, Lektor Pædagoguddannelsen Ikast

Playful Learnings historie i VIA: En bevægelse af leg og læring

Med Playful Learning har vi sat samspillet mellem leg og læring i fokus. Programmet har skabt en bevægelse hen mod mere nysgerrighed, kreativitet og leg i både undervisning og praksis.

Læs mere om Playful Learnings formål og baggrund på Playful Learnings hjemmeside.

Playful Learning – formål og baggrund

På en solrig novemberdag i 2018 summede et stort konferencelokale på Hotel Nyborg Strand af forventning. Undervisere og ledere fra alle landets lærer- og pædagoguddannelser var samlet for at sætte et nyt skib i søen. Visionen var klar: At styrke børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og til deres egen lyst til at lære.

Forud lå mange måneders arbejde med ansøgninger, forhandlinger og planlægning. Men i Nyborg blev visionen til virkelighed: Playful Learning blev lanceret som et partnerskab mellem professionshøjskolerne og LEGO Fonden.

Fra idé til bevægelse

Fra 2018 til i dag er der sket meget. Playful Learning har udviklet sig til en bevægelse med forskning, undervisningseksperimenter, PlayLabs og udviklingsfællesskaber i skoler, dagtilbud og SFO’er. Lærer- og pædagoguddannelserne var med fra starten, og fra 2021 blev efter- og videreuddannelser også en del af arbejdet.

Programmet har været forankret på tværs af professionshøjskolerne – i et nationalt kontor og med en styregruppe bestående af medlemmer fra direktionerne på alle seks uddannelsesinstitutioner. Professionshøjskolernes stærke infrastruktur og store netværk har muliggjort, at programmet er nået helt ud i dagtilbud og skoler gennem lokalt og tæt samarbejde. Det er blevet en vildtvoksende bevægelse, som har sat aftryk mange steder.

Et tydeligt armslængdeprincip

Samarbejdet med LEGO Fonden har fra begyndelsen bygget på et klart princip: Professionshøjskolerne leder og ejer den faglige og forskningsmæssige udvikling, mens LEGO Fonden finansierer og understøtter indsatsen.

Der har aldrig været tale om markedsføring af LEGOprodukter men om et fælles ønske om at styrke legens plads og værdi i børns liv. Armslængdeprincippet har sikret, at det faglige ansvar forbliver hos professionshøjskolerne, og at programmet udvikles på et solidt, pædagogisk og forskningsbaseret grundlag.

Ambassadører, Playlabs og principper

I VIA blev de første ambassadører udpeget i 2018 – tre fra læreruddannelsen og tre fra pædagoguddannelsen. Det blev hurtigt tydeligt, at samarbejdet mellem de to professionsuddannelser både gav nye indsigter og udfordringer. For hvordan forstår vi leg, læring, didaktik og pædagogik?

Playful Learning er i høj grad lykkedes med – både lokalt og nationalt – at bringe de to uddannelser tættere sammen, så den merværdi og nye viden, der opstår, bliver ved med at vokse og udvikle sig.

I de første år handlede Playful Learning især om at etablere PlayLabs og PlaySpots på professionshøjskolerne – rum, hvor undervisere kan eksperimentere med legende tilgange og prøvehandlinger i egen undervisning.

Samtidig deltog undervisere fra både lærer- og pædagoguddannelserne i kompetenceudviklingsforløb med fokus på legende tilgange. Ambassadørerne udførte en række prøvehandlinger i praksis, som siden udviklede sig til nye didaktiske designs. De didaktiske designs førte til de tre grundprincipper, der stadig er fundamentet for legende tilgange i uddannelse og praksis. Se principperne på næste side.

Makkerskaber i praksis

I 2023 trådte grundprogrammet ind i en ny fase med fokus på praksis – Playful Learning Praxis. Her samarbejdede ambassadørerne med praksismakkere i skoler, dagtilbud og SFO’er i såkaldte udviklingsfællesskaber.

Samarbejdet har i høj grad bidraget til forståelsen af legende tilgange som didaktik. Som uddannelser lærte vi meget nyt om at indgå i samskabelse med praksis, frem for at indtage rollen som konsulenter eller eksperter, der kommer på besøg.

viltert og livsbekræftende projekt

Playful Learning har været alt andet end statisk – det har været viltert og livsbekræftende. For nogle har det været ”gammel vin på nye flasker” - for andre et modigt skridt mod nye undervisningsformer. Fælles er, at programmet har skabt rum for nysgerrighed, kreativitet og legende tilgange – både i uddannelserne og i praksis.

Efter syv år er Playful Learning stadig i bevægelse - og rejsen fortsætter. I 2025 er to nye søsterprogrammer skudt i gang - “Jeg vil gerne være med” og ”Alle børns dagtilbud” - der fortsætter med at involvere medarbejdere fra alle professionshøjskoler, herunder også VIA.

Selvom det oprindelige grundprogram synger på sidste vers, lever rejsen videre – både i PlayLabs, i undervisningen og i samspillet mellem uddannelse og praksis.

Tre principper for legende tilgange

I 2019 var VIA med til på nationalt plan at udvikle tre grundlæggende principper for legende tilgange.

1. Skabe fælles forestillinger: Når vi leger, skaber vi fiktive universer, scenarier og situationer. Vi forestiller os for en stund, at verden ser anderledes ud og øver os i at indtage nye roller og perspektiver.

2. Vove det uforudsigelige: I legen kan der hele tiden opstå nye muligheder, og ingen ved, hvordan den ender. Dermed øver vi os i at håndtere situationer og processer, vi ikke kan kontrollere og forudsige.

3. Insistere på meningsfuldhed: Legen skal give mening for alle – ellers er det ikke sjovt at være med. Når vi leger, øver vi os i at skabe mening sammen med andre og sikre, at alle har en aktiv rolle.

Stensman Pugh

Af Mettelise Pasgaard. freelancejournalist

Læs mere

https://playful-learning.dk/ viden/jeg-leger-fordi/

Af lektor Birgit Mogensen og lektor Sebastian Nemeth

På jagt efter legemonstret

Hvordan ser PlayLabs egentlig ud rundt omkring på VIAs campusser? Og hvad betyder de for hverdagen? Vores rundtur til ni campusser gav et levende indblik i, hvordan legen har sneget sig ind – også uden for PlayLabs vægge.

I foråret 2025 drog vi – en arbejdsgruppe i Playful Learning - ud for at finde ”legemonstret”, som er symbolet på den legende tilgang, vi arbejder for at styrke. Vores mål var at kortlægge, hvordan PlayLabs bliver brugt i praksis.

Forskellighed er en styrke

PlayLabs tager sig meget forskelligt ud fra campus til campus. Nogle steder er de indrettet som hele undervisningslokaler. Andre steder er de forvandlet til PlaySpots – små områder med materialer i skabe, reoler eller depotrum. Og så er der PlayBoxes: kasser med alt fra duge og lys til LEGO, dukker og dialogkort.

Et PlayLab kan både være et åbent rum, frit tilgængeligt for alle, og der kan være lås på. Begge dele er udtryk for et bevidst valg - hvem kan iscenesætte leg, og hvornår? Nogle PlayLabs tager udgangspunkt i bæredygtighed, genbrug og at passe på tingene. Andre er fyldt med teknologi som green screens, dimser og ledninger.

Forskelligheden er en styrke. Hvert enkelt PlayLab er tilpasset de ressourcer og de mennesker, der er på stedet. Og et lille fantasifuldt PlaySpot kan skabe lige så meget værdi i hverdagen som et stort anlagt PlayLab. Det er helt legitimt at have gjort noget helt andet, end de andre – det er netop, hvad den legende tilgang fordrer!

Legemonstret sniger sig ud

Fælles for alle former er idéen om at gøre det nemt for undervisere at invitere det legende ind i undervisningen. Og selv dér, hvor et PlayLab-lokale mest fungerer som depot, fandt vi legemonstret i nye skikkelser: I kreative udstillinger på gangene, i teoretiske begreber tegnet med kridt på fliserne udenfor eller i personalestuen, hvor spil, sangbøger og maling lå klar på bordene.

Undervejs oplevede vi, hvordan legen ikke kun udfolder sig i PlayLab-lokalerne, men også har fundet vej til de klassiske undervisningsrum og til eksterne læringsmiljøer. Der er mange måder at give legen plads på. Vi så, hvordan den legende tilgang mange steder var sluppet fri af PlayLabs rammer og havde bevæget sig rundt som et venligt, farverigt legemonster, der satte spor både inde og ude.

Begejstring og barrierer

På vores rundtur mødte vi både begejstring og udfordringer. Mange undervisere var optagede af de nye muligheder, PlayLabs giver, mens andre pegede på barrierer. Nogle var praktiske udfordringer, som at det kan være svært at booke lokalerne. Andre handlede om modet til at åbne undervisningen for de legende tilgange.

Alligevel blev det tydeligt, at Playful Learning har sat sit aftryk på alle de steder, vi besøgte. Vi oplevede, hvordan legen havde fundet vej til undervisningen, skabt nysgerrighed og inviteret til mere analoge og kreative didaktiske greb.

En stor opfordring skal lyde til alle: Tag rundt og besøg de forskellige PlayLabs og PlaySpots i VIA (se kort s. 16).

Og tal med de mennesker, der bruger dem. Det er en gave, at de er udformet så forskelligt og med så mange interessante tanker bag.

OM Birgit Mogensen, Lektor VIA Læreruddannelsen Aarhus bimo@via.dk

Sebastian Nemeth, Lektor VIA Pædagoguddannelsen Ikast sne@via.dk

PlayLabs og PlaySpots i VIA

Et PlayLab er et lege- og læringslaboratorium – et fysisk rum, indrettet til at understøtte legende, æstetisk og eksperimenterende undervisning. Find VIAs PlayLab på plan E0, Campus Aarhus C.

Et PlaySpot er VIAs bud på et PlayLab. Det kan være et fysisk lokale, en reol, et materialedepot eller en tom gymnastiksal med tilhørende redskabsrum. PlaySpots er etableret på alle lærer- og pædagoguddannelser i VIA og er tilpasset de lokale rammer og måder at arbejde med legende tilgange.

En PlayBox er en mobil materialekasse eller -vogn fyldt med udvalgte redskaber, som gør det let at bringe leg og eksperimenter ind i forskellige undervisningsrum – både inde, ude og på farten.

“Der er øjeblikke, hvor luften i et rum skifter. Det dirrer, som om selv væggene holder vejret. Nogen begynder at grine uden at vide hvorfor. En papraket ligger forladt i hjørnet, og gaffatape tegner mystiske spor hen over gulvet. Så ved man det: Legemonsteret er her.

Af lektor Sebastian Nemeth og lektor Mie Otzen

Når legemonsteret flytter ind

Vil I lokke legemonsteret frem, og få det til at bygge rede? Her er en lille håndbog til undervisere, studerende og praktikere, som vil invitere det legende ind i hverdagen.

Der er øjeblikke, hvor luften i et rum skifter. Det dirrer, som om selv væggene holder vejret. Nogen begynder at grine uden at vide hvorfor. En papraket ligger forladt i hjørnet, og gaffatape tegner mystiske spor hen over gulvet. Så ved man det: Legemonsteret er her.

I Playful Learning arbejder vi med PlayLabs og PlaySpots, som bliver bygget til at understøtte legende og eksperimenterende tilgange til undervisning. Alle stederne indeholder forskellige materialer - ikke to er ens. Her er det nemt og tilgængeligt at tage de første skridt med Playful Learning – og skabe rum for nysgerrighed, variation og kreativitet i undervisningen.

Her får du fire gode råd til at få legemonsteret til at bygge rede hos jer.

1. Skab de rette forhold

Vælg et rum, hvor borde og stole kan flyttes, og der er plads til at afprøve idéer. Stil materialer frem, der giver hænderne noget at gøre og fantasien noget at lege med: pap, kort, objekter, tape, teknologi, fortællinger osv. Skab stemning og markér tydeligt, at her må man eksperimentere, lege og være i proces.

2. Eksperimentér – og lav fejl

Stil spørgsmål, som ingen kender svaret på endnu. Skab tryghed til at prøve sig frem – det smitter, når du selv tør tage chancer. Lav øvelser, hvor det er helt i orden at fejle – og grin af det sammen. Ofte bor de bedste idéer i de små “ups’er”.

3. Giv legen retning

Legemonsteret elsker frihed, men mistrives i tomgang. For meget kontrol kvæler, men rent kaos skræmmer monsteret væk. Det har brug for fællesskab og rammer for at føle sig tryg – ellers gemmer det sig i mørket.

4. Hold liv i det - sammen

Undgå at stå alene med ansvaret - et monsterhi passes i flok. Invitér både studerende, kolleger og praksisfolk ind som medskabere. Og husk: Hvis rummet står stille for længe, forsvinder det.

Få inspiration til at styrke leg og legende tilgange i dagtilbud og skole i Playful Learnings hæfte

5 S’er.

5 S’er - inspiration til dagtilbud og skole

Hvor magien bor

Her finder du et kort over alle de steder, hvor legen og magien bor. I VIA er der etableret playlabs og playspots i Aarhus, Silkeborg, Horsens, Ikast, Nørre Nissum, Holstebro, Randers, Skive og Viborg.

Pædagoguddannelsen

lektor Karina Engelund Mathiassen

Klasserummet som legeplads for læring

Klasserum ser næsten altid ud på samme måde – med borde, stole, tavle og en plads til hver elev. Men hvad nu, hvis vi gjorde noget helt andet?

Som konsulent og vejleder har jeg besøgt utallige klasserum. Og på mine besøg har jeg især bemærket én ting: rummene ligner hinanden til forveksling. Med borde og stole - én plads til hver elev og en særlig plads til læreren – bliver klasserummene forudsigelige og vanedannende. De inviterer os til at undervise, som vi plejer.

Men hvad nu, hvis vi gjorde noget andet? Hvad nu, hvis klasserummet blev til en legeplads - og en lege kammerat?

I denne fortælling inviterer jeg dig med ind i et univers, hvor klasserummet forvandles til en legeplads for læring. Det er ikke en opskrift eller en manual, men en fortælling, du kan plukke fra og omskrive til din egen fortælling om, hvordan dit klasserum kan blive en

Elever som meddesignere

Jeg sætter en dato - en dato, der kommer til at markere et før og et efter i min undervisning. Mine elever ved besked, og de er klar.

Mandag morgen mødes vi og tømmer klasserummet sammen. Vi bærer alting ud i skolegården og sætter ild til det. Vi danser rundt om bålet, og en euforisk legestemning opstår.

Eller… det var i hvert fald sådan, jeg havde forestillet mig det. Men vores tekniske serviceleder satte bestemt foden ned og fastholdt et afbrændingsforbud. I stedet parkerer vi inventaret i skolens depot.

Da dagen er omme, står vi og ser på det tomme klasserum. Jeg fortæller eleverne, at de fra i morgen skal være meddesignere af deres nye klasserum. De skal sætte deres helt eget personlige aftryk på rummet.

Magien begynder

Næste morgen møder jeg ind til genfødslen af vores klasserum sammen med 10 elever. 15 elever møder ikke op, da skoledagen begynder, og jeg bliver et øjeblik bekymret for mit projekt. Jeg havde håbet på større opbakning.

Men så begynder magien. Tre elever finder malerbøtter frem og går i gang med at male væggene med flotte farver og figurer.

Det giver rummet en skøn kompleksitet af indhold og farver. To elever henter gardinerne, som vi i går parkerede i depotet. Nu hænger de dem ikke for vinduerne,

men bruger dem til at opdele rummet, så det får flere funktioner. Her kan vi lave gruppearbejde, og elever, der ønsker ro, kan trække sig tilbage.

Op ad formiddagen dukker flere elever op. Det viser sig, at de har været i skole - bare ikke på skolen. De har i stedet været på genbrugspladsen og i glemte skuffer og skabe derhjemme. Og hvilke skatte, de har fundet til indretningen af vores klasserum!

I et hjørne stiller to elever et tøjstativ med aflagt tøj, som vi kan bruge til udklædning i rollespil og scenarieundervisning. Tre elever har samlet skatte til konstruktionslege, og andre har været i naturens skatkammer og indsamlet materialer.

Da vi mangler plads til opbevaring, henter jeg vores skuffereol tilbage fra depotet og sender denne gang en venlig tanke til vores tekniske serviceleder, som holdt fast i afbrændingsforbuddet.

Naturens

skatte

Grankogler

Sten

Muslingeskaller

Blade

Kviste

Nødder

Agern

Mos

Ting til konstruktionslege

Aflagt legetøj

Vinpropper

Skruer og møtrikker

Emballage

Pakkefyld

Køkkenrullerør

Defekt køkkengrej

Æggebakker

Metaldåser

“Klasserum ser næsten altid ud på samme måde – med borde, stole, tavle og en plads til hver elev. Men hvad nu, hvis vi gjorde noget helt andet?

Tilbage i klassen finder jeg to elever bag gardinet med et bjerg af aflagte ugeblade, magasiner og bøger. De er i gang med at lave en collage over de zoner, de gerne vil indrette i klasserummet, så der bliver plads til legende aktiviteter i undervisningen.

Ud i det blå

Midt i alt arbejdet opdager jeg pludselig, at fire elever er forsvundet. Jeg ser dem i skolegården, hvor de løber rundt og leger. Hmm, jeg må lige tale med dem om, at de skal deltage, hvis de også vil have deres personlige udtryk med i klasserummet.

Eleverne opdager slet ikke, at jeg er på vej, men er helt optaget af en leg. De kigger undrende på mig, da jeg med slet skjult bebrejdelse beder dem om at komme ind og bidrage til det nye klasserum. Efter lidt stilhed siger én af dem: ”Hvorfor skal klasserummet være indenfor? Vi vil hellere have det herude.”

Tilbage i klassen er der stadig et par tomme skuffer i reolen. Det er kun godt, for vi mangler stadig nogle ting, når vi skal bygge af alle de gode materialer, der er indsamlet. Dem skriver jeg på en ønskeseddel til min skoleleder. Vi overrækker listen til ham ved ferniseringen, hvor vi inviterer alle til at se vores nye legeplads for læring.

Ønskeseddel til min skoleleder

Så viser de mig deres yndlingssteder i skolegården og det grønne område omkring skolen. Jeg ser straks fleksibiliteten og flerfunktionaliteten i uderummet. Her er plads til bevægelse, leg, gruppearbejde og fordybelse. Samtidig har uderummet en fortryllende positiv virkning på elevernes kreativitet, idérigdom og evne til at koncentrere sig.

Litteratur

Bølling, M. (2024). Om elevers trivsel i udeskole. Hentet fra Udeskole: https://udeskole.nu/fo02/

Mathiasen, K. E. (2024). Fra specialpædagogik til pædagogik. Dafolo.

Rambøll Management Consulting og Københavns Professionshøjskole (2019). Fysiske rammer der understøtter inkluderende læringsmiljøer. Undervisningsministeriet.

Weir, K. (2025). Nurtured by nature. Hentet fra American Psychological Assosiacion: https://www.apa.org/ monitor/2020/04/nurtured-nature

Vil du have mere inspiration til legende undervisning, så lyt til Playful Learning-podcasten “Sæt dine fag i bevægelse”.

Podcast - Sæt dine fag i bevægelse

Fysiske rammer, der

understøtter

inkluderende læringsmiljøer

1) Et passende niveau af kompleksitet og farver

2) Et personligt udtryk og børnene som meddesignere

3) Plads og adgang

4) Rum der understøtter pædagogiske og didaktiske intentioner

5) Flerfunktionelle rum og høj grad af fleksibilitet

(Rambøll Management Consulting og Københavns Professionshøjskole, 2019)

Karina Engelund Mathiasen Lektor VIA EVU

Skoleundervisning og læring KEMA@via.dk

Når rummet former leg og læring

Hvilken betydning har rummet for en legende læringsaktivitet? Hvorfor har nogle rum minimal indflydelse, mens andre har en tydelig effekt på deltagernes oplevelse og interaktion?

I Playful Learning er samspillet mellem rum, sted og leg blevet et centralt omdrejningspunkt.

Playful Learning har inspireret til nye og spændende koblinger mellem stedsteori, pædagogisk arbejde, leg og læring - både på pædagoguddannelsen og læreruddannelsen.

Forskellige fagligheder har budt ind på, hvordan rum og særlige steder kan inspirere til og afstedkomme nye pædagogiske og didaktiserede ruminstallationer, lærings- og samværsformer. Former, der inspirerer til interaktioner med leg og leges forskellige kvaliteter.

I nogle tilfælde spiller rummets og stedets karakter en afgørende rolle for, hvordan legen og læringen udvikler sig. I andre tilfælde spiller den nærmest ingen rolle. Men hvad er det egentlig, der gør forskellen?

Et rum som muligheder

For at finde svar på de spørgsmål kan vi vende os mod geografen Tim Cresswells skelnen mellem rum og sted. Hans teori kan være med til at åbne og præcisere mangfoldigheden af områder, hvor Playful Learning kan foregå – fra det tomme rum til det helt særligt indrettede sted.

Et rum kan forstås som noget abstrakt og geometrisk – et tredimensionelt område uden konkret betydning eller metaforiske fortællinger. Rummet er måske tomt for møbler og har ingen indlejrede og forudbestemte ritualer. Det er stadig åbent for, at mange forskellige praksisser kan udfoldes der.

Det kan også være en græsplæne, der er blød at træde ud på. Det kan være et anonymt og asfalteret område, der egner sig til, at studerende tegner og skriver med gadekridt. Rum forstås her som lokaliteter, der ikke på forhånd er faciliteret eller didaktiseret til undervisning.

Af lektor Kirsten Bak Andersen

Et sted ladet med mening

Et sted derimod er ladet med mening, praksis og relationer. Det er ikke bare et fysisk område, men noget, der er indrettet, tilsat stemningsskabende fænomener som f.eks. lys, stof og genstande, og er navngivet og socialt konstrueret.

Tim Cresswell bruger tre begreber, når han definerer et sted: En placering (location), en fysisk form (locale) og nogens fornemmelsen for stedet (sense of place). Han bruger ikke direkte det gamle begreb Genius Loci, hvor man forestiller sig, at et sted har en særlig ånd, men sense of place peger i den retning.

I Playful Learning har pædagoguddannelser og læreruddannelser netop arbejdet med at skabe sådanne steder. Vi kalder dem Playspots og indretter dem med særlige møbler og materialer, der indbyder til leg og kreativitet.

Rum og sted som medspillere

Uanset om der er tale om et neutralt rum eller et særligt indrettet sted, kan de fysiske omgivelser være med til at kvalificere og forstærke legende læring. Nogle gange er det netop fraværet af møbler, materialer og struktur, der giver plads til eksperimenter, bevægelse og nysgerrighed. Andre gange er det en gennemtænkt installation og læringsmiljø, der skaber tryghed, retning og lyst til at gå på opdagelse.

Det altafgørende er, at rummet – eller stedet – tænkes med som en aktiv medspiller i den didaktiske praksis.

OM Kirsten Bak Andersen, Lektor VIA Læreruddannelsen Nørre Nissum KBA@via.dk

Legende undervisning

Forskningsprojekt:

Hvordan får vi legen til at opstå i undervisningen?

Hvad kendetegner en didaktik, der understøtter det legende i undervisningen? Det var ét af flere spørgsmål, vi blev klogere på i den forskning, som var en del af Playful Learning fra 2019 til 2023.

Formålet med vores forskning i Playful Learning-regi var at udvikle et sprog for leg i uddannelse og samtidig udvide forskningsfeltet for leg. Med designbaserede undersøgelser dykkede vi ned i, hvordan legende og eksperimenterende tilgange til læring kan understøtte uddannelsen af pædagoger og lærere.

Vi fandt herunder ud af, at legende undervisning ikke er noget, underviseren blot tager ned fra hylden og får til at ske efter behov. Det er heller ikke noget, der automatisk opstår, fordi de studerende beslutter sig for det.

Vil man skabe legende undervisning, handler det om, at undervisningen i sig selv må gøre noget. Den skal opnå et momentum og blive en drivkraft, som

gør noget ved de studerende - som appellerer til dem og efterhånden belønner deres deltagelse med det legende.

I denne artikel peger vi på nogle af de aspekter, som gør undervisning appellerende, og som får det legende til at opstå.

Kroppen i spil

Al undervisning involverer kroppe. Kroppe, der taler sammen på direkte og umiddelbare måder. Et mis tænksomt blik, en spændt skulder eller et smil kan hurtigt ændre stemningen i rummet. Denne krops lige samtale har afgørende betydning for, hvordan undervisningen opleves. Om den vækker nysgerrig hed, og om den kan udvikle sig legende.

Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, Søren Hansen, Ole Lund og Lars Dahl Pedersen

Når vores kroppe i handling finder et fælles tredje at kredse om, vender vi ofte opmærksomheden ud mod verdenmod noget, der ligger mellem os. Som under en fodboldkamp, hvor alle er opslugt af boldens bevægelse. I sådanne øjeblikke opleves undervisningen ofte levende og dragende.

Men hvis ud på gulvet-aktiviteter, der var tænkt som legende, i stedet gør de studerende bevidste om deres egen krop som noget, der kan se forkert ud, blive bedømt eller til grin, så stivner muligheden for det legende. Det, der skulle åbne, lukker sig – og kan måske endda virke direkte frastødende.

Appellerende undervisning handler derfor ikke kun om, hvad der bliver sagt med ord. Det handler også - og måske først og fremmest - om det, der bliver sagt mellem kroppene. Om bevægelser, blikke, betoninger og gestik. Og om at skabe et rum, hvor den umiddelbare kropslige kommunikation gør det muligt for de studerende at være spontane og optaget af noget andet end dem selv.

Færdigheder og øvelse

I vores undersøgelser så vi mange eksempler på, at æstetiske udtryksformer bliver brugt som omdrejningspunkt for undervisningen. Det kan være film, musik, drama, dans, modellering, poesi eller tegning.

Disse udtryksformer tænkes ofte didaktisk som katalysatorer for det legende, men man kan ikke forvente, at det øjeblikkeligt fører det legende med sig. Vores undersøgelser peger på, at de studerendes praktiske erfaringer med en given udtryksform eller aktivitet er afgørende for, om undervisningen bliver legende.

Hvis man kun har få erfaringer eller færdigheder med at tegne eller danse, vil undervisning med det udgangspunkt sjældent appellere eller udvikle sig til leg. At understøtte det legende er derfor ikke altid legende let. Det forudsætter, at de studerende får mulighed for at øve sig og opnå nok praktisk kunnen til at blive tiltrukket af undervisningen. Og det forudsætter, at de kan deltage ud fra den spontane handletrang, som i litteraturen ofte beskrives som et grundlæggende træk ved det legende.

Det kræver tålmodighed

Vores undersøgelser viser også, at det ikke kun er underviserne, som indimellem skynder på og prøver at forcere det legende frem. De studerende kan have samme trang til at blive hurtigt færdige med de opgaver og aktiviteter, de bliver stillet overfor. Det er sjældent befordrende for det legende.

En didaktik, der vil appellere til det legende, må derfor interessere sig for, hvordan man kan dæmpe denne skyndsomhed og skabe gode betingelser for fordybelse og øvelse.

Det stiller krav til både underviseres og studerendes tålmodighed, men også til uddannelsens tålmodighed på et mere generelt og organisatorisk plan. Det rejser for eksempel spørgsmål ved uddannelser, der overvejende bygger på korte forløb og moduler.

Tre principper for legende undervisning

Her er tre principper, som kan hjælpe med at udvikle legende undervisning:

1. Skab tid og plads til at øve sig. Det gælder især i situationer, hvor de studerende ved første øjekast oplever aktiviteterne som uvante eller måske endda meningsløse.

2. Hent inspiration fra kendte traditioner, praksisser og materialer. Brug for eksempel spil, film, musik, drama, dans, poesi og tegning – noget, de studerende har forhåndskendskab til.

3. Ret opmærksomheden udad. Hjælp de studerende til at fokusere på noget uden for dem selv – på den verden, undervisningen forsøger at åbne et indblik i.

Mikkel Snorre Wilms Boysen

Seniorforsker

Playful Learning

Docent og PhD. Absalon Center for Pædagogik MBS@via.dk

Søren Hansen

Ph. D. i Playful

Learning programmet VIA Læreruddannelsen shha@ucl.dk

OM Ole Lund Ph.D. Seniorforsker

Playful Learning og Lektor VIA Pædagoguddannelsen Aarhus OLLU@via.dk

Lars Dahl Pedersen

Ph.D. Playful Learning programmet VIA Pædagoguddannelsen ladp@pha.dk

Læs mere om forskning og viden i Playful Learning

I Playful Learnings formidlingsrapport kan du læse om forskning i legende tilgange til undervisning på pædagogog lærerudannelsen.

Playful Learning Formidlingsrapport

I en forskningsudgivelse får du 12 perspektiver på legende tilgange på pædagog- og læreruddannelsen skrevet af Playful Learnings ph.d.-studerende.

12 persprektiver på legende tilgange

Af lektor Birte Debel Hansen, lektor Karina Engelund Mathiasen og lektor Karen Wobeser

Fang legen: Nyt inspirationsmateriale til din faglige undervisning

Et nyt materiale giver idéer til, hvordan du kan udvikle din faglige undervisning med legende og undersøgende tilgange.

Hvordan skaber man undervisning, der både engagerer, udfordrer og inkluderer alle elever? Med materialet Fang legen – i din faglige undervisning inviterer vi lærere ind i et univers med legende og undersøgende tilgange.

Materialet består af en kasse med 55 aktivitetskort.

Kortene giver idéer til, hvordan du kan tilføre undervisningen variation og et legende element med fagenes indhold som omdrejningspunkt. Der er ikke tale om en manual med trin for trin-vejledninger, men om inspiration til lærerens egen didaktiske tænkning og praksis.

Leg som faglig drivkraft

På kortene er enkelte didaktiske kvaliteter fremhævet, men fælles for dem alle er et fokus på at skabe deltagelsesmuligheder og faglige udfordringer for alle elever. Når undervisningen rammesættes godt, kan en legende tilgang styrke klassefællesskabet gennem fælles undersøgelser, erfaringer og kreative processer.

Brug materialet i konteksten

Hvad der opleves som legende, afhænger af elevgruppen og den lokale kontekst. Netop derfor skal du som lærer bruge kortene som inspiration og tilpasse aktiviteterne til de mange andre faktorer, der skal tænkes med, når du planlægger undervisningen.

Vi håber, at materialet vil vække nysgerrighed, skabe engagement og styrke glæden ved fagene.

Fang legen-materialet er inddelt i to kategorier

1. Faglige lege – hvor et fagligt indhold kombineres med leg, så eleverne oplever variation, glæde og fællesskab. De faglige lege skal vække nysgerrighed, styrke glæden ved faget og engagere elevernes sanser i læringsprocessen.

2. Undervisningsforløb – bygget op om åbne, undersøgende processer. Her udvikler eleverne idéer, udfolder sig kreativt og løser udfordringer ved at være aktive – både med hovedet og kroppen. Alle elever kan byde ind og får faglige udfordringer.

Her finder du materialet Fang Legen

Du kan allerede nu låne materialet fra VIA Center for Undervisningsmidler.

Læs mere om legende læring i skolen i magasinet

Liv i Skolen 2/2025

Magasinet Liv i Skolen

Birte Debel Hansen

Lektor

VIA Læreruddannelsen

Aarhus

Specialkonsulent

VIA Uddannelsesakademi

BDHA@via.dk

Karina Engelund Mathiasen

Lektor

VIA EVU

Skole, undervisning og læring

KEMA@via.dk

Karen Wobeser

Lektor

VIA Læreruddannelsen

Skive

KW@via.dk

lektor Neromie Fernando

Når samfundsfag flytter ud af bogen - og ind i legen

Samfundsfag er et bogligt og stillesiddende fag. Men behøver det være det?

På læreruddannelsen i Vestjylland har vi undersøgt, hvordan leg, materialer og kropslig læring kan gøre samfundsfag mere praksisnært og inkluderende.

Forestil dig en 8. klasse, hvor eleverne sidder bøjet over kasser med LEGO-klodser. De bygger huse, veje og små samfund, mens de diskuterer, om staten skal eje produktionsmidlerne, eller om markedet skal være frit. Rundt om bordene opstår forståelse af forskellige ideologier – ikke som abstrakte begreber, men som farverige byggerier af klodser.

I en anden 8. klasse står en dreng iført tørklæde om håret. Han har ikke været i skole i en måned, men nu lever han sig ind i rollen som ung kvinde i det traditionelle samfund. Med rollespil skabes et læringsrum med tryghed, leg og smil – hvor alle kan være med.

Disse scener er eksempler på, hvordan legende og eksperimenterende undervisningsformer kan skabe både deltagelse og læring, når eleverne får lov til at bruge kroppen, fantasien og hænderne i undervisningen.

Læring, der mærkes

Siden 2018 har Playful Learning samarbejdet med lærerstuderende fra Læreruddannelsen i Vestjylland og en række folkeskoler om at undersøge, hvordan legende tilgange og eksperimenterende didaktik kan styrke elevernes læring.

Arbejdet tager afsæt i Theresa Schilhabs teori Embodied Cognition – krop og sind i læring, som forklarer, hvordan begreber og sproglige udsagn indlæres igennem kropslige erfaringer og oplevelser. Ved at arbejde med forskellige materialer, genstande og redskaber tilegner eleverne sig forståelse for det, der læres.

“Når eleverne bygger samfundsmodeller med LEGO, bliver ideologier som liberalisme, socialisme og konservatisme noget, de fysisk kan forme og forhandle.

Når eleverne bygger samfundsmodeller med LEGO, bliver ideologier som liberalisme, socialisme og konservatisme noget, de fysisk kan forme og forhandle. De opbygger, sanser og taler sig frem til, hvordan samfundet hænger sammen. I vores forsøg i 8. klasse var det tydeligt, at det gav nysgerrige, handlende og deltagende elever på en helt anden måde end i traditionel undervisning.

Fra modstand til medskabelse

I en anden 8. klasse havde en gruppe lærerstuderende kastet sig ud i rollespil om emnet identitet i forskellige samfundstyper – inspireret af bogen Når samfundsfag bliver en leg.

Én af eleverne sad fra begyndelsen opgivende med hovedet i armene – en elev, der havde haft skolevægring i en måned. Men da rollerne i de mindre grupper skulle fordeles, og udklædningsmateriale, rekvisitter og materialer blev fundet frem, ændrede noget sig for eleven. Han tog et tørklæde fra rekvisitkassen og trådte ind i rollen som bondepige i det traditionelle samfund - og gik fra passiv til aktiv deltager. Gennem legen fandt han tilbage til fællesskabet.

Det er netop her, Playful Learning viser sin styrke: Når elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at udtrykke sig gennem bevægelse, materialer og leg, bliver undervisningen mere inkluderende. Alle kan finde en rolle at træde ind i.

Når virkeligheden bliver et klasseværelse

Playful Learning handler også om at arbejde med autentiske og praktiske problemstillinger – på en legende måde. På en ude-friskole arbejdede lærerstuderende og lærere med et tværfagligt forløb mellem dansk og samfundsfag, hvor eleverne skulle producere en nyhedsreportage om et fiktivt mord i lokalsamfundet.

Efter et besøg på TV MIDT/VEST kastede eleverne sig ud i arbejdet som journalister, politibetjente og vidner. De skrev manuskripter, øvede kropssprog og mimik og optog reportagen i byens nærmiljø. Pludselig var undervisningen ikke en øvelse i teori, men et eksperiment i virkelighedsnære problemstillinger og træning i rolleindlevelse og kropsudtryk.

Ifølge bogen Når Samfundsfag bliver en leg opstår den dybeste læring, når rolleindlevelsen bliver så stærk, at eleverne ikke længere spiller en rolle – de er rollen. Når det sker, går de fra at være elever til at være aktører i et autentisk, forestillet univers, hvor begreber som ansvar, magt og etik får krop og stemme.

Praksisfaglighed i børnehøjde

Med øget praksisfaglighed skal eleverne i højere grad lære gennem handling, produkter og samarbejde med omverdenen. Her kan Playful Learning være en konkret vej til at omsætte de ambitioner til levende undervisning.

Når eleverne får mulighed for at bruge materialer, eksperimentere og tage ejerskab over deres læring, styrkes både deres forståelse og motivation. De lærer ikke kun om samfundet – de lærer i samfundet.

Litteratur

Andreas Rasch-Christensen (red.) (2023). Praksisfaglighed i skolen, 1. udgave. Dafolo.

Jytte Merete Knudsen & Per Knudsen (2009). Samfundsfagsdidaktik, 2. udgave. Columbus.

Mette Lyager, Tobias Heiberg, Signe Lehmann (2019/2020). Playbook 1. Playful Learning.

Theresa Schilhab, Gertrud Lynge Esbensen & Cathrine Rafn Crety (u.å.). Embodied cognition og didaktik i skolen - naturfag som case. I Per Fibæk Laursen, Jørn Bjerre og Henrik Juul, Pædagogikhåndbogen. Hans Reitzels Forlag.

Thomas Illum Hansen, Thomas Ziehe og Peter Brodersen (2020). Oplevelse, fordybelse og virkelyst, 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.

Af lektor Birgit Mogensen og lektor Sebastian Nemeth

PlayLab rykker ind i Kunsthal Aarhus

Både studerende og skoleelever fik en oplevelse ud over det sædvanlige, da vi rykkede legen ud af VIAs lokaler og ind på Kunsthal Aarhus.

PlayLab-tankegangen hører ikke kun til bag VIAs vægge, men har et langt større potentiale. Det viste sig en efterårsdag i 2024, da Kunsthal Aarhus var fyldt med studerende fra VIA og en flok undervisere iklædt hvide aliendragter og masker. Med en blå velkomstdrink og en lille mintpastil sendte vi de studerende ind i et legende

Dagens indhold gik på tværs af billedkunst, biologi og pædagogisk psykologi, og Playful Learning var vores fælles afsæt. Målet var at give de studerende et tivskifte og inspirere dem til sjovere og mere kreativ undervisning.

Fantasi og legestemninger

Rammen for dagen var udstillingen Mennesker og , der med kreative installationer, mærkelige maskiner og billeder af menneskekroppe satte gang i fantasi og sanser. Vi sendte de studerende ud i forskellige workshops, hvor æstetik og leg blev flettet sammen. Inspireret af forskningschef for Playful Learning Helle Marie Skovbjergs begreb ”legestemninger” blev de kastet ud i sanselige øvelser og dramatiseringer.

Forberedelserne til dagen var i sig selv en legende proces. Hver gang vi besøgte Kunsthal Aarhus, blev vi mere modige og byggede videre på hinandens idéer. Den legende tilgang gjorde os – og senere de studerende – mere trygge i fællesskabet.

Fra studerende til skoleelever

Om eftermiddagen blev rollerne vendt. Nu var det de studerendes tur til selv at planlægge en undervisningsdag for en folkeskoleklasse – med Kunsthal Aarhus som scene.

En af undervisningsdagene blev til en fantasifuld ”ouverture”, hvor eleverne allerede på vej til Kunsthallen blev mødt af ”aliens” i form af udklædte studerende.

De skabte forundring og nysgerrighed ved at lave yoga-lignende øvelser midt på gaden og lade eleverne prøve en gammeldags drejeskive-telefon.

Inde i udstillingslokalerne ventede nye udfordringer: Eleverne skulle samarbejde om at samle et tastatur korrekt og finde vej gennem en labyrint – med bind for øjnene.

Det var et godt eksempel på det, vi så gennem hele forløbet i Kunsthal Aarhus: At PlayLab er mere end et statisk lokale på en uddannelse. Det er også et mindset, der kan flytte sig, så legen baner vej for kreative øvelser og mere end det. Den legende tilgang skabte tryghed, mod og fællesskab – kvaliteter, som både studerende og elever kan tage med tilbage i undervisningen.

OM Birgit Mogensen Lektor VIA Læreruddannelsen Aarhus BIMO@via.dk

OM Sebastian Nemeth Lektor VIA Pædagoguddannelsen Ikast SNE@via.dk

Legende børnefællesskaber

“Når en tegning bliver til en rekvisit, eller et enkelt ord på en gul seddel ender med at forme en hel scene, mærker børnene, at deres idéer gør en forskel i den fælles leg.

Af pædagog Ea Bloksgaard, lektor Birgitte Vestergaard Laursen og lektor Palle-Emil Stouby

Monsterøen: Her får børns fantasi

Læs mere om legende børnefællesskaber i praksis i Playful Learnings

PlayBook 5.

PlayBook 5

lov at styre slaget

I en børnehave lidt uden for Horsens har børn og voksne sammen bygget et legeunivers fyldt med vulkaner, enhjørninger og samuraier. Her er der ingen forkerte idéer – kun nye eventyr. Resultatet er en levende leg, hvor børn og voksne tør sige ja til hinandens idéer.

”Hvis vi nu sammen skulle finde på en leg, hvad skulle det så være?” spørger pædagogen i en børnehave lidt uden for Horsens. ”Hvem skal være med? Hvor er vi henne?” fortsætter hun.

Børnene byder ind med samuraier, enhjørninger og vikinger. De forestiller sig en ø med en vulkan, der spyr lava. Et monster, som taber sine tænder. Og en enhjørning, der prutter sommerfugle. Man skal sejle derhen, men pas på, for i vandet lurer dræberhajer.

Alle idéer bliver taget imod og værdsat af pædagogen. Hver tanke bliver skrevet eller tegnet på en post-it og klistret op på det store vindue ud mod legepladsen. Langsomt vokser et kreativt legeunivers frem: Monsterøen.

Fredag

er Monsterøens dag

Da vi næste gang besøger børnehaven, er børn og voksne godt i gang med legen. Denne fredag vender de tilbage til Monsterøen og finder kostumer og rekvisitter frem, som børnene har været med til at skabe og bygge

– en vulkan af tørklæder, et skib af skamler og en borg bygget af papkasser.

Børnene balancerer på stolene, når skibet gynger på havet. De hopper, når vulkanen spyr lava af tørklæder, og kravler under borde, når lasersværdene flyver. Kroppen bliver lige så vigtig som ordene, og legen får liv, drama og sanselighed. Musik og trommer understøtter scenerne og sætter tempoet, så rytmen og stemningen mærkes helt ind i kroppen. For nogle børn er det en forløsning at kaste sig ud i brøl, spring og løb. For andre er det trygt at være i udkanten, tæt på en voksen, og langsomt at træde ind, når modet kommer.

Monsterøen bliver til, mens vi leger

Børnene vender løbende tilbage til væggen for at tilføje nye figurer og handlinger og lader sig inspirere af hinandens skøre idéer. Når en tegning bliver til en rekvisit, eller et enkelt ord på en gul seddel ender med at forme en hel scene, mærker børnene, at deres idéer gør en forskel i den fælles leg.

På Monsterøen er der plads til alle. Man kan hoppe i bølgerne, slå på trommer eller blot kigge på, indtil man får lyst til at deltage. Ét barn kan være helt i centrum som monsterets redningsmand, der finder dets tænder, mens et andet har en mere tilbagetrukket rolle – men begge oplever sig som en del af fællesskabet.

De voksnes plads på Monsterøen

De voksne holder fortællingen levende og stiller spørgsmål: Hvordan ser samuraien ud? Hvad gør han? Hvad sker der så? De lytter med hele kroppen og siger ja til alle forslag – også de mest skøre – og afprøver idéerne sammen med børnene. Når noget ikke lykkes, griner de af det.

De voksne indtager forskellige positioner i legen.

Nogle gange er de tilskuere, og andre gange er de legekammerater, der hopper i båden eller bliver fanget af monstre. Indimellem er de regissører, der åbner nye spor i historien og tilbyder rekvisitter, eller ledere, som hjælper gruppen med at finde fælles retning.

Pointen er, at der ikke findes én rigtig måde at være voksen i legen på. Fleksibiliteten og evnen til bevidst at skifte mellem roller giver hvert barn mulighed for at deltage på sin egen måde.

En fælles afslutning

Efter legen samles alle i en cirkel. Her taler børnene om, hvem de var, hvad der skete, og hvad de ønsker sig til næste gang. På den måde bliver børnenes egne perspektiver drivkraften i evalueringen. Cirklen bliver et rum, hvor legen ikke bare afsluttes, men forvandles til

samtaler om idéer og forventninger til kommende lege. De voksne kigger samtidig efter tegn på deltagelse: Kom kroppen i spil? Opstod nye sociale relationer? Følte børnene ejerskab i legen? Erfaringerne omsættes til små justeringer næste gang. Det kan være nye rekvisitter, et andet tempo eller flere små roller, så alle finder deres egen vej ind i legen.

Monsterøen lever videre

Når børn bygger vulkaner af sofapuder derhjemme eller synger sange fra fortællingen ved aftensmaden, er det tegn på, at Monsterøen har sat sig dybt i deres lege- og hverdagsliv. Forældrenes tilbagemeldinger viser, hvordan legen breder sig på tværs af hjem og børnehave og bliver en del af børnenes kultur.

Også i børnehaven har Monsterøens legekultur bredt sig. Personalet fortæller, at nye legerelationer er opstået, og at børnene er blevet bedre til at sige ja til hinandens idéer i legen. For børnene er Monsterøen ikke bare en leg eller en fortælling. Det er en verden, de selv har været med til at skabe. En verden, der lever videre i dem.

OM Ea Bloksgaard Musikterapeut

Horsens kommune

OM Birgitte Laursen

Lektor

VIA EVU

Pædagogik og Opvækst BIRL@via.dk

Litteratur

Sønnichsen, L.H. (2019). Bevægelsesfortælling som legestøtte. I Jørgensen, H.H & Sønnichsen, L.H., Legens magi. Akademisk Forlag.

Kjær, A. (2022). Sanselige legeprojekter. Frydenlund. Avenstrup, K. & Hudecek, S. (2022). Kom ind i legen! Dafolo.

OM Palle-Emil Stouby

Lektor

VIA EVU

Pædagogik og Opvækst

PSTO@via.dk

Læs mere om erfaringer fra et smadreværksted i SFO i magasinet

Pædagogisk Extrakt, juni 2025., side 5.

Pædagogisk Extrakt juni 2025

Voldelige hænder skaber leg og læring

Tre projekter i Playful Learning har sat fokus på voldelige processer, når børn skaber, omformer og nedbryder. Resultatet er større virkelyst og selvstændighed i institutionen.

Vold og læring – hvordan hænger det sammen? Når vi skaber, har vi brug for tre ting: materialer, værktøjer og hænder. Værktøjerne er konstrueret til at udøve vold mod materialerne - og det er hænderne, der styrer voldshandlingerne.

Netop samspillet mellem materialer, værktøjer og hænder kan skabe virkelyst og sætte gang i sanselige og kropslige læreprocesser. Det er sådan, vold og læring hænger sammen, og netop den sammenhæng har vist sig i de tre projekter i Playful Learning.

Projekt Smadreværksted: En dreng fra 3. klasse smadrer en tallerken.

Projekt Fremtidens by: To piger fra 1. klasse skiller en computer ad.

Projekt Byg en rum-by: En pige i børnehaven saver med papsaven.

Af lektor Michael Friedrich Walter Blume

Fremtidens by i skoæske-format

Børn erfarer deres egen styrke

Med papsaven i hånden saver pigen beslutsomt et stykke pap af kassen. Med håndboldbattet slår drengen effektivt en tallerken i stykker. Og med hammer og skruestik adskiller pigerne koncentreret computeren.

Ifølge filosoffen Hannah Arendt er der i enhver forarbejdningsproces indbygget et voldeligt element. Vil man fremstille en rumdragt, smykker af skår eller fremtidens by i skoæsker, så skal man undervejs opføre sig som en voldsmand - beslutsomt, effektivt og koncentreret.

Når det lykkes at save papstykket af, slå tallerken i stykker og adskille dimserne, kan der ofte observeres en vis opstemthed hos børnene. I Arendts perspektiv kan dette betragtes som elementær erfaring af egen styrke i omgang med voldshandlinger.

I den sammenhæng har værktøjer stor betydning, fordi de mangedobler børns styrke. Derved kan børn opleve øget handlekraft, der sætter aftryk i verden. Den erfaring kan både være selvbekræftende og tilfredsstillende og kan endda blive en kilde til selvtillid og virkelyst.

Hænder, der sanser, griber og former Uanset om det er en rumdragt, et gamerværelse eller en romkuglefabrik, vidner børns fremstillinger om en særlig kombination af handling og fantasi. De er ikke bygget efter en bestemt plan, men har udformet sig ret tilfældigt gennem undersøgende, legende og handlende omgang med materialer og værktøjer.

I den proces spiller hænderne en afgørende rolle. Filosoffen Kasper Lysemose karakteriserer mennesket som en kiropraktiker, det vil sige et væsen, der handler med hænderne. Han begrunder det med, at hænder

Projekt Fremtidens by: Lort omdannes til romkugler via en maskine under toilettet.

Projekt Smadreværksted: Et gamerværelse i en smadret kaffekande.

Projekt Byg en rum-by: En pige i rumdragt med kikkert er på opdagelsestur.

har særlige egenskaber. De er både sansende og undersøgende og samtidig gribende og formende.

For eksempel kan barnet erfare, at hårdere materialer kan bruges til at bearbejde blødere materialer. Lysemose betegner den erfaring som ”kends-gerning”, hvor barnet bliver kendt med forholdet blød – hård gennem gerninger. Disse kendsgerninger sætter sig som sensomotoriske færdigheder og sanselig, kropslig viden.

Virkelyst og selvstændighed

Erfaringerne fra de tre projekter understreger, at dialogen mellem materialer, værktøjer og hænder kan sætte legende læreprocesser i gang. Materialer og værktøjer indbyder til selvvirksomhed, som kan indebære voldshandlinger, der deformerer, destruerer og afmonterer materialernes oprindelige formål.

Disse erfaringer i spændingsfeltet mellem destruktion og fremstilling kan fremme barnets virkelyst og selvstændighed i institutionelle læringsmiljøer.

Fakta om de tre projekter

Projekt Byg en rumby

Projektet foregik i en børnehave med to pædagoger og to lektorer fra Pædagoguddannelsen Ikast. Vi startede op med en stor bunke papkasser, save, tape, papskruer og skruetrækkere. Og vi afsluttede med en stor rumkrig, hvor alle børn og voksne i børnehaven deltog.

Projekt Smadreværksted

Projektet foregik i en SFO med 35 børn fra 3. klasse, en pædagog, en medhjælper og to lektorer fra Pædagoguddannelsen Ikast. Vi startede op med fem kasser porcelæn, som blev smadret og forvandlet til smykker, skulpturer og mosaikker. Vi afsluttede med en udstilling af produkterne.

Projekt Fremtidens by

Projektet fandt sted i en skole i dansktimerne og i SFO’en med en 1. klasse, en dansklærer, en pædagog og to lektorer fra Pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen

Litteratur

Ahrendt, Hannah (2008). Menneskets vilkår. Gyldendal. Blume, M. F. W., Linde-Bech, T. & Kjær, C. (2025). Så skal der smadres! Erfaringer fra et smadreværksted. I Pædagogisk Extrakt, nr. 26, s. 5-9.

Lysemose, K. (2013). Håndens fænomenologi. Til en filosofisk antropologi. I Studier i Pædagogisk Filosofi, årgang 2, nr. 2, s. 78-102.

Ikast. Vi startede op i danskundervisningen med historier fra fremtidens by og med at bygge fremtidens værelser, maskiner og biler ud af skotøjsæsker, gamle computere, printer, pap mm. Undervejs udviklede vi egne fortællinger om fremtiden og sluttede af med en fernisering for børn i 2. klasse og forældre.

Michael Blume

Lektor VIA

Ikast MIB@via.dk

Af lektor Aylin Karabulut, lektor Thomas Linde-Bech og lektor Sine Weissschädel

Ny bog inspirerer til kreativ leg med collage

En ny bog viser, hvordan collage er et redskab til leg, læring og fællesskab i pædagogisk praksis.

Kreativ med COLLAGE

Fælles forestillinger, uforudsigelighed og meningsfuldhed

Aylin Karabulut

Sine Weissschädel

Thomas Linde-Bech

Læs bogen Kreativ med collage

Du kan låne bogen Kreativ med collage på VIAs biblioteker.

De fleste af os har prøvet at lave en collage i skoletiden. Men collage kan langt mere, end vi måske husker, og det var netop udgangspunktet for, at vi i Playful Learning-regi kastede os over emnet. Det blev til et kreativt samarbejde og – til sidst – en hel bog.

I foråret 2025 mødtes vi tre forfattere med hver vores faglige baggrund, passion og erfaring med collage. Vi skubbede papir, ord og idéer ud på bordet - nogle gange med grin og vildskab, andre gange i dybt flow og fordybelse, hvor tankerne fik form af klip, lim og sammensatte billeder.

Resultatet blev bogen Kreativ med collage – en hyldest til, hvad klip, lim og fantasi kan, når vi går på opdagelse og skaber sammen.

Collage som pædagogisk greb

Bogen viser, hvordan collage kan bruges som et kreativt og bæredygtigt pædagogisk redskab i arbejdet med børn i dagtilbud. Collage kræver få materialer, men kan skabe stor værdi – det skaber samhørighed mellem pædagog og børnegruppen og understøtter en kreativ og legelokkende proces.

I bogen præsenterer vi en række konkrete forslag til, hvordan collage kan rammesættes og bruges kvalificeret i hverdagen. Her er fokus på at skabe et æstetisk børnemiljø, hvor barnets stemme er i centrum, og barnet kan udtrykke sig kunstnerisk og æstetisk.

Idéer, principper og praksis

Bogens første del introducerer de grundlæggende principper bag tilgangen – herunder bæredygtighed, samskabelse og barnets stemme.

Den praktiske del er fyldt med idéer, øvelser og anvisninger. Her finder du blandt andet 7 konkrete råd til at komme i gang, 9 kreative benspænd og 13 collageaktiviteter for børn i vuggestuer og børnehaver.

Emnerne spænder fra ”Min drømmefamilie” og ”Min yndlingsleg” til ”Naturens skatte” – og kan tilpasses børnenes alder, interesser og kontekst. Desuden er der i afsnittet ”bobler” flere collageaktiviteter, målrettet SFO, socialog specialområdet og det pædagogiske personale.

En legende tilgang

Det særlige ved collage er, at den åbner for eksperimenter og uforudsigelighed. Det at skabe sammen betyder at give slip på kontrol og planlægning og i stedet insistere på meningsfuldhed, fælles forestillinger og flow.

Med bogen ønsker vi at inspirere til åbne og undersøgende processer, hvor både børn og voksne kan redesigne, omfortolke og opdage nye veje sammen. Gennem en legende tilgang kan vi skubbe til børns nysgerrighed og tage udgangspunkt i børnenes egne perspektiver.

Collage bliver et fælles tredje – et rum, hvor relationer og dialog skaber adgang til barnets stemme, fantasi og nysgerrighed.

Om bogens forfattere

Aylin – modet til det ukendte

Aylin Karabulut har fokus på fantasi, identitet og trivsel – og på vigtigheden af at turde træde ind i det ukendte.

Hendes perspektiv har været centralt i bogens arbejde med at give både barn og voksen stemme og plads i de kreative processer.

Thomas – smadreværksted og uforudsigelighed

Thomas Linde-Bech har i Playful Learning arbejdet pædagogisk med smadreværksted for børn, hvor rammesat destruktion kan åbne nye perspektiver og frigive kreativ energi. Hans erfaringer og mod har inspireret til en bog, som udfordrer vanetænkning og skaber plads til det uforudsigelige.

Sine – kreativiteten som makker

Sine Weissschädel har haft kreativiteten med sig hele livet, både som autodidakt billedkunstner og som projektmedarbejder i legende undervisning. Akrylfarver, collage og flow er grundstenene i hendes æstetiske praksis, og hendes passion præger både bogens proces og univers.

OM Aylin Karabulut Lektor

VIA Pædagoguddannelsen Aarhus AYKA@via.dk

OM Thomas Linde-Bech Lektor VIA Pædagoguddannelsen Ikast THBL@via.dk

Sine Weissschädel Lektor

VIA Pædagoguddannelsen Viborg SIWE@via.dk

pædagog Tanja Helstrup, lektor Frank Townley Porsborg og pædagog Anna Mette Rosenkilde Vig

Den professionelle leger

I Playful Learning har vi udforsket, hvad der sker, når pædagogen er inde i børnenes leg og samtidig fastholder sin professionelle rolle. Med andre ord - hvad kendetegner den professionelle leger?

Læs mere om legende tilgange i dagtilbud i magasinet Pædagogisk Extrakt, juni 2025, side 20.

Pædagogisk Extrakt juni 2025

I daginstitutionen Unoden i Viborg får børnene hver fjortende dag en håndfuld nye ord og aktiviteter, der styrker deres sproglige udvikling. Det er en del af den evidensbaserede indsats Vi lærer sammen, som Viborg Kommune har udbredt til alle daginstitutioner.

Med Playful Learning-mindsettet som afsæt fulgte vi hverdagen i Unoden og arbejdede sammen med personalet for at gøre Vi lærer sammen mere legende. Vi undersøgte, hvordan legen kan understøtte sproget og samtidig sikre, at alle føler sig inkluderet og anerkendt. Målet var at skabe en legende ramme, hvor læring bliver en naturlig og næsten usynlig faktor, og hvor pædagogen bevidst træder ind som en professionel leger.

Løvejagten i børnehaven

En flok børn på legepladsen er klar til dagens aktivitet. Efter en demokratisk afstemning har 20 ud af 24 valgt Løvejagten - en leg, hvor børnene overvinder udfordringer for at nå frem til de frygtindgydende løver. Undervejs arbejder pædagogen bevidst med ord fra projektet Vi lærer sammen – luftballon, bader, flyver, gennem, omkring – så sproget bliver en naturlig del af legen.

Først skal udstyret pakkes til løvejagten – geværer, badetøj og en luftballon. Så er alle klar. Børnene klapper rytmisk på lårene og råber højt: “NU SKAL VI PÅ LØVEJAGT! UD OG FANGE LØVER!”

Men tre børn trækker sig lidt væk. I stedet for at kalde dem tilbage siger pædagogen med dæmpet og spændingsfyldt stemme: “Se, de tre store bjørne dér! Hvordan kommer vi forbi uden at blive opdaget?”

Børnene foreslår at flyve over dem i luftballon. De puster luftballonen op, letter, og snart brøler de tre bjørne og bliver en vigtig del af legen. Pædagogen spejler børnenes kropssprog og følelsesudbrud.

Løvejagten fortsætter: Børnene hopper gennem højt græs, bevæger sig omkring træet med aberne og svømmer gennem søen med piratfisk – alle roller spillet af de samme tre børn. Til sidst møder de løverne, men rammer forbi og jages grinende tilbage gennem forhindringerne. Pædagogen griner og følger børnenes initiativer.

Legen viser, hvordan fantasi, bevægelse og børnenes medindflydelse på den fælles fortælling kan skabe en meningsfuld og legende læringssituation. Pædagogen leger med, respekterer legens stemninger og forbliver i legen. Legen justeres undervejs, så den forbliver meningsfuld og levende for så mange børn som muligt. Det kræver meget af pædagogen - fantasi, improvisation og et stort lege-repertoire. Alt sammen evner, der udfolder sig inde i legen

Sæbebobler i vuggestuen

I vuggestuen blæser pædagogen sæbebobler. Hun ser, at Alba står lidt på afstand, og spørger: ”Alba, har du lyst til at være med?”

Pædagogen har øje for at få Alba inkluderet i legen med de to andre børn. Men Alba får lov til bare at kigge på, mens de andre børn prøver at puste sæbebobler. Det er svært at puste for en toårig, så legen tager først rigtig fart, da pædagogen igen selv puster sæbebobler op i luften.

”Ahhh” råber Karla, da der er sæbebobler i luften. Pædagogen svarer: ”Ja, nu kommer de,” mens hun spejler den glæde, der er i Karlas stemme, og udvider udtrykket med et spontant grin. Så efterligner hun endnu et ordløst udtryk fra Karla: ”Yeaa”. Her får legen lov til at udvikle sig i takt med børnenes og pædagogens indfald og glædesudtryk, og Alba bliver inkluderet via det legende. Samtidig bliver børnenes ordløse udtryk anerkendt professionelt.

Den professionelle leger

Som forskningschef for Playful Learning, Helle Marie Skovbjerg, beskriver det, er leg ikke blot et middel til læring – leg er et eksistentielt fænomen, en særlig måde at være i verden på. Når børn leger, befinder de sig i et legende stemt rum, hvor de udforsker, afprøver og skaber mening.

Den kropslige og symbolsk legende tilstedeværelse styrker relationen til børnene. For børn er legen deres naturlige måde at være i verden på, og når pædagogen møder dem anerkendende i legen, skabes der et ægte bånd mellem barn og voksen. Det sker inde i legens univers – ikke i det voksnes kognitive og bevidste verden.

Den professionelle legers opgave er ikke at styre legen, men at lege med, og derigennem skabe betingelserne for, at den kan opstå, udfolde sig og bevæge sig frit. Læring og leg hænger uløseligt sammen – og når legen får lov at blomstre, gør læringen det samme.

Den professionelle leger – fire kendetegn

1. Du er åben over for det uforudsigelige i legen og reagerer med intuitiv ekspertise på det, der sker her og nu.

2. Du deltager i den fælles leg på en måde, så centrale pædagogiske begreber som anerkendelse, inklusion og læring bliver integreret.

3. Du ser legen som læringen - ikke blot som et redskab til læring.

4. Du handler ud fra børns legende natur: De lærer ikke bedst ved at sidde stille men gennem leg, bevægelse, sanser og fantasi.

Litteratur

Skovbjerg, Helle Marie (2016). Perspektiver på leg. Turbine Akademisk.

Skovbjerg, Helle Marie (2021). Ti tanker om leg. Dafolo. Heidegger, Martin (2004). Et brev til humanismen. Informations Forlag.

OM Tanja Helstrup Lektor og pædagog Daginistitutionen Unoden, Viborg

OM Frank Porsborg Lektor VIA Pædagoguddannelsen Viborg THBL@via.dk

OM Anna Mette Rosenkilde Vig Daginistitutionen Unoden, Viborg

Af Michael Blume, Neromie Fernando, Maria Høgh

og Frank Townley Porsborg

Lyt til sangen her

Se nu hvad det legende kan

En sang om Playful Learning

Lotte fatted ik’- geometrik

Så hvad gør vi nu?

Scenariet kaldes – den store bagedyst

Legen gav virkelyst

Se nu hvad det legende kan!

Se nu hvad – det legende kan – se nu leg’n

Pelle ville ik’- i skole mer´

Så hvad gør vi nu?

Roller og kostumer i samfundsfag

Pelle gik all in

Se nu hvad det legende kan!

Se nu hvad – det legende kan – se nu leg’n

Klimakrise var en sag for Lise

Så hvad gør vi nu?

Hun bygger en maskin’- et moderne toilet

Lorten blev rom-cool

Se nu hvad det legende kan!

Se nu hvad – det legende kan – se nu leg’n

At rime er øv – når ”Vi lærer sammen”

Så hvad gør vi nu?

Tanja bruger dukker – der sir’noet forkert

At rime er sjovt

Se nu hvad det legende kan

Se nu hvad – det legende kan –

Se nu hvad det legende kan –

Se nu leg’n

Læs, lyt og se mere om

Playful Learning

Lyt også til de mange podcasts, der er udgivet i Playful Learning. Find Playful Learning podcasts på SoundCloud. Playbook 2

Artikel om meningsfuld leg

At skabe meningsfuld legende undervisning

Artikel om praktisk erfaring og kunnen indenfor de legende aktiviteter

The role of expertise in playful learning activities: A design-based self-study within teacher education aimed at the development of tabletop role-playing games.

Artikel om forholdet mellem leg og kunst/æstetiske læreprocesser

On the border between play and art: A collaborative self-study of 76 playful didactic designs in higher education

Artikel om kreativitet, sociale fællesskaber og ejerskabsfornemmelse

Treehouses and superheroes: A design-based study of psychological ownership in collaborative creativity through exchanges of presents

Artikel om at være krop i uvante legende og bevægelsesaktiviteter

»Det skal ikke se rigtigt ud« – Et koreografisk designeksperiment om den flertydige legende krop

Artikler om pædagogik og leg i nordisk perspektiv

Special Issue on Nordic Perspectives on Play and Playful Approaches to Pedagogy, Teaching and Learning

Artikel om leg og øvelse

Skal man øve sig for at kunne lege?

Ph.d.-afhandling og dans og bevægelse

Legende bevægelser i et koreografisk perspektiv: designbaserede undersøgelser af danse- og bevægelsespraksisser på pædagoguddannelsen

Artikel om leg og øvelse

Til forsvar for øvelsen

Podcast om legende undervisning

Meningsfuld legende undervisning

Webinar om deltagelse, fordybelse og høj faglighed

Webinar Playful Learning

Webinar om viden og legende tilgange i uddannelseskultur

Stå af ræset og leg. Webinar Playful Learning.

Få viden til at vælge

VIA University College

Udarbejdet med støtte fra LEGO Fonden