1 minute read

Eksempel

Next Article
Eksempel

Eksempel

Effektive og grønne bygninger

Sensorer og automatisering spiller en central rolle i at gøre VIAs bygninger effektive og mindske energiforbruget.

På VIAs campusser er det bevægelsessensorer, der tænder og slukker for lyset. Varme og ventilation styres automatisk, så radiatorerne ikke er tændt, samtidig med at vinduerne er åbne.

”Det er med til at nedbringe vores energiforbrug, og det er løsninger, der efterhånden er standard i nyere bygninger.

Vi er nysgerrige efter at undersøge, om vi kan gå skridtet videre og bruge kunstig intelligens til at energistyre vores bygninger endnu mere effektivt,” siger

Jan Bagger Severinsen, der er chef for Facility Management.

Som en del af VIAs klimahandlingsplan er der nedsat en handlingsgruppe, der fokuserer på at optimere bygningernes drift og reducere energiforbruget.

VIA har desuden indført en række tiltag for at skabe mere energirigtige løsninger. Der er installeret solceller flere steder, elpærer er udskiftet med LED, og dieselbiler skiftes løbende ud med elbiler.

En af udfordringerne er at sikre, at der er et godt indeklima, og at bygninger ikke bliver for varme om sommeren.

Vi har prøvet at starte ventilationen af bygningerne tidligt om morgenen i stedet for om natten, men der er nogle lokaler, hvor vi ikke kan få temperaturen langt nok ned, så det er vi måske nødt til at ændre. Vi må eksperimentere lidt, fordi vi hele tiden har fokus på at give gode arbejdsforhold for studerende og medarbejdere og forbruge mindst mulig energi

Jan Bagger Severinsen Chef for Facility Management I VIA

This article is from: