Kildehæfte Den Kolde Krig

DEN KOLDE KRIG I DIN HJEMBY Lokale kilder til Den kolde krig i Hjørring og omegn

Indledning For første gang siden Den kolde krig taler flere og flere om, at vi lever i en tid, hvor verdenssamfundet kan være på vej mod en ny kold krig, og hvor både globalisering og de vestlige demokratier risikerer at ende som parenteser i historiebøgerne. Dette forbliver forhåbentlig et skrækscenarie, men fortællingen om Den kolde krig er i dag mere relevant end nogensinde, da også denne periode var præget af en reel risiko for en omkalfatrende ændring af verdens orden.

Hjørring Kommunearkiv har i samarbejde med Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv Hjørring udarbejdet denne kildesamling om Den kolde krig til brug i historieundervisningen i udskolingsklasserne og på ungdomsuddannelserne. Samtlige kilder stammer fra kommunearkivets og Historisk Arkivs gemmer.

Hæftet er opbygget i temaer med en eller flere udvalgte kilder samt dertilhørende opgaver. Som underviser kan du vælge enten at gennemarbejde hæftet fra start til slut, eller du kan nøjes med at udvælge et par af kilderne. Materialet tager udgangspunkt i Fælles Mål, og kilderne dækker flere af fagets færdigheds- og vidensmål. Derfor har kriterierne i udvælgelsen af materiale bl.a. været, at kilderne skal være velegnede til kildekritiske analyser, samtidig med at de fortæller om, hvorledes en krig, der

aldrig blev varm, og som Danmark ikke var direkte part i, alligevel gennemsyrede både helt almindelige menneskers hverdag og myndighedernes handlemåde. Et yderligere fokuspunkt har været muligheden for at kombinere historiefaget med den understøttende undervisning og kravet om bevægelse. Nogle af opgaverne lægger eksempelvis op til aktiviteter, der foregår ude på kildernes lokaliteter. Derfor består en del af kilderne af kortmateriale.

I hæftet optræder af og til dette symbol, som betyder, at eleverne skal finde supplerende kildemateriale i kommunearkivets kildepakke om Den kolde krig, der findes på skoletjenestens hjemmeside: www.hjoerring.dk/kildepakker

Ud over opgaverne til de enkelte temaer kan analyseskemaet bagerst i hæftet anvendes på samtlige kilder.

God fornøjelse!

ISBN: 978-87-89904-58-0 Redaktion: Lone Bækgaard Venderby Layout: Michael Jensen Korrektur: Peter Gravers Nielsen og Lillian Risborg Oplag: 500 Udgivelsesår: 2017

Hæftet er udgivet med støtte fra HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Forside: Fredsdemonstration ved det gamle rådhus på Torvet i Hjørring, 1983, Fotograf: Carl Herman Hansen

Beskyttelsesrum Under Den kolde krig blev der vedtaget en række love, der skulle sikre, at alle borgere i Danmark kunne søge tilflugt i beskyttelsesrum, hvis der udbrød krig eller indtraf andre større katastrofer. Derfor blev der indrettet beskyttelsesrum i stort set alle offentlige bygninger, underjordiske parkeringsanlæg m.v. Et af de største offentlige beskyttelsesrum i Hjørring, som blev anlagt under Den kolde krig, er parkeringskælderen under Sct.

1 Olai Plads, der indeholder et kombineret beskyttelsesrum til 300 personer.

Derudover er hele kælderen bygget således, at den kan fungere som supplerende offentligt beskyttelsesrum for 2008 personer.

I kilde 1, som er et uddrag af beredskabsplanen for Hjørring, Hirtshals og Sindal fra 1983, kan du læse mere om de forskellige typer af beskyttelsesrum.

Kilde 1

Opgaver til kilde 1

• Lav en liste over de 10 ting, som du mener er vigtigst at have adgang til i et beskyttelsesrum, hvis du skal kunne overleve en uges ophold i rummet.

Find liste over materiel til beskyttelsesrum i Løkken 1982 og sammenlign med din liste.

• Lav 5 regler for, hvordan man skal opføre sig i beskyttelsesrummet, for at så mange som muligt overlever opholdet.

• Tag ned i parkeringskælderen på Sct. Olai Plads (Kort 1) og forestil dig, at du sammen med 2000 andre personer skulle søge tilflugt her.

• Lav en video-reportage på stedet, hvor I fortæller om forholdene i parkeringskælderen. Rapporter fx om, hvorledes menneskerne i kælderen oplever situationen.

Kort 1

Udsnit af kort over beskyttelsesrum i Hjørring. Hjørring Kommune, teknisk forvaltning, 1980

Kort 2

Betondækningsgrave i Løkken by. Udtaget af Løkken-Vrå Kommunes arkiv, civilforsvaret, ukendt årstal

Betondækningsgrave I perioden 1944-1945 samt i 1951 blev der opført betondækningsgrave rundt omkring i de danske byer. Som du kan læse i kilde 1, skulle gravene fungere som beskyttelsesrum for fx trafikanter, der hurtigt havde brug for at søge beskyttelse. Kilde 2 er en tegning af en betondækningsgrav fra beredskabets arkiv for Hjørring, Hirtshals og Sindal.

Kilde 2

Som du kan se på tegningen, er en betondækningsgrav typisk et kuppelformet jorddækket rum, der ifølge beredskabets beskrivelser er beregnet til at kunne modstå både eksplosioner, radioaktiv stråling og kemiske kampstoffer. En betondækningsgrav kan rumme 50 personer.

Opgaver til kilde 2

•• Hvilke internationale begivenheder mener du kan være årsag til, at man fandt det nødvendigt at opføre betondækningsgrave?

Du kan finde hjælp til besvarelsen i Beredskabsplan 1989 generel information vedr. betondækningsgrave under emnegruppen Betondækningsgrave.

•• Find betondækningsgravene som er indtegnet på kort 1 og kort 2. Nogle af gravene findes stadig i dag. Andre er blevet fjernet.

2 •• Undersøg, hvilke af betondækningsgravene, der er spor efter i dag.

•• Når I leder efter gravene, skal I kigge efter en forhøjning med et firkantet betontårn, som typisk stikker op af jorden. Som vist på tegningen kilde 2, vil det meste af graven ofte være dækket af jord, buske m.m.

•• Tag billeder af de spor, I finder.

•• Nogle af gravene ligger på privat grund.

HUSK: I MÅ IKKE GÅ IND I PRIVATE HAVER ELLER LIGNENDE.

Betondækningsgraven her er ikke med på kortet, men mon ikke I kan finde den alligevel?

Fotograf Peter Gravers Nielsen, Vendsyssel Historiske Museum, 2017.

Civilforsvarets øvelser For bedst muligt at kunne håndtere de forskellige katastrofesituationer, der kunne opstå, hvis Den kolde krig pludselig blev varm, afholdt civilforsvaret indimellem øvelser, hvor de fx forestillede sig, at Danmark var under angreb af en fremmed magt.

Kilde 3 er et uddrag af en beskrivelse af en civilforsvarsøvelse, der blev afholdt i Hirtshals i 1958.

Kilde 3

Opgaver til kilde 3 og kort 3

•• I kilden står der, at Den kolde krig blev intensiveret i 1958. Er dette et historisk faktum eller noget, beredskabet forestiller sig som en del af øvelsen?

•• Kom med dit bud på, hvem de blå og de orange styrker er?

•• Er kilden et levn, en beretning eller begge dele?

•• Hvad kan kilden og kortet fortælle os om myndighedernes syn på trusselsbilledet i 1958?

•• Forestil dig, at du er indsatsleder og skal tage stilling til følgende: Som det fremgår af kortet, er der brand ved skolen. Indtil videre

3 er branden under kontrol, og der er ingen tilskadekomne. På skadestedet ved alderdomshjemmet er der til gengæld en stor bombesprængning med adskillige sårede.

Hvortil skal dit mandskab sendes først: skolen eller alderdomshjemmet?

•• Du skal nu inspicere de 15 skadesteder på kortet. Udregn, hvilken rute du skal du gå, for at vejen mellem skadestederne bliver kortest.

•• Løb eller gå din rute og mål, hvor lang den er. Du kan fx bruge Endomondo, som kan hentes på din telefon. Sammenlign jeres ruter og afgør, hvem der fandt den korteste.

Kort 3: Civilforsvarsøvelsen i Hirtshals 1958. Udsnit af kort fra beredskabets arkiv

Varsling af radioaktivt nedfald I perioden efter 1950 blev kommunernes beredskab voldsomt udbygget, og der blev udarbejdet et væld af planer for eksempelvis evakuering, indkvartering og varsling.

4

Kilde 4, som er en skrivelse fra politimesteren i Hjørring til Børglum-Furreby Sogneråd, handler om varsling af radioaktivt nedfald.

Kilde 4

Opgaver til kilde 4: • Hvad handler kilden om?

• Hvad er radioaktivt nedfald?

• Undersøg om der har været episoder med radioaktivt nedfald i Danmark.

• Gå ned til din lokale kirke og optag lyden af klokkernes klemten.

• Lav dit eget varslingssystem ved at redigere din lydoptagelse.

• Undersøg, hvilke varslingssystemer myndighederne anvender i dag.

Hvis krigen kommer…

Under Den kolde krig gjorde myndighederne meget ud af at informere borgerne om, hvorledes de skulle forholde sig i en situation, hvor Danmark blev angrebet af en

5

fremmed magt. Kilde 5, der er et udsnit af en skrivelse fra Statsministeriet til Vrå-Em Sogneråd fra d. 6. februar 1962, handler om pjecen ”Hvis krigen kommer”.

Kilde 5

Opgaver til kilde 5:

Kilden nævner ”Hvis krigen kommer”.

Find link til denne pjece under emnegruppen Pjecer fra civilforsvaret.

• Hvad er årsagen til udgivelsen af pjecen?

• Hvem blev pjecen uddelt til?

• Læs afsnittet om Fjenden i landet. Overvej, om der er nutidige paralleller til den fjende, der her beskrives.

• Nævn to skelsættende internationale begivenheder fra Den kolde krig, som foregår i 1961 og 1962.

Hjørring Kommunes medarbejdere undervises i signaltjeneste, 1967

Kommandocentraler Under en ombygning af Vestre Skole i 19541955 blev der indrettet en kommandocentral i skolens kĂŚlder. Herfra skulle beredskabet styre slagets gang i katastrofesituationer.

Kilde 5 er en tegning over kommandocentralen under Vestre Skole i Dronningensgade 12 i Hjørring.

Kilde 6

Overlevelsesøvelse i kommandocentralen under Vestre Skole, 1970

Opgaver til kilde 6:

• Hvad tror du gasslusen skal bruges til?

• Forestil dig, at du er kommandocentralens indsatsleder, og Danmark er blevet angrebet af fjendtlige styrker. Overvej følgende: - Hvem skal bemande kommandocentralen?

- Hvilke steder i din by er vigtigst at sikre?

6 • Udregn ved hjælp af tegningens mål, hvor stor kommandocentralen var.

• Se på billedet fra 1967 på forrige side. Hvor tror du undervisningen i signaltjeneste foregår?

Opgaver til kilde nr. 7

• Hvad er skoleudvalget bekymret for?

• Tror du, skolebestyrelsen på din skole ville have samme bekymringer, hvis en del af jeres sikringsrum skulle nedlægges?

• Undersøg, hvilke rum på din skole der skal fungere som beskyttelsesrum i tilfælde af en katastrofe.

I 1980 påbegyndtes arbejdet på en ny kommandocentral på Mads Clausens Vej 9 i Hjørring, hvor civilforsvaret til daglig havde til huse. Den underjordiske kommandobunker var knap 300 m2 og kunne huse 40 til 60 personer, hvilket gjorde den til en af de største i Danmark.

Kilde 7

Massebegravelsespladser Under Den kolde krig blev kommunerne bedt om at udpege omrĂĽder, som kunne anvendes til massebegravelsespladser i en krigssituation.

Kilde 8 er embedslĂŚgen Niels HolmNielsens bemĂŚrkninger om begravelsespladsen ved Mosbjerg i Sindal Kommune.

Skrivelsen er fra 1981.

Kilde 8

Opgaver til kilde 8

•• Hvad handler kilden om?

•• Hvorfor synes myndighederne, at det er nødvendigt med en massebegravelsesplads?

•• Hvad er grunden til, at man vælger lige præcis området ved Mosbjerg?

•• Brug google til at finde flere oplysninger om massebegravelsespladsen i Mosbjerg.

Brug først søgeordene: Massebegravelsesplads Mosbjerg og derefter: Den kolde krig Sindal.

•• Kategoriser de kilder, du finder, i førstehånds/andenhånds og primær/sekundær.

•• Udregn ved hjælp af kort 4, hvor stor massebegravelsespladsen ved Mosbjerg er.

7 •• Kom med dit bud på, hvorledes man forestillede sig, at begravelserne skulle foregå.

Fik hver enkelt fx sit eget gravsted, eller blev ligene blot begravet i et stort hul?

•• Udregn, hvor mange lig der kan begraves på en plads af den størrelse.

•• Lav en skriftlig nyhedsartikel, hvor du forestiller dig, at begravelsespladsen rent faktisk kom i brug.

Undersøg, hvor i den nuværende Hjørring Kommune der også var planlagt massebegravelsespladser.

•• Besøg de pladser, du kan lokalisere, og kom med dit bud på, hvorfor lige præcis disse steder blev udpeget som massebegravelsespladser.

ABC-tjenesten hos civilforsvaret i Hjørring, Sindal og Hirtshals afholder her øvelse, der simulerer en atombombesprængning. Billedet er fra Beredskabets arkiv på Hjørring Kommunearkiv. Årstal og lokalitet ukendt.

Kort 4: Massebegravelsespladsen ved Mosbjerg

8

Fredsbevægelsen I 1960’erne opstod de første protestbevægelser mod USA’s og USSR’s oprustning og våbenkapløbet. I perioden 1981-1985 oprustede de to stormagter atter, hvilket medførte store folkelige protester. I Tyskland skrev sanger-

inden Nena fx protestsangen 99 Luftballons.

Herhjemme i Hjørring var bevægelsen Hjørring for Fred blandt dem, der protesterede mod oprustningen med atomvåben. Kilde 9 er forsiden til en pjece fra Hjørring for Fred.

Kilde 9

Opgaver til kilde nr. 9

• Hvem er kildens afsender og modtager?

• Hvad handler sangen om?

• Hvad er hensigten med kilden?

• Sammenlign Nenas tekst med Jan Øbergs tekst i pjecen fra Hjørring for Fred.

• Vurder kildens troværdighed.

Find Hjørring for Freds pjece om atomvinter, og undersøg dens troværdighed.

• Gå på nettet og find en dansk oversættelse af teksten til Nenas 99 Luftballons

• Skriv et digt om din by i tiden efter udbruddet af en verdensomspændende atomkrig.

9

572 atomraketter En af de begivenheder, der i 1983 fik fredsbevægelsen på barrikaderne, var NATO’s planer om at opstille 572 atomraketter i Europa.

Kilde 10, der er en flyer fra Hjørring for Fred

vedrørende raketmøde, er sammen med billedet på hæftets forside eksempler på lokale protester mod atomraketterne.

Kilde 10

Opgaver til kilde 10 og billedet på hæftets forside • Hvad tror du, årsagen var til de massive protester mod atomraketterne?

besvarelsen kan du fx google Den kolde krig 1983.

• Undersøg, hvad holdningen til atomraketterne var hos den danske regering og oppositionspartierne.

• Skriv enten en sang eller tale, som du forestiller dig, pigen på forsidebilledet kunne have sunget/holdt.

• Beskriv kort, hvad NATO er, og hvorfor det blev oprettet.

• Tag ned til det gamle rådhus på Torvet i Hjørring og genopfør sangen/talen fra rådhusets trappe.

• Vurder, om fredsbevægelsens bekymringer var velbegrundede. Som en hjælp til

Sindal som atomvåbenfri zone I anledning af, at FN erklærede året 1986 for internationalt fredsår, blev der flere steder i Danmark sat initiativer i gang, der skulle fremme freden. Kilde 11 er et eksempel på et sådant initiativ fra Frit Oplysningsforbund i Sindal. Kilden, der er fra 1986, er en anmodning om, at Sindal Kommune erklæres som atomvåbenfri zone.

10

Opgaver til kilde 11: • Hvad handler kilden om?

• Analyser kilden ved hjælp af de checkpoints, der findes bagerst i hæftet.

• Hvad kan kilden lære os om almindelige borgeres syn på Den kolde krig i 1986?

• Find personer på minimum 50 år og interview dem om, hvorledes Den kolde krig påvirkede deres hverdag.

Kilde 11

Afspænding I løbet af 1990’erne blev flere af de betondækningsgrave, som fungerede som beskyttelsesrum under Den kolde krig, fjernet.

Kilde 12 handler om nedlæggelse af betondækningsgraven i museumshaven ved Vend-

11 syssel Historiske Museum i Hjørring. Kilden er en skrivelse fra museumsdirektør Palle Friis til civilforsvarschef Tage Kielsgaard (som i virkeligheden hedder Thorkild).

Kilde 12

Opgaver til kilde nr. 12:

• Hvad mener Palle Friis med den totalt ændrede verdenspolitiske situation?

• Hvilke begivenheder markerede slutningen på Den kolde krig og hvorfor?

Undersøg ved hjælp af kildematerialet, som findes under emnegruppen Betondækningsgrave, om Vendsyssel Historiske Museum fik lov til at fjerne betondækningsgraven.

Den russiske fregat I 1990 strandede en russisk fregat, under bugsering til ophugning i Spanien, ud for kysten ved Harrerenden tæt på Lønstrup.

Kilde 13 er dette fantastiske fotografi af den strandede fregat, som er taget af luftfoto-

12 grafen Hans Hunderup fra Hjørring. I dagene efter strandingen valfartede mange folk til Skallerup for at se fregatten.

Kilde 13

Opgaver til kilde 13

• Hvorfor tror du, at den strandede fregat var så stort et tilløbsstykke?

• Analyser billedet og kom med dit bud på, hvorledes det repræsenterer et tidsbillede på året 1990.

Nutidens magtbalance Krigen i Syrien, konflikten i Ukraine, Storbritanniens udmeldelse af EU og valget af USA´s præsident Donald Trump er blot nogle af de begivenheder, der præger verdensbilledet i dag. Hæftets sidste kilde, der

13

er et uddrag af en beredskabsplan for Hjørring Kommune fra 1995, handler om, hvilke paralleller der er mellem nutiden og Den kolde krig.

Kilde 14

Opgaver til kilde 14

• Hvad er Warszawapagten, og hvornår blev den opløst?

• Undersøg, hvad det er for en ustabil situation i Øst- og Centraleuropa, der beskrives i teksten.

• Mener du, at beskrivelsen af verdenssituationen fra 1995 stadig er gældende i dag?

• Nævn nogle af de trusler, som du mener, Danmark står overfor i dag.

• I dag taler nogle om risikoen for en ny kold krig. Hvad tror du, årsagen til dette er?

• Diskuter forskellene på magtbalancen i dag og under Den kolde krig og tag stilling til, hvor stor risikoen for en ny kold krig er.

• Forestil dig, at Den kolde krig havde udviklet sig til en rigtig krig med det kommunistiske USSR som vinderen. Hvordan tror du, det danske samfund ville se ud i dag i en verden, hvor USSR havde besejret USA i en 3. verdenskrig?

Hæftet her er kun toppen af isbjerget…

På skoletjenestens hjemmeside http://www.skoletjenesten.hjoerring.dk/ kan både elever og lærere gå på opdagelse i alle kommunearkivets kildepakker, som løbende vil blive udbygget. Her findes et væld af originale kilder og vejledningsmateriale hertil. Kildematerialet er fordelt inden for emnerne: •• Det danske demokrati og kvinders valgret •• Velfærdsstaten •• Besættelsestiden •• Den kolde krig •• Energikrisen 1973

Tjekpoints til kildeanalysen1 Her finder du en liste over spørgsmål, som er nyttige i enhver kildeanalyse. Ved hjælp af disse kan der efterfølgende tages stilling til kildens troværdighed og udsagnskraft: •• Hvad handler kilden om?

•• Hvem er forfatter/afsender?

•• Hvornår er kilden skrevet?

•• Hvilken slags kilde er det?

•• Er kilden primær eller sekundær?

•• Er kilden førstehånds eller andenhånds?

•• Er den levn, beretning eller begge dele?

•• Hvem er modtageren?

•• Hvad er forfatterens/afsenderens kendskab til begivenheden?

•• Hvad er forfatterens/afsenderens hensigt?

•• Hvordan er kilden overleveret?

¹ Hovedparten af spørgsmålene fra kildeanalyseskemaet er at finde i: Rønn, Thomas Meloni, Malene Mygind & Lars Allan Haakonson: Indblik og udsyn – Historie for 9. klasse – Lærerens håndbog, Forlaget Meloni 2010, s. 13.

Her finder du også uddybende forklaringer til centrale greb i analysearbejdet og nøglebegreber som eksempelvis forskellen på levn og beretning.

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven er tilgængelige, kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring.

Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, Tlf: 72 33 33 10. www.kommunearkiv.hjoerring.dk

ISBN: 978-87-89904-58-0