Besættelsestiden i Din Hjemby

BESÆTTELSESTIDEN I DIN HJEMBY

Lokale kilder til besættelsestiden i Hjørring og omegn

Indledning Natten til d. 9. april 1940 indledtes et særdeles mørkt kapitel i Danmarkshistorien, idet den tyske hær i løbet af ganske få timer bevægede sig gennem Danmark, og Hjørring var som den øvrige del af landet nu besat af fremmede tropper.

Hjørring Kommunearkiv har i samarbejde med Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv, Hjørring, udarbejdet denne kildesamling om besættelsestiden til brug i undervisningen i udskolingsklasserne og på ungdomsuddannelserne. Samtlige kilder stammer fra Kommunearkivets og Historisk Arkivs gemmer.

Hæftet er opbygget således, at hver side har et tema med en eller flere udvalgte kilder samt en lille tekst med supplerende oplysninger og inspiration til underviseren. Som underviser kan du vælge enten at gennemarbejde hæftet fra start til slut, eller du kan nøjes med at udvælge et par af kilderne, da de enkelte kilder og de tilhørende opgaver godt kan stå alene.

Materialet tager udgangspunkt i Fælles Mål, og kilderne dækker flere af fagets færdigheds- og vidensmål.

Derfor har kriterierne i udvælgelsen af materiale bl.a. været, at kilderne skal være velegnede til kilde-kritiske analyser, samtidig med at de fortæller om besættelsestiden på både et lokalt, nationalt og globalt plan. Desuden har der været sat fokus på muligheden for at relatere kilden til nutidige begivenheder.

I hæftet optræder af og til dette tegn, som betyder, at eleverne skal finde supplerende kildemateriale i kommunearkivets kildepakke om besættelsestiden, der findes på skoletjenestens hjemmeside: www.hjoerring.dk/kildepakker

Ud over opgaverne til de enkelte temaer kan analyseskemaet på næste side anvendes på samtlige kilder.

God fornøjelse!

ISBN 978-87-89904-57-3 Redaktion: Lone Bækgaard Venderby Layout: Michael Jensen & Frederik Rømming Korrektur: Lillian Risborg og Peter Gravers Nielsen Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Aps. Oplag: 250 eksemplarer Udgivelsesår: 2016

Hæftet er udgivet med støtte fra HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Forside: Tyske soldater fejrer juleaften på Hotel du Nord, det nuværende Vendelbohus, 1940. Fotograf: Frantz Christensen. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

Tjek-points til kildeanalysen1 Her finder du en liste over spørgsmål, som er nyttige i enhver kildeanalyse.

Ved hjælp af disse kan der efterfølgende tages stilling til kildens troværdighed og udsagns kraft: • Hvad handler kilden om?

• Hvem er forfatter/afsender?

• Hvornår er kilden skrevet?

• Hvilken slags kilde er det?

• Er kilden primær eller sekundær?

• Er kilden førstehånds eller andenhånds?

• Er den levn, beretning eller begge dele?

• Hvem er modtageren?

• Hvad er forfatterens/afsenderens kendskab til begivenheden?

• Hvad er forfatterens/afsenderens hensigt?

• Hvordan er kilden overleveret?

¹ Hovedparten af spørgsmålene fra kildeanalyseskemaet er at finde i: Rønn, Thomas Meloni, Malene Mygind & Lars Allan Haakonson: Indblik og udsyn – Historie for 9. klasse – Lærerens håndbog, Forlaget Meloni 2010, s. 13. Her finder du også uddybende forklaringer til centrale greb i analysearbejdet og nøglebegreber som eksempelvis forskellen på levn og beretning.

9. april 1940 9. april 1940 er en af de mest skelsættende datoer i dansk historie, og for dem, som oplevede den, var og er det en dato, som aldrig vil blive glemt.

Kilde nr. 1 er et uddrag af et foredrag i Rotary af kommunaldirektør i Hirtshals Kommune, Peter Melgaard Pedersen.

Kilde 1

Hele foredraget kan du læse på skoletjenestens hjemmeside i kildepakken om besættelsestiden under emnet 9. april.

Opgaver til kilde 1 • Hvilke årsager kan der være til, at telegrafkablet til England blev afbrudt?

• Hvad er årsagen til, at vinduerne skal mørklægges?

• Skriv en kort historie om, hvordan du ville reagere, hvis din familie fik besked på at have fremmede soldater indlogeret i jeres hjem.

1 I emnegruppen 9. april findes Horne-Asdal sogneråds forhandlinger fra d. 9. april 1940. Sammenlign forhandlingerne med Peters fortælling.

• Vurder troværdigheden af de to kildetyper.

• Er der en modsætning mellem de to kilder, eller bekræfter de hinanden?

Soldater på kirkepladsen.

I Hjørring blev de tyske soldater bl.a. indkvarteret på Østre Skole.

I skolekortene fra Østre Skole, som findes i emnegruppen Skoler og elever under besættelsen, kan du bl.a. læse om, hvordan de tyske soldaters tilstedeværelse påvirkede elevernes skoledag.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

Augustoprøret - Samarbejde og brud

Efter en række uroligheder brød samarbejdspolitikken officielt sammen d. 29. august 1943, og tyskerne indførte undtagelsestilstand. Dagen forinden var den danske regering gået af, da den nægtede at imødekomme tyske krav om bl.a. at indføre dødsstraf for sabotage.

Kilde 2

Kilde 2 er et uddrag af politiassistent Hans Færch Rømers nedskrevne erindringer om hans tid som politibetjent i Hirtshals i perioden 1940-1944. Erindringerne opbevares på Historisk Arkiv i Hjørring. Manuskriptet er nedskrevet i årene 1970-1973.

Opgaver til kilde 2 • Hvilken betydning fik den militære undtagelsestilstand ifølge Hans Færch Rømer i Hirtshals?

• Hvad tror du, årsagen er til, at undtagelsestilstanden ophørte igen d. 6. oktober 1943?

Find og læs politirapporten vedrørende begivenhederne d. 29. august 1943, som også er udfærdiget af betjent Rømer.

2 • Sammenlign politirapporten med Rømers erindringer.

Find og læs forordet til Rømers erindringer.

• Vurder ved hjælp af forordet troværdigheden af de to kilder.

Opgave til kilde 3 • Skriv ved hjælp af bekendtgørelsen i Hjørring Amtstidende en kort historie om, hvad bruddet med samarbejdspolitikken betød for almindelige menneskers dagligdag.

Kilde 3

Dagligdagen Forestil dig ikke at kunne bevæge dig frit i gaderne efter kl. 21, eller at du risikerer at blive arresteret for at kigge lidt for længe på noget bestemt. Selvom hverdagen for manges vedkommende fortsatte ufortrødent, var dagligdagen under den tyske besættelse og specielt i perioden efter augustoprøret præget af en enorm indskrænkning i almindelige menneskers ret til at bevæge sig frit. Kilde 4 og 5 er eksempler på, hvorledes

tyskernes tilstedeværelse greb ind i helt almindelige menneskers hverdag. Kilde 4 er en annonce til Vrå avis, udsendt af kæmnerkontoret (kommunekontoret) i Vrå.

Kilde 5 er en bekendtgørelse fra Hjørring Amt til sognerådet i Horne-Asdal (Hirtshals). Begge kilder findes på Hjørring Kommunearkiv.

Kilde 5

Kilde 4

Opgaver til kilde 4 • I teksten står der, at man ikke må servere for russerne. I 1945 befandt der sig ca. 15.000 russere nord for Limfjorden. Undersøg v.h.a. internettet, hvad russerne lavede i Danmark?

• Hvad kan årsagen være til, at der ikke må serveres for russerne?

3 • Hvad betyder ”Værnemagtsforehavender” og hvorfor må man ikke betragte dem?

• Hvad kan annoncen i Vrå avis fortælle om den generelle udvikling i 2. verdenskrig på dette tidspunkt?

Opgaver til kilde 4 og 5: • Hvad betyder bestemmelserne i de to kilder for almindelige borgere?

• Den danske grundlov gav allerede under besættelsestiden borgerne nogle grundlæggende rettigheder, fx ytrings- og forsamlingsfrihed. Beskriv ved hjælp af de to kilder, hvorledes borgernes frihedsrettigheder blev indskrænket under besættelsen.

• For at forhindre grusomheder som dem, der blev begået under 2. verdenskrig, kom der efter krigen igen fokus på menneskerettigheder. Forestil dig, hvilke situationer der i dag ville kunne sætte vores grundlæggende rettigheder ud af spillet.

I Hirtshals var dagligdagen især præget af de mange fæstningsværker, som blev bygget. Byggeriet gav arbejde til mange både lokale og tilrejsende udefra i en tid, hvor arbejdsløsheden var høj. Men for nogle lokale fik tyskernes omfattende byggeri skæbnesvangre konsekvenser.

På billedet ses Peder og Maren Kjul (længst til højre) foran deres hus i Nejst ved Hirtshals 1928. 15 år senere i 1943 blev huset sløjfet af værnemagten, da der skulle bygges fæstningsværker på stedet.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

Mangelsituationen Det som måske mest af alt påvirkede hverdagen under besættelsen, var vanskeligheden ved at fremskaffe varer. Dette gjaldt alt fra byggematerialer til tøj og chokolade.

Derfor blev en række varer rationeret, og man kunne ikke længere købe ind, som man lystede.

Kilde 6

Kilde 6 er en anmodning fra fælleslærerrådet til kommunalbestyrelsen i HorneAsdal Sognekommune. Materialet findes på Hjørring Kommunearkiv.

Opgaver til kilde 6: • Hvad ønsker fælleslærerrådet?

• Hvad er deres bekymring?

• Er bekymringen velbegrundet?

• Hvad og hvordan kan dokumentet fortælle om mangelsituationen?

Opgave til kilde 7: Gå ind på kildepakken vedrørende mangelsituationen og find kilderne, der omhandler brændsel. Forklar ved hjælp af kilderne, hvordan det gik med brændselssituationen på plejehjemmene i Hjørring.

Cykelbil under besættelsen.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

4 Kilde 7

Beredskabet Under den tyske besættelse vidste man aldrig, hvad morgendagen bragte med sig, og mange frygtede, at krigen også ville komme til Danmark. Derfor sørgede kommunerne for at kunne sikre borgerne bedst muligt i tilfælde af luftangreb eller andre katastrofetilfælde.

Kilde 8 er en skrivelse til landkommunerne fra luftværnschefen i Frederikshavn. Skrivelsen er fra Hjørring Kommunearkiv. Der er tale om et uddrag, men du kan finde hele dokumentet under emnet Beredskab.

Kilde 8

Opgaver til kilde 8: • Luftværnschefen regner med, at det først og fremmest er byerne, som skal evakueres, hvad er grunden hertil?

• Hvad er årsagen til, at der mangler politi?

5 • Forestil dig, at din egen by skal evakueres, og skriv en lille historie om, hvad årsagen til en evakuering kunne være i dag, og hvilke oplevelser du kunne have under evakueringen.

Opgaver til kilde 9: Find kendeordet i en evakueringssituation i emnegruppen Beredskab.

Dokumentet stammer fra Sindal Sognearkiv og findes på Hjørring Kommunearkiv.

• Hvad tror du, grunden er til, at et kendeord var nødvendigt?

Kilde 9

Hjørring vagtværn 1945. For at komme lovløsheden i slutningen af besættelsestiden til livs blev der oprettet lokale vagtværn rundt om i byerne. Find flere kilder om vagtværnene i Hirtshals og Hjørring i emnegruppen Beredskab.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

Modstand Sideløbende med at det officielle Danmark samarbejdede med det tyske styre, foregik der i hele landet en illegal kamp mod tyskerne. I Hjørring blev der eksempelvis trykt illegale blade på ejendommen Lille Beith, jernbanestrækninger blev sprængt, og mælkekondenseringsfabrikken blev udsat for sabotage.

Kilde 10

Kilde 10 er et uddrag af installatøren Johannes Kraghs (1906-2003) erindringer om hans tid i modstandsbevægelsen i Hjørring. Erindringerne er nedskrevet i Allerød i 1995 og findes på Historisk Arkiv, Hjørring. Uddraget handler om tidspunktet, hvor Johannes Kragh netop har fået at vide, at Danmark er blevet besat. Hele beretningen findes i emnegruppen Modstand.

6

Opgaver til kilde 10: • Beskriv årsagerne til, at Kragh går ind i modstandsbevægelsen?

• Kom med forskellige bud på Kraghs mulige hensigter med at nedskrive sine erindringer.

• Hvad er gruppens hensigt med de nedskrevne retningslinjer?

• Traditionelt set har fortællingen om den danske modstandskamp fyldt rigtig meget i historien om besættelsestiden i Danmark, skønt modstandsfolkene ikke udgjorde så stor en del af den danske befolkning. Hvad tror du, grunden hertil kan være?

• Vurder kildens troværdighed.

Opgave til kilde 11:

Kilde 11

• Legitimationskortet stammer fra lærer Lassen Grøns personlige arkiv på Historisk Arkiv i Hjørring. Medlemmerne af modstandsbevægelsen skulle alle have et legitimationskort. Hvad tror du årsagen hertil er?

Lyt til modstandsmanden Johannes Juhl, der fortæller om sprængningen af mælkekondenseringsfabrikken i Hjørring.

(10.48 min.-14.00 min.)

Opgave til kilde 12 • Vi har slettet navnet på personen, der her søger om eftergivelse af skat. Hvad kan grunden mon være til det?

• Personen fortæller, at han måtte gå ”under jorden”. Kom med forskellige bud på, hvad årsagen hertil kan være?

Kilde 12

Befrielsen Kilde 14

Tyskerne har kapituleret!

Sådan lød budskabet, der d. 4. maj rungede gennem gaderne, og jubelen ville næsten ingen ende tage. I Hjørring foregik festlighederne især omkring Springvandspladsen, og i Hirtshals stimlede folk sammen ved soldaterbarakkerne. Dagen efter viste politiet sig i Hjørrings gader for første gang i otte måneder. For enkelte var d. 4. maj 1945 dog ikke kun en glædens dag, for i kølvandet på befrielsen kom opgøret med alle dem, som havde samarbejdet med tyskerne.

Kilderne er begge fra Historisk Arkiv, Hjørring, og de kan bl.a. andet fortælle om, hvor usikker situationen omkring befrielsen var.

Kilde 13 er en meddelelse til befolkningen i Hjørring om, hvilke regler der gør sig gældende, nu hvor tyskerne ikke længere har kommandoen, og kilde 14 er en sang, der blev sunget til en fest d. 16. maj 1945, hvor man fejrede, at politiet var kommet tilbage.

Kilde 13

Opgaver til kilde 13: • Hvilke forbud er der i meddelelsen til Hjørrings befolkning?

• Hvad er årsagerne til de forskellige forbud?

• Hvorfor tror du, det er Frihedsrådet og modstandsbevægelsen, der udstikker retningslinjerne?

• Hvad fortæller skrivelsen om det politiske system i Danmark på dette tidspunkt?

Opgaver til kilde 14:

7

• Hvorfor blev man ifølge sangen stikker?

• Kan du komme på andre årsager til, at nogle valgte at være på tyskernes side?

• Hvad skulle man ifølge sangen gøre ved stikkerne?

• Undersøg, hvad man rent faktisk gjorde ved stikkerne, blev sangens opfordringer fulgt?

Brug internettet til at finde svar på følgende spørgsmål: • Hvad kan årsagen være til, at der var ungarere udstationeret i Hjørring?

• Hvad tror du, befrielsen betød for ungarerne?

Ungarere i Hjørring d. 5. maj 1945.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

Filmklip til Ejner Nørkjærs film: Danmark er frit. Filmen er optaget i Hjørring i dagene efter befrielsen.

Optog i Strømgade i anledning af befrielsen.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

De tyske krigsflygtninge Efter den røde hærs indtog i Østtyskland flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra de sønderbombede byer foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. I Vrå var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på Poulsens Hotel, Afholdshotellet og i Missionshuset.

Kilde 15

Skrivelsen findes i sognearkivet fra Vrå-Em og er en meddelelse til kommunekontoret vedr. en mistanke om, at den frygtede sygdom paratyfus huserede blandt flygtningene på Afholdshotellet.

8

Opgaver til kilde 15: Gå ind på emnegruppen Efter krigen og find dokumentet: Bestemmelser vedr. forplejning af tyske flygtninge fra Børglum Furreby Sognearkiv, Hjørring Kommunearkiv. Svar på spørgsmålene ved hjælp af bestemmelserne samt kilde 15.

• Beskriv, hvorfor der er så mange tyske flygtninge i Vrå i 1945.

• Skriv en kort sammenfatning af, hvilke vilkår der skulle være gældende for de tyske flygtninge.

Opgave til kilde 16 • Skriv ved hjælp af billedet af flygtningelejren i Hjørring en historie om, hvordan du forestiller dig, at livet i flygtningelejrene har været.

• Hvad er årsagerne til, at flygtningene ikke må forlade lejrene?

• Hvad kan årsagen være til, at de kun måtte tilbydes lægebehandling, hvis der var fare for deres liv?

• Hvad er hensigten bag bestemmelserne?

• Sammenlign med vilkårene for flygtninge, der opholder sig i Danmark i dag.

Lyt til John K. Nielsen fra museet ved Skallerup Seaside Resort og hør ham fortælle om den mad, der blev spist i flygtningelejren i Skallerup Klit (ca fra 46.10 min. til 48.34) Lydklippet findes i sin fulde længde i emnegruppen Efter krigen.

Kilde 16

Billede af flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

Efterspil Selvom vi rent faktuelt ved rigtig mange ting om besættelsestiden, er historien om den ikke en fastlagt størrelse. Den ændrer sig konstant, alt afhængig af hvem der fortæller, og i hvilken nutidig sammenhæng den sættes. Besættelsestiden er måske den periode, der fylder allermest i danskernes

mindekultur og brug af historien. Derfor er kilde 17 et eksempel på, hvordan besættelsestiden efterfølgende er blevet brugt.

Dokumentet handler om en mindesten ca. 1 km øst for Lendum by.

Kilde 17

Opgaver til kilde 17: • Hvad handler dokumentet om?

• Hvad er hensigten med dokumentet?

• Hvorfor tror du, at udvalget mener, at mindestenene er vigtige? Nævn mindst tre begrundelser.

9 • Undersøg, om der findes spor efter besættelsestiden i dit lokalområde.

• Kom med forslag til, hvordan vi i dag selv er med til at skabe historien.

• Kender du til eksempler på, at historien om besættelsestiden er blevet brugt på forskellige måder?

Kilde 17.1

Ifølge sagen som findes i Lendum Sogne-arkiv på Hjørring Kommunearkiv, findes der denne inskription på mindestenen:

Opstilling foran rådhuset i Hirtshals i 1985 i anledning af 40-års jubilæet for befrielsen d.

4. maj 1945.

Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

Hæftet her er kun Toppen af Isbjerget…

På Skoletjenestens hjemmeside www.hjoerring.dk/kildepakker kan både elever og lærere gå på opdagelse i alle kommunearkivets kildepakker, som løbende vil blive udbygget. Her findes et væld af originale kilder og vejledningsmateriale hertil. Kildematerialet er fordelt inden for emnerne: • Det danske demokrati og kvinders valgret • Velfærdsstaten med udgangspunkt i socialreformen fra 1933 • Besættelsestiden, herunder augustoprøret 1943 • Den kolde krig • Energikrisen 1973

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune, samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring.

Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, Tlf: 72 33 33 10.

ISBN 978-87-89904-57-3