Hirtshals Rådhus

Hirtshals Radhus

Lone Venderby

nr.<>3

Historier fra Arkivet nr. 03, udgivet 2012 Forfatter: Lone Vederby. Cand. mag. i historie og filosofi, ansatpa Hj0rring Kommunearkiv Redakt0r: Helle Thrane Layouts Grafik: Karsten Wintherlensen, Kim Lyng Larsen

HistoriskArkiv Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 2 9800 Hj0rring Tlf.:96241060 Email: arkiv@vhm.dk www.vhm.dk Facebook.com/historiskarkiv

ISSN: 1904-5263 ISBN: 978-87-89904-51-1

Hirtshals Radhus Den 1. april 1970 gennemf0rtes Danmarks hidtil st0rste kommunalreform, der blandt andet resulterede i, at landets 1098 sognekommuner blev reduceret til 277. I denne forbindelse blev Bindslev, Tversted-Uggerby, Tomby-Vidstrup og Hirtshals (tidligere Horne-Asdal) sognekommuner samlet til en stor kommune og med en st0rre kommune, blev der ogsa behov for et nyt radhus, hvor administrationen kunne samles.

Derfor besluttede sogneradet i Hirtshals i 1969 at opf0re en ny administrationsbygning i Hirtshals by, som skulle afl0se den gamle i Vanggardsgade fra 1937.

Hirtshals gamle radhus Kommunekontoret fra 1937 var Horne-Asdal sognerads f0rste formelle m0dested. F0r husets opf0relse havde bade Home H0jskole, fattiggarden i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sogneradspolitikernes forhandlinger. Oftest var det Afholdshotellet, der blev brugt som m0dested. I arene op til kommunekontorets opf0relse var det ikke kun sogneradet, der 0nskede et fast kontor. Pa et borgerm0de i Hirtshals den 16. april 1936, fremkom samme 0nske fra Here af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle ga gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter m0det kunne man laese f0lgende i Vendsyssel Tidende: "Det er ofte Kvinder, der ma gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker - enten fordi Manden har Forfald eller nan erpaa Havet."

Den 13. april 1937 vedtog sogneradet endeligt at pabegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, som kunne erhverves for 7 kr. pr. m.2. Af sk0det pa grunden fremgar det, at den samlede pris pa grunden I0d pa 2849 kr.

Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til k0b af grund, opf0relse af kommunekontor samt indk0b af inventar havde sogneradet faet bevilget et Ian pa 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede den 14. december samme ar stod bygningen faerdig og sogneradet kunne afholde sit f0rste m0de i de nye lokaler.

Ar 1937 var ikke bare aret, hvor det nye radhus blev taget i brug, det var ogsa aret, hvorsognetfiksin f0rste kaemner, Peter Melgaard Pedersen. Peter var landetsyngste

3-

kaemner, idet han som blot 26-arig tiltradte stillingen. Indtil da blev sognet udelukkende administreret af sognerldspolitikerne.

Som den nye kaemner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontor indrettet med tjenestebolig til kaemneren pa f0rstesalen. Stueetagen bestod af et m0delokale til sogneradet samt et kontor til sogneradsformanden i den 0stlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke og et dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kaelderen blev indrettet med arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.

/0c*cfe mod nvt/

\—]

-^ss=n D

-=^

o

=^^

\ afHirtshals Kommunekontor i

D

i

katf t**.t.i •*»» tie S>,e*

_,

1 Ji^p^ L-^P— Face de

rnpef

.,t

Ud over kommunens personate var bygningen ogsa hjemsted for byens telefon-central. I keelderen var der desuden et ekstra vaarelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftsvaesen, samt ekstralokale for politiet.

Kommunekontoret havde abent hver dag fra 9-12, samt tirsdag og fredag fra 16-18.

Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen pa kommunekontoret, sa fra 1951 blev lejligheden pa f0rstesalen indrettet til sogneradslokale og kaamneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et bus pa den nuvaerende Kystvejen.

I 1963 undergik bygningen en lille aendring, der bestod i, at skiltet over kommunekontorets d0r blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, sa den nu hed Hirtshals Kommime i stedet for Horne-Asdal.

I 1965 vedtog sogneradet at opf0re en midlertidig tilbygning til kommunekontoret pa ca. 85m2 bestaende af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgar det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at vaerkstedsbygningen, som blev opf0rt pa samme tid, skulle fjernes senest i november 1970.1 februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byradet vedtog at lade den sta indtil det nye radhus var indflytningsklart.

De forste spadestik Som det ogsa gik i landets 0vrige kommuner, fortsatte den offentlige administration med at blive udbygget og inden den nye administrationsbygning blev taget i brug, var kommunens kontorer blevet spredt ud til andre ejendomme i naerheden. For eksempel holdt socialforvaltningen en overgang til i Vanggardsgade 4, medens teknisk forvaltning var at finde pa Fibigerstrade 10. I 1963 fik sogneradet m0delokale i en nyopf0rt tilbygning til ejendommen Vanggardsgade 10, da den gamle sogneradssal fungerede som kontor for kommuneingeni0ren. Pa trods af pladsmanglen delte sogneradet gerne sit m0delokale med andre. F.eks. fik advokaterne Ole Dejgard og Bent Halbye i 1968 lov til at anvende sogneradets m0delokale til fogedforretninger ud fra den betragtning, at: "Nsesten alle s0forklaringer afholdes i byradets m0delokale. Det sk0nnes herfra at ville betyde en star lettelse i fogedforretningerne, om ogsa disse kunne afholdes der." Hidtil havde fogedforretningerne kun fundet sted i Hj0rring.

Problematikken med pladsmangel og behovet for en ny administrationsbygning var allerede pa dagsordenen i starten af 1960'erne og sa tidligt som i august 1962, forela det f0rste skitseforslagtil et nyt radhus fra arkitekten Kjeld Dirckinck-Holmfeldt, der ogsa var arkitekten bag administrationsbygningen fra 1971. Forslaget fra 1962 kom senere til at udg0re etape 1 af i alt 3 etaper af byggeriet. Arkitektens egen beskrivelse

Detgamie kommunekontor pa hj0rnet afN. C. Jensensgade og Vanggardsgade 1967. Laeg masrke til, at navneskiltet nu lyder Hirtshals Kommune og ikke Home Asdal.

af forslaget fra 1962 lyder saledes: "Administrationsbygningen skal efter vor opfattelse gerne arkitektonisk fremtrxde paa en saadan maade, at det adskiller sig fra et almindeligt kontorhus, uden derfor at virke s0gt. Vi har derfor valgt at lasgge sogneraodets m0desal som etklartadskilt element op pa 1. sal, med udsigtoverhavet, mens de 0vrige kontorer mv. i hovedtreekkene orienteres mod syd. De enkelte afdelinger er dimensioneret til at kunne betjene etsamfund paa 8-10000 mennesker. Huset tsenkes arkitektonisk virkende snarere ved de enkelte bygningskroppes placering med brug af almene, maaske ret grove materialer, frem for dyre og specielle, saaledes at der skabes et sserprasget brugshus, derkan taale slid af mange menneskers virke."

Der gik dog yderligere en arraekke, f0r disse f0rste ideer blev realiseret, for f0rst da det var klart, at en kommunesammenlaegning stod for d0ren, vedtog sogneradet endeligt, at der skulle opf0res et nyt radhus. Beslutningen om det nye radhus blev taget den 14. jamjar 1969, hvor byradet vedtog at pabegynde arbejdet efter sommerferien og at huset ud over det oprindelige forslag fra 1962 ogsa skulle indeholde

6.

en sidefl0j i vestsiden, der blandt andet skulle vaere hjemsted for byens bibliotek.

Sidefl0jen var helt klart en n0dvendighed, for det oprindelige forslagfra 1962 var som naevnt tiltaenkt en befolkningsst0rrelse pa maksimum 10.000 og med kommunesammenlaegningen staende for d0ren, skulle det nye radhus kunne betjene storkommunens knap 15.000 indbyggere.

Den 25. September 1969 afholdtes der licitation over entrepriserne for radhusets etape 1 pa turisthotellet i Hirtshals. Arkitekterne Niels J0rgen Dam og Kjeld Dirckinck-Holmfeldt fra Alborg stod for husets udformning og ingeni0rfirmaet Birk og Boe for selve byggeriet. Den 13. januar 1970 vedtog sogneradet at optage et Ian pa 2.950.000 kr. af kommunekreditforeningen til opf0relse af den nye administrationsbygning - altsa nassten 100 gange sa meget, som det kostede at opf0re kommunekontoret i 1937. Den endelige pris for etape 1 endte dog med at vasre noget h0jere, for da byggeudvalget i november 1971 aflagde regnskab, I0d den samlede udgift pa 6.243.739 kr.

Radhusetbygges I perioden 1970-1971 blev f0rste etape af det nye radhus opf0rt pa grunden mellem J0rgen Fibigersgade og Vanggaardsgade lige syd for s0mandskirken. Peter Meldgaard Pedersen var pa dette tidspunkt stadig kommunaldirekt0r, men til forskel fra i 1937, da han var ene om at administrere en hel kommune, havde han nu en hel skare af medarbejdere under sig. If0lge kommunaldirekt0ren, blev bygningens placering bestemt efter en 40 ar gammel plan, udfaerdiget af professor Steen Eiler Rasmussen i forbindelse med en byplankonkurrence. I forbindelse med radhusets indvielse skulle Meldgaard Pedersen if0lge VendsysselTidende have udtalt, at: "Detsandsynligvis var det eneste i byplaner, der tidligere er lavet, som kom til at holde stik."

Den 5. november var man ca. halvvejs med byggeriet af etape 1 og der afholdtes rejsegilde. Radhuset blev en usaedvanlig bygning, der skilte sig ud fra byens 0vrige byggeri, men som samtidig var opf0rt med en respekt for atmosfasren i fiskerbyen Hirtshals, idet dens maritime islaet ikke er til at overse. Eksempelvis den h0jt hasvede byradssal og tarnet af laminerede traebjaelker er en klar pendant til mast og bro pa et skib. Ud over skibsmetaforen er et af bygningens sasrpraeg, at der er lagt brosten i hallen ved indgangspartiet. Ideen bag disse er bade et praktisk hensyn, men ogsS et udtryk for, at arkitekten 0nskede at give bygningen et udend0rs praeg, der passede til atmosfasren i Hirtshals. Ved indvielsen af etape 1, som fandtsted den 29. oktober 1971, skulle

7-

arkitekten Dirckinck-Holmfeldt have udtalt, at en af arsagerne til bygningens saerpraeg er, at det er en saerlig bygning, hvor der tages alvorlige beslutninger inden for murene, sa derfor skulle den ikke have et anonymt praeg.

Allerede den 13. September 1971 var den nye administration og borgmester Jacob Olesen flyttet ind i den 2.600 m2 store bygning, der bestod af en stueetage med sekretariat, borgmesterkontor, bogholderi, incasso, boligsikring, socialforvaltning og selvf0lgelig ekspeditionen til borgerhenvendelser. F0rstesalen var hjemsted for skatteforvaltningen, folkeregister, kantine samt byradssal. Herudover var der en raekke udvalgsvaerelser og samtalerum pa begge etager og kaelderen blev indrettet med sikringsrum og arkiv og andre tekniske foranstaltninger.

F0rste etape afdet nye radhus opf0res.

Nu havde byradet endelig et m0dested, der passede til de store beslutninger, der skulle tages. Efter kommunesammenlaegningen i april 1970 havde byradet for den nye Hirtshals Kommune nemlig vaeret n0dsaget til at afholde sine m0der i laerervaerelset pa Ulvkaerskolen.

8.

Den kontroversielle brostensbelagte forhal pa Hirtshals Radhus, 1974.

I udformningen af bygningens f0rste sal blev der taget hensyn til andre ting end de rent administrative, blandt andet fremgar del af et planforslag fra arkitekten, at der i forbindelse med byradssalens forrum skulle vare et lille ekstra rum, hvor brudepar kunne pynte sig i fred inden den store begivenhed.

Den 31. oktober 1971 fik offentligheden ogsa lejlighed til at gaeste den spektakulaere bygning, idet byradsmedlemmer og folk fra administrationen viste ca. 200 interesserede rimdt i den nye bygning til et abent-hus arrangement. Og i den efterf0lgende weekend gaestede over 6000 personer del nye hus. Som i dag, blev der ogsa dengang, i 1970'erne, holdt godt 0je med, hvordan politikerne forvaltede skatteborgernes penge og i Ny Tid den 2. november 1971 kan man blandt andet finde en dementering af rygterne om, at borgmesteren, Jacob Olesens, skrivebord skulle have kostet 40.000 kr. Den reelle pris la pa et sted mellem 600 og 700 kr.

I februar 1971 blev de f0rste initiativer taget til pabegyndelsen af radhusets etape 2, der skulle omfatte husets vestfl0j, og i September 1972 stod bygningen klartil brug

for teknisk forvaltning og skoleforvaltningen, der flyttede ind pa f0rstesalen. I stueetagen kunne biblioteket flytte ind i st0rre og bedre faciliteter, end man havde vasret vant til. Faktisk havde det nye bibliotek med sine nassten 800 m2 nu faet over 3 gange sa meget plads, som det havde i den tidligere KFUM-bygning pa Vinkelvej 2, som hidtil havde vaeret bibliotekets hjemsted. If0lge de oprindelige tegninger, skulle biblioteket ogsa have haft lokaler i kaelderen, men den 17. maj 1971 vedtog byradet en aendring afetape 2, derikke udnyttede ka3lderarealet. Tilgengasld kunne biblioteket disponere over ledige lokaler pa 1. sal. XEndringen medf0rte en prisreduktion pa 503.000 kr.

En udvidelse af biblioteket havde vaeret pa trapperne i et stykke tid. Allerede ved et sognerSdsm0de den 13. august 1968 forela der en tilladelse fra Hj0rring Amt til at sogneradet kunne optage et Ian pa 130.000 kr. til en pateenkt udvidelse af Hirtshals Bibliotek.

Den 5. juni 1973 fejrede man den endelige afslutning pa etape 1 og 2 ved at borgmester Jacob Olesen overdrog radhuset til administrationspersonalet repraesenteret ved kommunaldirekt0r P. Melgaard Pedersen. Byggeriet afetape 2 endte med at koste kommunekassen 3.380.923 kr., hvormed den samlede pris for hele radhusbyggeriet endte pa 9.624.662 kr.

Hirtshals Radhus d. 14. ma] 1974. Sadan sa bygningen ud efter opf0relsen afetape 1 og 2, hvor 2. etape udgjorde hele side-f!0jen.

10.

Hirtshals Radhus i i98o'erne og i99O*erne I starten af 1980'erne begyndte selv del nye radhus at blive for trangt til det voksende personate i administrationen og der blev overvejet forskellige I0sningsmuligheder pa pladsproblemerne. En af dem var helt at flytte biblioteket fra radhuset og over i s0mandskirken over for radhuset elleri en nyopf0rt bygningpa den anden sideaf J0rgen Fibigersgade, hvor kommunen var blevet tilbudt et erhvervsareal pa 1013 m2 af Dansk Boligselskab. Denne I0sning havde dog udsigter til at blive en bekostelig affaere, sa i stedet for at flytte biblioteket gik overvejelserne nu pa en udvidelse af radhuset langs J0rgen Fibigersgade.

Hirtshals Radhus med den store tilbygning.

Den 15. december 1981 godkendte byradet et forslag om tilbygning til radhuset og arbejdet med den tredje etape blev pabegyndt i forsommeren 1982. Endnu engang var det arkitektfirmaet Dirckinck-Holmfeldt og ingeni0rfirmaet Birk og Boe, der skulle sta for byggeriet. Den nye tilbygning til radhuset bet0d en udvidelse pa knap 973 m2 og 305 m2 kaslder. I f0rste omgang blev der givet en bevilling pa 6.000.000 kr. til byggeriet og i december godkendtes en ekstra bevilling pa 3.300.000 kr., hvorved den samlede udgift til byggeriet endte med at runde de 9 millioner.

Den 30. november 1982 afholdtes der rejsegilde pa tilbygningen og i februar 1983 stod de nye lokaler klar til at blive indtaget af dele af bibliotek, pension, bistand samt pladsanvisning og sundhedsafdelingen.

Med tiden kom der flere og flere krav til offentlige bygninger og i 1990'erne var huset pa flere omrader ikke laengere tidssvarende. F.eks. papegede det sociale forbrugerrad i 1992 problemet med at gangbesvasrede ikke havde adgang til byradsm0der og mange af kontorerne, idet den eneste made at komme til farstesalen pa var trapperne.

/1998 blev der rod til at opsastte et rigtigt radhusur pa Hirtshals Radhus.

I den oprindelige plan for den nye administrationsbygning var et radhusur medtaenkt og naturligvis skulle det placeres pa radhusets tarn. Men da bygningen blev opf0rt besluttede man at sl0jfe uret af 0konomiske hensyn. 11997, nassten 30 ar senere, var sp0rgsmalet om et tarnur pa ny pa dagsordenen og denne gang blev forslaget rent faktisk f0rt ud i livet med den begrundelse, at teknikken til at lave urene var blevet vsesentligt billigere siden 1970'erne. Sa i 1998 fik radhuset endelig et rigtigt radhusur til den nette sum af 5A.OOO kr. ex. moms. Fra kommunens side blev det indskaerpet, at uret pa grund af vejrliget i Hirtshals skulle indkapsles i en saerlig vejrbestandig og vejrbeskyttende kasse.

12

Fremtidsudsigter for Hirtshals Radhus Ved arsskiftet 2006/07 undergik del kommunale landskab i Danmark endnu en revolutionerende forandring, der indebar, at Hirtshals Kommune sammen med L0kkenVra, Sindal og Hj0rring kommuner blev lagt sammen til en stor kommune. Den nye Hj0rring Kommune bibeholdt samtlige gamle radhuse, og administrationsbygningen i Hirtshals blev hjemsted for teknisk forvaltning, borgerservice og selvfolgelig stadig Hirtshals Bibliotek.

I efteraret 2011 vedtog Hj0rring byrad imidlertid, at det af praktiske hensyn var tid til at samle kommunens administration i Hj0rring, hvilket har resulteret i, at radhusbygningen i Hj0rring, Codanhus, star foran en omfattende ombygning. Hermed er der fra 2013 udsigt til, at Hirtshals Radhus skal sige endegyldigt farvel til kommunens administrative personale og hvad bygningen sa kommer til at rumme, kan vi kun gisne om.

13-

Kilder: Forhandlingsprotokol for Horne-Asdal Sognerad 1968-1970 (Hj0rring Kommunearkiv) Forhandlingsprotokol for Hirtshals Byrad 1970-1972 samt 1981-1983 (Hj0rring Kommunearkiv) Sagsakter vedr. rldhusets etape l-lll (Hj0rring Kommunearkiv)

Litteratur: Lind, Olaf: Arkitektur Guide Jylland, 2002 Pedersen P. Melgaard: Traek fra Horne-Asdal og Hirtshals kommune i tiden 1937 til 1970 I: Fraegnensfortid 1996 St0rup, Knud: Hirtshals Kommune 36 ar med perspektiv i: Fra Egnens fortid 2006 Tybjerg, Kristian: Bibliotekets historie i Hirtshals - fra lejebibliotek til folkebibliotek, 1993

Avisartikler: Administrationsbyggeri vil koste 4 millioner kr. i: Vendsyssel Tidende d. 10/8-1968 Borgmester-skrivebord kostede ikke 40.000 kr. i: NyTid d. 2/11-1971 Der skal opf0res et radhus i Hirtshals i: Ny tid d. 23/5-1962 En etape indvies nu, en opf0res og en er planlagt i: Vendsyssel Tidende d. 29/10-1971 Et halvt aar til Hirtshals nye raadhus staar klart i: Vendsyssel Tidende d. 21/2-1971 Hirtshals har nu sejret over navnet Horne-Asdal i: Vendsyssel Tidende d. 2/7-1963 Hirtshals nye radhus blev alligevel abnet i: Ny tid d. 30/10-1971 Horne-Asdal Sogneraads M0de med beboerne i Hirtshals i: Vendsyssel Tidende d. 17/4-1936 Radhuset kom til at koste otte mio. kr. i: Vendsyssel Tidende d. 3/6-1973 Sogneradet har taget ny m0desal i brug i: Vendsyssel Tidende d. 14/8-1963 "Vi mS administrere til gavn for borgerne" i: Vendsyssel Tidende d. 30/10-1971

14.

Illustrationer Forside: Det tidligere radhus i Hirtshals, 2012. Foto: Kasper Lund Kristensen, Historisk Arkiv.

S. 4:

Tegning af Hirtshals Kommunekontor med udvidelse (Historisk Arkiv, Hj0rring F2403).

S. 6:

Det gamle kommunekontor pa hj0rnet af N. C. Jensensgade og Vanggardsgade fotograferet i 1967 af Kaj S0rensen. (Historisk Arkiv, Hj0rring B 38.373)

S. 8:

F0rste etape af del nye radhus opf0res. Billedet er taget i januar 1971 af fotograf Roland Carlsen, S0ndergade 179 Frederikshavn. (Historisk Arkiv, Hj0rring B 38.374)

S. 9:

Forhallen pa Hirtshals Radhus, 1974. Foto: Ashton Film Service, Denmark.

(Historisk Arkiv, Hj0rring B 50.534)

S. 10:

Hirtshals Radhus d. 14/51974.

(Historisk Arkiv, B 50.537)

S. 11:

Hirtshals Radhus, 2012. Foto: Kasper Lund Kristensen, Historisk Arkiv, Hj0rring.

S. 12:

Hirtshals Radhus med radhusuret, 2012. Foto: Kasper Lund Kristensen, Historisk Arkiv, Hj0rring.

Foto: Ashton

Film

Service,

Denmark.

Udgivet af Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum Š September 2012