VINTER 2020
- vi gi'r dig energi til det hele
Vildledt af lumske sælgere Elsælgere må ikke ringe dig op
12 tips og tricks
Sådan sparer du på forbruget
Bomstærke Maren Marie
Maren Marie kan løfte mere end 160 kilo
Fremtidssikret drikkevand
Dine børn får også rent vand i hanen
1
Udgiver Vestforsyning Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 info@vestforsyning.dk Redaktion Peoplez Reklame- og webbureau Vestforsyning Oplag Dette magasin udkommer i ca. 26.500 eksemplarer. Der tages forbehold for trykfejl. Layout Vestforsyning Foto Pressefotograf, Jens Bach Tryk Johansen Grafisk
Dette magasin er trykt pĂĽ FSCÂŽ-certificeret papir. Det vil sige, at papiret kommer fra ansvarlig skovdrift.
2
5
INDHOLD
Ingen telefonsalg til private kunder
5
Station 32 gør sig til i Enghaven
6
KONKURRENCE 7 12 tips og tricks til at spare på forbruget
8
Maren Marie er stærkere end de fleste
10
Nye kræfter til benene
12
KORT NYT
14
Pas på telefonsælgere
16
67 gode initiativer
18
Grav ikke ledningerne over!
20
Vestforsyning fremtidssikrer drikkevandet
22
Husker du at få efterset din varmeinstallation?
25
Få mest muligt ud af din fjernvarme
26
Gør juleaften lidt grønnere
28
Skru ned for blusset
30
8 16 22 3
LEDER
Fremtiden er digital For de fleste i Danmark er en stabil forsyning af el, vand og varme en selvfølgelighed. Der er altid strøm i kontakterne, vand i hanerne og varme på radiatoren. I 2008 besluttede vi i Vestforsyning at udgive et kundemagasin for at komme bag om selvfølgelighederne. Siden da er kundemagasinet, som du læser i lige nu, udkommet flere gange om året for at fortælle om alt det, der ligger bag den stabile forsyning, som vi alle er så afhængige af. Om mennesker og meninger. Om handlinger og holdninger. Vi har også fortalt om de mange lokale talenter og ildsjæle, der har fået støtte til deres udvikling, fra Vestforsynings Initiativpulje.
VIN TE
energ r d ig - v i g i'
R 2020
Men nu er det slut med et stort kundemagasin på papir, og dette nummer bliver det sidste af slagsen. Vi vil fortsat fortælle de gode historier om den stabile lokale forsyning og alle de spændende mennesker både blandt kunder og medarbejdere. Men vi kommer til at gøre det på andre platforme end i et magasin af papir. Papir er fantastisk dejligt at have mellem hænderne, men flere og flere af vores forbrugere orienterer sig online på hjemmesider og sociale medier, når de har brug for det, som vi kan tilbyde - nemlig lokal og stabil forsyning til den rigtige pris Vores opgave er at være, hvor kunderne er. Vi vil ikke afvise, at vi også trykker en spændende tryksag i ny og næ. Men du kommer med garanti til at møde os helt nye steder, når du er online. 1000 tak for de mange år, du har læst magasinet. Vi glæder os til fortsat at servicere dig med el, vand, varme og spildevandsrensning samt masser af gode historier – også i årene fremover.
t h e le i t il d e
NYHEDSMAGASIN MAJ
2008
Her i magasinet kan du se, hvor du tilmelder dig vores nyhedsbrev, som udkommer 2-3 gange årligt. Du kan oveni købet vinde et gavekort. Ellers har du mulighed for at følge os på Facebook og LinkedIn, og du kan finde masser af gode idéer og oplysninger på vores hjemmeside. Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget.
ere e sælg lumsk nge dig op dt af ri Vildle ere må ikke Elsælg
12
God læselyst
t ks g tric på forbruge tips o u
Sådan
Christian Hagelskær, Adm. direktør
rd
spare
arie 160 kilo ren M d
Ma re en fte me tærke Boms Marie kan lø n
Mare
nd kkeva en ret drint vand i han re tidssik Frem ørn får også Dine b
1
4
Med Vestforsyning på spare besøg Tjek på forbruget Har du en lys idé?
› › ›
side 6 side 12 side 18
INGEN
telefonsalg til private kunder Hvis du som privatperson bliver ringet op af et energiselskab, og du ikke på forhånd har givet selskabet lov til at ringe, så bryder energiselskabet loven. Ifølge forbrugeraftaleloven må energiselskaber nemlig ikke ringe til private og tilbyde dem strøm uden samtykke. Men det er der nogle selskaber, der ser stort på, fortæller Karen Søndergaard, der er jurist hos Forbrugerombudsmanden.
I 2020 er 4 energiselskaber blevet politianmeldt for at ringe til forbrugere uden samtykke. Tre af energiselskaberne har fået bøder på henholdsvis 135.000 kr., 400.000 kr. og 675.000 kr. for overtrædelserne. Det fjerde energiselskab er politianmeldt for både at ringe op til forbrugere uden samtykke og for at vildlede under telefonsamtalerne. Den sag er endnu ikke afgjort.
- Sidste år modtog vi næsten 1000 klager over virksomheder, der havde ringet ulovligt til forbrugere, og jeg tror, vi når op på det samme i år, siger Karen. - Telefonsalg for energiselskaber er ulovligt, medmindre man som selskab har skriftligt samtykke til, at man må ringe. Og man må naturligvis heller ikke vildlede forbrugeren eller give udtryk for, at man ringer fra forbrugerens eksisterende energiselskab, fastslår Karen. Alene sidste år indskærpede Forbrugerombudsmanden vildledningsforbuddet i markedsføringsloven over for 4 energiselskaber, som havde vildledt forbrugere i forbindelse med telefonsalg af el. Samme år politianmeldte Forbrugerombudsmanden 6 energiselskaber for at ringe til forbrugere uden samtykke.
VIL DU KLAGE? Hvis du er blevet ringet ulovligt op af energiselskaber, kan du indgive en klage til Forbrugerombudsmanden. Det kan du gøre her: www.forbrugerombudsmanden.dk/kontakt/spoergmaal-eller-klage/ Du kan også læse mere om de selskaber, som er blevet politianmeldt her: www.forbrugerombudsmanden.dk/pressemeddelelser/
5
STATION 32
gør sig til i Enghaven
SELVOM DER ER RIGELIGT MED HØJSPÆNDING i transformerstationer, er de sjældent særligt spændende at se på. I Enghaven ved BIG BIO i Holstebro vækker en transformerstation dog opsigt med glaspartier og lys, der giver et sjældent kig ind i en ellers lukket verden.
Der er mere end 200 transformerstationer i Holstebro og omegn, som, inde bag deres firkantede og grå ydre, omdanner elektriciteten fra 10.500 Volt ned til de 230 Volt, der kommer ud af byens stikkontakter. Normalt står de for enden af villaveje – godt gemt væk i buskadser. Men i Enghaven gør én sig ekstra til. Gennem to store glaspartier kan forbipasserende nemlig kaste et sjældent blik ind på de to knaldrøde transformere, der leverer strøm til naboerne BIG BIO, Hotel Schaumburg, Restaurant Sprød, Matas, Café Larsen samt de boliger, der er i området.
- Det er sjældent, at en teknisk installation som en transformerstation både vækker opsigt og pynter i bybilledet. Det er blevet taget rigtig godt imod, og mine kolleger og jeg er glade for, at vi kan være med til at gøre noget lidt anderledes, siger Kristian Bech, som er elmontør hos Vestforsyning. Inspirationen til den åbne transformerstation kommer fra Aalborg og energiselskabet Nordkraft, der har etableret flere transformerstationer med kig ind til teknikken, der kunstnerisk er lyst op om aftenen.
HER KAN DU SE MERE OM TRANSFORMERSTATIONEN MED NAVNET ”STATION 32”. ● Transformerstationen består af ét højspændingsanlæg, der forsyner transformerne med 10.500 Volt. ● 2 ABB 800 kiloVoltAmpere (kVA) transformere, som hver leverer 1.100 Ampere – 400 af dem bruges i BIG BIO. ● Transformerne vejer hver 2.675 kg. ● Lyset tænder samtidig med gadelyset.
6
VIND
- og støt lokalt
Tilmeld
vestforsyning.dk/ nyhedsbrev
TILMELD DIG SENEST 14. FEBRUAR 2021.
Vil du gerne have de nyeste sparetips og følge med i tidens trends hvad angår el-, vand- og varmeforbrug? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.vestforsyning.dk/nyhedsbrev. Vi sender ud ca. 2. gange om året.
Vi trækker lod blandt alle tilmeldte om 5 gavekort á 1.000 kr. til én af de lokale handelsstandsforeninger i Holstebro, Vinderup eller Ulfborg. Lodtrækning sker den 15. februar 2021 Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Vi kontakter dig, hvis du er én af de heldige vindere, og sender gavekortet direkte til dig.
Vind et gavekort til din handelsstandsforening (værdi 1.000 kr.)
7
12 tips og tricks til at spare på
FORBRUGET Vi er midt på vinteren, det er koldt udenfor, og der er flere mørke end lyse timer. Derfor er der sikkert godt gang i din radiator, der er brug for varmere og måske længere bade, og mørket kræver ekstra lys i hjemmet.
Hos Vestforsyning ved vi, at vinterhalvåret kræver ekstra energi, men måske behøver det ikke være SÅ energikrævende. Herunder har vi samlet 12 gode tips til, hvordan du kan spare på varme, vand og el.
SPAR PÅ VARMEN 1. Stil radiatortermostaterne ens Sørg for at termostaterne på dine radiatorer og gulvvarme er indstillet ens i samme rum i dit hjem. Det er billigst, fordi radiatorerne hjælper hinanden med at varme rummet op til den ønskede temperatur. En enkelt radiator på fuldt blus bruger ofte mere varme end fire radiatorer på halv kraft. 2. Tildæk ikke din radiator Radiatorer kræver luft omkring sig for at udnytte varmen bedst muligt. Undgå derfor at tildække radiatoren med tøj, der fx skal tørre, og sørg for at radiatorerne i dit hjem ikke er gemt væk bag møbler. 3. Sluk for radiatoren, når du lufter ud Når radiatorer er tændt i et rum, hvor der bliver luftet ud,
8
vil de automatisk skrue sig selv op på fuldt blus. Luft godt ud i ca. 10 minutter med gennemtræk og slukkede radiatorer. Luk vinduer og døre igen og tænd for varmen. Det er vigtigt at lufte ud regelmæssigt – det giver et bedre indeklima – og i de kolde måneder gør den friske luft også lokalet lettere at varme op. 4. Hold øje med dit varmeforbrug Det kan være en rigtig god idé at holde øje med dit varmeforbrug regelmæssigt. På den måde kan du undgå kedelige overraskelser på varmeregningen, hvis der skulle opstå fejl eller rørskader. Du kan følge dit forbrug via vores selvbetjening på hjemmesiden, eller du kan downloade vores app, og følge med – uanset hvor du er.
SPAR PÅ VANDET 1. Benyt en perlator En perlator er et mundstykke til din vandhane, der blander ilt i vandet. Det får strålen til at virke større, og du bruger derfor mindre vand. En perlator koster under 100 kr. i dit lokale byggemarked og er derfor hurtigt tjent hjem. 2. Skift til en sparebruser og tag kortere bade Der kan være meget at hente, hvis du skifter til en vandbesparende bruser. En almindelig bruser bruger 10-20 liter vand pr. minut, mens en vandbesparende bruser kun bruger 6-10 liter pr. minut. Tag korte og færre karbade, da et karbad bruger hele 80-100 liter vand hver gang.
3. Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op Det er vigtigt, at du fylder både din vaskemaskine og opvaskemaskine helt op. Så udnytter du vand- og energiforbruget bedre. Brug desuden så korte programmer med så lav en temperatur som muligt. 4. Udskift din gamle vaskeeller opvaskemaskine Ældre vaskemaskiner og opvaskemaskiner bruger mere strøm og vand end nye A-mærkede maskiner. Der kan være meget at hente på vandregningen ved at skifte.
SPAR PÅ STRØMMEN 1. Undgå overflødigt standbyforbrug Du har sikkert mange elektriske apparater som hele tiden er tilsluttet strøm, fx dit tv, radio, printer, spillekonsol, computer og højtaler – de er alle på standby. Oftest er det indikeret af en rød lampe eller et lys i et display. Standby-forbruget varierer alt efter hvor nyt dit udstyr er. Generelt kan man sige, at jo ældre udstyret er, jo højere er standby-forbruget. Elektriske apparater på standby udgør ca. 10-15% af en hustands elforbrug. Overvej at slukke helt for strømmen til de apparater, som du ikke bruger så tit. 2. Brug sparepærer LED-belysning og sparepærer bruger kun en fjerdedel af den strøm, som almindelige glødepærer bruger – og så holder de i væsentligt længere tid.
3. Brug tørresnoren Giv tørretumbleren en pause og brug tørresnoren, når tøjet skal tørres. Det er en meget effektiv måde at spare energi på. Bruger du tørretumbleren, skal du sørge for, at vasketøjet er centrifugeret så effektivt som muligt. 4. Glem forvarmen - og husk eftervarmen Står middagsmenuen på en ovnret, så lad være med at forvarme ovnen. Fyld også gerne ovnen op med flere retter på én gang. Så udnytter du ovnens energiforbrug og kapacitet maksimalt. Du kan sagtens både stege og bage samtidigt – uden at retterne tager smag af hinanden. Sluk desuden for ovnen de sidste 5-10 minutter af tilberedningstiden, og udnyt eftervarmen til den sidste tilberedelse.
9
MAREN MARIE
er stærkere end de fleste 21-ÅRIGE MAREN MARIE BIELEFELDT KAN LØFTE mere end 160 kilo. Når Corona-situationen tillader det, satser hun på at indtage både EM og VM i styrkeløft.
Det er ikke småting, 21-årige Maren Marie Bielefeldt fra Holstebro kan løfte. På en god dag kan hun holde mere end 160 kilo – svarende til to granvoksne mænd – i træningslokalet ved PerformanceLab og CrossFit Lageret på Lægaardvej. Maren er styrkeløfter ved Holstebro Styrkesport og har vundet guldmedaljer ved både DM, NM og en sølvmedalje ved EM. Hun konkurrerer i tre discipliner – squat, bænkpres og dødløft. - Jeg er da ret stærk. Jeg er i toppen i Danmark, men på internationalt plan har jeg plads til forbedringer, siger Maren. Maren har til konkurrencer løftet 162,5 kilo i disciplinen dødløft, hvor man løfter fra gulvet op til hofterne, 140 kilo i squat, hvor de mange kilo holdes på nakken, mens man sætter sig ned, og 100 kilo i bænkpres, hvor man ligger på en bænk og presser vægten op i strakt arm. Maren har modtaget støtte fra Vestforsynings Initiativpulje til stævneudstyr og -kontingenter, træningstøj og kosttilskud.
10
- Det er en stor hjælp. Det er dyrt at dyrke sport på eliteniveau, så jeg er rigtigt glad for støtten fra Vestforsyning, understreger Maren. Sjov sport Hun har løftet jern i tre-fire år. Før det svømmede hun på eliteniveau. - Men det var svært at få svømningen til at hænge sammen i hverdagen. Så jeg begyndte at styrketræne og -løfte i stedet. Det er rigtigt sjovt. Jeg kan godt lide både den fysiske del med at træne og udvikle sig selv til at kunne løfte noget tungt, men også den mentale del, hvor man skal indstille hjernen på, at man sagtens kan løfte alle de kilo på stangen, forklarer Maren. Det sociale ved sporten spiller også en stor rolle. - Vi har det rigtig sjovt og godt sammen i klubben. Styrkeløft er jo en nichesport, og det kan godt mærkes – vi har et helt
STYRKELØFT VS VÆGTLØFTNING ● Styrkeløft er en styrkesport, hvor det gælder om at løfte mest muligt. ● Styrkeløft minder om vægtløftning. Vægtløftning består af de mere sammensatte øvelser træk og stød, mens styrkeløft består af øvelserne squat, bænkpres og dødløft i nævnte rækkefølge. ● Vægtløftning er meget tekniske øvelser, hvor styrkeløft er øvelser mere baseret på styrke
Maren Marie Bielefeldt har vundet medaljer ved både DM, NM og EM i styrkeløft. Målet er, at hun også tager medaljer med hjem til VM, når det igen afvikles.
specielt sammenhold. Holstebro Styrkesport har haft en stor indflydelse på min udvikling og min motivation. Piger kan også løfte I begyndelsen fik Maren mange kommentarer om, at hun var så ung, og at hun er pige. Men i dag er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, at hun er en pige, der løfter. - Da jeg begyndte, var der mange, der spurgte ind til, hvorfor jeg styrkeløftede, og som ikke troede, at piger var bygget til at løfte mange kilo. Men det har ændret sig. Måske fordi kropsidealerne har ændret sig – man behøver ikke længere være en slank pige uden muskler – i dag kan piger sagtens dyrke styrketræning og -løft, siger Maren.
til både EM og VM i styrkeløft for juniorkvinder. - Her under Corona-situationen har jeg ikke løftet så meget. Det er godt for kroppen med noget alternativ træning og en lille pause fra styrkeløft, så i stedet har jeg cyklet, løbet, styrketrænet og dyrket crossfit for at holde mig i form. Målet er helt klart, at jeg skal med til både EM og VM, når vi igen må tage til stævner.
Søg tilskud på vestforsyning.dk/ initiativpuljen
Maren regner med, at der først bliver EM og VM for styrkeløft i 2021.
Målet er VM Når Corona-situationen tillader det, er målet for Maren, at hun skal kvalificere sig
11
Vestjydsk Tandemklub mødes hver torsdag i sommerhalvüret for at cykle landevejene tynde i Vestjylland.
12
NYE KRÆFTER
til benene
Det kan være en lidt tung opgave at træde en tandemcykel rundt med to personer på. Det ved medlemmerne af Vestjydsk Tandemklub, og derfor har de søgt og fået 20.000 kroner fra Vestforsynings Initiativpulje til en eltandemcykel. - Vi er rigtigt glade for pengene til cyklen, for en elcykel er lettere at køre end en traditionel cykel, siger Gert Thomsen, som er formand for Vestjydsk Tandemklub. - Vores medlemmer bliver ældre og ældre – både piloter og bagsmækkere, som vi kalder os selv, alt efter om vi sidder foran eller bagpå. Derudover har vi en del medlemmer med andre fysiske udfordringer ud over deres synshandicap. Bl.a. har vi én, der har fået det ene ben amputeret. Derfor gør vi alt, for at vi holder så længe som muligt – og her hjælper en elcykel. Det kan være ganske hårdt at cykle rundt på en traditionel tandemcykel, hvis ikke man har den fulde fysik, og det er ærgerligt, hvis nogle vælger at stoppe i klubben på grund af, det bliver for hårdt, siger Gert.
- I mange år dyrkede jeg slet ikke motion. Men så begyndte jeg at cykle i tandemklubben, og det blev startskuddet til motion for mig. Jeg opdagede, at jeg kunne meget mere – jeg begyndte i fitnesscenter, og jeg begyndte at cykle tandemracercykel i en almindelig cykelklub. Jeg begyndte også at løbe og ro. Og det er dét, den her klub også kan – vise svagtseende og blinde, at de kan mere, end de tror. Tandemklubben mødes hver torsdag i sommerhalvåret. Her cykler medlemmerne mellem 30 og 40 kilometer på de vestjyske cykelstier. Klubben arrangerer desuden længere cykelture med overnatning, ligesom den også deltager i forskellige cykelløb.
BAGSMÆKKERE OG PILOTER har fået det lidt lettere på cykelstierne. Vestjydsk Tandemklub har nemlig fået hjælp fra Vestforsynings Initiativpulje til at købe ny eltandemcykel, som hjælper blinde og svagtseende med at komme ud i naturen.
Søg tilskud på vestforsyning.dk/ initiativpuljen
Får mod på mere motion Vestjydsk Tandemklub tilbyder tandemcykling for blandt andet blinde og svagtseende i Midt- og Vestjylland. Klubben har eksisteret siden 1976. Ved hjælp af seende "piloter" får blinde og svagtseenede "bagsmækkere" mulighed for at komme ud og få frisk luft og motion. - Når man fx er svagtseende eller blind – og måske også har mistet et ben – har man ikke så mange muligheder for motion. Cykling er en af de motionsformer, som er lettest for blinde. Og når man cykler, får man ikke kun motion, men man kommer også ud i naturen, får vind i håret og får socialt samvær med andre, understreger Gert, som selv er bagsmækker. Han mistede synet, da han var i 20’erne.
Medlemmerne af Vestjydsk Tandemklub har fået lettere ved at træde pedalerne rundt – Vestforsynings Initiativpulje har givet klubben mulighed for at investere i endnu en elcykel.
13
KORT NYT
10 hotte råd til din fjernvarme 1
Luk dørene til kolde rum. Ellers siver varmen fra andre rum derind.
2 3 4 5 6 7 8 9 10
14
21 grader er en ideel temperatur for de fleste. Hver grad ekstra koster cirka 5% højere varmeforbrug. Akkurat som det koster ekstra brændstof at køre stærkere i bilen. Luk for varmen, mens du lufter ud i cirka 5 minutter ad gangen. Find en passende temperatur på gulvvarmen. Luk evt. om sommeren. Hurtig temperaturregulering med gulvvarme er ikke muligt, da et gulvvarmesystem reagerer meget langsomt. Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. Radiatorernes returrør skal føles kolde eller lune. Du kan også tjekke med varmefølsomme klistermærker, som du kan hente gratis hos Vestforsyning. Begræns natsænkning af temperaturen. Tager du væk i flere dage, er det mere fornuftigt at skrue godt ned. Indstil temperaturen på det varme brugsvand på ca. 50°C. Tjek rumtemperaturen med et termometer, der hænger i 1,5 meters højde. Følg med i dit forbrug ved at kigge én gang om måneden på Vestforsynings app eller via selvbetjening.
Forfaldsdatoer
Pr. 1. januar har vi ændret forfaldsdatoerne for betaling af regninger. Du kan se ændringerne her: FJERNVARME, VAND OG SPILDEVAND Kunder som modtager regning en gang i kvartalet: Før 1. januar 2020
Pr. 1. januar 2020
10. februar
1. februar
10. april
1. maj
10. juli
1. august
10. oktober
1. november
EL De nye forfaldsdatoer er også gældende for de af vores kunder, som ER overgået til flexafregning. Er du solcellekunde i nettoafregningsgruppe 6 (gammel ordning) eller elvarmekunde, vil du fortsat blive årsafregnet. VAND OG SPILDEVAND Kunder som modtager regning én gang årligt: Før 1. januar 2020
Pr. 1. januar 2020
10. april
1. april
Kunder som modtager regning to gange årligt: Før 1. januar 2020
Pr. 1. januar 2020
10. marts
1. marts
10. september
1. september
Tag os med, når du flytter DU KAN FÅ STRØM FRA VESTFORSYNING I HELE DANMARK Det frie elvalg i Danmark betyder, at Vestforsyning kan være din leverandør, uanset hvor i Danmark du bor. Du skal bare kontakte os, så hjælper vi dig på vej. Når du flytter, skal du huske at aflæse dine målere og melde flytning til os.
Har du opdaget en gadelampe som ikke virker? Ser du en gadelampe som blinker, eller som slet ikke Fejlmeld gadelys på vestforsyning.dk/ lyser i de mørke timer, kan fejlmeld du fejlmelde det på vores hjemmeside. Så vil vores medarbejdere sørge for, at du får lys igen i løbet af nogle dage.
På vores hjemmeside kan du se, hvordan du skal melde flytning. Du kan også finde et skema eller en elektronisk formular, som gør det hele lidt lettere for dig. Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du gerne vil være elkunde hos os, er du altid velkommen til at kontakte vores kundecenter. Ring på telefon 9612 7460 eller send en mail til kundeservice@vestforsyning.dk
Årsaflæsning Langt de fleste kunder har fjernaflæste målere. Målerne aflæses automatisk den 31. december hvert år. Husk, at du nemt kan se dit forbrug på www.vestforsyning.dk/selvbetjening.
Vil du vide, hvis vi lukker for el, vand eller varme? Når der er driftsforstyrrelser, udsender vi en SMS til vores kunder med information om afbrydelsen og forventet varighed. SMS’en sendes til det/de telefonnumre, der er tilmeldt forbrugsadressen. Mobilnumrene hentes fra teleselskabernes databaser. Har du en arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller taletidskort, skal du SELV tilmelde Læs mere på dit mobilnummer på din vestforsyning.dk/ forbrugsadresse. Disse sms numre kan nemlig ikke hentes automatisk.
15
PAS PÅ
telefonsælgere DORTHE PIA HANSEN var lige ved at bide på en telefonsælgers ufine metoder for at få hende til at skifte energiselskab.
Dorthe Pia Hansen synes egentlig, at hun er god til at spotte falske mails og stoppe telefonsælgere, når de kimer hende ned med tilbud, der er for gode til at være sande. Hun er sektorformand i FOA Holstebro og vant til at analysere og forhandle – ligesom hun sidder i byrådet i Holstebro. Men en torsdag formiddag var hun alligevel ved at gå i fælden. Dorthe Pia blev ringet op af en mand, der oplyste hende om, at hun havde penge til gode hos Vestforsyning. - Han var meget veltalende, og han havde en masse oplysninger om mig. Vi snakkede om det her med, at man jo ikke kan stole på folk, der ringer – og at man ikke må udlevere sit kontonummer eller NemID. Han var meget forstående overfor min skepsis. Jeg er normalt ret mistroisk og hurtig til at regne ud, hvis det er fusk – men jeg begyndte alligevel at tænke, at det måske var rigtigt nok, at han ringede fra Vestforsyning, siger Dorthe Pia. Du har penge til gode Manden sagde, at det var et serviceopkald fra forsyningsselskaberne i 7500-området. Han henviste til en nylig afsluttet retssag, hvor det var afgjort, at forsyningsselskaberne havde opkrævet et ulovligt gebyr, som Dorthe Pia havde nu – ligesom mange andre i Holstebro Kommune – skulle have tilbagebetalt nogle penge for. Dorte Pia spurgte flere gange, om manden ringede fra Vestforsyning. - Han sagde ja, men det var ikke rigtigt, og til sidst regnede jeg ham ud – han var faktisk på vej til at flytte mig over i et andet energiselskab. Her siger han, at der ingen forskel vil være for os, andet end at regningen kommer et andet sted fra. Men han ville ikke sige, præcist hvilket firma, han ringede fra. Det er en lusket og fej
16
måde at gøre det på, og jeg sagde selvfølgelig nej tak, siger Dorthe Pia. Ringede ikke fra Vestforsyning Manden var ikke hyret af Vestforsyning, bekræfter Vibeke Lundager Nielsen, der er kundeservicechef i Vestforsyning. - Vi ringer ikke ud til vores kunder, medmindre de selv har givet os lov til det. Det kan fx være; ● hvis de har deltaget i en konkurrence, hvor de har givet et skriftligt samtykke, ● de har sendt os en mail, ● hvis de har ringet ind for at snakke med en af vores medarbejdere, som ikke kunne træffes, og vi så tilbyder at ringe tilbage. Vi ringer kun op til nye potentielle kunder, hvis de selv har bedt om det, understreger Vibeke. Alligevel modtager Vestforsyning indimellem opkald fra kunder, som er blevet kontaktet af tvivlsomme telefonsælgere. - Vi bliver jævnligt kontaktet af kunder, som er blevet ringet op af en telefonsælger, der gerne vil sælge billig strøm. Nogle hævder fx, at de samarbejder med Vestforsyning, eller at du kan spare mange penge på abonnementet. Du kan muligvis få at vide, at du kan spare op til 20% på din elregning - men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, for selve strømprisen udgør kun cirka 20% af den samlede regning. De resterende cirka 80% er afgifter, som energiselskaberne ikke har nogen indflydelse på, siger Vibeke. Dorthe Pia Hansen blev vred på telefonsælgeren og sagde farvel.
"Du har penge til gode hos Vestforsyning"
Dorthe Pia Hansen blev ringet op af en telefonsælger, som forsøgte at få hende til at flytte over til et andet energiselskab, uden at hun vidste det. Hun sagde nej tak og var efterfølgende rystet over mandens metoder.
- Bagefter var jeg ret chokeret over hans metoder – han virkede meget troværdig, og jeg var lige ved at falde i. Og jeg blev også lidt sur på mig selv over, at jeg næsten troede på ham. Man skal ikke lade sig narre, og jeg advarer nu andre om ham og hans metoder. Flere af mine arbejdskollegaer er også blevet ringet op af ham, siger Dorthe Pia. Vestforsyning opfordrer kunderne til at indberette de ulovlige telefonopkald til Forbrugerombudsmanden, og Vestforsyning har også selv anmeldt en sag. Du kan kontakte Forbrugerombudsmanden på www.forbrugerombudsmanden.dk.
GODE FIF
HVIS DU HAR MISTANKE OM, AT DU HAR EN SÆLGER I RØRET
1 2 3 4 5 6 7
Vestforsyning samarbejder IKKE med andre leverandører
Vestforsyning er IKKE ved at lukke elforsyningen ned Lad dig IKKE lokke af et intro-tilbud med en billig pris pr. kWh. Ofte stiger prisen efter få måneder, og din besparelse er røget Hos Vestforsyning betaler du 10 kr. om måneden i abonnement, hvis du er SPOTtime kunde, hvilket cirka 90% af Vestforsynings kunder er Du skal ALDRIG give dit kontonummer, cprnummer eller din mail til telefonsælgere INDEN du skriver under på noget, skal du vide, hvor lang bindingsperiode, der står i kontrakten, og om du skal betale et oprettelsesgebyr Ring til os, INDEN du siger ja til noget. Vi vil meget gerne svare på spørgsmål og sammenligne priser
17
67 gode
INITIATIVER Så mange har fået støtte fra Vestforsynings Initiativpulje i år. 2020 har mildt sagt været et specielt år. Men selvom Covid-19 har sat sit præg på hele verden, har vi alligevel afviklet to ansøgningsrunder i Initiativpuljen. Selvom rigtig mange ting er begrænset i denne tid, er der heldigvis stadig masser af gode initiativer, som vi kan støtte. Det er vi selvfølgelig meget glade for. Det er dejligt at se, at vores ansøgere stadigvæk har masser af gå-på mod og gode idéer til nye træningsformer, alternative aktiviteter og fællesskaber med afstand. Foreningsånden og kampgejsten lever stadig derude, og det skal selvfølgelig belønnes. Det betyder, at vi i år har udloddet 500.000 kr., fordelt på 67 gode initiativer i de to ansøgningsrunder i 2020. Projekterne spænder vidt. Der er bl.a. dansere, karatekæmpere, roere, styrkeløftere, golfspillere, bueskyttere, musikere, motorsport, spejdere, gymnastik og ikke mindst en masse gode fællesskaber. Vi ville gerne have samlet alle de gode ildsjæle til reception - ligesom vi plejer. Men det har desværre ikke været muligt i år.
18
Hvem har modtaget midler? På grund af GDPR kan vi desværre ikke vise alle navne på de dygtige modtagere her. Men på vores hjemmeside kan du se, om der er en, du kender. Her kan du også se, hvordan du eller din forening selv kan søge midler Se listen på til gode vestforsyning.dk/ initiaitver. Og initiativpuljen du kan udfylde en ansøgningsformular til næste runde. Vi vil gerne ønske alle modtagere et stort tillykke med jeres gode initiativer. Vi bliver gang på gang imponerede over, hvor mange ildsjæle vi har i Holstebro Kommune – det giver god energi.
19
GRAV IKKE
ledningerne over! DER KAN VÆRE ET NET AF FORSKELLIGE LEDNINGER og rør på din grund. Dem risikerer du at beskadige, hvis du uden videre begynder at grave i haven - og det kan hurtigt blive en dyr affære. Men hvad ligger hvor? Det ved Vestforsyning og Ledningsejerregistret (LER).
Det kan blive både bekosteligt og bøvlet at kradse i Moder Jords hovedbund, når det nye stakit eller den nye postkasse skal graves forsvarligt ned. Har du ikke gjort dit forarbejde grundigt nok, risikerer du nemlig at støde ind i både elledninger, fjernvarme-, vand- eller kloakrør, telefonledninger og fibernet. Det er disse ledninger og rør, du gerne vil undgå at komme for tæt på, fortæller Karsten Pedersen, der er specialist i Geografiske InformationsSystemer (GIS) hos Vestforsyning. Han har det store overblik over Vestforsynings ledningsnet i Holstebro Kommune. - Telefon- og fiberledninger er som sådan ikke farlige at grave over, men det kan hurtigt blive meget dyrt at reparere. Det er noget helt andet med el og ikke mindst vand, fjernvarme og kloakeringer, hvor du risikerer store lækager, jordfald og rotter, fortæller Karsten. Bestil dit overblik hos LER I stedet for at lukke øjnene og håbe på det bedste ved det første spadestik, er det godt givet ud at undersøge, hvor ledninger og rør ligger på din grund. Vestforsyning har registreret alle forsyningens rør og ledninger ind til skellet. Fra skellet og ind til huset er det kun fjernvarmeledningen, som Vestforsyning ejer, der er registreret. Du kan se, hvor fjernvarmeledningen ligger ved at bestille en gratis ledningsoversigt via Vestforsynings hjemmeside. For at få det fulde overblik over vand, fjernvarme, el, kloak, telefon og fibernet på din grund skal du benytte dig af Ledningsejerregistret (LER). Det er en tjeneste, der oftest bliver benyttet af entreprenører til store anlægs- og byggeprojekter, men som
20
privat kan man også få del i LERs database. Alt der kræves, er et NEM-ID log-in. - Det er en tjeneste, der er tiltænkt fagfolk, så det er en smule teknisk. Men på matrikeloversigten tegner man i princippet en streg, hvor man vil grave, og så modtager man en komplet ledningsoversigt inden fem hverdage, fortæller Karsten. Private stikledninger vil dog ikke fremgå af LERs ledningsoversigt. Er du i tvivl, så er det frem med spaden Vestforsyning anbefaler altid, at man undersøger, hvor ledninger og rør ligger på grunden, inden gravearbejdet begynder. Vover du pelsen, så lad gravemaskinen blive i garagen, og find i stedet din bedste spade og dåsen med knofedt frem. - Er man det mindste i tvivl, skal man gå forsigtigt til værks, og her er en spade og håndkraft den klart bedste løsning, fortæller Karsten. Ofte vil man for elledninger ramme et rødt advarselsbånd ca. 10 centimeter inden, man støder på kablerne. Som privatperson har man ikke pligt til at indhente ledningsoplysninger inden man graver på egen grund, hvis man allerede kender placeringen af ledningerne.
Kontakt os på vestforsyning.dk/ kontakt
Der er som udgangspunkt ingen brugerbetaling for at benytte LER, hvis man samlet set holder sine søgninger under 10 m2 pr. år. Overstiger man det, er der et gebyr på 0,011 kr. pr. m2. Kan man samlet holde sig under et beløb på 100 kr. pr. kalenderår bliver man ikke faktureret. Den samlede brugerbetaling kan ikke overstige 104.000 kr. inden for et kalenderår. Overstiges de 104.000 kr., er det efterfølgende gratis at forespørge i LER.
FAKTA
Du kan roligt lade børnene ”grave sig til Kina” i haven. Det kræver nemlig ihærdige og tålmodige børn, før de graver dybt nok til at nå kablerne. Herunder kan du se, på hvilke dybder de forskellige forsyningskabler- og rør typisk ligger.
21 Teleledninger Gadelys
50 cm
El (forsyning)
70 cm
Fjernvarme Gas (fordeling og stik) Her ses et udsnit af forsyningsledninger og -rør ved rundkørslen ved Nørreportcentret på Lægaardvej i Holstebro. Kilde: GIS Vestforsyning
40-70 cm
70-90 cm 60-100 cm
Vand (forsyning)
120 cm
Kloak
120 cm
21
Vestforsyning fremtidssikrer
DRIKKEVANDET
22
Flere steder i og omkring Holstebro pumper Vestforsyning det vand op fra undergrunden, som bliver til drikkevand for områdets ca. 50.000 forbrugere. Men livet i byen med biler og produktionsvirksomheder, sprøjtegift, utætte olietanke, lossepladser og landbrug i oplandet øger risikoen for, at vandet i grundvandsmagasinerne bliver forurenet. Derfor leder Vestforsyning på 13. år efter et supplerende grundvandsmagasin udenfor byen, langt væk fra potentielle miljøkatastrofer. Et grundvandsmagasin som skal sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Den nuværende grundvandsressource i byområdet, der forsyner Holstebro, er rigtig god, og der er ingen tegn på, at den er truet. Men det kan jo ændre sig, fortæller vandchef, Jesper Madsen.
HOS VESTFORSYNING ER DET EN LØBENDE OPGAVE at sikre, at der altid er rent drikkevand til forbrugerne – både i tilfælde af forureningskatastrofer af grundvandet, men også til fremtidens forbrugere. Derfor leder de nu på 13. år efter et supplerende grundvandsmagasin tilpas langt væk fra byen og forureningsrisikoen.
- Det handler om rettidig omhu, så vi får et nyt og velbeskyttet grundvandsmagasin til by-forsyningen, mens tid er. Det er derfor, vi leder i det, vi betegner som et geologisk velbeskyttet område som skov eller plantage. Her kan vi styre, hvad arealerne bliver anvendt til, så vi kan sikre vandkvaliteten, og der er ingen kendte forureningstrusler og sprøjtegifte, siger Jesper. Et grundvandsmagasin er et område i jorden, hvor jordens forskellige lag får det nedsivende regnvand til at opmagasinere sig i et grus- eller sandlag. Grundvandsmagasinerne under Holstebro by befinder sig i et 17-18 millioner år gammelt sandmagasin kaldet Bastrup Sand, som ligger mellem 70 og 110 meters dybde. For at et grundvandsmagasin kan blive til drikkevand til glæde for Vestforsynings forbrugere, kræver det en god vandkvalitet, det skal ligge et hensigtsmæssigt sted, og så skal der være vand nok – rigtig meget vand. Begge bynære vandværker
23
Sådan bliver grundvand til drikkevand pumper hver dag, året rundt, 300 kubikmeter drikkevand op hver time. Det svarer til to gange ”Hr. og fru Jensens” gennemsnitlige årsforbrug af drikkevand. - Det er vores opgave at sikre en høj forsyningssikkerhed, så alle forbrugere både nu og i fremtiden kan få rent og frisk drikkevand. Det kræver, at vi hele tiden er på forkant og sørger for at have kapaciteten til at kunne forsyne fremtidens by. En udbygning af by-forsyningen med endnu et grundvandsmagasin vil øge forsyningssikkerheden til vores forbrugere, siger vandchefen. Holstebro-området er, ligesom resten af landet, formet af flere istidskapper, som har givet gode forhold for grundvandsforekomster. Og nu ser det ud til, at 13 års undersøgelser og flere prøveboringer kan give frugt. Vestforsyning har muligvis fundet et grundvandsmagasin i HestbjergOrmstrup Plantage, lidt øst for Idom, der lever op til kravene. - De første resultater ser meget lovende ud, men det er endnu for tidligt at konkludere noget. Vi er sammen med vores rådgiver og Holstebro Kommune i gang med at udvide undersøgelserne, så vi bliver endnu klogere på området. Det er vigtigt, at vi undersøger alle miljømæssige hensyn, inden vi etablerer en ny grundvandsboring med oppumpning fra grundvandsmagasinet i området – det hele skal jo gerne være bæredygtigt, siger Jesper. Der er dog stadig lang vej igen, og hvis alt går vel, forventer Jesper tidligst en færdigbygget kildeplads med nye boringer i 2022.
24
1
2
3
Når Vestforsyning pumper det rå grundvand op fra grundvandsmagasinet, mangler det kun ganske let forarbejdning, før de livsvigtige dråber er drikkeklare. Vandet, der typisk er faldet som nedbør, er allerede blevet renset af de forskellige jordlag, vandet har passeret på dets årelange rejse. Det vand vi drikker er forholdsvist gammelt, ca. mellem 50 og 200 år. Vandet kræver dog lidt forarbejdning via nogle kemiske processer. Er der kvælstof i vandet, fjernes det med simpel grundvandskemi, mens jern, ammonium og mangan fjernes pga. smagen og deres ofte kedelige effekt på vandinstallationerne. For at rense vandet bliver der først tilsat ilt - atmosfærisk luft til det rå grundvand, og bagefter bliver vandet filtreret gennem filtre med op til flere meter forskelligkornede sandog gruslag. Processen udskiller jern, ammonium og mangan. Det rene vand ender i rentvandsbeholdere, og nu venter blot turen fra vandværket og ud til forbrugerne gennem et omfattende net af forsyningsledninger, inden det er klar til brug i din vandhane.
HUSKER DU AT
få efterset din varmeinstallation? Vaskemaskine, opvaskemaskine, fjernsyn og computer. Det er ting i husholdningen, du ved, ikke holder evigt, og som kan kræve service og reparation. Men tænker du på, at dit varmeanlæg også skal efterses og vedligeholdes? Det er vigtigt, at du holder et vågent øje og reagerer, hvis du oplever forhøjet forbrug eller problemer med opvarmningen, så dit anlæg altid fungerer optimalt, og du får god komfort og mest for pengene, siger VVS-montør hos Vestforsyning, Ove Akstrup.
andre dele af fjernvarmeanlægget, vil vi altid rådgive om, hvad problemet kan skyldes, og om at få det udbedret, siger Ove. Der er mange elementer i et fjernvarmeanlæg, der kan drille, blive slidte eller være indstillet forkert. Her kan du se, hvilke 5 ting der kan indikere, at din varmeinstallation trænger til et eftersyn.
- Hos Vestforsyning vil vi jo gerne have, at vores forbrugere får det meste ud af den varme, vi producerer. Fungerer anlægget ikke optimalt, er det spild af energi og penge, og det er synd, siger han. Ove er en af de medarbejdere hos Vestforsyning, der tager ud og efterser og rådgiver forbrugerne om deres varmeinstallationer. Vestforsyning ejer dog kun hovedhanen og varmemåleren, som Ove og kollegaerne vedligeholder. Husets resterende varmeinstallation er nemlig den enkelte forbrugers. Hvis den skal efterses, kræver det et opkald til den lokale VVSmand. - Mine kolleger og jeg tager gerne rundt til vores kunder hvis der er problemer med fjernvarmerør, hovedhaner og varmemålere. Oplever vi, at der er problemer med
DET KAN VÆRE EN GOD IDÉ AT FÅ EFTERSET DINE VARMEINSTALLATIONER, HVIS ... ● Du ikke kan varme huset op, som du ønsker ● Du har problemer med dit varme vand ● Returtemperaturen er for høj. På din selvbetjening eller Vestforsynings app kan du tjekke din motivationstarif, der viser, hvad returtemperaturen bør være ● Der er utætheder på systemet ● Der kommer generende støj fra varmeinstallationen
25
Få mest muligt ud af din
FJERNVARME
DET ER KOLDT UDENFOR, du skruer lidt på radiatortermostaterne, og varmen breder sig i hjemmet. Det simple trick mod kulde er effektivt, men er det egentlig så effektivt, som det kunne være? Et simpelt tjek af temperaturer og ventiler på dit fjernvarmeanlæg kan spare dig for penge på fjernvarmeregningen.
Fjernvarmevandet passerer fra hovedledningen, gennem stikledningen og ind i huset, hvor det flyder videre ud til radiatorerne og gulvvarmen i huset, inden det løber tilbage til genopvarmning på varmeværket. Det er i netop denne proces, der ofte går energi tabt, hvis varmen i vandet ikke bliver udnyttet godt nok. Undgår vi det, er det en gevinst for alle, forklarer Allan Christensen, der er afdelingsleder i varmeafdelingen. - Det hele handler om, hvor meget vandet bliver afkølet fra det kommer ind i dit hus, til det forlader det igen. Hvis det ikke er afkølet tilstrækkeligt, får du ikke det maksimale ud af energien i det varme vand, og Vestforsyning har på en måde ”fyret for gråspurvene”, fortæller Allan.
fordi det afhænger af husets opbygning, og hvor huset ligger ift. varmeværket. Her er et par gode råd. Sådan får du mest ud af fjernvarmevandet Varmeveksler, ventiler, returtemperaturer og motivationstarif er ikke hverdagskost for mange, men det er væsentlige faktorer, når du skal tjekke, om dit fjernvarmeanlæg er indstillet korrekt. Her får du en 1-2-3 guide til, hvordan du sikrer, at dit varmeanlæg udnytter fjernvarmevandet bedst muligt.
Vestforsynings varmeværker bruger store mængder energi på at opvarme den mængde fjernvarmevand, der cirkulerer i fjernvarmerørene, så alle kunder kan holde varmen i de kolde måneder. Hvis alle sørger for, at deres temperaturer er, som de skal være, vil energien blive udnyttet bedre. Det betyder: ● at en mindre mængde vand skal cirkulere i fjernvarmeledningen, ● at det kræver mindre energi at opvarme på varmeværket, ● at strømforbruget til de store pumper formindskes. - Det handler i sidste ende om at udnytte de penge, vi bruger på fjernvarmen bedst muligt. Vi er fælles om vores fjernvarme og med vores 13.500 varmekunder, vil vi kigge mod en potentiel stor kollektiv gevinst, hvis alle ydede bare en lille indsats, siger Allan. Hvilke temperaturer, de enkelte anlæg skal indstilles til, er meget individuelt – både
26
Følg dit forbrug på vestforsyning.dk/ selvbetjening
1
Brug vores app til at tjekke dit varmeforbrug På www.vestforsyning.dk/ selvbetjening og i vores app kan du tjekke din motivationstarif. Motivationstariffen blev indført netop til, som navnet antyder, at motivere forbrugerne til at udnytte energien i fjernvarmevandet bedst muligt. – Gør man det, vil der komme en økonomisk gevinst til forbrugeren. Vores selvbetjeningsløsninger viser både, hvor varmt fjernvarmevandet, du får ind i huset er, og hvor varmt det er, når det atter løber tilbage til hovedledningen – for at blive genopvarmet på varmeværket.
2
Tjek ventilen på varmeveksleren På din varmeveksler sidder der en ventil, der styrer temperaturen på det varme brugsvand. Er ventilen indstillet for højt, vil den kæmpe for at nå en højere temperatur, end den kan, og meget større mængder vand vil passere din varmeveksler. Det giver en dårlig afkøling og dermed risiko for et tillæg på motivationstariffen. Ventilen på varmeveksleren kan også blive slidt eller gro fast i løbet af årene. Sørg for, at ventilen ikke er indstillet højere, end den lukker igen, når der ikke bruges varmt vand. Er du i tvivl, så få din lokale VVS-mand til at hjælpe dig.
3
Hold øje med din motivationstarif Tjek jævnligt din motivationstarif på selvbetjening eller via app’en. Her kan du se, om dine justeringer af anlægget har haft en effekt, eller om det kræver endnu en smule finjustering. Motivationstariffen viser også, hvor meget du står til at få tilbage på din varmeregning, eller hvor meget du skal betale ekstra.
27
JULETEMA
Gør juleaften lidt
GRØNNERE Det koger, oser og steger i mange hjem juleaften, så elmåleren er ved at sprænges. Anden skal steges, kartoflerne koges og sovsen røres. Energiforbruget i de danske julehjem topper mellem klokken 17 og 18 – lige inden vi sætter os ved det dækkede julebord. Her stiger energiforbruget med ca. 13 procent ift. en almindelig aften. Men du kan sagtens skrue ned for energiforbruget uden at gå på kompromis med julemiddagen. Her kan du finde en helt række tips til at gøre både juleaften og alle andre dage lidt grønnere.
Vand til kartofler: ● 14 cm gryde: 1 dl vand ● 18 cm gryde: 2 dl vand ● 22 cm gryde: 3 dl vand Kog på lavest mulige trin Bring kartofler i kog på højeste trin og kog så videre på lavest mulige trin.
Tø kødet op i køleskabet I stedet for at tø anden eller flæskestegen op på køkkenbordet, kan du lade den tø op i køleskabet. Den afgiver gratis kulde til køleskabet, imens den tør op – og så sparer du strøm. Du kan samtidig stille drikkevarer og lignende på altanen eller terrassen i stedet for i køleskabet. Er det frostvejr, skal du selvfølgelig passe på. Mindre vand Kog kartoflerne i langt mindre vand end du plejer. Jo mindre vand, du skal varme op, jo mindre bliver elforbruget. Du kan spare 30% el ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor du dækker kartoflerne er helt.
28
Rigtigt grej Grydens eller pandens bund skal være plan. Hvis bunden er skæv eller bulet, bruger du op til 50% mere el. Husk også, at gryden eller panden skal passe til kogepladen – men hellere for stor end for lille gryde. Hvis du sætter en 16 cm gryde på en 18 cm kogeplade på højeste trin, bruger du ca. 25% mere el, end hvis gryden passede til kogepladen. Kog med låg Kog vandet i en elkedel, inden du skal bruge det til kartoflerne etc., og husk låg på gryden – så opnår du en energibonus på ca. 30%.
Glem forvarmen og husk eftervarmen Sæt anden eller flæskestegen i den kolde ovn, og tænd så for ovnen med den rette temperatur. Sluk for ovnen 5 - 10 minutter før anden eller stegen er færdig – på denne måde udnytter du varmen bedst, og så sparer du 10-25% strøm
Start emhætten i god tid Tænd for emhætten på laveste trin ca. 5 minutter før du skal koge kartoflerne eller rødkålen. Når maden koger, skruer du op på højeste trin. Lad emhætten køre på laveste trin 15 minutter efter at maden er færdig – så opnår du det laveste elforbrug og den bedste ventilation. Sørg for luft Emhætten virker ikke, hvis den ikke får erstattet den mængde luft, den suger ud af køkkenet. Lad derfor døren stå åben til din boligs andre rum. Så trækkes luften derfra, og madosen breder sig ikke den vej. Luk vinduerne i køkkenet og undgå gennemtræk.
Sluk julelyset Brug julelyskæder med indbygget timer eller brug et tænd-sluk-ur. Tænd kun lyset i de timer, du har glæde af det.
Fyldt maskine og kort program Fyld opvaskemaskinen helt op, inden du sætter den i gang, og kør det korteste program på den lavest mulige temperatur – det er det mest energibesparende.
Skru ned for varmen Masser af stearinlys og varmen fra julemiddagen gør ofte juleaften til en hed affære. Skru derfor ned for radiatorerne og spar på varmen resten af aftenen.
29
JULETEMA
30
SKRU NED
for blusset På Restaurant JA i Holstebro gør de alt, hvad de kan for at spare på energien. Det giver ikke kun en økonomisk besparelse – men også glade kunder.
down købte Restaurant JA genanvendelige foliebakker til den mad, som de sælger ud af huset. Det giver pote at kære sig om miljøet og bæredygtighed, mener Jakob.
Det er slet ikke så svært at få de gode, klimavenlige vaner ind under huden, når man laver mad. Det mener køkkenchef og kok Jakob Jensbye, som sammen med sommelier Emil Andreasen står bag Restaurant JA i Holstebro.
- Det er helt naturligt for os at tænke på miljø og bæredygtighed – ikke kun fordi vi sparer penge på strøm, men fordi det ligger os nært. Vores kunder bemærker det også, og nogle vælger os endda til, fordi vi går op i det. Det er vi naturligvis rigtig glade for, siger Jakob.
- Det er ikke så svært at spare på energien i køkkenet – heller ikke her op til juletid. Det handler mest om lige at huske nogle få principper, fortæller Jakob, mens han sætter en gryde med kartofler over det store industrikomfur i Restaurant JA’s køkken. - Vi bruger eftervarmen, når vi laver fond, i stedet for at lade det koge i lang tid. Vi pocherer vores kartofler og andre grøntsager – dvs. at vi kun giver dem et kort opkog, og så skruer vi ned for varmen og lader dem koge færdig på lavt blus – ligesom vi også bruger eftervarmen til sidst. Det sparer rigtig meget strøm, når man ikke bulderkoger sine madvarer, understreger Jakob. Også når kokkene på Restaurant JA bruger ovnen, tænker de på klimaet: - Vi sætter aldrig en plade i ovnen med kun én ting. Vi tænker altid over at sætte flere ting ind samtidig og gerne flere plader, så vi virkelig får noget ud af at tænde ovnen. Det kan man også gøre derhjemme. Man kan fx sagtens bage julesmåkager samtidig med at man bager eller steger noget andet, siger Jakob. Overalt i restauranten lyser energisparende LED-pærer, og køkkenet har fokus på madspild. Under forårets corona-lock-
31
Vestforsyning ønsker
GOD JUL
- med go' energi fra dit lokale multiforsyningsselskab
SIDSTE UDGAVE Som du kan læse i lederen, er dette sidste udgave af vores kundemagasin. Du kan fremover finde os på www.vestforsyning.dk - hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.
32