
2 minute read
ELEVER GI'R ET FRISK PUST TIL ARBEJDSPLADSEN
ELEVER GI'R ET FRISK PUST TIL ARBEJDSPLADSEN
SEKS TALENTER HOS VESTFORSYNING
Vestforsyning går i arv Vestforsyning har eksisteret i mange, mange år, og sommetider har der været generationsskifte i virksomheden. Camilla Egholm begyndte i januar som økonomielev, og hun vidste allerede noget om arbejdspladsen i forvejen. Hendes farfar arbejdede nemlig i mange år på renseanlægget i Holstebro - indtil han gik på pension. Camilla har også været med sin farfar på arbejde, da hun var lille.
Hun er en af i øjeblikket seks unge, som uddanner sig hos Vestforsyning. De er spredt i forskellige afdelinger og på forskellige uddannelser. Med deres friske syn og nye idéer er de med til at forny og forynge arbejdspladsen.
Vil gerne blive
En række af de nuværende ansatte har fået deres uddannelse hos Vestforsyning. De har været så heldige, at der har været ledige stillinger, som de kunne fortsætte i, når elevtiden eller uddannelsen var afsluttet. Også i de kommende år opstår der tomme stole, når medarbejdere går på pension – så der bliver brug for afløsere.
Hun er positivt overrasket over, hvor meget der gøres for, at alle skal have det godt. Der er stor opmærksomhed på, hvordan de ansatte trives.
Første laborant
Karina Bøjstrup er den første laborantpraktikant i Vestforsyning. Hun er født og opvokset i Aarhus og har gået på Erhvervsakademiet i Aarhus i halvandet år. Nu er hun som en del af uddannelsen i et års praktik på renseanlægget hos Vestforsyning. Næste sommer er hun færdiguddannet laborant.
Ulønnet praktik
De fleste elever får løn i deres elevtid, bare ikke Thuvaraahen Nagendiram. Han er nemlig ikke "rigtig" elev, men i et halvt års praktik, som en del af hans studie på Aalborg Universitet. Han prøver sin teoretiske viden af i Udviklingsafdelingen hos Vestforsyning.
Service på en ny måde
Pernille Christensen er Vestforsynings første trainee nogen sinde. Hun får et internt uddannelsesforløb i kundecentret. Tidligere har hun solgt både ure og smykker og senere tøj i en webbutik.
"Nu har jeg fundet ud af, hvad spildevand er for noget”, smiler Pernille. ”Mange ringer om, at de skal flytte, men der kommer også en lang række andre spørgsmål. Jeg er udfordret, fordi det er nyt – det er spændende".
Mere uddannelse
Peter Knude uddanner sig inden for IT og er færdig i januar 2020.
Vestforsyning vil gerne ansætte endnu flere elever, men har ikke altid muligheden. For eksempel kan de ikke selv tilbyde unge en fuld elektrikeruddannelse, fordi elektrikereleverne bl.a. i læretiden skal kunne lave installationer i et parcelhus, og den slags arbejde udfører et forsyningsselskab ikke.