Strukturplan 1 - RenseanlĂŚg
September 2008
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Indholdsfortegnelse Indledning......................................................................................................................................................... 3 Formål ................................................................................................................................................................3 Indhold ...............................................................................................................................................................3 Nuværende struktur og anlæg ......................................................................................................................... 4 Hovedtal for anlæggene .......................................................................................................................................4 Anlæggenes tilstand.............................................................................................................................................5 Modeller for fremtidig spildevandsstruktur ..................................................................................................... 7 Beskrivelse af modeller.........................................................................................................................................7 Økonomisk vurdering ...........................................................................................................................................8 Måbjerg BioEnergy.............................................................................................................................................12 Miljøvurdering og recipientbelastning .................................................................................................................13 Samlet vurdering ...............................................................................................................................................16 Anbefaling og investeringsplan......................................................................................................................17 Overordnet investeringsplan ...............................................................................................................................17 Ordforklaring ..................................................................................................................................................18
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Side 2 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Indledning I forbindelse med sammenlægningen af Holstebro, Ulfborg og Vinderup Kommune skal myndigheden Holstebro Kommune udarbejde en samlet spildevandsplan for den nye kommune. Som driftsansvarlig har Vestforsyning Spildevand A/S udarbejdet nærværende ”Strukturplan 1 – Renseanlæg” for den fremtidige udbygning og placering af rensningsanlæggene i kommunen. Denne ”Strukturplan 1 – Renseanlæg” behandler alene placeringen af de fremtidige renseanlæg og er grundlaget for ”Strukturplan 2 – Distributionsanlæg”. Den kommende Strukturplan 2 vil omhandle de resterende infrastrukturelementer i spildevandsforsyningen. Denne Strukturplan 1, og dermed valget af placeringen af de fremtidige renseanlæg, er afgørende for arbejdet med den kommende Strukturplan 2. Der er gennemført en analyse af mulige alternativer for den fremtidige spildevandsstruktur for så vidt angår placeringen af renseanlæg. Der er foretaget en vurdering af den mest optimale struktur ud fra såvel økonomiske, driftsmæssige og miljømæssige parametre, Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
under hensyntagen til den forventede byudvikling med bolig og erhverv. Der er analyseret modeller, der går fra en opretholdelse af den nuværende struktur over en delvis decentral struktur til en mere vidtgående centralisering, hvor spildevandsrensningen fra hele kommunen håndteres på to renseanlæg. De økonomiske vurderinger har udgangspunkt i de nuværende krav til renseanlæg. Fremtidige, i dag ukendte udlederkrav, krav affødt af klimaudviklingen m.v. kan betyde, at de beregnede investeringsplaner skal justeres og/eller fremrykkes.
Formål Formålet med strukturplanen for rensningsanlæggene er •
at udpege den optimale, fremtidige struktur for spildevandsrensningen
•
at bidrage med oplysninger til den fremtidige spildevandsplan, samt
•
at danne grundlag for Strukturplan 2.
Det er ikke strukturplanens formål at opstille en detaljeret aktivitets- og tidsplan for realiseringen af den udpegede struktur.
Den valgte struktur vil derfor efterfølgende blive analyseret i detaljer i forbindelse med den årlige budgetlægning, og i granskningen af de enkelte projekter.
Indhold Denne rapport indeholder et resumé af det gennemførte tekniske arbejde med strukturplanen for rensningsanlæggene, som er gennemført med bistand fra EnviDan A/S. Den afsluttende vurdering af det foreliggende arbejde er udført med bistand fra Plan & Projekt A/S. Efter denne indledning er givet en kort beskrivelse af den nuværende struktur og af de nuværende rensningsanlæg. Efterfølgende er givet en beskrivelse og vurdering af de opstillede modeller for den fremtidige struktur. Endelig er der afslutningsvis draget en konklusion samt opstillet en anbefaling. For detaljerede oplysninger og analyser henvises til rapporten ”Fremtidig spildevandsstruktur – planlægning, EnviDan september 2008”
Side 3 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Nuværende struktur og anlæg Hovedtal for anlæggene Spildevandsrensningen i Holstebro Kommune er i dag baseret på en decentral struktur bestående af seks renseanlæg. Det største er Holstebro Centralrenseanlæg (HCR) med tilladt 188.000 PE, mens det mindste er Bur Renseanlæg med tilladt 800 PE. HCR og Vinderup Renseanlæg har begge en
dimensioneret kapacitet, der er større end den tilladte kapacitet. Der er en god reservekapacitet i forhold til den tilladte på anlæggene, på nær i Vinderup, som er fuldt udnyttet. Spildevandet på HCR fordeler sig med 25 % husspildevand og 75 % industrispildevand. Afhængigt af udviklingen i byens industri kan reservekapaciteten på ca. 30.000 PE blive udnyttet.
Der forventes ikke væsentlige ændringer af belastningerne på anlæggene, ud over på HCR. Levnedsmiddelindustrien har haft planer om udvidelse på op til 33.000 PE, hvilket stort set kan klares inden for den nuværende kapacitet. PE
Kapacitet
200.000
188.000
150.000 100.000 50.000
% 100
800 Bur
2.500 2.700 Vemb
Ulf
Vind
HCR
Gl.Vinderup Kommune
4.900
Thors
9.150 0
Belastning i forhold til dimensioneret kapacitet
75 50
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Udnyttelse
Bur
Vemb
Tilladelse
Thors
0
Ulf
25
HCR
Gl.Ulfborg-Vemb Kommune
Vind
Gl.Holstebro Kommune
Side 4 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
ton
kr./PE
Slam ton TS
år
Driftsudgifter
1.200
4.000
1.031
3.200
20 800
15
Den samlede slammængde på anlæggene, som er 3.512 ton TS/år, forventes at stige til 4.200 ved en øget belastning på ca. 33.000 PE. Den følgende figur viser de specifikke driftsudgifter, det vil sige i forhold til den godkendte kapacitet (PE). Der er væsentlige forskelle i de primære driftsudgifter, som omfatter udgifter til el, kemikalier, afgifter, slamhåndtering og løn.
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
De meget lave udgifter på HCR er udtryk for ”stordriftsfordelen”, hvor især lønandelen og udgifter til slamhåndtering er lave. Endelig skal påpeges, at nettoudgiften i Holstebro er lav på grund af egenproduktionen af el på anlægget.
Anlæggenes tilstand Der er ikke konstateret lugt- eller støjproblemer for nogle af de eksisterende anlæg. Det eneste anlæg, der er påvirket af beliggenheden, er Thorsminde Rensningsanlæg, hvor vind- og strømforholdene påvirker procestanken. Generelt overholder alle anlæg de gældende udlederkrav for de enkelte anlæg med en rimelig margen.
Bur
0
Vemb
Bur
Bur
Tørstofindholdet varierer på anlæggene mellem 15 % og 27 % afhængigt af afvandingsmetoden. Der er ikke væsentlig forskel i slamproduktionen pr. PE på anlæggene, som ligger mellem 20-22 kg TS pr. PE.
5
Vemb
Vemb
Den årlige slamproduktion er vist på figuren.
0
Thors
3
Ulf
21
Vind
32
228
87 HCR
60
Thors
HCR
Vind
196
Ulf
1.000
10
347
Thors
257
Ulf
419
400
Vind
2.000
HCR
3.000
0
Skønnet restlevetid
25
Ud fra en teknisk gennemgang vurderes anlæggene, ved en løbende vedligeholdelse, at have restlevetider, før større investeringer skal afholdes, på mellem 3 og 20 år. Der er tale om gennemsnitlige restlevetider. Holstebro Centralrenseanlæg er fra 1948 men er løbende renoveret, vedligeholdt og udvidet, således at anlægget i dag fremstår i en meget god stand, alderen taget i betragtning. Inden for de næste otte år forventes dog løbende investeringer primært i forbindelse med: Rådnetanke og gasmotor Nyt laboratorium SRO opdateringer Bioforafvanding og ny slutafv. Primær- og procestanke Diverse
~30 mio. kr. ~2,5 mio. kr. ~1,0 mio. kr. ~10 mio. kr. ~6,5 mio. kr. ~3,5 mio. kr. Side 5 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2020, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 28 mio. kr. Ulfborg Renseanlæg er fra 1978, men løbende renoveret og udvidet, og fremstår generelt som et ældre, men velholdt anlæg. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2020, skal forventes Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2028, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 10 mio. kr. Vemb Renseanlæg er fra 1988 og er løbende renoveret. Renseanlægget fremstår generelt som et ældre, men velholdt anlæg. På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2018, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 11 mio. kr. Bur Renseanlæg er fra 1985. Renseanlægget fremstår generelt som et ældre og nedslidt anlæg.
Ved en fortsættelse med den nuværende struktur med seks renseanlæg skal der, over den 25-årige betragtningsperiode, forventes en total renovering af rensningsanlæggene svarende, til en samlet investering på ca. 470 mio. kr. Skø nnet investering over betragtningsperioden
M io . kr.
400
384
300 200 100 35 0
18
14
11
5 Bur
~1,2 mio. kr. ~2 mio. kr. .~ 3 mio. kr.
~3,5 mio. kr.
Vemb
SRO opdateringer Ny centrifuge Opstuvningsproblematik m.v.
Efterklaringstank
På kort sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2010, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 5 mio. kr.
Thors
Inden for de næste fire år forventes dog løbende investeringer primært i forbindelse med:
Det forudsættes, at der skal etableres en efterklaringstank inden for de kommende 20 år.
Rotorbeluftningen på anlægget er dyr i drift og aerosoldannelsen fra overfladebeluftningen er uhensigtsmæssig.
Ulf
Vinderup Renseanlæg er fra 1972, men løbende renoveret og udvidet, og fremstår generelt som et ældre, men velholdt anlæg.
Thorsminde Renseanlæg er fra 1997 og fremstår i hovedtræk som et nyere anlæg, der bærer præg af en god vedligeholdelse.
Forbehandlingen er utidssvarende, og der er konstateret revner i kanalbeton, der med tiden kan udvikle sig kritisk.
Vind
På længere sigt, det vil sige efter anlæggets levetid er overskredet i 2022, skal forventes etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 330 mio. kr.
etablering af et nyt rensningsanlæg til en samlet investering på ca. 18 mio. kr.
HCR
Såfremt den fremtidige belastning fra industri og almindelig beboelse overstiger eksisterende kapacitet, skal der ske en udvidelse af proces- og efterklaringsafsnittene.
Side 6 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Modeller for fremtidig spildevandsstruktur Beskrivelse af modeller I planlægningen er arbejdet med følgende tidsperspektiv: Planperiode: Perspektivperiode: Vision:
2008 – 2011 2012 – 2015 Efter 2016
Plan- og perspektivperioden er valgt, således at disse perioder er sammenfaldende med perioder for spildevandsplanlægningen og 4årige regnskabsperioder. Den samlede betragtningsperiode er 25 år.
Model A1: Centralisering af spildevandsrensningen baseret på HCR og Thorsminde Renseanlæg. De øvrige fire renseanlæg i Vinderup, Ulfborg, Vemb og Bur nedlægges, med overpumpning af spildevandet til det eksisterende HCR.
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Plan: (2008-2011) Perspektiv: (20122015) Vision: (efter 2016)
Model A1: Plan: (2008-2011) Perspektiv: (2012- 2015) Vision: (efter 2016)
Ved opstilling af mulige løsningsmodeller for den fremtidige struktur for spildevandsrensningen i Holstebro Kommune er der valgt følgende modeller: Model 0: Eksisterende spildevandsstruktur med seks renseanlæg.
Model A2:
Model A2: Centralisering af spildevandsrensningen baseret på et nyt HCR beliggende ved Naur og Thorsminde Renseanlæg. De øvrige fire renseanlæg i Vinderup, Ulfborg, Vemb og Bur nedlægges med overpumpning af spildevandet til det eksisterende HCR. Spildevandet overpumpes fra det eksisterende HCR, der opretholdes som buffer, til det nye HCR ved Naur.
Model B: Delvis centralisering af spildevandsrensningen baseret på HCR, Vinderup og Thorsminde Renseanlæg samt nyt Ulfborg Renseanlæg. De øvrige to renseanlæg Vemb og Bur Renseanlæg nedlægges, med overpumpning af spildevandet til det nye Ulfborg Renseanlæg. Model B: Plan: (2008-2011) Perspektiv: (2012- 2015) Vision: (efter 2016)
Side 7 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Økonomisk vurdering I forbindelse med de økonomiske vurderinger er der primært set på investeringer samt driftog vedligeholdelsesudgifter. Vurderingerne vedrører kun økonomien i forbindelse med renseanlæggene og ikke øvrige økonomiske forhold i spildevandsforsyningen. Investeringer: Af de følgende figurer fremgår de forventede, akkumulerede investeringer i de fire opstillede modeller over den 25årige betragtningsperiode. Note: De økonomiske vurderinger er alle baseret på, at der på længere sigt etableres et nyt HCR i alle modeller. Dette er en ”konservativ” vurdering, idet det eksisterende HCR muligvis kan udbygges og moderniseres for en mindre investering end forudsat ved etablering af et helt nyt anlæg. En udbygning af det eksisterende HCR vil dog i alle modeller medføre, at der med stor sandsynlighed skal etableres bufferlagre opstrøms i ledningsnettet. Samlet set anses denne mulighed, hvis den kan gennemføres, at kunne reducere investeringsomfanget i alle modeller med op imod 100 mio. kr.
Som det fremgår af figurerne, øges det samlede investeringsomfang ved de centrale løsninger A1 og A2. Dette skyldes investeringer i transportanlæg. Ligeledes ses, at den væsentligste del af investeringerne ligger efter 2015, hvilket primært skyldes etablering af nyt anlæg i Holstebro på dette tidspunkt.
Mio. kr. 800
Investeringer Transportanlæg Moderniseringer Nye rensningsanlæg
600
400
200
0 O
Mio. kr.
A1
A2
B
Investeringer
800 Til 2015
Til 2032
600
400
200
0 O
A1
A2
B
En afklaring af om en sådan løsning er mulig vil først kunne foretages tæt på den nødvendige, gennemgribende renovering.
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Side 8 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Af de følgende figurer fremgår den tidsmæssige fordeling af investeringerne i de forskellige modeller.
Mio. kr.
I alle modeller ligger den væsentligste investering i perioden 2022-2024, hvor der etableres et nyt renseanlæg i Holstebro.
Mio. kr.
Årlige investeringer - Model 0
150
150
125
125
100
100
75
75
50
50
25
25
0
0 2010
Mio. kr.
2015
2020
2025
2030
2010
Mio. kr.
Årlige investeringer - Model A 1
150
150
125
125
100
100
75
75
50
50
25
25
0
2015
2020
2025
2030
Årlige investeringer - Model B
0 2010
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Årlige investeringer - Model A 2
2015
2020
2025
2030
2010
2015
2020
2025
2030
Side 9 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Driftsudgifter: De årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter efter 2016 er angivet i de følgende figurer.
Mio. kr. 40
Drift og vedligehold pr. år - efter 2016
Drift
Mio. kr. 800
Akkumuleret drift og vedligehold 25 år
Årlig udgift efter endt udbygning
75
600
50
400
25
Vedligehold
30
Mio. kr.
200
0 O
20
0 O
A1
A2
B
A1
A fskrivning o g fo rrentning
A2 Drift
B Vedligeho ld
10
Samlet økonomi: Der er på baggrund af de 0 O
A1
A2
B
Som det fremgår af figuren, vedrørende de årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter, er disse mindst i de to centrale modeller A1 og A2 og højest ved fortsættelse med en decentral struktur. Af den følgende figur fremgår de akkumulerede drift- og vedligeholdelsesudgifter over den 25-årige betragtningsperiode. Bemærk, at størrelsen heraf, over betragtningsperioden, er knap dobbelt så stor som de forventede investeringer.
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
opgjorte investeringer samt drift- og vedligeholdelsesudgifter gennemført en økonomisk vurdering, hvor investeringer er afskrevet og forrentet over levetiden og tillagt drift- og vedligeholdelsesudgifter.
Af de følgende figurer fremgår udviklingen i de samlede, årlige udgifter i de fire modeller.
Det skal understreges, at de økonomiske vurderinger kun indeholder de økonomiske forhold for renseanlæggene og ikke den samlede økonomi for Vestforsyning Spildevand A/S. Som det fremgår af den følgende figur, er der ikke meget store forskelle på de årlige udgifter. Men det er dog tydeligt, at de centrale løsninger giver de laveste omkostninger, hvilket naturligvis skyldes ”stordriftsfordele” for drift og vedligehold, og herunder specielt hvis der ikke finder en udflytning af HCR sted. Side 10 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Mio. kr.
Mio. kr.
Årlige udgifter - Model 0
Årlige udgifter - Model A 2
70
70
60
60 50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0 2010
Mio. kr.
2015
2020
2025
2010
2030
Mio. kr.
Årlige udgifter - Model A 1
70
70
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2015
2020
2025
2030
Årlige udgifter - Model B
På længere sigt stiger de årlige omkostninger i forhold til i dag med ca. 40 mio. kr., såfremt alle nyinvesteringer skal lånefinansieres. Dette svarer til en stigning på ca. 5,5 kr./m3 behandlet spildevand, eller en stigning fra den aktuelle pris på 15,8 kr./m3 til ca. 21 kr./m3.
0 2010
2015
2020
2025
2030
Som det fremgår for alle modeller, kommer der på længere sigt en markant stigning i de årlige udgifter vedrørende renseanlæggene, hvilket er på tidspunktet, hvor der etableres et nyt HCR. Når denne markante stigning finder sted, skyldes det, at de eksisterende anlæg er afskrevet og herunder at tidligere ”mindre” investeringer er straksafskrevet og/eller finansieret via henlæggelser. Det vil sige, de nye finansielle omkostninger forbundet med investering i et nyt HCR ikke erstatter eksisterende afskrivninger. Der vil naturligvis fremadrettet, og inden for lovgivningens rammer, kunne henlægges til de kommende markante investeringer, men der må forventes at finde en markant lånefinansiering sted. Dette forhold er helt uafhængig af den fremtidige model.
2010
2015
2020
2025
2030
Model 0 repræsenterer en fortsættelse med den nuværende decentrale struktur, hvor der også på sigt bliver tale om en markant ændring i de årlige udgifter. I den følgende figur er den årlige besparelse (positiv eller negativ) for de forskellige modeller sammenlignet med Model 0. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Side 11 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Mio. kr.
Måbjerg BioEnergy
Årlige besparelse i forhold til Model 0
10
Model A1 Model A2 Model B
5
Vestforsyning Spildevand A/S har indgået aftale om, at alt spildevandsslam fra alle renseanlæg i kommunen kan behandles på Måbjerg BioEnergy. Der er planlagt en løsning, hvor der etableres transportledning fra HCR til Måbjerg BioEnergy. Såfremt alt slam skal behandles på Måbjerg BioEnergy, skal der ikke investeres i nyt rådnetank anlæg på HCR. Dette forudsætter, at slambehandlingen på Måbjerg BioEnergy foranstaltes inden for den nærmeste årrække, idet eksisterende rådnetanke og gasmotor er ved at være udtjent. I forbindelse med den fremtidige spildevandsstruktur vil der således kunne spares omkring 30 mio. kr. til rådnetanke såfremt slambehandlingen skal ske på Måbjerg BioEnergy – uanset strukturmodel.
0
-5 2010
2015
2020
Som det fremgår af figuren giver alle modeller større eller mindre besparelser i forhold til en fortsættelse med den nuværende struktur. De største besparelser opnås ved Model A1, den centrale løsning i forbindelse med det eksisterende HCR. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
2025
2030
Med en central spildevandsstruktur svarende til Model A1 eller Model A2 bliver behandlingen af slam fra alle kommunens renseanlæg på Måbjerg BioEnergy nemmere og billigere. Der spares en uhensigtsmæssig og dyr slamtransport via veje. Behandlingen af slam på Måbjerg BioEnergy taler derfor for den centraliserede løsning.
Side 12 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Miljøvurdering og recipientbelastning
%
Rensningsgrader: Ud over teknik og økonomi er miljøforhold et helt centralt element ved udpegning af den fremtidige struktur for renseanlæg.
50
95
Bur
Vemb
Thors
Ulf
HCR
Vind
25
0
Rensningsgraden er udtryk for, hvor meget kvælstof (N) og phosfor (P) der renses fra på renseanlæggene. Resultaterne viser, at store renseanlæg har en bedre ”effektivitet” i miljømæssig forstand.
Rensningsgrad - N
100
75
I de følgende figurer er vist den nuværende rensningsgrad på de eksisterende renseanlæg.
% 100
%
Rensningsgrad - P
100
90 O %
Som det fremgår af figurerne har HCR den største rensningsgrad1.
A1/A2
B
Rensningsgrad - P
100
Af de følgende figurer fremgår rensningsgraden under ét i de fire vurderede modeller.
Rensningsgrad - N
95
75
50 90 O
Bur
Vemb
Thors
Ulf
HCR
0
Vind
25
1
Vedrørende kvælstof er der ikke angivet tal for Bur Renseanlæg, da der ikke findes pålidelige data. Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
A1/A2
B
Som det fremgår øges rensningsgraden for såvel kvælstof (N) som for phosfor (P) ved etablering af nye renseanlæg. Der er ingen væsentlig forskel på de alternative nye modeller hvad angår phosfor (P), men for kvælstof ses, ud over en forbedring i forhold til Model 0, en forbedring ved en centralisering. Side 13 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Recipientforhold: Den overvejende del af de eksisterende seks renseanlæg har Storå og dermed Nissum Fjord som slutrecipient. Vinderup Renseanlæg udleder til Limfjorden.
Skærbæk Å
Ved betragtning af recipienter er der i det følgende skelnet mellem nærmiljø og fjernmiljø. Nærmiljøet er de lokale recipienter hvortil der udledes fra renseanlæggene og fjernmiljøet er Limfjorden og Nissum Fjord. Storå
Storå
Råholm Grøft
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Side 14 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Et udtryk for belastningen af nærmiljøet er ”Belastningsgraden”, det vil sige ton N eller P pr. 1.000 m3 vand i den lokale recipient. Dette er illustreret på de følgende figurer for de nuværende renseanlæg. To n/1.000 m3
Belastningsgrad N - Nærmiljø
Grøft) og Vinderup Renseanlæg (Skærbæk Å) væsentlig. For de øvrige renseanlæg er belastningsgraden derimod beskeden, hvilket skyldes at de øvrige renseanlæg har Storå som recipient. Ses de opstillede modeller under ét, reduceres belastningsgraderne mest ved de centrale modeller.
15,00
10,00
Belastningsgrad - Nærmiljø
To n/1.000 m3
Kg/år 20.000
Total reduktion N - Fjernmiljø
17.500 15.000 12.500 10.000
0,10 N
5,00
nuværende udledning eller udledningen ved en fortsættelse med de nuværende seks renseanlæg.
P
0,08
7.500 5.000 2.500
Bur
Vemb
Thors
Ulf
HCR
0,00
Vind
0,06
0 A1/A2
0,04 0,02
Ton/1.000 m3
1,00
Kg/år
B
Total reduktion P - Fjernmiljø
1.000
Belastningsgrad P - Nærmiljø
0,00 0
a1/a2
B 750
0,75
Dette skyldes, at der ved en centralisering eller delvis centralisering overflyttes udledning fra Ulfborg og Vinderups renseanlæg til Storå.
0,50
Bur
Vemb
Thors
Ulf
HCR
0,00
Vind
0,25
Som det fremgår, er belastningsgraden af nærmiljøet for Ulfborg Renseanlæg (Råholm Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Ses på den samlede ændring i belastningen af fjernmiljøet, det vil sige, Limfjorden og Nissum Fjord, er der fordele ved de centrale modeller. De følgende figurer viser reduktionen i de årlige udledninger af kvælstof og phosfor for de opstillede modeller i forhold til den
500
250
0 A1/A2
B
Som det fremgår, opnås den største reduktion i de samlede udledninger til fjernmiljøet ved de centrale modeller. Side 15 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Samlet vurdering
Hovedresultatet af de gennemførte vurderinger er samlet i det følgende skema hvor fordele ved en central model i forhold til en decentral model er kort beskrevet.
Emne ”Hårde emner”
De gennemførte vurderinger har haft fokus på to centrale modeller (Model A1 og A2) og en decentral løsning (B).
Den centrale model kan være baseret på etablering af et nyt anlæg ved HCR eller udflytning til en placering ved Naur. I begge situationer opretholdes det eksisterende HCR og den eneste forskel på de to centrale modeller er en samlet merinvestering på knap 15 mio. kr. Hertil kommer øgede drift- og vedligeholdelsesudgifter til transportanlæg. Samlet set er en udflytning til Naur ca. 2,3 mio. kr. dyrere i årlige udgifter.
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
”Bløde emner”
Samlet set opnås ved en central model bedre miljø for færrest årlige udgifter og en sikrere fremtid.
Fordele
Nærmiljø
Belastningen af nærmiljøet reduceres ved realisering af en central model
Fjernmiljø
Reduktionen af kvælstof er større ved en central model
Investeringer
Samlet set er en central model ca. 20-40 mio. kr. dyrere
Driftsudgifter
Samlet set er en central model ca. 73-86 mio. kr. billigere
Samlet årlig økonomi
En central model medfører årlige udgifter, der efter forrentning og afskrivning er 1,7-4,0 mio. kr. billigere
Driftsstabilitet
En central model vil, p.g.a. størrelsen af anlægget, være mere robust over for variationer i stof- og hydrauliske belastninger
Driftsoptimering
Driftsovervågning og avanceret styring vil være udpræget og lettere ved en central model, hvilket giver mulighed for at følge processerne tæt og dermed sikre en optimal drift
Eksterne uheld
I forbindelse med eksterne uheld, f.eks. kemisk belastning fra virksomheder er et centralt anlæg mere robust på grund af fortyndingseffekten
Transport
Ved centralisering vil lastbiltransport af spildevandsslam blive mindre end en reduktion af støj, partikel og CO2-udslip til følge
Skærpede krav
En central model vil bedre og billigere kunne imødegå kommende, skærpede krav
Måbjerg BioEnergi
En central model reducerer udgifter til transport af spildevandsslam til Måbjerg BioEnergy
Side 16 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Anbefaling og investeringsplan Ved gennemførelsen af den centrale model for renseanlæggene opnås samlet set det bedste miljø for de færreste penge. Det anbefales •
•
•
at den fremtidige struktur for renseanlæggene baseres på en centralisering omkring HCR og Thorsminde Renseanlæg at den valgte centrale struktur efterfølgende analyseres i detaljer i forbindelse med den årlige budgetlægning og ved granskning af kommende projekter omkring HCR at de detaljerede analyser gennemføres med henblik på at foretage et endeligt valg, dels af om det er muligt ved løbende modernisering og udvidelser at undgå etableringen af et helt nyt anlæg, og dels af om etableringen at et nyt anlæg i givet fald skal ske ved det eksisterende HCR eller ved en udflytning til Naur.
Overordnet investeringsplan
Mio. kr.
Årlig investering - Model A1
150 Ledning Vinderup-Holstebro Ledning Ulfborg-Vemb
125
Ledning Vemb-Holstebro Ledning Bur-Vemb Nyt renseanlæg
100
Moderniseringer
75
50
25
0 2010
2015
I den følgende figur er vist den tidsmæssige fordeling af investeringer på hovedelementer i den centrale model A1.
Investeringerne i nyt rensningsanlæg viser den forudsatte, samlede nyetablering på HCR og i 2028 et nyt anlæg i Thorsminde.
Moderniseringerne i de første år er aktiviteter på HCR. Det skal understreges, at såfremt Måbjerg BioEnergy etableres, spares hovedparten af disse investeringer i moderniseringer.
Som det endvidere fremgår etableres der over en periode lednings- og transportanlæg for bl.a. tilslutningen af Vinderup og Vemb Renseanlæg til HCR.
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
2020
2025
2030
Såfremt der bliver tale om en udflytning til Naur, bliver der i perioden 2022-2024, tale om en yderligere investering på ca. 33 mio. kr. i transportanlæg, men investeringen i renseanlægget reduceres med ca. 18 mio. kr.
Side 17 af 18
Strukturplan 1 - Renseanlæg
Ordforklaring Belastningsgrad: F.eks. antal ton N i forhold til vandgennemstrømningen i m3 i recipienten.
Straksafskrevet: En investering der afskrives i samme år som den afholdes. Total-N: Total mængde kvælstof
Fjernmiljø: Den slut recipient, f.eks. fjord, hvor udledningen fra renseanlægget ender med at løbe ud i.
Total-P: Total mængde phosfor TS: Tørstofindhold
HCR: Holstebro Centralrenseanlæg Henlæggelse: Dvs. det beløb, der i år forud for en investering skal afholdes, indregnes i de forudgående års tariffer. Nærmiljø: Den recipient, f.eks. å, renseanlægget udleder direkte til. PE: Personækvivalenter Recipient: Bæk, å, fjord eller lignende hvor til det rensede vand fra renseanlægget tilføres. Rensningsgrad: Udtryk for hvor effektivt et renseanlæg er. Eksempelvis tilføres der 100 kg N til renseanlægget og der er 4 kg N tilbage i vandet efter renseanlægget, det vil sige rensningsgraden er 96 % SRO: Styrings, regulerings- og overvågningsanlæg
Udarbejdet for Vestforsyning Spildevand A/S af Plan & Projekt A/S
Side 18 af 18