Profilmagasin november 2013

profilmagasin DECEMBER 2013

Fjernaflæsning afslørede vandskade

4

CSR i Holstebro

10

Tættere på målet

16

Årsaflæsning

Samfundsansvar I denne udgave af vores magasin er der nogle artikler, som handler om vores deltagelse i den begivenhed, der blev afholdt i Holstebro den 16. og 17. september, hvor de årlige CSR–priser blev uddelt.

Vi havde valgt at deltage aktivt i arrangementet, fordi vi dermed fik lejlighed til at præsentere noget af vores arbejde med dette tema.

I månederne frem mod arrangementet havde vi i organisationen arbejdet med at definere, hvad vi egentlig mener, CSR omfatter og betyder for os som virksomhed.

Det vigtige i at have dette tema på dagsordenen er, at vi bliver afklaret med, hvad det handler om, og hvordan og hvor vi som virksomhed kan bidrage.

Vi fandt (heldigvis) ud af, at vi allerede havde indarbejdet mange emner i virksomhedens værdigrundlag, visioner, mål og politikker og i de måder, vi løser vore opgaver på.

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

At udvise samfundsansvar som virksomhed handler jo ganske simpelt om, at vi påtager os et ansvar for andre end os selv, uanset om det handler om vore kunder, det lokalsamfund vi betjener, Danmark eller globalt.

For Vestforsyning betyder miljø, klima og bæredygtighed meget i vores daglige virke og er en overordnet ledestjerne i vore valg.

På det lokale plan betyder forsyningssikkerhed, effektivitet, komfort og service meget i det daglige arbejde.

I det nære er det af stor betydning, at vi er en god samarbejdspartner for det lokale erhvervsliv og er en god og rummelig arbejdsplads, der tager sig af medarbejdernes ve og vel.

Alt i alt er det min konklusion, at vores deltagelse i arrangementet har været en positiv oplevelse og ikke mindst, at vore forberedelser hertil har skærpet vores opmærksomhed på begrebet ”samfundsansvar”.

Jørgen Udby Adm. Direktør

At skabe vækst og beskæftigelse er noget, vi meget gerne gør en indsats for.

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

Oplag / udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 26.500 eksemplarer to gange årligt.

Der tages forbehold for trykfejl.

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

2

Som en offentlig ejet, men privat drevet virksomhed, er det helt afgørende, at vi er bevidste om, at vi forvalter andres midler, uanset om det er forbrugernes penge eller ”borgernes aktier” i virksomheden.

Design/produktion: nomatter Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

3

Spændende temadage for

socialt ansvar Vestforsyning var en af partnerne bag CSR Awards og benyttede lejligheden til at fortælle om grønne projekter Siden 2009 har de største danske virksomheder været forpligtet til at redegøre for, hvordan de forvalter deres sociale ansvar. Men der er mange, som yder mere, end de er forpligtet til, og afviklingen af CSR Awards 16.-17. september var en god anledning til at fremhæve de positive eksempler.

Vestforsyning, som blandt andet står bag omfattende projekter for klimavenlig energiforsyning, var en af partnerne bag den store konference i Musikteatret i Holstebro.

Og det var en god oplevelse, fortæller Vestforsynings bestyrelsesformand Arne Lægaard.

4

”Vi har arbejdet med CSR længe før, begrebet blev opfundet. Vi har ikke kun gjort det, fordi det føltes rigtigt, men fordi det er snusfornuftig forretning. Der er ikke nogen modsætning mellem at drive forretning og opføre sig socialt ansvarligt over for klimaet, medarbejderne og resten af verden.

Tværtimod har vi set, at det styrker vores forretning,” siger Arne Lægaard.

Under konferencen havde de flere end 1000 gæster, blandt andre flere folketingsmedlemmer og ministre, lejlighed til at besøge den tilknyttede udstilling. Her præsenterede

Vestforsyning på sin stand de grønne projekter Maabjerg BioEnergy og bioethanol-projektet Maabjerg Energy Concept.

Som led i Vestforsynings partnerskab med CSR Fonden, skulle Vestforsyning uddele en pris. Helt i tråd med ånden bag CSR Awards fulgte der ikke nogen penge med prisen, som bestod af en lille figur, et diplom og frem for alt æren.

Prisen gik til Rema 1000, som du kan læse andetsteds her i magasinet.

CSR Awards i Holstebro CSR er forkortelsen for Corporate Social Responsibility – eller på dansk: Virksomheders sociale ansvar.

CSR Awards er en årlig konference og prisuddelingsshow, som afvikles af CSR Fonden. I år foregik det den 16.-17. september i Musikteatret i Holstebro, hvor Kofi Annan var indbudt som hovedtaler.

Konferencen havde uddeling af priser i flere kategorier.

Vestforsyning havde i samarbejde med en ekstern jury nomineret tre projekter til CSR Partnership Prize, der uddeles til en privat virksomhed, som samarbejder med en offentlig myndighed eller ikke-kommerciel organisation.

Læs mere om CSR Awards på www.csrfonden.dk eller læs mere generelt om CSR på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.samfundsansvar.dk

5

Rema 1000

vandt CSR-pris Arbejdet for at reducere madspild indbragte Rema 1000 en pris, sponsoreret af Vestforsyning Ved afslutningen af CSR Awards var det tid til at uddele priser til de virksomheder, som har gjort noget særligt for at udvise samfundsansvar. En af priserne var CSR Partnerskabsprisen, sponsoreret af Vestforsyning.

Prisen gik til supermarkedskæden Rema 1000, som i samarbejde med foreningen ”Stop spild af mad” har gjort en ihærdig indsats, for at reducere mængden af mad i danskernes skraldespande.

Claus Meyer var nomineret for et stort projekt i Bolivia, hvor fattige unge via ”Melting Pot Fonden” får mulighed for at uddanne sig, og arbejde på en lokal kokkeskole med tilknyttet gourmet-restaurant.

It-virksomheden KMD var nomineret for, i samarbejde med Statsbiblioteket, at udvikle og drive lektieronline.dk, hvor tusindvis af børn og unge får hjælp til lektierne. Vejle-

derne er frivillige, en stor del af dem rekrutteret blandt KMD’s medarbejdere.

Se flere billeder fra CSR Awards på www.vestforsyning.dk – klik på ”Nyheder” og se gallerierne fra 16. og 17. september 2013.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager overrakte prisen på vegne af Vestforsyning og CSR Fonden. Hun ønskede tillykke og gav prismodtageren disse ord med på vejen: ”Madspild er ikke kun spild af penge. Det er spild af ressourcer, og det giver os et unødigt affaldsproblem. Den danske NGO ”Stop spild af mad” har gjort et kæmpe arbejde for at synliggøre problemet, og det er prisværdigt, at en stor aktør som Rema 1000 påtager sig et medansvar. Det har krævet mod for et supermarked at gøre op med ”ta’ 2 – betal for 1”, men Rema 1000 gjorde det, fordi det var det rigtige at gøre – for samfundets skyld. Jeg håber, CSR Partnerskabsprisen vil inspirere andre til at følge det gode eksempel.”

De to øvrige nominerede til CSR Partnerskabsprisen var henholdvis tv-kokken Claus Meyer og it-virksomheden KMD. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager overrakte prisen på vegne af Vestforsyning og CSR Fonden.

7

EU afgør skæbnen for bioethanolprojekt EU afgør til foråret, om vi skal blive ved med at hælde majs i benzintanken – eller om der bliver et marked for 2G bioethanol fra Maabjerg Energy Concept Især majs er populært som råvare for produktion af bioethanol, så hver gang du kører til tanken for at fylde bilen op med 95 blyfri, går der omtrent seks kilo majs til en tankfuld. Så meget skal der nemlig til for at producere de 5,75 procent bioethanol, der allerede i dag skal være blandet i benzinen.

Iblandingen af bioethanol handler om at reducere CO2-udledningen fra fossile brændsler, og det er et EU-krav, at vores benzin skal indeholde bioethanol. EU har endda planer om at øge mængden af bioethanol, så der fra 2020 skal være 10 procent bioethanol i benzinen.

Men hidtil har der ikke været stillet krav om, hvordan bioethanolen skulle fremstilles.

Efter en voldsom tørke i USA kritiserede FN’s fødevareorganisation sidste år den vestlige verden for, at bruge fødevarer til produktion af transportbrændstof, hvor ved fødevarepriserne stiger - til stor ulempe for de fattigste lande.

Blandt andet derfor er der voksende fokus på anden generations bioethanol, som er fremstillet af ikke-fødevarer så som halm.

Og det er netop halm, Maabjerg Energy Concept påtænker at bruge i en ny bioethanolfabrik, som skal opføres tæt på kommunegrænsen mellem Holstebro og Struer.

8

Problemet er, at det er lidt dyrere at producere bæredygtig 2G bioethanol, så det er naturligvis en forudsætning, at EU kan sikre et marked for det færdige produkt ved at stille krav om, at en del af bioethanolen i benzinen skal være 2G bioethanol.

Og her i efteråret var det krav faktisk meget tæt på at blive realiseret, fortæller Jørgen Udby, der er bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept: ”Europa-Parlamentet besluttede med et stort flertal – 40-50 stemmer – at 10 procent-kravet skal imødekommes ved, at man fra 2020 sætter et loft på 1G bioethanol på maksimum 6 procent og samtidig et minimumskrav på 2,5 procent 2G bioethanol. Det er første gang, EU har truffet beslutning om 2G bioethanol,” siger Jørgen Udby, der kalder det en ”mammutsejr” for Maabjerg Energy Concept.

Men så gik der politik i sagen.

Næste skridt i EU’s lovgivningsproces ville ellers normalt være, at Europa-Parlamentet vedtog at sende den gode idé videre til EU-kommissionen. Og dermed var vejen banet for, at EU-kommissionen kunne udarbejde et EU-direktiv, som skulle gælde i alle lande. ”Her skete der desværre det, at nogle af dem, som havde stemt ’ja’, nu stemte ’nej’ til at sende sagen videre til EU-kommissionen eller undlod at stemme. Der manglede kun én stemme,” fortæller Jørgen Udby.

Europa-Parlamentet synes altså, at det er en god idé at stille minimumskrav til mængden af 2G bioethanol i benzinen. Men man kunne ikke blive enige om at sætte lovarbejdet i gang.

Det fik flere medier herhjemme til at spørge, om planerne derovre i Holstebro nu var gået i vasken?

Så galt gik det dog ikke, for i praksis betyder afgørelsen i Europa-Parlamentet blot, at man i stedet spiller bolden over til Ministerrådet. Så i stedet for, at Europa Parlamentsmedlemmerne selv klarer sagen, bliver det nu op til ministre fra de enkelte medlemslandes regeringer at følge sagen til dørs.

Jørgen Udby vurderer, at EuropaParlamentets ”hjørnespark” kommer til at forsinke Maabjerg Energy Concepts tidsplan med mindst et halvt år, inden der forhåbentlig kommer en afgørelse til foråret. Det er ærgerligt, men der kan være en god forklaring, tror han. ”I Danmark er vi langt fremme på industri og forskning, men nogle af de andre EU-lande er ikke nået så langt, og de har heller ikke så stærke brancheorganisationer som os. I nogle lande har man formentlig også været bekymret for, om man kunne skaffe råvarer nok til at producere 2G bioethanol i tilstrækkelige mængder til at forsyne hele EU. Og man er også meget usikker på, hvad det vil koste,” forklarer Jørgen Udby.

Det højtudviklede medlemsland Tyskland tøver også. Og det kan der være en helt anden grund til. ”Produktion af bioethanol på fødevarer og biodiesel er meget udbredt i Tyskland, hvor der er opbygget en hel industri. Den har kun eksisteret i ti år, så de vil helt sikkert gerne vinde tid, inden de skal omlægge til en anden teknologi,” siger Jørgen Udby.

Hvad sker der, hvis EU’s Ministerråd også forkaster forslaget om tvungen iblanding af 2G bioethanol? ”Der skal nødvendigvis være et marked for afsætning af vores produkt, så EU-kravet er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan gå i gang. Den er også en vigtig forudsætning for, at vi kan få den nødvendige anlægs- og driftsstøtte fra EU og opbakning fra den danske stat. Så uden et EU-krav bliver Maabjerg Energy Concept ganske enkelt ikke til noget,” siger Jørgen Udby.

Han understreger dog, at MECs tætte kontakt med danske ministre og folketingsmedlemmer ser meget optimistisk på chancerne for, at Ministerrådet finder en fornuftig løsning og dermed sikrer fremtiden for Maabjerg Energy Concept.

Det første møde i Ministerrådet finder sted i efteråret (efter redaktionens slutning), men den endelige afgørelse ventes først at falde på plads til foråret – muligvis først efter maj, hvor der er valg til Eurpoa-Parlamentet.

9

»Vi er tættere DONG Energy og Novozymes repræsenterer halvdelen af konsortiet bag Maabjerg Energy Concept. De er fortsat optimistiske for udsigten til at opføre en stor 2G bioethanolfabrik i Holstebro Foto: Schmidt Photography ApS og DONG Energy A/S

Det er lidt over to år siden, at Vestforsyning, Struer Forsyning, affaldsselskabet nomi, DONG Energy og Novozymes offentliggjorde, at man dannede konsortiet Maabjerg Energy Concept (MEC).

Sammen vil parterne bl.a. opføre en stor fabrik i Holstebro, til fremstilling af 2. generations bioethanol baseret på halm.

Vi har løbende fortalt om Vestforsynings engagement og fremdriften i projektet. Her kan du for første gang læse, hvorfor de to store konsortiepartnere er gået ind i det vestjyske bioraffinaderi.

10

?

Hvorfor er I gået ind i MEC-konsortiet?

Koncerndirektør Thomas Dalsgaard, DONG Energy: ”Det er en af DONG Energy’s kernekompetencer at omdanne biomasse til energi - det gælder både i produktionen af el og varme ved at ombygge vores kraftværker, der i dag anvender kul og gas, og ved at udvikle nye teknologier til udnyttelse af biomasse og affald.

Vores Inbicon-teknologi til 2G biobrændstof, passer rigtig godt ind i konceptet i Måbjerg, hvor det handler om at udnytte landbrugets restprodukter - som f.eks. halm - til

energi. Derudover er vores kraftvarmeværk, Måbjergværket, også en central del af det samlede MEC.” Vice president Sebastian Søderberg, Novozymes: ”Fordi MEC er et spændende projekt, som komplimenterer vores øvrige aktiviteter på bio-energiområdet på smukkeste vis. MEC’s anvendelse af en lang række meget forskellige restprodukter samt det store fokus på integration og ressourceeffektivitet er unikt. En realisering af MEC vil give os endnu et kort på hånden, når vi taler med nye kunder verden over.

Showcasing er helt centralt lige nu, hvor industrien er i fuld gang med at blive kommercialiseret, og det kan MEC hjælpe til med.

Herudover er Novozymes et firma med stolte rødder i Danmark, og vi har stadig mange aktiviteter i

på målet« landet herunder forskning og udvikling, administration og produktion af en stor del af vores samlede produktion. Dette betyder, at vi har flere tusinde danskere ansatte, og dem vil vi gerne vise, hvad vores nyeste teknologier kan udrette.”

?

Der er efterhånden gået to år, siden MEC blev stiftet. Føler du, at vi er kommet tættere på målet?

Thomas Dalsgaard: ”Vi er bestemt kommet tættere på målet de sidste to år. Vi er langt med det tekniske koncept og dimensioneringen af anlægget.

Men der er stadig et stykke vej, før vi er i mål med de politiske rammevilkår, som er helt afgørende for en realisering. Det er positivt, at der

begynder at tegne sig en eller anden konsensus om, at EU skal have et iblandingskrav for 2. generations bioethanol, men jeg tror, at der desværre kan gå noget tid, før lovgivningen er på plads.”

Sebastian Søderberg: ”Helt sikkert – det er gået frem på alle fronter. Projektet er i dag særdeles velbeskrevet og gennemanalyseret. Produktionsøkonomien er også forbedret, i særdeleshed pga. den markant forbedrede udnyttelse af sukrene i restbiomassen. Dette betyder, at chancen for at få støtte fra EU via NER300 programmet er steget markant. Vi tror det kan være begivenheden, der får snebolden til at rulle.

Sluttelig er vi i dag betydeligt tættere på indførelse af et krav om anvendelse af 2G bioethanol i EU, hvilket er en forudsætning for realisering af projektet.

Det er dog klart, at MEC også har en ’udløbsdato’. Hvis denne overskrides, bliver MEC mindre og mindre interessant som showcase, idet udviklingen i udlandet løber fra os. Der er risiko for, at det stærke engagement såvel lokalt som nationalt svinder.”

?

EU-parlamentet gav sin opbakning til et iblandingskrav for 2G bioethanol. Men det kunne se ud til, at man fik ”lukket sækken uden at snøre den”, og den endelige afgørelse er nu lagt i hænderne på Ministerrådet. Hvad tænkte du, da du hørte den nyhed?

Thomas Dalsgaard: ”Det er positivt, at der er opbakning til et separat mål for 2G biobrændstoffer. Men det er ærgerligt, at Europa-Parlamentet (EP) ikke fik mandat til at gå videre med forhandlingerne, da der nu er en betydelig risiko for, at der ikke opnås et endeligt kompromis inden udløbet af EP’s valgperiode i maj 2014. Dermed udskydes tidspunktet for, hvornår investorer vil være villige til at skyde penge i projektet.”

Sebastian Søderberg: ”Jeg tænkte, at det var et kys på den ene kind og et slag på den anden: Det er nu mere sandsynligt end nogensinde, at vi får et krav om iblanding af 2G biobrændstoffer i EU, hvilket for bare et år siden så vanskeligt ud – og det på trods af økonomisk krise og faldende benzinforbrug i Europa. Dette er virkelig et fremskridt. Omvendt er det ærgerligt, at indførelse af iblandingskravet blev forsinket p.g.a. en EU proces og en afstemning, hvor blot én europaparlamentarikers stemme blev afgørende.”

»

11

?

Et EU-krav om iblanding af 2G bioethanol synes at være alfa og omega for MEC’s realisering, bl.a. synes det at være forudsætningen for, at staten vil skabe de nødvendige rammevilkår. Skal vi være bekymrede for MEC’s overlevelse?

Thomas Dalsgaard: ”Vi skal være optimistiske, men også realister. Jeg tror, at EU før eller siden bliver nødt til at indføre et separat mål for 2G biobrændstoffer - simpelthen fordi det nuværende iblandingskrav, som opfyldes af 1G ethanol og biodiesel, ikke giver den store effekt på miljø og klima og desuden belaster verdens fødevaresikkerhed. Det store spørgsmål er, hvornår et 2G krav udmøntes i lovgivning.”

Sebastian Søderberg: ”Vi tror på, at MEC bliver til virkelighed. Iblandingskravet skal nok komme, og nu skal vi overbevise vores allierede på Christiansborg og i ministerierne om, at det giver mening, at ’være først ved havelågen’, når der nu er overvejende sandsynlighed for, at det store EU marked skabes med de efterfølgende investeringer i mange milliards klassen. En hurtig realisering af MEC vil give danske leverandører af teknologi, udstyr og viden et hestehoveds forspring i.f.t. konkurrenterne, så vi er overbeviste om, at dansk beslutsomhed på området vil vise sig, at være en god investering.”

12

?

I Holstebro og Struer er der meget stor opbakning fra naboer og interesserede borgere, og der er meget bred politisk opbakning også, ikke mindst pga. udsigten til et boost i beskæftigelsen. Vestforsynings analyse viser f.eks., at 86,3% af kunderne i Holstebro Kommune bakker op om investeringen i grøn energi. De lokale miljømyndigheder har i øvrigt også været flittige til, at sikre ekstraordinært hurtig sagsbehandling. Hvor vigtig er det lokale engagement for jeres deltagelse i konsortiet?

Thomas Dalsgaard: ”Det er utroligt vigtigt for os, at der er lokal opbakning til projektet. Det er klart en fordel for alle involverede parter, at både kommunen, myndighederne og borgerne bakker op. Og vi er meget glade for de tætte og positive samarbejdsrelationer i konsortiet.”

Sebastian Søderberg: ”Det er alfa og omega både i den projektforberedende fase, under anlæg og i driftsfasen. Området har en imponerende track-record, hvad angår visionære og ambitiøse grønne tiltag. Det er derfor i vore øjne helt naturligt, at MEC realiseres i området, som opførte Danmarks første biomassefyrede kedel, og som lægger land til Nordeuropas største biogasanlæg. I har gjort det før, og I kommer til at gøre det igen!”

Koncerndirektør Thomas Dalsgaard DONG Energy

Vice president Sebastian Søderberg, Novozymes

Et hus med masser af

power

Vestforsyning Net har bygget ny 60/10 kilovolt-station på Idomvej Rundt omkring i Holstebro by har Vestforsyning Net tre transformerstationer, hvor strøm fra højspændingsledninger bliver transformeret fra 60 til 10 kilovolt, inden den bliver sendt videre rundt i byen. En af stationerne ligger på Idomvej i Holstebro, som nu har fået et nyt, flot hus til styring af de vigtige installationer.

Elchef Lars Peter Flyvholm noterer med tilfredshed, at det nye hus er sat i drift uden, at der har manglet strøm til kaffemaskinerne. ”60/10 kilovolt-stationerne er forbundet i ring, så vi kan koble

over, hvis en af dem er ude af drift.

Dermed har vi kunnet opretholde forsyningen og foretage en ’step-bystep’ udskiftning af udstyret på Idomvej,” forklarer han.

Der er kælet for æstetikken i den nye teknikbygning, som falder naturligt ind i landskabet. ”Det gamle hus havde stået der i cirka 50 år, så vi besluttede at lave et helt nyt anlæg i stedet for at bruge penge på midlertidige løsninger. Det nye hus er flot, men det er også miljørigtigt byggeri, som blandt andet lever op til nutidens standarder for isolering,

så det bliver billigere at varme op,” forklarer Lars Peter Flyvholm.

De største ændringer er sket indvendigt i huset, hvor styringen er yderligere automatiseret, sådan at Vestforsyning Net bedre kan fjernstyre anlægget fra overvågningscentret i Holstebro. Det hjælper med at styrke forsyningssikkerheden på elområdet.

Det har kostet cirka halvanden million kroner, at bygge den nye station på Idomvej. Udgifterne på elforsyningsområdet bliver reguleret og overvåget ned i mindste detalje af Energitilsynet.

13

Biogas trækker tusinder af gæster Gæsterne strømmer til for at se et af verdens største industrielle biogasanlæg Maabjerg BioEnergy fortsætter med at tiltrække stor opmærksomhed.

Da anlægget blev indviet sidste år, nåede cirka 4000 gæster at kigge forbi, og i år har næsten lige så mange fået en rundvisning.

Vestforsyning ejer cirka 2/3 af anlægget, og da vi kiggede forbi en efterårsmorgen, var det medarbejdere fra Silkeborg Kommunes Natur- og Miljøforvaltning, som var kommet på besøg. ”Vi planlægger en tur én gang om året, hvor vi både skal styrke det sociale sammenhold og opleve noget fagligt relevant,” fortæller miljømedarbejder Hanne Lise Koed, som til daglig beskæftiger sig med arbejdsmiljø og landbrug. ”Maabjerg BioEnergy er jo et stort anlæg, og der bliver også lagt planer for biogas hos os, så det er spændende for os at vide mere,” siger hun. ”Jeg er imponeret over, hvor teknisk avanceret anlægget er. Og så er det jo også vigtigt, at I kan køre en økonomisk rentabel virksomhed,” siger Hanne Lise Koed.

Dagens rundviser er Vestforsynings forbrugerrepræsentant i bestyrelsen Aage Juhl Jørgensen, som også er udpeget til bestyrelsen for Maabjerg BioEnergy. Han fortæller med stor entusiasme gæsterne om anlægget, og bagefter afslører han da også, at han har haft lejlighed til at øve sig godt på sit ”show”:

14

”Jeg har haft cirka 80 hold til rundvisninger. Det er meget skægt, fordi der er så stor variation i gæsterne,” siger han og roser gæsterne fra Silkeborg for at spørge interesseret på en måde, der afslører, at de kender til landbrug hjemmefra. ”Rundvisningerne er også en god anledning til at aflive myter. De fleste bliver imponerede over, at det ikke lugter, og ellers er den typiske reaktion, at ’det er godt nok stort’,” fortæller Aage Juhl Jørgensen, som også vurderer, at det grønne element i hele projektet nyder stor opbakning.

Han slår i øvrigt et slag for muligheden for at tilmelde sig en gratis rundvisning. Det kan alle gøre – og lidt over 200 har allerede gjort det i år. Det foregår via www.maabjergbioenergy.dk, mens virksomheder, foreninger, skoler og øvrige større grupper opfordres til at kontakte administrationen.

Flere end 200 af gæsterne fra 2013 har været udenlandske delegationer, eksempelvis kinesiske erhvervsfolk, og udenlandske journalister. Sidste år havde anlægget besøg af bl.a. et japansk landbrugsmagasin og en gruppe franske dagbladsjournalister – begge besøg blev senere fulgt op af erhvervsdelegationer, som havde læst omtalen og gerne ville kigge på dansk biogas-teknologi. I år har der været besøg af pressefolk fra bl.a.

Canada og Tyskland. Sidstnævnte var et tysk tv-hold, som arbejder på

en EU-støttet dokumentarfilm om grøn energi.

Endelig har Maabjerg BioEnergy haft besøg af en del politikere og embedsmænd. De er dels kommet for at ”se giraffen” og nok så vigtigt for at høre mere om Maabjerg Energy Concept, som omfatter planer om at opføre en stor bioethanolfabrik lige ved siden af biogasanlægget.

Bestyrelsesformand Arne Lægaard glæder sig over, at så mange viser interesse for biogasanlægget. ”Det er imponerende, at folk vil rejse Jorden rundt for at besøge os.

Men det betyder faktisk mere for os, at så mange af vore nære naboer lægger vejen forbi. Maabjerg BioEnergy er først og fremmest et nordvestjysk anlæg, og vi har fra begyndelsen lagt stor vægt på den direkte dialog med børn og voksne i nærmiljøet. Vi er stolte af at levere klimavenlig energi, og vi viser gerne de flotte bygninger frem,” siger Arne Lægaard.

De fleste ” bliver imponerede ” over, at det ikke lugter

Siden sidst…

Et biogasanlæg kan på mange måder sammenlignes med et levende dyrs mave. Et meget stort dyr, vel at mærke. Det tager lang tid og kræver omhyggelig trimning at få ”maven” til at tage imod 800.000 tons råvarer om året og levere de knap 20 millioner kubikmeter gas, som kommer ud i den anden ende.

Hen over forår og sommer har produktionen generelt været stigende, og der er indgået nye kontrakter om levering af gylle på cirka 25.000 tons. Det betyder, at gylle-produktionslinjen efterhånden er på niveau med det, der blev spået for et par år siden, da Maabjerg BioEnergy stadig kun var et projekt på papir.

Der er dog stadig plads til mere gylle, så arbejdet med at tegne kontrakter og skaffe miljøgodkendelser for nye leverandører fortsætter ufortrødent.

På industrilinjen er produktionen nogle få procent under den oprindelige målsætning, som blev opstillet, dengang Danish Crown endnu havde svineslagteri i Holstebro. Men kurverne for produktionsstatistikkerne ser gode ud: Det går den rigtige vej, og det går stærkt!

Hen over sommeren er Sevel Slagteri kommet til som ny leverandør, og Arla Foods HOCO er nu også kommet til som leverandør, lige som Arla i Videbæk bidrager med slam. De kommer i selskab med bl.a. Karup Kartoffelmelsfabrik og Arla Flødeost. Særligt Arlas leverancer er et meget værdifuldt bidrag til produktionen, og det gode samarbejde rummer potentiale for udbygning.

Maabjerg BioEnergy udgav sin første årsrapport i slutningen af maj. Rapporten kan findes på www.maabjerg-bioenergy.dk under menupunktet ”Om Maabjerg BioEnergy”.

15

Så er det tid til

årsaflæsning

25.000 forbrugsmålere bliver fjernaflæst, men en fjerdedel af kunderne skal fortsat aflæse manuelt Tre fjerdedele af Vestforsynings 33.000 forbrugsmålere er indtil videre blevet ombyttet til en ny model, som kan fjernaflæses automatisk. Men nogle af de nye målere er endnu ikke klar til at sende data, og så er der jo stadig den sidste fjerdedel af kunderne, som har en gammel måler. Så hvordan er det nu lige, man skal gøre her i december, hvor vi plejer at aflæse målerne?

Afdelingsleder i Vestforsynings kundecenter John Byskov har den gyldne tommelfingerregel:

16

”Hvis du har modtaget et aflæsningskort fra os, skal du aflæse dine målere nøjagtig, som du har gjort i alle de foregående år. Hvis du har fået skiftet dine målere til fjernaflæsning, og du IKKE har modtaget et aflæsningskort, skal du ingenting gøre. Det betyder nemlig, at Vestforsyning selv kan hente data fra dine målere.”

Det store projekt med ombytning af de mange målere har efterhånden kørt i et par år, og der er stadig et år tilbage, inden de sidste 10.000 målere er skiftet.

Indkøringsfasen kan få betydning for årsaflæsning på to måder, forklarer John Byskov. ”For det første, er nogle af de senest udskiftede målere ikke klar til at sende data endnu. Målerne inde i huset sender ikke data direkte ud til Vestforsyning. De sender til en lille koncentrator – en slags relæstation – som samler data fra eksempelvis den stikvej, man bor på. Det tager lidt tid at få trimmet radiosignalerne og få samlet data fra de forskellige geografiske områder, men vi skynder os alt hvad vi kan.

Hvis du har mod”taget et aflæsningskort fra os, skal du aflæse dine målere nøjagtig, som du har gjort i alle de foregående år.

”

John Byskov, Vestforsynings kundecenter

Og det kører godt de steder, hvor fjernaflæsningen er online,” forsikrer han.

Den anden ændring for fjernaflæste kunder handler om regningen, som kan blive lidt højere første gang. ”Hos kunder med fjernaflæsning bliver årsforbruget fremover gjort op 31. december. Det er to-tre uger senere, end man er vant til ved manuel aflæsning. Så det vil formentlig betyde, at den første årsregning bliver lidt højere, fordi du har en halv måneds ekstra forbrug af varme, strøm og så videre, inden regningen bliver gjort op. Men det udligner sig til gengæld året efter,” forklarer John Byskov.

Den fagre nye verden betyder ikke kun, at kunderne slipper for at aflæse målerne én gang om året.

Det har også forandret arbejdsgangen i Vestforsynings kundecenter.

”December har førhen været meget hektisk, fordi vi skulle sende 33.000 breve ud til kunderne.

Mange af dem ringede, fordi de havde brug for hjælp til at aflæse tallene, og der var også altid mange, som glemte at aflæse inden sidste frist. Endelig var der en del fejl i de manuelle aflæsninger. I år er det kun en fjerdedel, der skal aflæse selv, så vi skåner miljøet med alle de breve, vi slipper for nu - og det sparer jo også en masse penge, som kommer alle vores kunder til gavn,” fortæller John Byskov.

De mange fjernaflæsninger har dog ikke betydet, at medarbejderne i Kundecentret har for lidt at lave. ”Vi har ikke fået mindre at lave, men vi arbejder nok lidt anderledes. En af vores nye opgaver er at sikre, at fjernaflæste data er i orden.

Indtil videre ser det generelt godt ud, men der kan være sager, som kræver lidt opfølgning, hvis

it-systemerne registrerer et forbrug, der afviger væsentligt fra det, vi havde forventet. Og vi har også en hel del arbejde med registrering i forbindelse med flytning. Særligt efter at el-handelen er blevet mere fri. Det går ikke helt så nemt som førhen,” fortæller han.

John Byskov er klar med tommelfingerregler for den, der skal flytte: ”Uanset om du flytter fra eller til et sted i Vestforsynings område, så er det bedste at ringe til os, så tæt på flyttedatoen som muligt, helst med de aktuelle aflæsninger. Så skal vi nok hjælpe dig,” lover han.

Men foreløbig gælder det årsaflæsningen. Sidste frist for manuel indberetning af årsaflæsning er 15. december. Selve indberetningen foregår nemmest via Vestforsynings hjemmeside: www.vestforsyning.dk

17

Klar til indflytning Lokal arbejdskraft har i løbet af sommeren opført en ny stor lagerbygning for Vestforsyning De fylder godt i landskabet, Vestforsynings nye lager- og værkstedsbygninger. Der er i alt cirka 5000 etagemeter, fordelt på to etager. Men det er trods alt kun cirka otte måneder siden, at der på en kold dag i slutningen af marts blev taget det første spadestik på marken bag Vestforsynings kundecenter i Nupark.

Holstebro-virksomhederne A2 Arkitekterne og den lokale entreprenør Gråkjær har henholdsvis tegnet og opført lagerbygningen.

Og Vestforsynings projektleder på byggeriet Ove Vendelbo har været godt tilfreds med processen.

18

”Byggeriet er gået rigtig godt, stort set efter bogen hele forløbet igennem. Vi har haft en god hovedentreprenør, som har gjort det, vi forventede af ham,” siger Ove Vendelbo.

Lagerbygningen indeholder både lager- og værkstedsfaciliteter.

Dermed kan store mængder materiel flyttes fra det gamle lager på Bisgårdmark.

Da det første spadestik blev taget, forklarede Vestforsynings bestyrelsesformand Arne Lægaard, hvorfor man har investeret i byggeriet:

”Vi slipper for mange køreture mellem Nupark og det gamle lager på Bisgårdmark, og samtidig får vi nogle bedre og mere moderne forhold. Dels kan vi bedre beskytte materialer mod vind og vejr, og dels får medarbejderne et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø.”

Byggeriet har ikke kun overholdt tidsplanen. Også budgettet på cirka 25 millioner kroner er overholdt.

19

BIP-BIP…

- der er lukket for vandet Ny sms-service giver beredskabsmeddelelser og information om driften For nylig opdagede Vestforsyning Vand, at en ventil på en vandledning var utæt i et boligkvarter i Holstebro. For at udbedre skaden var det nødvendigt kortvarigt at afbryde vandforsyningen til husene på vejen.

Men det er jo ikke så smart at lukke for vandet, hvis fru Jensen er på vej til at starte en kogevask, eller hr.

Jensen er midt i et brusebad og står med sæbe i håret. Derfor benyttede Vestforsyning en ny mulighed for at varsle de berørte kunder via sms.

Det er en forholdsvis ny mulighed, som Vestforsyning kan benytte sig af til at sende driftsinformation til kunderne inden for alle forsyningsområder, både el, vand, varme og spildevand, fortæller Jesper Madsen, der er afdelingsleder i Vestforsyning Vand. ”Det er en god mulighed for at give kunderne hurtig besked. På den måde kan vores folk hurtigere komme i gang med at udbedre skaden, i stedet for først at bruge tid på at gå rundt og stemme dørklokker eller lægge sedler i postkasserne.”

Sideløbende med information via sms bliver den aktuelle driftsstatus på Vestforsynings hjemmeside også opdateret. Og ved større driftsafbrydelser har Vestforsyning mulighed for at informere via medierne, blandt andet Danmarks Radios regionale radio, P4 Midt & Vest.

20

Den nye sms-service er stadig under indfasning, så det er endnu for tidligt at erklære succes eller fiasko. ”Indtil videre giver vi stadig direkte besked, for eksempel ved at lægge en seddel i postkassen, hvis det kun er nogle få huse, som er berørte.

Det er ikke alle, vi kan nå via mobiltelefonen, og kunderne skal også lige vænne sig til det,” siger Jesper Madsen.

Han er overbevist om, at idéen vil give kunderne bedre service. ”Efterhånden som kunderne hjælper os ved eksempelvis at registrere en mobiltelefon med taletidskort eller en arbejdstelefon, vil vi blive bedre til at ramme plet, når vi informerer,” siger han og tilføjer, at sms er supereffektivt som informationskanal for beredskabsmeddelelser. ”Det er heldigvis meget sjældent, at vi oplever alvorlige vandforureninger i Danmark, men hvis det utænkelige alligevel skulle ske, vil det være meget værdifuldt, at vi kan give hurtig besked til kunderne.”

Ud over at advare kunderne om pludseligt opståede ledningsbrud og nært forestående afbrydelser af vandet, er det også god service at give besked - også selv om kunderne ikke er hjemme, når vandet bliver afbrudt. ”Vi har af og til oplevet, at vi har lukket kortvarigt for vandet om

formiddagen. Når kunderne så kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, opdager de måske ikke, at der ligger en seddel fra os i postkassen, og så bliver de forskrækkede over, at vandet er misfarvet, når de åbner for hanen.

Men det er altså helt normalt, når der har været lukket for vandet – og det er i øvrigt ganske ufarligt, selv om det ser grumset ud. Man skal bare lige lade vandet løbe lidt, så er det klart igen,” forklarer Jesper Madsen.

Tilmeld eller afmeld dig gratis sms-information via www.vestforsyning.dk.

Søg evt. på ”sms”.

”

”

Det er en god måde at give kunderne hurtig besked

Gratis sms-service fra Vestforsyning Vestforsynings sms-service er gratis for kunderne, som kan få vigtig driftsinformation om alle forsyningsområder: El, vand, fjernvarme og spildevand.

Tjenesten er udviklet af det danske firma beredskabsalarm.dk, som trækker på data fra alle teleselskaberne – populært sagt alle de numre, som står i telefonbogen. Det betyder, at man godt kan få en beredskabsmeddelelse, selv om man ikke har tilmeldt sig.

Systemet finder selv de mobiltelefoner, som er registreret på de berørte adresser – undtaget mobiltelefoner med hemmeligt nummer eller taletidskort. Bemærk, at en arbejdstelefon typisk er registreret på en anden adresse end der, hvor du bor.

Hvis man har hemmeligt nummer, telefon med taletidskort eller har en arbejdstelefon, som er registreret på en anden adresse, kan man aktivt tilmelde sit mobilnummer til sms-servicemeddelelserne. Det foregår via Vestforsynings hjemmeside. På hjemmesiden kan man også afmelde et mobilnummer, f.eks. et barns telefon.

Vestforsyning anbefaler desuden, at en eller flere nøglemedarbejdere på institutioner og virksomheder tilmelder sig. Det kan f.eks. være en pedel eller sygeplejerske på et plejehjem eller driftspersonale på en af de virksomheder, som er særligt sårbare over for driftsforstyrrelser.

Hvis du har sommerhus, med adresse i vores forsyningsområde, kan du også tilmelde dit telefonnummer på den adresse.

21

Kunderne bakker op om Vestforsyning Ny kundetilfredshedsanalyse viser overvældende stor opbakning til Holstebros forsyningsselskab

Meget tilfreds Tilfreds

Stort set alle husstande i Holstebro Kommune har en tilknytning til Vestforsyning, som leverer vand, fjernvarme og el samt håndterer spildevand for cirka 25.000 kunder. Og ni ud af ti kunder er ”tilfreds” eller ”meget tilfreds” med deres forsyningsselskab. Det viser en repræsentativ rundspørge blandt 598 kunder, foretaget af analysefirmaet Tele-Mark.

Det er tredje gang siden 2010, at Vestforsyning har gennemført tilfredshedsanalysen. Adm. direktør Jørgen Udby er taknemmelig over opbakningen. ”Det seneste års tid har været meget travlt, blandt andet med indkøringen af Maabjerg BioEnergy og installation af fjernaflæste forbrugsmålere. Der har også været en del gravearbejde i forbindelse med vedligeholdelse af forsyningsnettet, så vi har været meget spændte på kundernes feedback. Og jeg må sige, at resultatet er bedre, end vi turde drømme om,” siger Jørgen Udby.

Kun 0,8 procent af kunderne er decideret utilfredse med Vestforsyning. Og det handler om prisen. ”En meget stor andel af prisen på forsyningsydelser er afgifter og moms, som vi ikke kan gøre noget ved. Men vi kan naturligvis påvirke resten, ved blandt andet at sørge for god vedligeholdelse af forsyningsnettet og ved at investere langsigtet i billig og klimavenlig energi,” siger Jørgen Udby, som noterer sig, at 86 procent af kunderne bakker op om Vestforsynings grønne strategi – bl.a. planerne om at investere i en stor bioethanolfabrik.

Jørgen Udby fremhæver de 130 medarbejdere i Vestforsyning som den vigtigste årsag til, at Vestforsyning for tredje gang har fået en høj karakter fra kunderne. ”Jeg glæder mig især over, at de kunder, som kontakter os, vurderer, at de får løst eventuelle problemer hurtigt og kompetent. Det er jeg virkelig stolt af,” siger direktøren.

Kun på et enkelt område er det gået en smule tilbage for Vestforsyning: Under halvdelen af kunderne er klar over, at de kan få gratis energirådgivning og søge om tilskud til energiforbedringer. Vestforsyning er allerede ved at forberede nye markedsføringstiltag, som skal hjælpe med at øge kendskabet til mulighederne for energirådgivning og tilskud.

22

Er du tilfreds med Vestforsyning?

Min forsyning kører bare

tilfreds med samarbejdet

flinke og imødekommende

Erik Sønder, Holstebro.

Jeg er meget sjældent i kontakt med Vestforsyning. Min forsyning kører bare, og det er jo rigtig fint. De giver besked om strømafbrydelser i forbindelse med vedligeholdelse osv., og det, synes jeg, er rimeligt.

For et års tid siden fik jeg skiftet en måler, som nu sidder uden på huset og kan fjernaflæses. Det er jo fint, hvis forbrugerne slipper for at aflæse selv, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det betyder, at der forsvinder arbejdspladser i Vestforsyning. Vi har brug for arbejdspladser. Men det er jo ikke Vestforsynings skyld. Det er udviklingen i samfundet.

Jan Danielsen, Holstebro.

Jeg arbejder som vicevært og er jævnligt i kontakt med Vestforsyning i forbindelse med flytteaflæsninger. Jeg er meget tilfreds med samarbejdet. Vestforsynings kundeservice er helt i top, uanset om jeg taler med dem i telefonen eller henvender mig personligt hos dem i Nupark. Jeg synes også, forsyningen kører stabilt. Og så er jeg meget tilfreds med deres service på internettet. Her anmeldte jeg et defekt gadelys, og i løbet af en uge var det repareret. Det var hurtigt.

Ann Kristine Jespersen, Idom.

Jeg synes, Vestforsyning gør det godt. Jeg mærker ikke nogen udsving i min forsyning.

Jeg har lige talt med en medarbejder fra kundeservice i telefonen i dag, fordi der var problemer med en regning. De er meget flinke og imødekommende. Jeg kan slet ikke komme i tanke om noget, de kan gøre bedre.

Pluk fra kundeanalysen 598 Vestforsyning-kunder har deltaget i den repræsentative rundspørge, som er gennemført af analysefirmaet Tele-Mark.

Overordnet er 89,3% af kunderne 'tilfreds' eller 'meget tilfreds' med Vestforsyning. Det er en lille fremgang siden seneste undersøgelse fra 2011, hvor den tilsvarende score var 87,8%. Sammenlignet med tidligere undersøgelser er der markant flere, som svarer, at de er 'meget tilfreds'. Kun 0,8% svarer, at de overordnet er 'utilfreds' eller 'meget utilfreds' med Vestforsyning.

Tilfredsheden gælder også vurderingen af medarbejderne: Af de kunder, som har været i kontakt med Vestforsyning, vurderer over 90%, at de fik hjælp med det samme, at hjælpen var tilfredsstillende, og at medarbejderen virkede kompetent.

En stor andel af Vestforsynings kunder benytter selvbetjening til indberetning af måleraflæsning. Flere end 90% af kunderne vurderer, at det er let at bruge selvbetjeningsløsningen.

29,3% af kunderne synes, det er en 'god idé', at Vesforsyning investerer i klimavenlig energiproduktion, f.eks. biogas og bioethanol. 57% synes, det er en 'meget god idé' – i alt en opbakning fra 86,3% af kunderne til den grønne strategi. Kun 1,1% synes, det er en 'dårlig' eller 'meget dårlig' idé.

23

ENERGISPARE-QUIZ 24

Hvad kan man få oplyst på www.vestforsyning.dk? a) El-, vand-, og varmeforbrug b) Vejrudsigten c) Dagsprisen på diesel

Hvilken lyskilde bruger mindst energi? a) Halogen b) Glødepære c) LED

Frisk luft skal der til, men hvad skal du huske at gøre, inden du åbner vinduerne? a) Lukke for varmen b) Slukke lyset c) Lukke for vandet

Hvor meget giver Vestforsyning i tilskud pr. kWh realiseret energibesparelse via håndværkerordningen? (inkl. moms) a) 0,00 kr. b) 0,20 kr. c) 0,375 kr.

Du kan låne et Spar-O-Meter hos Vestforsyning. Hvad måler det? a) Vægt i kg b) Strømforbrug i kWh c) Afstand i meter

Hvor mange håndværkere/ installatører er med i Vestforsynings håndværkerordning? a) Færre end 50 b) Over 100 c) 50-100

Hvem kan få tilskud til realisering af energibesparelser fra Vestforsyning? a) Alle i Holstebro Kommune b) Kun el-kunder c) Kun fjernvarmekunder Hvornår skal man søge tilskud fra Vestforsyning ved direkte tilskud (f.eks. ”gør-det-selv”)? a) Lige meget. b) Når arbejdet er udført. c) Inden du går i gang.

Find svarene på vestforsyning.dk/energiraadgivning

Stor spareiver på

boligmessen

Et par hundrede kunder mødte Vestforsyning på efterårets boligmesse.

For anden gang har Idrætscenter Vest i Holstebro lagt lokaler til efterårets boligmesse, og igen i år var Vestforsynings energirådgivere med for at møde kunderne.

”Sidste år handlede alting om solceller, men i år har det været mere varieret, og vi har fået snakket med rigtig mange forskellige kunder, ikke mindst om fjernaflæsning.”

Blandt dem var søskendeparret Vicki og Sussie Ravnsbæk og veninden Tina Søgaard Andersen fra Vemb. De tre var på messen for at få lidt inspiration og for at hilse på en ven, hvis firma udstillede på messen. Og vejen gik også forbi Vestforsynings stand.

Det var især de nye muligheder for at følge det fjernaflæste forbrug online via computer, iPad eller smartphone, som blev demonstreret på messen.

”Vi kender vel mest Vestforsyning for at levere strøm uden klumper,” lyder det muntert fra Tina Søgaard Andersen, som er vældig godt tilfreds med at blive forsynet uden nævneværdige afbrydelser. ”Jeg synes også, det er dejligt nemt at aflæse forbruget,” tilføjer hun og peger over på computerskærmen, som viser selvbetjeningssystemet på Vestforsynings hjemmeside.

Stadig flere kunder bruger selvbetjeningssystemet. Sidste år indberettede knap 60 procent af kunderne deres forbrug via hjemmesiden, mens en tredjedel slet ikke behøvede rejse sig fra sofaen, fordi deres forbrug blev registreret automatisk via fjernaflæsning.

Netop de fjernaflæste forbrugsmålere, som over halvdelen af kunderne indtil videre har fået installeret, vakte en del interesse på boligmessen, fortæller afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev.

”Det er videnskabeligt bevist, at du automatisk kommer til at spare på energien, hvis du har bedre indsigt i dit forbrug, så der er skarpt fokus på energibesparelser med fjernaflæsning,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Han fik også en del spørgsmål om Vestforsynings tilskud til energirenoveringer.

”Vi fik en del spørgsmål om, hvad Vestforsyning giver tilskud til, og hvor meget. Det vigtigste budskab fra os er i den forbindelse, at man altid skal huske at ansøge, inden man går i gang. Det er et krav fra Energistyrelsen, som vi ikke kan gå på kompromis med,” forklarer energirådgiveren.

Vælger man at benytte sig af en af de mere end 100 håndværkere, som er på Vestforsynings liste over samarbejdspartnere, tager håndværkeren sig af ansøgningen, og så bliver tilskuddet automatisk trukket fra på regningen.

Vestforsyning håber at vende tilbage på boligmessen igen i 2014.

Gratis energirådgivning De gode råd er gratis hos Vestforsyning, hvis du bor i Holstebro Kommune og har et energiforbrug på mindre end 100.000 kWh om året. Det gælder med andre ord for private husstande og mindre virksomheder.

Ud over muligheden for at ringe eller skrive og bede om rådgivning i konkrete spørgsmål, så tilbyder Vestforsyning et energitjek for kunder med et usædvanligt eller særligt højt energiforbrug – eller for kunder, som står foran et omfattende renoveringsarbejde.

Et energitjek består af en times besøg hjemme hos dig, hvor energirådgiveren sammen med dig gennemgår dit energiforbrug, bygningen og dit varmeanlæg. Besøget er også gratis.

Få gode råd eller ansøg om et besøg af energirådgiveren på hjemmesiden, hvor du også kan læse om tilskud til energirenoveringer: www.vestforsyning.dk/energiraadgivning

25

Nu kigger både gæster og lyset inden for Lars Kristian og Anne Kristiansen fryser ikke længere i parcelhuset fra 1972. De gamle vinduer og døre er nemlig skiftet ud med nye energivenlige, og loftet har fået to ekstra lag isolering. Parret fik blandt andet tilskud til energiforbedringerne fra Vestforsyning. ”Prøv lige at se her hvor meget lys, der kommer ind i huset nu. Og jeg kan åbne hoveddøren og tage imod de fine gæster,” smiler husejer Lars Kristian Kristiansen og fortsætter jublen: ”Se vinduerne. De er tætte, så her er dejligt lunt indenfor.”

Men så rart var der ikke for et år siden i det gule parcelhus på Parkvej i Holstebro. Kulden peb ind gennem utætte vinduer og døre, og pejsen pulsede hele vinteren, for i det mindste at holde stuen nogenlunde varm. Og en uisoleret loftslem sugede den sparsomme varme i huset til sig. ”Når min kone Anne sad i stuen og læste avisen, klagede hun over, at det trak ind. Vinduerne var grå, fordi de var punkterede. Stuen var også lidt mørk, fordi havedøren kun havde glas i den ene halvdel. Den anden halvdel var bare dækket af en spånplade uden isolering.

Hoveddøren af massiv eg kunne vi kun åbne om sommeren, fordi den havde fået fugt. Den blev åbnet en eller to gange om året,” griner Lars Kristian Kristiansen ved tanken.

Anne og Lars Kristian Kristiansen har boet i huset siden 1995.

Allerede da de overtog de gule mursten, var adskillige vinduer klar til udskiftning.

26

”Huset er bygget i 1972, dengang man satte store vinduer i nye huse.

Da vi købte huset, havde vi en glarmester til at kigge på alle vinduer og døre. Der skulle skiftes glas for 20.000 kroner. De penge, synes jeg, vi kunne bruge på noget andet, så jeg fik et firma til at reparere de punkterede vinduer. De borede nogle små huller i glasset, spulede med rensevæske og reparerede hullet igen,” forklarer Lars Kristian Kristiansen.

Og så levede familien videre med de gamle vinduer og døre. Indtil Anne sagde ”stop” sidste år. ”Der er jo forskel på kvinder og mænd. Tingene skal nok bare fungere for os mænd. For kvinder drejer det sig også om komfort og æstetik. Anne var virkelig træt af de gamle vinduer og døre. Vi talte om at flytte i stedet for at skifte dem.

Men vi er så glade for at bo her, så vi besluttede os for, at tage skridtet

og energiforbedre vores hus,” forklarer Lars Kristian Kristiansen.

Samtlige vinduer og døre blev skiftet af tømrerfirmaet Vejlø’s Byggeforretning i Holstebro.

Samtidig blev den gamle 100 mm isolering skiftet ud med 300 mm Rockwool. Anne og Lars Kristian Kristiansen fik også en ny og isoleret lem til loftet. ”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Vejlø´s Byggeforretning. Vi fik rigtig god rådgivning, inden vi gik i gang med projektet, og efterfølgende kan vi se, at de kan deres kram,” siger en tilfreds Lars Kristian Kristiansen.

Energiforbedringerne kan mærkes i huset i dag. ”Vi fryser ikke mere,” smiler den glade husejer og uddyber: ”Vi har fået et tæt hus, og vi har fået meget mere lys ind i huset. Jeg kan ligge på sofaen og kigge ud på græsplænen – det kunne jeg ikke før, fordi spånpladen i havedøren dækkede for udsigten og desuden slugte al lyset. Jeg er simpelthen så glad for, vi skiftede vinduer og døre - det er rart at se, at huset er godt isoleret. Og så kan vi nok også se frem til en besparelse på varmeregningen, og det er jo også rart,” understreger Lars Kristian Kristiansen.

Energiforbedringerne kostede Anne og Lars Kristian Kristiansen 220.000 kroner. Familien fik hjælp til håndværkerregningen gennem regeringens håndværkerfradrag. Og fra Vestforsyning. ”Jeg blev noget overrasket, da jeg modtog den sidste regning fra håndværkeren. Jeg vidste ikke, at Vestforsyning gav tilskud til energiforbedringer. Det er meget positivt, for vi skal jo alle passe på miljøet. Og det er jo altid rart at få hjælp til håndværkerregningen,” slår Lars Kristian Kristiansen fast.

Anne og Lars Kristian Kristiansens energiforbedringer: Efterisolering af loft fra 10 cm til i alt 30 cm = besparelse på 20 kWh/ år/m². Loftet er 160 m², hvilket giver en samlet besparelse på 3.200 kWh/år.

Udskiftning af tolagstermovinduer og døre til B-mærkede vinduer og døre = besparelse på 161 kWh/år/m². Der skiftes 35 m², hvilket giver en samlet besparelse på 5.635 kWh/år.

Det giver i alt en besparelse på 8.835 kWh/år.

Parret får 0,375 kr. pr. kWh inkl. moms gennem Vestforsynings samarbejdspartner, hvilket giver et samlet tilskud på 3.313 kr.

Energistyrelsens standardværdikatalog bliver løbende opdateret.

Hvilken version, der er gældende for kunden, bestemmes af dato for accept af samarbejdspartnerens tilbud.

Vestforsynings tilskudsordning Folketinget har pålagt alle energiselskaber at spare på energien, og Vestforsyning skal årligt finde energibesparelser på 21.000.000 kWh. Når du vælger at få tilskud fra Vestforsyning, hjælper du med at nå de energibesparelser, Vestforsyning er blevet pålagt, og du hjælper dermed Danmark med at nå det samlede klimamål for energibesparelser. Vestforsyning takker for din hjælp ved at udbetale et tilskud til dig.

Vestforsyning giver tilskud til alle energibesparelser anført i Energistyrelsens standardværdikatalog.

Tilskuddet fra Vestforsyning kan sjældent alene gøre investeringen i energiforbedringer rentable. Det er derimod de årlige besparelser på varme- og elregningen, der kan tilbagebetale investeringen over tid.

På grund af stort administrativt arbejde i forbindelse med tilskud til energiforbedringer ydes der kun tilskud, hvis energibesparelsen er over 2000 kWh.

27

Lys over

�Downtown

28

Vinderup�

29

Kreativt lys fra Vestforsyning Kreativ belysning gør ny bymidte i Vinderup smukkere, og lyset holder liv i aktiviteterne efter solnedgang I sommer blev en ny plads, ”Downtown Vinderup”, indviet på Nylandsvej, og det ungdommelige navn afspejler da også, at det især er børn og unge, som har fået glæde af det nye byrum. Her er der masser af plads til boldspil, løbehjul, skateboards – eller bare ”hænge ud” med vennerne.

Efter solnedgang ser man for alvor, hvordan den nye plads skiller sig ud. Det behagelige hvide lys – nogle steder med et blåligt skær – får ”Downtown Vinderup” til at skille sig ud som en magnet, der trækker mennesker til sig.

Holstebro Kommune står bag projektet, der har fået støtte fra Lokale og Anlægsfonden samt Teentown-projektet, der arbejder for at skabe mere liv for unge i landsbyerne. Og de unge har da også haft stor indflydelse på indretning af pladsen, fortæller skov- og landskabsingeniør Martin Meisler Elmholdt-Svendsen fra Holstebro Kommune. ”Formålet har været at skabe et attraktivt byrum for alle, så vi kunne lave et sted, hvor der kan afvikles arrangementer og, hvor der også er plads til, at de handlende kan opstille boder. Vi har oplevet stort engagement fra Vinderup Borger- og Håndværkerforening, fra Vinderup Handelsforening og fra de unge selv,” konstaterer han.

30

Efter de første oplæg til indretning af pladsen var udarbejdet, kom Vestforsyning Belysning på banen, og udfordringen blev modtaget med stor entusiasme, fortæller projektleder Sam Nielsen.

uplight-projektører, som skal belyse et stort solsejl. Sejlet er desværre taget ned her i vinterhalvåret, så man må vente indtil foråret med at se, hvordan lyset får det til at se ud, som om det svæver i luften.

”Vi kan selvfølgelig godt lide grundelementerne i vores arbejde, ellers var vi jo ikke mødt op hver morgen. Men det er også spændende at få de her projekter som i Vinderup. Jeg mener også, det er vigtigt, at vi kan hjælpe de unge til at udnytte byrummet, når de nu gerne vil bruge det,” siger Sam Nielsen.

Det ekstra lys ser flot ud, men der er ikke fråset med energien. Der er nemlig brugt LED-projektører – altså diodelys, som bruger forsvindende lidt strøm.

Det oprindelige forslag fra ingeniører og arkitekter lød på, at ”Downtown Vinderup” alene skulle oplyses af to styk ti meter høje lysmaster med projektører – lidt som man kender fra et fodboldstadion, men Vestforsyning Belysning havde en bedre idé. ”Inspirationen kom fra Aalborg Havn, som vi havde besøgt i forbindelse med et fagligt arrangement. De havde virkelig arbejdet kreativt med belysning af byrummet,” fortæller Sam Nielsen.

De skarpe projektører er nu blevet suppleret med otte blå og hvide uplight-projektører, som kaster lys op på det net, der holder boldspil inde på pladsen. Derved er lyset med til at indramme pladsen.

Samtidig er der placeret fire

”Vi har gjort det ekstra energibesparende ved at sørge for, at der er lys efter behov. De to lysmaster midt på pladsen har fem projektører hver, men der er normalt kun lys i tre spots på hver mast. Hvis man så skal i gang med at spille basketball eller lignende, kan man bare trykke på en knap på masten, og så tænder resten af projektørerne. Og de slukker selv igen efter 45 minutter,” fortæller Sam Nielsen.

Holstebro Kommune glæder sig over, at ”Downtown Vinderup” har fået en god modtagelse. ”Nogle af de unge har tidligere opholdt sig i anlægget i Vinderup, hvor der af og til var lidt uro. Nu ser vi, at de i stedet bruger den nye plads på Nylandsvej. Her er der godt oplyst, og der er mennesker, som både går og kører forbi, uden at de unge føler sig decideret ’overvåget’, så det fungerer rigtig godt,” siger Martin Meisler Elmholdt-Svendsen.

Nu kan du

”synes godt om” Vestforsyning

Få nyheder og svar på dine spørgsmål på Facebook Mere end halvdelen af danskerne har i dag en profil på Facebook. Med gennemsnitligt 214 venner deler vi vores hverdag og ”synes godt om” stort og småt, og når på den måde ud til en stor kreds af mennesker hver dag. Og nu kan vi også ”synes godt om” Vestforsyning.

Ved redaktionens slutning var Vestforsynings side endnu ikke online, men Facebook-redaktør Trine Guldager glæder sig til at komme i dialog med kunderne. ”Jeg håber, vi vil opleve en mere uformel kommunikation med kunderne, hvor det for eksempel ikke altid behøver at være relateret til driften, når vi fortæller store og små nyheder. Det kunne være et billede eller en lille nyhed om, at en af mine kolleger har jubilæum,” siger Trine Guldager.

Vestforsyning har ”Dialog” som en af sine kerneværdier, og kundetilfredshedsanalyserne bekræfter, at kunderne værdsætter dialogen med medarbejderne. Dialogen er hidtil foregået via breve, telefonen, det personlige møde med teknikeren ude i byen eller i kundecentret, via hjemmeside eller e-mail. Nu kommer så Facebook, som åbner endnu en kanal ud til kunderne. ”Vi går ikke bare på Facebook, fordi alle andre gør, men fordi det giver os endnu et middel til at opfylde målet om at være i dialog,” understreger Trine Guldager, som har gennemført et masterkursus i sociale medier for at forberede sig på sin nye rolle.

Vestforsyning har indhentet erfaringer fra andre virksomheder, blandt andet har Trine Guldager og kollegerne studeret Holstebro Kommunes side på Facebook. ”Jeg synes, kommunen har en god side, hvor de blandt andet bruger billeder til at fange opmærksomheden. Det virker godt, men det er stadig fagligt. Det er også vigtigt, at det ikke bare bliver sådan noget tivoli-halløj,” siger Trine Guldager.

Du finder Vestforsynings side på www.facebook.com/vestforsyning

kort NYT Triple-up på praktikpladser Vestforsyning har de senere år løbende haft en kontorelev i økonomiafdelingen. Men fra 1. december i år har Vestforsyning planer om hele tre elever: En økonomielev, en elev i kundeservice samt en supportelev i it-afdelingen. IT-support-eleven er endnu ikke ansat.

Administrationschef Betty Andersen har fået rigtig mange ansøgninger i år, hvor de unge oplever alvorlig mangel på praktikpladser, så Vestforsyning er glad for at kunne yde sit bidrag. ”Vi ansætter først og fremmest, fordi vi har så travlt, at der er opgaver nok til eleverne. Men det er også en del af Vestforsynings CSR-politik, at vi vil være med til at udvikle de unges kompetencer ved at ansætte elever,” siger hun og tilføjer: ”Det styrker jo også Vestforsynings fremtidige rekrutteringsmuligheder. Vi vil gerne ansætte faglærte, og derfor må vi også deltage i at uddanne de unge.”

Betty Andersen roser UCH Holstebro og handelsskolen i Viborg for et godt samarbejde omkring formidling og afvikling af praktikforløb. Og hun tøver ikke med at anbefale andre virksomheder at invitere de unge indenfor. ”Det er altid rart at få unge ind, som ser på virksomheden med nye øjne. De kommer med nogle friske impulser, som også giver os lidt bedre føling med, hvordan vi kommer i kontakt med vores unge kunder. Og så har de jo helt frisk viden og virkelig gode it-færdigheder med sig fra skolen,” siger Betty Andersen.

De nye elever møder alle med basisfærdigheder på niveau med studentereksamen eller højere handelseksamen, så praktikopholdet er led i en videregående uddannelse.

Foruden de tre administrative elever overvejer Vestforsyning at finde plads til en ny elektrikerlærling. Her har man tidligere haft succes med at dele uddannelsespladsen med en af de lokale installatører, så eleven kan lære om både svagog stærkstrøm.

32

Ny it-strategi Det kræver ”stort kørekort” til computeren at være ansat i Vestforsyning. Alt lige fra tænd og sluk af gadelyset til afregning med kunderne, udsendelse af breve og opdatering af hjemmesider foregår via avancerede it-systemer. Derfor er it-strategien også højt prioriteret hos Vestforsyning.

For fem år siden blev der sat ord på den første langsigtede strategi, og de vigtigste mål er også nået. Men den teknologiske udvikling går så stærkt, at man allerede nu har valgt at lægge en ny, opdateret strategi.

Blandt målsætningerne er, at forbrugerne skal inviteres til dialog, når man arbejder med videreudvikling af kunderettede services via hjemmeside, apps og sms-tjenester. Du kan se vores it-strategi på www.vestforsyning.dk

Resultat af forbrugervalg Lige før redaktionens slutning blev resultatet af forbrugervalget opgjort. De to forbrugervalgte repræsentanter, som fra 1. januar 2014 og de kommende fire år skal sidde i bestyrelsen for Vestforsyning A/S er: • Bjarne Sørensen, Holstebro • Aage Juhl Jørgensen, Borbjerg (genvalg) 1. Suppleant er John Sørensen fra Ulfborg og 2. suppleant er Leif Herman Carøe fra Vemb. Stemmeprocenten var 4,55 procent.

Læs mere på www.vestforsyning.dk

Pæne ord fra branchen Brancheforeningen Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) fremhæver i seneste nummer af medlemsbladet Vestforsyning som ”et af Danmarks mest effektive forsyningsselskaber”.

DANVA er en faglig organisation for vandværker og renseanlæg i alle landets kommuner, og man har altså bemærket, at Vestforsyning gang på gang har ligget ”lunt i svinget” ved benchmarking – altså sammenligning af de forskellige forsyningsselskaber.

Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby giver i et interview med DANVA’s medlemsblad ”danskVAND” sit bud på, hvorfor det går godt: ”Gennem de seneste seks år har vi gjort en stor indsats for at forankre vores langsigtede mål. De evalueres hvert år, og her inddrager vi medarbejderne i en bottom up-proces. I processen tager vi udgangspunkt i det værdigrundlag, medarbejderne selv har været med til at udforme. Vi beder alle afdelinger om at svare på, hvad de vil præstere i løbet af det kommende år i forhold til værdigrundlaget. Deraf kommer en række forslag, som udmøntes i konkrete mål,” fortæller Jørgen Udby blandt andet i interviewet.

Hele artiklen og resten af ”danskVAND”-magasinet kan læses online på www.danva.dk.

33

”Kanon service fra Fjernaflæsning afslørede skjult rørskade hos familie fra Holstebro.

Det var sådan en ganske almindelig eftermiddag i september, da Lærke Mortensen fra Holstebro kom hjem fra arbejde og tømte postkassen. De fleste dage er det Bilka-avisen, ugeposten eller de andre reklamer, som ligger og venter, men denne dag var der en lille seddel, som fik hendes udelte opmærksomhed.

Sedlen var fra Vestforsyning. ”Der stod, at de havde været på uanmeldt besøg, fordi de troede, at der var noget galt med vandet. Og så stod der, at vi skulle kontakte Vestforsyning,” fortæller Lærke Mortensen.

Det gjorde hun som det første, da telefonerne åbnede næste morgen.

Og det var foruroligende nyheder.

”Er I tilfældigvis ved at fylde et badebassin?” spurgte teknikeren.

Næh, der var ikke noget badebassin i haven, men familien har en af de nye fjernaflæste forbrugsmålere. Og den havde i løbet af ugen slået alarm til Vestforsyning med besked om, at familien havde et konstant vandforbrug på 300 liter i døgnet – jævnt fordelt, både dag og nat.

Derfor blev der aftalt et servicebesøg hurtigst muligt for at finde ud af, hvor vandet blev af, fortæller Lærkes kæreste, Simon Byskov. ”300 liter i døgnet lyder egentlig ikke af meget, men jeg synes, det er rigeligt,” siger Simon Byskov, som sammen med teknikeren gik huset igennem for at undersøge, hvor vandet forsvandt hen.

Var det toilettet, som løb? Havde de glemt at lukke for vandhanen udenfor? Var der en hane, som dryppede? Men, nej. ”Shit! Så måtte det jo være en rørskade, tænker man så bare,” siger Simon Byskov og kigger over på Lærke. Hun smiler overbærende og medgiver, at hun ærligt talt også synes, det var noget ”shit”.

Familien kontaktede sit forsikringsselskab, som fik sendt en specialist ud for at søge efter lækagen. Det sker ved at blæse en lille smule gas ind i rørene, og så kan man bagefter måle, hvor gassen slipper ud. ”Han målte først ved badeværelset, men der var ingenting. Det viste sig, at lækagen var i vores bryggers, helt derhenne, hvor rørene kommer ind i huset,” fortæller Simon Byskov.

Da han fik brækket gulv og vægpaneler op, fandt han som det første en stor svamp – en regulær paddehat – på størrelse med en knyttet hånd, og så vidste han, at den var gal.

Resten af ugen måtte familien åbne og lukke for hovedhanen, når det var tid til at gå i bad eller lave kaffe, indtil et VVS-firma den efterfølgende mandag fik repareret skaden på røret. Det viste sig at være et kobberrør, som var blevet utæt på et sted, hvor der engang havde siddet en håndvask.

Tre-fire uger senere er der stadig et stort krater i husets bryggers, og man kan lugte de våde træpaneler, som er ved at tørre. Det er ingen spøg at få en rørskade og svamp i huset, men familien er alligevel lettet over, at det ikke gik værre.

34

Vestforsyning” ”Det er en kanon service fra Vestforsyning, at vi fik besked om vandspildet,” konkluderer Simon Byskov. ”Vi går jo ikke og kigger på vandmåleren hele tiden, så vi havde måske ikke opdaget det, før vi havde fået den næste regning. Og hele huset kunne være ødelagt, hvis ikke skaden var blevet opdaget. Vi har for eksempel et nyt køkken lige på den anden side af væggen, så det ville da være rimelig træls, hvis vi skulle til at brække det ned igen.”

Kæresten har også kun ros til Vestforsynings tekniker. ”Han spurgte, om han måtte komme ud til os igen og følge op på, hvordan det var gået. Det giver os tryghed. Og vi har også fundet

ud af, hvordan vi selv kan følge vores forbrug på computeren fremover,” siger Lærke Mortensen.

Familien håber, at Vestforsyning vil videreudvikle fjernaflæsningssystemet med en alarmeringsservice, så man f.eks. kan få en sms, hvis forbrugsmåleren registrerer et unormalt forbrug på eksempelvis vand.

Netop sådan en service med lækage-overvågning ligger faktisk i Vestforsynings udviklingsplaner, men der er endnu ikke nogen tidshorisont. Foreløbig gælder det om at blive færdig med at skifte de sidste forbrugsmålere til fjernaflæsning. De sidste af i alt 33.000 forbrugsmålere vil være skiftet ved udgangen af 2014.

Sådan blev skaden opdaget Vestforsynings nye fjernaflæste forbrugsmålere aflæser automatisk forbruget én gang i timen.

De indsamlede data bliver sendt via radiosignaler til en koncentrator, som samler data for kvarterets huse.

Data bliver videresendt til Vestforsyning én gang i døgnet og bl.a. sendt direkte videre til selvbetjeningssystemet, så man selv kan følge forbruget på www.vestforsyning.dk eller via app’en til smartphone eller iPad. Hvis forbrugsmåleren registrerer et usædvanligt forbrugsmønster, vil displayet blinke med teksten ”INFO”. Ved hjælp af manualen kan man afkode beskeden, eller også kan man søge hjælp hos Vestforsyning til at tyde beskeden.

Samtidig med, at forbrugsmålerens display blinker, bliver der sendt besked til Vestforsyning. Her får man dagligt lister over målere, som har slået alarm. Det er ud fra disse lister, at teknikerne kan kontakte kunderne.

Vestforsynings overvågning er endnu i en testfase. Derfor er det meget vigtigt, at man selv holder øje med sin forbrugsmåler og ikke blot krydser fingre for, at Vestforsyning ringer, hvis der er noget galt.

35

ønsker glædelig jul og godt nytår Husk at du kan få tilskud til energiforbedringer - kontakt din håndværker eller Vestforsyning, INDEN du går i gang.

Husk årsaflæsning senest den 15. december 2013.

Se mere på www.vestforsyning.dk