Profilmagasin november 2011

PROFILMAGASIN DECEMBER 2011

Måbjerg bliver et grønt energicenter

› side 4

Forsyning er mere end bare teknik

› side 10

9 veje til go´ energi

› side 16

Enhver jordomrejse starter med det første skridt Muligheden for at komme på verdenskortet er til stede.

I maj-nummeret af magasinet skrev jeg, at bestyrelsen i samråd med Vestforsynings ejer, Holstebro Kommune, havde besluttet en ny vækststrategi, som betød, at Vestforsyning skulle investere mere i miljø, klima og lokale arbejdspladser.

Den netop indgåede konsortieaftale med DONG Energy styrker mulighederne for at realisere målene i vækststrategien langt hurtigere end forventet.

Konsortieaftalen indebærer, at der er dannet et nyt selskab Maabjerg Energy Concept I/S, hvor DONG Energy ejer 50%, og et lokalt konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning og nomi ejer de andre 50%.

Parterne har tilsammen skudt 40 mio. kr. ind som kapital, og disse midler skal bruges til at etablere et samlet beslutningsoplæg inden udgangen af 2012, om at realisere et lokalt udviklet koncept kaldet Maabjerg Energy Concept.

Konceptet er unikt og handler i simpel form om at udnytte lokale råvarer såsom halm og rester fra andre etårige afgrøder, og omsætte dem til energi, vel at mærke på en optimal måde, ved at samordne produktionen af biogas, kraftvarme og bioethanol. Se artiklen om konceptet her i magasinet.

For Holstebro og Struer betyder det meget flotte klimaregnskaber, og en kollektiv energiforsyning der er fuldstændig uafhængig af fossile brændsler allerede i 2016, hvor anlæggene går i drift.

Parterne er allerede gået i gang med at organisere det store undersøgelsesarbejde, hvor der, ud over egne eksperter, er inddraget eksperter fra både Danmark, Sverige og Tyskland.

Det forventes, at der i de næste 15 måneder konstant vil arbejde, hvad der svarer til 40 eksperter på fuld tid på opgaven – i praksis vil flere personer selvfølgelig være involveret.

Det skal understreges, at energiløsningen først og fremmest er udviklet for at fastholde rimeligt lave varmepriser og skabe en uafhængighed af importeret affald, som der er mangel på i Danmark. Men de store fordele for klimaet og beskæftigelsen er nu alligevel en meget velkommen sidegevinst.

God læselyst.

Venlig hilsen

Jørgen Udby Adm. direktør

Lykkes det, vil der skabes op mod 1000 arbejdspladser, og Måbjerg vil blive omdannet til et grønt energicenter med store muligheder for videreudvikling og eksport af viden og teknologi.

UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

LAYOUT Jette Lægaard, grafisk værksted

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

Med vestforsynng på TV-reportage Vi tog med på job, da tv-inspektionsvognen kørte til Mejrup for at kigge ned i kloakrørene

7

14

kulsyre og brint kan blive til biogas Vestforsyning har søgt patent på en simpel, men genial idé, der øger både kvalitet og kvantitet på biogasproduktionen

Måbjerg bliver et grønt energicenter

side 4

Med Vestforsyning på TV-reportage

side 7

Forsyning er mere end bare teknik

side 10

Kursus for håndværkere

side 13

Kig ind i det nye vandværk

side 13

Kulsyre og brint kan blive til biogas

side 14

9 veje til go´ energi

side 16

Ny energirådgiver

side 17

Europas hurtigste tankstation for brintbiler

side 18

1000 besøgende til Holstebro Åben

side 20

Fjernaflæsning er win win og win

side 22

Vestjyder vil have en plads i solen

side 24

Bedre styr på budgettet

side 26

Trådene bliver taget ned

side 27

Flere får varmen med fjernvarme

side 28

Beskyt dig mod frostsprængning

side 30

Sådan aflæser du

side 31

Europas hurtigste tankstation for brintbiler Danmarks første 700 bar brinttankstation er åbnet i Holstebro. På tre minutter har bilen brændstof nok til en tur tværs over Danmark

18

3

Måbjerg bliver et grønt energicenter DONG Energy´s ønske om at sælge Måbjergværket satte ekstra fart i planerne for bioethanol, brint og biomasse.

Det gav genlyd, da Vestforsyning og Struer Forsyning i 2010 offentliggjorde, at man nu endelig gik i gang med at bygge ’Verdens største bioenergianlæg’, Maabjerg BioEnergy. Men endnu inden anlægget var bygget helt færdigt, var der igen store nyheder fra lille Måbjerg. Det skete 26. august 2011, da et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, affaldsselskabet nomi og DONG Energy offentliggjorde, at man nu går i gang med planerne om at skabe et grønt energicenter i Måbjerg.

Centralt i planen er etableringen af en bioethanolfabrik.

Allerede i dag består 5,75 procent af benzin af bioethanol, som tilsættes for at skåne miljøet. Andelen skal være højere i fremtiden, og med en årlig produktion på 50 – 70 millioner liter bioethanol vil Maabjerg Energy Concept kunne bidrage med cirka en tredjedel af Danmarks forventede behov i 2020.

Oveni de store mængder brændstof til bilerne vil centret producere klimavenlig fjernvarme til Holstebro og Struer, og restprodukterne vil mere end fordoble produktionen af biogas hos Maabjerg BioEnergy. Samlet set vil Maabjerg Energy Concept give en så drastisk reduktion af CO2-udledningen, at klimaregnskaberne i Holstebro og Struer – i hvert fald på papiret – kan komme til at vise en negativ udledning.

1000 arbejdspladser Da nyheden slap ud, valgte Dagbladet Holstebro at rydde forsiden og fokusere på en anden, meget positiv sidegevinst ved konceptet: Samfundsøkonomisk kan det bidrage med helt op til 1000 arbejdspladser, mange af dem i landbruget og en hel del i transportbranchen, når der skal råvarer ind til anlægget.

4

Adm. direktør i Vestforsyning, Jørgen Udby, er udpeget som formand i konsortiet, der i første omgang har afsat 16 måneder til det, der på projektengelsk kaldes ’feasibility study’.

Det kan oversættes til ’realitetstjek’ og har til formål at undersøge, om alle ambitioner kan realiseres fuldt ud, og hvad det i givet fald vil kræve teknologisk og økonomisk. Målet er at skabe det bedst mulige grundlag for en beslutning om, hvor vidt man skal gå videre og starte på det egentlige byggeri.

I udlandet bliver bioethanol typisk produceret af korn eller majs, men det er naturligvis ikke holdbart at hælde fødevarer i benzintanken, når der er sultne mennesker i verden. Derfor vil Maabjerg Energy Concept udvinde bioethanol af halm i det første fuldskala-anlæg for 2. generations bioethanol.

"Hidtidige projektforslag for 2. generations bioethanol er typisk faldet til jorden, fordi produktionen af 2. generations bioethanol i Danmark ikke er rentabelt uden betydelig økonomisk støtte. Men fordi vi allerede har et bioenergianlæg og et biomassefyret kraftvarmeværk i passende størrelser, kan vi allerede nu se synergieffekter, som forbedrer økonomien væsentligt i projektet," siger Jørgen Udby.

Måbjergværket var til salg Det er ikke helt nyt, at Vestforsyning og de nære samarbejdspartnere, Struer Forsyning og nomi, gerne vil producere bioethanol. Men det er lidt af en fjer i hatten, at det statsejede DONG Energy er gået med i konsortiet. Og netop DONG Energy har indirekte æren for, at planerne blev skudt i gang tidligere end ellers planlagt, fortæller Jørgen Udby: ”Vi har egentlig altid gået og puslet med ideen. Men vi blev presset lidt, da DONG Energy i 2010 satte Måbjergværket til salg. Så skulle vi til at se på, hvad Måbjergværket er værd i forhold til forsyningen i Holstebro og Struer.”

Konklusionen var klar: Det ville være for risikabelt at videreføre Måbjergværket som et traditionelt affaldsfyret kraftvarmeværk . Dels er affaldsmængden faldende, dels spøger planerne om at bygge et stort affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, som vil støvsuge markedet for brændsel. Allerede i dag bruger Måbjergværket affald fra London. Derfor blev der sat skub i overvejelserne om Måbjergværkets fremtid.

Op af skuffen Det ville også være at spille hasard med varmeforbrugerne, hvis Måbjergværket endte i hænderne på udenlandske investorer, så derfor kom de gamle drømme op fra skrivebordsskufferne i Vestforsyning. ”Vores chefkonsulent, Poul Lyhne, og jeg har gennem tiderne arbejdet med mange elementer af det, der nu er blevet til Maabjerg Energy Concept. For eksempel har vi allerede fået sat gang i produktionen af brint og biogas. Vi havde også været ved at se på, om man kunne etablere ’den fjerde linje’ på Måbjergværket, hvor en af produktionslinjerne kunne bruges til afbrænding af fiber fra biomasse,” siger Jørgen Udby og fortsætter:

vores gode forbindelser til landbruget som et stort plus,” husker Jørgen Udby.

Støtte fra EU Hen over sommeren fik parterne travlt. De skulle lægge en plan, og det blev aftalt, at DONG Energy skulle stå for 50 procent af konsortiet, mens de lokale parter tegner sig for resten.Og i slutningen af august kunne sløret så endelig løftes for offentligheden.

”Det har med vilje ligget som ’skuffeprojekter’, fordi vi ville koncentrere os om at få Maabjerg BioEnergy sat i drift. Først derefter ville vi arbejde videre med de øvrige planer. Men det blev så altså fremrykket på grund af planerne om at sælge Måbjergværket.”

Diskussionen om bioethanol har været aktuel et stykke tid i den almindelige debat om energi og klima. Og da Vestforsyning begyndte at tænke det ind i de gamle udviklingsplaner, viste det sig faktisk, at bioethanol er det, der kan binde det hele sammen. Sideløbende blev en lokal bioethanolgruppe nedsat, og eksperter i Danmark og Sverige gik i gang med et indledende analysearbejde for at se nærmere på mulighederne.

Sløret løftes I foråret 2011 var Jørgen Udby en af talerne på et klima- og energiseminar i Nordvestjysk Lederforum. Her kunne han for første gang afsløre lidt om, hvordan Måbjerg kunne blive et grønt energicenter. ”Det var første gang, jeg viste skitserne til nogen uden for den snævre kreds af lokale samarbejdspartnere. Jeg fik lejlighed til at fortælle EU-kommissær Connie Hedegaard og DONG Energys udviklingschef Charles Nielsen om ideen, og efterfølgende har Charles bragt tankerne videre internt i DONG Energy,” fortæller Jørgen Udby.

Efter klimaseminaret blev der skabt kontakt til ledelsen i DONG Energy, som i juni 2011 kom til Holstebro for at høre mere om de ambitiøse planer. ”På det møde gik der for alvor hul på bylden.Vi præsenterede de foreløbige resultater fra eksperterne, og vi fik sat lidt mere kød på planerne. Samtidig benyttede vi lejligheden til at give repræsentanterne fra DONG Energy en rundvisning på Maabjerg BioEnergy, og de virkede imponerede over, hvad vi havde formået at sætte i gang. De fremhævede også 5

Men her stoppede travlheden ikke, tværtimod, forsikrer Jørgen Udby: ”En af de første opgaver skulle gå stærkt, for 7. september var der sidste frist for at indsende støtteansøgninger til EU, nærmere bestemt EU’s udviklingsprogram EUDP, og puljen til energiforskning ForskEL.” Samtidig er der taget hul på myndighedsarbejdet, som er meget omfattende. Der skal blandt meget andet udarbejdes VVM-redegørelser, lokalplaner, kommuneplan og varmeplan. ”Når vi har fået mere viden, skal vi i dialog med politikerne om rammebetingelserne. Det første skridt er sådan set taget, idet der fra politisk side er stillet krav om, at der skal tilsættes bioethanol til benzin. Det skulle gerne blive til krav om, at ethanolen skal være 2. generation – lige som vores produktion på basis af halm - i modsætning til første generations bioethanol, der er produceret direkte af fødevarer.

Og så kommer vi måske også til at tale om afgifter, men det ved vi alt sammen mere om til foråret, når vi er parat til at gå i dialog med politikerne,” siger Jørgen Udby.

Motorvej – ja,tak!

En af de varme kartofler i nordvestjysk politik har været planerne om en motorvej mellem Herning og Holstebro. Kan vi være sikre på, at det bliver til noget? Og vil motorvejen gå helt op til Holstebro Nord, hvor Maabjerg Energy Concept skal ligge? Det håber Jørgen Udby i hvert fald. ”Man bliver nødt til at se på, hvordan det her projekt skal lykkes vejmæssigt. Som det ser ud lige nu, vil der ankomme en lastbil hver 13. minut med halm til bioethanolanlægget, og der vil køre lige så mange ud igen. Når vi skal hente halm hjem fra en radius af 60-70 km væk fra Måbjerg, er det helt åbenlyst, at Herning-motorvejen bør føres ud til Holstebro Nord, hvis vi skal håndtere så mange transporter,” siger Jørgen Udby og minder om, at der i forvejen ligger planer om at forsyne Maabjerg BioEnergy med 300-400.000 tons gylle om året, hvoraf en stor andel bliver kørt til og fra anlægget på lastbiler.

Værd at vide om Maabjerg Energy Concept – er et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, nomi og DONG Energy vil opføre 2. generations bioethanolfabrik, et brintanlæg og et affaldsanlæg i Måbjerg.

Samtidig skal produktionen hos Maabjerg BioEnergy øges kraftigt, ligesom Måbjergværket skal ombygges.

– vil årligt producere 50-70 millioner liter bioethanol, ca. 44 millioner kubikmeter biogas samt fjernvarme til 20.000 husstande og el svarende til forbruget i flere tusinde husstande. Et mindre biprodukt bliver ren CO2, som vil kunne sælges til industrien, eksempelvis sodavandsfabrikker.

– vil årligt forarbejde ca. 300.000 400.000 tons halm til bioethanol, biogas og energiproduktion. Det svarer til ca. 6-8 procent af landbrugsjorden i en radius på 60 km fra Måbjerg. Dertil kommer 500.000 tons biomasse (primært gylle), som i forvejen skal behandles i Maabjerg BioEnergy.

Læs meget mere på www.maabjergenergyconcept.dk 6

Med Vestforsyning på

TV-reportage Vi tog med på job, da tv-inspektionsvognen kørte til Mejrup for at kigge ned i kloakrørene Ifølge Vejdirektoratet kører der dagligt 10.700 biler på lande­ vejen mod Viborg. Normalt må man køre 50 km/t gennem Mejrup Kirkeby, men denne solbeskinnede efterårsdag er der lidt klumper i trafikken. I den ene side af vejen er et af Vestforsynings køretøjer placeret med de gule advarselsblink tændt, og trafikanterne på vej mod Holstebro må smyge sig udenom.

Det er sådan, de fleste af os møder Vestforsyning og arbejdsmændene i orange tøj, som balancerer faretruende tæt på biler, busser og lastbiler, der klemmer sig forbi deres arbejdsplads. Men i dag er vi stoppet op for at se lidt nærmere på, hvad de mon laver.

Det er tv-operatørerne Leif Pedersen og Kim Laugesen, som er på arbejde i Mejrup denne dag. De skal inspicere et cirka 30 meter langt stykke af spildevandsledningen og guide Maabjerg Maskinstation, som er ankommet for at beskære nogle trærødder, der blokerer for spildevandet. ”TV-inspektion sparer os for rigtig meget gravearbejde. Førhen arbejdede man jo mere eller mindre i blinde,” fortæller Leif Pedersen.

Kamera med skåneærmer Han har sat sig til rette i operatørrummet, mens kollegaen er ved at gøre kameraet klar til at blive sænket ned i kloakken på en lille rullevogn på størrelse med et skateboard. ”Vi skal lige have det sendt et par meter ind i røret, og så skal vi have sat ’skånere’ på, så ledningen ikke bliver revet i stykker, når den skurrer mod de skarpe kanter.

Det er jo nogle ret dyre sager,” siger Leif Pedersen og peger på det gule kabel, som har ledninger både til fjernstyring af den lille

kameravogn og samtidig indeholder signalet, som sender tv-billeder tilbage til vognen.

Mens klargøringen fortsætter kommer en af naboerne hen for at hilse på. ”Det er utroligt med de træer. For nogle år siden var der så tilgroet, at selv det mindste stykke toiletpapir kunne stoppe hullet fuldstændig til. Så det er godt, at de kommer og skærer rødderne,” siger han.

Også i frisørsalonen følger de interesseret med i arbejdet.

Frisøren stikker hovedet ud og spørger, om nogen lige skal have et par lyse striber i håret, når de nu alligevel er her. Men det må blive en anden gang, for nu er kameraet på vej gennem røret. ”Her har vi vist været før,” siger Leif Pedersen og peger på tv-skærmen i operatørrummet. Han justerer på fjernbetjeningen til kameraet under jorden og får et kig over til siden mod en stikledning. ”Vi registrerer alt, hvad vi ser, med den nøjagtige position, og så kan tegnestuen hente data ind senere, så Vestforsyning har opdaterede oplysninger om spildevandsnettet,” forklarer Leif Pedersen og sender kameraet længere frem i røret.

Fuld kraft bak!

Vognen triller frem og gør et lille bump hen over en klump, som ligner toiletpapir. Rotter er der til gengæld ingen af. Og havde der været nogen, ville de sky dyr højst sandsynlig flygte væk fra kameraet. ”Nu er vi omkring 20 meter inde, og her kan vi se problemet,” forklarer Leif Pedersen, inden han stikker hovedet ud af vognen og peger hen mod de formastelige træer. Det synes, som om træernes 7

rødder kan finde selv de allermindste sprækker i jagten på næring, og nogle af rødderne har altså fundet vej ind i spildevandsledningen. Derfor bliver de beskåret med cirka to års mellemrum.

Pludselig bliver der travlt i tv-vognen. Maskinstationen er gået i gang med beskæringen, og på tv-skærmen ser man pludselig et monstrum komme imod kameraet. Det er apparatet til beskæring, som er en kraftig, roterende skive, der er forsynet med motorcykelkæder. Den kommer nærmere og nærmere. ”Holdt, stop!” råber folkene fra Vestforsyning, mens det lille kamera bakker på fuld kraft under jorden.

Efter en kort koordinering af indsatsen fortsætter beskæringen helt problemfrit, og efter kort tid ser det indvendige af spildevandsledningen ud som ny.

Fast makkerpar Det betyder også, at Leif Pedersen og Kim Laugesen snart kan fortsætte til næste opgave. Enten en planlagt rutine­ opgave som her i Mejrup eller måske til en af de mere akutte opgaver, som de af og til kører ud til, for eksempel for at søge efter fejl eller for at lede efter årsagen til en forstoppet kloakledning.

8

De to har været fast makkerpar, siden Vestforsyning flyttede ud i Nupark for snart ti år siden. Men de bruger nu ikke meget af deres tid i kontorbygningen. ”Vi har stilleplads i Nupark, så der møder vi klokken syv om morgenen. Men ellers kører vi ude omkring hele dagen,” fortæller Leif Pedersen, som viser rundt i tv-inspektionsvognen, der er arbejdsplads for de to. Her har de både arbejdsplads og ’kantine’, for det ville tage for lang tid at køre hjem i frokostpausen. ”Reglerne er sådan, at vi ikke må sidde bag rattet og spise, for det er trods alt spildevand, vi arbejder med. Men vi har både rent vand, sæbe og håndsprit med i bilen, så vi kan vaske os, og så kan vi sidde i operatørrummet og spise frokost,” siger Leif Pedersen.

Passer på sig selv Kim Laugesen bekræfter, at makkerparret er gode til at passe på sig selv. Det skal man være, når man arbejder med de bakterier, som uundgåeligt findes i spildevandsnettet, fortæller han: ”Vi er jo nogle gamle rotter efterhånden, så vi bliver ikke sådan lige syge, men i starten kunne man godt få lidt ma-

veonde engang imellem. Forleden var der også en af vores kolleger, som var uheldig at få sprøjtet noget spildevand ud over sig, så han var syg i en uge bagefter.”

Men i dag er det gået godt. Trafikanterne er kørt langsomt og forsigtigt forbi tv-vognen, og arbejdet under jorden er gået efter planen uden uheld. Så nu kan de roligt trække og slippe i Mejrup igen.

Kør forsigtigt Medarbejderne fra Vestforsyning er ofte faretruende tæt på den kørende trafik, når de arbejder.

Det gælder ikke mindst tv-inspektionsvognen, som tit må parkere midt ude på vejen, hvor kloakdækslerne er.

Så vidt muligt bliver bilen parkeret med snuden mod færdselsretningen, så mandskabet er i beskyttelse bag den store varevogn, hvis nogen skulle køre ind i dem.

TV-vognen har et stort lysskilt på taget, der kan guide bilisterne uden om vognen, men det sker af og til, at bilisterne overser skiltningen og kører indenom afspærringen.

Flere billeder pa nettet o

Når de ’orange mænd’ fra Vestforsyning er på arbejde, er det for at hjælpe forbrugerne. Hvis man gerne vil sige tak for hjælpen, er der et meget enkelt råd: Sæt farten ned og kør forsigtigt, når du passerer arbejdsområdet.

Se hele pressefotograf Jens Bachs fotoserie på www.vestforsyning.dk.

Klik på SPILDEVAND

9

Forsyning Søren Holm Pedersen er ny projektudviklingschef i Vestforsyning. Han arbejder blandt andet med den kommende bioethanolfabrik Brintproduktion, brinttankstation, bioenergianlæg, forsøg med solceller, opstilling af vindmøller. Der mangler ikke gode idéer i Vestforsyning, men som vi altid siger her i Vestjylland: Kan det nu betale sig?

Det er netop det spørgsmål, som Søren Holm Pedersen skal være med til at stille. Han er ansat i en nyoprettet stilling som projektudviklingschef.

Til forskel fra flere af sine kolleger har han dog ingen teknisk uddannelse bag sig. Han har nemlig læst statskundskab, som er en mere almen akademisk baggrund. ”Vestforsyning har en masse driftsfolk. Det skal der også være, men min rolle er projektudvikling, hvor de tekniske løsninger skal omsættes til forretningsmodeller,” forklarer Søren Holm Pedersen. ”Jeg har beskæftiget mig mest netop med forretnings- og projektudvikling. Men jeg har dog en vis flair for at forstå teknik, men her er jo også nogle gode folk, som kan forklare mig om tingene,” tilføjer han.

Selv om han er nyansat, er Vestforsyning ikke helt fremmed for Søren Holm Pedersen. Han var indtil for nylig ansat i rådgivningsvirksomheden COWI, hvor han udarbejdede en omfattende foranalyserapport, som bl.a. ligger til grund for dannelsen af et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, nomi og DONG Energy. Parterne har dannet Maabjerg Energy Concept, som bl.a. vil opføre en bioethanolfabrik i Måbjerg, som beskrevet andetsteds her i magasinet. Og netop bioethanolen optager Søren Holm Pedersens tid lige nu.

Klem ballerne sammen ”Vi fokuserer lige nu på logistikken for bioethanolfabrikken. Det er noget af et puslespil, for vi forventer at skulle modtage 322.000 tons halm årligt. Normalt kan en lastbil transportere 24 bigballer – i alt 12 tons, så det betyder, at vi skal have en bil på rampen hvert 13. minut for at holde bioethanol-produktionen kørende. Samtidig vil vi få brug for 10

er mere end bare teknik

en kæmpe lagerkapacitet. Det er ikke holdbart, så derfor er der brug for teknologisk innovation,” siger han og fortsætter: ”Vi skal – om jeg så må sige – finde ud af at klemme ballerne mere sammen, så de optager mindre plads. Det vil give mindre vejtransport, og det vil faktisk også være en stor miljøgevinst for Maabjerg Energy Concept, men jo også for alle andre halmtransporter.”

Tiden arbejder for os Den nye projektudviklingschef beskriver forsyningsbranchen som værende præget af politik. For eksempel har vand, fjernvarme og el hver sin lov, og lovgivningen kan være meget kompleks. Men han var nu alligevel ikke i tvivl om, at han gerne ville arbejde for Vestforsyning. ”Det spændende for mig er at være med til at finde en basis for energiforsyning baseret på andet end fossilt brændstof, som samtidig er tidssvarende og økonomisk forsvarligt. Der kan man sige, at tiden arbejder for os, for naturgassen er ved at slippe op, og de fossile brændsler bliver i det hele taget dyrere og dyrere,” siger han.

Arbejdet for et renere klima er ganske vist et ædelt formål, men der skal også være plads til fornuften, mener Søren Holm Pedersen. ”COP15-klimakonferencen var lidt af et skræmmebillede for mig, for nu skulle vi pludselig holde op med at køre i bil og spise kød og alt muligt, og det er jo slet ikke realistisk,” siger han og fortsætter: ”Alle råber på vedvarende energi, men lige nu er problemet, at den ikke kan lagres. Det er noget af det, som bioethanol kan hjælpe med.”

Kunderne skal spare Udviklingen af nye projekter kommer på sigt til at handle om andet og mere end det nye energikoncept. Der skal blandt andet arbejdes med at gøre det nemmere for kunderne at spare på energien. ”98 procent af alle forbrugere aflæser kun deres forbrugsmålere den ene gang om året, hvor de skal gøre det. Det må jo være udtryk for, at de er tilfredse, men når vi så – ved lov – får pålagt at sørge for, at kunderne skal opnå en netto-energibesparelse på to procent om året, så har vi lidt

af en udfordring. Så er det, at vi skal finde ud af, hvordan man så gør det. Skal vi for eksempel få kunderne til selv at producere energi, eksempelvis med solceller? Eller kan vi optimere fjernvarmeforsyningen? Eller er det noget med at kigge på termostaterne?” siger Søren Holm Pedersen, som erkender, at det for Vestforsyning er ’lidt specielt at skulle være med til at sænke sin egen omsætning’. ”Projektudvikling har traditionelt været meget teknisk præget, men her ser vi på den økonomiske side for at finde ud

af, hvordan vi kan gøre det interessant for kunderne og for politikerne at spare på energien,” siger han.

Og der mangler ikke gode idéer, forsikrer Søren Holm Pedersen: ”Vestforsyning har mange teknikere, som går ude hos kunderne hele tiden. De har rigtig god føling med, hvad kunderne efterspørger, og de kommer hele tiden hjem med rigtig gode forslag, som vi vil arbejde videre med.”

Et led i vækststrategien Tre skarpe til adm. direktør Jørgen Udby om Vestforsynings vækststrategi:

1

2 3

Hvorfor har Vestforsyning ansat en projektudviklingschef? ”Søren er ansat som led i en opmanding, der skal skaffe ressourcer og kompetencer til at realisere Vestforsynings vækststrategi.

På sigt bliver der to-tre mand i projektudviklingsafdelingen.”

Hvad går vækststrategien ud på? ”Kort fortalt, så handler det om at få kapitalen til at arbejde lokalt i stedet for at placere den i døde papirer.Vi vil både forbedre forsyningen og skabe arbejdspladser ved at udvikle aktiviteter inden for kerneområderne miljø og klima.”

Er der penge i projektudvikling? ”Ja, for hovedformålet er hele tiden at forbedre forsyningen i form af mere klimavenlig energiproduktion og med en bedre forsyningssikkerhed. Samtidig har vi opbygget stor viden gennem de seneste 10 år, som vi har nyttiggjort ved at realisere planer for brint og biogas. Den viden kan vi måske kommercialisere – altså sælge vores ’know-how’ til andre forsyningsselskaber.”

11

.

Bla bog

52-årige Søren Holm Pedersen er uddannet cand. Scient. Pol. Han er født i Skagen, men bor i dag i Herning-bydelen Gjellerup.

Som nyuddannet var han i 1985 ’spindoktor’ for De Konservative, som dengang var et af de største partier i Folketinget.

Året efter blev han ansat i Dansk Arbejdsgiverforening, og i perioden 1988 – 1998 var han vicedirektør i Textilindustrien med base i Herning. I den periode var han med til at udvikle økonomiske modeller for outsourcing til gavn for medlemmerne, som i 1990’erne i stort omfang flyttede arbejdspladser til Østeuropa.

I de sidste fem år af ansættelsen var Søren Holm Pedersen samtidig chef for modemessen i København, selv om han – efter eget udsagn – ikke har særligt meget sans for mode. Her brugte han krudtet på at reorganisere den lettere falmede modemesse hen i retning af den succes, som messen er i dag.

Fra 1998 og indtil amternes nedlæggelse i 2005 var Søren Holm Pedersen chef for Ringkøbing Amts Erhvervsudviklingsselskab med lobbykontor i Bruxelles, EURA. Her var én af hovedopgaverne at skaffe projektmidler til virksomhedernes internationalisering med stærkt fokus på de nye EU-medlemslande i Øst- og Centraleuropa. . Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby var dengang bestyrelsesmedlem i EURA, hvorved de to lærte hinanden at kende.

Fra 2005 var Søren Holm Pedersen ansat hos rådgivningsvirksomheden COWI. Her stod han blandt andet for et stort projekt i Aarhus’ kinesiske venskabsby Harbin, som ønskede at få input til en effektivisering af energisektoren i mere klimavenlig retning. Hans sidste opgave blev at udarbejde en foranalyse for Maabjerg Energy Concept. Efter at have afleveret rapporten blev han opfordret til at søge den nyoprettede stilling som projektudviklingschef i Vestforsyning.

12

KORT NYT Kursus for håndværkere En stor andel af de lokale håndværkere er tilmeldt Vestforsynings ordning for tilskud til energirenovering. Når man får udført arbejdet ved hjælp fra en af dem, er det muligt at få fratrukket en rabat på regningen som tak for hjælpen. Denne ”energi-rabat” afhænger af energibesparelsens størrelse.

En del af Vestforsynings samarbejde med håndværkerne handler også om kompetenceudvikling. Et eksempel herpå var, da knap 30 tømrermestre, murermestre og isolatører i oktober deltog i et fyraftenskursus med fokus på sidst nyt om energiruder.

Knud-Erik Moselund fra Scanglas var kommet for at indvie håndværkerne i nye fagtermer og hjælp til at vælge det helt rigtige energiglas ved udskiftning og renovering af boliger.

Blandt nyhederne er, at man i dag faktisk kan få glas, som lukker mere varme fra solen ind, end der bliver lukket ud igen, med et energi-overskud på helt op til 60 kilowatt. Og derfor bør man nu fokusere mere på den såkaldte E-ref værdi for en energirude frem for kun at fokusere på den lavest mulige U-værdi.

Afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning, Lars Chr. Kongerslev, er godt tilfreds med arrangementet: ”Det er en god mulighed for at udbrede ny viden. Og samtidig får vi selvfølgelig lejlighed til en generel drøftelse af tilskudsordningen med håndværkerne, når vi er samlet.”

Efter feedback fra håndværkerne har Vestforsyning blandt andet indført en elektronisk blanket, som håndværkerne med fordel kan anvende ved indberetning af energibesparelser til Vestforsyning.

Flere håndværkere har i øvrigt udtrykt ønske om, at de kan tage tilskudsordningen med til kunderne uden for Holstebro Kommune. Lars Chr. Kongerslev tolker det som et udtryk for, at ordningen er god, men understreger samtidig, at der ikke er aktuelle planer om at gå uden for kommunegrænsen.

Læs mere om tilskud til energiforbedringer på www.vestforsyning.dk.

Kig ind i det nye vandværk Se video-dokumentar om Nibsbjerg Vandcenter på hjemmesiden For et år siden blev Nibsbjerg Vandcenter indviet på Idomvej i Holstebro. Det nye vandværk, som bl.a. afløser det 105 år gamle vandværk i Helgolandsgade, er efter en stille og rolig indkøringsperiode oppe på normal drift.

Den flotte bygning tiltrak besøgende i forbindelse med åbent hus ved Nibsbjerg Vandcenters indvielse, men interessen er stadig stor for anlægget. Derfor har Vestforsyning fået fremstillet en kort dokumentarfilm, der giver en kort introduktion til Nibsbjerg Vandcenter og et lille indblik i vandets vej, fra det begynder som regndråber og til det - via grundvandet ender som drikkevand.

Filmen vil blive vist for nogle af Vestforsynings gæster, blandt andet nogle af områdets skoleelever. Man kan dog også se filmen hjemme foran computeren ved at besøge Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk – klik på ”Vand” for at finde filmen.

13

Kulsyre og brint

kan blive til biogas Vestforsyning har søgt patent på en simpel, men genial idé, der øge både kvalitet og kvantitet på biogasproduktionen

”Jeg ville forfærdelig gerne fortælle alt om projektet, men vi er i gang med en patentansøgning. Og så er reglerne sådan, at jeg faktisk ikke må sige noget om detaljerne,” forklarer han og undskylder på forhånd.

Nogle af kollegerne har i godmodigt drilleri kaldt ham ’professor’. Og en del af dem må opgive at følge med, når han fortæller om det store potentiale i brint og biogas. Men fælles for alle i energibranchen – også langt væk fra Holstebro - er, at man har stor respekt for den viden og tekniske indsigt, som Vestforsynings chefkonsulent Poul Lyhne besidder. Når han siger, at en idé er genial, så er der noget om snakken.

CO2 skal væk De store linjer kan såmænd også være komplicerede nok.

Men det hele begynder ved planerne om at etablere en bioethanolfabrik på grunden ved siden af Maabjerg BioEnergy.

Storsmilende og med en smittende entusiasme tilbyder han at forklare om det seneste projekt, der handler om at udnytte brint i produktionen af biogas på Maabjerg BioEnergy.

I hvert fald noget af historien.

Fra CO 2 til biogas Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan altså lade sig gøre at konvertere CO2 til biogas og vand. Det kræver ingen hokus-pokus.

Tværtimod, som det ofte er med geniale opfindelser, så er det i grunden meget simpelt: Der er tale om en kemisk reaktion mellem to stoffer: CO2 og brint.

• Kulsyre eller kuldioxid har den kemiske formel CO2, fordi det består af et kulstof-molekyle og to ilt-molekyler.

• Brint er en gasart med den kemiske formel H2, altså to brint-molekyler.

• Ved at blande CO2 og H2 kan man danne to nye stoffer: Biogassen metan (CH4) og restproduktet, som er ganske almindeligt vand (H2O).

• Når man ikke bare har gjort det tidligere, skyldes det, at det kræver store energimængder at fremstille brint. Men her kan Vestforsyning trække på foreløbig tre års praktiske erfaringer.

Og indtil videre ser det lovende ud.

• Læs mere om brint på hjemmesiden. Besøg www.vestforsyning.dk og søg på ordet "brint".

14

"Det er ikke nogen hemmelighed, at produktion af bioethanol danner en hel del CO2. Det er egentlig ikke noget, der forurener, for det kommer jo fra planterne. Men vi vil alligevel gerne have det ud af processen," forklarer Poul Lyhne.

CO2 kan grundlæggende fjernes på to måder: Enten kan man trække den ud ved at opløse den i en særlig væske, hvorfra den kan frigives igen. Det giver en helt kemisk ren CO2, som eksempelvis kan anvendes i industrien. Den anden metode handler om, at man kan blande CO2 med brint og omdanne det til metan og vand. Metan har også en mere populær betegnelse: Biogas.

"Det kræver normalt meget store energimængder og oven i købet tilsætning af tungmetaller, hvis man skal omdanne CO2 til metan og vand. Men vi har opdaget, hvordan man kan gøre det i en biogas-reaktor," siger Poul Lyhne og beklager igen, at han endnu ikke må fortælle helt præcis hvordan.

Forskningssamarbejde Opgaven med at ansøge om patent på brint-til-biogas-løsningen foregår i tæt samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som Vestforsyning har et rigtig godt forhold til.

"Jeg har samarbejdet med DTU i 25 år, blandt andet om, hvordan man håndterer og doserer forskellige materialer. I disse år er der mange udenlandske studerende på DTU, og en af dem er en kineser, som har været særligt optaget af processen med at gå fra CO2 og brint til biogas, så han har været en af hovedkræfterne i det her med opbakning fra det kinesiske universitet, han kommer fra," fortæller Poul Lyhne, som er imponeret over de studerendes arbejde.

"Det er meget inspirerende at arbejde sammen med studerende. Og vi har hele tiden sagt til os selv, at 'det her kan

ikke passe. Det MÅ kunne lade sig gøre!' Og nu ser det ud til, at vi har fundet løsningen."

stille? Her kan oplagret biogas delvist fungere som buffer.

Det kalder man også balancekraft.

Naturgassens afløser Fremstillingen af bioethanol vil føre til, at biogasproduktionen på Maabjerg BioEnergy vil stige til mere end det dobbelte, og så skal selskabet ud for at sælge gassen på et større marked.

For at gøre det bliver man nødt til at rense biogassen. I dag koster det halvanden krone pr. kubikmeter at rense biogassen, men en ny energipolitisk aftale giver lov til at føre metan ind i naturgasnettet, og så begynder det at se fornuftigt ud.

"Naturgassen slipper snart op, og biogas kan erstatte en del af det, så det er helt oplagt at anvende naturgasnettet, når det nu engang ligger der. Og det er der da heldigvis også enighed om," konstaterer Poul Lyhne.

Ved at bruge naturgasnettet som lager afhjælper den nye løsning et af de alvorlige hovedbrud i energibranchen: Hvordan lagrer man vedvarende energi i de perioder, hvor produktionen overstiger behovet? Og hvor skal energien komme fra, når vindmøllerne står

Frem til april 2012 arbejdes der på at beregne, hvordan man bedst kan rense biogassen, og – ikke mindst – hvad det vil koste. Derefter bliver der etableret et forsøgsanlæg, som bliver en vigtig forløber for etableringen af det grønne energicenter Maabjerg Energy Concept, hvor både bioethanol og biogas indgår. Du kan læse mere om energikonceptet i interviewet med adm. direktør Jørgen Udby på en af de første sider her i magasinet.

15

9

veje til go’ energi

1. Radiatortermostat Virker den? Er den indstillet rigtigt? Skift evt. til en model, som automatisk sænker temperaturen om natten. De nyeste typer termostater kan i dag fås med trådløs styring via berøringsfølsom farveskærm.

2. Cirkulationspumpe En ny pumpe koster ca. 1300 kroner plus udgift til installation. Men der kan være helt op til 500-900 kroner sparet på den årlige el- og varmeregning i forhold til en gammel pumpe. Det er altså en investering, som meget hurtigt kan være tjent hjem.

3. Skift vinduer og yderdøre Du kan ofte spare meget på varmeregningen, og så opnår du et væsentligt bedre indeklima i din bolig i form af mindre kulde og træk samt mindre dug på ruderne.

ikke kommer til at bore huller i denne, når man hænger lamper op. Der skal også være helt tæt omkring elinstallationer, lampeudtag m.v.

6. Mekanisk ventilation I forbindelse med en efterisolering vil det være godt – måske endda nødvendigt – at opsætte mekanisk ventilation.

Den fugtige luft skal jo ud et sted, ellers får du problemer med mug, svamp og måske endda allergi. Mange, som har fået monteret mekanisk ventilation, siger, at indeklimaet er blevet så meget bedre, at de kun fortryder, at de ikke gjorde det tidligere.

Der spares på varmeregningen, da varmen genbruges ved varmegenvinding. Dog vil der være et øget elforbrug til drift af ventilatorer.

7. Varmtvandsbeholder

4.

Isolering Sørg for, at huset er pakket godt ind. En professionel kan hjælpe dig med hulmursisolering, men mange vælger selv at lægge ekstra isolering på loftet eller de indvendige vægge. Husk at tænke på dampspærre og ventilation, når du pakker huset ind.

5. Dampspærre Kontrollér, om dampspærren er tæt, for ellers virker den ikke, og så kan fugten trænge igennem. Hvis du selv har været i gang med at isolere, eller måske har overtaget huset fra en gør-det-selv-mand, kan dampspærren være monteret forkert. Dampspærren kan med fordel placeres således, at man 16

Hvis din varmtvandsbeholder er mere end 20 år gammel, er det meget sandsynligt, at den er moden til udskiftning. Med tiden vil varmelegemet i beholderen kalke til – fuldstændig som du kender det fra elkedelen i køkkenet, når du laver te. Det tykke kalklag er skidt for dit energiforbrug, så det kan være en god forretning at skifte beholderen. Det er også vigtigt at kontrollere temperaturindstillingen på det varme vand.Temperaturen må ikke være for høj af hensyn til øget afkalkning i varmtvandsbeholder samt et øget energiforbrug.

8. Spot på lyset Halogenspots er flotte, og rigtig mange af os har sat dem op derhjemme. Men hvis det er ved at være længe siden, så skulle du måske overveje at bytte dine halogenspots til LED-spots, som bruger meget mindre strøm. Selv om det ikke ser ud af meget, så bliver det til en del penge, når du ser det over flere år. Og så holder LEDlyskilderne væsentlig længere tid, så du undgår bøvl med konstant at skulle udskifte lyskilderne.

9. Brug pæren … eller rettere: Sluk pæren og de elforbrugende apparater, når du ikke bruger dem. Din internet-router, fjernsynet, dvd’en og den digitale tv-boks behøver ikke stå på stand-by, når familien sover.

Og sluk for vandet, når du børster tænder: På fuld styrke løber det kolde vand med 16 liter/minut. Selv hvis du

lader vandet løbe med halv styrke (8 l/min), bliver det til et stort vandspild, hvis du børster tænder morgen og aften i 2 minutter, som tandlægen anbefaler. På årsplan bliver det til 11.680 liter (11,7 kubikmeter) – svarende til en halvfyldt swimmingpool.

Go’ energi på nettet Her kan du finde gode – uvildige - råd om at spare på både el, vand og varme.

HUSK: Vestforsyning giver tilskud til håndværkerregningen, hvis du investerer i energiforbedringer.

Se mere på www.vestforsyning.dk.

Her kan du også finde kontaktoplysninger, hvis du ønsker et godt (gratis) råd fra en energirådgiver.

Ny energirådgiver Vestforsyning har fra august 2011 ansat en ny energirådgiver, Mette Schou-Høj. Hun er uddannet bygningskonstruktør og skal arbejde med rådgivning hos Vestforsynings kunder.

Det er gratis for Vestforsynings kunder at få gode råd om energi – også hvis du ønsker besøg af en energirådgiver i forbindelse med et byggeprojekt. Se mere på www.vestforsyning.dk under ”Kundecenter”.

25-årige Mette Schou-Høj er nyuddannet konstruktør. Hun er vokset op på Herning-egnen, men kender Holstebro rigtig godt. Her har hun gået på handelsskole, og før det arbejdede hun et år på soldaterhjemmet. Det var også i Holstebro, hun startede på uddannelsen som bygningskonstruktør. ”Allerede på studiet specialiserede jeg mig i energiforbedringer, så det her er et drømmejob for mig. Oveni er Vestforsyning en god virksomhed med et godt arbejdsmiljø, og her er en god omgangstone mellem kollegerne,” fortæller hun. ”Det her er jo noget, der sparer penge, og det er et virkelig godt budskab at gå ud med. Og jeg kan godt lide at hjælpe folk med at forstå, hvordan de kommer i gang med energiforbedringer af deres bolig.”

For Mette Schou-Høj handler energibesparelser ikke kun om at bygge om. Jagten på besparelser er noget, der sidder helt inde under huden på hende. ”Jeg er nok den, der går rundt og slukker for alle kontakterne derhjemme - også routeren til internet, for der er jo ingen grund til, at den skal stå og bruge strøm om natten. Næh, så vil jeg hellere rejse for pengene,” siger hun og smiler stort.

17

Europas hurtigste tankstation for brintbiler

18

FAKTA : Brint • Brint eller hydrogen (h2) er en usynlig og lugtfri gasart, der fremstilles ved simpel elektrolyse. Det kender alle skoleelever fra fysiktimerne:Vand spaltes i brint og ilt ved hjælp af elektricitet.

• Ved at fremstille brint kan man lagre overskudsstrøm fra vedvarende energi, typisk vindmøller. Brint kan lagres i længere tid, end hvis man bruger strømmen til at oplade batterier – som til gengæld er velegnede til lagring over kortere tid.

• Hvis brint skal kunne erstatte benzin eller diesel i biler, er det vigtigt at komprimere brint til et højt tryk for at få plads til en tilstrækkelig stor mængde brændstof.

• Ved et tryk på 700 bar tager det kun tre minutter at fylde brintbilens tank.Afhængig af tankens størrelse kan bilen køre mere end 500 km inden næste opfyldning.

• Verdens første 700 bar tankstation blev indviet i 2003. Der findes nogle stykker i USA og Canada og nogle i Tyskland og Norge.

• I 2015 skal der være etableret 15 af de nye 700 bar tankstationer i Danmark, hvorved 75 procent af befolkningen får adgang til en brinttankstation i umiddelbar nærhed. Nogle af verdens største bilproducenter har vist stor interesse for at høste erfaringer med brintbiler i Danmark, fordi vi er relativt langt fremme med udrulning af de nødvendige tankstationer. Det gælder bl.a. Daimler (Mercedes-Benz) og Hyundai/Kia.

Danmarks første 700 bar brinttankstation er åbnet i Holstebro. På tre minutter har bilen brændstof nok til en tur tværs over Danmark 20. juni blev Europas hurtigste tankstation for brintbiler indviet på Bisgårdmark i Holstebro. Vestforsyning forsyner anlægget med brint, som bliver komprimeret til et tryk på hele 700 bar. Det høje tryk gør det muligt at fylde nok brint på bilen til, at den kan køre lige så langt på én optankning som benzin- og dieseldrevne biler.

Selve påfyldningen tager kun tre minutter, og så har bilen brændstof til at køre flere hundrede kilometer. En prøvekørsel har allerede vist, at det er muligt at tanke bilen i Holstebro og køre tværs over Danmark til København på én optankning.

Bestyrelsesformand Arne Lægaard glæder sig over, at Holstebro er med i allerforreste linje.

”Vi får nogle værdifulde erfaringer med brint, som også kan bruges til andet og mere end biler. For eksempel kan vi anvende brint som tilsætningsstof i produktionen af biogas, og vi kan forædle den færdige biogas, så den vil kunne afsættes via det eksisterende naturgasnet. Samtidig håber vi, at brint vil trække forskning og arbejdspladser til Vestjylland, for her nøjes vi ikke med laboratorieforsøg.Vi bruger teknologien i fuld skala,” sagde Arne Lægaard ved indvielsen.

Bilproducenten Daimler var også til stede ved indvielsen i Holstebro, hvor man bl.a. kunne se og prøvekøre den nye Mercedes-Benz F-Cell. En af grundene til den internationale interesse er, at Danmark indtil videre har fritaget brintbiler for registreringsafgift.

Brinttankstationen i Holstebro er støttet af Energistyrelsens EUDP-program.

Se også www.hydrogenlink.net/holstebro 19

1000 besøgende

20

til Holstebro Åben Det blev en helt overvældende succes, da Maabjerg BioEnergy 2.-3. september inviterede byen indenfor i forbindelse med "Holstebro Åben". Ca. 1000 gæster lagde vejen forbi byggepladsen og fik en rundvisning.

Mange borgere benyttede lejligheden til at spørge ind til planerne for Maabjerg Energy Concept, som for nylig blev offentliggjort. Bag planen står Vestforsyning, Struer Forsyning, nomi og DONG Energy, som vil undersøge muligheden for bl.a. at etablere Danmarks første fuldskala-bioethanolfabrik i tæt samklang med Maabjerg BioEnergy.

En del af gæsterne spurgte interesseret til jobmulighederne, bl.a. fordi Maabjerg Energy Concept vurderes at kunne bidrage med helt op til 1000 arbejdspladser. Heraf har Maabjerg BioEnergy en samfundsøkonomisk betydning, som tegner sig for ca. 300 af de 1000 arbejdspladser.

Der er dog ingen ledige arbejdspladser i øjeblikket. Dels er Maabjerg Energy Concept stadig på tegnebrættet, dels vil de fleste arbejdspladser være at finde i tilknyttede erhverv.

F.eks. ligger den største beskæftigelsesmæssige gevinst af Maabjerg BioEnergy i landbruget.

Her bliver det muligt at opretholde maksimal produktion uden at gå på kompromis med stadigt stigende miljøkrav. Det skyldes, at gylle fra dyrene bliver 'renset' hos Maabjerg BioEnergy, sådan at udledningen af fosfor og kvælstof bliver mindsket betydeligt. På den måde kan landbruget bevare - eller måske ligefrem skabe nye arbejdspladser.

Folg med pa nettet l o

Der var første spadestik på byggeriet af Maabjerg BioEnergy 16. august 2010. Nu er anlægget snart færdigt - og til foråret, når du næste gang sidder med Vestforsynings magasin i hånden, er Maabjerg BioEnergy i fuld gang med at producere biogas.

Byggeriet vil være afsluttet i januar, og efter et par måneders prøvedrift forventes anlægget at være oppe på fuld kraft fra april 2012.

Du kan følge projektet helt til dørs på hjemmesiden maabjerg-bioenergy.dk, hvor der er masser af video, billeder og interviews. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig det månedlige nyhedsbrev.

Samtidig vil både Maabjerg BioEnergy, og senere Maabjerg Energy Concept, skabe arbejdspladser i transporterhvervet, når råvarerne skal transporteres til og fra Måbjerg. Særligt en bioethanolfabrik vil give en hel del beskæftigelse til lastbilchauffører, hvis anlægget skal modtage de planlagte 3-400.000 tons halm om året og forarbejde det til 50-70 mio. liter bioethanol.

OBS: Der er meget travlt på byggepladsen her i slutfasen, så af hensyn til sikkerheden og fremkommeligheden vil det desværre ikke være muligt for gæster at besøge byggepladsen igen før til foråret, hvor Maabjerg BioEnergy går i drift.

21

Fjernaflæsning er

win & win Både kunderne og Vestforsyning kan spare penge, og så skaber projektet danske arbejdspladser Den bedste måde at komme i gang med at spare på energien – og dermed også spare penge – er at få et godt overblik over energiforbruget. Det gælder både for den enkelte kunde og for forsyningsselskabet.

Med fjernaflæsning vil kundernes forbrugsmålere blive aflæst én gang i timen døgnet rundt, og det vil blive en øjenåbner for mange, vurderer kundecenterchef Kenneth Tønning. ”Universitetsstudier viser faktisk, at energiforbruget typisk falder med 6-10 procent, hvis forbrugeren regelmæssigt får et overblik over sit forbrug. Det skyldes ene og alene adfærdsændringer, hvor man for eksempel bliver lidt bedre til at huske at slukke lyset og skrue ned for radiatoren, når man jævnligt bliver mindet om energiforbruget,” fortæller han.

Når forbrugsmålerne i Vestforsynings område bliver fjernaflæst, bliver det muligt at følge husstandens forbrug helt ned på timebasis via selvbetjening på Vestforsynings hjemmeside, Vestforsyning.dk. Og Vestforsyning bliver ikke engang ked af det, hvis kunderne bruger mindre energi. ”Staten har pålagt alle forsyningsselskaber at motivere danskerne til at forbruge mindre energi. Derfor er vi underlagt nogle sparemål, og – kort fortalt – handler det om, at vi skal ud for at købe nogle kvoter, hvis vi ikke når målet. Derfor er det en god forretning, hvis kunderne sparer helt af sig selv,” forklarer Kenneth Tønning.

Et godt overblik Når alle kunder bliver fjernaflæst, vil Vestforsyning samtidig 22

få et rigtig godt øjebliksbillede af hele forsyningsnettet, og det vil blive meget værdifuldt. ”Foruden, at kunderne kan blive mere opmærksomme på forbruget, så giver det også Vestforsyning en række fordele.

Vi får f.eks. lækageovervågning, så vi hurtigere kan gribe ind, og vi bliver i stand til at sektionere forsyningsnettet. Det vil gøre det mere enkelt at målrette vedligeholdelsen, og forventningen er da også, at det vil give nogle besparelser,” siger Kenneth Tønning og minder om, at kunderne i sidste ende får gevinsten i form af rimelige priser, når Vestforsyning sparer på omkostningerne. ”Fjernaflæsning vil naturligvis også give nogle administrative besparelser. Vi behøver jo ikke sende aflæserkort ud sidst på året, når systemet selv aflæser måleren hver time døgnet rundt. Og vi vil også kunne frigive de ressourcer, som vi i dag bruger på at udsende påmindelser til dem, der glemmer at læse af, ligesom risikoen for fejlaflæsninger også vil blive minimal,” siger han.

Penge tilbage?

Det er ikke kun Vestforsyning, som får en bedre økonomistyring. Det gør kunderne sådan set også. ”Det nye selvbetjeningsunivers på vores hjemmeside, vestforsyning.dk, har indbygget nogle modeller, som gør, at vi kan præsentere kunden for en fremskrivning af forbruget.

På den måde kan vi fortælle, hvad det betyder i kroner og øre, hvis man fortsætter sit nuværende forbrug resten af året. Det giver et langt bedre økonomisk overblik, så en evt. efterregning – eller en besked om, at man skal have penge tilbage - ikke kommer som en stor overraskelse i begyndelsen af det nye år, og selvfølgelig giver det også et rigtig godt udgangspunkt for at spare på energien, når man kender sit forbrugsmønster,” siger kundecenterchefen.

Ikke så dyrt endda Udskiftningen af de mange forbrugsmålere foregår over en fire-årig periode. Hele projektet løber op i en samlet udgift på knap 90 millioner kroner. Mange penge? Jo, måske nok, men så alligevel ikke. Kenneth Tønning forklarer: ”Vi har foretaget nogle beregninger på Vestforsynings udgifter, hvis vi nu ikke havde gennemført fjernaflæsningsprojektet.

Så skulle vi under alle omstændigheder have skiftet mange af forbrugsmålerne, enten fordi de var blevet gamle, eller fordi de skulle udtages til statistisk kontrol. Den udskiftning hos de mange tusinde kunder i Holstebro Kommune ville faktisk have været næsten lige så stor, når man ser det hen over en årrække,” siger han.

Skaber danske job ”Samtidig må man sige, at vi enten har været heldige med timingen - eller også har vi bare været dygtige til at forhandle med leverandørerne – i forhold til at få nogle gode priser.Vi kan mærke, at både teknikleverandører og de håndværkere, som skal hjælpe os, befinder sig i svære tider, hvor der er hård konkurrence om opgaverne,” siger Kenneth Tønning og fortsætter: ”Det er selvfølgelig synd for håndværkerne, at de er ramt af lavkonjunktur, men for Vestforsyning og dermed for kunderne må vi konstatere, at omstændighederne har givet os en besparelse på flere millioner kroner. Så hvis vi kan få en lav pris og samtidig skabe tiltrængt beskæftigelse for nogle håndværkere, må man konstatere, at det er et rigtig godt tidspunkt for alle parter at afvikle et så stort projekt.”

Alle installatøropgaver har været sendt i offentlig licitation efter alle kunstens regler, hvor det billigste af de indkomne, godkendte bud har vundet opgaven. Af praktiske hensyn er forsyningsområdet delt ind i mindre geografiske områder, hvor installatørerne har kunnet byde på arbejdet med at skifte forbrugsmålere.

Enkelte områder får besøg af installatører med hjemadresse i Holstebro Kommune, og de øvrige installatører har meldt ud, at de forventer at supplere med vestjysk arbejdskraft for at kunne løse opgaven.

Hvor og hvornår • Nr. Felding og Idom har allerede fået fjernaflæste målere. Det samme har enkelte områder i Holstebro by, hvor arbejdet med udskiftning af målere kommer til at løbe i hele projekt­ perioden frem til år 2014.

• Holstebro by er inddelt i fire hovedområder • I Vinderup bliver målerne fjernaflæst i løbet af 2012.

• Hogager, Skave, Borbjerg og Hvam får nye målere i 2013.

• Områder vest for Holstebro får de fleste forsyningsarter leveret af andre end Vestforsyning.

Enkelte har dog en Vestforsyning-vandmåler, men de vil i første omgang ikke blive fjernaflæst.

• Yderligere oplysninger kan findes på www.vestforsyning.dk

De fik opgaven • Arbejdet med udskiftning af målere har været sendt i licitation. Enkelte opgaver gik til lokale virksomheder, mens de øvrige i et vist omfang har valgt at hyre lokal arbejdskraft til at hjælpe med arbejdet.

• I Holstebro er opgaverne fordelt mellem Intego, Eltel, Plus El og Elcon/Agerkilde.

• I Vinderup, Hogager, Skave, Borbjerg og Hvam er det Eltel, som skal løse opgaven.

• Alle håndværkere, som er hyret til at hjælpe med udskiftning af forbrugsmålere, er udsendt på vegne af Vestforsyning. Af hensyn til kundernes tryghed har Vestforsyning forlangt, at alle håndværkere med kundekontakt skal kunne kommunikere på dansk, ligesom alle har fået udstedt et ID-kort med Vestforsynings logo og foto af den pågældende håndværker.

De nye forbrugsmålere, som udgør cirka halvdelen af projektets budget, er i øvrigt leveret af Aarhus-virksomheden Kamstrup, så alt i alt bidrager fjernaflæsningen ganske godt til samfundsøkonomien – selv om det kun er en positiv sidegevinst.

23

Vestjyder vil have en plads i

solen Et stigende antal privatkunder efterspørger rådgivning om etablering af solcelleanlæg, og måske er den idé slet ikke så tosset

Syv ud af ti henvendelser fra private boligejere til Vestforsynings energirådgivere har i den senere tid handlet om solceller. Det skyldes formentlig især en ændring i skattelovgivningen, samt muligheden for nettoafregning af solcellestrøm, som gør det økonomisk attraktivt for privatkunder.

Og samtidig har leverandører og installatører skruet op for markedsføringen af solenergianlæg, som i dag kan anskaffes for ca. 150-160.000 kr. inkl. installation.

Og det er måske slet ikke så tosset at sætte solceller på taget, fortæller afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning, Lars Chr. Kongerslev: ”Set over en lang horisont kan det godt betale sig. Der er en del faktorer, som man skal regne ind, men i runde tal, så vil anlægget kunne være tilbagebetalt i løbet af 13-15 år, og det skal ses i forhold til, at solcellepanelerne ofte har en garanteret levetid på 25 år.”

Det er da også først og fremmest økonomien, som kunderne er optaget af, når de beder om gode, gratis råd fra Vestforsynings energirådgivere. ”Der er ikke så mange spørgsmål om teknik. Det virker, som om kunderne har sat sig ind i sagerne og har forstået det grundlæggende, typisk fordi de har fået noget materiale fra leverandører eller installatører. Og tilbage er så spørgsmålet, om det så vil være rentabelt,” beretter Lars Chr. Kongerslev.

Ikke helt enkelt Desværre er det spørgsmål ikke helt enkelt at svare ja eller nej på. ”Vi kan først og fremmest fortælle kunderne, hvordan det 24

praktisk foregår i forhold til elmåleren og afregningen af den strøm, der bliver produceret.Vi er hverken investeringsrådgivere eller skatteeksperter, men det ser heldigvis ud til, at banker og revisorer også begynder at interessere sig for området. Den slags er de meget bedre til," siger han.

Der er dog et par forhold, man selv kan undersøge.

”Det vigtigste er, at man skal kende sit elforbrug. Private solcelleanlæg må have en installeret effekt på op til 6 kWp pr. bolig. Det svarer til en årlig elproduktion på ca. 5.000 kilowatt-timer (kWh). Men hvis man har et mindre elforbrug, bør man ikke over-investere i et stort anlæg, for afregningen foregår som nettoafregning. Det vil sige, at produktion og forbrug bliver gjort op én gang om året. Solenergianlægget sparer forbrugeren for ca. 2 kroner pr. kWh, som man ellers skulle have købt hos sit energiselskab. Men hvis man producerer mere, end man selv bruger, så får man kun 60 øre pr. kWh. Derfor kan det bedst betale sig at have et anlæg, der producerer til eget forbrug,” forklarer Lars Chr. Kongerslev.

Er taget egnet?

Derudover skal man også finde ud af, om ejendommen overhovedet er egnet til solenergi. ”Man skal have vurderet, om taget egner sig til montage af solpaneler. Og der skal naturligvis helst ikke være høje bygninger eller træer lige ved siden af, som skygger. Og så er det ikke helt lige meget, hvordan husets tag vender i forhold til at optimere produktionen. Der kan også være nogle rent æstetiske forhold at tage hensyn, når man begynder at montere panelerne på taget,” siger energirådgiveren, som anbefaler, at man får en fagmand, f.eks. en installatør, til at hjælpe med at vurdere, om det er praktisk muligt.

Som i så mange andre forhold i livet kan der også være en tæt sammenhæng mellem pris og kvalitet.

”Det er meget vigtigt at se på garantiperioden for solpanelerne. De gode af dem, som også er lidt dyrere, har en garanteret levetid på op til 25 år. Man skal i hvert fald være helt sikker på, at de mindst kan holde i hele tilbagebetalingstiden. Og så skal man huske på, at der er en vigtig komponent, den såkaldte vekselretter (på engelsk inverter), som ændrer jævnstrøm fra solpanelerne til den vekselstrøm, vi får ud af stikkontakten. Vekselretteren vil efter al sandsynlighed skulle udskiftes efter ca. 12 år, så det skal man huske at afsætte penge til i sit budget,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Få styr på skatten Når solceller kan blive en god investering, så er det ikke mindst skattereglerne, som hjælper. Og det kan altså godt give lidt hovedbrud.

Det vigtigste er, at man skal kende sit elforbrug...

”Det, der kan gøre det kompliceret, er, hvis man vælger at benytte en virksomhedsskatteordning, hvor man reelt etablerer sit eget mini-forsyningsselskab. Det kan give nogle attraktive afskrivningsmuligheder, men skattemæssigt er det forståeligt nok også mere kompliceret.

Det her område er forholdsvis nyt for alle, også for medarbejderne i SKAT, men informationen bliver hele tiden bedre.

Jeg vil dog klart anbefale, at man under alle omstændigheder får økonomisk rådgivning i banken og/eller hos en revisor,

inden man investerer i solenergi,” understreger Lars Chr. Kongerslev.

Og så skal man i øvrigt også huske, at Vestforsyning giver et lille økonomisk tilskud, når man etablerer solcelleanlæg.

Opstiller man f.eks. 40 kvadratmeter solpaneler, giver det et tilskud på knap 2.000 kroner. Det er jo også værd at tage med!

FAKTA : Er et solcelleanlæg rentabelt? År

Sparet el

Vedligehold/ adm.

Rente

Skatteeffekt

I alt

0 1

Investeret beløb -160.000

12.000

-750

-8.000

16.706

19.956

-140.045

2

12.239

-750

-7.002

12.643

17.129

-122.915

3

12.482

-750

-6.146

9.558

15.144

-107.772

4

12.730

-750

-5.389

7.203

13.794

-93.977

5

12.983

-750

-4.699

5.393

12.927

-81.050

6

13.241

-750

-4.053

3.990

12.428

-68.622

7

13.504

-750

-3.431

2.889

12.211

-56.410

8

13.772

-750

-2.821

2.011

12.212

-44.198

9

14.046

-750

-2.210

1.297

12.383

-31.814

10

14.325

-750

-1.591

4.038

16.022

-15.792

11 12-30

14.610

-750

-790

-275

12.795

-2.996

339.933

-14.250

-150

-9.940

315.593

312.597

485,.865

-22.500

-46.280

55.511

Nutidsværdi

187.424

Eksemplet viser, at familien efter ca. 11 år har tjent investeringen i solcelleanlægget hjem, og afkastet i år 12-30 er derefter rent overkud.

Over 30 år har familien tjent 312.597 kr., efter det oprindelige lån er tilbagebetalt.Ved en inflation på 2% svarer 312.597 kr til 187,424 kr. i nutidsværdi. Kilde: Statsaut. Revisor Krøyer Pedersen A/S. 25

Bedre styr på

budgettet Ny forbrugerweb giver Vestforsynings kunder bedre overblik over forbruget og dermed også økonomien

på, hvordan man kan spare på sit forbrug gennem adfærdsændringer, for eksempel ved at skrue ned for radiatoren om natten,” siger kundecenterchefen.

Her i efteråret er teknikerne ved at afvikle de sidste tests, inden Vestforsyning lancerer sit nye selvbetjeningsunivers på www.vestforsyning.dk. De nye muligheder skal efter planen være klar til brug, når du sidder og læser dette blad.

Har man været vant til at føre manuel kontrol med sit forbrug, kan man stadig få glæde af selvbetjening på nettet.

Som noget nyt kan man skrotte sin gamle papir-kontrolbog og i stedet føre tallene direkte ind i systemet og senere se oversigten. Systemet har også en oversigt over betalinger, som man kender det fra sin netbank. Og der er mulighed for at få sendt kvittering for måleraflæsninger på e-mail eller printe dem ud.

Kundecenterchef Kenneth Tønning glæder sig meget til at stille de nye selvbetjeningsmuligheder til rådighed for kunderne. ”I forsyningsbranchen og blandt it-folk har vi længe været gode til at tale om kilowatt-timer, men for kunderne bliver det først rigtig værdifuldt, når vi kan hjælpe med at omregne forbruget til noget, alle kan forholde sig til: Kroner og øre,” siger han.

I det nye selvbetjeningsunivers klikker man blot på ”forbrugsoversigt”. Så kommer en oversigt frem på skærmen over husstandens forbrug. Det mest interessante er, at der i bunden af skærmen er en status på, hvordan man ligger i forhold til acontobetalingen. ”Systemet foretager en fremskrivning, hvor vi kan fortælle kunden helt konkret: ’Hvis du fortsætter dit nuværende forbrugsmønster resten af året, så får du en efterregning på så-og-så-mange kroner og øre’, eller måske kan man forvente at få penge tilbage. Og det smarte er, at prognosen tager udgangspunkt i forskellige modeller afhængig af de forskellige forsyningsarter. For eksempel har man jo et ret uens forbrug af fjernvarme hen over året,” forklarer Kenneth Tønning.

De kunder, som allerede nu har fået installeret fjernaflæste målere, vil få yderligere muligheder på Vestforsynings hjemmeside. ”Fjernaflæste målere registrerer forbruget én gang i timen døgnet rundt, så man kan faktisk få ret detaljerede oplysninger om sit forbrug.

Det kan være en rigtig god indgangsvinkel til at se 26

For at få adgang til selvbetjening, skal man bruge sit kundenummer og nummeret på en af husstandens forbrugsmålere.

Oplysningerne står på regningerne. Senere vil det også blive muligt at få adgang ved hjælp af NemID.

Skal jeg selv aflæse?

De første forbrugere er allerede blevet udstyret med fjernaflæste målere. Men selv om du måske har fået nye forbrugsmålere, kan du stadig modtage postkortet med besked om manuel aflæsning, præcis lige som du gjorde sidste år. Det skyldes, at der kan gå lidt tid, inden netværket i dit nabolag er klar til at levere data til Vestforsyning.

Den enkle regel er: Hvis du modtager et postkort med besked om, at du skal aflæse dine målere og selv indberette aflæsningen, så er det lige præcis dét, du skal gøre.

vestforsyning.dk

Hvis du har fået nye forbrugsmålere og ikke har modtaget et postkort med besked om aflæsning, så er det, fordi dine målere selv afleverer data til Vestforsyning.

Det vil du også få besked om, hvis du logger på selvbetjening på www.vestforsyning.dk og klikker på ”Aflæsning”.

Trådene bliver taget ned Den luftbårne elforsyning er ved at være fortid i Holstebro by

når vi er færdige med at modernisere et ældre område,” fortæller Helle Søkilde.

Her i efteråret får nogle af villavejene langs Thorsvej i Holstebro ny gadebelysning. Det betyder samtidig, at elledningerne i kvarteret bliver taget ned fra lygtepælene og erstattet af elkabler, som bliver gravet ned i jorden.

Beboerne behøver i øvrigt ikke være bange for at stikke spaden i jorden, når der skal sættes kartofler, selv om elledningerne er kommet i jorden.

Faktisk er det et af de sidste steder i Holstebro by, hvor der har været luftbåren elforsyning, og selv om det ser idyllisk ud, når fuglene sidder på række på trådene, så er der god fornuft i at tage trådene ned. Det forklarer afdelingsleder i Vestforsyning Belysning, Helle Søkilde:

”Nej, slet ikke. De nye elledninger bliver gravet ned i 70 centimeters dybde – vel at mærke på offentligt areal - så man kan roligt grave i haven,” forsikrer Helle Søkilde.

”Det handler især om forsyningssikkerhed, som er meget højt prioriteret hos Vestforsyning. Flere af mine kolleger, som har været her i mange år, kan huske, hvordan man tidligere brugte rigtig mange ressourcer på at køre ud for at tilse og reparere trådene. De er mere udsat for fejl, det er besværligt at komme til sikringerne, og det kan samtidig være meget farligt, hvis en elledning falder ned, for eksempel hvis en lygtepæl vælter.”

Selv om trådene i skrivende stund er ved at blive taget ned på Ægirsvej og Vølundsvej, vil man dog stadig kunne se tråde i nogle af Holstebros lygtepæle. For selv om byens elforsyning nu er ved at være gravet ned, så er der stadig områder, hvor strømmen til gadebelysningen fortsat er luftbåren. ”Det er ikke noget, vi sådan lige farer ud og skifter for enhver pris, men det kommer stille og roligt hen ad vejen. Generelt er vedligeholdelse som en snebold, man ruller foran sig: Jo længere tid, du ruller, jo større bliver snebolden. Sådan er det også med gadebelysning, for når armaturer og master bliver meget gamle, kan det blive dyrt at holde dem vedlige,” siger Helle Søkilde.

Vestforsyning skifter årligt cirka 500 armaturer og 250 master. På Ægirsvej og Vølundsvej var armaturerne og masterne meget gamle, så de har fortjent at blive afløst. Og beboerne vil helt sikkert lægge mærke til ændringen. ”De nye armaturer giver et markant bedre lys, som også er fuldt koncentreret ned mod vejbanen. Nogle af de gamle armaturer kan desværre godt sprede lyset lidt ud til siderne eller sågar opad, hvor det ikke gør så meget gavn. Samtidig har vi i dag ret præcise beregningsmodeller for gadebelysning, så vi undgår de mørke pletter i gadebilledet. Derfor vil man typisk også opleve, at der er flere master end tidligere, 27

Flere får varmen med

fjernvarme Vestforsyning udvider sit dækningsområde og skal nu forsyne bl.a. sygehuset med fjernvarme For første gang siden 1994 er der gennemført en større kampagne for udbredelse af fjernvarme i Holstebro Kommune. Tidligere handlede det i høj grad om at få byttet den individuelle opvarmning, f.eks. oliefyr, ud med fjernvarme, men denne gang handler det om at flytte kunder fra naturgas til fjernvarme.

Som led i en langsigtet strategi for Vestforsyning Varme har udvalgte områder, der hidtil er blevet forsynet med naturgas, fået et godt tilbud fra Vestforsyning om at konvertere til fjernvarme. Det er bl.a. gennemført i området med virksomheder og boliger på Gartnerivej i Holstebro, på Halgård Skole i Tvis og så et særligt projekt omkring Regionshospitalet i Holstebro.

Vestforsynings varmechef, Erik Andersen, er tilfreds med de foreløbige resultater. ”Vi er blevet taget særdeles godt imod. Ud af potentialet i de tre områder, vil 95 procent af varmebehovet fremover være dækket af fjernvarme,” konstaterer han.

Ny storkunde Aftalen om fjernvarme til sygehuset er i skrivende stund i en høringsfase, men det ligger fast, at der er givet håndslag mellem Region Midtjylland og Vestforsyning om, at sygehuset fremover skal have fjernvarme i rørene.

Hidtil har sygehuset ellers drevet sin egen kedelcentral. Det har været praktisk, fordi man brugte damp til sterilisering af instrumenter, og fordi det store køkken brugte damp. Men sådan er det ikke længere, og dampkedlen er ikke den mest energieffektive måde at producere varme, så en omlægning var under alle omstændigheder på vej.

28

Vestforsyning kommer til at forsyne i alt 65.000 etage-kvadratmeter på sygehuset. Det svarer til varmebehovet i cirka 700 parcelhuse. Oveni kommer varmeleverancer til Halgård Skole i Tvis og de nye kunder på Gartnerivej, så det vil kunne mærkes på Vestforsyning Varmes omsætning.

Godt for alle kunder De nye kunder bør få en varm modtagelse af de gamle kunder. For alle vil få gavn af det. ”Det vil få en positiv indvirkning på driften – populært sagt stordriftsfordele – når vi får en større andel af varmebehovet konverteret til fjernvarme.Vi kan også få en bedre udnyttelse af varmeproduktionen på Måbjergværket i sommerhalvåret, hvor der hidtil har været en vis spildvarme, der er gået tabt,” forklarer varmechef Erik Andersen.

Højere volumen på fjernvarmeproduktionen kan også give et bedre økonomisk grundlag for indsatsen for at erstatte fossile brændsler med vedvarende energiformer. Det er rigtig godt for klimaet, og med en årlig CO2-reduktion på mere end 1500 tons er de tre fjernvarmeprojekter da også et stort hak i skæftet på Holstebro Kommunes klimastrategi.

Naturgassen slipper op Hele indsatsen bunder i strategiske beslutninger fra Vestforsynings bestyrelse. Her gav man grønt lys til en markedsføring af fjernvarmen, efter at daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard skrev til kommunerne og opfordrede dem til at gøre en indsats for at udbrede fjernvarme, blandt andet fordi Danmarks naturgasressourcer slipper op inden for overskuelig fremtid. Og naturligvis også fordi naturgas er et fossilt brændsel, selv om CO2-regnskabet trods alt er bedre end kul og olie.

Varmeforsyningen er et område, der er gennemreguleret af love og bekendtgørelser, så det er ikke bare sådan lige at give et tilbud til nye kunder. For at få lov til at udvide fjernvarmedækningen, skal Vestforsyning udarbejde et projektforslag, som skal sendes i offentlig høring. Den proces tager i snit fire måneder, hvor man blandt andet skal vurdere, om tilbuddet hænger sammen.

”Projektforslaget bliver vurderet på tre kriterier: Det skal være forsvarligt både i forhold til samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og forbrugerøkonomien. Det betyder bl.a., at hverken Vestforsyning eller ’fru Jensen’ må tabe penge på, at vi får nye kunder. Og det gør vi heller ikke. Der bliver et lille provenu, så vi får alle sammen glæde af det,” forsikrer Erik Andersen.

Fjernvarme giver job I området ved Gartnerivej har Vestforsyning efter en licitation indgået aftale med OLS A/S Entreprenør fra Lemvig, som skal udføre gravearbejdet. Det begyndte i november, og så krydser alle fingre for en mild vinter, så flest muligt kan nå at få fjernvarme, inden frosten sætter ind. Oven i gravearbejdet vil der blive nogle opgaver til vvs-installatører, når fjernvarmen skal tilsluttes.

Når der alligevel skal graves i området, benytter vandforsyningen lejligheden til at få foretaget en tiltrængt udskiftning af vandledninger i nærheden. Det mindsker generne for beboerne, når der kun skal graves én gang.

Myndighedsbehandlingen for sygehusprojektet er ikke afsluttet endnu, medens fjernvarmeforsyningen af Halgård Skole er sket.

Næste skridt bliver udsendelse af tilbud til virksomhederne i området omkring Bülowsvej i det sydlige Holstebro. Her kan man, hvis alt går godt, begynde at grave fjernvarmeledninger ned til foråret.

Projekterne er et led i strategiplanen for Vestforsyning Varme.

Den kan man læse på www.vestforsyning.dk ved at klikke på ”Varme” i menuen.

Mere fjernvarme – mindre CO2 Klimaet bliver den helt store vinder, når Vestforsyning er færdig med de tre fjernvarmeprojekter på hhv. sygehuset, Halgård Skole og Gartnerivej. Tilsammen betyder konverteringen en årlig reduktion i CO2-udledning på 1.538,4 tons.

De nye fjernvarmekunder vil give en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på Måbjergværket, hvor der i sommerhalvåret normalt er en lille overproduktion af varme, som hidtil er lukket ud til fuglene.

Sygehuset, som hidtil har haft sin egen kedelcentral baseret på naturgas, har alene et varmebehov svarende til ca. 700 parcelhuse.

Konverteringen til fjernvarme vil desuden give beskæftigelse til de lokale vvs-installatører.

Beskyt dig mod

frostsprængning Ansvaret for at undgå frostskader og efterfølgende vandspild ligger hos kunderne, så forebyggelse kan spare mange penge Vestforsyning Vand har opsat cirka 17.000 vandmålere ude hos kunderne, og desværre sidder nogle af vandmålerne lidt udsat i vinterhalvåret, for eksempel i sommerhusområder eller i uopvarmede udhuse eller garager. Det kan give en grim overraskelse, når frost bliver afløst af tøvejr, fortæller afdelingsleder i Intern Service, Erik Sandal. Han har et rigtig godt råd til kunderne: ”Det er nu her, inden frosten sætter ind, at man skal ud at kigge til sin vandmåler. Find ud af, hvor den er – og hvis den er placeret udsat, skal man have sikret den. For hvis det ikke er gjort godt nok, risikerer man, at vandinstallationerne fryser, og så fosser vandet ud, når det bliver tøvejr igen,” fortæller han.

Og det kan blive en dyr fornøjelse, for det fremgår tydeligt af vandregulativet, at kunderne selv hæfter for vandspild som følge af frostskader. ”Det kan blive en stor udgift, for ud over vandspildet vil det være nødvendigt at skifte vandmåleren, ligesom installationerne kan være ødelagt, og man kan have fået en vandskade”, forklarer Erik Sandal.

Pas på i vinterferien Han tilføjer, at frostsprængninger ikke kun rammer sommerhuse. ”Det kan også ramme et parcelhus eller en virksomhed. Det går som regel okay, så længe huset er beboet, og installationerne løbende bliver tilført lidt varme ved, at man bruger af vandet. Men hvis man så tager på en uges vinterferie, vil nogle desværre opleve, at vandet er frosset, når de kommer hjem igen,” fortæller Erik Sandal.

Han understreger, at det ikke ligefrem er raketvidenskab at frostsikre måleren, hvis den sidder udsat for eksempel i udhus eller målerbrønd. ”Et lille stykke flamingo på det rigtige sted kan gøre underværker, så man skal ikke gøre det sværere, end det er. Og har man ikke andet isoleringsmateriale, er en gammel trøje bedre end ingenting,” lyder det fra Erik Sandal.

Vestforsyning har skrevet direkte til udvalgte kunder, hvor man med sikkerhed ved, at det er en god ide at tjekke frostsikringen. Men alle andre kan også have glæde af at kigge til vandinstallationerne, inden Kong Vinter ankommer.

Der er hjælp at hente i pjecen ”Undgå frostsprængninger”. Den kan hentes i kundecentret eller læses online på Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk. Klik på ”Publikationer” for at finde pjecen.

30

Sådan aflæser du!

Så er tiden inde til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os Her står dit kundenummer, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen Her står din kode, som du skal bruge, hvis du afleverer dine aflæsninger via telefonen

o k pi 123456

Morten Mallesen Mallemortensens vej 8 7500 Holstebro

o k i p

ko

Her skrives det aflæste tal

Aflæs dine målere og aflever dine aflæsningsoplysninger senest den 15. december.

Sådan gør du Via nettet: Gå ind på www.vestforsyning.dk og vælg ”Årsaflæsning”.

Via tast-selv-telefonen: Ring på telefon 80 81 10 81 og følg anvisningen.

Via posten: Indsend aflæsningskortet til Vestforsyning – HUSK frimærke.

Bemærk: Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også indberette de efterfølgende decimaler.

Er der fjernvarmemåler på dit aflæsningskort, skal du foretage tre aflæsninger på samme måler: Kilowatttimer (kWh) Kubikmeter (m3) – husk alle tal inkl. de to decimaler Timer (h) Er du i tvivl om, hvorledes du aflæser dine målere, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 96127460.

Vind gavecheck på 500 kr.

– via indberetning på nettet eller telefonen Indberetter du dine aflæsninger via vores hjemmeside eller vores tast-selvtelefon, deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen for at deltage er, at vi modtager din aflæsning senest 15. december 2011.

Husstande med fjernaflæste målere deltager automatisk i konkurrencen.

31

Det kan gøres nemmere Vi giVer tilskuD til energiforbeDringer

Gælder alle husstande i Holstebro Kommune med et årligt forbrug under 100.000 kWh. Læs mere på www.vestforsyning.dk