Profilmagasin november 2010 by Vestforsyning

PROFILMAGASIN NOVEMBER 2010

Nye døre og vinduer med tilskud

› side 4

Endelig kom vi i gang

› side 8

Historisk indvielse af nyt vandværk

› side 14

Vestforsyning tager nye skridt i klimapolitikken. – vindmøller og solceller betyder, at virksomheden bliver 100 procent CO2-neutral. Vestforsyning er en målstyret virksomhed, der har som et af de strategiske mål at gøre en indsats for at forbedre klimaet.

jekterne har en fornuftig økonomi med en tilbagebetalingstid på ca. 10 - 12 år.

Opsummeret frem til i dag har klimaindsatsen bestået i: ✓ Etablering af det biomassefyrede Måbjergværk ✓ Udvidelse af fjernvarmedækningen til det dobbelte ✓ Udnyttelse af energi fra husdyrproduktion og biomasse i Maabjerg BioEnergy ✓ Rådgivning om energibesparelser ved forbrugerne ✓ Energibesparelser i egne anlæg og i driften ✓ Brintproduktion på overskudsstrøm ✓ Fjernkøling med overskudsvarme fra Måbjergværket ✓ Tilskud til energibesparelser gennem håndværksmestre ✓ Fjernaflæsning af målere og etablering af forbruger-web ✓ Fjernvarme til erstatning af naturgas i erhvervsområder ✓ Opførelse af vindmøller ✓ Etablering af solcelleanlæg (elproduktion)

Derimod må det konstateres, at solcelleprojekter, med de nuværende rammebetingelser, ikke kan løbe rundt økonomisk. Derfor er det på dette område i første omgang besluttet at etablere et anlæg til energiforsyning af Vestforsynings eget kundecenter i Nupark, så vi kan gøre os erfaringer med driften af den type anlæg, mens vi afventer, at rammebetingelserne forbedres, og samtidig demonstrere konceptet for politikere, samarbejdspartnere og gæster, som ønsker at vide mere om solenergi.

I 2010 er indført tilskud til energibesparelser, udskiftning af naturgas med fjernvarme i endnu flere erhvervsområder og etablering af fjernaflæsning til alle kunderne over de næste fire år. Som noget nyt har Vestforsyning i forbindelse med budgetlægning for 2011 besluttet, at vindmøller og solceller også skal indgå i indsatsen.

Vestforsynings aktiviteter på klimaområdet går hånd i hånd med kommunens klimapolitik og skal samtidig medvirke til at udbygge vores viden på energi- og miljøområdet, således at fremtidens nye ”grønne” arbejdspladser kan skabes i Nordvestjylland. Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør Vedvarende energi ud af det samlede energiforbrug Ikast-Brande Komm. Horsens Kommune Hele landet Ringkøbing-Skjern Komm. Hedensted Kommune Randers Kommune Region Midtjylland Skanderborg Kommune Skive Kommune Lemvig Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Struer Kommune Samsø Kommune Holstebro Kommune

I første omgang vil vi etablere en vindmøllekapacitet, der svarer til hele virksomhedens interne elforbrug, svarende til 12.000 MWh eller 2.500 husstandes årlige elforbrug. Herved spares årligt 5.500 tons CO2, og Vestforsyning vil dermed blive 100 procent CO2-neutral. Det vil kræve, at der etableres to vindmøller á 2 MW, hvilket forventes at kunne ske i løbet af ca. 2 - 2 1/2 år.Vindmøllepro-

20 25

30 35

40 45

% UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT Jette Lægaard, grafisk værksted

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

Endelig kom vi i gang! Efter otte års forberedelser er byggeriet af Maabjerg BioEnergy i fuld gang.

Der var en venlig hilsen... – fra Vestforsyning på håndværkerregningen, da familien Olesen fik skiftet døre og vinduer.

Lukkemanden Mere end 600 gange om året kører Bendt Bendtsen ud til kunder for at afbryde forsyningen, når betalingen udebliver.

Nye døre og vinduer med tilskud

side

Energibesparelser passerer en milepæl

side

Maabjerg BioEnergy går til filmen

side

Endelig kom vi i gang

side

Det er tanken der tæller

side

Biogassens pionér

side 10

Hold øje med varmemåleren

side 12

Sådan aflæser du

side 13

Historisk indvielse af nyt vandværk

side 14

Ny elchef er gammel kending

side 16

Lukkemanden er sidste udvej

side 18

Stud.Vestforsyning

side 20

Det nordiske hus

side 22

Mejdal har fået nye rør

side 24

Når lygterne tændes

side 25

Nye målere giver bedre selvbetjening

side 26

Mere fjernvarme - for klimaets skyld

side 28

Kaffe? Det er en selvhenter!

side 30

Nye vinduer og døre

med tilskud

Der var en venlig hilsen fra Vestforsyning på håndværkerregningen, da familien Olesen fik skiftet døre og vinduer Hænderne er skruet helt rigtigt på Knud Olesen. Ikke nok med, at han selv slog hul i muren, da der skulle laves en dør mellem spisekrogen og stuen i parcelhuset; han lavede også selv den flotte dør i træ og med fine glasruder. Det nye køkken monterede han uden vanskeligheder, og det diagonale flisegulv lagde han også, selv om det drillede lidt. En af de sidste store opgaver var vinduerne i parcelhuset, der ligger i Ellebækområdet i Holstebro. "Huset er bygget i 1978, så det var faktisk de originale vinduer, der stadig sad i.Termoruden i garagens skur var punkteret, og jeg havde egentlig gået i flere år uden at komme i gang med det. Der kommer jo altid lige noget i vejen," siger Knud Olesen og kigger ud af vinduet til terrassen, hvor en dynge sand og nogle drænrør afslører, at hans næste projekt allerede er i gang. Tilskud fra Vestforsyning Men nu er vinduerne jo også blevet skiftet. "Vi gik først og tænkte over det, da staten gav tilskud til boligforbedringer, men vi nåede det ikke. Og så var det jo, 4

at jeg så den her folder, hvor der stod, at Vestforsyning gav tilskud til energibesparende forbedringer på huset. Og så tænkte vi, at vi lige så godt kunne komme i gang, så vi kunne tage det med også," fortæller Knud Olesen. På det tidspunkt havde han allerede talt med tømreren, og på Vestforsynings hjemmeside kunne han se, at tømreren er en af de mange håndværkere, der deltager i tilskudsordningen. "Jeg ringede til ham og spurgte, om vi kunne opnå tilskud. Tømreren havde selv først lige tilmeldt sig, men det viste sig at være ret nemt for både ham og mig, så det gik fint," siger Knud Olesen. En fin ordning Energibesparelsen blev udregnet til 4408 kilowatt-timer og udløste et tilskud på 1322 kroner ekskl. moms. Det er mindre end fem procent af prisen for udskiftning af døre og vinduer, men det tæller jo alt sammen. "Jeg synes, det er en fin ordning, især hvis det kan få nogen i gang med at investere i energiforbedringer. Og det tror jeg, det kan. Vi har jo også alle sammen et medansvar: Jo mere vi forbruger, jo mere CO2 sender vi ud," siger Knud Olesen

og fortæller, at det er god skik at være miljøbevidst hjemme hos familien Olesen. "Min nabo sagde til mig en dag - sådan halvt i spøg - at han somme tider var i tvivl, om der var nogen hjemme, for vi har tit kun lyset tændt i den ene ende af huset, mens resten er helt mørkelagt." Nem selvbetjening Knud Olesen har da også fundet ud af, at familien ligger i den pæne ene af skalaen, når det handler om forbruget af vand, varme og el.

"Vi har ligget ret stabilt i de 20 år, vi har boet her, og når vi snakker med andre, kan jeg godt høre, at vi har et lavt forbrug." En god måde at holde forbruget nede er først og fremmest at skabe overblik over det."Jeg er jævnligt inde på Vestforsynings hjemmeside, både for at se på vores private forbrug, men også for at følge forbruget på arbejde," siger Knud Olesen, der er pedel på Ellebækskolen i Holstebro. "Det er jo ret nemt lige at taste tallene ind under selvbetjening, og så kan man se sit forbrug fem år tilbage i tiden og indtil nu," forklarer han.

Det er så enkelt, at det næsten er genialt: For et par hundrede kroner har Knud Olesen byttet radiatorens termostat med en elektronisk termostat, som kan programmeres til f.eks. at tænde for varmen på børnenes værelser, inden de kommer hjem fra skole. Og samtidig sørger den for automatisk at dæmpe varmen ved sengetid. Termostaten er en Danfoss RA-Plus, som findes i forskellige modeller. Den kan købes i de fleste håndværkerbutikker. Hos www.billigvvs.dk er prisen fra 335 kroner inkl. moms.

ret i p

Familien Olesen valgte Rationel-vinduer med trærammer. Alurammer var også inde i overvejelserne, men det kunne jo være, at de fik lyst til at skifte farve om nogle år, så valget faldt altså på træ. Tilskuddet til energiforbedringer gælder alle i Holstebro Kommune. Det kan man læse mere om på www.vestforsyning.dk, hvor man også finder selvbetjeningssiderne med oplysninger om husstandens aktuelle forbrug. Login-oplysningerne til selvbetjeningen findes på aflæsningskortet og på regninger fra Vestforsyning.

FA K TA : T i l s k u d f ra Ve s t fo r s y ning Familien Olesen fik skiftet tre yderdøre, to skydedøre, en havedør og 13 vinduer i parcelhuset. Tømreren, Multi Bolig Byg v/ Jan Jakobsen, stod for udskiftningen, og da firmaet er på Vestforsynings liste over håndværkere, kunne familien få tilskud i form af en rabat, der blev trukket fra på regningen. Den samlede energibesparelse i forhold til de gamle vinduer er beregnet til 4408 kWh. Som belønning for indsatsen blev der trukket i alt 1322 kroner fra håndværkerregningen - før momsen. Det svarer til, at familien har sparet i alt 1652,50 kroner. Læs mere om tilskudsordningen og se listen over håndværkere på www.vestforsyning.dk. 5

Energibesparelser passerer en milepæl Tilskud til energiforbedringer via håndværksmestre betyder,at Vestforsynings kunder har sparet mere end en million kiloWatt-timer Cirka et halvt år efter at Vestforsyning begyndte at yde tilskud til energiforbedringer, rundede kunderne den første million sparede kilowatttimer.Ved udgangen af oktober står sparepilen på 1,3 millioner kWh svarende til det årlige elforbrug i godt 300 husstande. Knap halvdelen af besparelsen kommer fra energirådgivning og en mindre del fra tilskud til gør-det-selv projekter. Men den største post er sparet i kraft af tilskud til lokale håndværksmestres arbejde med energiforbedringer hos kunderne. Bestyrelsesformand i Vestforsyning A/S,Arne Lægaard glæder sig over, at tilskudsordningen ser ud til at være en succes: "Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra de mere end 80 håndværksfirmaer, der er truffet aftale med om at gennemføre besparelserne. Kunderne og klimaet er jo de store vindere, når man tænker på, hvor meget energiregningen og CO2-belastningen er blevet reduceret, ikke bare i år, men også de kommende år." Sparemål er lovkrav Vestforsyning yder forbrugerne et tilskud på op til 300 kroner for hver 1000 kWh sparet. Det er en god forretning. "Det kan lyde besynderligt, at det kan betale sig at give penge væk. Men det er et lovkrav, at vi og alle andre energiselskaber skal skrue ned for energien, så vi har groft sagt valget mellem at købe alle kvoter, eller at give tilskud til energiforbedringer til vore kunder. Prisen er nogenlunde ens, så vi er stolte af, at vi kan lade pengene blive i lokalområdet til glæde for både kunder og håndværkere," siger Arne Lægaard. Staten har i alt pålagt Vestforsyning at spare 12 millioner kWh i år, så der er stadig god mulighed for at få tilskud til energiforbedringer. Vestforsyning forventer at leve op til sparekravet i år, både gennem endnu flere besparelser i den lokale ordning og gennem besparelser i egen forsyning og ved større kunder og industrivirksomheder. 6

FAKTA : tilskud til energiforbedringer • Forbrugere med et årligt forbrug på under 100.000 kWh, dvs. almindelige ejerboliger, mindre virksomheder og en del offentlige institutioner med forbrugssted i Holstebro Kommune kan få tilskud til at gennemføre et eller flere energispareprojekter. • Energiforbedringer kan f.eks. være efterisolering, udskiftning af pumper, fyr og kedler, udskiftning af vinduer og døre eller skift til energibesparende belysning. • Hvis man benytter en af de håndværkere, som har en samarbejdsaftale med Vestforsyning, er tilskuddet på 400 kroner pr. 1000 kWh. 300 kroner bliver trukket fra kundens håndværkerregning, mens 100 kroner gives til håndværkeren som kompensation for ulejligheden med at leve op til Energistyrelsens dokumentationskrav.

Maabjerg BioEnergy

Maabjerg BioEnergy går til filmen Tv-journalist og -fotograf skal i et helt år følge byggeriet af verdens største bioenergianlæg Til daglig er Mads Haukrogh freelance videojournalist. Nogle dage fungerer han som énmands-kamerahold og leverer indslag til blandt andet TV2 og TV/Midt-Vest, og andre dage optager og redigerer han professionelle videoindslag for virksomheder og organisationer. Det næste års tid er Mads Haukrogh hyppig gæst på byggepladsen hos Maabjerg BioEnergy, og faktisk er han allerede godt i gang. Målet er nemlig at dokumentere hele byggefasen, der begyndte med det første spadestik 16. august 2010 og varer, indtil anlægget begynder produktionen af klimavenlig energi ved årsskiftet 2011/2012. "Jeg besøgte byggepladsen første gang i sommer, og det er helt utroligt, så hurtigt området forandrer sig, når først entreprenørerne bliver sluppet løs. Indtil videre har jeg lavet nye optagelser cirka en gang om måneden, men det vil veksle undervejs. For eksempel gælder det om at være på pletten, hvis der sker noget afgørende nyt på byggepladsen. Men det er et virkelig spændende projekt, og det er også rigtig sjovt for mig at få lov til at følge det helt til ende," siger Mads Haukrogh. Helstøbt dokumentar Ud over at levere korte indslag til det månedlige nyhedsbrev fra Maabjerg BioEnergy, skal Mads Haukrogh efter byggeriet redigere de mange timers optagelse sammen til en helstøbt dokumentarfilm, som fortæller anlæggets historie fra idé til virkelighed. Og Maabjerg BioEnergy glæder sig meget. Selvfølgelig mest til at se det færdige anlæg, men også til at se filmen, fortæller adm. direktør for Maabjerg BioEnergy Drift, Jørgen Udby:

"Det er lige før, man må knibe sig i armen ved tanken om, at dét, der begyndte som en god idé blandt vestjyske landmænd for otte år siden, nu er på vej til at blive et anlæg, der kommer til at reducere CO2-udledningen med 50.000 tons om året," siger han og fortsætter: "Maabjerg BioEnergy har fra begyndelsen fået stor opmærksomhed i lokalområdet, og vi glæder os til at vise anlægget frem, ligesom vi med filmen gerne vil vise den proces, der er foregået. Samtidig kommer Maabjerg BioEnergy til at sætte Vestjylland på verdenskortet.Vi får allerede i dag henvendelser fra andre byer og lande, som kender os blandt andet fra det EU-program, som Maabjerg BioEnergy deltager i, så filmen vil blive vist mange gange og for et meget stort publikum." Besøgscenter åbner nu Når Maabjerg BioEnergy bliver indviet, vil det blandt andet være muligt at se filmen i et permanent besøgscenter, som etableres ved anlægget. Det sker med støtte fra EUprogrammet CONCERTO, som arbejder for bæredygtig energiproduktion i Europa. I skrivende stund er et midlertidigt besøgscenter ved at blive etableret på byggepladsen, så gæster kan komme ind for at få mere information. Det forventes at åbne i løbet af november 2010 på Tradsbjergvej i Holstebro.

Tilmeld nyhedsbrevet På www.maabjerg-bioenergy.dk kan du indtaste din mailadresse og få nyhedsbrevet cirka en gang om måneden. Her vil du blandt andet kunne se de nyeste videoindslag fra byggeriet. Det er gratis at tilmelde sig nyhedsbrevet, og du kan når som helst afmelde det igen.

Endelig kom vi i gang! Efter otte års forberedelser er byggeriet af Maabjerg BioEnergy i fuld gang Hele sommeren har entreprenørmaskiner gjort byggepladsen klar til opførelse af verdens største bioenergianlæg på Tradsbjergvej i Holstebros nordlige udkant. Og mandag den 16. august var Maabjerg BioEnergy så endelig klar til at begynde byggeriet af procesanlægget. Fødevareminister Henrik Høegh kom forbi mandag formiddag for at tage det første, symbolske spadestik under overværelse af 400 indbudte gæster, og om eftermiddagen var byggepladsen åben for alle interesserede. Her var der kaffe og kage til alle de ca. 250 gæster, der lagde vejen forbi. Der var underholdning i teltet, og samtidig fik gæsterne mulighed for at se en model af det færdige byggeri og få informationer om bioenergianlægget. Der var sågar mulighed for at hilse på repræsentanter for nogle af de dyr, der skal levere klimavenlig fjernvarme til Holstebro og Struer. "Vi har oplevet en stor interesse for Maabjerg BioEnergy

fra lokalområdet, og derfor ville vi gerne åbne dørene på sådan en festdag," siger Arne Lægaard, der er formand for bestyrelsen i Maabjerg BioEnergy Drift A/S. "Maabjerg BioEnergy er et stort projekt - både investeringsmæssigt og klimamæssigt. Med 200 landmænd som leverandører og en lang række lokale aktører som deltagere i byggeprocessen er det et projekt, der vil præge området. Vi håber, at man i Holstebro og Struer vil være stolte af, hvad Maabjerg BioEnergy gør for klimaet og for landbruget som erhverv, og derfor ønsker vi helt fra starten at invitere lokalsamfundet indenfor, så det kan blive vores allesammens succes," siger Arne Lægaard. Følg med på nettet Du kan læse meget mere på www.maabjerg-bioenergy.dk. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du bl.a. får besked, når vi udsender en ny video med sidste nyt fra byggepladsen.

Maabjerg BioEnergy

Det er tanken, der tæller Maabjerg BioEnergy skyder i vejret Der er mildt sagt livligt på byggepladsen hos Maabjerg BioEnergy: 14 tanke er lige nu under opførelse, seks af dem i stål og resten i beton. På grund af den tid, det tager at skrive, redigere og trykke Vestforsynings magasin kan vi ikke give en her-og-nu-status, men i nyhedsbrevet, der blev udsendt fra Maabjerg BioEnergy i slutningen af september, var der tilfredshed at spore hos byggeleder Ove Vendelbo: "Her ved månedens slutning er vi i gang med at støbe fundamentet til den sidste af de seks ståltanke. Og på de tanke, hvor vi er nået længst, er man lige nu kommet op i en højde af cirka 15 meter, men de vokser yderligere, sådan at de færdige ståltanke bliver cirka 25 meter høje," fortæller han. Støbningen af fundamenter til de otte styk seks meter høje betontanke er også godt undervejs. Betontankene vil dog kun rage fire meter over jorden, idet bunden vil være under jordoverfladen. Her er de første fire tanke ved at være på plads.

I det hele taget bliver der kørt masser af beton ind på pladsen. "Byggeentreprenøren har netop afsluttet støbning af fundamentet til den 95 meter høje skorsten. Sådan én vil jo blive påvirket af vinden, så den skal sikres godt. Derfor er der gået 225 kubikmeter beton til fundamentet," forklarer Ove Vendelbo. 95 meter lyder af meget, men skorstenen vil dog ikke række højere mod himmelen end skorstenen på Måbjergværket, som er cirka 110 meter høj. Også fundamentet til Maabjerg BioEnergys hovedbygning er påbegyndt. Ifølge arkitekten bliver bygningen med sin længde på 150 meter en af de største enkeltbygninger i Holstebro. Området er fortsat "hjelm påbudt"-område, så for en sikkerheds skyld opfordres interesserede indtil videre til at følge byggeriet på sikker afstand - f.eks. via hjemmesiden www.maabjerg-bioenergy.dk.

FA K TA o m M a a b j e rg B i o E n e rgy • Omdanner 500.000 tons biomasse til ren energi - varme og el. • Producerer årligt 18,4 millioner kubikmeter biogas. • Total investering på 375 mio. kr. • Nettoomsætning på 45 mio. kr./år. • Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i 5.000 / 12.500 boliger.

• Reducerer i klimabelastningen med 50.000 tons CO2 / år. • Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. • Samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. • Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv.

Biogassens pionér Viggo Mose er netop ansat som driftschef for Maabjerg BioEnergy. Han glæder sig til at se en helt ny virksomhed spire og gro Maabjerg BioEnergy har med virkning fra 1. november 2010 fået den første medarbejder på lønningslisten. Det er 51-årige Viggo Mose fra Holstebro, der skal bestride jobbet som driftschef. Viggo Mose er udvalgt blandt 40 ansøgere.Alle var højt kvalificerede, men ingen af dem kunne punkt for punkt matche alle stillingsopslagets krav på samme måde som Viggo Mose: Erfaring med blandt andet personaleledelse, budgetansvar, driftsansvar, indkøb af biobrændsler - og så oven i købet et vindende væsen. Som han sidder der og byder på kaffe af termokanden, virker han som en af den slags mennesker, man gerne ville sludre med hen over hækken. Og tilsyneladende tager han hele situationen med ophøjet ro, selv om han har udsigt til at stå i spidsen for den daglige drift af "Verdens største bioenergianlæg". Stor indflydelse "Jeg er ikke rigtigt inde i detaljerne endnu, men jeg forventer, at det i starten nok bliver lidt op ad bakke. Det bliver spændende, og vi skal såmænd også nok få nogle indkøringsvanskeligheder, indtil anlægget kommer til at fungere optimalt, men det har jeg prøvet før, så det skal nok gå," siger Viggo Mose og understreger, at det netop er eventyrlysten og pionérånden, der tiltrækker ham. "Der vil altid dukke noget op, som vil overraske én, men det er jo dét, der gør det spændende. Og jeg er sikker på, at vi på Maabjerg BioEnergy vil få et enormt godt sammenhold og virkelig vil føle den pionérånd, som ligger i at starte noget op fra bunden. Man har den størst mulige indflydelse på sådan en arbejdsplads, for der er jo ikke nogle traditioner, man er bundet af," forklarer han. Har prøvet det før Viggo Mose er da heller ikke helt ubekendt med rollen som igangsætter. For 20 år siden ankom han til Måbjergværket, som på daværende tidspunkt var omtrent lige så tidligt i byggefasen, som Maabjerg BioEnergy er i dag. "På Måbjergværket skulle vi få ny teknik op at køre. Der var nogle problemer, der skulle løses, og kort tid efter blev anlægget udvidet. Så kom der forskellige nye typer brændsler, enten fordi der kom nye lovkrav, eller fordi nogen øjnede 10

forretningsmuligheder i at brænde noget af, der tidligere bare var kasseret som affald. Og miljøkravene ændrede sig også hele tiden, så selv om jeg var på den samme arbejdsplads i mange år, så var der en konstant udvikling," fortæller Viggo Mose. Efter at have deltaget i den komplekse opgave med at sætte Måbjergværket i drift, var Viggo Mose i 14 år driftsmaskinmester på værket og blandt andet medlem af DONG Energy's teknikgruppe for biomassefyrede anlæg. Undervejs fulgte han på tæt hold de første forberedelser til Maabjerg BioEnergy. Selv efter at han for lidt over to år siden skiftede job, blev han ved at følge projektet. "Det er et spændende koncept. Bioenergianlæggene har generelt haft svære økonomiske vilkår, men selve idéen er kanon. Og hvis vi skal bibeholde arbejdspladser i landbruget, er vi simpelthen nødt til at få mere gang i det her. Problemet er typisk, at alle synes, at alternativ energi er en kanongod

Blå bog Viggo Mose er 51 år og stammer fra Klinkby nær Lemvig. Oprindeligt er han udlært landbrugs- og bygningssmed. Efter tre år som svend

læste han i fritiden den første del af maskinmesteruddannelsen på Holstebro Tekniske Skole. Det gav ham lyst til at tage resten af uddannelsen, der foregik i Esbjerg.

Maabjerg BioEnergy

idé, men det kniber med at blive enige om at fordele omkostningerne," siger Viggo Mose. Ingen forbehold Selv om han har lang erfaring med energiproduktion, er der dog én rolle, som er uprøvet for ham. "Jeg har jo været vant til, at der var andre, som stod foran mig, når arbejdspladsen skulle repræsenteres udadtil, for eksempel i forhold til pressen. Det bliver nyt for mig at være i den rolle, hvis avisen ringer, men det tager jeg, som det kommer. Mit udgangspunkt vil naturligvis bare være, at jeg vil fortælle om tingene, som de er." Har du haft betænkeligheder ved at sige ja til jobbet? "Nej, slet ikke! Som sagt har jeg prøvet noget lignende før, hvor jeg skulle være med til at få noget helt nyt bygget op fra bunden, og det har været den mest spændende tid i mit liv," lyder det uden tøven.

I 1986 blev Viggo Mose som nyuddannet maskinmester ansat på Vestkraft i Esbjerg. Her blev han indtil 1990, hvor Måbjergværket var under opførelse i Holstebro. Der blev Viggo Mose

indsat i projektgruppen, der var med til at færdiggøre værket og senere videreudvikle det. 1994-2008 var Viggo Mose driftsmaskinmester på Måbjergværket med et stort

Viggo Mose får indtil videre et kontor hos Vestforsyning i Nupark. Her skal han lære organisationen og sine nye kolleger og samarbejdspartnere at kende, blandt andet fordi Maabjerg BioEnergy kommer til at dele en række administrative funktioner med Vestforsyning. Samtidig vil Viggo Mose komme til at arbejde tæt sammen med byggepladsleder Ove Vendelbo og udviklingschef Poul Lyhne, der begge er travlt beskæftiget med Maabjerg BioEnergy. Vi skal et stykke ind i 2011, inden Viggo Mose kommer til at ansætte den håndfuld medarbejdere, der skal hjælpe ham med at stå for driften af Maabjerg BioEnergy. Stillingerne vil blive annonceret blandt andet via nyhedsbrevet, som man kan tilmelde sig på www.maabjerg-bioenergy.dk.

ansvarsområde, både budget- og personalemæssigt og i fht. til driften og forhandling med leverandører og samarbejdspartnere. I maj 2008 og frem til 1. november 2010 har han været

ansat hos Jebru Inspektion, der udfører teknisk kontrol af bl.a. kedler, køleanlæg og elevatorer. Viggo Mose bor med sin familie i Holstebro.

Hold øje med varmemåleren 2010 har været koldere end normalt.Vestforsyning forudser, at mange kunder vil opleve at modtage en efterregning, når årsopgørelsen kommer ud i februar. Vinteren 2009/2010 var koldere og varede længere, end vi har været vant til de senere år. Det kan aflæses direkte i forbruget af fjernvarme. Derfor opfordrer Vestforsyning kunderne til at kontrollere forbruget, så man ikke er helt uforberedt, når årsopgørelsen kommer til februar. Vestforsynings varmechef, Erik Andersen kan se, at kundernes forbrug af fjernvarme i 2010 ligger over acontoindbetalingen, selv om opkrævningen blev justeret først på året. "Vi valgte at forøge acontoindbetalingerne med fire procent allerede i januar, men ingen kunne forudsige, at vintervejret fortsatte helt ind i april måned. Det tidlige indgreb betydet dog, at de fleste vil opleve en mindre afvigelse, når hele årets forbrug bliver gjort op," vurderer han. 400-800 kroner En prognose over fjernvarmeforbruget udarbejdet på baggrund af vejret og 2010-forbruget indtil nu, tyder på, at en gennemsnitlig husstand vil slutte året med et varmeforbrug, der ligger fem til ti procent over niveauet for acontoindbetalingen. Det betyder en efterregning, for en gennemsnitlig husstand, i størrelsesordenen 400 til 800 kroner for hele året. Beløbet er dog behæftet med stor usikkerhed, da Vestforsyning af gode grunde ikke kan forudsige, hvordan vejret arter sig i resten af 2010. Store udsving Men Vestforsynings kundecenterchef, Kenneth Tønning advarer også om, at det er et gennemsnit, som dækker over store udsving. "Vestforsynings kunder rapporterer måleraflæsningen til os én gang om året, den 15. december, men i forbindelse med flytteafregninger har vi allerede set et par eksempler på, at kunder i dårligt isolerede boliger havde haft et varmeforbrug

FAKTA : Graddage Vestforsynings prognoser tager blandt andet udgangspunkt i meteorologernes opgørelse af såkaldte "graddage". En døgnmiddeltemperatur på 16 grader giver en score på én graddag. Havde døgnmiddeltemperaturen været 15 grader, ville scoren være to graddage osv. Et normalt år har 3112 graddage.Vestforsyning spår, at 2010 vil løbe op i 3237 graddage. Læs mere om graddage på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside www.dmi.dk. på op til 30 procent over acontoindbetalingen. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man holder øje med sit forbrug, så man er forberedt, når årsopgørelsen kommer til februar," siger Kenneth Tønning. På Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk kan man via en gratis selvbetjeningsløsning få oplyst, hvordan det aktuelle forbrug ligger i forhold til acontoindbetalingen og dermed få en indikation af, om man vil modtage en efterregning i forbindelse med årsafregningen. Login-oplysninger kan ses på seneste regning eller betalingsoversigt. FAKTA: Fjernvarmeforbrug En typisk husstand havde i 2009 et fjernvarmeforbrug på 14.400 kWh. På grund af den strenge vinter opjusterede Vestforsyning acontoforbruget med fire procent, svarende til at husstanden ville forbruge 14.976 kWh. En prognose udarbejdet 12. oktober tyder på, at samme husstand ender med at bruge godt seks procent mere fjernvarme i forhold til acontoforbruget, forudsat at vejret arter sig normalt resten af året.

Sådan aflæser du! Så er tiden inde til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os Her står dit kundenummer, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen Her står din kode, som du skal bruge, hvis du afleverer dine aflæsninger via telefonen

o k pi 123456

Morten Mallesen Mallemortensens vej 8 7500 Holstebro

o k i p

Her skrives det aflæste tal

Aflæs dine målere og aflever dine aflæsningsoplysninger senest den 15. december. Sådan gør du Via nettet: Gå ind på www.vestforsyning.dk og vælg ”Årsaflæsning”. Via tast-selv-telefonen: Ring på telefon 80 81 10 81 og følg anvisningen. Via posten: Indsend aflæsningskortet til Vestforsyning – HUSK frimærke.

Bemærk: Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også indberette de efterfølgende decimaler. Er der fjernvarmemåler på dit aflæsningskort, skal du foretage tre aflæsninger på samme måler: Kilowatttimer (kWh) Kubikmeter (m3) – husk alle tal inkl. de to decimaler Timer (h) Er du i tvivl om, hvorledes du aflæser dine målere, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 96127460.

Vind gavecheck på 500 kr. – via indberetning på nettet eller telefonen Indberetter du dine aflæsninger via vores hjemmeside eller vores tast-selvtelefon, deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen for at deltage er, at vi modtager din aflæsning senest 15. december 2010.

Historisk indvielse af

nyt vandværk Holstebros mere end 100 år gamle vandværk får et velfortjent hvil, når Nibsbjerg Vandcenter indvies 12. november 7. november 1905 besluttede byrådet i Holstebro at opføre byens første vandværk på Sønderland. Det skulle vise sig at blive en langtidsholdbar investering, for først nu - 105 år senere - får Holstebro Vandværk et velfortjent hvil. 12. november i år indviede Vestforsyning Nibsbjerg Vandcenter på Idomvej i udkanten af Holstebro. Vandcenteret vil på sigt kunne forsynes med råvand fra tre forskellige grundvandsområder. Råvandet vil strømme gennem to parallelle behandlingsspor med hver sin rentvandstank, og først mødes, når vandet forlader bygningen og pumpes ud til forbrugerne. Maksimal sikkerhed De to spor er dimensioneret, så de hver for sig vil kunne levere tilstrækkeligt vand, også selv om det andet spor er lukket på grund af vedligeholdelse.

Og det er ingen tilfældighed, siger bestyrelsformand for Vestforsyning A/S, Arne Lægaard: "Forsyningssikkerhed er alfa og omega for Vestforsyning, ikke mindst når det gælder rent drikkevand. Med Nibsbjerg Vandcenter står sikkerheden på to solide ben: Dels er der sikkerhed for, at vi kan levere vand nok til både private husholdninger, institutioner og til industrien, dels har vi optimal sikkerhed for, at vi kan levere vand i topkvalitet både nu og i fremtiden." Kronen på værket Indvielsen af det nye vandværk er ikke bare en lokalhistorisk milepæl. Det er en vigtig brik i et meget stort puslespil, forklarer Vestforsynings vand- og miljøchef, Avi Gaye: "Nibsbjerg Vandcenter er kronen på Vestforsynings langsigtede, sammenhængende strategi for vandforsyningen. Planen omfatter også nye boringer, modernisering af eksisterende værker og på sigt etablering af et vand-netværk i hele kommunen." Vandet i Holstebro Kommune er så rent, at det kun gennemgår almindelig vandbehandling med beluftning og filtrering, og den proces foregår i et lukket anlæg. Det lukkede system er valgt for at forebygge hændelige uheld ved færdsel i vandcenteret. Kig bare ind Besøgende på Nibsbjerg Vandcenter vil dog ikke blive snydt for en spændende oplevelse. Ud over at byggeriet er en arkitektonisk oplevelse i sig selv, er det indrettet som et besøgscenter med undervisningsfaciliteter for blandt andre skoleklasser. Desuden vil forbipasserende kunne kigge ind ad panoramavinduer til nogle af de store rør og maskiner. Indvielsen blev fejret med åbent hus den 13. november. Det var desværre efter redaktionens afslutning, men du kan se en reportage og billeder fra dagen på www.vestforsyning.dk.

FA K TA : N i b s b j e rg Va n d ce n te r • Nibsbjerg Vandcenter er dimensioneret til at kunne levere 3,8 millioner kubikmeter rent vand til Holstebro og omegn. • Centeret er forberedt til at kunne udvide kapaciteten med op til en million kubikmeter om året. • Ved spidsbelastninger kan Nibsbjerg Vandcenter pumpe 850 kubikmeter vand pr. time. Til sammenligning har pumpen på en brandbil typisk en kapacitet på ca. 100 kubikmeter pr. time. • Nibsbjerg Vandcenter er tegnet af A2 Arkitekterne, som i samarbejde med Krüger vandt udbuddet om at designe bygningen og det tilhørende procesanlæg. • Det første spadestik på byggeriet af Nibsbjerg Vandcenter blev taget den 4. august 2009. • En stor del af bygningen og dens installationer er skjult under jorden, så den lange vinter 2009/2010 betød, at det skulle tage i alt 15 måneder at opføre Nibsbjerg Vandcenter. • Da Vestforsyning købte grunden på Idomvej fulgte en lettere forfalden legeplads med i købet. Efter aftale med naboerne vil Vestforsyning etablere en ny legeplads på friarealet foran hovedbygningen, når oprydningen på byggepladsen er helt afsluttet. • MT Højgaard har stået for byggeentreprisen, Aquagain har stået for de maskinelle installationer, medens Holstebro-virksomhederne DME og Søndergaard El har stået for hhv. SRO-anlæg og elinstallationer.

Blå bog 16

•. født i Herning for 41 år siden, men har altid boet i Holstebro. • udlært hos Idom Elforretning i 1989. • tog i 1997 eksamen som elinstallatør. Derefter projektleder hos Dansk Miljø- og Energistyring (DME) og rejste i en periode også Europa rundt for at installere telefonanlæg for virksomheden Ericsson. • selvstændig elinstallatør i 2001, og i 2007 fusionerede han med Agerkilde, som blev navnet på det fusionerede selskab. Jesper B. Jensen solgte sin andel af virksomheden i juni 2010.

Ny elchef

er gammel kending

41-årige Jesper B. Jensen er ny elchef. Han har som elektriker og elinstallatør kendt nogle af sine nye kolleger i årevis

"Det giver mig en hurtigere indkøringsfase, men det er jo også en fordel, at jeg kender den lokale infrastruktur på elområdet," siger Jesper B. Jensen.

Nogle gange sker tingene bare med samme timing som et schweizisk urværk. Vestforsyning var ivrig efter at få besat den ledige stilling som chef for elområdet, og samtidig fik elinstallatør Jesper B. Jensen besøg på sin daværende arbejdsplads, Agerkilde A/S i Holstebro.

Hvad er så vigtigt for dig at arbejde med? "Forsyningssikkerheden er overordnet det vigtigste.Vestforsyning - og Danmark generelt - har en ualmindelig høj forsyningssikkerhed på elområdet.Vi ligger over 99,9 procent. Det er ikke realistisk at arbejde for 100 procents forsyningssikkerhed, men især industrivirksomhederne bliver stadig hårdt ramt, når vi en sjælden gang oplever strømsvigt. Derfor vil vi arbejde på at fastholde det nuværende høje niveau."

"Jeg fik et godt tilbud fra Elcon, som gerne ville købe min andel af firmaet, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle sælge, så skulle det være nu," fortæller Jesper B. Jensen og fortsætter: "Jeg har jo kendt nogle af folkene i Vestforsyning gennem 25 år, så da jeg i juni måned pludselig stod uden job, sendte jeg mit CV hertil, og jeg ringede også herud og talte med dem. Og så fik jeg altså et jobtilbud, som passede rigtig godt til mig." Mere dokumentation Chefrollen er altså langtfra ny, men det er lidt anderledes at have foden under andres skrivebord. "Jeg har vide beføjelser, men selvfølgelig stadig tilpasset Vestforsynings regler og måde at gøre tingene på. Der er blandt andet en noget større dokumentationsgrad, end jeg er vant til," siger Jesper B. Jensen og tilføjer, at det nogle gange såmænd kan være sundt at blive presset til at skulle tænke sig lidt ekstra om: "Hvis jeg som selvstændig sad og kiggede på en ny maskine eller andet, som jeg godt kunne tænke mig at købe, så tog det som regel ikke ret lang tid at overbevise mig selv om, at det nok var en vældig god idé. Men her skal jeg kunne fremlægge dokumentation for, at det er en fornuftig og nødvendig investering, og jeg skal vide nogenlunde, hvor lang tid det vil tage inden investeringen er tilbagebetalt, inden jeg får lov at købe den."

Hvordan vil I gøre det? "Blandt andet ved en nøje planlægning af investeringer og fornuftige renoveringer af det eksisterende." Hvad bliver temaet for elområdet i 2011? "Temaet for 2011 og de næste år fremover bliver at udbygge og opgradere elnettet, så det kan håndtere et anderledes forbrugsmønster, hvor elforbruget stiger.Vi forventer, at der vil blive flere elbiler, og vi vil se flere huse, som får brug for el til varmepumper. Det kræver alt sammen, at vi styrer energioptaget hen over døgnet. Hvordan er ikke fastlagt endnu, men på sigt kunne en af måderne eksempelvis være, at man gav et økonomisk incitament for at lade opvaskemaskiner og andre forbrugsapparater køre om natten i stedet for i dagtimerne." Frem til februar 2011 kører Jesper B. Jensen i tæt parløb med Jens Jepsen, som hidtil har været elchef, men som nu går på pension. Det skal sikre den bedst mulige start på en forhåbentlig lang karriere i Vestforsyning.

Forsyningssikkerhed først Efter at have boet i Holstebro altid, og efter at have arbejdet med el i så mange år, er det gået stærkt med at komme ind i sagerne i det nye job. 17

Lukkemanden er sidste udvej

Mere end 600 gange om året kører Bendt Bendtsen ud til kunder for at afbryde forsyningen, når betalingen udebliver De kalder ham "lukkemanden". Med de brede skuldre, det skaldede hoved og Nørrebro-dialekten ligner han én, der kun er et par tatoveringer fra at være fuldgyldigt medlem af en rockerbande. Men skinnet bedrager, for Bendt Bendtsen er alt andet end barsk, når han fire gange om året kører rundt til 150 - 200 adresser i Holstebro Kommune for at lukke for el, vand eller varme hos kunder, der trods rykkerbreve ikke har betalt. Det er selvfølgelig ikke alle, som ender med at få lukket for forsyningen, da Vestforsyning oftest modtager betalingen i forbindelse med besøget. Faktisk er det ”kun” cirka en tredjedel, som ender med at få afbrudt forsyningen. "Vi behandler folk med respekt.Alle kan jo komme i problemer, så jeg kommer ikke som nogen herrefoged for at træde yderligere på dem. Og jeg synes, at vi udviser konduite. Og 18

det bør vi også gøre," siger Bendt Bendtsen og fortsætter: "Det er faktisk ikke noget, Vestforsyning har bedt mig om, men jeg vælger som regel at køre ud iført mit almindelige tøj. Der kan tit være nysgerrige naboer, som ville glo, hvis jeg kom gående i arbejdstøj med Vestforsynings logo, men det kommer jo ikke dem ved, at naboen har svært ved at betale regningerne. Og hvis nogen kommer hen og spørger, hvad jeg laver, forklarer jeg som regel bare, at jeg er ved at aflæse måleren." Til daglig arbejder Bendt Bendtsen i Vestforsynings planafdeling, men en gang i kvartalet er han "lukkemanden". Der er af og til gengangere, men ellers er det faktisk meget forskelligt, hvem han besøger. "Det er alle sociale lag. Det kan være både kollegieværelser, lejligheder, parcelhuse eller forretninger," fortæller han. Nogle gange oplever han, at det er meget unge mennesker, som er flyttet hjemmefra og tilsyneladende ikke har fået lært, hvilket ansvar det indebærer.

"Jeg kan godt finde på at give en lille venlig opsang, når jeg kommer ud på et kollegieværelse med en regning på sølle 635 kroner i hånden. Så prøver jeg at forklare, at hvis jeg åbner værktøjskassen og afbryder, så koster det altså små 1000 kroner ekstra i gebyrer. Det ender som regel med, at jeg kører igen, og så falder pengene næste morgen," siger Bendt Bendtsen, som efterhånden kender alle forklaringerne efter knap ni års ture ud til kunderne:

"Det sker heldigvis ikke så tit, men jeg har oplevet verbale trusler og episoder, hvor nogen har stillet sig op meget tæt foran mig, mens de lover mig én på låget, hvis jeg lukker for forbruget. Så må jeg træde et par skridt baglæns og prøve at forklare, at det er mit arbejde at lukke, hvis man ikke betaler. Bliver truslerne grove, har jeg mulighed for bare at gå igen, og så kan jeg vende tilbage senere, om nødvendigt under beskyttelse af politiet," fortæller han.

"Det er næsten altid nogle andres skyld. 'Banken har ikke fået overført pengene'. 'Kommunen har ikke styr på det', og så videre. Jeg tror, jeg har hørt alle historier efterhånden. Men hvis man ikke betaler, går det jo ud over de andre forbrugere, så det nytter ikke noget."

Generelt er billedet dog, at lukkeforretningen bliver afviklet stille og roligt. Og Bendt Bendtsen er glad for, at han ikke altid behøver at afbryde forsyningen, når han besøger kunderne.

For Bendt Bendtsen er rollen som "lukkemanden" en del af jobbet, så det er normalt ikke noget, der påvirker ham følelsesmæssigt. Men der har da været undtagelser. "Jeg har oplevet et par gange, hvor det gjorde ondt på mig. En gang kom jeg ud en vinteraften og skulle lukke for strømmen hos en enlig mor, og så er det en lille purk, der åbner døren og siger: 'Hva' vil du?', og lige efter kommer hans mor med et mindre barn på armen. Det var lidt for meget, så vi fik i stedet en aftale om, at betalingen faldt næste dag, hvilket den gjorde, og så behøvede jeg heldigvis ikke at lukke," husker han. Andre gange sker det, at kunderne bliver vrede. Nogle gange meget vrede.

"Det er ikke alle, der bliver lukket. Mange får betalt, når jeg været forbi for at banke på døren. Og vi er altså også meget 'large' i forhold til andre kommuner. For eksempel er det muligt at få en afdragsordning, så hvis man har svært ved at betale, er det en god idé at ringe til kundecentret med det samme, man modtager fakturaen, i stedet for bare at lade stå til," siger Bendt Bendtsen, som har en enkelt bøn til kunderne: "Mine kolleger i kundecentret får af og til nogle meget vrede kunder i røret, når vi har sendt rykkere ud, eller hvis jeg har været ude for at lukke. Det er ærligt talt ikke særlig smart at ringe for at bede om henstand og så lægge ud med at være meget ubehagelig over for det første menneske, man får i røret.Vi er jo på arbejde for at tjene forbrugernes interesser, så vi kan lige så godt tale pænt til hinanden."

FA K TA : I n g e n p e n g e - hva d nu?

Det værste, man kan gøre, hvis man er kommet bagud med regningerne, er faktisk ikke at gøre noget. Ignorerer man rykkerbrevene længe nok, kan man ikke få en afdragsordning, og så ender det helt sikkert med, at der bliver lukket for forsyningen. Vestforsynings kundecenter har derfor et helt enkelt råd: Ring til os på tlf. 96 12 74 60. Så er der mulighed for at aftale, hvornår regningen bliver betalt i stedet for, at gælden vokser med rykkergebyrer og besøg af "lukkemanden".

[Stud.]

Vestforsyning

Ingeniørstuderende fik studierelevant feriejob. Måske bliver det vejen til et job i forsyningsbranchen

For kun få år siden var der kamp om den kvalificerede arbejdskraft. Ikke mindst elektrikere og ingeniører var så efterspurgte, at det i perioder var meget vanskeligt at besætte ledige stillinger. Og selv om det store byggeboom er ovre, så kræver det stadig en indsats at sikre, at veluddannede medarbejdere har lyst til at slå sig ned i Vestjylland for at arbejde. Det er en af grundene til, at Vestforsyning af og til arrangerer praktikophold eller skaffer små feriejob til studerende. Afdelingsleder Jens Jepsen siger det ligeud:

Vestforsyning, mens han havde ferie fra ingeniørstudiet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.

”Man har jo ikke så mange penge, når man er på SU, og det er en lang sommerferie. Men det er samtidig vigtigt for mig, at jobbet er relevant for studiet, så jeg sendte nogle målrettede ansøgninger til forskellige virksomheder. Jeg vil ikke bruge tid på at sidde ved kassen i Kvickly,” fortæller han. Kort tid efter svarede Vestforsyning tilbage, at man kunne tilbyde ham et par ugers feriejob, hvor der ville være nogle konkrete projekter, som han kunne arbejde med.

"Når man tager af banken, må man også være indstillet på at sætte lidt ind i banken igen. Derfor lægger vi også vægt på at yde det, vi kan, for at give de unge mennesker den bedst mulige uddannelse."

Vandet tiltrækker Efter at have fulgt byggeriet af Maabjerg BioEnergy i en uges tid, blev Søren Agergaard Olsen sat i gang med at regne på et projektforslag for området ved Vandkraftsøen i Holstebro. Her drømmer kajakklubben om at udnytte vandkraftanlægget til at skabe nogle vilde bølger, såkaldt "white water"sport. Det var lige vand på hans mølle.

Ikke ved kassen I sommeren 2010 betød det, at 25-årige Søren Agergaard Olsen fra Struer fik mulighed for at tilbringe et par uger hos

”Jeg vil gerne være hydrauliker,” lyder det med overbevisning i stemmen fra Søren Agergaard Olsen, som gerne forklarer, hvad det så er.

Blå bog

år og lsen er 25 O rd a a rg a Struer. Søren Age prindeligt fr kommer o rt tømrer. Han er udlæ ang med r Søren i g e t e k k li b niske I øje nmarks Tek a D å p r e yngby. 3. semest t (DTU) i L Universite han kunne annelse vil d d u t d n e ngeniør. Efter mbygningsi lo ip d g si e en på kald ruddannels iø n e g in m o www.ug.dk Læs mere

”Det er sådan én, der arbejder med vand og vands strømning. Nogle arbejder for eksempel med bølgeenergi, men det ville også være relevant at arbejde inden for forsyningsområdet. Det kunne jeg faktisk godt tænke mig.” Gode kontakter Sommerjobbet var en stor succes, både for Vestforsyning og for Søren Agergaard Olsen, der fik sine forventninger mere end indfriet.

Jeg havde nogle supergode kolleger. Selv om jeg var ung, grøn og ikke rigtigt vidste noget... ”Jeg havde nogle supergode kolleger. Selv om jeg var ung, grøn og ikke rigtigt vidste noget, så følte jeg mig velkommen. Det var ofte noget med, at jeg blev præsenteret for nogle opgaver, og så hed det bare: 'Vi ses til frokost', og så havde jeg ellers

carte blanche til selv at finde nogle løsninger. Det gav en god fornemmelse af, at jeg selv kunne få ting til at ske,” siger han. Betyder dit ophold, at vi har en større chance for at lokke dig ”hjem” til Vestjylland, når du er færdiguddannet ingeniør? ”Helt sikkert. Det er rigtigt, at virksomhederne har brug for nytænkning og innovation, men det betyder jo også rigtig meget for studerende, at vi i løbet af uddannelsen får lov at bruge det, vi lærer i skolen.Vi kan bruge en hel dag på at sidde og regne på nogle tal, men hvordan er det så at være ingeniør? Der giver det jo nogle rigtig gode kontakter, at man allerede har mødt nogle supergode kolleger.” Og selv om Søren Agergaard Olsen ikke nødvendigvis kommer til at arbejde hos Vestforsyning efter sin eksamen, så vurderer han, at feriejobbet vil gavne karrieremulighederne: ”For fire år siden blev ingeniørerne nærmest revet ud af skolerne, men i takt med at byggeriet er aftaget, kan det være svært at finde et job som nyuddannet. Så det betyder naturligvis også noget, at man kan skrive studierelevant erhvervserfaring på sit CV”

Det nordiske Nibsbjerg Vandcenter er ikke bare teknik. Det er også en helt unik bygning Et nyt vandværk skal leve op til en række tekniske og hygiejnemæssige krav. Men når man placerer et bygningsværk i det offentlige rum, kan man jo lige så godt sørge for, at det ser pænt ud. Og det gør Nibsbjerg Vandcenter. Jørgen Udby, adm. direktør for Vestforsyning, beskriver det færdige vandværk som resultatet af et forbilledligt samarbejde mellem bygherren, arkitekten og ingeniøren. ”Et vandværk er kendetegnet ved at være en bygning, som skal være funktionel, fordi den er propfuld af tekniske installationer. Men da vi så de første oplæg fra ingeniørerne, valgte vi allerede på daværende tidspunkt at tage arkitekterne med på råd,” fortæller han. Som bygherre definerede Vestforsyning en række krav til arkitekturen. ”Vi lagde vægt på, at anlægget skulle forholde sig ydmygt til den fredskov og det fritidsareal, som det er placeret i. Og så talte vi blandt andet om, at man kunne hente inspiration fra den berømte finske ’klippekirke’ Temppeliaukio Kirkko i Helsingfors, som nærmest vokser ud af klipperne og dermed smelter helt sammen med landskabet,” forklarer Jørgen Udby. Et vandværk skal desuden være funktionsdygtigt i over 100 år, og det producerer et meget miljøvenligt produkt - derfor var der også et stort ønske om, at der blev valgt meget bestandige og naturlige materialer i byggeriet. Respekt for materialer Det var en udfordring, som arkitekterne tog godt imod, fortæller Alice Højmark Storgaard, A2 Arkitekterne: ”Formsproget for vandværket tager udgangspunkt i det klassiske nordiske hus. Den nordiske arkitekttradition omhand22

ler ofte brug og respekt for gængse materialer, som sten, ler, træ og andre naturligt forekomne byggematerialer. Nibsbjerg Vandcenter er opbygget omkring netop dette overordnede mål for materialevalgene.” Hele byggeriet er opført i in-situ-støbt beton, dvs. beton støbt på stedet, i en form opbygget af træ. Enten består formen eller forskallingen af en bræddeopbygning, hvor overfladen på betonen efter støbning fremstår

hus med aftryk fra de ru brædder, eller som en pladeforskalling, hvor overfladen fremstår glat og med aftryk fra pladernes samlinger. ”Disse gentagne strukturer i betonen leder igen tankerne hen på grotter og underjordiske huler, og fortællingen om stedets funktion som vandværk, udleves dermed i formsproget, materialevalget og hele rumoplevelsen af vandværket,” forklarer Alice Højmark Storgaard.

på, at det gamle vandværk har stået i over 100 år, så det er en bygning, som vi både skal kunne bruge og holde ud at kigge på i meget lang tid,” siger han. Det frie areal foran Nibsbjerg Vandcenter er udlagt til henholdsvis et trimmet græsareal og et opholdsareal med belægning og siddemøbler. Græsarealet og bevoksningen på taget af bygningen vil dog først være synligt, når foråret vender tilbage.

Pænt er ikke dyrere Jørgen Udby er meget stolt af den færdige bygning og tilføjer, at det faktisk ikke behøver være dyrere at bygge pænt. ”Når arkitekterne kommer ind i en tidlig fase, får vi et godt samspil mellem arkitekter og ingeniører, så vi kan prøve at samtænke det hele. Det er jo også værd at tænke

Du kan læse mere om tankerne bag byggeriet på www.a2arkitekterne.dk eller se flere billeder af Nibsbjerg Vandcenter på www.vestforsyning.dk.

Mejdal har fået

nye rør Hele sommeren har Vestforsyning gravet langs hovedvejen gennem Mejdal I perioden marts-oktober 2010 er der blevet renoveret kloak- og vandledninger på Prins Buris Vej i Mejdal. Renoveringen var afstedkommet af problemer med opstuvning af regnvand på jordoverfladen. En TV-inspektion viste, at regnvandsledningen havde nogle utilsigtede fordybninger - det er det, som fagfolk kalder "lunker" - således at kapaciteten var forringet. Ud over problemerne med regnvandsledningen, så havde spildevandsledningen også nærmet sig pensionsalderen. Vestforsyning besluttede derfor at afsætte tid til at få løst så mange opgaver som muligt i én og samme omgang. Ved at renovere både vand-, regnvands- og spildevandsledninger på én gang slipper man for at grave fortove og veje op mere end højst nødvendigt, og det sparer naturligvis også en hel del penge at gøre det på den måde. Regnvandsledningen er nu dimensioneret efter de nye forskrifter fra Spildevandskomitéen, som tager hensyn til klimaforandringer med risiko for ekstrem regn. Det vil sige, at regnvandsledningen er større i dimensionerne end den gamle. Den omfattende renoveringsopgave har præget bybilledet og trafikken i Mejdal hen over sommeren, men Vestforsyning har oplevet stor forståelse for de gener, som arbejdet har medført. Nogle af de gamle kloakrør har ligget i jorden i mere end 40 år, så der skulle gerne gå meget lang tid, inden det igen bliver nødvendigt at grave sig vej gennem hele byen.

Når lygterne tændes... Uanset hvor glade de er for at gå på arbejde i Vestforsyning Belysning, så er der et par medarbejdere, som hver dag kommer hjem og fortæller, at det har været "sådan lidt op og ned". 100 ture op og ned kan det blive til i løbet af en dag, når arbejdsliftene kører rundt for at vedligeholde gadebelysningen. I år blev den ene af Vestforsynings to arbejdslifte kørt på pension til fordel for en spritny Iveco. Sådan én står i omkring en million kroner inklusive udgifter til indretning af varerummet, som nærmest er en stor værktøjskasse på hjul.

Kurven kan løfte op til 200 kg - med en god sikkerhedsmargin - så mandskabet kan spise madpakken uden bekymringer. Der skulle være gode muligheder for at se arbejdsliften i brug.Vestforsyning Belysning ejer og driver nemlig gadebelysningen i hele Holstebro Kommune og har samtidig opgaven med at vedligeholde gadebelysningen i Lemvig Kommune. Det omfatter i alt 23.000 gadelygter, hvoraf de 17.000 er i Holstebro Kommune.

Medarbejdernes sikkerhed er naturligvis højt prioriteret, når arbejdet skal foregå i op til 14 meters højde. Det betyder blandt andet, at liften har en indbygget krængningsstabilisator med en sikring, der automatisk slår alarm og bremser mandskabet, hvis man forsøger at sende kurven ud i en vinkel, hvor der kan være risiko for, at køretøjet tipper. Derudover er arbejdsliften isoleret, så mandskabet ikke får stød, selv om man ved et uheld skulle komme til at støde liften imod en strømførende luftledning med helt op til 1000 volt. Både af hensyn til sikkerheden og af praktiske hensyn er der altid to mand ombord, når arbejdsliften kører ud for at arbejde på gadebelysningen.

Min oversigt Aflæsning Forbrugsovers ig

Nye målere t

Mine betalinge r Min profil Over de næste fire år udskiftes alle forbrugsmålere. Snart kan de også fjernaflæses I år har cirka 1000 husstande i Idom, Tvis og Nr. Felding fået nye forbrugsmålere. Det er sket som led i en langsigtet planlægning, som med tiden vil gøre alle målere i stand til selv at "ringe hjem" med oplysninger om forbruget. Kundecenterchef Kenneth Tønning glæder sig til at se målerne i funktion i det projekt for fjernaflæsning, som Vestforsynings kundecenter kommer til at arbejde videre med de næste fire år, indtil alle målere er byttet ud.

"Ved udgangen af i år gennemfører vi en prækvalifikation og lægger os dermed endeligt fast på den teknologi, som fjernaflæsningen i hele vores forsyningsområde skal baseres på. Og så går vi for alvor i gang næste år. Men foreløbig har vi udskiftet målere i nogle veldefinerede geografiske områder - som et pilotprojekt, hvor vi baserer os på radiosendere for at kunne drage nogle erfaringer med både målerudstyr og forbindelsen til Vestforsynings it-systemer," forklarer han. Automatisk aflæsning De nye målere samler forbrugsdata i løbet af dagen, og hver nat sender de så automatisk et radiosignal til en slags opsamlingsstation, der er opstillet i en af Vestforsynings installationer i nabolaget. Herfra bliver data fra hele kvarteret sendt hjem til Vestforsyning. "Det mest synlige resultat for kunderne bliver, at de 30.000 aflæsningskort forsvinder. Det er jo ikke nødvendigt, når vi løbende får data tilsendt. Og samtidig kan vi spare de 1400-1500 påmindelser, som vi sender ud hvert år," fortæller Kenneth Tønning og fortsætter: "Derudover vil vi kunne tilbyde en forbedret service via vores selvbetjeningsunivers på www.vestforsyning.dk. For eksempel

FA K TA o m f j e r n af l æ s n i n g Vestforsyning har en målsætning om, at alle forbrugsmålere skal være klar til fjernaflæsning ved udgangen af 2014.

opstår et udsving i forbruget, f.eks. i forbindelse med et sprunget vandrør.

Data sendes typisk via elnettet eller radiosignaler. En prækvalifikation vil inden nytår afgøre, præcis hvilken teknik de nye målere vil anvende.

Man vil også kunne følge sit forbrug løbende via selvbetjening på Vestforsynings hjemmeside, så man for eksempel hurtigt kan opdage, om man har et toilet, der løber i sommerhuset.

Fjernaflæsning vil også give nye og langt bedre muligheder for energirådgivning og kundeservice. For eksempel vil det være muligt at sende en automatisk besked via sms eller e-mail, hvis der

Med fjernaflæsning vil Vestforsyning desuden få et meget bedre overblik over forbruget og får derved bedre mulighed for at styre energiproduktionen. Det vil være godt for både miljøet og økonomien.

giver bedre selvbetjening vil du kunne følge dit vand- og varmeforbrug fra dag til dag, og på elsiden vil vi kunne give dig en oversigt over dit forbrug fra time til time. Alt sammen naturligvis præsenteret både som kilowatttimer og 'oversat' til kroner og øre, så man kan se udviklingen i forhold til acontoindbetalingen." Nye serviceydelser Det bedre datagrundlag vil give mulighed for at tilbyde nye serviceydelser. Den vigtigste vil være lækageovervågning, hvor man som kunde kan få en sms-alarm, hvis vandmåleren pludselig løber løbsk som følge af et sprunget vandrør i huset eller sommerhuset. Dernæst vil man kunne abonnere på udsvingskontrol, som man også kender det fra mobiltelefon-abonnementer: Så snart forbruget går over en grænseværdi, som man selv definerer, får man en besked via e-mail eller sms. Endelig vil de nye målere give en række fordele for Vestforsyning også. "Vi vil langt hurtigere opdage, hvis der går hul på en vand- eller varmeledning, og vi vil bedre kunne identificere områder, hvor der eksempelvis er et uacceptabelt varmetab på en fjernvarmeledning. Dermed får vi et meget bedre grundlag for at

kunne målrette renoveringsopgaver, sådan at vi kan investere der, hvor vi får den største gevinst for pengene og ikke blot skifte rør, fordi de har nået en bestemt alder. Det vil blive en gevinst for alle forbrugere, så vi kan holde priserne i ro." Alle får besked Udskiftningen af målere i de mindre bysamfund er altså allerede tyvstartet. Sideløbende sker der en løbende udskiftning af målere i resten af kommunen. "Vi har en løbende udskiftning af målere, som enten er defekte eller ganske enkelt er blevet for gamle. Og når vi alligevel er ude hos forbrugeren, så skifter vi så vidt muligt alle målerne, så de er forberedt til fjernaflæsning. På den måde skal vi ikke ud at forstyrre folk mere end én gang," siger Kenneth Tønning. Ombytningen af målere er gratis og sker løbende. Og fra næste år kommer det til at gå rigtig stærkt, når Vestforsyning i alliance med lokale installatører skifter målere i hele gader ad gangen. Vestforsyning kontakter forbrugerne i de berørte områder, så man behøver ikke foretage sig noget indtil da.Alle forbrugere, som endnu ikke har fået installeret en ny fjernaflæst måler, vil naturligvis få det årlige aflæsningskort - nøjagtig, som man plejer.

å tp k ar .d sn ng er ni m sy om or K stf ve 27

Mere fjernvarme Tidslinje

Nyt fremstød skal bane vej for at erstatte naturgas med fjernvarme i udvalgte områder

jan. 2009

For snart 30 år siden blev der første gang åbnet for naturgassen. Det var i Sønderjylland, og siden bredte gasledningerne sig rundt i landet. Naturgassen var et billigere alternativ til fyringsolien, hvis pris var gået i vejret oven på oliekrisen i 1970'erne og siden krigen mellem Iran og Irak i 1980. Naturgassen var mere miljøvenlig end olien, og der var gas nok. I dag er naturgas fortsat et udbredt alternativ - eller konkurrent, om man vil - til fjernvarmen. Det gælder også i Holstebro Kommune, hvor det især er erhvervsområder, som er forsynet med naturgas. Men styrkeforholdet er ændret. Hvor det førhen var almindeligt at fyre med olie og/eller naturgas på varmeværkerne, så bliver fjernvarmen til Holstebro og omegn i dag produceret næsten udelukkende på basis af miljøvenlige brændsler så som affald, halm, flis og snart også biogas. Blandt andet fordi afgiftssystemet belønner miljøvenlige brændsler på bekostning af fossile brændsler så som naturgas, er fjernvarmen også blevet meget mere konkurrencedygtig på prisen. Samtidig kan det konstateres, at Danmarks naturgasdepoter svinder ind, sådan at vi fra 2019 ikke længere kan være selvforsynende. Import af gas vil belaste betalingsbalancen, og det øger risikoen for prisstigninger.

Klimaministeren opfordrer kommunerne til at konvertere fra naturgas til fjernvarme.

dec. 2009 Vestforsynings

bestyrelse

godkender langsigtet strategi for varmeforsyningen.

2010 Vestforsyning udpeger seks områder med potentiale for konvertering.

26. okt. 2010 Vestforsynings

bestyrelse

godkender plan for tilbud til naturgaskunder, som derefter bliver kontaktet.

medio jan. 2011 Vestforsyning

udarbejder

projektforslag.

1. feb. 2011 Holstebro Kommune behandler projektforslaget, som bl.a. sendes i offentlig høring.

1. maj 2011 Hvis projektforslaget godkendes, begynder udbygningen af fjernvarmenettet.

okt. 2011 Forhenværende naturgaskunder får nu fjernvarme. 28

Vi har en plan Den udvikling er taget med i Vestforsynings langsigtede udviklingsplaner, fortæller chefen for Vestforsyning Varme, Erik Andersen: "Det begyndte med, at daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard i januar 2009 sendte et brev til alle kommuner, hvor hun opfordrede dem til, at man pålagde forsyningsselskaberne at lægge planer for konvertering fra naturgas til fjernvarme. Det tog vi naturligvis med i betragtning, da vi senere på året udarbejdede en ny, langsigtet strategi for varmeforsyningen. Og det er denne strategi, som nu bliver omsat til handling."

- for klimaets skyld Vestforsyning går frem efter den såkaldte landsbymodel. "Det var en udbygningsstrategi, som blev fulgt, da Holstebro Kommune i 1993-94 besluttede at tilbyde fjernvarme til alle bysamfund med mindst 100 husstande. Idéen går ganske enkelt ud på, at man lodder forhåndsinteressen, og hvis mindst 50 procent af de potentielle kunder er interesseret i at blive koblet på, så bliver der lagt fjernvarme ind i området," forklarer Erik Andersen. Seks områder I Holstebro og omegn er der udpeget seks områder, hvor der er potentiale for at konvertere fra naturgas til fjernvarme.Af de seks områder begynder Vestforsyning med to områder som en slags "pilotforsøg". Pilotforsøget i de to udpegede områder skal blandt andet give erfaringer med økonomien i konvertering af kunderne, for betingelsen er, at det skal være en fordel for både eksisterende og kommende kunder, forklarer Vestforsynings adm. direktør, Jørgen Udby: "Såfremt der er interesse ved kunderne, skal der udarbejdes et projektforslag, der skal godkendes af varmeplanmyndighederne, som her er Holstebro Kommune. Et projektforslag på varmeforsyningsområdet skal leve op til tre kriterier for at være gangbart: Det skal have en positiv samfundsøkonomi, det skal være en forbrugerøkonomisk fordel, og endelig skal det være fordelagtigt for selskabsøkonomien i varmeforsyningen." Det samfundsmæssige aspekt betyder ikke mindst, at der skal være en klimamæssig gevinst. Og det er der, hvis tilstrækkelig mange kunder bytter naturgassen med fjernvarme.

Varmeforsyningsloven kræver, at varmeselskabets økonomi skal "hvile i sig selv". Man må med andre ord ikke tabe penge på at sælge fjernvarme til forhenværende naturgaskunder. Et godt tilbud Vestforsyning lever op til alle tre kriterier og arbejder lige nu på at udforme det kampagnetilbud, som man vil give, for at det er attraktivt for den enkelte kunde at skifte. Frem til medio januar vil Vestforsyning markedsføre tilbuddet om fjernvarme til de udvalgte naturgasområder. Hvis opbakningen er tilfredsstillende, vil Vestforsyning udarbejde et projektforslag, som efterfølgende skal behandles og godkendes af Holstebro Kommune. Om alt går vel, vil de nye kunder kunne lune sig ved fjernvarmen i fyringssæsonen 2011/12.

FAKTA : Staten viser vejen På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse styrelsens oplæg om konvertering fra naturgas til fjernvarme samt daværende energi- og klimaminister Connie Hedegaards brev til kommunerne, hvori hun bl.a. skriver, at "der kan være store samfundsøkonomiske, miljømæssige og bruger- og selskabsøkonomiske gevinster forbundet med at konvertere individuelle naturgaskunder til fjernvarme". Find materialet via denne genvej: www.kortlink.dk/88tk

Kaffe?

Blå bog

Bente Pedersen er 22 år. Hun er opvokset i Struer, men bor nu i Holstebro. Efter en højere handelseksamen (hhx) udbyggede Bente sin uddannelse med en to-årig uddannelse på Erhvervsakademi MidtVest i Herning, hvorefter hun bestod eksamen som markedsføringsøkonom.

I august 2010 blev hun ansat som økonomielev hos Vestforsyning. Uddannelsen varer i alt to år og afvikles primært som praktik. Der er undervejs nogle undervisningsforløb, og til sidst venter en større skriftlig fagprøve. På www.vestforsyning.dk kan du læse andre medarbejderes fortælling om, hvordan det er at arbejde hos Vestforsyning. Klik på "Om os" og vælg underpunktet "Job".

Det er en selvhenter! Erhvervsuddannelser handler om at lære ved at løse arbejdsopgaver - ikke om at være billig arbejdskraft, som kan løbe efter kaffe

7:30

viser uret. Bente Pedersen er lige mødt på kontoret hos Vestforsyning, men man skal tilsyneladende stå meget tidligt op, hvis man skal tage medarbejderne i økonomiafdelingen på sengen. I hvert fald er der liv på kontoret, som genlyder af "god morgen". Det er kun et par måneder siden, Bente begyndte den praktiske del af sin erhvervsuddannelse hos Vestforsyning. "Økonomielev" står der i signaturen, når hun sender e-mails. De fleste dage plejer hun at begynde med at tænde den uundværlige computer og fortsætte omtrent, hvor hun slap dagen før, men i disse dage er "plejer" taget på efterårsferie. "Vi er i gang med at implementere et nyt økonomisystem, som vi har brugt ret meget tid på. Så i dag begyndte med et møde med min afdelingsleder. Hun bad mig om at udføre en slags prøvekørsel, hvor jeg scanner nogle leverandørers fakturaer ind. Så skal vi se, om de finder den rigtige vej til den, der skal godkende bilaget elektronisk," forklarer Bente. Skulle systemet fejle, kan økonomiafdelingen ikke bogføre bilaget korrekt, og så kan Vestforsyning ikke udbetale de penge, som leverandørerne har krav på. Så det er en ansvarsfuld opgave at være med til at indkøre et nyt økonomisystem. Mere end bare kaffe Og det med ansvaret passer Bente rigtig godt. "Jeg så i sin tid stillingsopslaget på nettet. Det første, jeg lagde mærke til, var, at de søgte en 'økonomielev' og ikke bare en kontorelev. Og da jeg kiggede på Vestforsynings hjemmeside og læste om, hvad tidligere elever havde fortalt om at være her, så hæftede jeg mig ved, at det ikke var et sted, hvor man blev ansat til at hente kaffe. Det virkede som en god arbejdsplads," husker hun. Bente er da også kvalificeret lige i overkanten til rollen som kaffehenter. "Jeg har læst i sammenlagt fem år og har opdaget, at økonomi

og regnskab er utroligt spændende. Så det var vel også på tide at komme til at anvende den viden i praksis," siger hun. Selvstændige opgaver Lige for tiden hjælper hun med at afstemme kvartalsregnskabet for Vestforsyning Belysning, som håndterer gadelyset i både Holstebro og Lemvig kommuner. Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at hun skulle tælle lygtepæle. "Jeg vidste faktisk ikke så meget om Vestforsyning, før jeg søgte jobbet. Jeg vidste selvfølgelig godt, at det var noget med lys, vand og varme, og jeg havde da også set regningerne. Men jeg vidste dog, at Vestforsyning bor i Nupark. Der havde vi været med skolen, og jeg syntes, det var et lækkert sted. Det er så fedt at være herude, for det virker rigtig godt, at der er så mange forskellige virksomheder under samme tag. Det var også med til at bestemme, at jeg søgte jobbet," fortæller Bente. Det går helt vildt godt I formiddag gik det godt med Bentes prøvekørsel, så det ser ud til, at leverandøren får sine penge. Og Bente er i det hele taget ret godt tilfreds. "Jeg har jo ikke været her så længe, men jeg nyder at få forskellige slags opgaver, som jeg selv har ansvaret for. Og jeg synes indtil videre, at det går helt vildt godt," siger hun. Og med den konstatering kan Bente ranke ryggen, smile lidt ekstra og følge med kollegerne ned mod Nuparks menneskelige smeltedigel, kantinen. Klokken viser 11.37, og efter frokost skal kreditorbogholderiet lige kigges efter, inden computeren kan køle af hen over weekenden. I næste uge venter nye opgaver. 31

Sveder dit hus? Hold varmen inde med et tilskud til energiforbedringer

Vestforsyning har indgået aftale med en række lokale håndværkere om rabat på håndværkerregningen for investeringer i energiforbedringer ved forbrugerne. Rabatten på håndværkerregningen udgør 300 kroner pr. sparet 1000 kilowatttimer (kWh) i energiforbruget. Det betyder for eksempel, at efterisolering af hulmuren i et lille parcelhus fra 1960’erne vil kunne give et tilskud på ca. 2300 kroner. Oveni kommer naturligvis besparelsen i form af en mindre varmeregning. Tilskuddet gælder renovering på forbrugsadresser i hele Holstebro Kommune, uanset om boligen får leveret nogle af forsyningsydelserne fra et andet selskab. Du kan læse mere om tilskuddet på vores hjemmeside www.vestforsyning.dk. Her kan du også finde en liste over de håndværkere, som er tilmeldt ordningen. Staten har pålagt alle forsyningsselskaber at hjælpe forbrugerne med at spare på energien. Vestforsyning skal finde besparelser svarende til 12 millioner kWh via energi- og miljørådgivning, oplysningskampagner og tilskud. I 2010 har kunderne indtil videre sparet over 1 million kWh

Vestforsyning A/S . Nupark 51 .

7500 Holstebro . www.vestforsyning.dk