Issuu

NYHEDSMAGASIN NOVEMBER 2008

Mere end bare et vandværk Velkommen i vores nye kundecenter Energirigtige investeringer

› › ›

side 4 side 16 side 24

Brintsamfundet Kære læser Det var en stor dag for Vestjylland og for os, da vores dygtige klima- og energiminister, Conni Hedegaard, den 24. september i år åbnede for to brinttankstationer ved henholdsvis Ringkøbing Fjernvarmeværk og ved Vestas i Ringkøbing. Det var markeringen af, at vi sammen med en lang række offentlige og private samarbejdspartnere har realiseret 1. fase af et langvarigt udviklingssamarbejde, og at Vestjylland, ligesom med vindmøllerne i sin tid, er gået foran i udviklingen. 1. fase har omfattet udvikling og etablering af Danmarks første brintproduktionsanlæg baseret på overskudsstrøm fra vindmøller, som blev åbnet i februar ved formanden for Folketingets Energipolitiske Udvalg, Jens Kirk. Derudover har den omfattet udvikling af nye brinttankstationer, som der indtil videre er etableret seks af. Tankstationerne skal forsyne hybridbiler, gaffeltrucks og golfbiler med brint til den daglige kørsel. Køretøjerne bruger brint som brændstof i en brændselscelle, der omdanner brint til el, som anvendes direkte til kørslen eller til opladning af egne batterier. Køretøjerne er udviklet af H2 Logic sammen med en række andre samarbejdspartnere. Næste fase i samarbejdet er at udvikle tankstationer til offentligt formål og 2. eller 3. generation af hybridbilen, hvilket vi håber, vi kan nå allerede i 2009.

Og hvorfor nu brint spørger mange sikkert om? - Det er sådan, at vi i Danmark allerede i dag producerer så meget el fra vindmøller, at vi i perioder har overskud, som vi må sælge til udlandet til meget lave priser. Med de klimaaftaler, som netop i denne periode indgås både internationalt og nationalt, vil der blive etableret dobbelt så meget vindmøllekapacitet, og problemet med overskud vil blive meget markant. Og det er netop her brint kommer ind i billedet, idet vi netop anvender den overskydende strøm ved at omdanne den til brint, som vi kan lagre, indtil vi har brug for energien - f.eks. i en hybridbil eller til andre energiformål. I Vestforsyning har vi valgt at gå ind i den del af projektet, som vi er gode til - produktion og distribution - fordi vi vil gøre os klar til at kunne varetage de opgaver, som skal løses med overskudsstrøm, når produktionen af vindmøllestrøm fordobles om få år. At vi gennem vores samarbejde med alle de involverede offentlige og private samarbejdspartnere opbygger et lokalt know how, og dermed forhåbentlig også kan bidrage til at skabe nogle private arbejdspladser i Vestjylland, tæller selvfølgelig også med. Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør

UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Gitte Jensen, Nupark . Peter Kjeldbjerg, Nupark Oplag og udgivelser Nyhedsmagsainet fra Vestforsyning, udkommer i 27.700 eksemplarer 2 gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT grafisk værksted . www.grafiskvaerksted.dk

Se alle numre af Vestforsynings nyhedsmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

10 6 14 24

Mere end bare et vandværk side

Åbning af brintstation side

Når god energi er inde i varmen side

Maabjerg BioEnergy er på vej i udbud side 10

Den lange vej side 12

Det lysner i Ulfborg og Thorsminde side 14

Velkommen i vores nye kundecenter side 16

Opskrift: Chokoladekage med rødbede side 18

Vinder af ”lyskilde konkurrence” side 20

Sådan aflæser du! side 21

En travl tid side 22

Holstebro får ny julebelysning side 23

Energirigtige investeringer side 24

En anderledes skoledag side 26

Kort nyt og konkurrence side 30

Lidt om varme i en kold tid side 31

Forsyningssikkerheden i Holstebro og omegn skal sikres, og derfor opfører Vestforsyning nu et nyt vandværk Vestforsyning forsyner ca. 12.000 husstande og industrivirksomheder i Holstebro og omegn med vand, og vi er meget bevidste om det store ansvar, der følger med denne opgave. I sommeren 2007 blev det besluttet at nedlægge det gamle vandværk i Helgolandsgade i Holstebro og i stedet bygge et helt nyt vandværk, som sammen med Frøjk Vandværk skal stå for den fremtidige vandforsyning til by og opland.

Mere end Kapaciteten bliver sikret, idet det nye vandværk, når det står færdigt i 2010, vil kunne levere det dobbelte af den vandmængde, som det nuværende vandværk i Helgolandsgade kan levere.

bare et vandværk Placeringen Fra starten var der enighed om, at det nye vandværk ikke skulle placeres i midtbyen, men i stedet så det ikke vil komme i vejen for den fremtidige byudvikling i Holstebro. Efter gennemførelse af mange forundersøgelser blev den optimale placering fundet på et areal på Idomvej.

Informationsmøde for borgerne Den 28. august 2008 blev der på Idomvej afholdt informationsmøde for borgerne i området. I mødet deltog ca. 80 borgere og repræsentanter fra Holstebro Kommune, arkitekterne bag projektet samt Vestforsynings bestyrelsesformand. Planerne om det nye vandværk blev fremlagt, og der var rig mulighed for at stille spørgsmål til projektet. - Der var mange spørgsmål fra de fremmødte, og det er mit indtryk, at de gik fra mødet med en positiv indstilling til projektet, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand A/S, Jette Fleng Jensen.

Mere end et vandværk For Vestforsyning er det vigtigt at imødekomme borgerne i de store projekter, der gennemføres. Derfor bliver det nye vandværk bygget ind i det rekreative miljø, som allerede findes i området. Borgerne får således også i fremtiden rig mulighed for at anvende de smukke områder omkring vandværket. I forbindelse med opførelsen af det nye vandværk vil der blive etableret en ny legeplads, primært af naturens egne materialer, og den boldbane, der allerede findes på arealet i dag, bevares. På et stykke af arealet, hvor der er læ og skygge, vil der blive plads til borde og bænke. I et med naturen - Vestforsyning har et ønske om, at den rekreative værdi i området bevares. Derfor bliver en stor del af vandværket placeret i kælderniveau, og den del, der bliver placeret over jorden, opføres i materialer, som falder i et med omgivelserne, fortæller Jette Fleng Jensen. Det er planen, at der med tiden skal vokse græs på taget og mos på facaderne, og at området skal være et sted, hvor borgerne synes om at færdes.

Ă…bning af brintstation d. 24. september ved Klima- og Energiminister Connie Hedegaard

Så kom der brint i tanken De første brinttankstationer i Vestjylland er åbnet. Klima- og Energiminister Connie Hedegaard klippede i september snoren for den første tankstation. Åbningen er kulminationen på flere års udviklingsarbejde, og mere end 20 forskellige private og offentlige aktører er med i samarbejdet.Vestforsyning spiller en nøglerolle som producent af brinten til de mange stationer. Der var lutter roser fra en tilfreds klimaminister, da hun i efteråret indviede det store forsøgsprojekt Hydrogen Link Vestjylland. - Ved klimatopmødet med det danske værtskab i 2009 er det vigtigt, at Danmark kan vise resten af verden energiteknologier baseret på vedvarende energi. Her skal vi gå foran, og Hydrogen Link Vestjylland er et konkret, bæredygtigt og dansk initiativ, sagde ministeren i sin åbningstale. Indvielsen skete i Ringkøbing i overværelse af et talrigt pressekorps og masser af borgere, som var mødt op for at se ministeren køre den første tur i den nye brinthybridbil. Hybrid, fordi bilen kører på en blanding af batteri og brint. Mange partnere Hydrogen Link Vestjylland er et offentligt privat samarbejde, som arbejder med udvikling og afprøvning af brinttankstationer og brændselscelle hybridkøretøjer i Vestjylland. I partnerskabet finder man private virksomheder som f.eks.Vestas, H2Logic, Energistyrelsen, Region Midtjylland og Vestforsyning. Som en del af forsøget er seks tankstationer taget i brug i Hvide Sande, Skjern, Ringkøbing og Holstebro, og det giver mulighed for at teste 13 køretøjer. Der er både tale om personbiler, varebiler, gaffeltrucks, og i Holstebro er det golfkøretøjer på Golfclub Storådalen, som kører rundt på greenen med brint i tanken. Brinten distribueres ud til hver tankstation fra et elektrolyseproduktionsanlæg i Holstebro. Fokus på brint Det er Vestforsyning, der har udviklet anlægget som en del af et større forsøgsprojekt, hvor der produceres brint til forskellige formål i energiproduktionen. Brinten produceres ved spaltning af vand ved hjælp af elektricitet fra vindmøller, og det betyder, at udledning af CO2 helt undgås. - Vestforsyning har valgt at gå ind i brintprojektet som en del af en overordnet strategi om at være en stærk spiller indenfor udviklingen af nye vedvarende energiformer, fortæller udviklingschef Poul Lyhne. Brint fungerer som energibærer og er egnet til at lagre overskudsstrøm fra vindmøller. I dag sælges overskudsstrømmen til vore nabolande til udsalgspriser, men med brintteknologien bliver det muligt at gemme energien og anvende den, når markedsprisen på strøm er høj.

Når god energi er

INDE I VARMEN Ny kampagne skal lære danskerne meget mere om fjernvarme

Dansk Fjernvarme har igangsat en kampagne, der skal øge danskernes kendskab til fjernvarme. Kampagnen løber frem til slutningen af 2009 og skal blandt andet oplyse om fjernvarmens positive bidrag til samfundsøkonomien, klimaet og de danske husholdninger. Hvad er fjernvarme egentlig? Fjernvarme bygger på en idé om at bruge spildvarme i de danske husholdninger. Eksempelvis spildvarmen fra kraftvarmeværker – her bruger man vand til at afkøle med. Bagefter kan det varme vand enten nedkøles og ledes ud i havet, eller man kan bruge det til at opvarme de danske stuer. Sidstnævnte er naturligvis både billigst og mest miljørigtigt, fordi man bruger en varme, som allerede eksisterer i stedet for at øge CO2-udledningen ved at producere ny varme. I dag er ca. 60% af de danske boliger opvarmet ved hjælp af fjernvarme, og der ligger 60.000 km fjernvarmerør i den danske undergrund.

En god idé I det daglige tænker du måske ikke så meget over, hvor din varme kommer fra, og hvordan den er produceret. Danmark er uafhængig af import af olie og andre fossile brændsler, og det er blandt andet på grund af fjernvarmen, som primært er billig overskudsvarme – det er både godt for danskernes pengepunge og for miljøet. Uden fjernvarme ville store mængder energi og varme forsvinde ud i den blå luft, når vi eksempelvis producerer elektricitet og brænder affald af - fjernvarme sparer således miljøet for massive mængder CO2. Pas på miljøet Selvom fjernvarmen er både billig og skånsomt for miljøet, skal vi alligevel bruge den med omtanke. På vestforsyning.dk finder du et link til kampagnens hjemmeside med gode råd til, hvad du nemt og hurtigt kan gøre for at få bedre energivaner – til gavn for både miljøet og din økonomi.

I Holstebro fordeles varmen til vore 11.700 kunder gennem 270 km hovedledning og 200 km stikledning. Godt 90% af opvarmningen er spildvarme fra elproduktionen på Måbjergværket, der primært anvender CO2-neutrale brændsler som affald, halm og flis.

Maabjerg BioEnergy på vej i udbud Efter næsten to års pause er Vestforsyning og de øvrige partnere bag Maabjerg BioEnergy nu i fuld gang med at realisere opførelsen af verdens største bioenergianlæg. Projektet er netop nu i udbud, og målet er, at første spadestik kan tages i løbet af sommeren 2009.

Da Folketinget i det tidlige forår indgik et energiforlig, betød det samtidig morgenluft for Maabjerg BioEnergy. Energiforliget indebærer nemlig, at det kæmpestore bioenergianlæg ved Måbjerg, nord for Holstebro nu vil være rentabelt. Forliget sikrer nemlig en garanteret afregningspris på 74,5 øre pr. KWh el, som anlægget producerer. For et anlæg af Maabjerg BioEnergys størrelse betyder det millioner til forskel og det er afgørende for, at projektet nu forventes at blive en fornuftig forretning for aktionærerne. Det har hele tiden ligget fast, at Maabjerg BioEnergy vil være en gevinst for miljøet og for landbruget, som får mulighed for at komme af med store mængder fosfor og kvælstof.

Ovenpå energiforliget kom der gang i regnemaskinerne hos de ingeniører, som arbejder med projekteringen af anlægget. Resultatet var så godt, at bestyrelsen i Maabjerg BioEnergy lige inden sommerferien besluttede at sætte projektet i gang igen. – Vi har hele tiden vidst, at projektet ville være et positivt bidrag i vore bestræbelser på at levere vedvarende og bæredygtig energi til forbrugerne, men vi bliver også nødt til at tage hensyn til forretningen, siger Vestforsynings direktør Jørgen Udby. Han har været en af drivkræfterne i udviklingsarbejdet, som netop har fejret seks års fødselsdag.

Resten af 2008 og foråret 2009 vil gå med at udvælge de rigtige leverandører til det store byggeprojekt, som ventes at løbe op i 3-400 millioner kroner. – Der er naturligvis stadigvæk en masse knaster, som skal håndteres, men vi er nået langt, siger Jørgen Udby. – Det vigtigste, set med vore øjne, er, at vi med realiseringen af Maabjerg BioEnergy vil kunne producere vedvarende energi, uden at forbrugerne kommer til at betale ekstra for det. Det er planen, at Maabjerg BioEnergy kan producere de første vedvarende kilowatt i slutningen af 2010.

Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S

Når verdens største bioenergianlæg forhåbentlig åbner for pumperne i 2010 er der gået otte år, siden planerne første gang så dagens lys. Selvom Maabjerg BioEnergy byder på åbenlyse forbedringer for miljøet, skulle det vise sig, at Danmark ikke var klar til at huse et biomasseprojekt af denne størrelse. Det har kostet hovedbrud, sene aftener og søvnløse nætter, masser af regneark og ikke mindst en god portion benarbejde på de bonede gulve på Christiansborg. De fleste har hele tiden været enige om, at planerne om at bygge verdens største bioenergianlæg leverer en løsning på landbrugets miljøproblemer, og samtidig er konceptet iøjnefaldende og kan være med til at profilere Danmark som et førende land, når det gælder vedvarende klimaløsninger. Men undervejs skulle det vise sig, at der var en lang række afgiftsregler og love, som stod i vejen for sådan et eventyr. Forhindringer, som viste sig uhyre vanskelige at rydde af vejen til trods for, at de politiske intentioner var gode.

Idéudvikling

år

2002

2003

Konceptstudie

Den Vi har været murbrækkere - Det er mit indtryk, at Maabjerg BioEnergy har været en slags murbrækker i det politiske system, siger Jørgen Udby, som udover at være direktør i Vestforsyning også er indsat som direktør i det nystiftede selskab Maabjerg BioEnergy A/S. – Man kan på mange måder betegne vores projekt som en prototype på den type anlæg, som regeringen gerne så skyde op i stort tal i løbet af en årrække. Men med Maabjerg BioEnergy blev det tydeligt, at der var en masse problemer med lovgivningen, som betød, at sådan et projekt slet ikke kan realiseres, fordi de daværende afgifts- og afregningsordninger betød, at økonomien ikke hang sammen, siger han.

Allerede i 2004 fik Maabjerg BioEnergy et blåt stempel af EU, da EU-kommissionen valgte at støtte projektet med næsten 30 millioner. Siden da har pengene stået på en konto i banken og ventet på, at projektet blev vendt og drejet i ekspertudvalg og ministerier. Først i sommeren 2006 vedtog Folketinget den sidste af tre lovændringer, som skulle bane vejen for nye store bioenergianlæg i Danmark. Det var en ændring, som betød, at husdyrgødning, som er den altafgørende råvare i Maabjerg BioEnergy, kunne fritages for afgifter på linie med f.eks flis og halm.

Planlægningsfase

2004

Tværministerielt udvalg

2005

Kontrakt med EU

2006

lange vej Ramt af prisstigninger Ændringen skulle dog lige en tur omkring EU til godkendelse, og det tog yderligere et halvt år. Dermed var vejen banet – i hvert fald med hensyn til lovgivningen. Desværre måtte arbejdsgruppen bag projektet konstatere, at den lange ventetid havde været dyr for projektet. I mellemtiden var priserne nemlig steget, og det viste sig, at det nu ville blive væsentligt dyrere at opføre anlægget. Det betød med andre ord, at økonomien ikke ville hænge sammen.

- Det stod hurtigt klart, at løsningen skulle findes i det energiudspil, som regeringen arbejdede på at få igennem Folketinget, fortæller Jørgen Udby. Sammen med de øvrige samarbejdspartnere gik han derfor i gang med at overbevise politikerne om, at den afregningspris, man modtager for den producerede vedvarende energi, skulle sættes op og garanteres i en årrække.

MBE sat i bero Lovændring vedr. afgifter

2007

Energiforlig

2008

Brikkerne falder på plads Der skulle gå mere end et år, inden brikkerne faldt på plads, og det betød også, at arbejdet med Maabjerg BioEnergy blev sat i bero i hele perioden.

- Vi fornemmede, at politikerne forstod signalerne, at det kommende energiforlig ville tilgodese projektet, men vi turde ikke investere yderligere i udviklingen, før vi havde det sort på hvidt, forklarer Jørgen Udby. Endelig kom forliget i hus i februar i år, og bestyrelsen i Maabjerg BioEnergy besluttede at gå i gang igen. Foreløbig er man i gang med at udvælge potentielle leverandører til anlægget, og i løbet af vinteren går projektet i udbud. Hvis alt går vel, kan spaden stikkes i jorden til sommer næste år, og det betyder at anlægget vil kunne være klar til drift otte år efter, at de første planer blev lagt.

Arbejdet sættes i gang igen

Bygggeri færdig Planlagt byggestart

Udbud

2009

Alm. drift

2010

Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S

Det lysner i

Ulfborg &

Thorsminde

Hvert år udskifter Vestforsyning et stort antal gadelamper rundt omkring i forsyningsområdet – denne gang var turen kommet til Ulfborg og Thorsminde. Når vi udskifter gadelamper, er det selvfølgelig primært for at forbedre belysningen på den enkelte gade, men det er også, fordi nye gadelamper er en visuel forbedring i forhold til de ældre lamper, og fordi de højner trafiksikkerheden. På Harbogade i Ulfborg er de klar til at gå den mørke tid i møde - der er nemlig netop opsat 28 nye gadelamper, og belysningen er forlænget helt til Ringvejen.Tidligere var gadelamperne på Harbogade placeret således, at nogle stod ved forreste fortovskant og andre ved bagerste fortovskant. De nye gadelamper er alle placeret ved bagerste fortovskant, hvilket visuelt er en forbedring af gadebilledet. Endnu vigtigtere er det dog, at lampernes placering ved bagerste fortovskant forbedrer trafiksikkerheden, fordi lamperne nu ikke længere generer udsynet for bilisterne, og dermed mindskes risikoen for en påkørsel. Samtidig er de nye lamper langt bedre end de gamle til at lede lyset præcis derhen, hvor der er brug for det. Det betyder en bedre belysning på vejen, men samtidig også mindre lysforurening - altså lys de steder, hvor der ikke er brug for lyset. 14

- Vi skifter selvfølgelig gadelamperne for at få en bedre og mere energirigtig belysning, men ofte ser vi, at det virkelig er en visuel forbedring af gaderne at få nye lamper, som alle er placeret ens, fortæller afdelingsleder Helle Søkilde fra Vestforsyning Belysning. Også på Vesterhavsgade i Thorsminde er de klar til vinterens mørke. Her er opsat 19 nye gadelamper, og udskiftningen af gadelamper fortsætter – Vestforsyning udskifter yderligere 80 lamper i Thorsminde indenfor kort tid. Den rette belysning En gadelampe er ikke bare en gadelampe – der er mange parametre, der skal tages i betragtning, inden gadebelysningen vælges. - Inden vi endeligt beslutter os for en lampetype, laver vi en lysberegning, hvor vi tager højde for vejens bredde, afstanden mellem lamperne og selvfølgelig vejreglernes krav om antal lux på vejen. Energibesparende belysning har høj prioritet for Vestforsyning, og af de lamper, der opfylder gadens krav, vælger vi altid den mest energibesparende, fortæller Helle Søkilde.

For at spare yderligere på energien har Vestforsyning valgt flere steder enten at sænke belysningen om natten eller at slukke hver anden lampe – på den måde kan der opnås en energibesparelse på cirka 30%. Gadelamperne i Vestforsynings forsyningsområde er langt fra ens, fordi de vælges efter de lokale forhold – de skal give den rette belysning og samtidig visuelt passe til det enkelte område. Service og eftersyn Vestforsyning efterstræber, at manglende gadelys og beskadigede lamper repareres inden for to uger. - Det er en stor hjælp for os, at opmærksomme borgere giver os besked, når noget er galt. Specielt når der er tale om udfald på kritiske steder, hvor der kan være fare for personsikkerhed, for så skal vi jo udbedre fejlen hurtigst muligt, slutter Helle Søkilde.

➃

➁

➆

➄ ➂ ➀

Velkommen

i vores nye kundecenter

Gravemaskiner og håndværkere er sendt hjem, og Vi kan byde vores kunder velkommen i et splinternyt kundecenter i Nupark. Den 25. september2008 slog Vestforsyning dørene op til det nye kundecenter i Nupark. Dermed er vores kundecenter flyttet fra sin tidligere placering i Nuparks hovedbygning til nye omgivelser på den modsatte side af vejen.

- Vi samler stort set alle kundehenvendelser et sted, og det er en fordel for vore kunder, at de altid skal henvende sig samme sted uanset, hvad deres henvendelse drejer sig om, forklarer Kenneth Tønning.

- Nu har kundecenteret fået sin egen tydelige indgang fra vejen, der løber gennem Nupark, så det skulle gerne være meget lettere for kunderne at finde os, fortæller kundecenterchef Kenneth Tønning.

Den bevidste forbruger Vestforsyning bruger meget tid på at lære områdets skoleklasser, hvordan de bliver miljøbevidste forbrugere - det vil fortsat foregå i Vestforsynings testkøkken i Nuparks hovedbygning, men i løbet af 2009 skal en del af undervisningen foregå i det nye kundecenter. Her har Vestforsyning nemlig planer om at bygge et interaktivt hjem, hvor både børn og voksne kan få et indblik i, hvor meget energi hjemmets ap-

Vestforsyning har samlet funktionerne målerservice, generel kundeservice og energi- og miljørådgivning i det nye kundecenter. 16

➅

➈

➆

➅

➉ ⑫ ➇ ⑪

parater bruger, men samtidig også et indblik i, hvordan teknologien kan bruges til at spare på energien. Sammenhæng og harmoni Kundecenteret er tegnet af A2 Arkitekterne, som også har slået stregerne til Nuparks øvrige bygninger. Centeret er bygget sammen med Vestforsynings driftsbygning, de lette glaspartier harmonerer flot med driftsbygningens mere kompakte udtryk. - Vi er selv meget glade for vores nye omgivelser og glæder os til at vise dem frem for de kunder, som endnu ikke har besøgt os her, slutter Kenneth Tønning.

➀

Lillian Skov

➁

Henning Højland

➂

Else Marie Hansen

➃

Jørgen Fonager

➄

Jannie Hultberg

➅

John Byskov

➆

Ove Akstrup

➇

Margit Mikkelsen

➈

Emil Krohn

➉

Kenneth Tønning

⑪

Hanne Kronborg

⑫

Pernille Helms 17

Spar på energien, men ikke på

spar 10-25% 18

Ovnen er en rigtig energisluger, så når vi tænder den, skal den udnyttes bedst muligt. Som hovedregel kan du sætte de fleste retter i en kold ovn og slukke den 10 minutter før den tid, opskriften angiver – så kan du spare 10 - 25% af energiforbruget.

150º

60 min

10 min

hyggen Chokoladekage med rødbede Du skal bruge: 250 g fintrevet rødbede 150 g margarine eller smør 225 g mørk chokolade 3 æg 225 g sukker 250 g hvedemel 1½ tsk. bagepulver 1 spsk. vaniljesukker Smør og hakket chokolade smeltes i mikroovn eller over vandbad. Rør efterfølgende blandingen godt sammen. Pisk æg og sukker hvidt og skummende og rør rødbede og vaniljesukker i. Vend mel, bagepulver, chokolade og smør i blandingen. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir, og sæt kagen i en kold ovn. Indstil ovnen på 150 grader. Bag kagen i 60 minutter. Sluk ovnen og lad kagen stå i eftervarmen i 10 minutter.

Hans Rasmus Nyvang Designet af

Der var mange, der havde en lys idé... I maj måned 2008 udskrev Vestforsyning konkurrencen ”Har du en lys idé?” – formålet var at finde en dekorativ lyskilde til Vestforsynings nye kundecenter. Forslagene har været mange og kreative, og der er nu fundet en vinder samt to andenpladser. Vinderen af konkurrencen blev Hans Rasmus Nyvang, som leverede et flot og gennemarbejdet forslag, der benytter og udforsker den nyeste LED-teknologi. Hans Rasmus Nyvang blev for sit forslag belønnet med en check på 10.000 kr.

De to andenpladser gik til henholdsvis Pia Fleng Sandal, som i samarbejde med Søren Yde Jensen havde lavet et forslag med originale visuelle effekter, samt til Christel Maria Jantzen, som leverede et spændende forslag, som giver brugte elpærer nyt liv. Hver andenplads har modtaget en check på 2.500 kr. Vestforsyning takker for de mange spændende bud på, hvordan belysningen i vores nye kundecenter kunne se ud.

Sådan aflæser du! Så er det blevet tid til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os. Her på siden kan du se, hvilke muligheder du har for at aflevere dine aflæsninger, samt hvordan du udfylder kortet. Her står dit målernummer, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger på nettet

Her står din kode, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen

Her står dit kundenummer, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen

o k i p 123456

Morten Mallesen Mallemortensens vej 8 7500 Holstebro

o k pi

o k

Her skrives det aflæste tal

Vi beder dig aflæse din måler og aflevere aflæsningsoplysningerne senest d. 15. december. Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også indberette de efterfølgende decimaler.

Sådan gør du Hvis du bruger nettet Gå ind på www.vestforsyning.dk og vælg ”Årsaflæsning”

BEMÆRK: Er der fjernvamemåler på kortet, skal du foretage tre aflæsninger på den samme måler: – Kilowatt-timer (kWh) – Kubikmeter (m3) - husk alle tal inkl. de to decimaler – Timer (h)

Hvis du bruger telefonen Ring på telefon nr. 80 81 10 81 og følg anvisningen.

Via post Indsend aflæsningskortet

Vind gavecheck på 500,– via indberetning på nettet eller telefonen Hvis du afleverer dine aflæsninger til os via vores hjemmeside eller på tast-selv telefon 80 81 10 81, så deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen for at deltage er, at vi modtager dine aflæsninger senest 15. december.

En travl

tid

Det er ikke kun i byens butikker at juletravlheden snart melder sig – i Vestforsynings kundecenter giver decembers måleraflæsning travlhed.

December står for døren og dermed også årets aflæsning af el-, vand-, og varmemålere i hele Vestforsynings forsyningsområde. Det betyder travlhed for vore ansatte i kundeservice, for op mod 50.000 målere skal aflæses, for at se om kunderne har forbrugt mere eller mindre, end de har betalt for via acontoraterne.

dine to teenagebørn eksempelvis flyttet hjemmefra indenfor det seneste år, er det jo helt naturligt, at dit forbrug er faldet.

- Efterhånden indberetter mere end halvdelen af vore kunder heldigvis deres aflæsninger via internettet, og det er en stor hjælp for os.Ved de indberetninger, som sendes til os via almindelig post, er der langt mere manuelt arbejde, fordi alle aflæsningstallene efterfølgende skal registreres i vores computersystem, fortæller kundecenterchef Kenneth Tønning.

Det er dog ikke kun ved juletid, at de ansatte i vort kundecenter har travlt – hver måned registrerer de ca. 300 flytninger, som hver især kræver aflæsning af alle målere samt ekstraordinær afregning. Og ved hver flytning er der som regel også en ny kunde, som skal registreres, så der er nok at se til året rundt.

Og netop computersystemet holder også øje med, om der er store udsving i kundernes forbrug – hvert år er der nogle, som får sig en overraskelse. Nogle gange fordi deres forbrug rent faktisk er steget, og andre gange fordi der er en fejl i aflæsningen. At indberette via nettet mindsker ikke alene det arbejde, der er med at behandle aflæsningerne, det er også en fordel for dig som kunde. Afviger dine aflæsninger meget i forhold til tidligere aflæsninger, får du nemlig en besked om dette på skærmen. Det giver dig mulighed for at kontrollere, at du har aflæst korrekt eller at lave et lille notat til Vestforsyning om, hvorfor dit forbrug er enten steget eller faldet markant. Er 22

- Er der pludselig en stor afvigelse i forhold til, hvad kunden plejer at forbruge, uden at vi kan se en naturlig grund, så undersøger vi selvfølgelig sagen. Kunden kan jo have tastet forkert ved indberetningen over internettet eller skrevet forkert på aflæsningskortet, og det skal vi selvfølgelig have undersøgt, fortæller Margit Mikkelsen, som har været ansat i kundeservice i fem år.

Holstebro får ny

julebelysning En hel ny julebelysning pryder gågaden i Holstebro i år – den gamle er nemlig ikke længere lovlig.

En ændring i stærkstrømsbekendtgørelsen gør, at Holstebro Handelsstandsforening i år har udskiftet al julebelysning. Ud med de gamle glødepærer og ind med energirigtig LED-belysning – Light Emitting Diode. Udskiftningen sker for at øge sikkerheden – den gamle julebelysning var klasse 1, mens den nye belysning er klasse 2. Det betyder to lag isolering og dermed mindsket risiko for at komme i kontakt med de strømledende kabler.

delige glødepærer, den bruger også langt mindre energi, og det betyder noget for miljøet, når julebelysningen brænder i mere end 300 timer i den periode, den pryder byen. De gamle lyskæder brugte hver 1200 W i timen, mens de nye kun bruger 80 W i timen. Det giver for hver eneste lyskæde i Nørregade en besparelse på 1120 W i timen. I år kan vi altså ikke alene glæde os over, at julebelysningen giver stemning i gågaden, men også over at vi udleder langt mindre CO2 end tidligere år.

Stor besparelse Fordelene ved den nye LED-belysning er mange – ikke alene holder LED-belysningen op til 50 gange så lang tid som almin-

Energirigtige

INVESTERIN

Olieprisen er steget markant – derfor kan det være rigtig sund fornuft at låne penge i banken og investere dem i energibesparelser.Vestforsyning og vestjysk bank har indgået et samarbejde, der skal skåne både miljøet og forbrugerens pengepung. Umiddelbart kan det måske være svært at få øje på, hvorfor en bank og et forsyningsselskab arbejder sammen. Men det handler om penge - penge som kunderne kan spare ved at investere i at spare på energien. Vestforsyning og Vestjysk Bank har i efteråret afholdt to informationsaftener i fællesskab og begge gange var der stor tilslutning – fuldt hus med mere end 50 deltagere, som valgte at bruge en aften på at sætte sig ind i sammenhængen mellem energibesparelser og god økonomi. - Formålet med det her samarbejde er selvfølgelig at give kunderne information om, hvordan de i det daglige kan spare på forbruget. Men samtidig også at vise dem, at det godt kan betale sig at investere i energiforbedringer af boligen. Det kan godt betale sig at låne til eksempelvis nye vinduer med lavenergiglas og efterisolering af huset – både fordi det giver et lavere forbrug, men også fordi huse med et lavt energiforbrug har en højere værdi på boligmarkedet, fortæller Vestforsynings energi- og miljørådgiver, Hanne Kronborg. Der er altså et helt klart formål med samarbejdet, og det har da også indtil nu vist sig at være en stor succes.

Det muntre køkken Udover en gennemgang af mulighederne for at investere i energibesparelser fik deltagerne også et håndgribeligt eksempel på, hvor meget der kan spares ved at tænke sig om i køkkenet. I Vestforsynings testkøkken blev de fremmødte delt i hold – nogle skulle lave mad efter samme metode, som de fleste af os bruger derhjemme, mens andre skulle tilberede maden energirigtigt. - Det handler meget om vaner både i køkkenet og andre steder i hjemmet. Hvis vi husker at udnytte eftervarmen i ovnen, når vi laver mad, varmer brød på brødristeren i ste-

GER det for i ovnen, tager kortere bade, sætter spareskinne på fjernsyn og computer, husker at lukke ned for varmen, når vi lufter ud og så videre, så er der virkelig mange penge at spare, fortæller informationsmedarbejder Pernille Helms. Og resultatet var da heller ikke til at tage fejl af, da grupperne efterfølgende på storskærm kunne se, hvad det havde kostet at tilberede maden henholdsvis energirigtigt og uden omtanke for forbruget. Engagementet fra de deltagende var stort, og der var blandt de fremmødte enighed om, at de havde fået noget ud af en aften i selskab med Vestjysk Bank og Vestforsyning.

- Min mand havde læst om arrangementet, og så syntes vi, det kunne være spændende at komme ud og høre lidt om, hvordan vi kan skære ned på vores forbrug og samtidig se det her spændende hus, som vi er kørt forbi så mange gange, fortalte Lene Krabbe, der var på et af de hold der skulle lave mad på den energirigtige måde.

Flere gange om måneden inviterer Vestforsyning skoleklasser ind til en anderledes skoledag - i oktober havde vi blandt andre besøg af 5. klasse fra Borbjerg Skole.

De gode vaner grundlægges allerede i barndommen - derfor bruger Vestforsyning mange ressourcer på at lære områdets skoleklasser, hvordan de nedsætter deres forbrug af el, vand og varme, og hvorfor det er vigtigt at gøre det. - Vi inviterer eleverne ind til en hel skoledag, hvor vi fortæller dem om blandt andet CO2-neutrale energikilder, og om hvordan de i det daglige kan spare miljøet for en masse CO2, hvis de bare ændrer nogle få vaner. Det er en investering i fremtidens miljø, fortæller kundecenterchef Kenneth Tønning.

En anderledes skole 26

edag 27

Energipoliti Eleverne lyttede interesseret, mens der blev fortalt om alt fra solceller, vindmøller og bølgeenergi til spareskinner og sparepærer. - Jeg vil da sige til min mor og far, at vi skal have spareskinner på vores fjernsyn og vores computer, forsikrede Frederik. Kirsten vil huske mor og far på i fremtiden at købe sparepærer, og Lærke vil foreslå, at familien skifter den strømslugende stationære computer ud med en ny bærbar, som bruger langt mindre energi. I det hele taget tydede stemningen på, at de engagerede elever ville tage hjem som familiens fremtidige energipoliti – der skal slukkes for lyset, varmes brød på brødristeren i stedet for i ovnen, tages kortere bade og sættes spareskinner og sparepærer op. 28

Slut med at sidde stille Efter at have siddet stille og lyttet koncentreret var det tid til at bruge energi..., i bogstaveligste forstand. Eleverne blev i hold sluppet løs i Vestforsynings testkøkken. Her skulle de tilberede deres egen frokost – spaghetti, kødsovs, flutes og råkostsalat. Nogle grupper blev bedt om at spare mest muligt på el, vand og varme, mens andre grupper blot skulle lave maden, som de ville gøre derhjemme. Da maden var spist, og opvasken taget, kunne eleverne på storskærm se dagens resultater – en gruppe havde tilberedt maden for under to kroner, mens dagens dyreste gruppe havde brugt næsten 22 kroner på at tilberede maden.Tilbereder man maden energirigtigt, er der altså mange kroner at spare på årsbasis, og som en ekstra bonus spares miljøet samtidig for en masse CO2.

- Min mor hun glemmer altid at slukke computeren, når hun har brugt den. Nu kan jeg tage hjem og fortælle hende, hvor mange penge det koster, og hvor meget CO2 hun udleder – så kan det være, hun husker det i fremtiden, fortæller Kathrine.

- Når børnene på den måde får lov at se, hvilken forskel det gør, om man bruger ovnen eller brødristeren til at varme flutes, om man koger spaghettien med eller uden låg, og om man vasker op i balje eller under rindende vand, så glemmer de det ikke, fortæller Kenneth Tønning. Vestforsyning håber, at eleverne får nogle gode vaner med sig hjem, som de giver videre til deres familie.

KORT NYT Gratis rådgivning til erhvervskunder Vestforsyning tilbyder gratis energirådgivning til vore erhvervskunder, som ofte kan spare mange penge på eksempelvis belysning, varme, køl og ventilation. Har du lyst til at få besøg af en af vore energirådgivere, så skriv til emr@vestforsyning.dk eller ring 96 12 74 68.

Vestforsyning på hospitalet Siden første august 2008 har Vestforsyning arbejdet sammen med Hospitalsenheden Vest om en kampagne, som skal få hospitalets personale til at spare på energien. Via blandt andet hospitalets intranet motiveres medarbejderne til at huske at slukke hospitalets elektroniske udstyr, når det ikke er i brug, huske at slukke lyset i tomme rum, huske at slukke IT-udstyr mv. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på adfærd i forhold til energiforbrug, og målet er, at hver medarbejder i kampagnens løbetid frem til 31. december 2008 skal have sparet 36 kWh.

Gadebelysning i Lemvig Vestforsyning varetager nu også drift og vedligeholdelse på gadebelysningen i hele Lemvig Kommune. Der er 4.700 master i Lemvig Kommune og vore kurvevogne efterser lamperne hver uge.

Konkurrence 1. december 2008 ? Kan du huske datoen for årsaflæsning? Hvert år i december skal du som Vestforsynings kunde foretage årsaflæsning af dine vand-, varme-, og elmålere. Det giver travlhed for vore ansatte i kundeservice, når op mod 50.000 måleraflæsninger skal registreres. Indsendes aflæsningerne for sent, betyder det yderligere arbejde med udsendelse af rykkere m.m. Du har chancen for at vinde en elspareskinne, hvis du kan svare på, hvornår Vestforsyning senest skal have din årsaflæsning i hænde: 30

15. december 2008 ? 31. december 2008 ?

Send dit svar til konkurrence@vestforsyning.dk eller til Vestforsyning, Nupark 51, 7500 Holstebro – mærk kuverten ”konkurrence”. Seneste frist for deltagelse i konkurrencen er 18. december 2008. Der udtrækkes 10 vindere, som hver får en spareskinne.

Brug alle radiatorer

Kontroller dine termostater

Luft ud

Skru ned

Lidt om varme i en kold tid Hvis du følger nogle enkelte tommelfingerregler, kan du ikke alene spare penge på varmebudgettet, du kan også skåne miljøet. Boligens rum benyttes forskelligt, og der er derfor også forskel på, hvilken temperatur der er passende i de forskellige rum. For de fleste er en stuetemperatur på 21 grader passende. I køkkenet er et par grader lavere passende, og i soveværelset passer en temperatur på mellem 16 og 18 grader. For hver grad temperaturen hæves, stiger dit varmeforbrug med ca. 5%. Husk at lukke døren mellem de forskellige rum – ellers vil de koldeste rum trække varmen fra de varmere rum, og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt. Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16 grader i alle rum – under 14 grader kan skade bygningen og give problemer med fugt. Har du gulvvarme, kan du sænke temperaturen en smule, fordi varmen i rum med gulvvarme fordeler sig anderledes. Mens temperaturen i rum med radiatorer er højest ved loftet, er temperaturen i rum med gulvvarme højest ved gulvet. Brug alle radiatorer Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver den mest behagelige varme og den bedste varmeøkonomi. Du sparer altså intet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de øvrige. Faktisk bruger en enkelt radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift. Din radiator fungerer, som den skal, hvis den er varm i toppen og kold i bunden.

Kontroller dine termostater Det er radiatortermostaterne, der regulerer temperaturen i de enkelte rum. De sørger automatisk for at lukke lidt op for varmen, hvis der er koldt uden for og for at lukke ned for varmen, hvis rummet tilføres varme fra eksempelvis stearinlys eller mennesker. Kontroller dine termostater et par gange om året – så får du undersøgt om nogle af dine termostater er defekte og bør skiftes ud. Det er enkelt at kontrollere termostaterne. Radiatoren skal blive varm over det hele, når du skruer helt op, og omvendt skal den blive kold efter en time eller to, når du lukker for termostaten. Luft ud Det er en god ide at lufte ud flere gange om dagen. Den bedste måde at lufte ud på er ved at skabe gennemtræk i fem minutter – det giver en passende luftfornyelse, uden at møbler og vægge når at blive kolde. Husk altid at lukke for dine termostater, når du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, er ofte koldere end luften i rummet. Det vil termostaterne registrere som et tegn på, at de skal skrue op for varmen. Skru ned Du kan naturligvis spare ved at skrue ned for varmen om natten, men det kan ikke betale sig at skrue for meget ned. Så bliver temperaturen nemlig for lav, og så skal der meget til at varme boligen op igen – måske endda så meget, at du intet har sparet. Det samme gælder, når du eksempelvis tager på arbejde – skru ned, men ikke for meget. Tager du derimod på ferie i en længere periode, så er det en god ide at sænke temperaturen – men husk at temperaturen i din bolig aldrig bør komme under 14 grader.

Husk at din radiator aldrig bør tildækkes eller afskærmes – undgå at placere eksempelvis en sofa eller en reol lige foran radiatoren. 31

forbrugsafgifter

•

vand

•

varme

•

energirådgivning • el • vand • varme

Vestforsynings kundecenter varetager opkrævning af forbrugsafgifter for el, vand, fjernvarme og spildevand. Desuden tilbyder Kundecentret energirådgivning til boligkunder i forbindelse med nybyggeri, renoveringer samt ved et højt forbrug af el, vand eller varme.

Kundecentrets telefonnummer er

96 12 74 60 Vestforsyning A/S Nupark 51 7500 Holstebro www.vestforsyning.dk