Issuu

PROFILMAGASIN MAJ 2016

ts dag e d n a V e d e jr e f g Vestforsynin Læs side 4

18 Vandtårnet er til salg 20 Gulvvarmen sprang læk 32 Økonomisk gulerod 1

Skæbnetime for bioethanolen FØLJETONEN OG DEN ULTIMATIVE AFGØRELSE Når du læser disse linjer, er det måske allerede afgjort, om bioethanolanlægget bliver til noget. Slutspillet har været dramatisk og begyndte op ad bakke, da vi opdagede, at Energi-, Forsyningsog Klimaministeren før jul havde opfordret til at udsætte afgørelsen et par år. Han sendte samtidig en rapport med, som var meget kritisk overfor 2G bioethanol. Vi skrev straks til ministeren m.fl., at det ville betyde, at projektet ikke blev til noget, da vores støtte på næsten 300 mio. kr. fra EU i så fald ville bortfalde. Vi gjorde samtidig opmærksom på, at den medsendte rapport var fejlagtig på en række områder. Energiministeriet oplyste så, at rapporten slet ikke havde til formål at undersøge muligheden for en dansk produktion af 2G bioethanol, men vi blev inviteret til at deltage i en tværministeriel analyse af disse muligheder. Det takkede vi selvfølgelig ja til. Vi fik en god dialog med embedsmændene, og vi fik svaret på mange spørgsmål og ryddet mange

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

misforståelser af vejen. Derefter var vores involvering slut. Vi skulle ikke deltage i selve analysen, og vi måtte ikke se eller kommentere rapportens analyser, før den blev afleveret til politikerne. I april kunne vi så se rapporten citeret i Dagbladet, hvor det blandt andet hed, at vores beregninger af klimagevinsten var forkastet. Vi prøvede forgæves at få fat i rapporten og gøre indsigelse, men fik blot at vide, at der kun var tale om et ”udkast”. Tiden gik, og vi meddelte igen politikerne, at det haster, især på grund af EU-tilskuddet. Vi fik allerede i sommeren 2014 tilsagn om et tilskud på 293 millioner kroner, men det var under forudsætning af, at MEC kunne gå i gang 1. juli 2017. Fristen for at udnytte det fulde EU-tilskud kan maksimalt forlænges tre år. Og der er desværre snart gået tre år med at vente. Det betyder, at vi har brug for en dansk politisk beslutning om rammevilkårene lige nu – i maj 2016 – hvis vi skal nå den absolut sidste frist for at få gang i produktionen af 2G bioethanol inden 1. juli 2020. Så lang tid tager det at bygge og teste et stort anlæg.

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

Den allerstørste tak skal dog lyde til den almindelige borger, for aldrig har jeg i min efterhånden lange karriere fået så mange skulderklap og støttende bemærkninger som i dette projekt – det har været helt spontant, når jeg var ved købmanden, i sportshallen eller bare på gaden – det har varmet ikke mindst i de perioder, hvor det så knapt så lyst ud. Jeg har ikke mindst derfor følt en stærk forpligtigelse til at kæmpe til det sidste – tak for det. God læselyst.

Jørgen Udby

Oplag/udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.700 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl.

Se flere numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Uanset om resultatet ender med ”go” eller ”no-go”, så vil jeg benytte lejligheden til på egne og konsortiets vegne at sige tak til alle dem, som har været med til at kæmpe kampen i de snart fem år, som projektet har været undervejs. Ingen nævnt, ingen glemt, plejer man at sige. Men jeg vil alligevel gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til ikke mindst de to byråd og forsyningernes bestyrelser for en helt igennem fantastisk støtte og opbakning igennem hele forløbet – en støtte som bemærkes i det ganske land.

Design/produktion: no matter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

Nu kan du låne penge til

ENERGIRENOVERING

KUNDER HOS VESTFORSYNING :SINUS EL KAN LÅNE OP TIL 250.000 KR. TIL ENERGIRENOVERING OG BETALE AFDRAG VIA EL-REGNINGEN Energirenovering af boligen er godt for både miljøet og tegnebogen. Det giver bedre komfort, og det øger husets værdi. Men selv om energirenovering er en god investering, skal der penge på bordet for at komme i gang. Derfor vil Vestforsyning :Sinus El tilbyde kunder et nyt, attraktivt energisparelån, som kan afdrages over el-regningen. ”Vi vil gerne yde en ekstra service til vores Sinus-kunder, når de overvejer en energirenovering af deres bolig eller sommerhus,” fortæller afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. ”Vestforsyning har i flere år ydet tilskud til energirenovering, og man kan også få skattefradrag, men der er stadig mange familier, som ikke får gjort noget ved huset, fordi de mangler finansiering. Vi håber, det nye energisparelån kan give lyst til at renovere boligen til gavn for både miljøet, privatøkonomien og beskæftigelsen hos de lokale håndværkereg,” siger Lars Chr. Kongerslev. Han peger på, at et energisparelån fra Vestforsyning :Sinus El kan være en særlig fordel for sommerhusejere og boligejere, som bor i det åbne land. ”Kreditforeningerne har skærpet kravene, og nogle steder er huspriserne faldet, så der kan være boligejere ude på landet, som har svært ved at belåne huset, selv om familien har en god og solid privatøkonomi. Dér kan et energisparelån være en rigtig god investering,” forklarer Lars Chr. Kongerslev og giver et eksempel:

Vestforsynings energirådgivere har undersøgt en sag, hvor en kunde ude på landet erstattede sit oliefyr med en varmepumpeløsning. Det var en investering på ca. 89.000 kroner, som udløste et skattefrit tilskud for energibesparelserne på godt 12.000 kroner fra Vestforsyning. Samtidig har det betydet en stor besparelse på varmeregningen. Samlet ventes investeringen at være tjent hjem i løbet af ni år. ”Sådan en varmepumpeløsning kunne finansieres over 10 eller 15 år på en måde, hvor privatøkonomien er næsten upåvirket på grund af energibesparelsen. Det er en god investering,” siger Lars Chr. Kongerslev. Et andet eksempel stammer fra et udlejnings-sommerhus ved Limfjorden med el-varme. Her blev der monteret en luft-til-luft-varmepumpe til 17.000 kroner. ”Hvis sommerhuset benyttes ofte, især i perioder med køligt vejr, kan traditionel el-varme hurtigt blive en dyr fornøjelse. I denne sag ville varmepumpe-løsningen tjene sig selv hjem i løbet af kun 3½ år. Det vil tage lidt længere tid, hvis man låner pengene, men det vil stadig være en fremragende investering,” vurderer energirådgiveren.

5 LETTE

TRIN TIL energisparelån  Bliv el-kunde hos Vestforsyning :Sinus El og få gratis energitjek af Vestforsynings energirådgivere. M ed en energirapport i hånden kan du indhente tilbud blandt de mere end 100 lokale håndværkere, som samarbejder med Vestforsyning. E fter en kreditvurdering får du tilbudt et lån fra banken.  I nden arbejdet igangsættes skal du eller håndværkeren søge tilskud fra Vestforsyning. A rbejdet udføres, og du afdrager lånet via el-regningen.

Energisparelånet er forbeholdt el-kunder hos Vestforsyning :Sinus El og udbydes i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank efter en individuel kreditvurdering. Der er ingen særskilt sikkerhedsstillelse. Tilbagebetaling af lånet foregår via opkrævning på el-regningen. Læs mere på vestforsyning-sinus.dk.

Aktivitet til

VANDETS DAG 22. MARTS FEJREDE VESTFORSYNING VANDETS DAG 2016 PÅ FRØJK VANDVÆRK I SAMARBEJDE MED HOLSTEBRO KOMMUNE Her fik de besøgende et spændende indblik i vandets vej fra boringen, hvor råvand hentes op, til behandlingen på vandværket, hvor vandet filtreres og får luft, så det kan sendes ud til forbrugerne som rent og klart drikkevand. Vandets Dag sætter fokus på, hvor vigtigt det er at passe på vores grundvand. Derfor fortalte biologer fra Holstebro Kommune, hvordan man kan beskytte drikkevandet, og om hvorfor sprøjtemidler i haverne bør undgås. Den nye film med "Fumle" blev fremvist i vandværkets biograf. Herefter kunne børnene deltage i en quiz, hvor præmien var gratis børnebilletter til de lokale svømmehaller i Holstebro, Vinderup eller Ulfborg. Vestforsynings energirådgivere bød på en frisk energitest. Der skulle cykles energi på tid på motionscyklerne, som var tilsluttet en energimåler. Det gav sved på panden! Og heldigvis kunne man blive kølet ned igen med rent drikkevand i en fin Vestforsyning-drikkedunk. Der var også en quiz med miljø- og energirigtige spørgsmål, hvor børnene bl.a. skulle svare på hvor meget vand der går til spilde ved et løbende toilet, og hvor meget vand vi bruger pr. person i Danmark. I alt 40 deltog i konkurrencen, hvor præmierne var 2 stk. biografbilletter. De heldige vindere har fået besked.

 7 gode grunde til energirenovering Du får bedre komfort og indeklima Du sparer penge på energiregningen Du kan få tilskud fra forsyningsselskabet Du kan benytte håndværker-skattefradraget Dit hus bliver mere værd og får måske et bedre energimærke Mindre energiforbrug er godt for miljøet Energirenovering giver beskæftigelse til håndværkerne og producenterne

Boligejere har sparet

12,6 millioner kWh VESTJYSKE HÅNDVÆRKERE HAR HJULPET KUNDER MED AT SPARE MANGE KILOWATT-TIMER PÅ ENERGIFORBRUGET. TILSKUDSORDNINGEN FORTSÆTTER Siden år 2010 har Vestforsyning udbetalt tilskud til energirenovering af boligen via et samarbejde med flere end 100 lokale håndværkere. Efter godt fem år med denne ordning har selskabet udbetalt tilskud til kunderne, som til sammen har sparet over 12,6 millioner kilowatt-timer. Det svarer til det årlige fjernvarmeforbrug i ca. 880 parcelhuse. ”Vi mærker i øjeblikket en stigende interesse for at optimere energiforbruget i boligen, dels fordi energiafgifterne stiger, og dels fordi det er blevet nemmere at følge med i forbruget. Vestforsynings forbrugsmålere er fjernaflæste, så det er meget let at følge forbruget via PC eller via en gratis app på mobiltelefonen, og det motiverer mange til at få gjort noget ved boligen, når man får syn for sagen,” siger afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. Endvidere har den reviderede ”Boligjobordning” også en væsent-

lig indflydelse på boligejernes lyst til at energirenovere. I år 2016 er 12.000 kr. af skattefradraget pr. person over 18 år reserveret til energirenovering. Ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.dk har hver femte dansker planer om at energirenovere boligen i 2016. Det er en god idé, synes Lars Chr. Kongerslev, for det handler ikke kun om at spare penge her og nu: ”Renovering af boligen giver glæde på flere fronter. For det første reduceres energiudgifterne, for det andet øges komforten og indeklimaet og for det tredje, vil boligen ofte opnå en værdistigning." Det nemmeste er at energirenovere med hjælp fra en af de cirka 100 håndværkere, der samarbejder med Vestforsyning. Så klarer håndværkeren papirarbejdet, og Vestforsynings tilskud vil optræde som en rabat på håndværkerregningen.

Foruden aftalen med de mange lokale håndværkere, er det også muligt at få tilskud til projekter direkte fra Vestforsyning, hvis der benyttes andre håndværkere eller der udføres ”gør-det-selv” arbejde. Her er det dog op til boligejeren selv at ansøge om tilskud hos Vestforsyning - INDEN projektet igangsættes - og efterfølgende at dokumentere renoveringen. Ansøgning skal ske online. Vestforsyning udbetaler et tilskud på 30 øre pr. sparet kWh. Er man el-kunde hos Vestforsyning :Sinus El er det muligt at få 40 øre pr. sparet kWh. Læs mere og find en lokal håndværker på www.vestforsyning.dk

HUSK

At du skal ansøge INDEN du går i gang!

Her kan du få

digital førstehjælp DET ER GRATIS, OG DER FINDES INGEN DUMME SPØRGSMÅL, NÅR EN GRUPPE PENSIONISTER DELER UD AF TIPS OG TRICKS PÅ HOLSTEBRO BIBLIOTEKS IT-CAFÉ Klokken har kun passeret 10 med et par sekunder, da de første gæster smider jakken og sætter sig i caféen. Straks kommer den bærbare computer på bordet, og med et lille bip bliver den tændt. ”Er kaffen på vej?” spørger en af dem forventningsfuldt. Det kunne være en scene fra en smart café i enhver storby med travle forretningsfolk og målrettede studerende med en dyr caffe latte ved siden af den moderigtige iMac. Men det her er lidt anderledes. Kaffen bliver skænket af en velvoksen pumpe-termokande i aldeles u-fashionable plastkrus, men kaffen er varm, god og gratis. Og så gør det i øvrigt ikke noget, at kruset bliver parkeret ved siden af en noget bedaget bærbar computer, som er et par minutter om at starte op.

Gæsterne er heller ikke nyeste model, men luften fyger af computer-sprog, som ville få teenagere til at føle sig hjemme, for her har de tjek på Windows-opdateringer, opsætning af e-mail, billedredigering, brug af netbank, opsætning af Vestforsynings app til aflæsning af forbrugsmålere og alt det andet, som ellers godt kan drille, hvis man er vokset op dengang, hvor man skrev breve med sirlig håndskrift. Kai Andersen gik som 60-årig på efterløn fra sit job som salgschef på Danish Crown. Det er syv år siden, og nu er han en af de 12 frivillige, som hver onsdag kl. 10-12 driver it-caféen på Holstebro Biblioteks førstesal. Hjælperne har delt sig i to hold af seks, som skiftes til at hjælpe brugerne, der kommer forbi for at få assistance, når computeren driller. ”Det begyndte for tre år siden, hvor alle skulle have en eBoks til at

modtage digital post fra blandt andet kommunen. Det gav mange besøgende i it-caféen dengang,” fortæller Kai Andersen. Flere brugere fik samtidig hjælp til at lære at bruge NemID og netbank, og det er faktisk lidt af en tillidssag, når man skal bede om hjælp til den slags. ”Vi stjæler ikke hernede, så man kan rolig komme for at få hjælp til netbanken. Jeg kigger altid væk, når folk taster koden, og selv hvis jeg ikke havde gjort det, så ville jeg jo have glemt koden, når jeg kom hjem,” siger Kai Andersen og griner. Jan Thinggaard, som er pensioneret skolelærer, er også en af dagens hjælpere. Han og Kai Andersen konstaterer, at kravet om en digital postkasse faktisk har haft en effekt på it-færdighederne.



”Der kommer ikke længere så mange og spørger om hjælp til at komme i gang med e-mail og brug af eBoks. Det er kun, hvis der er problemer, de kommer,” siger Jan Thinggaard.



Nogle af de faste brugere kommer mest for hyggens skyld, mens andre bruger it-caféen til at blive bedre til at søge i de mange informationer, som biblioteket giver adgang til. ”Vi havde i en periode jævnligt besøg af en amatør-slægtsforsker. Han kom på biblioteket om onsdagen og sad egentlig mest og arbejdede alene, men så kunne han gå ind til os og spørge om hjælp til computeren, når han havde brug for det,” fortæller Jan Thinggaard. Nogle af hjælperne har været på besøg hos Vestforsyning for at få et lille kursus i brug af selvbetjening og den gratis Vestforsyning-app til mobiltelefon eller iPad, som kan give overblik over energiforbruget. Andre tager kurser i billedredigering, og så lærer man hinanden nye tricks.



Kai Andersen er glad for det hyggelige samvær, og han er også rigtig glad for, at andre har brug for ham og for den viden, som han og hjælperne øser ud af.

”Man skal jo have noget fornuftigt at få tiden til at gå med,” som han siger. Det er gratis at besøge bibliotekets it-café. Man skal selv medbringe den computer eller mobiltelefon, som man har brug for hjælp til. Derudover er det en god idé at medbringe NemID og eventuelt Apple-ID, hvis man vil arbejde med apps til mobiltelefon eller iPad. Ønsker man at prøve Vestforsynings selvbetjening på www.vestforsyning.dk eller installere den gratis app til mobilen, får man ved første besøg brug for sit kundenummer og målernummer. Begge dele står på regningen fra Vestforsyning.

 9

Sorte tal på bundlinjen hos

MEC - BioGas INDKØRINGSFASEN ER SLUT, OG DET VESTJYSKE BIOGASANLÆG HAR FREMLAGT SIT FØRSTE ÅRSREGNSKAB MED OVERSKUD PÅ BUNDLINJEN 2015-regnskabet for Maabjerg Energy Centers biogasanlæg viser for andet år i træk et positivt driftsresultat. Og for første gang, siden anlægget for fire år siden modtog det første læs gylle, er der sorte tal på bundlinjen. Slutresultatet er et tilfredsstillende overskud på cirka en million kroner efter skat. ”Indkøringsfasen er slut, og jeg er rigtig glad for, at udviklingen er vendt, så driften nu kan betale for kapitalomkostningerne. Det er et godt resultat, som driftspersonalet, leverandørerne og chaufførerne på biogasanlægget har grund til at være stolte af,” siger bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen, MEC - BioGas. Biogasanlægget har i 2015 produceret 21 millioner kubikmeter biogas. Det er ny rekord. Men nok så vigtigt er det gået bedre end hidtil med at afsætte de store gasmængder, forklarer adm. direktør Knud Schousboe. ”Personalet har ydet en utrolig flot indsats, og vi har igen i år sat produktionsrekord. Samtidig har vi haft gode muligheder for at udnytte produktionen, så det er alt i alt gået godt i 2015. Og i 2016 forventer vi, at det vil gå lige så godt – eller bedre,” siger Knud Schousboe. I 2014 var produktionen også i top hos MEC - BioGas, men der blev anlægget ramt af driftsstop hos kraftvarmeværket MEC BioHeat&Power (tidl. ”Måbjergværket”), og derfor måtte man i perioder

afbrænde en del af den overskydende produktion. Det var en frustrerende situation, som man håber at undgå fremover, blandt andet i kraft af en bytteaftale med Arla Foods, som siden marts 2016 har fået leveret biogas til en gasmotor, der producerer grøn energi. Dermed er det grønne kredsløb sluttet for mejeriet, som leverer ostevalle til MEC, og MEC - BioGas har fået en ny afsætningskanal for biogas. Arlas gasmotor kan lige nu håndtere cirka 350 kubikmeter gas i timen, men der er kapacitet til at regulere gasforsyningen helt op til 580 kubikmeter i timen. ”I øjeblikket leverer vi store mængder ved højt tryk, og i perioder er vi oppe på fuld kraft. Det kommer vi til at arbejde med at regulere og trimme, og så forventer vi at få endnu bedre effekt af aftalen med Arla,” siger Knud Schousboe. Den største aftager af biogas er fortsat varmeværket i Vinderup. Her er forbruget højest i vinterhalvåret, mens kraftvarmeværket MEC - BioHeat&Power har flere forskellige kedeltyper og faktisk bruger mest biogas i sommerhalvåret. Det giver en god, stabil balance i afsætningen af biogas. MEC - BioGas forventer uændret, at anlægslånet er fuldt afdraget efter det 20. regnskabsår.

 VÆRD AT VIDE OM MEC - BIOGAS • Omdanner ca. 800.000 tons biomasse/år til ren energi - varme og el. • Fremstiller ca. 20-21 mio. kubikmeter biogas pr. år. • Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i ca. 5.000/12.000 boliger. • Reducerer klimabelastning med 50.000 tons CO2/år. • Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet - begge med ca. 300 tons/år. • Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv. • Giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. • Total investering på ca. 400 mio. kr. Læs mere på www.maabjergenergycenter.dk

HOV,

hvor blev strømmen af? DET DANSKE EL-NET HAR EN OPPETID PÅ 99,997 PROCENT, OG DER ER HURTIG UDRYKNING, HVIS UHELDET ER UDE Den 17. februar forsvandt strømmen lige pludselig i hele Vinderup og dele af Struer. Strømsvigt sker så sjældent, at der kun gik få minutter, inden Dagbladet havde erklæret ”breaking news”. Og det er da også en meget sjælden begivenhed. Faktisk er Danmark blandt de lande

i Verden, som har den mest stabile el-forsyning med en oppetid på imponerende 99,997 procent. Jan Michael Hansen, der er afdelingsleder i Vestforsyning El, husker udmærket den dag.

”Det var en fejl på det overliggende højspændingsnet, så vi kunne faktisk ikke gøre noget herfra – andet end at vente på, at strømmen kom tilbage,” fortæller han. Der gik 23 minutter, inden strømmen var tilbage. Det lyder måske

ikke af meget, men der er heller ikke meget tid at løbe på, når vi alle sammen er så afhængige af elektricitet. ”Hvis der sker en fejl, som rammer mange kunder, får vi en automatisk alarm fra overvågningssystemerne. Og så skal det gå stærkt, for der går typisk cirka tre minutter, inden vi får telefonstorm,” siger Jan Michael Hansen. Vestforsyning har mulighed for at udsende beredskabsalarmer via hjemmeside og sms, men nogle gange går det så hurtigt med fejlretningen, at man ikke når at give besked til kunderne, inden fejlen er rettet.

rykker ud for at retablere forsyningen efter en skade,” fortæller Jan Michael Hansen.

mod lidt for entusiastisk havearbejde, og samtidig er det forholdsvis let at komme til, hvis der sker en fejl.

De typiske skader er forholdsvis udramatiske og rammer lavspændingsnettet. Det er omtrent lige dele overgravning af kabler, som det er ældningsskader, når nogle af de mere end 50 år gamle kabler eventuelt kan kortslutte som følge af en påvirkning fra en sten i jorden.

Derimod kan det være meget forskelligt, hvor stikledningerne ind til folks huse er gravet ned. Og det er faktisk noget, man selv bør have styr på.

På lavspændingsnettet er der ikke automatisk overvågning, så Vestforsyning opdager normalt først fejlen, når en kunde ringer for at spørge, hvor strømmen blev af. Lavspænding betyder dog ikke, at man selv kan forsøge at splejse ”Folk er heldigvis forstående. kablet sammen med tape, hvis man har været uheldig med De ved jo godt, at det er gravemaskinen eller sjældent, at der er spaden. For selv om strømafbrydelse, elektrikeren kalder og vi møder stor ”Vores første det ”lavspæntaknemmeligding”, er der hed, når vi prioritet ved en altså 400 volt i fejlmelding er som kablerne, så det er en opgave for i førstehjælp: fagfolk.

Stands ulykken”

”Vores første prioritet ved en fejlmelding er som i førstehjælp: Stands ulykken. Vi skal sikre, at ingen kan komme til skade, hvis et kabel er blevet blottet, eller hvis nogen har bakket ind i et kabelskab. Derefter kan vi forsøge at genetablere forsyningen, eventuelt midlertidigt,” forklarer Jan Michael Hansen og fortsætter: ”Nogle gange er skaden så omfattende, at vi er nødt til at skifte delene ud med det samme. Så kan der godt gå lidt tid, inden strømmen er tilbage. I værste fald kan vi opstille en generator, indtil det er repareret.”

”Mange tror fejlagtigt, at skillelinjen går ved matrikel-skellet. Det gør det også for nogle forsyningsområder, men ikke for el. Der er skillelinjen defineret helt præcist ved den bolt, som fastgør din stikledning inde i kabelskabet. Det vil sige, at du ejer stikledningen hele vejen hen til kabelskabet,” forklarer Jan Michael Hansen. Det er heldigvis ikke så tit, der sker fejl på stikledninger, men hvis der gør, er det altid en opgave for en fagmand. Og selv el-installatørerne må ofte have hjælp af Vestforsyning til at søge efter de nedgravede stikledninger med specialværktøj. El-kabler og forsyningsledninger skal være gravet mindst en halv meter ned i jorden, så generelt skal man ikke være bange for at få stød, hvis man udfører almindeligt havearbejde. Og skulle man alligevel komme til at klippe strømmen med spaden ved større gravearbejde, skulle sikringen meget gerne slå fra. Og så gælder det om at få fat på en el-installatør. Skulle strømmen forsvinde af ukendte årsager, kan man fejlmelde til Vestforsyning ved at ringe på hovednummeret tlf. 96 12 73 00. Uden for normal arbejdstid kan telefonvagten skabe kontakt til el-vagten, som er klar til udrykning døgnet rundt – også juleaften.

Langt de fleste af Vestforsynings el-kabler er gravet ned under fortovene. Det beskytter kablerne

ULFBORG får nye kloakledninger

DEN OMFATTENDE RENOVERING AF SPILDEVANDSNETTET I ULFBORG KULMINERER I ÅR MED DET STORE GRAVEARBEJDE I HOVEDGADEN Siden begyndelsen af marts måned har entreprenører på vegne af Vestforsyning Spildevand arbejdet i Holmegade – hovedgaden gennem Ulfborg by. Gravearbejdet vil fortsætte indtil vinter. Det ser ikke så pænt ud, og det forstyrrer trafikken, men de 50 år gamle kloakledninger trænger hårdt til renoveringen, som vil gavne beboerne i Ulfborg by, fortæller projektleder Peter Møllnitz. ”Rørdimensionerne er væsentligt øget, som flere også har bemærket, når de ser forskellen på de rør, vi graver op, og de nye som vi graver ned. Fremover vil vi kunne håndtere kraftigere regnskyl, som klimaeksperterne desværre spår, at

vi kan forvente flere af de kommende år.” De større rør betyder, at Ulfborg by kommer af med regnvand uden gener, og fordi regnvandet fremover bliver separeret fra spildevandet og ledt væk i sit eget rørsystem, vil renseanlægget ikke være belastet af de store regnmængder. Det giver en bedre og mere robust rensning af spildevandet og dermed et bedre vandmiljø. Og som Peter Møllnitz siger, så er der en klokkeklar fordel for husejerne i Ulfborg by: ”Når spildevandsnettet er separeret, er det slut med at få toiletvand i kælderen, hvis der kommer skybrud.”

Gravearbejdet i Holmegade kom lidt tidligere i gang end forventet på grund af den milde vinter. Og både borgere og trafikanter i Ulfborg har udvist overbærenhed med de gener, arbejdet medfører. ”Vi får mange forespørgsler om trafikafviklingen: Hvor bliver der spærret? Hvornår? Hvor længe? Kan jeg stadig komme til og fra mit hus? Og så videre. Det er vi kun glade for at være i dialog med borgerne om,” siger Peter Møllnitz. Vestforsyning går foran entreprenørerne med information til de husejere, som står for tur, blandt andet for at aftale, hvor den nye skelbrønd skal placeres.

Gravearbejde stresser rotterne Gravearbejdet i Ulfborg stresser rotterne, som pludselig bliver hjemløse. De har fundet vej ind i de 50 år gamle kloakledninger ved at gnave sig gennem porøs beton, huller og utætte samlinger. ”Vi forbereder os ved at omringe udgravningsområdet med rottefælder i god tid, inden vi går i gang,” forklarer Vestforsynings projektleder Peter Møllnitz. Men desværre kan Vestforsyning ikke fange alle rotterne. ”Vi prøver så vidt muligt at tage hensyn, så vi ikke bare kommer og dikterer en placering. Og så får vi samtidig en god snak om gravearbejdet og får besvaret mange spørgsmål, for eksempel om hvordan vi kan hjælpe med at sikre adgangen til ejendommen, mens der bliver gravet,” forklarer Peter Møllnitz. Den oprindelige tidsplan var baseret på, at Holmegade skulle lukkes helt af for trafik, men der har i lokalområdet været et stort ønske om at holde vejen åben. Det kan ikke undgås, at det vil forsinke arbejdet en smule. Entreprenørerne graver på livet løs, indtil vejret sætter en stopper for

arbejdet, formentlig til november. Hvis man ikke når at blive færdig, fortsætter arbejdet til foråret. I 2017 står Harbogade, Vandværksvej og en del af Kirkevænget for tur, mens de sidste etaper på sidegaderne øst for hovedgaden bliver afviklet de efterfølgende år. Vestforsyning informerer altid de grundejere, som er direkte berørte af gravearbejde. Følg med på Vestforsyning.dk eller på Vestforsynings Facebookside for aktuelle opdateringer.

”Rotterne kan blive presset ind i private stikledninger, når vi renoverer spildevandsnettet. Derfor er det også en god idé at få efterset spildevandsledningen, når man alligevel får etableret en ny stikleding til overfladevand. Den gamle kloakledning kan sagtens være dårlig, og hvis der er huller, giver det plads til rotter,” advarer projektlederen. Hvis man møder rotter eller finder spor efter dem, kan man få hjælp til bekæmpelsen. Udgifterne er dækket via ejendomsskatten, men kommunen kan pålægge husejeren selv at reparere de steder, f.eks. i kloak-stikledningen, hvor rotterne slipper ud i det fri. Søg efter ”rottebekæmpelse” på kommunens hjemmeside www.holstebro.dk for at få flere oplysninger.

Find tophanen

på nettet

NY SERVICE PÅ VESTFORSYNING.DK HJÆLPER MED AT LOKALISERE STOPHANEN TIL VANDFORSYNINGEN Hvad gør man, hvis vandet fosser ud, eller blikkenslageren skal i gang med at arbejde, og ingen kan finde stophanen? Ringer til Vestforsyning. Men nu er der også hjælp til selvhjælp. Hele vandforsyningens ledningsnet er digitaliseret, og nu bliver der mulighed for selv at finde stophanen på et digitalt kort på Vestforsyning.dk, fortæller vandchef Jesper Madsen. ”Alle stikledninger er forsynet med en stophane, som normalt vil være placeret lige uden for grundskellet, men stophanen kan nogle gange være lidt svær at finde. Vi har desværre set, at man nogle steder er kommet til at asfaltere eller lægge fliser hen over stophanen, og så er det en stor fordel at kunne bruge kortet,” siger Jesper Madsen.

Vandforsyningen håber med indføring af denne online-service, at husejere og vvs-installatører får en let og hurtig adgang til at søge efter stophanen, hvilket kan mindske vandskaderne ved en eventuel rørsprængning. ”Hidtil har vi selv siddet og søgt i vores GIS-database, når folk ringede. Det kan til tider være svært at forklare den nøjagtige placering af stophanen i telefonen, så nogle gange har vi været nødt til at køre ud til adressen for at hjælpe. Det er meget tidskrævende, så det er en god service, at vi nu kan give adgang til, at alle kan søge oplysningerne selv,” forklarer Jesper Madsen.

for vandet ved stophanen. Gebyret bortfalder dog, hvis det undtagelsesvis skulle ske, at stophanen ikke er korrekt registreret i GIS-databasen eller hvis stophanen er defekt. På den nye online-service bliver det muligt at finde alle stophaner – også naboens. Så kan man hurtigt gribe ind, hvis der for eksempel er vandskade i naboens hus, mens han er på ferie,” siger Jesper Madsen. Find stophanerne på Vestforsyning.dk. Brug eventuelt søgefunktionen og skriv ”stophane”.

Vandforsyningen vil normalt opkræve et gebyr på 800 kroner inkl. moms for at køre ud og lukke

Vandmåler Stophane Forsyningsledning Skel Vandselskabets stik

Jordledning

Som udgangspunkt er en vandstikledning vandforsyningens udenfor skelgrænsen og privat indenfor skelgrænsen. Hvis der er monteret en stophane på ledningen, er den ligesom vandmåleren vandforsyningens ejendom.

Vandtårne er til salg ... (måske) HOLSTEBROS VANDTÅRN ER IKKE LÆNGERE I BRUG. VESTFORSYNING OVERVEJER NU BÅDE TÅRNETS OG AREALETS FREMTID. Siden 1965 har Vandtårnet på Nørrebrogade i Holstebro sørget for et stabilt tryk i vandhanerne i Holstebro by. Men nu er det slut. Tårnet er tømt for vand, og et af byens vartegn er nu kun til pynt. Vandchef Jesper Madsen forklarer, at det ganske enkelt skyldes, at der ikke er brug for et tårn længere. "Med idriftsættelse af Nibsbjerg Vandcenter i efteråret 2010 og udbygning af ledningsforbindelsen til Frøjk Vandværk er det nu blevet muligt at køre trykstyring af vandforsyningen fra de to bynære vandværker. Derfor behøver vi ikke længere vandtårnet,” siger Jesper Madsen. Der er endnu ikke taget stilling til, om vandtårnet skal sælges, rives ned eller bevares til nye, kreative formål. ”Der er omkostninger ved at vedligeholde tårnet og arealet, så vi har fået vurderet vandtårnet, hvis det eventuelt skulle sælges. Der er jo ikke ligefrem et etableret marked for vandtårne, så det er vanskeligt

at sætte en pris, og værdien ligger nok først og fremmest i det centralt beliggende grundareal, ” fortæller vandchefen. Da man i 1965 for første gang skulle tage det nye vandtårn i brug, begyndte tårnet, at hælde faretruende – næsten som Det Skæve Tårn i Pisa! Betonfundamentet havde under en prøvekørsel ”sat sig” under vægten af de mange tons vand. En snarrådig vandforsyning fik dog rettet tårnet op via spuling under tårnets fundament. Operationen lykkedes, og siden har tårnet stået urokkeligt fast.

 Fakta vandtårnet Kapacitet 2.300 m3 Grund 2.543 m2 Opført 1963-65

Gulvvarmen sprang læk TAKKET VÆRE FJERNAFLÆSNING AF FORBRUGET OPDAGEDE VESTFORSYNING EN LÆKAGE HJEMME HOS MONIKA SLOT, HVOR 459 LITER VAND I TIMEN FOSSEDE UD AF ET UTÆT RØR Der kommer til at gå et stykke tid, før Monika Slot og børnene kan tage brusebad hjemme i huset i Tvis. Gulvet er brækket op, og snart kommer mureren tilbage og brækker endnu mere op for at reparere skaderne efter en rørskade. Det ser skidt ud, og man kan stadig mærke den fugtige luft i badeværelset, selv om vandet har været afbrudt i et par uger. Monika Slot er stadig lettere rystet ved tanken om, hvor galt det kunne være gået, hvis ikke manden fra Vestforsyning havde ringet på den dag i marts. ”Det var en fredag, for jeg kan huske, at jeg gik og gjorde klar til at hente ungerne, og vi glædede os til weekenden og påskeferien sammen,” fortæller Monika Slot. Men så ringede det pludselig på døren. ”Det var en mand fra Vestforsyning, som fortalte, at de havde fået en fejlmarkering fra vores måler, så han ville gerne lige have lov at tjekke. Og lidt efter kom han ud til mig i køkkenet og sagde, at vi var nødt til at lukke for vandet, for der strømmede 459 liter varmt vand ud – i timen!” siger Monika Slot og prøver at forstå, hvor store vandmængder det egentlig er.

Dagen før havde fjernvarmen været afbrudt på grund af ledningsarbejde i området, og noget tyder på, at afbrydelsen og vandtrykkets tilbagekomst har fået et dårligt vandrør til at briste. Så var gode råd dyre. ”Jeg ringede til min far og sagde: ’Hjælp! Hvad gør vi nu?’,” siger Monika Slot og sender et kærligt og taknemmeligt smil over til sin far, som interesseret følger med i samtalen. Hendes far kender tilfældigvis Jan Jacobsen fra ”Byens Blikkenslager”, som heldigvis ikke havde nået at sende folkene på weekend. Og en halv time senere stod en blikkenslager i Monika Slots badeværelse. Ved hjælp af et varmefølsomt kamera fandt han lækagen i gulvvarmen.

Sammen fik de kontaktet forsikringsselskabet, som gav lov til en nødtørftig reparation, så der igen kunne åbnes for det varme vand. Men der skulle gå nogle dage med el-radiatorer og tykke tæpper i det forårskolde hus, inden fjernvarmen kom tilbage. Og brusebadet har lange udsigter. ”Vi har fået at vide, at vi ikke skal regne med at kunne bruge badeværelset i april måned. Men vi klarer os med hjælp fra venner og familie,” siger Monika Slot fortrøstningsfuldt. Oven på forskrækkelsen er hun taknemmelig for, at Vestforsyning opdagede lækagen, så det trods alt ikke gik værre. Og lettet over, at husets forsikring omfatter skjulte rørskader. Når det nu skulle være.

husk Hold selv øje med forbruget Langt de fleste af Vestforsynings forbrugere har fået installeret fjernaflæste forbrugsmålere. Men det er stadig husejerens eller lejerens ansvar at holde øje med forbruget. Vestforsynings måler-specialister vil i nogle tilfælde få besked fra systemet, hvis der er tegn på en alvorlig lækage, og så vil Vestforsyning naturligvis forsøge at advare kunden. Men Vestforsyning kan ikke garantere, at en eventuel lækage bliver opdaget. Derfor er det vigtigt, at man selv holder øje med, om forbruget pludselig løber løbsk. Som kunde hæfter man for forbruget, også hvis det skyldes lækage i husets installationer. Det er endnu ikke teknisk muligt at få lækage-alarmer sendt automatisk via sms eller email, men det ligger i udviklingsplanerne for de it-systemer, der ligger bag den fjernaflæste afregning af forbruget. Hold øje med forbruget via selvbetjening på www.vestforsyning.dk eller installér den gratis app ”Vestforsyning” til smartphone eller tablet.

Nu kan du TRYGT krydse vejen i Mejrup VESTFORSYNING BELYSNING OG HOLSTEBRO KOMMUNE ARBEJDER TÆT SAMMEN OM AT SKABE TRAFIKSIKKERHED I DE MØRKE TIMER For de fleste trafikanter er gadebelysningen noget, man først rigtigt lægger mærke til, hvis den en sjælden gang svigter, for eksempel fordi en lampe er gået ud. Men sikkerheden for fodgængere, cyklister og bilister er hele tiden i centrum, når Vestforsyning Belysning arbejder, både i planlægning og vedligeholdelse. De synes egentlig ikke selv, at det er noget særligt. Sådan er det bare. ”Vi udfører jo sådan set bare de opgaver, som kommunen bestiller os til at udføre,” siger afdelingsleder for Vestforsyning Belysning Helle Søkilde og smiler venligt over til sin samarbejdspartner fra kommunen.

Ingeniør Jesper Enggaard Jensen fra Holstebro Kommunes Trafik- og Parkafdeling, bekræfter da også, at samarbejdet er godt, og at det giver gode resultater. ”Vi kigger på statistikker for uheld og får data fra hastighedsmålinger, og vi kan være stolte af, at vi har få af de særligt uheldsplagede ’sorte pletter’ i Holstebro Kommune,” siger Jesper Enggaard Jensen. God gadebelysning har stor betydning for sikkerheden i de mørke timer, men der er faktisk ikke lovkrav om, at alle veje og stier skal være oplyst. Lovkravet gælder kun for lysregulerede vejkryds og fodgængerovergange, mens resten er op til kommunen.

”Holstebro Kommune har et årligt budget på cirka 2 millioner kroner til trafiksikkerhed og stier, blandt andet til etablering af stier, bump torontoanlæg med videre. Ud over trafikmålinger og ulykkesstatistik prioriterer vi også de steder, som borgerne har udpeget. For gadelys handler ikke kun om sikkerhed. Det handler også om tryghed,” forklarer Jesper Enggaard Jensen. Et af de nye sikkerhedstiltag er ved Mejrup Skole, hvor der er opstillet et såkaldt Torontoanlæg ved fodgængerovergangen. Ud over en god belysning har sådan et anlæg gule, blinkende lygter. Derudover er der ved skoler ofte etableret

skoleblink på et torontoanlæg. Det har en god effekt, forklarer projektleder i Vestforsyning Belysning, Sam Nielsen:

vil det blive repareret hurtigst muligt, og ellers prøver vi at samle opgaverne, så vi tager et område ad gangen,” forklarer Helle Søkilde.

”Som bilist ser man simpelthen bedre, at der er en fodgængerovergang forude, og derfor er de ofte brugt ved skoler,” siger han og fortæller, at Mejrup Skoles nye Torontoanlæg er lidt smartere end de fleste.

Det nye Torontoanlæg i Mejrup er allerede taget i brug. Hvis man har input til kommunens prioritering af nye anlæg, kan man kontakte Holstebro Kommunes Trafik- og Parkafdeling.

”Der er indbygget en kontakt i anlægget, sådan at skolepatruljen selv kan tænde skoleblinkene ved hjælp af en elektronisk nøglebrik. Det skulle gerne gøre, at bilisterne bliver ekstra opmærksomme på, at nu skal de standse for skolebørnene,” forklarer Sam Nielsen. Hvis gadebelysningen en sjælden gang svigter, er det ofte borgere, som gør enten kommunen eller Vestforsyning opmærksom på, at der er noget galt. Også her er sikkerheden i fokus.

Fejlmelding af eksisterende anlæg sker nemmest via Vestforsynings hjemmeside: vestforsyning.dk.

”Vi prioriterer alle fejlmeldinger ud fra trafiksikkerhed. Hvis det for eksempel er ved et fodgængerfelt

 Torontoanlæg • Et Torontoanlæg er et trafiklys, som blinker gult for at få bilister til at blive særligt agtpågivende, når de nærmer sig en fodgængerovergang. • Det fortaber sig i tågerne, præcis hvorfor de gule blinklys er opkaldt efter den canadiske storby Toronto. • ITS Teknik, som er Danmarks førende leverandør af Torontoanlæg, har fået spørgsmålet mange gange og bekræfter, at det er lidt af et mysterium i branchen. Men formentlig er der tale om, at Toronto har været nogle af de første i Verden til at opsætte de gule blinklys. • Hovedbiblioteket i Toronto, Canada, ligger inde med en bog fra 1966 med fortegnelse over trafiksignaler. Her er de gule blinklys nævnt. • Canadierne tager i det hele taget fodgængernes sikkerhed meget alvorligt. Fra 1. januar 2016 har man indført nye regler, der betyder, at kørende trafik skal standse og blive holdende, indtil en fodgænger er nået hele vejen over en fodgængerovergang med Torontoanlæg. I Danmark må bilerne begynde at køre, så snart fodgængeren er nået fri af bilistens vognbane.

Jeppe håber på det store

gennembr d DEN 21-ÅRIGE SANGER JEPPE LOFTAGER FIK OPGRADERET SIT HJEMMESTUDIE MED HJÆLP FRA VESTFORSYNING. HANS NYE SANG ER ET HIT PÅ SPOTIFY De fleste ved, hvem sangerinden Medina er. Men den 21-årige Holstebro-sanger Jeppe Loftager kan stadig trække strikhuen godt ned over ørerne og gå i Netto uden at blive tigget om autografer. Endnu da, for man har jo lov at håbe på et gennembrud. Og faktisk går det ret godt med at få musikken ud til publikum: Han har fået kontrakt med et pladeselskab, og musiktjenesten Spotify har fremhæ-

vet ham på en liste over lovende kunstnere. ”Min nye single ’Alting’ er først lige lagt ud her i marts, så det er ret nyt, men lige nu bliver den spillet flere gange end Medinas nye nummer,” siger Jeppe Loftager og peger på sin computer, hvor musiktjenesten Spotify holder styr på lytter-statistikken.

I de go’e gamle dage – nærmere bestemt for 15-20 år siden – gjaldt det om at ligge godt placeret på radiostationernes hitlister, så lytterne blev fristet til at købe musikken. Dengang skulle man sælge 25.000 cd’er for at få en guldplade. I dag bliver musikkens kommercielle succes målt i digitale afspilninger. Og når en sang er afspillet

mindst tre millioner gange via en musiktjeneste som Spotify, udløser det en guldplade. Jeppe Loftagers musik har rundet halvanden million afspilninger, men han er ikke blevet rig af det. Hans gevinst er cirka 3 øre, hver gang nogen lytter til et af hans musiknumre på Spotify, som er finansieret af abonnementssalg og reklamer. ”Nej, jeg kan ikke leve af det endnu, så jeg har et job som pædagogmedhjælper,” fortæller Jeppe Loftager. Børnene i institutionen følger interesseret hans sangkarriere. ”De synes, det er sjovt, at de kan se mig i en musikvideo på YouTube. De er meget optaget af, hvordan videoen blev lavet, og om jeg virkelig har været de steder, som er i videoen,” siger Jeppe Loftager og griner.

”Jeg kan faktisk ikke rigtigt spille på noget instrument, men det behøver man heller ikke kunne,” forklarer Jeppe Loftager og kigger over på guitaren, der altså kun står til pynt på værelset. I stedet åbner han computerens musikprogram og viser de mange forskellige lydspor, som udgør den elektroniske popmusik.

hvor og hvornår du kan opleve ham live i løbet af sommeren.

”Min eksamenskarakter var 00 i musik på Holstebro Gymnasium. Det er jeg faktisk lidt stolt af, for sådan gik det også for Jesper Binzer, som er forsanger i D-A-D,” siger Jeppe Loftager og smiler fra øre til øre. Det er Jeppe Loftager, som finder på tekst og musik til sangene, mens hans ven Tobias Samuel hjælper med at få idéerne til at lyde rigtigt.

 Initiativpuljen

Vestforsynings Initiativpulje har også ydet sit bidrag til singlen ”Alting”.

• Vestforsynings Initiativpulje er en særlig sponsorpulje til fremme af breddeidræt, talentudvikling, uddannelse m.v. i hele forsyningsområdet.

Midt under interviewet banker det på døren til Jeppe Loftagers lille værelse. Det er Jeppes far, som stikker hovedet indenfor og byder på kaffe.

”Jeg fik et tilskud til et nyt lydkort. Det er desværre ret dyrt at købe sådan noget,” siger Jeppe Loftager og viser en firkantet klods på størrelse med en Walkman frem.

• Alle ansøgninger bliver vurderet af en uafhængig komité, som består af eksterne, lokale ildsjæle med særligt kendskab til de områder, som er i fokus.

”I må godt skrive, at han er 21, og han bor STADIG hjemme!” lyder det grinende, inden Jeppe Loftager jager ham ud.

”Den ser måske ikke ud af meget, men den betyder, at jeg kan indspille det meste af sangen herhjemme, så nu sparer jeg en masse ture til studiet i København,” forklarer han.

Sådan er det at være kunstner. Man må prioritere, og det er computeren, som tager en hel del af Jeppe Loftagers penge, for det er her, musikken bliver skabt.

Jeppe Loftager er i skrivende stund i fuld gang med at finde aftaler for optrædener på sommerens mange musikfestivaller. For selv om det nye nummer handler om bristede hjerter, så er musikken stadig en invitation til fest. Og det kræver lidt mere end Spotify. Lyt til Jeppe Loftagers musik på Spotify eller YouTube. Følg ham på Facebook for at få overblik over,

• Initiativpuljen kan støtte et formål helt eller delvist. Alle ansøgere modtager direkte svar fra Vestforsyning, og de formål som bliver udvalgt til at blive en del af Vestforsynings sponsorprogram, offentliggøres efterfølgende på www.vestforsyning.dk. • Du kan ansøge hele året. To gange om året, hhv. 1. april og 1. oktober, samler Vestforsyning de modtagne ansøgninger og det vurderes, hvem der skal være en del af Initiativpuljen. Uddeling af bidrag fra puljen vil ske ca. to måneder senere.

5nye Scania-lastbiler

til MEC - BioGas NYE SCANIA-TRÆKKERE VIL SPARE BRÆNDSTOF OG SIKRE DEN FORTSATTE FORSYNING AF GYLLE TIL DET VESTJYSKE BIOGASANLÆG. DET BLIVER TIL OVER 15.000 KØRETURE PÅ ÅRSPLAN Efter fire års produktion af biogas på et af verdens største industrielle biogasanlæg har Maabjerg Energy Center udskiftet vognparken: Fem nye Scania-trækkere og en ny og større gylletrailer skal sikre en stabil forsyning til anlægget, som hvert år omsætter 800.000 tons biomasse til grøn energi. MEC - BioGas har valgt to Scania R490 og tre Scania R580 Highlinemodeller. Tallet angiver motorens hestekræfter, og dem er der god brug for, forklarer biogasanlæggets kørselsleder Hans Søgaard. ”Samtidig med indkøbet af de nye trækkere har vi opgraderet en af gylletrailerne, så vi nu har to af de store, fire-akslede trailere med en

kapacitet på 32 tons og tre af de lidt mindre tre-akslede trailere. De store trailere har været lige på kanten af, hvad de gamle trækkere kunne klare, så vi glæder os til at tage de nye Scania i brug,” fortæller han. De svenske Scania-trækkere er blevet klargjort hos Scania i Aarhus, hvor man har forberedt dem på de mange ture ud til vestjyske landmænd, fortæller salgskonsulent Hans Kaagaard, Scania Danmark. ”Maabjerg Energy Center får brug for at køre meget på små landeveje, og de skal kunne køre helt ind på gårdene, så de vil opleve at køre i blødt terræn. Det har vi taget

hensyn til ved at give mulighed for, at man kan løfte boogie’en højere end normalt. Det gør man ellers normalt ikke i Danmark, men Scania trækker på erfaringer fra de nordiske lande, blandt andet de norske fjelde, hvor lastbilerne også er tilpasset terrænet,” siger Hans Kaagaard. Der er sket meget med udviklingen af lastbiler i løbet af de fire år, siden biogasanlægget købte sin første vognpark, så både Maabjerg Energy Center og chaufførerne har meget at glæde sig til. MEC - BioGas’ nye trækkere er omfattet af en Ecolution by Scaniaaftale, som er Scanias mest omfattende og effektive løsning til at

reducere CO2-udledning og udgiften til brændstof. Køretøjerne er fra fabrikken specificeret til at fungere på en måde, som kan reducere brændstofforbruget uden at gå på kompromis med effektiviteten. Desuden tilknyttes chaufførerne på lastbilerne en Scania Driver Academy underviser, der følger deres kørsel via data, som sendes fra en boks, der er installeret i lastbilen. Hver måned vil coachen kontakte chaufføren og gennemgå data og mulige forbedringspunkter med henblik på at opnå en mere brændstoføkonomisk og dermed mere miljørigtig kørsel. Ifølge Scania Danmark har man erfaringer for, at konceptet i gennemsnit reducerer brændstofforbruget med 16 procent. Chaufførerne kan også se frem til en aktiv fartpilot, der sparer brændstof ved kørsel i bakket terræn, og et automatisk nødbremsesystem, som man også kender det fra personbiler. Og så vil komforten være bedre end i de gamle lastbiler. ”Maabjerg Energy Center har valgt de bedste sæder, som findes på markedet. Det er blandt andet med ventilation i sædet. Det betyder rigtig meget, at man føler sig godt tilpas, når man kører hele dagen, og det spiller også en vigtig rolle for trafiksikkerheden. Man kan tabe koncentrationen, hvis man for eksempel har det for varmt,” advarer Hans Kaagaard. De nye Scania-trækkere er allerede i fuld gang med at transportere biomasse i det vestjyske. Lastbilerne vil blive serviceret på et Scania-værksted i Holstebro.

 Nye Scania-trækkere • MEC - BioGas har indkøbt tre Scania R580 og to Scania R490 med hhv. 8 og 6-cylindrede dieselmotorer. • De fem ”trækkere” er beregnet til at trække store tank-trailere med 32-36 tons gylle. • Trækkerne er udstyret med Highline-førerhus og har Euro 6-dieselmotorer, som forventes at reducere brændstofforbruget med mindst 10 procent fremover. • Lastbilerne er udstyret med aktiv fartpilot og Scania Ecolution-teknologi, der overvåger og rapporterer kørestilen, så chaufføren kan få gode råd om miljøvenlig og energibesparende kørsel. • Det automatiske nødbremsesystem slår alarm, hvis vogntoget nærmer sig en forhindring på vejen, for eksempel en bilkø. Hvis chaufføren ikke selv reagerer, vil lastbilen nødbremse for fuld kraft. • MEC - BioGas modtager lidt over en halv million tons gylle på årsbasis. Det svarer til over 15.000 køreture om året, eller op til 50 ture om dagen for de fem vogntog. • Læs mere om de nye trækkere på www.scania.dk og find mere information om biogasanlægget på www.maabjergenergycenter.dk.

Arla får biogas fra

Maabjerg Energy Center ARLA FOODS SENDER OSTEVALLE TIL BIOGASPRODUKTION. NU FÅR MEJERIET BIOGAS RETUR Siden begyndelsen af marts 2016 har Arla Foods modtaget biogas fra MEC - BioGas. Dermed er et klimavenligt kredsløb sluttet, for mejeriet afleverer i forvejen ostevalle, som bliver til biogas. Aftalen kom i stand allerede i december 2014, hvor parterne underskrev en hensigtserklæring om energi-samarbejdet, og siden

har MEC - BioGas blandt andet etableret et par kilometers gasledning hen til mejeriet, og Arla Foods har opstillet en dampkedel, som kan omsætte biogassen til varme. ”Vi er oppe på fuldt produktionsniveau nu, men vi skal arbejde lidt videre med at trimme og optimere leverancen,” fortæller adm. direktør Knud Schousboe, MEC - BioGas.

Indtil videre leveres cirka 350 kubikmeter biogas i timen, men der er plads til at udvide leverancen op til cirka 580 kubikmeter biogas pr. time, hvis Arla Foods for eksempel opstiller en gasmotor til produktion af elektricitet. MEC - BioGas er meget glad for aftalen med Arla Foods. Et biogasanlæg kan man ikke bare sådan

slukke og tænde for, så det er vigtigt for os at have forskellige afsætningskanaler, som også har en vis fleksibilitet, så de kontinuerligt kan forbruge den gas, vi producerer. På den måde kan vi udnytte biogasanlægget fuldt ud, uden at biogassen går til spilde,” forklarer Knud Schousboe.

På årsplan har Arla Foods forpligtet sig til at aftage cirka 3 millioner kubikmeter biogas. Det svarer til en syvendedel af biogasanlæggets årlige produktion. Foruden Arla Foods leverer MEC biogas til Vinderup Varmeværk og kraftvarmeværket MEC - BioHeat&Power.

El-selskaber

samarbejder om vagtordning MEC - BIOHEAT&POWER PASSER NU VAGTTELEFONEN FOR MERE END 80.000 EL-KUNDER Siden 1. april har Maabjerg Energy Centers kraftvarmeværk BioHeat&Power (tidl. kendt som ”Måbjergværket”) passet vagten uden for normal kontortid for en række el-selskaber, blandt andet Vestforsyning :Sinus El. Den nye vagtordning er blot endnu et led i den fortsatte liberalisering af el-markedet, forklarer Vestforsynings ressourcedirektør Betty Andersen. ”Hidtil har der været en skarp opdeling mellem netselskaberne, som driver el-infrastrukturen, og el-handelsselskaberne, som holder styr på kundernes forbrug af kilowatt-timer. Det betød, at man tidligere kunne få to el-regninger, og hvis der var strømafbrydelse, skulle man kontakte sit netselskab. Fremover er det alene el-handelsselskabet, som har kontakt til kunderne,” siger Betty Andersen. For mange kunder hos Vestforsyning :Sinus El vil ændringen være usynlig, mens andre vil få en lidt bedre service fremover. ”Hvis man har boet i Vestforsyning Nets forsyningsområde, for eksempel i Holstebro by, har man hele tiden kun fået én, samlet el-regning. Nu kan vi også tilbyde den samme service – alt på én regning - til de af vores kunder, der bor uden for Holstebro by. Og tilsvarende kan vi nu også tilbyde hjælp til alle kunder, døgnet rundt, hvis strømmen svigter,” forklarer hun. Kraftvarmeværket, som leverer el og fjernvarme til Holstebro og Struer, er i forvejen døgnbemandet, så

det var oplagt at placere døgnvagten her.

Hvis strømmen svigter

”Vi lægger vægt på høj faglighed og god service, og vi får ikke bedre ekspertise end de fagfolk, som selv producerer strømmen. Samtidig vil vi også gerne levere til lavest mulig pris, så vi fandt ud af, at kraftvarmeværket godt kunne håndtere flere end bare el-kunderne i Holstebro og Struer, så vi får god service til en meget fornuftig pris,” fortæller Betty Andersen.

Danmark er blandt de førende lande i Verden på stabil el-forsyning med en gennemsnitlig oppetid på 99,997 procent. Men skulle uheldet være ude, er hjælpen nær.

MEC - BioHeat&Power skal fremover servicere seks el-selskaber, fem i Jylland og et på Sjælland, uden for normal arbejdstid. De seks selskaber har til sammen lidt over 80.000 kunder. Læs mere om lokal strøm på www.vestforsyning-sinus.dk.

Er du el-kunde hos Vestforsyning :Sinus El, skal du kort fortalt gøre, som du altid har gjort: Kontakt Vestforsyning. Hoved-telefonnummeret 96 12 73 00 har omstilling til vagten uden for normal åbningstid hele året rundt, også juleaften! Inden du ringer, er det en god idé først at undersøge, om det er dine egne installationer, der svigter, f.eks. om der er sprunget en sikring, eller om HPFI-relæet er slået fra. Kig evt. ud på gaden og se, om strømmen er forsvundet fra naboerne? Er der lys i gadelygterne?

ring

tlf. 9612 7300 hvis strømmen mangler

Fjernvarmekunder får VESTFORSYNING FORBEREDER ET TILLÆG TIL AFREGNINGSMODELLEN, SOM KAN GIVE RABAT ELLER TILLÆG PÅ VARMEREGNINGEN AFHÆNGIGT AF, HVOR GODT FJERNVARMEN UDNYTTES Lige nu betaler alle kunder samme pris for fjernvarmen: Et fast abonnement og en variabel forbrugstakst pr. kilowatttime (kWh). For en typisk familie i et parcelhus vil den årlige udgift være cirka 10.000 kr. inkl. moms. Fremover kan den samlede pris blive reguleret enten op eller ned af en ”motivationstarif ”, som enten vil være en rabat

eller et tillæg afhængigt af, hvor godt fjernvarmen bliver udnyttet i boligen. Vestforsynings varmechef Erik Andersen fortæller, at man i andet halvår af 2016 vil foretage en række testkørsler, og så håber han, at en ny afregningsmodel vil være klar fra 1. januar 2017. ”Det kræver meget energi at opvarme vand og distribuere det rundt i fjernvarmenettet. Hvis man ikke udnytter fjernvarmen godt nok, cirkulerer der rigtig meget varmt vand rundt og rundt i systemet til ingen verdens nytte. Det er skadeligt for miljøet, og det giver større omkostninger for varmeselskabet – og dermed for os alle sammen som forbrugere. Nu

indfører vi for første gang en økonomisk gulerod for den enkelte kunde, hvis man udnytter varmen bedst muligt,” forklarer Erik Andersen. Det bedste er, hvis man afleverer fjernvarmevandet retur til varmeværket så koldt som muligt. Det betyder nemlig, at man har en veltrimmet varmeinstallation, og så skal der ikke bruges så store vandmængder for at varme huset op. En tommelfingerregel er, at forskellen på fremløbstemperaturen og returtemperaturen bør være så stor som mulig. ”Med de nye fjernaflæste forbrugsmålere kan vi måle fremløbstemperaturen og returtemperaturen. De data vil i løbet af kort tid blive



FÅ MERE UD AF FJERNVARMEN

Stil termostaterne ens i sammenhængende rum

Tænd alle rummets radiatorer/gulvvarme. Ellers har du en kold radiator og en anden, hvor varmen suser igennem med dårlig udnyttelse. Husk også at holde dørene lukket mellem rum, hvor du har forskellig temperaturer.

Dæk ikke din radiator til – og undgå gulvtæppe oven på gulvvarme

Gem ikke radiatoren bag sofaen og lad være med at tørre tøj på radiatoren. Varmen skal kunne komme ud i rummet.

Aflæs dit varmeforbrug en gang om ugen

Fokus på forbruget motiverer dig til at spare, og du opdager hurtigt en evt. lækage eller fejl på varmeanlægget. Det er nemt at følge forbruget via www.vestforsyning.dk eller den gratis app ”VESTFORSYNING” til smartphone og iPad.

Indstil ikke dit varme brugsvand højere end 55°

Er temperaturen højere, kalker varmtvandsbeholderen eller veksleren nemmere til.

Husk at lukke for radiatorerne, når du lufter ud

Luft ud i kort tid med gennemtræk. Luk herefter alle vinduerne, og tænd for varmen igen.

Træk gardinerne fra og udnyt solens gratis varme Isolér bag radiatorer, når du udskifter dem Isolér dine varmerør Sluk gulvvarmen om sommeren Sænk rumtemperaturen med 1 grad og spar 5 procent på regningen

økonomisk gulerod tilgængelige i selvbetjeningsløsningen på vestforsyning.dk og på app’en, så kunderne selv kan følge med. Og så skal vi have testet systemet i efteråret, så vi finder en afregningsmodel med en passende balance mellem fradrag og tillæg,” siger varmechefen, som forventer, at modellen får en tolerancetærskel i kundens favør. ”De fleste vil kunne trimme deres varmeinstallation, så man får et lille fradrag i prisen, eller som minimum rammer inden for den normale afkøling. Men der vil også være nogen, som får en højere varmepris, indtil de får udbedret fejl på deres varmeinstallation. Det vil ofte være tilfældet, hvor man i forvejen har et alt for højt varmeforbrug på grund af fejl, for eksem-

pel en radiatorventil, der sidder fast, så vandet bare suser igennem,” forklarer Erik Andersen. Den differentierede prismodel anvendes allerede i flere andre varmeselskaber i forskellige varianter. Efter tekniske test vil Vestforsyning informere grundigt om de nye vilkår i god tid, inden ordningen træder i kraft, så alle kan være med i den nye vintersport: Trimning af varmeinstallationen. EKSEMPEL Ny motivationstarif Motivationstariffen vil optræde på varmeregningen enten som en rabat eller et tillæg. Tariffen udregnes efter en simpel formel: Afvigelse i forhold til normal afkøling x forbrug i kWh x 0,003 kr. + moms

Hvis man f.eks. er en typisk parcelhusfamilie med et årligt forbrug på 15.000 kWh og modtager fjernvarmevand med en fremløbstemperatur på 63 grader, skal vandet normalt være 33-37 grader varmt, når det sendes retur til varmeværket. En returtemperatur på 28 grader er 5 grader køligere end forventet. Det ville udløse en belønning i form af en rabat: 5 grader x 15.000 x 0,003 kr. + moms = 281,25 kr. En returtemperatur på 42 grader er derimod 5 grader varmere end forventet, så det ville udløse et tillæg på 281,25 kr.

Kom bare an, computer! MEDARBEJDERE TAGER IT-KURSER I VINTERHALVÅRET. DET GIVER FORDELE BÅDE PÅ ARBEJDE OG HJEMME Computerne er kommet for at blive. De fylder mere og mere på arbejdspladsen, også uden for kontorerne. Det gælder også i Vestforsyning, hvor folkene i marken ofte har computere med i bilen for at kunne finde tegninger og for at holde kontakten med kolleger. Derfor bruger nogle af håndværkerne vinterperioden på AMU-kurser for at træne grundlæggende it-færdigheder. ”Vi har udstyret, men hvis vi ikke kan bruge det, så er der jo mindre ved det,” siger Per Guldager og slår hovedet på sømmet. Han er elektriker og arbejder til daglig med at servicere maskiner og pumpeudstyr for Vestforsyning Spildevand. De nye it-færdigheder har allerede givet ham gode idéer, som han kan bruge i sit arbejde. ”Vi fandt ud af, at man kan lave sine egne QR-koder,” fortæller han og viser sin mobiltelefon. Ved hjælp af kameraet kan man scanne et QR-symbol – omtrent som man

kender det fra stregkoder og mobilbetaling i butikker. ”I vores overvågningssystem kan vi lægge QR-koder ind, og så kan jeg få en kørselsvejledning på den pumpestation, som jeg skal ud for at se til. Dem er der jo mange af i hele kommunen,” siger han. Drikkevandsoperatør Per Moskjær og ledningsmontør Bent Jensen fra Vestforsyning Vand har også lært nye tricks på it-kurserne. Og de glæder sig til at lære endnu mere. ”Vi har været afsted fire eftermiddage, så vi har kun lige snuset til det. Men jeg gik da hjem og lavede mit eget budget i et regneark. Det plejer jeg ellers at betale min bankmand 600 kroner om året for at gøre,” siger Bent Jensen, som gerne bruger lidt af fritiden på at øve de nye færdigheder. Ud over tekstbehandling og regneark har kurserne også beskæftiget sig med Outlook, som bruges til mail og kalender.

”Jeg synes, vi er blevet lidt bedre til at opdatere kalenderen, så vi har styr på, hvor folk er henne,” siger Per Guldager.

Per Moskjær erkender, at de ikke altid husker at skrive det i kalenderen i hans afdeling, når de kører ud. Men det skal nok komme, og der skal da også følges op på vinterkurserne, som har kørt som en enkelt eftermiddag, én gang om ugen. De korte kursusdage er Pers makker Bent, rigtig glad for.

”Der kommer mere og mere it på arbejdspladsen, så det er vigtigt, at man ikke er bange for at prøve sig frem. Vi planlægger allerede nu at følge op med mere specifikt tilrettede behov, muligvis med interne undervisere,” fortæller HR-chef Heidi Bergenhammer.

”Vi er jo vant til at gå ude hver dag, så jeg får det skidt, hvis jeg skal sidde på en kontorstol indenfor en hel dag. Det gør simpelthen fysisk ondt,” forklarer Bent Jensen.

Hun og kursisterne er dog enige om, at det var en god idé, at det grundlæggende kursus var hos en ”fremmed” lærer, som er vant til at undervise begyndere. Så er det ikke pinligt at stille spørgsmål.

Det har været frivilligt for medarbejderne at deltage på kurserne, og Vestforsynings personaleafdeling har kun fået positive tilbagemeldinger fra medarbejderne.

”Vi har også lagt vægt på at samle medarbejdere fra forskellige afdelinger, så de får et netværk på tværs. Det giver også tryghed, at man kan hjælpe hinanden bagefter,

fordi man lige kan ringe til hinanden og spørge, hvordan det nu var, man gjorde sådan og sådan,” forklarer Heidi Bergenhammer. It-kurserne har været gennemført på Uddannelsescenter Holstebro (UCH), hvor lærerne har fået meget positive evalueringer. Og det er ikke kun lærerne, der har fået ros, fortæller Bent Jensen: ”Vi fik også kage. Og den var altså virkelig god!” siger han, mens han og kollegaen Per Moskjær grinende skruer op for Facebook-sproget og udbryder i kor: ”Tommel op"!

kort NYT Nye elever i Vestforsyning Vestforsyning har fra årsskiftet ansat to nye elever, og for første gang er det ”voksenelever”, altså elever over 25 år, som er ansat på særlige voksenkontrakter. De to er Marco De Giorgi, som er ansat i Vestforsynings it-afdeling, og Julie Møller Sparvath, som er ny administrativ elev i kundecentret. Foruden de to nyansatte er Henriette Høg ansat som elev i Vestforsynings økonomiafdeling. Hun har tidligere været praktikant og er nu blevet ansat. En stor andel af Vestforsynings elever fortsætter i en fast stilling efter endt uddannelse.

Tænk før du tømmer spanden Store dele af kloaknettet er separeret, så spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. Det betyder, at regnvand løber urenset tilbage til naturen, og derfor skal man tænke sig om, før man hælder noget i rendestenen. Det er f.eks. en god idé at tømme spanden inde i vasken i bryggerset, når man har vasket bilen, så det beskidte sæbevand bliver renset. Og husk: Malingrester, rester af motorrens samt rester af andre kemikalier hører slet ikke til i kloakken. Tag det med på genbrugspladsen i stedet.

+25

Få driftsinformation via sms Hvis Vestforsyning bliver nødt til midlertidigt at afbryde vand eller varme for at udbedre en skade, vil de fleste kunder få en beredskabsmeddelelse via sms. Men du skal selv tilmelde dig sms-service, hvis din telefon har hemmeligt nummer eller er registreret på en anden adresse, f.eks. en arbejdstelefon. Tilmeld dig via www.vestforsyning.dk – skriv ”sms” i søgefeltet for at finde siden.

tilmeld dig sms-service via vestforsyning.dk

El-kunder har fået ny aftale I løbet af vinteren har en række el-kunder hos Vestforsyning :Sinus El fået fornyet deres leveringsaftale. Det gamle fastpris-produkt er udgået, og i stedet er alle kunder nu forsynet via produktet Spot Måned, hvor prisen varierer en smule i takt med udviklingen på el-børsen. Erfaringsmæssigt er spot-produkterne lidt billigere end fastpris-produkter. Læs mere på www.vestforsyning-sinus.dk

kort NYT Husk at tømme sandfanget Det er ikke kun regnvand, der løber ned i rendestensbrøndene. Derfor er der et sandfang i brøndene, og det gør nøjagtigt, hvad navnet antyder: Fanger sand! Men desværre er ikke alle klar over, at ejerlaug m.v. selv har ansvar for at tømme sandfanget på private veje og private fællesveje. Kontakt evt. en kloakmester, som ved hjælp af en slamsuger kan rense brøndene på vejen. Så er I sikret en stabil afvanding af vejen og mindsker risikoen for tilstopninger og andre skader i kloaksystemet.

Lærke Møller flytter til Esbjerg Fra 1. juli skifter Lærke Møller klub fra Team Tvis Holstebro til Team Esbjerg. Den nordjyske håndboldspiller kom til Holstebro i 2014, og som led i Vestforsynings sponsoraftale med Team Tvis Holstebro, blev hun samtidig frontfigur for en reklamekampagne for Vestforsyning :Sinus El. Vestforsyning fortsætter sit sponsorsamarbejde med TTH og ønsker Lærke Møller god vind i Esbjerg.

Husk skattefradraget Boligjobordningen - det såkaldte ”håndværkerfradrag” – eksisterer stadig. Det er værd at bemærke, at 12.000 ud af det 16.000 kroner store fradrag er forbeholdt energiforbedringer i boligen. Læs mere på www.skat.dk og kontakt gerne Vestforsyning, hvis du har brug for rådgivning, inden du går i gang. Husk, at Vestforsyning også giver tilskud til energiforbedringer. Tilskuddet er uafhængigt af skattefradraget.

Følg os på Facebook Få nyheder og vigtige beskeder fra Vestforsyning ved at ”synes godt om” vores side på Facebook. Her kan du også skrive til os, men bemærk venligst, at siden kun er bemandet i almindelig kontortid. Du finder vores Facebookside på adressen www.facebook.com/Vestforsyning

Følg Vestforsyning pÅ Facebook og fÅ seneste nyt

Go’ energi gi’r max power... – Det handler om, at alt skal spille. Der skal være go’ energi i hallen, på holdet og blandt tilskuerne. Det gi’r mig den power, der skal til for at flytte et helt forsvar. – Og i den sammenhæng er Vestforsyning :Sinus El en vigtig lokal spiller. For mig. For holdet. Og for hele vores område. Lærke Møller Team Tvis Holstebro

TÆNK LOKALT

Scan QR-koden og se mere

– Få den go’e energi fra os Nu kan du købe lokal el og få ALT din energi på ÈN regning fra os. – Så bli’r det ik’ lettere! Vestforsyning :Sinus El tilbyder din el som SPOTmåned, der følger prisen på det frie el-marked. Historikken viser, at det er den bedste og billigste løsning i længden. Vestforsyning :Sinus El giver dig den bedste rådgivning, god service og adgang til online-services på vestforsyningsinus.dk Scan QR-koden eller tast vestforsyning-sinus.dk og tilmeld dig. Du kan også sende en SMS med teksten ”el” til 1919, så ringer vi dig op, svarer på eventuelle spørgsmål og hjælper dig på vej.

Nupark 50 · 7500 Holstebro · Telefon 96 12 74 60 mail@vestforsyning-sinus.dk www.vestforsyning-sinus.dk