Issuu

PROFILMAGASIN MAJ 2014

Indvielse af byggeri 18 Godt samarbejde 32 Gratis energitjek

Varmeforsyningen Danmark traf i starten af 1980’erne nogle vigtige beslutninger om den fremtidige varmeforsyning – det var ovenpå 1970’ernes oliekriser og bilfrie søndage. Fokus var her at blive mere uafhængige af Mellemøstens oliesheiker.

Måbjergværket er stadigvæk et velfungerende værk, der kan fungere mange år ud i fremtiden, men det er truet på brændselssiden. Der er knaphed på affald, og regeringens nye ressourcestrategi vil i årene fremover reducere mængden yderligere.

Beslutningen var egentlig tredobbelt, da man udover at skrotte atomkraften vedtog at gennemføre naturgasprojektet fra Nordsøen og udbygge fjernvarmeforsyningen med decentral kraftvarme. Man må sige, at beslutningerne, set i bakspejlet, har været til stor gavn for samfundet og har imponeret vores omverden så meget, at vi betragtes som førende indenfor kollektiv energiforsyning i verden.

Næsten halvdelen af det affald, der i dag udnyttes på værket, kommer fra London/England, men det er usikkert, hvor længe det kan blive ved med at være sådan.

Også i Holstebro tog man handsken op, og det resulterede i, at man i 1989 traf beslutning om at udbygge vores fjernvarme til dobbelt størrelse, og sammen med Struer og det daværende Vestkraft, blev man enige om, at opføre det multifyrede kraftvarmeanlæg Måbjergværket, som gik i drift i 1992.

Derfor er vi også i gang med at finde nogle nye brændsler, som kan erstatte det affald, der ikke kommer fra lokalområdet – affald er det billigste brændsel, og det er derfor helt afgørende, at vi finder et brændsel, som vi tror på, både på kort og lang sigt, kan holde varmeprisstigningerne nede på et fornuftigt niveau. Når vi har valgt det fremtidige brændsel, vil det være nødvendigt at ombygge dele af værket, så det kan udnytte brændslet så godt som muligt.

Udgift opvarmning 130m2 årsforbrug 17.000 kWh

16.000 14.000 12.000 10.000 8.000

Varmeudgift - plan 1989 Faktisk udgift opvarmning

6.000 4.000

1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

Det ser ud til, at vi kan få brændslet til rimelige priser og herved sikre varmeforsyningen i mange år fremover, også prismæssigt.

Jørgen Udby CEO

Det var markante beslutninger, som alt i alt beløb sig til investeringer på over 1 mia. kr. i datidens priser, og som i årene fremover fik stor indflydelse på hverdagen for mange familiers økonomi. Som man kan se af figuren til venstre gik det endda bedre end lovet, da varmeprisen igennem hele perioden har holdt sig godt under, hvad vi dengang forudsagde.

Oplag /udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 26.500 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl.

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Det er i det lys, man skal se varmeforsyningens involvering i Måbjergværket og Mabjerg Energy Concept, som bl.a. vil bygge en ny bioethanolfabrik – fordi et af reststofferne fra denne produktion er lignin, som er ”halmens træ”, og er et brændsel på linje med træpiller – det vil endda forefindes i så rigelige mængder, at over 30 procent skal eksporteres til andre værker.

Design/produktion: nomatter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

FAKTA Vestforsyning foreslår opførelse af 4 stk. vindmøller á 3,3 MW i et område ved Gedmose. Møllerne er 150 meter høje og vil derfor kræve en dispensation fra områdets generelle højdebegrænsning på 125 meter. Alle øvrige krav om afstand, støj, sikkerhedsafstand til flyvepladsen m.v. er overholdt. Projektets beregninger har taget udgangspunkt i en Vestas V112-mølle af samme type, som er opstillet ved Ausumgaard mellem Holstebro og Struer. Det endelig valg af leverandør vil blive afgjort ved udbud. Investeringen er på cirka 160 millioner kroner. Af dem skal 20 procent udbydes som aktier til nærmeste naboer. Vestforsyning overvejer, at lade forbrugerne få adgang til, at investere i yderligere 29 procent. I løbet af kun otte år vil hele mølleinvesteringen være ”blæst hjem” igen.

Vindmøller

er bæredygtig energi Vestforsyning vil opføre fire store vindmøller. Det er bæredygtigt for både miljøet og pengekassen Vestforsyning har anmeldt et vindmølleprojekt i Gedmose, vest for Holstebro. Forslaget går på at opføre fire 150 meter høje vindmøller i et område, som på forhånd er udpeget til formålet. Der bliver tale om en investering på cirka 160 millioner kroner, men selv om det lyder af mange penge, vil det give et afkast på 8-10 procent, og møllerne vil være betalt i løbet af kun otte år. Mølleprojekter har af og til mødt modstand fra naboer, men Vestforsynings udviklingschef Søren Holm Pedersen er optimistisk i forhold til dette projekt. ”Området blev allerede i 2009 udpeget som egnet til vindmøller, i et tillæg til Kommuneplanen, og ved den offentlige høring dengang var der ingen indsigelser. Generelt er der tale om et tyndt befolket område, så vi tror ikke, at møllerne vil genere nogen,” siger han. Vestforsyning har indgået aftale om køb af jorden omkring møllerne – dog på betingelse af, at man får tilladelse til at opføre møllerne.

Jorden omkring møllerne vil blive brugt til at udføre forsøg med energiafgrøder som råvarer til Maabjerg BioEnergy. ”Det her er på alle måder et bæredygtigt projekt: Vi kommer til at levere ’grøn strøm’, jorden bliver brugt til at skaffe biomasse til mere bæredygtig energi, og økonomien ser rigtig god ud,” siger Søren Holm Pedersen. Men hvis det ser så godt ud, hvorfor så kun fire møller? ”Gedmose ligger ikke så langt fra Lindtorp Flyveplads, så vi skal tage hensyn til deres indflyvning. Det betyder, at vi kun kan opføre møller på cirka halvdelen af det udpegede areal. Oprindeligt havde vi regnet på seks møller i en lidt mindre størrelse, men både energimæssigt og økonomisk vil vi få et langt bedre projekt med færre og større møller,” forklarer Søren Holm Pedersen. Selv om møllerne både er en god forretning for borgerne i Holstebro

Kommune og Vestforsyning, skal man ikke forvente en hel skov af Vestforsyning-vindmøller. ”Det her er en enkeltstående chance – en rigtig god forretningsmulighed, som bød sig, fordi kommunen på forhånd havde udpeget arealerne i Kommuneplanen. Vestforsynings primære udviklingsområde vil fortsat være biomasse – altså biogas og forhåbentlig snart også bioethanol,” siger udviklingschefen. Reglerne for etablering af vindmøller indebærer, at naboer inden for en radius af 4,5 kilometer skal tilbydes 20 procent aktier i investeringen. Derudover overvejer Vestforsyning at tilbyde forbrugerne at blive medinvestorer på yderligere 29 procent af investeringen. Ved redaktionens slutning var det endnu usikkert, hvordan man i praksis skal håndtere bl.a. det juridiske i, at inddrage forbrugerne i projektet. Følg med i dagspressen og på www.vestforsyning.dk hvor vi vil følge projektet.

Ny strategi for markedsføring på vej Vestforsyning justerer sin strategi for markedsføring. Det betyder blandt andet en ændret sponsorpolitik Bestyrelsen i Vestforsyning har i foråret arbejdet med en ny strategi for markedsføring af selskabet. Et af de synlige resultater vil være, at man ændrer på sponsorpolitikken, sådan at udvalgte projekter for breddeidrætten samt talenter inden for sport, kunst og kultur vil kunne ansøge om sponsorstøtte. Den hidtidige sponsorpolitik blev justeret i 2010, da Vestforsyning indstillede en række sponsorater og i stedet flyttede markedsføringen over på traditionelle medier, blandt andet i form af øget annoncering i den trykte presse. Beslutningen mødte dengang kritik, men det var den rigtige beslutning på daværende tidspunkt, forklarer adm. direktør Jørgen Udby: ”I 2010 stod vi i en situation, hvor der var offentlig kritik af Vestforsynings sponsorpolitik. Der var desværre opstået nogle myter om sponsorprogrammets omfang og formål, som gjorde, at vi nærmest fik mere negativ end positiv omtale ud af sponsoraterne. Derfor valgte vi i en periode at trække stikket ud.” I dag er situationen anderledes. Der synes at være en større forståelse for, at sponsoraftaler ikke er gaver, men derimod et noget-for-nogetsamarbejde. Og derfor vil Vestforsyning afprøve en ny model.

”Vi skal finde en balance mellem eliten og bredden. Rent administrativt kan vi ikke overkomme at skulle håndtere ansøgninger om støtte fra de 150 foreninger i Holstebro Kommune. Så vi arbejder med at formulere vilkår for ansøgning om støtte til konkrete projekter og initiativer, som i særlig grad fortjener støtte – og som begge parter kan få udbytte af,” siger Jørgen Udby. Han understreger, at de nye projekter skal leve op til samme grundvilkår som Vestforsynings eksisterende sponsoraftale med håndboldklubben Team Tvis Holstebro: ”En god sponsoraftale giver Vestforsyning mulighed for at markedsføre sig over for kunderne. Det skaber glæde og stolthed hos vores medarbejdere, og ved at bakke op om udvalgte lokale initiativer kan vi generelt gøre det mere attraktivt for dygtige mennesker at bosætte sig og arbejde i Holstebro Kommune,” forklarer Jørgen Udby. Vestforsyning arbejder hen imod en løsning, hvor en uafhængig komité skal forvalte et årligt budget og behandle ansøgninger på baggrund af vilkår, som bliver vedtaget af Vestforsynings bestyrelse.

Ved redaktionens slutning var de praktiske detaljer endnu ikke på plads, men hold øje med dagspressen eller få seneste nyt fra Vestforsyning på hjemmesiden eller Facebook.

Vi er en veldrevet virksomhed Vestforsyning er solidt rodfæstet hos forbrugerne. Det er en kæmpe styrke, mener bestyrelsesformanden Det er store beslutninger, som er blevet taget i bestyrelseslokalet hos Vestforsyning: Strategiplaner for vand- og spildevandsnettet, som rækker mindst 20 år ud i fremtiden. Opførelsen af det nye vandværk Nibsbjerg Vandcenter til over 100 millioner kroner. Og etablering af Maabjerg BioEnergy, som kostede cirka 400 millioner kroner. Derfor dur det heller ikke, hvis bestyrelsesformanden ryster for meget på hænderne. Og det gør han da heller ikke. ”Det kræver naturligvis, at sagerne er ordentligt belyst, inden vi tager en beslutning. Og jeg har fuld tillid til administrationen og staben i Vestforsyning, som løfter et stort ansvar og fremstår meget kompetent,” siger Nils Ulrik Nielsen, som kun har pæne ord at sige om de 130 medarbejdere. Han tiltrådte ved årsskiftet som bestyrelsesformand og vil de kommende fire år sidde for bordenden hos en virksomhed, som han kalder veldrevet og visionær. ”Vestforsyning er en spændende virksomhed, som aldrig bare stiller sig tilfreds med, hvad man har nået.

Der bliver hele tiden arbejdet på at forsøge at udvikle tingene, fordi man er rigtig god til at se mulighederne, når de opstår,” lyder skudsmålet fra Nils Ulrik Nielsen. Med kommunen som ejer af selskabet og en bestyrelse, hvor byrådspolitikere og forbrugerrepræsentanter sidder på flertallet, er Vestforsyning ikke helt som de fleste andre aktieselskaber. Men det behøver ikke være en ulempe. ”Vores bestyrelse er bredt funderet blandt borgerne. Det er en kæmpe styrke, og forbrugerne har stor indflydelse på, i hvilken retning Vestforsyning skal udvikle sig,” siger bestyrelsesformanden. Han er meget bevidst om, at et kommunalt og forbrugerejet selskab ikke skal tage brødet ud af munden på private virksomheder. ”Vi skal tage os af de kundevendte driftsopgaver, men de øvrige opgaver skal så vidt muligt udliciteres. Det er da også mit indtryk, at samarbejdet med de lokale virksomheder kører rigtig godt,” siger Nils Ulrik Nielsen, som blandt andet hæfter sig ved, at Vestforsy-

ning samarbejder med flere end 100 håndværkere om energirådgivning og tilskud til energirenovering. Siden etablering af Vestforsyning ved årtusindskiftet har virksomheden haft rollen som lokal vækstmotor, blandt andet som den, der satte gang i Nupark. Den tradition vil den nye formand gerne fortsætte. ”Jeg tror på, at det vil lykkes at realisere Maabjerg Energy Concept. Vi håber på en afklaring til sommer, så vi snart kan gå i gang med at opføre bioethanolfabrikken. Det vil være helt uforståeligt, hvis ikke ministerier og EU kan se lyset i det her fantastiske projekt, som ikke bare handler om energi- og klimapolitik. Det handler om arbejdspladser og om at skabe et udstillingsvindue for hele verden,” siger Nils Ulrik Nielsen. Mens vi venter på startskuddet, vil Vestforsynings bestyrelse blandt andet tale om nye vindmøller, forsyning af gasdrevne bybusser og planlægning af fremtidens fjernvarmeforsyning. Og det er endda bare programmet for de næste par måneder.

51-årige Nils Ulrik Nielsen har siden nytår været bestyrelsesformand for Vestforsyning og Maabjerg BioEnergy. Før var han i tre år menigt medlem af bestyrelsen i Vestforsyning, hvor han fik en plads, da Annette Lind blev valgt ind i Folketinget og trak sig fra byrådet. I byrådet er Nils Ulrik Nielsen medlem af Økonomiudvalget og gruppeformand for Socialdemokraterne. Privat bor han sammen med Helle Grove. Parret har tvillingedrenge på 11 år.

”Byggeriet længe leve…! ” Medarbejderne fejrede indvielsen af ny stor lager- og værkstedsbygning. Det var i høj grad medarbejdernes fest, da Vestforsyning 28. marts fejrede den officielle indvielse af en ny stor lager- og værkstedsbygning i Nupark. For arbejdsmiljøet er tænkt ind fra starten, bl.a. med bedre plads til sikker af- og pålæsning af materialer. Samtidig vil et stort antal medarbejdere fremover slippe for daglige køreture frem og tilbage mellem arbejdspladsen i Nupark og den gamle lagerbygning på Bisgårdmark.

eller rettere til de kolleger, som får deres daglige gang på de mange kvadratmeter. Gaven var en Segway – en slags elektrisk løbehjul – der kan spare lidt på skosålerne, når man skal rundt i bygningen.

Beslutningen om at opføre det nye lager blev taget 30. oktober 2012 og kun et år senere var det færdige byggeri klar til indflytning.

Det nye byggeri i Nupark omfatter en lagerbygning på 2285 kvadratmeter i to etager, og et nyt værksted på 525 kvadratmeter.

”Det er udtryk for, at der ikke er langt fra tanke til handling i Vestforsyning,” sagde bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen, inden han klippede den røde snor og bød inden for, hvor der i dagens anledning var helstegt gris på gaflen. ”Byggeriet er både flot og funktionelt, og er gennemført med stor professionalisme, hvilket jeg gerne vil takke de medvirkende – Totalentreprenør Gråkjær og bygherrerådgiverne A2-Arkitekterne, Grontmij og AR-Teknik for. En ekstra tak skal lyde fordi I, sammen med vores egen projektleder Ove Vendelbo, både har overholdt budgettet på 25 millioner kroner og tidsplanen for byggeriet,” sagde Nils Ulrik Nielsen. Vestforsynings personaleforening havde en gave med til byggeriet –

De gamle lager- og værkstedsfaciliteter på Bisgårdmark bliver inden sommerferien ombygget til at være mandskabs- og værkstedsfaciliteter for Arriva, som står for de nye gasdrevne bybusser.

Bybusserne bliver grønne Til sommer får Holstebro nye bybusser, som skal køre på gas i stedet for diesel. Busserne er blevet omtalt som biogas-busser, men strengt taget er det faktisk naturgas, de kører på. Og så alligevel ikke. Vestforsynings udviklingschef Søren Holm Pedersen forklarer: ”Busserne bliver forsynet med gas, der har et grønt certifikat. Det vil sige, at gasleverandøren har forpligtet sig til at sende lige så meget vedvarende energi ind i gasnettet, som busserne forbruger. Det er det samme princip, man kender fra el-nettet, hvor man kan købe ’grøn strøm’, hvilket betyder, at el-selskabet forpligter sig til at aftage vindmøllestrøm i samme omfang, som du bruger derhjemme – men det hele bliver selvfølgelig blandet sammen inde i nettet.” De nye bussers motorer er drevet af komprimeret gas. De kan køre på almindelig naturgas af den slags, der hentes op fra Nordsøen, men den samme slags gas kan man faktisk også lave af fossilfri biobrændsler. ”Biogas har ikke helt samme brændværdi som naturgas, men man kan rense biogassen og forædle den, så den får fuldstændig samme egenskaber og kvalitet som naturgas. Det kalder man VE-gas – altså gas fremstillet af vedvarende energi,” forklarer Søren Holm Pedersen. Og det er netop VE-gas, som bliver pumpet ind i naturgasnettet i takt

med, at bybusserne aftager gas til at køre rundt i Holstebro. Derfor får busserne et grønt gas-certifikat. Maabjerg BioEnergy har endnu ikke mulighed for at levere VE-gas. Den nuværende årlige produktion på cirka 20 millioner kubikmeter biogas går til energiproduktion i Vinderup og på Måbjergværket. Men hvis bioethanolfabrikken bliver opført, vil biogasproduktionen stige til 50 millioner kubikmeter årligt.

Bybusdriften i Holstebro bliver til sommer omlagt til at køre på gas med grønt certifikat ”Så får vi så meget biogas til overs, at det vil kunne betale sig at opgradere det til VE-gas og afsætte det til naturgasnettet. På den måde kan det eksisterende og i øvrigt velfungerende naturgasnet bruges som lager for vedvarende energi,” siger Søren Holm Pedersen. De nye bybusser får garager, værksted og gas-tankstation på Vestforsynings grund på Bisgårdmark, hvor der i forvejen løber en hovedgasledning lige under jorden.

Medarbejdere

lærer førstehjælp Vestforsyning tilbyder samtlige ansatte et kursus i førstehjælp og brug af hjertestarter De ansatte i Vestforsyning har igen i år fået tilbud om at lære livreddende førstehjælp og instruktion i brug af hjertestarter. Seneste kursus blev afviklet i marts, og medarbejderne tager godt imod initiativet, fortæller Varmechef Erik Andersen, som er koordinator for arbejdsmiljøområdet i Vestforsyning. ”Der er som regel altid et par stykker på hvert hold, som kan give eksempler på, at de har haft brug for det, de har lært på førstehjælpskurserne, så det gør en forskel,” siger han.

Førstehjælpskurserne gennemføres i samarbejde med Falck, som også underviser i brug af hjertestarter. Vestforsyning har selv indkøbt to hjertestartere. Den ene er placeret på Holstebro Centralrenseanlæg på Bisgårdmark, mens den anden hænger i kundecentret i Nupark. Der findes desuden en hjertestarter i Spisestedet i Nuparks hovedbygning. Alle tre er blandt de mange hjertestartere, som er registreret på kortet over nærmeste udstyr på www.hjertestarter.dk.

Lovgivningen kræver, at medarbejdere, som har praktisk beskæftigelse med elforsyningsanlæg eller med el-ledninger, hvor der er spænding på, skal have gennemført et førstehjælpskursus. Og det bør for el-medarbejderne repeteres mindst én gang årligt, lyder reglerne. Og når man så alligevel skal uddanne en del af medarbejderne, har Vestforsyning valgt, at samtlige ansatte skal have muligheden. ”Det er rart at vide, at ens kolleger har lært førstehjælp. Det er en tryghed for os alle sammen, men det er jo også rart for førstehjælperen selv, at man ikke står helt hjælpeløs, hvis man pludselig bliver vidne til en ulykke. Vi har medarbejdere, som befinder sig på mange forskellige arbejdspladser rundt omkring i kommunen, så det er godt at vide, at de er rustet til at kunne hjælpe sig selv og hinanden, hvis ulykken sker,” siger Erik Andersen.

Bioraffinaderi krydser fingre Til sommer kan det blive afgjort, om Maabjerg Energy Concept kommer i gang med produktion af 2G bioethanol – 1000 job venter forude Byggegrunden er udpeget. Lokalplanen er vedtaget i byrådet, og miljøgodkendelsen er på plads. I Nordvestjylland krydser vi fingre og håber, at Maabjerg Energy Concept snart kan gå i gang med opførelse af Nordeuropas største produktionsanlæg for anden generations bioethanol, baseret på halm. Den afgørende beslutning kan komme til sommer, hvor EU skal tage stilling til en vigtig ansøgning om støtte til projektet. ”Maabjerg Energy Concept vil blive et udstillingsvindue for dansk know-how inden for den biomassebaserede industri, og der er tilstrækkeligt med halm og andre biomasserestprodukter til at bygge flere anlæg i Danmark. Anlæg som f.eks. producerer andre slutprodukter end bioethanol til erstatning for fossile produkter,” siger bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby. Investeringen på 2,2 milliarder kroner vil skabe 2500 job i den to-årige byggeperiode, og efterføl-

gende vil det vestjyske bioraffinaderi skabe 1000 varige job, f.eks. 130 job i transportbranchen, som årligt skal køre 25.000 ture i lastbil for at aflevere 300.000 ton halm og senere hente 80 millioner liter anden generations bioethanol. Maabjerg Energy Concept har det seneste halvandet år optimeret sit projekt, og har nu placeret fødderne i startblokken. Den sidste hurdle inden startskuddet ligger hos EU, men optimismen er intakt hos partnerne DONG Energy, Novozymes og et lokalkonsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning og affaldsselskabet nomi. ”Vi har et både teknologisk og økonomisk veltrimmet projekt klar. Men vi mangler at få de helt afgørende politiske rammevilkår på plads, inden vi kan gå i gang. Og her bliver det vigtigste skridt, at EU tager beslutning om, at en del af vores benzin skal indeholde anden generations bioethanol,” siger Jørgen Udby.

EU har besluttet, at 10 procent af transportens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi og biobrændstoffer i 2020. Almindelig benzin indeholder allerede i dag 5,75 procent bioethanol, men benzinen er typisk iblandet importeret første generations bioethanol, som produceres på basis af fødevarer, f.eks. majs eller sukkerrør. Anden generations bioethanol er derimod baseret på restprodukter, f.eks. halm. ”Vores anlæg vil være epokegørende for den biomassebaserede industri i Danmark og vil være det demonstrationsanlæg, som for alvor giver mulighed for eksport af viden og know-how til resten af verden, ” spår Jørgen Udby. Maabjerg Energy Concept forventer i løbet af sommeren 2014 at være klar til at tage den endelige beslutning om, hvor vidt man skal realisere projektet. Bioraffinaderiet vil kunne begynde driften i 2017.

BIORAFFINADERI FLYTTER IND I NUPARK Håndværkerne gik i foråret i gang med at flytte den kontorpavillon, som det seneste halvandet år har stået ved indgangen til erhvervsparken Nupark i Holstebro. Den har huset et varierende antal projektmedarbejdere for Maabjerg Energy Concept, som fortsat arbejder på at bane vej for produktion af anden generations bioethanol. Fremover skal projektmedarbejderne sidde i lokaler indenfor i Nupark, mens kontorpavillonen bliver flyttet til Bisgårdmark, hvor den fra sommeren 2014 bliver mandskabsrum for bybuschauffører og værkstedpersonale.

LÆS STATUSRAPPORT PÅ NETTET Maabjerg Energy Concept udgav tidligere i år en statusrapport, som beskriver både teknologi, logistik og økonomien i det store bioraffinaderi.

o rt Srapp Statmuod realiSering på vej

an 2.0 tningspl é af Forre Resum

af: bet tående ngsselska udvikli konsortium bes jdet af et udarbe som er port er (MEC), statusrap Concept I/S Denne Energy erg abj Ma et: onsorti • Lokalk rsyning A/S - Vestfo ing A/S I/S Forsyn i - Struer lskabet nom sse - Affald rgy A/S Ene • DONG es A/S ym • Novoz

ber Novem

2013

Rapporten er tilgængelig på projektets hjemmeside www.maabjergenergyconcept.dk

Biogasanlæg kører Maabjerg BioEnergy har fået styr på råvarerne og forventer i år at omdanne 800.000 tons biomasse til gas Det går godt hos Maabjerg BioEnergy, der er et af verdens største industrielle biogasanlæg. Rigtig godt endda. Anlægget producerer i øjeblikket cirka 2.300 kubikmeter biogas i timen – døgnet rundt, og produktionen har nu i et par måneder ligget over budgettet. Rekorden blev slået i uge 3, hvor produktionen var hele 15 procent over budgettet. Samlet set forventer biogasanlægget i år at omdanne cirka 800.000 tons biomasse til knap 21 millioner kubikmeter gas. Maabjerg BioEnergy blev officielt indviet i sommeren 2012, men det har været ”en sej start” at få anlægget op på fuld kraft, konstaterer adm. direktør Jørgen Udby. ”Hovedanlægget har fra begyndelsen været teknologisk velfungerende, men vi måtte for et års tid siden konstatere, at det gik for langsomt med at skaffe råvarer nok til at opretholde den forventede gasproduktion. Derfor lagde vi en ny strategi, som har mere end fordoblet tilførslen af råvarer, og

det ser vi nu de positive resultater af,” siger Jørgen Udby. En af de store udfordringer har været at skaffe husdyrgødning i tilstrækkelige mængder, og ikke mindst i tilstrækkelig god kvalitet. Ren gylle fra eksempelvis grise har en lav tørstofprocent – det består med andre ord af store mængder vand. Så råvareleverancerne til biogasanlægget er blevet suppleret med dybstrøelse og hønsemøg, og samtidig er der indgået nye aftaler om levering af affald fra fødevareindustrien. ”Lastbilerne bliver vejet, og vi tager prøver af samtlige læs, så leverandørerne bliver afregnet efter både mængde og tørstofprocent. Jo mere gas, vi kan producere af et læs biomasse, jo flere penge får leverandøren. Dermed har vi en fælles interesse i at undgå, at lastbilerne ligger og kører rundt med en masse vand. Vi forventer et yderligere løft af kvaliteten på råvarerne, så vi kan fylde endnu mere i tankene,” siger Jørgen Udby.

Det seneste år har givet Maabjerg BioEnergy uvurderlige erfaringer med at håndtere logistikken. Det er erfaringer, som også vil få stor værdi for Maabjerg Energy Concept, der blandt andet vil opføre en anden generations bioethanolfabrik, forklarer Jørgen Udby, som er bestyrelsesformand for konsortiet bag Maabjerg Energy Concept. ”Fremstillingen af anden generations bioethanol kræver, at vi kan håndtere indsamling af 300.000 tons halm på årsplan, så det er guld værd, at vi kan trække på erfaringer med at håndtere 800.000 tons biomasse til biogasanlægget,” siger Jørgen Udby og tilføjer: ”Restprodukter fra ethanol-fremstillingen vil øge produktionen hos Maabjerg BioEnergy fra 21 til 50 millioner kubikmeter biogas, så det er naturligvis også helt afgørende, at vi har styr på basis-produktionen, inden vi udvider kapaciteten yderligere. Og det har vi.”

på fuld kraft

– og lidt mere til

VÆRD AT VIDE OM MAABJERG BIOENERGY • Omdanner ca. 800.000 tons biomasse/år til ren energi - varme og el, heraf ca. 55 procent fra landmænd. • Er budgetteret til at skulle fremstille 21 mio. kubikmeter biogas i 2014. • Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i ca. 5.000/12.000 boliger. • Reducerer klimabelastning med 50.000 tons CO2 /år. • Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet - begge med ca. 300 tons/år. • Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv. • Giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. • Total investering på ca. 400 mio. kr. Læs mere på www.maabjerg-bioenergy.dk

Mælke-rester bliver til biogas Maabjerg BioEnergy hjælper Arla HOCO af med restprodukter, og samarbejdet kører fantastisk Det er noget nær det perfekte øko-kredsløb: Koen græsser på marken, producerer mælk – og efterlader en kokage. Maabjerg BioEnergy henter kokagen og laver billig fjernvarme, og Arla henter mælken. Og nu har kredsløbet fået en ekstra dimension, for restprodukter fra Arla HOCO-mejeriet i Holstebro får nu også en tur gennem biogasanlægget, inden det kommer tilbage på marken som gødning. ”Vi er utrolig glade for samarbejdet. De er uhyre fleksible,” siger planlægnings- og logistikchef Henrik Brøndum-Nielsen om Maabjerg BioEnergy. På mejeriet i Holstebros sydlige bydel skal han have overblik over de cirka to millioner liter mælk, som hver dag ankommer. Og han skal sørge for, at skaffe sig af med restprodukter, som ikke kan bruges i anden mejeriproduktion, inden tankene bliver så fyldte, at produktionen går i stå. Planlægningen foregår fra hans kontor, hvor opslagstavler med skemaer i sirlig orden viser, at der er styr på det hele.

”Aftalen er økonomisk neutral for Arla. Vi får ikke penge for den biomasse, vi afleverer, men vi slipper for at håndtere et affaldsproblem. Vi ringer bare lige sammen dagen i forvejen, og så kommer chaufførerne fra Maabjerg BioEnergy selv og tømmer tankene næste dag,” fortæller Henrik Brøndum-Nielsen og tilføjer: ”Og jeg synes faktisk, at det er ret flot, at de kommer allerede klokken fire om morgenen. På den måde undgår vi at skabe en masse lastbiltrafik i myldretiden på Holstebros Ringvej.” Nogle af tankene hos Arla HOCO behøver planlægningschefen knap nok selv at holde øje med. ”Vi har fået koblet noget overvågning på fra Vestforsyning Spildevand. Det betyder, at Maabjerg BioEnergys chauffører automatisk får en sms, når tanken er klar til at blive tømt. Det kører bare. Og står vi pludselig med en situation, hvor vi er ved at løbe fuld på tankene, så kan Maabjerg BioEnergy stille med to-tre biler i løbet af kort tid. Det er virkelig god service,” siger han.

Den energiholdige biomasse fra Arla HOCO har en stor del af æren for, at produktionen af biogas hos Maabjerg BioEnergy har kørt så godt hen over vinteren, at man ligger lidt over budgettet. Det håber Henrik Brøndum-Nielsen at få glæde af på et tidspunkt. ”Vores fremtidscenarium er, at vi kan tage biogas retur fra Maabjerg BioEnergy, så vi bliver næsten CO2-neutrale i stedet for at bruge naturgas på mejeriet. Maabjerg BioEnergy vil derved have en fast aftager året rundt og HOCO vil få en CO2 neutral brændselskilde. Det kommer forhåbentlig en dag,” siger han. Maabjerg BioEnergy producerer i 2014 cirka 20 millioner kubikmeter gas, hvoraf størstedelen bliver afsat til Vinderup Varmeværk, mens resten går til Måbjergværket. Hvis planerne om en bioethanolfabrik bliver realiseret, vil restprodukter øge biogasproduktionen til cirka 50 millioner kubikmeter på årsplan.

For udenforstående virker sikkerheden og hygiejnen næsten hysterisk. Selv planlægningschefens kontor er så rent, at han formentlig kunne spise sin madpakke direkte fra gulvet uden at bruge en tallerken, hvis han ville.

ARLA HOCO

”Vi producerer mælkeproteiner og ingredienser her, og en stor del af produktionen går til modermælkserstatning,” forklarer Henrik Brøndum-Nielsen og understreger, at ansvaret for de små babyers sundhed er noget, man tager meget alvorligt.

• Arla HOCO modtager ca. 2 millioner liter mælk hver dag.

• Arla har tre mejerier i Holstebro, som producerer kendte produkter som f.eks. Kærgården og Buko Flødeost. HOCO, i den sydlige bydel, fremstiller primært mælkeproteiner og ingredienser, f.eks. til babymad.

• Mejeriet beskæftiger 160 medarbejdere, der er fordelt på fem produktionshold.

”

VI ER UTROLIG GLADE FOR SAMARBEJDET. DE ER UHYRE FLEKSIBLE

Fjernaflæsning er snart i mål

Til efteråret er de sidste af 45.000 forbrugsmålere klar til fjernaflæsning December plejer at være den tid, hvor forbrugerne står på tæer foran garderobeskabet for at aflæse måleren. Men i år bliver det anderledes, når et fire år langt projekt med udskiftning af 45.000 forbrugsmålere er afsluttet. For så foregår aflæsningen nemlig automatisk. Vestforsynings elchef Lars Peter Flyvholm fortæller, at udskiftningen går planmæssigt. ”Vi holder både tidsplanen og budgettet,” siger han kort og godt om det omfattende projekt. Ved årsskiftet havde Vestforsyning udskiftet de første 36.000 forbrugsmålere, og resten forventes at være skiftet til efteråret. Tilbage vil dog være cirka 3000 vandmålere i landområder, som fortsat vil skulle aflæses manuelt. De bliver udskiftet i løbet af de kommende år. ”Det er et lovkrav, at alle elmålere i Danmark skal kunne fjernaflæses

senest i 2020, og det mål når vi altså i rigtig god tid. Vestforsyning har derudover valgt, at vi også vil fjernaflæse vand- og varmemålere i de områder, som har flere forsyningsarter, så kunderne får et samlet overblik,” forklarer Lars Peter Flyvholm. På sigt vil kunderne opleve bedre service med fjernaflæsning, vurderer han. ”Ved hjælp af selvbetjening på nettet eller app til mobiltelefonen kan du med fjernaflæsning få et rigtig godt overblik over dit forbrug. Det vil formentlig motivere dig bedre til at huske at skrue ned for varmen om natten eller at skifte din gamle fryser, hvis den bruger for meget strøm,” siger han og tilføjer: ”Derudover har vi allerede nu eksempler på, at de mange data har afsløret lækager hos kunderne – enten dedicerede skader på installationer eller simpelthen, at

nogen har glemt at lukke for vandet, typisk i forbindelse med havevanding. Senere kan elmarkedet udvikle sig sådan, at prisen varierer fra time til time. Så kunne man forestille sig en service, der kan tænde og slukke for strøm til eksempelvis vaskemaskinen, så den først starter, når strømmen er billig.” It-leverandørerne er endnu ikke helt klar med de nye tjenester, som i fagsprog hedder ”Smart Grid”, og elchefen understreger for en god ordens skyld, at man under alle omstændigheder selv har pligt til at holde øje med sit forbrug. ”Vi kan ikke garantere, at Vestforsyning opdager eventuelle lækager eller vandspild ude hos kunderne, så det er meget vigtigt, at man selv holder et vågent øje med forbruget,” advarer Lars Peter Flyvholm.

FJERNAFLÆSNING AFSLØREDE STOR RØRSKADE Vestforsyning har endnu ikke et færdigt system til lækageovervågning, men så vidt muligt reagerer man, hvis de nye fjernaflæste forbrugsmålere slår alarm. Det skete også en mandag morgen i marts, hvor målermontør Flemming Lysgaard Nielsen kunne se, at det var helt galt med forbruget af varmt vand i et parcelhus i Holstebro. ”Jeg kørte ud for at undersøge, hvad der kunne være galt, men der var ingen hjemme,” fortæller han. Næste dag var den helt gal. Nu var vandforbruget steget til 1800 liter i timen! Det kunne kun betyde én ting: Brud på et vandrør. Flemming Lysgaard Nielsen skyndte sig ud til huset igen, men ingen åbnede. ”Jeg kunne se, at vandet fossede ud under døren, og vinduerne var helt duggede, så det så skidt ud,” siger han. Et besøg hos naboerne afslørede, at familien var bortrejst på ferie, så Flemming Lysgaard Nielsen fik afbrudt vandet ved stophanen, mens naboen kontaktede et familiemedlem. ”Det viste sig, at et rør ved en radiator var sprunget, så det må have været et chok at komme hjem til et hus, som havde en omfattende vandskade. Til gengæld var de helt vildt taknemmelige for, at vi opdagede lækagen og fik det standset,” siger Flemming Lysgaard Nielsen. Familien havde stadig otte dage tilbage af ferien, da Vestforsyning fik standset lækagen.

Der er cirka 100 gadelamper i Sevel, og indtil nu har Vestforsyning Belysning skiftet 60 af de gamle kviksølv-lamper ud med nye LED-lamper. De små lysdioder bruger ikke ret meget strøm, så indtil videre har udskiftningen givet en årlig besparelse på elregningen på omkring 40.000 kroner, og samtidig får borgerne en bedre belysning i de mørke timer. ”Hidtil har vi slukket for hver anden lampe i nattetimerne, men de nye LED-lamper kan automatisk dæmpe belysningen, svarende til 50 procent af lysudbyttet. Det lyder af meget, men hvis man ikke lige er på gaden, mens der bliver dæmpet, så vil de færreste tænke over det. Der vil stadig være lys i alle lamper til gavn for både trafiksikkerheden og borgernes tryghed,” forklarer Helle Søkilde, afdelingsleder i Vestforsyning Belysning. LED-lamperne er lidt dyrere i indkøb end de gamle kviksølvlam-

per, så energibesparelser bliver i første omgang brugt til at finansiere udskiftningen. Men på sigt ser det ud til, at alle gadelamper ender med at blive udskiftet til LED. ”Teknologien har udviklet sig meget, siden vi så de første LED-armaturer for syv år siden. I dag lever de så godt op til vejmyndighedernes krav, at vi ikke kun bruger dem på stier og boligveje. Vi forventer snart at sætte dem op på mere trafikerede veje, hvor Døesvej i Holstebro bliver den første,” fortæller Helle Søkilde. Som med så meget anden ny teknik, så er prisen på LED-gadelamper også mere end halveret, siden de første modeller kom på markedet. Til gengæld er det endnu usikkert, hvor længe LED-lamperne holder, forklarer Vestforsyning Belysnings projektleder Sam Nielsen: ”Hos Vestforsyning kalkulerer vi med, at de kan brænde i cirka

70.000 timer, svarende til 20 år. Nogle leverandører påstår ganske vist, at deres lamper kan brænde helt op til 100.000 timer, men vi ved det faktisk ikke, for der findes endnu ikke LED-lamper, som er mere end syv år gamle,” siger han. Omvendt er det sikkert, at lyskvaliteten holder godt lige til det sidste. ”Lysstyrken i de gamle kviksølvlamper bliver svagere med tiden, og til sidst får lyset også et blåligt skær. Med LED-lamper forbliver både lysstyrke og farve ensartet i hele armaturets levetid. Vi forventer i det hele taget, at LED-lamperne er mere driftssikre, så vi ikke så tit skal ud for at rette fejl,” siger Sam Nielsen. De første 60 gadelamper i Sevel blev skiftet sidste år. De sidste 40 forventes udskiftet i år.

Sevel

bliver LED-by Gadebelysningen i Sevel bliver skiftet til LED-lamper. Det giver bedre og meget billigere lys

Skilsmisse i kloakkerne

Det går pænt fremad med at få separeret regnvand fra spildevand. Dermed mindskes risikoen for oversvømmelser enkelte boligveje på Vesterlund, som får samme tur som Toften. I den anden ende af kommunen, i Thorsminde og Ulfborg, går det også planmæssigt fremad med at kombinere tiltrængt renovering med separering af regnvand og spildevand. Det fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Spildevand, Jette Fleng Christensen: ”Arbejdet i Thorsminde er delt i flere etaper. Etaper i 2014-15 hedder separering af Klitrosevej med sidegader. Og i Ulfborg tager vi en enkelt etape i Enghaven i år.”

I 50 år har de været sammen i tykt og tyndt, i gode tider og dårlige tider. Men nu skal de altså separeres. Ingen kan huske helt præcist, hvornår de mødtes, men det var formentlig engang i midten af 1960’erne, så bruddet kommer altså et halvt århundrede senere. Og nej, det er ikke et guldbrudepar, der er tale om – men derimod regnvand og spildevand i Vinderup. I løbet af de seneste par måneder har Toften været gravet igennem for at fjerne de gamle spildevandsledninger. Det er starten på noget godt, forsikrer projektleder Peter Møllnitz, Vestforsyning Spildevand. ”De gamle rør er ikke dimensionerede til at håndtere de store regnmængder, som vi oplever i dag. Derfor er det vigtigt at adskille regnvand fra spildevand, så vi ikke risikerer oversvømmelser eller overbelaster renseanlægget. Det giver også en mere konstant strøm til renseanlægget,” siger Peter Møllnitz og tilføjer, at det vel

egentlig også er overflødigt at sende regnvand igennem renseanlægget. Arbejdet på Toften forventes afsluttet inden sommerferien. Og så bliver der også udskiftet nogle fjernvarmeledninger, som alligevel trængte til det, så man får størst muligt udbytte af gravearbejdet. Peter Møllnitz roser Vinderupborgerne for at være tålmodige og overbærende med de gener, gravearbejdet har medført. ”Vi har faktisk ikke rigtigt fået nogen klager. Det har virket godt, at vi fik informeret på Vestforsynings hjemmeside og via breve til de direkte berørte grundejere. Og så har vi afholdt informationsmøder, hvor borgerne også er rigtig flinke til at komme med konstruktive forslag til, hvordan vi for eksempel kan anlægge midlertidige adgangsveje, så det går så smidigt som muligt,” siger Peter Møllnitz. Næste etape i Vinderup bliver i området omkring Handbjergvej og

Forude venter nogle af de helt store opgaver i både Ulfborg og Vinderup, både investeringsmæssigt og målt i styrken af ”hovedbrud” hos planlæggerne. ”Vi skal have udskiftet spildevandsledninger i hovedgaderne i både Ulfborg og Vinderup. Det kræver så meget plads, at det bliver svært at etablere gennemkørsel. Vi kommer nok ikke udenom at skulle etablere omkørsel i perioder. Det bliver ikke særlig sjovt, men det kan blive nødvendigt,” siger Jette Fleng Christensen. De berørte områder vil få masser af information i god tid, inden Vestforsyning begynder på de store opgaver, som først forventes påbegyndt om et par år. Du kan altid se en opdateret liste over større renoveringsarbejder på Vestforsynings hjemmeside. Gå ind på www.vestforsyning.dk og klik på forside-henvisningen ”Her arbejder vi”.

Vandet skal have det blå stempel Vestforsyning arbejder på ISO-certificering af sit kontrolprogram for rent vand Ved udgangen af 2014 skal alle vandforsyningsselskaber af en vis størrelse have et kvalitetssikringssystem, der sikrer systematiske arbejdsrutiner, med henblik på at forebygge forurening af drikkevandet. Vestforsyning lavede en stor del af papirarbejdet allerede for et par år siden, men der er ingen grund til at stille sig tilfreds med lovens mindstekrav, lyder det fra Vestforsyning Vand. Derfor arbejder man allerede nu videre mod en ISO 22.000-certificering. ”Det er en pendant til certificering af virksomheder i levnedsmiddelindustrien, og det vil være et naturligt næste skridt for os, da vand jo er en uundværlig ingrediens og fordi vi har så mange fødevarevirksomheder her i området, som aftager vand fra Vestforsyning. De er jo alle certificerede, og har derfor også brug for dokumentation fra os, så de kan redegøre for hele kæden i deres processer. Med en ISO-certificering kan Vestforsyning nemmere dokumentere over for både forbrugere og virksomheder, at forsyningssikkerheden er i højsædet og at vandet har den forventede, høje

kvalitet,” siger afdelingsleder i Vestforsyning Vand Jesper Madsen. Vestforsyning begyndte allerede i 2010 at arbejde efter brancheforeningen DANVA’s koncept for ”Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed” (DDS). Det medførte et omfattende arbejde med at kortlægge risici og sårbarheder og lægge planer for, at nedbringe risikoen for vandforurening. Tilbage er nu færdiggørelse af dokumentation af nogle af de daglige arbejdsprocedurer, inden lovkravet er opfyldt. Som et supplement til de myndighedspåkrævede vandanalyser indførte vandforsyningen i 2011 et egenkontrolprogram, hvor der udtages 30 vandprøver på udvalgte steder hver måned. Men betyder en ISO-certificering så, at forbrugerne har garanti for rent vand? ”Både og,” lyder svaret fra Vand- og Miljøchef Avi Gaye, som forklarer sammenhængen: ”Jeg ville ønske, jeg kunne udstede en 100 procent garanti, men da vi har omkring 1.100 kilometer

vandledninger i Vestforsyning Vand, er det umuligt. Men jeg kan til gengæld garantere, at dokumentation af arbejdsrutiner vil hjælpe os til, at identificere og minimere risikoen for forurening. Samtidig har vi et veldokumenteret egenkontrolprogram – plus en detaljeret beredskabsplan, hvis uheldet alligevel skulle ske.” Den væsentligste forskel på det nuværende egenkontrolprogram og en ISO-certificering er, at ISO kræver ekstern revision. Sådan at et godkendt certificeringsfirma skriver under på, at der er styr på dokumentationen og forsyningssikkerheden. Og det er der, forsikrer ledelsen i Vestforsyning Vand, som forventer at opnå ISO-certificeringen i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015.

”Kiek kainuoja šiaudų tona?” Indré Zelvyte har hjulpet bioethanol-projektet med at finde priser på halm i Litauen 23-årige Indré Zelvyte var næsten færdig med sin uddannelse i business administration og økonomi på Aarhus Universitets afdeling i Herning, da hun fik øje på et jobopslag: Vestforsyning søgte en it-praktikant. Men da Vestforsyning læste hendes CV og kunne se, at hun er født i Litauen og taler både litauisk, polsk og russisk, blev hun i stedet tilbudt en praktik-stilling i udviklingsafdelingen. Her var hun ansat indtil maj i år, hvor hun indhentede tilbud på halm fra Litauen til brug for det kommende bioethanolprojekt.

sommerferien forventer hun at fortsætte sin uddannelse på Aarhus Universitet for at blive supply chain manager. Kunne du forestille dig at vende tilbage til Holstebro, når du er færdiguddannet?

”Ja! Det vil jeg rigtig gerne – måske på den færdige bioethanolfabrik,” siger Indré Zelvyte og smiler. Overskriften på denne artikel er i øvrigt litauisk og betyder: ”Hvad koster et ton halm?”

I Litauen ligger prisen på et ton halm mellem 100 og 300 kroner, men hun fik også ekstra tilbud. ”Nogle af landmændene hænger lidt fast i de gamle russiske skikke. Når jeg ringede til dem, så ville de ikke fortælle i telefonen, hvad halmen koster. ’Kom forbi, så ta’r vi en vodka og snakker om det!’ sagde de bare,” fortæller Indré Zelvyte og tilføjer grinende, at hun svarede nej tak. I stedet fik hun talt med nogle yngre landmænd, der var mere åbne over for at handle med udenlandske virksomheder. Hun har været rigtig glad for sit arbejde i Holstebro. ”Det har været spændende – ikke kun at arbejde med Maabjerg Energy Concept. Jeg har også lært noget om vindmøller, og så har jeg fået trænet en masse dansk sprog, mens jeg har været hos Vestforsyning. Det er en rigtig god arbejdsplads med et godt socialt miljø. Og det har været rart, at der også er andre unge mennesker her i Nupark, som jeg har snakket godt med,” siger Indré Zelvyte. Til sommer skal hun giftes. Og efter

BLÅ BOG • Indré Zelvyte er 23 år og født i Litauen. • Hun har boet i Danmark i fem år og taler allerede godt dansk. • Indré bor i Grindsted sammen med sin kæreste. Parret skal giftes til sommer. • I fritiden spiller kun klaver og akkordeon, som er en lille trækharmonika.

”

VI FIK EN RIGTIG FIN RÅDGIVNING, OG DET HELE BLEV GÅET GRUNDIGT IGENNEM

Bilerne er kommet ind i varmen Det foregik bogstaveligt talt med lynets hast, da Meiniche skiftede til fjernvarme Det kræver plads at være et af de store bilhuse i Holstebro. Og de mange kvadratmeter skal varmes op, så Jesper Meiniche havde antennerne ude, da Vestforsyning gravede nye forsyningslinjer ned på Jens Baggesens Vej, for at forsyne ATP-bygningen med fjernvarme. Kunne der mon være noget at spare ved at skifte fra naturgas til fjernvarme? ”Vi kontaktede selv Vestforsyning, som kom ud for at gennemgå vores varmeforsyning. Vi fik en rigtig fin rådgivning, og det hele blev gået grundigt igennem, men konklusionen var i første omgang, at det dårligt kunne betale sig, fordi vi havde næsten nye naturgasfyr i to ud af tre bygninger,” fortæller Jesper Meiniche. Men så blandede naturen sig.

”Vestforsyning kom meget hurtigt i gang, og skiftet blev gennemført uden gener for nogen. Installationerne er rigtig flot lavet, og de ryddede pænt op bagefter,” fortæller Jesper Meiniche og peger ud af vinduet, hvor den nedgravede stikledning tilsyneladende slet ikke har efterladt nogen spor. Skiftet til fjernvarme sker som et led i en ISO 14001-miljøcertificering af bilhuset, som også omfatter en generel energioptimering og ombygning af hele bilhuset. Men fjernvarmen er ikke kun god for miljøet. ”Måske hænger det sammen med, at vi også har fået efterisoleret. Men vi synes altså, at vi har fået en mere konstant rumtemperatur med bedre komfort. Og så oplevede vi i øvrigt

også, at medarbejderne fra værkstedet kom og bad om at få skruet lidt ned for varmen efter et par dage,” siger Jesper Meiniche, som vurderer, at de vil kunne spare cirka 35-40.000 kroner om året på energiregnskabet efter ombygningen. Ved redaktionens slutning var indretningen af den helt nye BMW-udstilling endnu ikke færdig. Den forventes klar i starten af maj måned, indrettet med gulvfjernvarme og et virvar af elektronik, som skal hjælpe med at sætte bilerne i det bedste ”lys”. Og apropos belysning, så bliver den naturligvis med LED-pærer, der har et minimalt energiforbrug.

”Lynet slog ned og smadrede elektronikken i vores naturgasvarmeanlæg, så nu så regnestykket pludselig helt anderledes ud. Og det hastede med at få genetableret varmeforsyningen, så det kom vel nærmest til at foregå med lynets hast,” siger Jesper Meiniche og smiler skævt. Bilhuset måtte leje nogle varmekanoner i et par dage, men det gik faktisk – nå ja – lynhurtigt med at få etableret fjernvarmeforsyningen.

kort NYT Slut med check fra Vestforsyning I forbindelse med eksempelvis flytning eller opgørelse af dødsbo sker det af og til, at en kunde skal have penge tilbage fra Vestforsyning. Men nu er det slut med at få pengene udbetalt via check. Udstedelsen af checks er tidligere foregået automatisk via Vestforsynings kundesystemer, men it-leverandøren KMD har vurderet, at det ikke længere kan betale sig at vedligeholde den del af systemet. Hvis Vestforsyning kender dit CPR-nummer (eller CVR-nummer, hvis du er erhvervskunde), bliver evt. tilgodehavende helt automatisk overført til din NemKonto. Ellers vil du blot få et brev med besked om, at kontakte Vestforsynings kundeservice, så I kan aftale overførsel af pengene.

Vand på kørebanen Tip Gå ind på www.vestforsyning.dk og log på ”Selvbetjening”. Under punktet ”Profil” kan du selv tilføje dit CPR-nummer. Så går pengene hurtigt og nemt ind på din konto i banken, hvis du en dag skal have penge tilbage.

I forbindelse med voldsomme regnbyger kan der af og til samle sig meget store vandmængder på kørebanen til ulempe eller fare for trafikken. Vestforsyning oplever af og til, at bilister ringer for at gøre opmærksom på, at kloakken ikke kan følge med, når det regner kraftigt. Vestforsyning giver beskeden videre, men der er desværre ikke så meget, Vestforsyning selv kan gøre. Ansvaret for vejene ligger hos vejmyndigheden, det vil sige hos kommunen eller Vejdirektoratet, som også skal sørge for, at vandet bliver ledt væk i regnvejr. Hvis der er tale om en oversvømmet kommunal vej, kan man give besked til Holstebro Kommune via kommunens hjemmeside www.holstebro.dk eller via dette direkte link: http://hkgis.holstebro.dk/DDS3

EU-temauge Uge 26 (23. – 27. juni) er EU’s temauge for bæredygtig energi. Formålet er at skabe opmærksomhed om de gode eksempler på aktiviteter i EU, der arbejder for større energi-effektivitet og bæredygtighed.

Nr. Felding Vandværk lukket

Initiativet, der blev lanceret af EU-kommissionen i 2006, benytter temaugen til at søge inspiration til at sætte nye standarder og at skabe netværk på tværs af medlemslandene. Som led i temaugen afvikles en prisuddeling i Bruxelles. I år er Maabjerg BioEnergy blevet indstillet til, at modtage en pris for succes’en med at bygge bro mellem landbruget og energibranchen.

Læs mere om temaugen på www.eusew.eu

Som led i en meget langsigtet strukturplan for vandforsyningen er Nr. Felding Vandværk lukket, hvorefter området fremover får vand fra Nibsbjerg Vandcenter. Det giver oplandsbyen en markant forbedret forsyningssikkerhed, forklarer Vand- og Miljøchef Avi Gaye: ”Nibsbjerg Vandcenter får vand fra mere end én kilde. Og teknikken inde på selve værket er delt op i to parallelle spor. Så selv om der skulle opstå en driftsforstyrrelse, vil vi kunne opretholde forsyningen af rent drikkevand. Det giver en meget høj sikkerhed for både mennesker, dyr og de virksomheder, som er afhængige af vand.” Nr. Felding har i en overgangsperiode på et par måneder været forsynet fra det nye Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro, inden det gamle vandværk blev lukket helt ned. Omskiftningen foregik så hurtigt og smertefrit, at ingen kunder har været generet af det.

”Du trænger vist til nye vinduer” Gode råd er gratis, når energirådgiveren rykker ud. Resten er op til husejeren.

Villakvarteret i Holstebros midtby er fyldt med huse fra de glade 1960’ere, hvor danskere rykkede fra landet ind til byen, og fra lejlighederne ind i eget hus. Det gik stærkt med byggeriet dengang, og energipriserne var ikke nogen stor bekymring for hverken håndværkere eller husejere. Men det var dengang. Et af husene tilhører Stefan Knudsen. Huset havde 40 års fødselsdag, da han og familien købte det i 2005, hvor det nu er hjem for to voksne, to børn og en kat. ”Vi vidste godt, at der skulle skiftes vinduer inden for en overskuelig fremtid, men vi var mest optaget af at flytte ind og komme på plads, så vi er først klar til at gå i gang nu,” fortæller Stefan Knudsen. Huset har en facade, som er opført i klinkebetonelementer, så der er ingen hulmur, som kan efterisoleres. Et af termovinduerne var punkteret, så familien kontaktede Vestforsyning for at få et overblik over, hvordan og hvor det bedst kunne betale sig at gå i gang med en renovering. Opkaldet gik til Lars Chr. Kongerslev, som er afdelingsleder i Vestforsynings Energi- og Miljørådgivning. ”Kunderne kontakter os som regel, fordi de synes, at energiregningen er blevet for stor. Og vi ser da også flest henvendelser, når årsopgørelsen lige er blevet sendt ud,” siger Lars Chr. Kongerslev. Nogle spørgsmål bliver besvaret i telefonen eller via e-mail. På andre

opgaver er det en fordel, at aflægge kunden et besøg. ”Vi begynder altid med at finde kundens forbrugsoplysninger i afregningssystemet. Specielt med de nye fjernaflæste forbrugsmålere kan det mange gange give et rigtigt godt billede af, hvordan det står til med huset, allerede inden vi kommer ud. For eksempel kan vi se, om der er et højt stand-by forbrug af el om natten, hvilket kan tyde på, at køleskabet eller fryseren trænger til at blive skiftet. Eller måske har nogen en el-radiator tændt, selv om man har fjernvarme, og strømmen koster ca. tre gange så meget som fjernvarme. Generelt kan vi se, hvis der er noget galt med afkølingen af fjernvarme, som betyder, at fjernvarmen ikke udnyttes tilstrækkeligt og derfor belaster miljøet unødigt,” siger Lars Chr. Kongerslev. Det var også med en forbrugsrapport i hånden, at han besøgte Stefan Knudsen. Dette besøg blev også et godt eksempel på, at et energitjek ikke kun handler om at spare energi. Det handler også om komfort. ”Stefan havde fået installeret en fin ny varmeveksler til varmt brugsvand, men den var blevet indstillet til en alt for lav temperatur, så vi fik den skruet op, så de kan få tilstrækkeligt varmt vand til badet og opvasken,” fortæller Lars Chr. Kongerslev. Selve energitjekket gav ikke de store overraskelser, men det samlede overblik over potentialet for forbedringer var nyttigt. Det fik senere familien til at kontakte

Holstebro-firmaet A2 Arkitekterne A/S, der med udgangspunkt i energirapporten lavede illustrerede forslag til en total ”makeover” af hele huset. Tegningerne gjorde det muligt, at få talt med banken, inden firmaet Ødegaard Byg planlagde håndværkerarbejdet. Men kan det så betale sig at investere mange tusinde kroner i et gammelt hus? ”Vi har prioriteret at investere i renovering, som øger husets værdi og som erstatter nogle påtrængende vedligeholdelsesopgaver. Energibesparelsen finansierer en del af investeringen, men den gør det ikke alene,” siger Stefan Knudsen der anerkender, at håndværker-skattefradraget og tilskuddet fra Vestforsyning måske har haft en lille betydning for timingen i forhold til, hvornår projektet skulle begynde. Ville du anbefale andre, at søge energirådgivning hos Vestforsyning? ”Ja, hvis man er i tvivl om, hvad der skal gøres ved huset, kan det være en god idé. Jeg har lagt vægt på Vestforsynings faglighed i forhold til energibesparelserne, for vi kunne selvfølgelig også bare have spurgt en vinduesproducent til råds, og så havde de jo nok også sagt, at vi burde skifte vinduerne. Men de havde ikke oplyst os om, hvordan

flere forskellige tiltag kan give både energibesparelser og bedre indeklima. Der har vi valgt, at have tillid til energirådgiveren, der ikke tjener på at sælge vinduer, men på at skabe energibesparelser,” siger Stefan Knudsen. Lars Chr. Kongerslev fortæller, at energitjekket ofte er lidt af en øjenåbner, men han understreger, at man ikke skal være bange for at få syn for sagn. Tværtimod er det en fordel at være tidligt ude. ”Interessen og ikke mindst kundernes fokus på energiforbruget falder desværre lidt i sommerhalvåret, når der bliver lukket for radiatoren. Det er ellers det bedste tidspunkt for evt. energirenoveringer, hvis man for eksempel skal have skiftet vinduerne. Så behøver man jo ikke at åbne facaden, når det er koldt ude. Der kan være op til to måneders leveringstid på vinduer og døre, så det er en god idé at få det planlagt i god tid,” lyder rådet. Der er flere gratis råd på www.vestforsyning.dk.

ENERGIRÅDGIVNING Det er gratis, at få gode råd fra Vestforsyning. De fleste spørgsmål bliver besvaret via telefon eller e-mail, men det er også muligt at få besøg af en rådgiver, hvis situationen kræver det. Vestforsyning yder et lille tilskud, hvis du investerer i energirenovering. Det største tilskud gives, hvis du benytter en af de flere end 100 håndværkere, som Vestforsyning samarbejder med. Se vilkår og betingelser på: www.vestforsyning.dk/energiraadgivning BEMÆRK: Du skal kontakte Vestforsyning, inden du går i gang, hvis du selv vil ansøge om tilskud.

Strømmen svigter sjældent i Danmark, hvor oppetiden er på 99,996 procent. Det er det næsthøjeste i Europa, kun overgået af Luxembourg.

Fremtidens el-net banker på El-produktionen bliver mere og mere ”grøn”, men det er ikke uden udfordringer for forsyningsselskaberne Det var lidt nemmere at være el-chef for 30 år siden: Hvis der manglede strøm på nettet, så blev der bare hældt mere olie eller kul ind i kedlerne. Til gengæld var luften ikke helt så ren. I dag stammer en tredjedel af Danmarks el-produktion fra vindmøller, og stadig mere af vores energi kommer fra biomasse. Det er rigtig godt for miljøet, konstaterer Vestforsynings El-chef Lars Peter Flyvholm. Men han erkender også, at de nye tider stiller større krav til forsyningsselskaberne. ”I dag kommer strømmen fra både vindmøller og de mange solcelleanlæg. Udfordringen for os er, at vi skal kunne håndtere at modtage strøm fra flere kilder, men også i forskellig kvalitet – og stadig levere en stabil forsyning ud til din stikkontakt,” siger Lars Peter Flyvholm og forklarer, at strøm ikke bare er strøm. ”Hvis for eksempel en vindmølle leverer strøm, hvor svingningerne

er en lille smule ’ude af takt’, kan det give støj på el-nettet. Det kan komme til udslag ved, at lyset blinker,” siger han. En stor udfordring er, at strøm skal bruges med det samme, den bliver produceret – uanset hvor meget det blæser, og solen skinner. ”I fremtiden tror jeg, at vi vil se en prisdifferentiering, sådan at strømmen er billigst, når det blæser godt. Og det vil sikkert blive indbygget i hvidevarer, at de selv kan finde ud af at køre, når prisen er optimal. Tilsvarende vil vi måske også se, at vandvarmere og ladere til el-biler slår til og fra i takt med, at el-prisen svinger,” spår Lars Peter Flyvholm.

graver et kabel over. Med tiden vil vi arbejde hen imod ’selvhelende net’, sådan at omdirigeringen foregår automatisk,” forklarer el-chefen. Vestforsyning er lige nu ved at opgradere sine SRO-anlæg. SRO er ingeniør-snak for ”Styring, Regulering og Overvågning”. Om kort tid vil el-teknikerne kunne overvåge el-nettet fra en pc og dermed konstant følge belastningen. ”Der sker utroligt meget på elområdet i disse år. Kunsten er, at forbrugerne helst ikke skulle mærke noget – bortset fra, at luften bliver lidt renere i takt med, at vi får mere ’grøn’ strøm,” siger Lars Peter Flyvholm.

I mellemtiden gør Vestforsyning sig klar til de nye tider. ”Vi vægter driftssikkerheden meget højt. Vores net er så vidt muligt lagt i ringe, som man kender fra internettet, sådan at vi hurtigt kan koble om, hvis f.eks. en entreprenør

FAKTA • I 2013 stod vindmøller for en tredjedel af el-produktionen i Danmark. • I december 2013 leverede vindmøllerne 57 procent af strømmen, og i nogle måneder har møllerne snurret så lystigt, at Danmark har kunnet eksportere strøm. • For at udnytte strømmen bedre skal alle el-kunder have fjernaflæste forbrugsmålere i 2020. Det åbner bl.a. for muligheden for at tilbyde billig strøm om natten, fordi målerne registrerer forbruget på timebasis. • Kun 50 procent af danskerne har i dag fjernaflæste el-målere. De sidste Vestforsyning-kunder bliver koblet på fjernaflæsning i løbet af i år.

Henvendelser vedr. driftsforstyrrelser, fejlmeddelelser m.v. kan rettes til vores hovednummer 9612 7300. På dette nummer er der døgnvagt. Henvendelser vedr. dit forbrug kan rettes direkte til vores kundecenter 9612 7460. Skriv til os på vestforsyning@vestforsyning.dk

www.vestforsyning.dk

www.facebook.com/vestforsyning

vori

efa und

SPOT strøm Spotmåned Strøm følger prisen på det frie el-marked, hvilket historisk set giver dig den billigste pris.

Historisk billigst* Inkl. energispareråd

Vores absolutte kundefavorit – med god grund Over 90% af alle aktive Sinus Energi kunder har allerede valgt Spotmåned Strøm. Det er nemlig historisk set vores billigste produkt. *Spotmåned Strøm er sammenlignet med Sinus Energis Basisprodukt Kvartal i gennem 2013. Annoncen er indrykket af Sinus energi.

Så let får du SPOTMÅNED Gå ind på spotmåned.dk eller ring NU på 99 92 92 60