Issuu

profilmagasin MAJ/JUNI 2013

Meld flytning

Bioethanol

En lys LED idĂŠ

10 års regnskabsjubilæum Når vi netop nu aflægger regnskab for 2012, så er det et 10-års regnskabsjubilæum for udskillelsen af Vestforsyning som aktieselskab.

Jeg har derfor fundet anledning til et tilbageblik på udviklingen i de 10 år, der er gået, set op mod ordresedlen.

investeringer - koncern 350 Maabjerg BioEnergy Drift A/S

300

Nibsbjerg Vandcenter Investeringer - øvrige

mio. kr.

250 200 150 100 50 0

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

betaling - gennemsnitsforbruger 30.000 25.000

kr. pr. år

20.000 15.000 10.000 5.000 0

11.071

Moms og afgifter Fakturering på vegne af andre selskaber

2.568 4.722

9.037

Varme - brændsel

Byrådet var forud for sin tid, og gik imod holdningen fra Christiansborg, der sigtede mod en liberalisering af forsyningssektoren, og mange forbandt disse signaler med afhændelse af de kommunale forsyningsselskaber. Mange vidnesbyrd peger på, at det var en rigtig beslutning, fordi de kommuner, som har solgt ud af ”arvesølvet”, har oplevet både tab af arbejdspladser, indflydelse på udviklingen af deres forsyningsinfrastruktur og på forsyningspriserne, til skade for lokalsamfundet. Byrådet ville skabe en ”borgerejet” virksomhed, der på privatretslige vilkår kunne drives på en måde, der sikrede borgerne en effektiv forsyning til rimelige priser – vel at mærke på en måde, hvor byrådet gennem fortsat ejerskab havde hånd i hanke med, at virksomheden lever op til formålet. I Vestforsyning er både medarbejdere og ledelse enige i, at vi alene skal være det antal medarbejdere, som er absolut nødvendige for at drive vores kerneopgaver – hvad vi derudover har behov for, samarbejder vi med det øvrige erhvervsliv om.

Vestforsyning

Med den samme medarbejderstyrke skal vi også kunne klare at styre vore anlægsopgaver, der også har udvist en stor stigning. Se sidestående diagrammer.

2012

➔

Investeringerne omfatter både, at vi løbende fornyr infrastrukturen, så vi ikke afleverer overraskelser til vore børn og børnebørn, og at vi udvikler forsyningen med nye produktionsenheder, såsom Maabjerg BioEnergy og Nibsbjerg Vandcenter. Investeringerne medfører selvfølgelig en betydelig omsætning ved det øvrige erhvervsliv – som tommelfingerregel kan man sige, at hver gang vi investerer ti millioner kr., så svarer det til 14 arbejdspladser. På trods af vore investeringer og skærpede miljø- og klimakrav, betaler ”familien Jensen” med 2 børn og et parcelhus på 140 m2 stadig kun ca. 16.327 kr. / år for vand, varme, el og spildevand til Vestforsyning uden afgifter og moms. Når vi alle synes, det er blevet dyrt, så skal forklaringen findes i nye skatter og afgifter, som betyder, at den samme familie i alt skal betale 27.398 kr./ år for forsyningen. Som nævnt i indledningen stod der også på ”ordresedlen”: at vi skulle være aktive i forsøget på at skabe nye arbejdspladser. Nupark er for os et godt eksempel på, hvordan vi gennem aktiv involvering i erhvervsudviklingen – her som hovedaktionær og ledelse i startfasen - kunne bidrage til bevarelse og skabelsen af nye

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

job. Vi kan i dag konstatere, at en del af de virksomheder der har bosat sig i Nupark, er samarbejdspartnere med os. Et andet eksempel er Maabjerg BioEnergy, hvor vi gennem udvikling af vores kerneopgaver på en utraditionel måde sammen med landbruget, gjorde os interessante for andre at samarbejde med. Således vidner 4000 gæster på 10 måneder, heraf 240 såkaldte VIP-gæster og 100 internationale gæster, om en interesse, som sætter Holstebro og Struer på landkortet, og derfor både nu og på sigt kaster omsætning og arbejdspladser af sig. Hertil kommer selvfølgelig de arbejdspladser, som har været i anlægsfasen, og de som fremover er tilknyttet i driftsfasen til vedligeholdelsen af anlægget – en opgave, som giver arbejde til lokale håndværkere. Og så må vi jo ikke glemme, at anlægget medvirker til at bevare 300 arbejdspladser i landbrugserhvervet.

Er vi så i mål, kan man jo spørge sig selv? Nej, det kommer vi aldrig, for vi stræber altid højere. Hvilken karakter vi har opnået indtil nu, det må man spørge andre om, men en ting er sikkert: Vi har skabt en anderledes arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, stor arbejdsglæde og godt humør, og ifølge vore forbrugermålinger: tilfredse kunder.

Jørgen Udby Adm. Direktør

Tilsvarende har vi udviklet vore samarbejdsrelationer med vores omverden f.eks. med kollegaselskaber omkring elhandel i Scanenergi, eltransmission i Vestjyske Net, og samarbejdet med landbruget og Struer Forsyning i Maabjerg BioEnergy, og her senest med DONG og Novozymes i Maabjerg Energy Concept.

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

Oplag / udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.500 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl.

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Endelig er der ved indførelse af forbrugervalg fra 2010 sket en udvidelse af begrebet ”borgerejet”, med direkte forbrugerindflydelse i toppen af virksomheden.

Design/produktion: no matter Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

Husk at melde flytning

Nye regler på el-området gør det ekstra vigtigt at melde flytning rettidigt

I forbindelse med liberalisering af el-markedet, blev der 1. marts indført nye regler for flytning. De statslige regler har betydet ændringer i den måde, som forsyningsselskaberne udveksler oplysninger på, og derfor bliver det nu ekstra vigtigt, at man husker at melde flytning. Afdelingsleder i Vestforsynings kundecenter John Byskov har et par tommelfingerregler, som kan hjælpe, når man skal flytte: ”Du skal vide, hvem din el-leverandør er, og så skal du huske at melde flytning rettidigt, f.eks. en uge eller to før du flytter, så vi kan holde styr på regningen. Det er det vigtigste,” forklarer han. Normalt går flytninger rimelig glat i forbindelse med salg af ejendomme, men særligt i udlejningsejendomme skal man være opmærksomme på, at de nye regler for el-markedet også gælder for lejere. ”Det nemmeste er at tænke på, at el-forsyningen følger kunden – det vil sige lejeren – på samme måde, som vi er vant til det fra telefonabonnementer. Derfor er det vigtigt, at fraflytteren får meldt flytning til sin el-leverandør og samtidig meddeler en aflæsning af el-målerne til Vestforsyning” siger John Byskov.

Hvis den gamle lejer glemmer at melde fraflytning, risikerer han (eller udlejeren) at komme til at hænge på afregning for el-forbruget, indtil papirerne er bragt i orden. Og her kan de nye regler gøre det lidt ekstra besværligt. ”De nye regler betyder, at vi ikke bare kan gå tilbage i systemet og indsætte en flyttedato med tilbagevirkende kraft. Vi må ikke, og fordi der er foretaget ændringer i it-systemerne, i hele branchen, kan vi heller ikke. Derfor vil parterne i så fald blive nødt til at afregne indbyrdes. Det er besværligt, men det kan altså undgås, hvis man bare husker at melde flytning rettidigt,” lyder rådet fra John Byskov.

eller Sinus Energi, kan vi hjælpe med at foretage flytning, f.eks. samtidig med at vi flytter de andre forsyningsarter. Men hvis man får el fra en anden leverandør, kan vi ikke hjælpe. Ikke, fordi vi ikke vil, men fordi de nye regler forhindrer os i at udveksle data med de andre el-leverandører,” forklarer John Byskov. Hvis man har glemt, hvad el-leverandøren hedder, er det heldigvis nemt at finde ud af. Det står nemlig på el-regningen. Læs mere om proceduren ved flytning på www.vestforsyning.dk/ flytning

Regelændringen kan også få betydning for Vestforsynings serviceniveau i forbindelse med flytning. ”Vestforsyning er medejer af Scanenergi, så hvis man er el-kunde hos Scanenergi Elsalg

Afgiftslettelse

kan ende med ekstraregning til andre kunder Regeringen har foreslået lempelser af spildevandsafgifter for 700 mio. kr., men forsyningsselskaberne ved ikke, hvor de skal sende regningen hen. 700 millioner kroner. Så meget skal danske virksomheder med stort vandforbrug have i rabat på afledning af spildevand, hvis regeringens ”Vækstplan DK” bliver omsat til lov. Det skulle endda kunne lade sig gøre ved blot at effektivisere driften, så man ikke behøver hæve prisen, hedder det i oplægget, der blev præsenteret i Finansministeriet i slutningen af februar.

på op til 500 kubikmeter, som er reguleret ved lov. Det vil i praksis sige private husstande og små virksomheder. Og hvis regeringen så vedtager en ny lov, der fritager de største industrivirksomheder med en spildevandsafledning på over 20.000 kubikmeter for afgift, ja, så er der kun én gruppe tilbage til at dække tabet: De mellemstore virksomheder.

Men der er noget helt galt med forudsætningerne, lyder advarslen fra vandsektorens brancheorganisation DANVA. Og det er en holdning, som man deler i Holstebro, siger Vestforsynings udviklingschef Søren Holm Pedersen.

”Det vil ikke være muligt at rationalisere driften på spildevandsområdet så meget, så det bliver på mellemtrinet, at afgiftsbesparelsen skal hentes,” konstaterer udviklingschef Søren Holm Pedersen.

”Både for el-forsyningen og på spildevandsområdet har man foreslået noget, som vist kun kan betegnes som ’ufinansierede afgiftslettelser’. Forventningen er, at vi kan effektivisere driften så meget, at det erstatter indtægtstabet, og dermed antager man åbenbart, at der er et overforbrug,” siger han. Men lovgivningen på forsyningsområdet tillader slet ikke overforbrug, eftersom det bygger på det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip. ”Hele lovreguleringen af området er sådan, at vi ikke må tjene penge, så der er ingen steder at tage pengene fra,” forklarer Søren Holm Pedersen. Og så alligevel. Det er nemlig kun prisniveauet for spildevandskunder med et forbrug

tredjedel af normalprisen for at få afledt spildevandet. Vestforsyning glæder sig dog over, at der indtil videre ikke er lagt op til ændringer på planerne for den grønne energi. Vestforsynings udviklingsplaner inden for biogas og bioethanol er dybt afhængige af gunstige rammevilkår for at få økonomien til at hænge sammen, mens teknologien stadig er helt ny. Ved redaktionens slutning havde Folketinget endnu ikke behandlet de konkrete forslag i ”Vækstplan DK”.

Vandværkernes brancheorganisation DANVA har protesteret over afgiftslettelsen og har i den forbindelse peget på, at de største industrivirksomheder i forvejen får så meget rabat, at de kun betaler en

Vækstplan DK • Finansministeriet fremlagde 26. februar i år ”Vækstplan DK”. • Den 70 sider lange publikation fremlægger en række idéer til, hvordan regeringen kan dæmme op for den krise, som begyndte i efteråret 2008 og har kostet mange arbejdspladser. • Blandt initiativerne er skatte– og afgiftslettelser for virksomheder, forøgelse og fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer og investering i voksen- og efteruddannelse. • På energiområdet er der bl.a. foreslået afskaffelse af nogle energiafgifter (som dog i et vist omfang i forvejen var fradragsberettigede). Et nyt initiativ er lempelse af spildevandsafgiften for industrivirksomheder med stort vandforbrug, bl.a. slagterier og mejerier. • Hele planen kan læses på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk

kina USA Brasilien CHN Danmark KINA DK IT Italien BRA kina Danmar IT Italien BRA kina Danmark Brasilien ITaLien CHN Danmark KINA D

Skæbnetime for bioethanol-projekt I løbet af de kommende måneder vil det vise sig, om det bliver knald eller fald for Maabjerg Energy Concept Planerne for etablering af et stort bioraffinaderi med en stor 2. generations bioethanol-fabrik i centrum er så småt ved at være færdige. På alle hovedområder ligger der efterhånden investeringsoverslag og driftsbudgetter, og på teknikken udestår primært nogle supplerende analyser af biogaspotentialet i restprodukter fra ethanol-produktionen. Tilbage er de helt afgørende politiske rammevilkår. ”Vi får brug for en form for prissikring eller produktionsstøtte, hvis det her skal lykkes,” siger Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby, som er bestyrelsesformand i konsortiet bag Maabjerg Energy Concept.

Det er ellers ikke velvilje, der mangler. Projektet passer som fod i hose til de politiske visioner på både nationalt plan og i EU. Og indtil videre har Italien fået et EU-tilskud til et projekt for 2. generations bioethanol, så en tilsvarende løsning kunne være en mulighed for Maabjerg Energy Concept, eventuelt efter en model med krone-til-krone-støtte fra den danske stat.

kan eksportere dansk teknologi og viden om 2. generations bioethanol, er det vigtigt at være med fra starten – og allerhelst med et stort fuldskala-anlæg som Maabjerg Energy Concept,” siger Jørgen Udby og advarer om, at det haster:

Klart er det i hvert fald, at der bliver brug for en hjælpende hånd til at komme i gang på samme måde, som man i sin tid hjalp vindmølleindustrien i gang.

”Vi begynder at mærke ånden i nakken fra udenlandske konkurrenter. Der bliver lige nu satset i store lande som USA, Brasilien og ikke mindst Kina. Væksten i Kina er stor, både i befolkningstal og økonomi, så de mangler både fødevarer og brændstof, og derfor er de næsten tvunget over i markedet for 2. generations bioethanol.”

”Hvis man skal have succes med at udvikle en grøn industri, hvor vi

Biobrændstof er langt fra nyt. Men den altovervejende andel af

rk Brasilien ITaLien Danmark KINA DK IT Italien BRA kina USA Brasilien DK IT Italien BRA kina Danmark Brasilien ITaLien Danmark KINA BRA verdens bioethanol er ”første generation” – det vil sige, at den er produceret af fødevarer. ”USA oplevede sidste år en meget alvorlig tørke, som gik hårdt ud over majshøsten. Alligevel fortsatte de med at producere bioethanol af majs, hvilket blev kritiseret af FN’s fødevareorganisation, fordi det var med til at presse priserne op på verdensmarkedet til skade for bl.a. tredjeverdenslandene. Så både i USA og i Brasilien, som er verdens største første generations-producent, har man set skriften på væggen. Og hvis de lande kommer først med et stort demonstrationsanlæg – i stil med det, vi har planlagt – bliver det dem, der kommer til at skabe vidensarbejdspladserne. Og det er dem, der skaber produktionsarbejdspladserne i industrien,” siger Jørgen Udby. Lever Maabjerg Energy Concept stadig? ”Ja, det gør det! Det ser heller ikke helt tosset ud, hverken teknisk eller økonomisk, men vi har behov for at få tilført projektet midler for at holde det i gang, mens vi får rammevilkårene på plads.”

Indtil nu har konsortiet afviklet utallige møder med og præsentationer for politikere, embedsmænd, forskere, erhvervsledere fra industrien og presse fra ind- og udland. Og Maabjerg Energy Concept kan fortsat glæde sig over stor imødekommenhed og velvilje fra alle sider – men i sidste ende bliver det altså et spørgsmål om penge.

Hvad sker der, hvis ikke rammevilkårene falder på plads til efteråret? ”Så er jeg alvorligt bange for, at vi bliver overhalet indenom af udenlandske konkurrenter, og så dør projektet,” advarer Jørgen Udby.

Maabjerg Energy Concept • Maabjerg Energy Concept (MEC) er et konsortium bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, Nomi I/S, der ejer 50 procent - og 50 procent, som ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S. • Konsortiet vil opføre en stor 2. generations bioethanolfabrik, som bliver centrum i et bioraffinaderi, hvor produktionen skal spille sammen med biogas og kraftvarme. • MEC vil årligt kunne producere op til 73 millioner liter bioethanol og ca. 99 millioner kubikmeter biogas - hvoraf det meste vil blive renset og opgraderet til VE-gas (naturgas) samt fjernvarme og el svar-ende til forbruget i mange tusinde husstande. • MEC vil erstatte så store mængder fossile brændsler, at de kommunale klimaregnskaber i Holstebro og Struer vil udvise en negativ bundlinje. Der er tale om en CO²-reduktion på 434.000 tons, hvoraf de 50.000 tons stammer fra det eksisterende Maabjerg BioEnergy.

Vestforsyning

- og resten af verden Klima og skadeforebyggelse er på dagsordenen for 2013 i Vestforsynings CSR-politik Siden 2008 har det været et lovkrav, at alle store virksomheder skal formulere en politik for samfundsansvar. Det kaldes ofte en CSRpolitik efter den engelske betegnelse Corporate Social Responsibility. Hos Vestforsyning fylder klimaet en hel del i CSR-politikken, fortæller afdelingsleder i HR Heidi Bergenhammer Andersen. ”I Vestforsyning har vi sådan set altid været gode til at tænke i grøn

energi. Der kommer rigtig mange gode idéer fra driftsorganisationen, men vi må erkende, at nogle idéer førhen kunne gå tabt, fordi der ikke var tid og ressourcer til at føre dem ud i livet. En del af vores CSRpolitik har været at ændre organisationen, så vi nu har en udviklingsafdeling, hvor det er muligt at arbejde videre med projekter, f.eks. inden for biogas, vind- og solenergi,” fortæller hun.

Fakta: CSR • CSR er den engelske forkortelse for Corporate Social Responsibility. Det oversættes typisk til ”virksomhedens sociale ansvar”. • Udtrykket dukkede første gang op i erhvervslitteraturen i 1960’erne og fik et come-back i midten af 1980’erne. Men først i de senere år er CSR for alvor slået igennem, som noget virksomheder bliver målt og vejet på. • I 2008 blev CSR skrevet ind i den danske årsregnskabslov, så nu skal større virksomheder formulere en CSR-politik og rapportere på målsætningerne i virksomhedens årsrapport. • En CSR-politik kan eksempelvis omfatte krav til leverandører, beskrivelse af medarbejdernes arbejdsforhold, retningslinjer for investeringer samt miljø- og klimamålsætninger. Virksomheder, som har kontakt til mindre velregulerede lande, vælger nogle gange også at formulere en anti-korruptionspolitik. • Læs mere på Erhvervsstyrelsens portal www.samfundsansvar.dk

En anden måde at varetage sit samfundsansvar er at bidrage til uddannelse. Det gør Vestforsyning bl.a. ved at tage imod praktikanter fra videregående uddannelser. ”De bliver ofte placeret i udviklingsafdelingen, som er det centrale midtpunkt for mange projekter. Med praktikanter får vi nye øjne til at se på tingene. De kommer med den nyeste teori, og de har forskellig baggrund, som gør, at vi får

noget synergi og ny energi, så projekterne ikke går i stå,” forklarer Heidi Bergenhammer Andersen.

Vestforsynings arbejdsmiljøudvalg har valgt, at bl.a. bevægeapparatet skal være i fokus i 2013.

Også indadtil i virksomheden arbejder Vestforsyning med det sociale ansvar. Det sker bl.a. under overskriften ”rummelighed”.

”CSR-politikker handler ikke kun om at skabe rummelighed for dem, der er blevet lidt svagere. CSR kan også være forebyggende. Det glemmer man nogle gange,” siger Heidi Bergenhammer Andersen.

”Det kan godt kræve noget benarbejde at få raske og relativt unge medarbejdere til at forstå, at de skal knokle, når nu ham ved siden af kan få lov at tage den lidt mere med ro. Men der må man også forstå, at vi har medarbejdere, som har været i samme job i måske 30 år, og da de begyndte i jobbet, var der ikke de samme hjælpemidler og den samme teknologi som findes idag, så nogle af dem er ved at være slidte,” konstaterer HR-afdelingslederen.

Generelt er hun meget bevidst om, at CSR-politik er en svær størrelse at arbejde med. ”For os er det en god anledning til at få støvet personalehåndbogen af og få samlet nogle eksisterende værdier og normer i en samlet CSR-politik. Men ellers lægger vi mest vægt på, at vi gør noget fornuftigt, og så betyder det ikke så meget, om vi lige husker at kalde det ”CSR”. Man skal heller ikke

italesætte CSR alt for meget bare for politikkens skyld – så ender det med, at folk bliver trætte af at høre om det!” siger hun. Holstebro Kommune er til september vært for ”CSR Awards”. I den forbindelse får Vestforsyning mulighed for at fortælle omverdenen om nogle af de store grønne energiprojekter, biogasanlægget Maabjerg BioEnergy, og Maabjerg Energy Concept, som indeholder planer om en stor bioethanolfabrik. Det vil ske dels ved en udstilling i Musikteatrets foyer i forbindelse med arrangementet, og dels ved at Vestforsyning bliver vært for en sideordnet konference for 100 deltagere, hvor klima bliver det overordnede tema.

Energibesparelser satte ny rekord i 2012 930 af Vestforsynings kunder har i 2012 fået tilskud til håndværkerregningen i forbindelse med energiforbedringer Forbrugerne i Holstebro Kommune har i 2012 været usædvanligt ivrige for at spare på energien. Det viser en opgørelse fra Vestforsyning, som har givet håndværker-tilskud til energiforbedrende tiltag for sammenlagt 3,9 millioner kilowatttimer. Det svarer ca. til det årlige elforbrug i 848 husstande.

I forhold til 2011 er der sket næsten en tredobling i udbetalingen af tilskud til håndværkerregningen, når Vestforsynings kunder investerer i energiforbedringer. Mens der i 2011 var 330 kunder, som gav sig i kast med at spare på energien, så blev det til hele 930 kunder i 2012.

Det er der især én grund til, fortæller afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev:

”Overskriften for 2012 har helt klart været: Solceller. De billige anlæg og de attraktive afregningsmodeller fik rigtig mange til at investere i solcelleanlæg. Det giver sammenlagt Skattefadrag energibesparelser og tilskud når du svarende til 1,8 millioner kilowatt-timer i energirenoverer? vores forsyningsomse mere på råde.” www.vestforsyning.dk/ energiraadgivning Solcelleanlæg har været så god en investering, at regeringen i november ændrede afregningsmodellen, så det nu er en smule mindre attraktivt for privatkunder at investere. Det gav til gengæld stor travlhed hos de mange, som skulle skynde sig at bestille solceller, inden ordningen blev ændret. Derfor forventer Vestforsyning også i år at udbetale tilskud til montering af de mange anlæg, som blev bestilt inden ordningen blev lavet om. Tilskud er godt givet ud Selv om det måske lyder ulogisk, at Vestforsyning belønner sine kunder for at købe mindre energi, så er det såmænd ikke så tosset endda. ”Staten har pålagt alle energiselskaber at hjælpe forbrugerne til at spare på energien. Hvis vi ikke når vores energisparemål, må vi supplere ved at købe ’kvoter’ fra de energiforbedringer, som er foreta-

energirådgivning

Der er meget mere at hente De seneste år har Vestforsyning hjulpet kunderne med at spare millioner af kilowatt-timer, men indsatsen er langt fra slut Vi har stadig et enormt potentiale for at spare på energien,” vurderer afdelingsleder i Vestforsynings miljø- og energirådgivning Lars Chr. Kongerslev. get hos f.eks. store virksomheder i hele landet. Men vi vil selvfølgelig hellere støtte de lokale forbrugere og håndværkere, frem for at købe besparelser fra en fabrik på Sjælland,” forklarer Lars Chr. Kongerslev, som har denne bøn til forbrugerne: ”Reglerne på tilskudsområdet er meget klare: For at vi kan udbetale tilskud til energiforbedringer, er det meget vigtigt, at man søger tilskud, INDEN man går i gang med arbejdet.”

Han peger især på de mange huse, som blev bygget i 1960’erne og 1970’erne, hvor det gik rigtig stærkt. ”Man byggede efter en helt anden energinorm dengang. Og hvis det stadig er de samme ejere, som har boet der alle årene, vil man ofte have en tendens til at ’gå lidt i stå’ med at få foretaget energiforbedringer, for nu har man jo vænnet sig til huset,” forklarer han. Der kan dog være god fornuft i at få givet huset en overhaling, f.eks. få efterisoleret og få skiftet vinduer. ”Det giver et bedre indeklima, varmeregningen bliver mindre, og huset bliver måske mere værd – og under alle omstændigheder bliver det nemmere og hurtigere at sælge huset til en fornuftig pris, hvis man eksempelvis er kommet op i årene og gerne vil flytte til en mindre bolig,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Vestforsynings energisparemål var i 2012 på 12 millioner kilowatttimer. Det mål er nået og lidt mere til, bl.a. i kraft af interne energibesparelser i forbindelse med løbende renovering af fjernvarmenettet. I 2013 bliver overliggeren rykket voldsomt op til 21 millioner kilowatt-timer, så det vil fortsat være en god forretning, at give tilskud til lokale forbrugere.

Energirådgiverens første og bedste råd til kunderne er gratis: ”Du skal kende dit forbrug og følge det løbende. Det har en helt automatisk effekt på din adfærd, fordi du bliver bedre til at huske at slukke lyset, når du går ud af et rum. Man vil også hurtigere opdage afvigelser, som kan være tegn på, at der er noget galt, f.eks. et utæt vandrør.”

Blandt de øvrige poster i Vestforsynings opgørelse over energibesparelser i 2012 er også store projekter på varmeforsyningen, hvor naturgaskunder er konverteret til fjernvarme. Det gælder bl.a. Regionshospitalet Holstebro, som alene tegner sig for en energibesparelse svarende til 1,5 millioner kilowatt-timer. Samtidig er der en stor klimagevinst ved at konvertere fra naturgas, som er fossilt brændstof, til fjernvarme, som i Holstebro altovervejende er produceret på biobrændslerne affald, træflis, halm og biogas.

Det er også gratis at benytte selvbetjening på hjemmesiden www.vestforsyning.dk.

Det er gratis at downloade Vestforsynings app til smartphone. Den hedder ganske enkelt ”Vestforsyning” og kan hentes via appstore til iPhone eller Google Play til Androidtelefoner.

hen tiA ppst eller ore Goo gle P lay

Fælles for de elektroniske løsninger er, at man ved første login skal indtaste sit kundenummer og et målernummer, som begge kan findes på årsregningen. Man kan med fordel gemme oplysningerne, så man hurtigere kan logge ind næste gang. Bemærk, at det også er muligt at benytte Nem-ID. Hvis husstanden har en af de 25.000 forbrugsmålere, som allerede nu er fjernaflæst, bliver forbrugsdata automatisk opdateret løbende, og det er muligt at studere data helt ned på timeniveau.

Nye priser

og leverancer til Maabjerg BioEnergy Nye attraktive priser på gylle og tilførsel af møg og dybstrøelse, skal øge gasproduktionen på anlægget. Maabjerg Bioenergy og Leverandørforeningen har justeret prisstrukturen og samtidig tilført mere biomasse til anlægget i form af hønsemøg og dybstrøelse. Samtidig er der også ændret på opgavefordelingen. Det betyder, at Maabjerg BioEnergys driftsselskab har overtaget gyllelastbilerne og fremover vil have ansvaret for transport af råvarer ind til anlægget og returkørsel af gødning til leverandørerne. Hele formålet med omlægningen er at øge produktionen og derved styrke økonomien i biogasanlægget, forklarer Arne Lægaard, som er bestyrelsesformand i Maabjerg BioEnergy.

”Alle komplicerede produktionsanlæg har nogle udfordringer med indkøringen. Det har der også været hos Maabjerg BioEnergy, men selve produktionen kører rigtig fint, og det har den gjort siden 1. oktober. Problemet har været, at vi ikke fik leveret tilstrækkelige mængder råvarer, men det forventer vi, at den nye opgavefordeling og prisstruktur vil rette op på,” siger Arne Lægaard.

Nøglen ligger i tørstofprocenten. Jo mere faste råvarerne er, jo mere energi kan der hentes ud. Gylle ligger omkring 5-8 procent tørstof, mens resten er væske. Så for at øge gasproduktionen har Maabjerg BioEnergy nu spædet blandingen op med hønsemøg, som kan være op til 50 procent tørstof og dybstrøelse (som er det halm-dække, som især ungkreaturer har i stalden), der ligger omkring 25 procent.

Mere gas i fast møg Leverandørforeningen vil fortsat have en kollektiv forpligtelse til at sikre, at Maabjerg BioEnergy får leveret råvarer i tilstrækkelige mængder. Fokus vil være på både kvantitet og råvarernes kvalitet.

I runde tal kan man hente fire-fem gange så meget biogas ud af de nye råvarer, sammenlignet med gylle. Men fast møg er ikke uden udfordringer, forklarer chefkonsulent Poul Lyhne, Vestforsyning:

”procesanlægget

kører rigtig godt ” Poul lyhne, chefkonsulent ved VestforSyning

”Et typisk biogasanlæg er udformet, så råvarerne skal være pumpbare, og især dybstrøelse er svær at pumpe rundt i anlægget, fordi det indeholder lange strå fra halmballer. De kan vikle sig ind i pumperne. Derfor er man nødt til at neddele dybstrøelsen, så halmstykkerne højst er fem centimeter lange, og så kan det blandes op med den tynde fraktion i en ’suppe’, som vi kan pumpe med.” Anlægget kører godt Med den nye aftale, hvor det ikke mere koster leverandørerne noget at levere gylle, og hvor man får betaling for levering af møg og dybstrøelse, forventer parterne, at man kan øge tilførslen af tørstof-

mængderne fra den nuværende leveranceforpligtigelse på 30.000 tons tørstof om året, til et sted mellem 35 – 40.000 tons tørstof. Det vil øge gasproduktionen med 1,5 til 3 mio. m3 biogas om året. ”Gasproduktionen har været stigende, siden vi begyndte at modtage de nye råvarer. Og virkningen af gødningen har været som forventet, så procesanlægget kører rigtig godt,” siger Poul Lyhne. En økonomisk analyse sidst i november viste, at både driftsselskabet og leverandørforeningen kunne se frem til regnskabsmæssige underskud og en presset likviditet, hvis der ikke var blevet grebet ind.

Med den nye opgavefordeling og prisstruktur er der udsigt til, at udgifter og indtægter stort set vil balancere i 2013, og allerede vil være positiv fra 2014. Maabjerg BioEnergy leverer biogas til Vinderup Varmeværk og Måbjergværket og driver samtidig gasmotorer, der kan dække biogasanlæggets eget energibehov. På www.maabjerg-bioenergy.dk kan du læse mere om anlægget og se masser af billeder og video.

Bioethanol kan sætte turbo på biogassen Restprodukter fra en kommende bioethanolfabrik kan give masser af biogas. Forsøg skal vise helt præcis hvor meget

Skal man være helt ærlig, så lugter det faktisk ikke så godt, når man besøger Margit Laumans arbejdsplads. Hun er laborant på biogasanlægget Maabjerg BioEnergy, som ellers ikke slipper ret meget lugt ud. Men lige netop i laboratoriet afslører lugtesansen, at Margit Lauman er i gang med at teste råvarer til anlægget. Og lige nu er der en umiskendelig lugt af kostald i hele lokalet. ”Det vænner man sig til. Man skal ikke være så sart, hvis man vil arbejde her,” siger Margit Lauman og smiler overbærende.

Den svage lugt af komøg skyldes, at der bliver taget prøver af hvert eneste læs gylle, som ankommer til Maabjerg BioEnergy, så laboratoriet kan vurdere mængden af tørstof. Den vandige del af gyllen er stort set bare fyld, mens energien ligger i tørstoffet, som rådner i tankene og danner biogas. Gylle har allerede været igennem et ”naturligt biogasanlæg” én gang, idet det har taget turen gennem maven på en gris, ko eller mink, så derfor får man den bedste biogasproduktion ved at blande gylle med andre råvarer. Det er blandt andet oste-

valle, kartoffelpulp, hønsemøg – og måske i fremtiden også melasse. Halm bliver til brændstof Maabjerg BioEnergy skulle nemlig gerne blive en del af et stort bioraffinaderi, hvor omdrejningspunktet bliver en helt ny bioethanolfabrik. Den skal fremstille 2. generations bioethanol af halm, og når det regner på præsten, så drypper det jo på degnen – i dette tilfælde biogasanlægget, forklarer laboranten. ”I runde tal, så bliver halmen til tre produkter: En tredjedel er den

færdige bioethanol, en tredjedel er fiber, som kan brændes af, og så er der den sidste tredjedel, som er melasse. Og melasse er jo sukker, og det er ganske enkelt ren energi, og så er det rigtig godt at lave biogas af,” siger Margit Lauman. Hvor godt skal en testopstilling i hendes laboratorium afdække. Siden december har hun haft et ”mini-biogasanlæg” stående på arbejdsbordet, hvor man undersøger, hvor meget biogas, der kan hives ud af melassen, og hvor meget melasse man kan hælde ind i et biogasanlæg uden, at systemet får ”forstoppelse”. Det tager nemlig tid at få råvarerne til at rådne og afgive biogas – ikke helt ulig, når vi andre spiser og har brug for lidt tid til at fordøje maden, inden vi er klar til næste måltid. ”Mit første indtryk af melasse som råvare var helt klart, at det giver et betydeligt større udbytte end gylle. Det afgiver også gassen hurtigere, hvilket vil sige, at det kan passere igennem anlægget hurtigere end ren gylle,” fortæller Margit Laumann, som i løbet af vinteren også fik lært, at melasse er en spøjs råvare at arbejde med. ”Det var lidt sjovt at se, at selv om melassen er frossen, så er den stadig flydende. Den har i det hele taget en viskositet, som gør den meget let at arbejde med, fordi den forbliver flydende, selv om tørstofindholdet er meget højt. Det betyder, at melasse ikke sætter sig fast i rør og pumper.” Meget vigtige forsøg Forsøgene med melasse foregår ved forskellige temperaturer, forskellige mængder af råvarer og forskellige opholdstider i små ”mini-rådnetanke”. Målet er at få praktiske erfaringer, som man kan holde op mod de teorier, der på forhånd er opstillet. ”Vi forventer at afslutte forsøgene hen omkring sommer. Det er en biologisk proces, så det kan tage

noget tid at afslutte de enkelte forsøg, men det er nu alligevel værd at vente på. Det er jo meget væsentligt, når man tager store beslutninger om sådan noget som Maabjerg Energy Concept, at man kan regne med, at gaspotentialet og kapaciteten er, som man havde forventet,” siger Margit Laumann. Netop biogaspotentialet har stor betydning for økonomien i hele bioethanolprojektet. Man kommer ikke udenom, at det er lidt dyrere at producere 2. generations bioethanol af halm frem for at producere 1.

generations biothanol baseret på fødevarer. Så det man sætter til på ”gyngerne” i form af en mindre overpris på bioethanolen, skulle man gerne hente hjem igen på ”karrusellerne” i form af en stor biogasproduktion, som kan renses og afsættes til naturgasnettet. Ved redaktionens deadline var der ikke nogen konklusion på forsøgene med melasse, men det er muligt at følge bioethanol-projektet på hjemmesiden www.maabjergenergyconcept.dk.

Fakta • Maabjerg BioEnergy har siden starten i januar 2012 haft sit eget laboratorium. • Margit Lauman analyserer prøver fra samtlige lastvogntog med gylle, som ankommer. Det har bl.a. betydning for landmandens miljøregnskaber. • Derudover foretager hun løbende analyser på selve biogasanlægget for at overvåge processen. Eksempelvis måler hun jævnligt, om gasrensningen lever op til kvalitetsmålet, som siger, at der skal være forsvindende små mængder af den stærkt ætsende (og lugtende) svovlbrinte. Det mål er nået, og Margit Lauman er i øvrigt meget imponeret af anlægget, som kører rigtig godt. • I laboratoriet bliver der også testet nye råvarer, f.eks. hvis en ny leverandør henvender sig i forsøg på at sælge biomasse. Så kan laboranten teste råvarerne for at se, hvor meget biogas de kan afgive og dermed hjælpe med at vurdere, hvor meget råvarerne er værd. • Endelig spiller laboratoriet en vigtig rolle for Maabjerg Energy Concept, hvor man tester restprodukter fra bioethanolfremstilling som ny råvare til biogasproduktion. • Kig indenfor på biogasanlægget på www.maabjerg-bioenergy.dk

Jorden rundt med Vestforsyning

I løbet af sit praktikophold har Louise Olsen opdaget, at Vestforsyning er langt større end blot el, vand og varme

Omringet af stabler af lærebøger sidder hun der ved sin computer. ”Erhvervsjura” står der på den øverste bog i stakken. 22-årige Louise Olsen sidder dybt koncentreret og synes slet ikke at have opdaget den livlige diskussion om el-leverandører, der foregår rundt om hende i det åbne kontorlandskab. Hun har tankerne et helt andet sted, måske i Tyskland, som er vist på et kort på hendes computerskærm. Som led i hendes videregående uddannelse er hun ved at nærme sig afslutningen på et tre måneder langt praktikophold hos Vestforsynings udviklingsafdeling. Her sidder hun og hjælper med at finde oplysninger for Maabjerg Energy Concept, det store projekt, som bl.a. skal blive til en bioethanolfabrik, der fremstiller 2. generations biobrændstof af halm. ”Jeg er i gang med nogle markedsundersøgelser for at se, om det kan betale sig at importere halm fra udlandet,” fortæller Louise Olsen og bekræfter, at priserne ser lovende ud. ”Oplysningerne finder jeg ved at søge på nettet, og så har jeg talt med ambassaderne i Tyskland og Polen for at finde frem til forhandlere, konkurrenter, mulige partnere og for at få et estimat over indekspriser, men der er stor forskel på kulturen i de forskellige lande. I England er markedet så struktureret, at man ligefrem har halm-købmænd, men sådan er det ikke i Polen. Der er de heller ikke så gode til engelsk, så man kan ikke bare lige ringe og bede om en pris,” fortæller hun. Som næsten færdiguddannet indenfor international markedsføring er det yderst studierelevant arbejde, at se på de juridiske og økonomiske forhold for import og transport på tværs af landegrænser. Men faktisk var det lidt af en tilfældighed, at Louise Olsen fik praktikantstillingen hos Vestforsyning: ”Jeg var på udkig efter en praktikplads og kørte her ud i Nupark, hvor jeg talte med en i

receptionen. De foreslog, at jeg kunne ’gå en tur i huset’, og så mødte jeg Betty (Vestforsynings administrationschef ), som fik arrangeret et møde med udviklingsafdelingen og HR.” Det kan være lidt svært at komme ind i en ny virksomhed, hvor man kun skal være i tre måneder, men den nye praktikant synes nu alligevel, at hun fik en god modtagelse – og en masse relevant arbejde. ”Jeg havde ikke regnet med, at Vestforsyning havde så mange projekter i gang. Specielt Maabjerg Energy Concept har overrasket mig, for jeg troede ikke, at det var så stort. Det er spændende, fordi der er så mange forskellige elementer, der spiller sammen. Og så rummer det virkelig nogle muligheder for hele området,” siger Louise Olsen. Hun har været glad for sit ophold i Vestforsyning, og selv om hun i første omgang gerne vil læse videre, er tanken om at arbejde videre med de grønne energiprojekter ikke helt fjern. ”Det der med klima havde egentlig ikke så stor betydning. Og jeg havde heller ikke noget specielt forhold til halm, da jeg startede her. Men det har vist sig at være et spændende område at dykke ned i og få mere viden om. Og jeg har også fået et godt indtryk af Vestforsyning som arbejdsplads, så ja, jeg kunne sagtens forestille mig at arbejde her,” siger hun.

”

Blå bog • Louise Olsen er 22 år og fra Mejdal. • Efter at have gennemført en højere handelseksamen (HHX), er hun nu næsten færdig med den videregående uddannelse som international markedsføringsøkonom. • Den 2-årige uddannelse foregår ved Erhvervsakademi MidtVest i Herning. • Det tre måneder lange praktikforløb ved Vestforsyning er uddannelsens sidste modul, inden hun går i gang med at skrive sin hovedopgave. • Efter eksamen ønsker Louise at bygge endnu mere oven på sin uddannelse, måske en handelsakademisk eksamen (HA). Slutmålet er at finde et job, som indeholder ”noget med tal”, f.eks. salg og marketing. • Ved siden af studierne arbejder Louise i en modebutik i Herning, og så spiller hun håndbold. Hun er i skrivende stund ved at komme sig over en sportsskade og har derfor midlertidigt skiftet håndboldbanen ud med et fitnesscenter.

Og hun vil heller ikke tøve med at anbefale sine medstuderende at komme i praktik hos Vestforsyning. ”Jeg har fået lov til at bruge teorien fra skolen i praksis. Og Vestforsyning er jo en stor virksomhed, så der er mange muligheder for at arbejde med noget forskelligt,” forklarer Louise Olsen. I skrivende stund er Louise Olsen ved at afslutte sit praktikophold, hvorefter hun går i gang med at

Jeg havde ikke regnet med, at Vestforsyning havde så mange projekter i gang

”

skrive sin hovedopgave. Efter eksamen vil hun gerne læse videre – muligvis noget med at få merit for nogle fag, så hun kan sætte toppen på kransekagen med en bacheloreksamen og måske også en kandidat eksamen (HA). Når Louise Olsen til den tid har taget sin sidste eksamen, skulle bioethanolfabrikken gerne være omtrent færdigbygget. Allerede inden byggeriet har Maabjerg Energy Concept vakt interesse i vore nabolande og lande så langt væk som Kina, Brasilien og USA. Senest har projektet også været profileret i et israelsk erhvervsmagasin, så det var måske slet ikke så dumt, hvis Louise Olsen vendte hjem til Holstebro, når hun er blevet ekspert i international markedsføring.

Gravearbejde giver forsyningssikkerhed Hvert år oplever gennemsnitligt 200 Vestforsyning-kunder gravearbejde i nabolaget i forbindelse med løbende renoveringer I skrivende stund er det parcelhuskvartererne Særkærparken og Hvedevænget i Holstebro, som får den helt store tur med gravemaskinerne. Det er ikke så spændende for beboerne, mens det står på, men det er nødvendigt for at opretholde forsyningssikkerheden. Og bagefter er der ofte

både et bedre produkt i form af fjernvarme med mindre varmetab og en bedre driftsøkonomi for Vestforsyning til gavn for alle kunder. Det er et stort projekt, når Vestforsyning ruller ud, fortæller Erik Andersen, chef for Vestforsyning Varme:

”De første fjernvarmerør var betonkanaler, som holdt i cirka 25 år, så de sidste blev skiftet op gennem 1990’erne. Anden generation holdt i cirka 40 år – det er dem, vi nu er ved at skifte – og de nye ledninger, som vi lægger ned nu, skulle gerne holde i mere end 40 år, måske endda 50 år.” Alle ledninger og kabler er omhyg-

geligt registreret, så man ved ret præcist, hvor de ligger, og hvor gamle de er. Men det er stadig en stor opgave, at prioritere projekterne. ”Vi skal helst nå ud til mindst 30-40 kunder ad gangen, og så ser vi ellers på registreringer af fejl – det vil sige brud på ledninger, som vi har været ude for at reparere én eller flere gange – og vi er måske også ude for at se efter varmetab med et termografi-kamera,” forklarer Erik Andersen og tilføjer: ”Det er også vigtigt at se på en risikovurdering, når vi prioriterer opgaverne. Hvor slemt kan det gå, hvis vi udskyder en renovering, og ledningen måske går helt i stykker? Vil det så ramme 10 eller 500 kunder? Og endelig ved vi, at der er nogle områder i byen, hvor jordbundsforholdene gør, at ledningerne ikke holder helt så længe som andre steder.” Og nok så vigtigt er det tværfaglige samarbejde, både internt i Vestforsyning og med andre parter, forklarer projektleder Peter Nørskov: ”Vi undersøger naturligvis, om Vestforsyning Vand eller Spildevand i forvejen har planer om at grave i et område, så vi kan deles om graveudgifterne. Og jeg har kontakt til bl.a. Holstebro Kommune for at undersøge, om andre har planer om at grave i byen.” Det store arbejde med at forberede renoveringsprojekterne er også en stor kommunikationsopgave. ”Vi har kontakt til vejmyndighederne og det lokale ejerlaug, hvis der er sådan et. Og så bliver der sendt orienteringsbreve og foldere ud til berørte kunder, pressen og de mange, der skal færdes i de områder, hvor vi graver, f.eks. busselskaberne, renovationsselskabet, hjemmeplejen og posten,” siger Peter Nørskov.

Kort tid før gravemaskinerne rykker ind, kommer en ledningsmester rundt for at besøge grundejerne, hvor man slutter med at skrive under på en gensidig aftale om, hvordan stikledninger skal føres ind til huset på en måde, der generer mindst muligt. Der er sågar mulighed for lidt ekstra service, fortæller varmechef Erik Andersen: ”Det er ikke ualmindeligt, at vi får besked om, at der skal være konfirmation eller guldbryllup på en bestemt dato, og så får vi det passet ind i planen, så der ikke lige bliver lukket for vand og varme lige netop dén dag.” Når arbejdet går i gang, bliver der typisk etableret midlertidig forsyning. På den måde sikrer man sig, at forsyningen normalt kun vil være afbrudt i højst otte timer – og altid i dagtimerne, hvor de fleste alligevel er på arbejde – når de gamle ledninger skal afkobles, og senere

igen når de nye ledninger skal kobles til. Afbrydelser bliver altid varslet i god tid, så kunderne ikke bliver fanget under bruseren med sæbe i håret eller midt i en kogevask, når vandet bliver lukket. Og så snart arbejdet er færdigt, bliver der ryddet pænt op igen. ”Vi kan normalt ikke efterlade området pænere, end det var, da vi gik i gang, men vi gør vores bedste for at få det til at se pænt ud,” siger Erik Andersen. Han fortæller, at arbejdet altid bliver afsluttet med, at kunderne får mulighed for at udfylde et spørgeskema, hvor de kan give udtryk for graden af tilfredshed. Og heldigvis er der mange pæne ord, når skemaerne kommer retur. Andetsteds i magasinet kan du læse en reportage fra renoveringsarbejdet i Særkærparken, hvor vi har været med Vestforsyning Vand på job.

Sådan prioriteres gravearbejde • Vestforsyning prioriterer de støre anlægs- og renoveringsopgaver én gang om året i forbindelse med budgetlægning. • De rørledninger, som bliver udskiftet, har typisk ligget i jorden i cirka 40 år. • Gennemsnitligt 200 kunder får besøg af gravemaskinerne hvert år. • Så vidt muligt bliver opgaver koordineret mellem Vand, Varme, Spildevand og øvrige interessenter, bl.a. vejmyndighederne, så man kan deles om graveudgifterne og grave så få gange som muligt. • Områderne bliver prioriteret efter behov. Hvis der har været flere ledningsbrud, eller hvis man har målt et varmetab på fjernvarmen, giver det en højere prioritet. • En renovering af eksempelvis vandledninger kan blive fremrykket et par år, hvis fjernvarmeledningerne alligevel skal skiftes, så man ikke skal grave flere gange. • Hvis der er planer om at lægge ny vejbelægning, vil man så vidt muligt få det passet ind i forhold til renovering af forsyningsledningerne, så den nye vej ikke skal graves op igen kort tid efter. • På www.vestforsyning.dk kan du altid se en aktuel status over, hvor Vestforsyning arbejder.

De har det som fisk i vandet Per Moskjær og Bent Jensen har i fire år været fast makkerpar, når der skal lægges nye vandrør i jorden. Og de stortrives. Det er en bidende kold formiddag i det, der ifølge kalenderen skulle være forår. Og for første gang i 40 år er vand- og fjernvarmerørene i parcelhuskvarteret Særkærparken i Holstebro ved at blive blotlagt i forbindelse med et omfattende renoveringsarbejde. Den lille stikvej er omdannet til noget, der minder om en krydsning mellem en byggeplads og et udsnit af en slagmark med tilhørende skyttegrave. Gravemaskiner gnaver sig igennem fliser og havegange, mens håndværkerbiler kører til og fra pladsen. Rundt omkring råber forskellige sjak muntre bemærkninger til hinanden om, at de skal skynde sig, hvis der skal være tid til middagspause i dag. For enden af vejen har Per Moskjær og Bent Jensen gjort klar til at lægge nye vandrør i jorden. De har i fire år været fast makkerpar på Vestforsyning Vands ”Vogn 1”, som er rullende værksted og nogle gange også frokoststue for de to. ”Vandledningen her i gaden er et 63 mm PE-vandrør,” forklarer Per

Moskjær og peger ned på de lyseblå plastikrør, som ligger ved siden af fjernvarmerørene i den dybe, udgravede rende. Han hopper ned i renden, som er 120 cm dyb for at beskytte vandledningerne mod frost. Det bliver til mange ture op og ned i løbet af en arbejdsdag – når man da ikke lige kan råbe efter makkeren, hvis man mangler noget værktøj. Bent Jensen skal dog først lige have flyttet ”Vogn 1”, som er et stort skrummel af en kassevogn. Med nød og næppe får han den krænget uden om hullerne i vejen og forbi graveholdets udstyr, så han kan parkere tæt på vandholdets arbejdsplads. ”Vi skal jo rende frem og tilbage efter grej hele tiden, så det gælder om at holde tæt på,” forklarer Bent Jensen og tager en samlemuffe med hen til makkeren nede i hullet. Inden muffen kan krænges ned over rørene, skal der først skrabes et beskyttende lag af rørenderne, og så bliver de omhyggeligt aftørret med

” Vestforsyning er en dejlig arbejdsplads. Per og jeg har masser af frihed, når bare vi passer vores arbejde...

”

bent jensen, VestforSyning

sprit. Det er jo drikkevand, der skal løbe gennem rørene, så selv om der er sand og skidt og møg rundt omkring i gaden, passer vandfolkene på, at holde rørenderne og det indvendige af rørene helt rene. Gravearbejdet i gaden er udliciteret til en entreprenør, og da sjakket kommer gående tilbage efter en kaffepause, får de et par muntre stikpiller med på vejen fra Per Moskjær. ”Vi er klar med de næste 12 meter, så det kan I vel hurtigt få gravet ned, ikke?” siger han spøgefuldt og peger hen mod gravemaskinen, som ikke er nået helt så langt, som vandfolkene kunne ønske sig. ”I morgen kommer varmefolkene, så der kan vi ikke komme til. Så det måtte godt gå lidt hurtigere. Vi bliver da i hvert fald ikke færdige inden middag,” lyder vurderingen fra Per Moskjær, mens han kigger rundt for at tage bestik af, hvor langt de andre hold er nået. Et par af vejens beboere kommer ud og står og skutter sig lidt i kulden. En enkelt tager billeder for at fastfryse begivenhederne, og så mødes de og snakker lidt. De smiler og ser indtil videre vældig tilfredse ud. ”De fleste tager det heldigvis rigtig flot og udviser stor forståelse for, at vi er på arbejde for at renovere de

ledninger, som giver dem vand og fjernvarme,” siger Per Moskjær og kigger nærmest undskyldende på huset ved siden af ham, hvor den fine forhave er blevet gennemskåret af en dyb udgravning. Bent Jensen grubler lidt over det og supplerer så: ”Jo, de fleste tager det pænt, men det sker nu også af og til, at der er nogen, som ikke er helt så begejstrede, hvis vi f.eks. er nødt til at afbryde for vandet – også selv om det har været annonceret i avisen og alt muligt. Så beder vi dem om at ringe til vores afdelingsleder i Vestforsyning, og så finder de gerne en løsning.” Lige nu er det en af de venlige kunder, som har forladt sit hus i Særkærparken og interesseret kigger holdet fra ”Vogn 1” over skulderen. Og han er velkommen.

Bent Jensen er nemlig glad for den tætte kundekontakt, som han ikke havde i sit gamle job som kleinsmed på tobaksfabrikken, hvor han gik indendøre og passede maskinerne. ”Efter at have gået inde på fabrikken i 29 år, troede jeg egentlig, at jeg ville få et chok over at komme til at gå udendørs og arbejde hele tiden, men i dag ville jeg ikke bytte det væk. Jeg er virkelig glad for mit arbejde,” siger han og tilføjer: ”Vestforsyning er en dejlig arbejdsplads. Per og jeg har masser af frihed, når bare vi passer vores arbejde. Der er også en god personaleforening, som gør meget for én, og afvikler nogle spændende arrangementer.” Per Moskjær, der har arbejdet med at svejse vandledninger de seneste 15 år, samtykker med stor iver.

”Jeg ankommer syngende på arbejde de fleste morgener. Det er dejligt frit – altså det, man kalder ’frihed under ansvar’, ikke? – så vi går som regel og passer os selv, når vi kører hjemmefra om morgenen,” siger han. Ville du anbefale andre at søge job hos Vestforsyning? ”Ja!” lyder det uden tøven. Og mere er der sådan set ikke at sige om dén sag. Nu venter makkeren utålmodigt med den næste samlemuffe. På en arbejdsdag kan ”Vogn 1” nå at svejse op til 100 meter vandledning - hvis ellers gravemaskinerne kan følge med. Men der er nu også rigeligt at tage af, i hvert fald i Særkærparken, hvor renoveringsarbejdet fortsætter indtil slutningen af oktober.

kort NYT Ny energirådgiver Vestforsyning har pr. 1. marts ansat 27-årige Morten Søndergaard Krægpøth som energirådgiver. Han er nyuddannet bygningskonstruktør, efter at have skrevet speciale om bæredygtigt byggeri, så han er godt rustet, når kunderne kalder. ”Vi får som regel en henvendelse via kontaktformularen på hjemmesiden eller via telefon. Og efter at have set på kundens forbrugstal, får vi aftalt et besøg, der varer cirka en time,” forklarer energirådgiveren.

Få driftsinformation på sms Vestforsynings kunder vil fremover kunne få besked via sms, hvis der opstår driftsforstyrrelser, f.eks. afbrydelse af fjernvarmen eller situationer, hvor en entreprenør kommer til at grave en forsyningsledning over. De bedste opfindelser er ofte de mest simple, og der er da også tale om en ganske simpel løsning fra Silkeborg-virksomheden Blue Idea, som står bag Beredskabsalarm.dk. Sker der en driftsforstyrrelse, f.eks. i Nørregade, vil Vestforsyning så kunne udsende sms til et afgrænset område, f.eks. ”Nørregade 2-20”, sådan at de berørte – og kun dem – får hurtig og direkte besked. Samarbejdet med Blue Idea sikrer, at databasen med adresser og telefonnumre altid er opdateret, fordi virksomheden har et samarbejde med teleselskaberne. Til- og framelding til sms-service foregår via www. vestforsyning.dk, som fortsat vil blive opdateret med oplysninger om aktuel driftsstatus, sådan at informationen ikke kun foregår via sms. Ved større, planlagte afbrydelser vil der også fortsat blive annonceret i dagspressen.

”Ude hos kunden ser vi på klimaskærmen, bl.a. med et termografi-kamera, og så gennemgår vi husets installationer og ser på forbrugsmønstret. Og når jeg kommer tilbage til kontoret, bliver besøget fulgt op af en mail med gode råd, f.eks. vurdering af potentialet for energibesparelser, hvis man skal i gang med energirenoveringer. Morten Søndergaard Krægpøth minder om, at det fortsat er muligt at få tilskud fra Vestforsyning til en lang række energirenoveringer, hvis man anvender en håndværker, som har en samarbejdsaftale med Vestforsyning. Hvis det drejer sig om gør-det-selvarbejde eller brug af en håndværker, som ikke har en aftale, skal man huske at kontakte Vestforsyning, inden man går i gang med at energirenovere. Det kan man læse mere om på www.vestforsyning.dk/energiraadgivning

Flere og flere kan følge forbruget online Nye fjernaflæste forbrugsmålere giver mulighed for at se forbruget på mobilen eller computeren Ca. 42.000 forbrugsmålere i Vestforsynings område er på vej til at blive fjernaflæst. Det betyder, at man som kunde fremover vil kunne følge sit forbrug via den gratis mobil-app ”Vestforsyning” eller via selvbetjening på Vestforsynings hjemmeside. Dermed har man lettere ved at sætte ind over for et for højt energiforbrug og samtidig vurdere, om det kan betale sig at investere i energiforbedringer. Men inden man kan nyde godt af de nye elektroniske muligheder, skal de mange forbrugsmålere kobles på netværket. Det foregår etapevis til og med år 2014, og nu hvor projektet er lidt over halvvejs med ca. 25.000 målere skiftet, kan Vestforsynings it-chef Peder Østergaard Pedersen gøre status: ”Vi skifter målere løbende og får dem så koblet på områdevis, og det går efter planen,” konstaterer han tilfreds.

Gratis app • Hvis du har en smartphone, iPhone eller Android, kan du gratis downloade app’en Vestforsyning. • Første gang, du logger på, skal du bruge dit kundenummer og et fakturanummer eller målernummer. Oplysningerne kan du finde på din årsregning. Du kan også logge ind med NemID. • Via app’en kan du følge dit forbrug. Det giver naturligvis størst fordele, hvis du har fjernaflæste forbrugsmålere, hvor data bliver opdateret én gang i døgnet. På elog varme-forbruget kan du se en oversigt over dit forbrug helt ned på timeniveau. Det kan også lade sig gøre for nogle typer af vandmålere. • App’en er udviklet af KMD, som fortæller, at der endnu ikke er så mange, der har downloadet den – men at brugerne til gengæld bruger den rigtig flittigt.

De nye forbrugsmålere indeholder en lille radiosender, som løbende rapporterer forbruget. Men der kan gå lidt tid, fra man får nye fjernaflæste målere, og indtil man kan følge sit forbrug online, forklarer it-chefen. ”Alle målere skal være sat op i et område, før vi kan trimme radiosignalerne til at give os den optimale forbindelse. Det vil sige, at når den sidste måler er sat op i det pågældende område, begynder vi at samle data ind, og efter en uge evaluerer vi for at se, om der mangler data. Er det kun en enkelt adresse, som er lidt svær at nå, kan vi f.eks. sætte en lille antenne på forbrugsmålerne,” siger Peder Østergaard Pedersen. Forbrugsmålerne sender data til en koncentrator, som henter data fra op til 600 målere, inden oplysningerne bliver sendt videre til Vestforsyning. Ved at placere koncentratorerne strategisk fornuftigt i forhold til radio-sendeforholdene, kan man opstille så få koncentratorer som muligt og dermed spare mange penge. Og derfor kan det bedst betale sig, at forbinde hele boligkvarterer ad gangen, så man ikke kommer til at lave lappeløsninger. På Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk kan du se en oversigt over den geografiske inddeling af etaperne og tidsplanen for etablering af fjernaflæsning i dit område. Søg evt. på ordet ”fjernaflæsning”.

Første spadestik

-på ny lagerbygning i Nupark

Vestforsyning tog første spadestik på stort byggeri til 25 millioner kroner

Fredag 22. marts tog Vestforsyning det første spadestik til opførelse af en ny værksteds- og lagerbygning. Den bliver opført på grunden mellem Nupark og Måbjergværket, og det blev Holstebro-entreprenøren Gråkjær, som vandt licitationen i konkurrence med en håndfuld lokale og regionale byggevirksomheder. Selve lagerbygningen bliver på 2285 kvadratmeter i to etager, og ved siden af bliver opført et nyt

værksted på 525 kvadratmeter. Sammenlagt er der tale om byggeri for ca. 25 millioner kroner, og de penge er givet godt ud, forklarer Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby: ”Det nye lager betyder, at vi slipper for mange køreture mellem Nupark og det gamle lager på Bisgårdmark, og samtidig får vi nogle bedre og mere moderne forhold. Dels kan vi bedre beskytte materialer mod vind og vejr, og dels får medarbejderne

et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, når de skal læsse af og på.” Vestforsynings bestyrelsesformand Arne Lægaard noterer sig, at byggeopgaven har en velkommen sidegevinst, nemlig beskæftigelse i lokalområdet. ”Vi investerer naturligvis kun, fordi vi har brug for bygningen. Men derfor føles det alligevel rart at kunne bidrage lidt til beskæftigelsen i en tid, hvor der ikke er så meget erhvervsbyggeri i Vestjyl-

land. Det kommer vores kunder til gavn, at vi bygger nu, hvor indkøbspriserne er meget lave, og samtidig giver byggeopgaven aktivitet hos to Holstebro-virksomheder: A2 Arkitekterne, som også har tegnet de øvrige bygninger i Nupark, og Gråkjær, som har vundet hovedentreprisen. Det er en vindersag for alle parter,” siger Arne Lægaard. Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2013.

Det kommer ” vores kunder til gavn, at vi bygger nu, hvor indkøbspriserne er meget lave... Arne Lægaard, bestyrelsesformand i Vestforyning

” 27

Forbrugervalg 2013:

Sådan bliver du

kandidat Til efteråret skal forbrugerne vælge to repræsentanter til Vestforsynings bestyrelse. Det kunne blive dig Der skal vælges to repræsentanter og fire suppleanter, som bliver medlem af bestyrelsen i fire år, helt præcist fra 1. januar 2014 til 31. december 2017.

10 kandidater stillede op ved det første valg, som dengang var delt op på to lister, hhv. en repræsentant for elog varmekunderne og en repræsentant for vand- og spildevandskunderne.

For at blive opstillet kræver det blot, at man er myndig og kan mønstre 25 stillere – det vil sige, at man skal aflevere en liste med underskrift fra 25 personer, som erklærer, at man er en egnet kandidat.

Alle på samme liste Vestforsyning er et multiforsyningsselskab, og der bliver hele tiden arbejdet tværfagligt, så derfor vil der ved det kommende forbrugervalg kun være én liste, som alle kandidater opstiller på. Det afspejler Vestforsynings enhedsbestyrelse.

201 get va l ger

bru

De to nye forbrugerrepræsentanter fik hver ca. 1000 stemmer, og selv om de blev valgt til at repræsentere hver deres forsyningsområder, har de i praksis fungeret på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i alle spørgsmål. Den ene forbrugerrepræsentant er desuden blevet udpeget til bestyrelsesmedlem i Maabjerg BioEnergy.

Stillerlisten bliver tilgængelig på Vestforsynings hjemmeside efter sommerferien og vil også kunne udleveres til kandidater, som henvender sig.

for

Valget fik stor opmærksomhed i pressen, og det afspejlede sig også i valgdeltagelsen, som var på knap 10 procent af kunderne. Cirka 2400 forbrugere afgav én stemme pr. forsyningsart.

Kandidatlisten bliver offentliggjort i september. De mere præcise datoer og tidsfrister bliver offentliggjort i dagspressen og på Vestforsynings hjemmeside efter sommerferien, så følg med på www.vestforsyning.dk.

Vestforsyning er ejet af Holstebro Kommune, og for fire år siden vedtog byrådet, at der fremover skulle vælges to bestyrelsesmedlemmer, valgt direkte af forbrugerne.

Din

stem

pers

Nye

onl

igt p å

Kan d

idat

Sådan stemmer du Alle kunder har én stemme pr. forsyningsart ved valget, som denne gang bliver afviklet elektronisk Ved valget i 2009 havde knap 26.000 virksomheder og husstande i Holstebro Kommune mulighed for at deltage i forbrugervalget i Vestforsyning. Det benyttede ca. 2400 sig af, altså knap hver tiende. Også denne gang får alle kunder mulighed for at deltage i valget. Det bliver med én stemme pr. forsyningsart: El, fjernvarme, vand, spildevand. Det vil sige, at hver kunde kan afgive op til fire stemmer. Altså: Hvis du bor i et område, hvor du forsynes via Vestforsynings el-net, fjernvarme og vand samt tilsluttet spildevandsrensningen, så har du 4 stemmer. For erhvervskunder gælder, at der kan afgives én stemme pr. forsy-

ningsart pr. CVR-nummer. Ved valget i 2013 får du mulighed for at afgive din stemme digitalt via Vestforsynings hjemmeside. Vestforsyning har siden sidste valg udviklet et system sammen med KMD, som har mange års erfaring med at levere it-løsninger til bl.a. kommune- og folketingsvalg. Ved besøg på valg-hjemmesiden skal man identificere sig på samme måde, som de fleste kender det fra Vestforsynings selvbetjeningsløsning, når man skal indberette årsaflæsning, dvs. indtastning af et kundenummer og et målernummer. Har man ikke selv adgang til internettet, eller har man brug for

hjælp, vil det være muligt at afgive sin stemme ved personlig henvendelse til Vestforsyning. Her bliver der opstillet en ekstra terminal i kundecentret, hvor personalet vil kunne vejlede vælgerne. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at rekvirere en stemmeseddel ved henvendelse til kundecentret, når kandidatlisten er offentliggjort. Valget bliver afviklet i oktober måned. Hold øje med dagspressen og Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk efter sommerferien for at se den præcise tidsfrist for afgivelse af stemme. På hjemmesiden kan du også læse valgregulativet, som er vedtaget af bestyrelsen.

Valg til bestyrelsen Vestforsynings bestyrelse består af 11 medlemmer: • To forbrugerrepræsentanter • Seks medlemmer valgt af byrådet • Tre medlemmer valgt af medarbejderne Medlemmerne er valgt for fire år adgangen i en valgperiode, der følger valg til byrådet. Den nye bestyrelse tiltræder januar 2014. Bestyrelsens væsentligste opgave er at udstikke de overordnede retningslinjer for Vestforsyning, som direktionen og medarbejderne arbejder efter. Som bestyrelsesmedlem har man indflydelse på virksomhedens planer for fremtiden, og man er for eksempel med til at tage beslutning om virksomhedens budgetter, investerings- og strukturplaner, strategier, serviceniveau og tariffer, samt i udviklingen af større projekter og udviklingstiltag. Bestyrelsen er også selskabets øverste ”myndighed”, når det gælder leveringsbetingelser og i eventuelle forbrugerklagesager. Bestyrelsesarbejdet består normalt af 10-12 årlige møder af gennemsnitlig 4 timers varighed. Derudover bruger bestyrelsesmedlemmerne også meget tid på at læse og forberede sig i forbindelse med møderne.

3 29

LED er en lys idé - men ingen mirakelkur

Belysning • Der er i alt 16.680 lysmaster i Holstebro Kommune. • Belysningen har et årligt energiforbrug på 3,9 millioner kWh. • Vestforsyning udskifter årligt ca. 500 lamper. • Som led i den løbende udskiftning falder energiforbruget med gennemsnitligt 54.000 kWh. • Selve lysmasten har en levetid på op til 50 år. • LED-armaturer har en forventet levetid på 10-12 år, men de er endnu så nye, at man faktisk ikke ved det med sikkerhed endnu.

Vestforsyning Belysning skifter løbende armaturer ud med lavenergi-modeller, men man er endnu ikke parat til at satse hele butikken på nye LED-armaturer Der er kommet ny vejbelysning langs Sortestien i Holstebro, foreløbig på en strækning fra Oluf Rings Vej til broen over Ellebækvej. De færreste tænker vel over det, for det tager kun fem minutter at cykle turen, men der er ikke færre end 52 lysmaster på den 1,6 km lange strækning. Og ved at udskifte de gamle armaturer med LED-lys bliver energiforbruget reduceret med 12.425 kWh om året. LED er forkortelsen for LightEmitting Diode eller på dansk: Lysdiode. I korte træk er fidusen, at man udskifter en traditionel pære eller lysstofrør med mange små lysdioder, som bruger forsvindende lidt strøm. På Sortestien er energiforbruget reduceret med 75 procent, så det indlysende spørgsmål må være: Hvorfor skynder vi os ikke bare at skifte gadebelysningen i hele byen? Afdelingsleder i Vestforsyning Belysning har fået spørgsmålet før, og hun kan nævne flere gode grunde til at ”skynde sig langsomt”. En af dem er økonomien: ”Det lyder altid besnærende, når man kun kigger på, hvor meget lavere strømforbruget er på det enkelte armatur. Men det kan blive meget dyrt, hvis vi skal kassere næsten nye armaturer, bare fordi vi kan spare en smule i strøm. I stedet for at udskifte i store pukler, vil vi hellere gøre, som vi gør nu, hvor vi løbende udskifter de gamle armaturer,” siger Helle Søkilde. Uprøvet teknologi Det andet tungtvejende argument er teknologien. ”LED er stadig en meget ny teknologi. Det er kun et par år siden, de første prototyper kom på

markedet, og de var ikke ligefrem fejlfri. Der har været udfordringer med blænding, fordi lyset var for skarpt. Farvegengivelsen var også meget dårlig på de første lamper, som afgav et blåligt lysskær. Og så kan der stadig være problemer med, at LED-armaturer har svært ved at sprede lyset. Hvis de kun lyser direkte ned som et spotlight, bliver det nødvendigt at opstille mange flere lysmaster. Det er meget dyrere end gevinsten på energibesparelsen,” forklarer Helle Søkilde. En af de største usikkerhedsfaktorer er levetiden, som har meget stor betydning for økonomien, hvis man skal holde styr på de 16.680 lysmaster i Holstebro Kommune. ”LED-armaturerne vurderes at kunne holde omkring 12 år, men vi ved det faktisk ikke, for der er endnu ingen LED-armaturer der har hængt ude så længe. Levetiden er baseret på laboratorieundersøgelser.” siger Helle Søkilde. Det skal prøves Vestforsyning Belysning har dog ikke tænkt sig at sidde på hænderne i 10 år. Tværtimod var man hurtigt ude og fik opsat nogle af de første prototyper langs Parkstien (tæt på Vandtårnet), og Helle Søkilde noterer med tilfredshed, at den teknologiske udvikling har flyttet sig rigtig meget blot på de tre år siden dengang. Lige nu er tunnellerne i kommunen et af Vestforsynings indsatsområder, hvor man bruger LED. ”Det giver både en bedre belysning af tunnelen, og samtidig er der en stor energibesparelse. Vi har netop udskiftet armaturerne i tunnelen under Bisgårdsgade, hvor vi har opnået en energibesparelse på 9.210 kWh om året, hvilket er en bespa-

relse, der kan mærkes, uden at vi er gået på kompromis med lyskvaliteten,” siger Helle Søkilde og fortsætter: ”Vi følger markedet, bl.a. gennem vores brancheforening Dansk Center for Lys, og så bliver vi jo løbende kontaktet af leverandørerne, og det ser bedre og bedre ud med de nye produkter, som kommer på markedet. Farvegengivelsen er blevet meget bedre, der er kommet styr på blændingen, og det begynder at blive bedre med at udvikle armaturer, som spreder lyset,” siger Helle Søkilde, som dog gerne vil vente lidt længere end leverandørerne med at erklære den totale sejr til LEDarmaturerne. Blandt andet kan der stadig være problemer med, at de små lysdioder afgiver meget varme, som kan forkorte levetiden på hele armaturet. Passer på pengene ”Overalt i Vestforsyning prioriterer vi energibesparelser meget højt, både ved nye anlæg og når vi udskifter ældre anlæg. Det gælder bestemt også i Vestforsyning Belysning, så vi kommer fortsat til at se et årligt fald i energiforbruget. Men vi har samtidig det lange perspektiv med. Vi arbejder med investeringer, som ofte rækker mange år ud i fremtiden, og derfor skal vi passe på ikke at lade os forblænde af ny teknologi, som måske ikke er helt færdigudviklet endnu. Vi tænker os altid rigtig godt om, inden vi foretager investeringer, og sådan skal det også være,” siger Helle Søkilde. Hvis man vil se nogle af de nye LED-armaturer (og samtidig få en god cykeltur), kan man f.eks. køre langs Sortestien, hvor udskiftningen fortsætter i 2013. Ellers er der LED-belysning på Parkstien og i nogle af tunnellerne, bl.a. tunnellen under Bisgårdsgade (ved Biblioteket og det nye rådhusbyggeri). Sidstnævnte bliver nu oplyst af otte LED-armaturer med et samlet energiforbrug på kun 72 Watt i timen. Det giver en årlig besparelse på 9.210 kWh.

SPAR OP TIL 20 % PA DIT EL-FORBRUG 9%

MADLAVnInG

OPVARMnInG AF VAnD

13%

BELySnInG

17%

34%

VASk

TV/MUSIk/PC

18%

køL OG FRyS En lille indsats med stor effekt Besparelser i det daglige elforbrug kan skære en meget større bid af din elregning end små fald i kWh-prisen. Og de fleste kan alene med fornuft og omtanke spare op til 20 % på deres samlede elforbrug. det batter!

Så let får du SPOTmåned. Gå ind på

diagrammet viser den typiske fordeling af el-forbruget hos en familie med to voksne og to børn. det samlede forbrug vil altid give 100 % – men hele lagkagen kan nemt gøres meget mindre. Vidste du f.eks., at det koster 6 kr. i strøm, hver gang du bruger din tørretumbler?

spotmåned.dk Historiens bedste pris på el SPOTmåned følger altid dagsprisen på det frie el-marked. Historien viser, at det er billigst i længden. – og adgang til online sparerådgivning med SPOTmåned får du adgang til en online spare-portal med store sparemuligheder.

eller ring nU på 99 92 92 60

• • •

Ta’ pulsen på dit el-forbrug Få råd og værktøjer til at spare seriøst på hjemmets el-forbrug Få tilbud på hulmurstjek, termografering m.m. Tlf. 99 92 92 60 www.spotmåned.dk