Issuu

PROFILMAGASIN JUNI 2012

Fjernvarmen fylder 50 år

› side 4

335 kunder fik tilskud til håndværkerregningen

› side 9

Energy Camp

› side 14

MED BEGGE BEN PÅ JORDEN. Vi har fokus på vores kerneforretning Når disse linjer skrives har vi lige haft succes med et møde med klimaministeren om det store bioethanolprojekt. Hvor han på forhånd var skeptisk, endte han med at kalde vores ide for ”verdensniveau”. Det er jo ikke et ord, som man normalt bruger i Vestjylland, hvor vi er mere beskedne og helst vil bruge vendingen ”det er ik´ så ring´ endda”, når ting ser godt ud. Den vestjyske vending vil jeg forsat efterleve, når det gælder Maabjerg Energy Concept (MEC) – det er indtil videre ”kun” på papiret, det ser godt ud. Projektet skal jo realiseres, og med erfaringerne fra Måbjergværket, Nupark og Maabjerg Bioenergy i baghovedet, så ved vi alt om, hvor slidsomt og langvarigt det er, at få tingene til at blive en realitet. Anderledes ubeskeden vil jeg tillade mig at være, når det gælder forklaringen på, hvorfor det er lykkedes at få tingene realiseret. Vores ideer handler ikke om prestige, det handler om vores kerneforretning. Når vi byggede Måbjergværket og Maabjerg Bioenergy, så var det for at sikre en stabil og fremtidssikret varmeforsyning til rimelige priser. Det samme gælder det nye MEC.Vi får i dag varme fra affald, der er importeret fra London – det synes vi er usikkert og forkert, derfor vil vi bygge MEC, så vi også fremover har en fremtidssikret og stabil forsyning til rimelige priser. At det så giver positive resultater for beskæftigelsen og for klimaet er bare dejligt.

Med dette vil jeg understrege at grunden til, at det ”ikke går så ring´ endda” i Vestforsyning er, at vi har styr på vores kerneforretning, som er at levere til og servicere vores forbrugere, og har en god basisøkonomi både på forsyningsområdet og på vore øvrige forretningsområder. Grunden til dette er selvfølgelig, at vi har nogle fantastisk dygtige medarbejdere, som er meget dedikeret til deres arbejde, og som udviser en stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Medarbejderne har formået at øge vores produktivitet og effektivitet betydeligt over den sidste årrække – f.eks. har næsten det samme antal medarbejdere både ”i marken” og i administrationen, kunnet håndtere et væsentligt større forsyningsomfang og anlægsopgaver. Alle vore medarbejdere er udstyret med stor selvstændighed i forhold til udførelse af arbejdsopgaverne, og den bruger de bl.a. til også at samarbejde med vore lokale håndværksmestre, som vi har et forbilledligt samarbejde med. På denne måde holder vi også hjulene i gang i det lokale erhvervsliv, hvilket ikke mindst er vigtigt i krisetider. At organisationen og medarbejderne er så velkørende, er netop det, som giver overskud til at tænke nye tanker og forfølge vore ideer. God læselyst. Venlig hilsen

Jørgen Udby Adm. direktør

UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk ANSVARSHAVENDE Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Thomas Maxe, MaxEffekt OPLAG OG UDGIVELSER Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT Jette Lægaard, grafisk værksted

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

335 KUNDER FIK TILSKUD TIL HÅNDVÆRKERREGNINGEN 335 af Vestforsynings kunder har fået et håndværker-tilskud til energiforbedringer.Til sammen har de sparet næsten to millioner kilowatt-timer

DET HAR VÆRET SJOVT OG SPÆNDENDE Byggepladsleder Ove Vendelbo er stolt over at have været med til at bygge Maabjerg BioEnergy

3,8 MIO. KR. TIL TEKNOLOGIUDVIKLING Vestforsyning deltager i to vigtige teknologiudviklingsprojekter på spildevandsområdet.

Fjernvarmen fylder 50 år

side 4

335 kunder fik tilskud til håndværkerregningen

side 8

Det har været sjovt og spændende

side 10

Velkommen til Hasselholt

side 12

Energy Camp

side 14

Altid beredt

side 16

3,8 mio, kr. til teknologiudvikling

side 18

Nyt vandcenter i Vinderup

side 19

Ulfborg får nye kloakrør

side 20

Musikteateret får kassesucces på elregningen

side 22

Festlig indvielse af Maabjerg Bioenergy

side 23

Bybusser skal køre på biogas

side 24

Kort nyt side 26

Verdens største bioenergianlæg vil hjælpe nye anlæg på vej side 28

Vestjysk bioraffinaderi nærmere en realisering side 30

Maabjerg BioEnergy er blevet et ikon for byen

side 32 3

Fjernvarmen fylder 50 år

I ÅR ER DET 50 ÅR SIDEN, AT HOLSTEBROS FØRSTE FJERNVARMESELSKAB BLEV STIFTET. SIDEN ER FJERNVARMEN UDBYGGET TIL AT DÆKKE HELE BYEN OG OMKRINGLIGGENDE LANDSBYER For 100 år siden var der ikke noget, der hed fjernvarme i Holstebro. Dengang i 1912 kunne man gå ned til det tjærelugtende gasværk på Sønderland og købe en hektoliter knuste koks for 1 krone og 10 øre, og så var der ellers brændstof til at varme maden og vand til et bad. I Frederiksberg Kommune havde man allerede i 1903 taget et kommunalt kraftvarmeværk i brug, men det var først i 1950, at man i Holstebro for alvor begyndte at snakke om fælles varmeforsyning. Det var civilingeniør Aage Ørum, som påpegede, at de 200 nye lejligheder i Sønderparken og Skovgården faktisk havde en slags fjernvarme – et forsyningsprincip, som flere kunne få glæde af, mente Ørum. Men i Holstebro kunne man ikke finde fælles fodslag i spørgsmålet om varmeforsyning. I samme år, 1950, var man da også mere optaget af, om man skulle ændre byens elforsyning fra 110 volts jævnstrøm til 220 volts vekselstrøm, som vi kender i dag. Det var en dyr affære, for så skulle alle elapparater skiftes ud, og så sent som i 1962 var der stadig en del af Sønderlandsgade, som var forsynet med jævnstrøm. Det var også først i 1962, at der begyndte at ske noget med fjernvarmen, efter at man i 1950’erne havde måttet opgive planer om at bygge et varmeværk til forsyning af midtbyen. Denne gang var det den østlige bydel, der gik foran. Det var boligselskabet Sct. Jørgens formand (den senere borgmester) Kaj K. Nielsen, som ville have, at selskabets 52 nye boliger på Pile Allé skulle forsynes med fjernvarme. Og for at få god økonomi i fjernvarmecentralen blev de nærmeste 137 grundejere tilbudt at komme med i fællesskabet.

Tilslutningen var god, blandt andet fordi husejerne så kunne slippe for besværet med at fodre fyret med de støvende koks og frigøre plads i kælderen. Dermed var der grundlag for at stifte byens første fjernvarmeforsyning. Og belært af erfaringerne fra andre byer, hvor fjernvarmen voksede ved knopskydning, fik fjernvarmecentralen på Agerbækvej navnet ”Holstebro Varmeværk,Afd. 1”. Samtidig udarbejdede kommunen byens første varmeforsyningsplan. Og tilslutningen var helt enorm, da først bolden begyndte at rulle. 70 mand gik i gang med at grave 3,7 km hovedkanal og 1 km stikledning ned, og hele midtbyen var så meget præget af arbejdet, at spøgefugle havde sat skilte op ved indfaldsvejene, hvor der stod: ”Besøg udgravningerne i Holstebro”. Efter en ideologisk debat besluttede det socialdemokratiske flertal i Holstebro Kommune i 1963, at kommunen skulle overtage varmecentralen på Agerbækvej, og samme år blev det gamle elværk i Helgolandsgade bygget om til varmeværk. Det gav også byen et nyt vartegn: Den 57 meter høje, murede skorsten. Uheldigvis revnede den nye skorsten i toppen, så man endte med at mure en helt ny skal uden om den gamle, og dermed fik Holstebro en af Danmarks mest solide skorstene. I 1968 blev fjernvarmeforsyningen suppleret med den nye varmecentral på Nørre Boulevard, som skulle forsyne det nye boligområde i den hastigt voksende by. Centralen blev bygget, så den faldt i med landskabet, og de store olietanke var gravet ned. Det fik naboen senere glæde af, da husene i Skoleparken kom til. Det hed sig, at varmecentralens olietanke gav så meget ”jordvarme”, at naboen kunne dyrke sin have næsten hele året rundt. To år efter åbnede Holstebro Kommune det første affaldsfyrede varmeværk på Bisgårdmark.

Det var også i denne periode, at man arbejdede med udstykning af ”flyvepladsen” – det, vi i dag kender som Ellebækområdet. Her byggede man i 1975 en varmecentral på Chopinsvej. Den blev senere udvidet i 1980, men først i 1984 blev den forbundet med byens øvrige ledningsnet. Samme år fik Holstebro et halm/flisanlæg på Bisgårdmark. Dermed skiftede kommunen til første generations biobrændsler på et tidspunkt, hvor andre byer valgte kulfyrede varmeværker. I den nye udbygningsplan for fjernvarmen vedtog man, at varmeforsyningen fremover skulle nå ud til alle bymæssige bebyggelser i kommunen, hvor der var mindst 100 husstande. Og varmen skulle blive til på basis af ’lokale og indenlandske brændsler’. I praksis betød det, at man ud over affald, halm og flis udskiftede olie med naturgas. Og kommunen udpegede de industri- og erhvervsområder i Holstebro by, der skulle forsynes med naturgas, mens resten af byen skulle have fjernvarme. Og for denne visionære satsning på miljøvenlig fjernvarme fik Holstebro i 1986 Danske Fjernvarmeværkers Forenings jubilæumslegat.

I 1989 begyndte man at lægge planer for et helt nyt kraftvarmeværk, Måbjergværket, og kommunen øgede tempoet i fjernvarmeforsyningen af alle områder i Holstebro – også landsbyerne. Det blev med tilslutningspligt for at sikre optimal udnyttelse af det nye værk. Tilslutningspligten fik en blandet modtagelse, men generelt var der overvældende opbakning til fjernvarmen, så man kunne slippe af med fyret og den dyre olie. I oktober 1992 begyndte Måbjergværket at levere varme, og anlægget på Bisgårdmark lukkede. Op gennem 1990’erne fortsatte udbygningen, så landsbyerne fik fjernvarme, og samtidig skete en løbende modernisering af ledningsnettet, så de oprindelige varmerør nedstøbt i betonkanaler efterhånden blev erstattet af moderne isolerede rør med mindre varmetab. Renoveringen af fjernvarmenettet sker løbende, og når man i dag udskifter varmerørene, har de nye rør en forventet levetid på mindst 40 år. I 2011 begyndte Vestforsyning at markedsføre fjernvarme i områder, der siden vedtagelsen af den hidtidige varmeplan fra 5

slutningen af 1980’erne har været forsynet med naturgas. Og nu, hvor Maabjerg BioEnergy går i drift, vil stort set al den naturgas, som Måbjergværket bruger til at supplere afbrænding af halm, flis og affald, blive erstattet af biogas. Det betyder, at biogassen i dag når helt ud i radiatorerne i både Holstebro og Struer, som aftager fjernvarme fra Måbjergværket. Dermed er vi på 50 år gået fra knuste koks til klimavenlig og stort set fossilfri varmeforsyning. Kilder: ”Og nu til værket” af Jørgen Mejdahl (ISBN 87990034-0-6), notat udarbejdet af fhv. driftschef Poul Dahlhoff og notat af chef for Vestforsyning Varme Erik Andersen.

5 0 år me d f j e r nva r m e Vestforsyning Varme forsyner lidt over 12.000 kunder med fjernvarme, svarende til ca. 2/3 af husstandene i det, der svarer til den ”gamle” Holstebro Kommune før kommunalreformen i 2007. I Ulfborg-Vemb og Vinderup har man stadig sine egne varmeværker. Her er nogle højdepunkter fra 50 år med fjernvarme i Holstebro: • 1962: Byens første fjernvarmeforsyning, Holstebro Varmeværk på Agerbækvej, bliver stiftet. • 1963: Kommunen overtager varmeværket. Det gamle elværk i Helgolandsgade bliver indrettet til varmecentral. • 1968:Varmecentralen på Nørre Boulevard tages i brug. • 1970: Affaldsforbrændingen på Bisgårdmark opføres. • 1975:Varmecentralen i Ellebækområdet tages i brug. • 1982: Renseanlægget på Bisgårdmark tager et biogasanlæg i brug. • 1984: Nyt halm/flisanlæg er klar på Bisgårdmark. • 1987: Den sydvestlige bydel får fjernvarme. En af de største enkeltkunder er kasernen. • 1989: Ny plan for udbygning af fjernvarme. Beslutning om at opføre Måbjergværket. • 1991: Ny varmecentral i Mejrup. • 1992: Måbjergværket tages i brug, og forbrændingsanlægget på Bisgårdmark lukker. • 1993: Det private varmeværk i Tvis kommer med i den fælles fjernvarmeforsyning. Samme år får Idom fjernvarme, og halm/flisanlægget på Bisgårdmark lukker. • 1994: Skave, Hogager, Borbjerg og Hvam får fjernvarme. • 2001: Ny varmecentral og ledningsnet på Sletten mellem Holstebro og Mejrup. Holstebro Kommunale Værker får nyt navn:Vestforsyning. • 2002:Vestforsyning bliver skilt ud fra kommunen i et selvstændigt aktieselskab. • 2003:Vestforsyning flytter ind i det nyopførte Nupark. • 2010: Revision af strategiplanen for de næste 20 års varmeforsyning (planen kan læses på Vestforsynings hjemmeside). • 2011: Markedsføring af fjernvarme i naturgasforsynede områder. Udrulning af nye fjernaflæste forbrugsmålere begynder. • 2012: Maabjerg BioEnergy går i drift og leverer biogas til bl.a.Vinderup Varmeværk og Måbjergværket.

skarpe 3

til varmechefen

CHEFEN FOR VESTFORSYNING VARME, ERIK ANDERSEN, HAR ARBEJDET MED FJERNVARME I HOLSTEBRO I DE SENESTE 30 AF FJERNVARMENS 50-ÅRIGE HISTORIE. Hvad har været den største forandring i de år, du har arbejdet med fjernvarme? Det mest bemærkelsesværdige har været hele udbygningen af fællesskabet fra individuel forsyning til i dag, hvor vi har fjernvarme i alle kroge af forsyningsområdet. Da jeg startede, brugte vi fuelolie og affald, så det er også nogle helt andre, miljøvenlige brændsler, vi bruger i dag. Hvad er det bedste, der er sket, når vi sammenligner varmeforsyningen med forholdene i 1962? Vi har fået erstattet de individuelle anlæg med et kollektivt system, hvor der bruges miljøvenlig varme. Uden den kunne vi ikke udnytte overskudsvarmen fra elproduktion, og vi har samtidig mulighed for at omstille varmeforsyningen til mange forskellige brændsler. Man kan jo ikke sådan lige føre halm, flis og biogas ud til hver enkelt forbruger, hvis vi stadig skulle fyre derhjemme. Udviklingen for nybyggeri går mod ”nul energi-huse”. Vil der stadig være brug for fjernvarme om 50 år? Fjernvarmen forsyner 62 procent af alle boliger i Danmark, så det vil fortsætte en rum tid. Og der er fra politisk side bestræbelser på, at fortsætte overgangen fra fossile brændsler til biobrændsler, som vi allerede bruger i produktionen af fjernvarme. Men skal vi kigge meget langt ud i fremtiden, så bliver det måske nok sådan, at der efterhånden vil blive et mindre behov for varmeforsyning i takt med, at nye energieffektive boliger skyder op.

335 kunder fik tilskud 335 af Vestforsynings kunder har fået et håndværker-tilskud til energiforbedringer.Til sammen har de sparet næsten to millioner kilowatttimer Vestforsyning har i sin årlige indberetning til Energistyrelsen registreret energibesparelser på lidt over fem millioner kilowatt-timer. Det svarer til det årlige elforbrug i ca. 1300 husstande og er en forbedring på over en million kilowatt-timer sammenlignet med 2010. Af den samlede pulje er næsten to millioner kilowatt-timer indberettet via de 117 håndværkere, som er tilmeldt Vestforsynings tilskudsordning. Her kan husstande i Holstebro Kommune få rabat på håndværkerregningen, når de foretager energiforbedringer. Det er faktisk en 4 gange ”win-situation”, vurderer Lars Chr. Kongerslev, afdelingsleder for energirådgivning hos Vestforsyning: ”Håndværkerne får beskæftigelse, kunderne får rabat, CO2udledningen bliver reduceret til gavn for klimaet, og Vestforsyning får hjælp til at nå sit mål for energibesparelser. Energistyrelsen har pålagt Vestforsyning at nå en årlig energibesparelse på 12 millioner kilowatt-timer i 2011 og 2012. Næste år forventes sparekravet at stige markant, så tilskudsordningen forventes at fortsætte de kommende år. Den del, som selskabet ikke selv realiserer, hentes hos større erhvervskunder over hele landet via samarbejdet med Scanenergi. Ny tendens: Solcelleanlæg En af de nye tendenser, som tog fart i 2011, er solenergi. Et stigende antal private husstande er i gang med at forvandle parcelhusene til små elforsyninger. I 2011 blev otte procent af Vestforsynings tilskud til energiforbedringer uddelt til investeringer i solceller. Året før var der slet ingen. ”Solcelleanlæg er blevet bedre og billigere. I dag kan man købe anlæg med over 20 års garanti, som har tjent sig selv hjem i løbet af 1012 år. Det er en investering på cirka 150.000 kroner for et større anlæg, og hvis man har pengene eller har mulighed for at låne til en god rente, ser det ud til at være en rigtig god investering,” fortæller Lars Chr. Kongerslev og tilføjer, at han anbefaler, at man rådfører sig med banken eller en revisor først. 8

til håndværkerregningen T i l s ku d til en ergi forb ed ri n ge r • Forbrugere med et årligt forbrug på under 100.000 kWh, dvs. almindelige parcelhuse, boligejendomme, mindre virksomheder og offentlige institutioner, som er beliggende i Holstebro Kommune, kan få tilskud til gennemførelse af energiforbedringer. • Energiforbedringer kan f.eks. være efterisolering, udskiftning af vinduer/yderdøre, udskiftning af oliekedelanlæg til jordvarmeanlæg, installering af solcelleanlæg eller skift til energibesparende belysning. Der er mange muligheder! • Hvis man benytter en af de 117 håndværkere, som har en samarbejdsaftale med Vestforsyning, opnår man et tilskud på 300 kr. + moms pr. 1000 kWh, som bliver trukket fra håndværkerregningen. • Derudover modtager håndværkeren 100 kr. pr. 1000 kWh som administrationsbidrag.

Læs mere på www.vestforsyning.dk

Tilskud til energiforbedringer i 2011 Konverteringer 20% Efterisolering 38% Vinduer 15% Kedler 5% Varmeanlæg 7% Ventilation 3% Belysning 3% Pumper 0% Mindre prod. app. 0% Solceller 8%

” Det har vaeret sjovt og spaendende” BYGGEPLADSLEDER OVE VENDELBO ER STOLT OVER AT HAVE VÆRET MED TIL AT BYGGE MAABJERG BIOENERGY ”Det har været sjovt og spændende at se sådan noget vokse op. Og det har været berigende med alle de mennesker, man arbejder sammen med.Vi har fået slebet nogle kanter af, og der har været et rigtigt godt team-work, hvor alle har trukket på samme hammel.” Sådan lyder det, når Ove Vendelbo skal gøre kort status over næsten to år som byggepladsleder hos Maabjerg BioEnergy. Han har lang erfaring med store byggeopgaver i både ind- og udland, men biogasanlægget har været en speciel oplevelse. ”Som regel er jeg kommet til, lige efter projektet er begyndt, og så er jeg rejst igen, inden det har været helt færdigt. Her har jeg været med lige fra første færd, og indtil gassen begyndte at strømme ud,” fortæller Ove Vendelbo. I opstarten var han med at til at forberede EU - udbudsprocessen for delentrepriserne. Og så sad han med, da 100 firmaer blev prækvalificeret og skulle konkurrere om opgaverne, inden man endelig kunne vælge leverandører og entreprenører og begynde arbejdet på byggepladsen. ”Det lignede bestemt ikke et sted, hvor man skulle bygge et biogasanlæg. Så den første udfordring blev at gøre selve grunden klar. Normalt bygger man jo på en flad mark, men her var der altså nogle seks-otte meter dybe lergrave på den gamle teglværksgrund, som først skulle tømmes for vand og fyldes op med sand, og så skulle der for øvrigt også udskiftes ca. 50.000 m3 uegnet ler med godt sandfyld” siger Ove Vendelbo og peger på et gammelt luftfoto, der viser, at en af ståltankene er opført lige dér, hvor der engang var et dybt vandhul.

”Taget i betragtning, at byggeperioden har strakt sig over to vintre, er det gået rigtig godt. Den første vinter var meget kold og begyndte meget tidligt og ville ingen ende tage. Det gav nogle udfordringer med at få opført ståltankene og få dem gjort tætte. Men selv om den anden vinter var mild, var det faktisk også en udfordring. Den fugtige og bløde jord har gjort det svært at få udført ledningsarbejdet på flere strækninger af den i alt 17 km lange ledning til Vinderup, så opstarten på gasledningen til Vinderup blev forsinket.” I skrivende stund venter stort set kun toppen af kransekagen. ”Vi skal lægge asfalt på veje og manøvreområder og lægge flisebelægninger ved gangarealerne og ved ankomstområdet. Og ja, så må du hellere få med, at der - som kronen på værket- også skal være et stort rundt lavendelbed foran gæsteindgangen. De mange gæster, som vi forventer kommer fra nær og fjern, må jo gerne få et godt førstehåndsindtryk af vores anlæg”, siger Ove Vendelbo og smiler. Og han smiler også, når han kigger tilbage på opgaven som helhed. ”Jeg er altid hoppet med på den værste, så jeg slog til med det samme da jeg fik tilbuddet om at være med. Og hvis du spørger mig i dag, om jeg har fortrudt, så er svaret selvfølgelig: ’Nej’. Men det har da givet nogle udfordringer undervejs, som jeg ikke lige havde regnet med og måske også givet et par urolige nætter i ny og næ. Men jeg er heldigvis sådan indrettet, at jeg husker de gode ting. Og der er lavet et godt stykke arbejde derovre på byggepladsen fra alle de der har været involveret i projektet,” siger han. Ove Vendelbo har allerede fået sin næste opgave. Snart skal han sørge for at opstille en lille pavillion-by foran Nupark, hvor 30-40 mand får fast arbejdsplads, mens de gør klar til næste grønne energiprojekt: Maabjerg Energy Concept, som bl.a. vil bygge en gigantisk bioethanolfabrik.

B ygge riet • 4. juni 2010 blev der skrevet under på kontrakterne, og så gik de første par måneder med at gøre den gamle teglværksgrund klar til byggeriet. • 16. august 2010 tog daværende fødevareminister Henrik Høegh det første officielle spadestik, og så begyndte arbejdet med at opføre lagertanke og at gøre klar til den 155 meter lange hovedbygnings fundament.Alene skorstenens fundament blev sikret med 225 kubikmeter beton. • 15. november samme år satte vinteren ind. Det var bidende koldt, og frosten gjorde det besværligt at tætne de store ståltanke. • 6. juni 2011 ankom den 95 meter høje skorsten, adskilt og transporteret på fire store lastbiler. Det var ved at gå galt, da den første lastbil kørte fast i blødt sand på vej ind på byggepladsen, men der skete ingen skade. Tre dage senere var der rejsegilde. • 2. - 3. september 2011 inviterede Maabjerg BioEnergy til åbent hus i anledning af ”Holstebro Åben”. Det blev en overvældende succes, hvor 1000 mennesker kiggede forbi. • Præcis et år efter det første spadestik var selve byggeriet stort set afsluttet. Man manglede dog stadig at montere maskiner, rørforbindelser og ikke mindst trække 100 km elkabler. • I slutningen af oktober blev to store gasmotorer på i alt 35 tons installeret. • I oktober begyndte et nyt gravearbejde. Denne gang var det rørledninger mellem Holstebro Centralrenseanlæg og Maabjerg BioEnergy, der skulle graves ned. Samtidig begyndte etablering af den 17 km lange gasledning, der forsyner Vinderup Varmeværk. • 10. januar 2012 ankom det første læs gylle. • Foråret er gået med at gøre klar til gasproduktion, og pladsen uden om anlægget er blevet gjort pæn. Se billeder og videos på www.maabjerg-bioenergy.dk

Byggepladsleder Ove Vendelbo (th) har haft en god oplevelse med at bygge Maabjerg Bioenergy

t l o h l e s Has

Velkommen til

Vestforsynings Vand- og MiljĂ¸chef Avi Gaye (tv) byder Jens Jacobsen og de Ă¸vrige kunder velkommen i Vestforsyning

VESTFORSYNING HAR OVERTAGET DRIFTEN AF VANDFORSYNINGEN I HASSELHOLT NÆR VINDERUP Det lille samfund Hasselholt lidt nord for Vinderup er ikke folkerigt nok til at få den officielle betegnelse ”by”, men borgerne i Hasselholt har ikke desto mindre været gode til at passe på hinanden igennem mange år. Således har de siden sidst i 1960’erne sørget for rent drikkevand gennem I/S Hasselholt Vandforsyning. Men fra 1. januar 2012 valgte det lille forsyningsselskab at nedlægge sig selv og overdrage driften til Vestforsyning. Og det er såmænd ikke så dårligt, fortæller den fhv. bestyrelsesformand Jens Jacobsen: ”Vi er fuldt ud tilfreds med aftalen med Vestforsyning. Jeg har i hvert fald ikke fået nogen negative tilkendegivelser, så det må da være et positivt tegn,” konstaterer han. Det var nu heller ikke første gang, de 70 vandforbrugere havde forsøgt at få assistance udefra til at hjælpe med drift og vedligeholdelse. ”Bestyrelsen havde talt med den gamle Vinderup Kommune om, at de måske skulle overtage driften, men det havde ikke nogen interesse. Der var jo ingen af os, som fik noget for at passe vandforsyningen i Hasselholt, så det var svært at gøre det billigere end det, vi havde i forvejen,” siger Jens Jacobsen. STORE MILJØKRAV I efteråret 2009 fik han og bestyrelsen i stedet en snak med Vestforsyning, som i dag står for driften af vandforsyningen i Vinderup, og som allerede leverede vandet til borgerne i Hasselholt. Efter længere tids forhandlinger og værdiansættelse af Hasselholt Vandforsynings anlæg blev der i 2011 indgået aftale om, at overtage driften af de 15 km vandledninger og en pumpestation. ”Vi har i de senere år oplevet stigende miljøkrav. Der skal bruges mange penge på at dokumentere vandkvaliteten, selv om vandet allerede er blevet testet, når det kommer ud fra vandværket inde i Vinderup. Og vi stod også over for at skulle lave en beredskabsplan. Det var dyrt alt sammen, så Vestforsynings tilbud blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen, hvor vi så nedlagde Hasselholt Vandforsyning,” fortæller Jens Jacobsen. NU TAGER ANDRE OVER Da kassen blev gjort op, var der i alt 137 kroner til fordeling blandt de 70 forbrugere. Og når man tænker på, hvad det koster at vedligeholde de 15 km vandledninger og pumpestationen ved Råst, var det nu ikke så dårligt, at lade Vestforsyning tage over. Og for Jens Jacobsen har det en ekstra fordel: ”Vestforsyning har jo vagtmandskab på. Ude hos os har det som regel været mig, folk ringede til,” siger den nu forhenværende vandforsyningsformand. Han forsikrer dog, at han afleverer en vandforsyning, som kører uden problemer og med rigtig god vandkvalitet. Og det skulle den gerne blive ved med. 13

ENERGY CAMP

2012

DET BLIVER BÅDE SJOVT OG LÆRERIGT, NÅR 1600 SPEJDERE DELTAGER I VESTFORSYNINGS ENERGY CAMP

Spejdere har altid været kendt for at være både hjælpsomme, pligtopfyldende og glade for naturen. Og i en tid, hvor en moderne spejderlejr har både elforsyning, fiber-bredbånd og ekstra mobiltelefonmaster, er det nærliggende at give en håndsrækning til naturen ved at lære om, hvordan man sparer på energien. Det får 1600 spejdere mulighed for på Energy Camp, som bliver en af de mange aktiviteter under sommerens store spejderlejr i Holstebro. Bag Energy Camp står Vestforsynings energirådgivere, og afdelingsleder Lars Chr. Kongerslev glæder sig til, at tage imod de mange børn og unge.

”Sebastian Klein har lavet nogle rigtig gode tv-programmer, bl.a. ’Naturpatruljen’, hvor han har demonstreret sit talent for at fange børns interesse og appellere til deres nysgerrighed og lyst til at lære.Vi viste ham vores idéoplæg, og han sagde heldigvis ja til at komme, selv om lejren ligger lige midt i sommerferiesæsonen,” siger Lars Chr. Kongerslev. Nogle af de større børn skal selv bygge små energi-maskiner. Det kunne f.eks. være en lille vindmølle. Og en lille gruppe af de ældste spejdere kommer til at producere en videofilm om energi og klima.

fot o: S

pe j

rn de

”Det bliver en kæmpe oplevelse at se så mange spejdere i Holstebro, så mine kolleger og jeg var slet ikke i tvivl, da vi fik muligheden for at blive en del af spejderlejren. Selvfølgelig skulle vi være med!” siger han.

TV-VÆRT SKAL UNDERHOLDE De yngste spejdere kommer til at møde den populære børnetv-vært Sebastian Klein. Han skal bl.a. bruge sit musikalske talent til at guide børnene igennem digtning af en sang om at spare på energien.

l es

”Vi tilbyder spejderne viden om energi på en sjov og lærerig måde. Det bliver en stor flok på 1600 spejdere i alderen 6 – 18 år, så de vil blive inddelt i aldersgrupper og få udfordringer, der svarer til deres alder og færdigheder,” forklarer han. 14

Vestforsyning kommer til at bidrage med viden og læring til en helt masse unge. De bor ganske vist hjemme hos forældrene endnu, men de er jo fremtidige energiforbrugere, og Energy Camp kan måske være med til at påvirke deres adfærd i positiv retning, vurderer Lars Chr. Kongerslev.

fot o: S

rn de

pe j

l es

ejr -2 012

- Ti lsted

.com

FÅR NOGET IGEN Der bliver altså masser af aktiviteter for børnene, men forsyningsselskabet får bestemt også glæde af lejren, forsikrer energirådgiveren. ”Vestforsyning får input fra en gruppe, som vi normalt ikke er i direkte kontakt med. Det er en stor gave for os at høre, hvad børn og unge mener og tænker om energi, miljø og klima. Det vil give os nogle værdifulde redskaber at arbejde med, når vi skal formidle vores energirådgivning ud til forbrugerne i Holstebro Kommune,” forklarer Lars Chr. Kongerslev.

Ene rgy C a m p • Vestforsyning får besøg af ca. 1600 spejdere på Energy Camp i løbet af uge 30, hvor danmarkshistoriens største spejderlejr kommer til Holstebro. • De yngste børn i alderen 6-10 år kommer til at lære om energivenlig adfærd i dagligdagen, f.eks. sluk for vandet, når tænderne børstes, sluk for lyset samt tv/pc/spillekonsollen efter brug, og at skabe kunst med energi som overordnet tema. • De lidt ældre børn i alderen 10-18 år kommer til at producere energi med egen krop, at lære om el og elsikkerhed og ikke mindst at bygge nogle spændende energiprojekter. • Der vil også være en lille gruppe på ca. 24 voksne spejdere med international deltagelse, som får til udfordring, at producere en film om energi, og om hvordan man får gjort det enkelte individ mere energi- og miljøbevidst. • Tv-værten Sebastian Klein er i fuld gang med at forberede et sjovt, lærerrigt og energisk show i samarbejde med Vestforsynings energirådgivere. • Energy Camp skal bl.a. give Vestforsyning en brugbar viden om børns forståelse for og viden om energi og miljø og det at spare på energien.

De unge spejdere kommer til at udtrykke deres tanker om energi blandt andet gennem små kunstværker. Og på sigt er håbet, at Energy Camp vil øge spejdernes bevidsthed om energibesparende adfærd, så det kan sprede sig som ringe i vandet, når de kommer hjem og hjælper vennerne og mor og far med at huske at slukke lyset og lukke for vandet.

20 12

- j@ cobv ibe.dk

KLIMA UDEN GRÆNSER Og selv om det langt fra er alle spejdere, der bor i Vestforsynings område, så er det nu alligevel en god gerning, der er værd at tage med. ”Nogle af børnene vil være her fra lokalområdet, men uanset om man bor i Råsted eller Randers, så er det vigtigt at være bevidst om sit energiforbrug. Det er jo den samme luft, vi indånder, så vi har et fælles ansvar for at passe på klimaet,” siger Lars Chr. Kongerslev. Tre medarbejdere fra Vestforsyning arbejder på højtryk for at forberede Energy Camp. Når spejderne kommer, vil yderligere en håndfuld medarbejdere give en hånd med, for at sørge for, at børnene får en god oplevelse med hjem fra Holstebro. 15

Altid beredt...

VESTFORSYNING FÅR EN STOR UDFORDRING, NÅR HOLSTEBROS INDBYGGERTAL BLIVER FORDOBLET, FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN, VED SPEJDERLEJRENS START Der bor cirka 34.000 mennesker i Holstebro by, hvoraf de fleste får både el, vand og varme fra Vestforsyning, som også tager sig af spildevandet. Men den 21. juli 2012 bliver antallet af ”kunder” fordoblet fra den ene dag til den anden, når 35.000 spejdere flytter ind på danmarkshistoriens største lejr. Det skulle gerne blive en uforglemmelig, positiv oplevelse for både spejderne og indbyggerne i Holstebro Kommune. Men det bliver også en stor udfordring for Vestforsyning at sørge for, at der er drikkkevand nok, at toiletterne kan skylle

ud,

og at der er varmt vand til et brusebad. Derfor begyndte planlægningen allerede for et års tid siden, og her i foråret er der ved at være godt styr på detaljerne. Peter Nørskov er koblet på opgaven som Vestforsynings projektleder for spejderlejren. På en solskinsrig formiddag i slutningen af marts er han kørt ud på Langemettevej for at se, hvordan arbejdet med at nedgrave 25 km forsyningsledninger skrider frem. Og han er glad og tilfreds. ”Det meste er faktisk nede i jorden nu.Vi har været meget heldige med vejret, for vi fik gravet en helt masse inden jul, og så passede det så fint med, at da der kom lidt frost, blev markerne lige tilpas faste at køre hen over. Og så blev jorden blød igen, så vi kunne grave det sidste. Så det kunne ikke være timet bedre,” konstaterer han. GRAVNING FORBUDT Rundt omkring stikker der elkabler og rørledninger op af jorden. Det er ved de 51 forsyningspunkter, hvor der skal monteres elskabe, vandhaner osv. Men alt skulle blive færdigt i uge 25, fem uger før den officielle åbning af lejren. ”En af udfordringerne har været, at området omkring gravhøjene her på begge sider af Langemettevej er fredet, så nogle steder må vi kun grave ganske overfladisk, mens der er andre steder, hvor vi slet ikke må grave,” siger Peter Nørskov og pe-

S pe j de rnes Le j r 2012 ger over på et stort, tykt plasticrør, der ligger på jorden tværs over en mark. Det er en vandledning, som ligger oven på den fredede jord – ind mellem de græssende heste. ”Det bliver dækket til med noget sand for at beskytte vandledningen, men efter lejren fjerner vi det igen,” forklarer Peter Nørskov. UFATTELIGT STOR LEJR Som alle andre er han imponeret over lejrens omfang. Han stiller sig helt op på tæerne og peger ud i horisonten. ”Lejren kommer til at brede sig helt derned, hvor lastbilen kører nu – dernede ved Vilhelmsborgvej. Og så strækker den sig helt ud til Krunderup og Alstrupvej, hvor der også skal være noget familiecamping, lidt uden for selve lejren,” siger Peter Nørskov og drejer rundt, mens han peger videre langs horisonten. ”Og så helt over til Idrætscenter Vest, hvor spejderne får kommandocentral, ned langs Mozartsvej og tilbage til Vilhelmsborgvej. Det bliver helt enormt stort!” For at kunne forsyne de mange spejdere har Vestforsyning været nødt til at føre en helt ny hovedvandledning ud til området. ”Vi har i forvejen en vandforsyning ud til Krunderup, men de skal jo stadig have vand, mens spejderlejren er her, så vi har været nødt til at grave en ekstra ledning ned. Det samme har vi gjort med spildevand, hvor der er trukket en ny hovedledning ned til Centralrenseanlægget på Bisgårdmark,” siger projektlederen og minder om, at en del af ledningerne kan genbruges, når jorden senere skal byggemodnes som boligområde. DET KAN GENBRUGES Selv nogle af de dele, som bliver gravet op igen, når spejderne rejser, kan genbruges. Det gælder f.eks. pumpestationer og trykledninger. ”Der må ikke graves ret dybt herude, så vi kan ikke få skabt et fald på spildevandsledningen. Derfor bliver der sat spildevandspumper op. Det er færdige moduler, som Grundfos delvist har sponsoreret. Sådan et modul bliver gravet ned i jorden, og når vi er færdige, kan de graves op igen og genbruges andre steder,” fortæller Peter Nørskov. Vestforsyning har udarbejdet en beredskabsplan for forsy-

• Det bliver danmarkshistoriens største spejderlejr, når 35.000 spejdere mødes i Holstebro i uge 30. • Ca. 4000 af spejderne kommer fra mere end 25 lande i alle hjørner af verden, mens resten er fra Danmark. • Holstebro Kommune lægger jord til den gigantiske lejr. Det bliver i området bag kolonihaverne på Mozartsvej i Ellebæk og helt ud til Krunderup og Idrætscenter Vest. • Vestforsyning sørger for el, vand, varme og afledning af spildevand. Der bliver gravet i alt ca. 25 km ledninger ned i området for at knytte de i alt 51 forsyningspunkter sammen. Et punkt kan f.eks. indeholde et elskab eller en vandhane. En del af elarbejdet foregår i samarbejde med forsyningsselskabet NOE. • Foruden el og adgang til et varmt brusebad har moderne spejdere også brug for internetadgang. Så sammen med forsyningsledningerne bliver der også gravet fiberkabler ned. • En del af installationerne bliver gravet op og – så vidt muligt - genbrugt efter spejderlejren, mens andre elementer bliver liggende i jorden, da området alligevel skal byggemodnes på et senere tidspunkt. • Vestforsyning har haft 5-6 mand fuldtidsbeskæftiget med klargøring til spejderlejren hen over vinteren. Derudover har gravearbejdet givet lidt arbejde til lokale entreprenører.

Læs mere på www.2012.spejderne.dk.

ningen. En særlig plan, som kun gælder den ene uge, hvor lejren afvikles. For det gælder jo om at være beredt – og det er Vestforsyning. Beredskabsplanen koordineres med Holstebro Kommune og politiet. ”I starten var jeg lidt usikker på, hvor stor opgaven egentlig var. Det minder jo lidt om byggemodning, og så er det alligevel noget, som ingen af os har prøvet før. Men det er utrolig spændende at være med til,” siger Peter Nørskov. Se flere billeder fra Vestforsynings klargøring til spejderlejren på Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk. Læs også artiklen om Vestforsynings ”Energy Camp” for spejderne her i magasinet. 17

3,8 mio. kr.

til teknologiudvikling VESTFORSYNING DELTAGER I TO VIGTIGE TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKTER PÅ SPILDEVANDSOMRÅDET Vandsektorens Teknologiudviklingsfond har bevilget i alt 3,8 millioner kroner til to projekter, hvor Vestforsyning deltager: Et projekt, som skal styrke forsyningssikkerheden på spildevandsområdet, og et projekt, der skal forbedre arbejdsmiljøet på spildevandsområdet. Det første projekt er i samarbejde med ingeniørvirksomheden Envidan, som i samarbejde med Aalborg Universitet vil udvikle nye metoder til computerovervågning af spildevandspumper. Vestforsyning indgår i projektet med den praktiske del ved at stille pumpestationer til rådighed til test og analyser, fortæller afdelingsleder hos Vestforsyning Jette Fleng Jensen. ”Envidan har fundet ud af, at pumper faktisk kan monitoreres på nogenlunde samme måde, som når man gør det med hjertepatienter, der EKG-fjernovervåges fra sygehuset. I stedet for at måle et hjertes pumpning af blod, måler man trykket i spildevandspumpen. Hvis pumpen er ved at blive slidt, eller der f.eks. er en prop i systemet, vil det give ændringer i målingerne,” forklarer hun. Envidan og universitetet har fået et tilskud på to millioner kroner til projektet, som skal klarlægge, om målingerne kan bruges til at opdage problemer, så man kan gribe ind, før pumpen bryder ned, eller der sætter sig en prop i kloakrøret. Det vil kunne spare mange penge på vedligeholdelse og styrke forsyningssikkerheden. MINDRE LUGT AF PRUT Det andet projekt foregår i samarbejde med Grundfos, som – igen i samarbejde med Aalborg Universitet – vil teste ny teknologi hos Vestforsyning. Her er målet at finde en måde, hvor man kan nedbringe mængden af svovlbrinte i spildevandet med hjælp fra færre kemikalier, end man hidtil har gjort. Svovlbrinte er - sagt ligeud - den luftart, der får spildevandet til at lugte af prutter. Svovlbrinte er giftig og virker ætsende 18

på beton og installationer, så man vælger typisk at tilsætte ilt eller kemikalier for at mindske generne. Grundfos har fået 1,8 millioner kroner til at udvikle metoder til effektivt at mindske udviklingen af svovlbrinte og samtidig reducere brugen af kemikalier. Det vil mindske lugtgener og gavne arbejdsmiljøet for dem, der arbejder med spildevand, og det vil naturligvis gavne miljøet, hvis man kan nøjes med at bruge færre kemikalier fremover. Begge projekter skal være færdige ved udgangen af 2013. Læs evt. mere på hjemmesiden for Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: www.vtu-fonden.dk.

Nyt VANDCENTER i Vinderup DET GAMLE VANDVÆRK I VINDERUP ER NU FLYTTET IND I EN NYISTANDSAT BYGNING OG PROCESANLÆGGET ER MODERNISERET Vestforsyning varetager driften af Vinderup Vandværk. En undersøgelse fra 2010 viste, at der var behov for at ombygge vandværkets filteranlæg for at kunne opretholde den gode drikkevandskvalitet. Og da vandværket i forvejen stod for en omfattende bygningsrenovering endte det med, at vandforsyningen i Vinderup fik den helt store tur, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand Jesper Madsen: ”Undersøgelsen viste, at det var nødvendigt at udbygge vandværkets filteranlæg med for-filtrering. Og da vandværksbygningen og iltningstrappen også stod foran en renovering, blev renoveringen af vandværket påbegyndt i 2011.” Det skulle vise sig, at selve bygningen heller ikke var i alt for god stand. Derfor besluttede Vestforsyning at flytte forfilter og iltningen til en mindre og bedre bygning, nemlig den nærliggende tidligere Falck-station, som bl.a. fik nyt tag og ny muret front i forbindelse med flytningen. ”Forbrugerne vil ikke kunne se - eller smage - ændringerne, men vi har besluttet at omdøbe vandværket til Vinderup Vandcenter, efter samme model som Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro, for at markere de positive tiltag, vi gør for at sikre vandkvaliteten og øge forsyningssikkerheden,” forklarer Jesper Madsen. Ligesom i Holstebro vil forbrugerne i Vinderup over de næste år få et vandcenter med to adskilte ”spor”, som kan pumpe vand op fra to separate grundvandsområder, sådan at forsyningen af drikkevand er uforstyrret, selv om der skulle ske en afbrydelse af det ene spor eller grundvandsområde. Samtidig øges den samlede vandværkskapacitet, så Vandcentret forberedes til fremtidige udfordringer. Det er desuden meningen, at filteranlægget og udpumpningsanlægget i den gamle vandværksbygning flyttes til den nye vandværksbygning indenfor den næste årrække, mens den gamle vandværksbygning bliver revet ned. 19

Ulfborg FÅR NYE KLOAKRØR

mængder regnvand i spildevandet betyde, at renseanlægget pludselig får så store vandmængder ind, at man i korte perioder bliver nødt til at udlede urenset spildevand. Det er ikke godt for miljøet, så det er vigtigt at få regnvandet separeret fra,” siger Peter Møllnitz. FORNUFTIG INVESTERING Det store renoveringsprojekt i Ulfborg kommer til at koste 10 millioner kroner i år og lige så meget næste år. Samlet set vil det koste ca. 80 millioner kroner over de kommende 10 år, men det er en fornuftig investering, vurderer Vestforsynings vand- og miljøchef Avi Gaye: ”Det er ikke gratis at passe på miljøet, men det er vigtigt at huske, at vi gør det for at beskytte vores vandløb.Vi arbejder med meget langsigtede investeringer, så udgiften bliver spredt over flere år. Og der foregår altid en benhård prioritering for at sikre, at vi dels venter så længe som muligt, inden vi skifter noget ud, dels at vi får købt gode materialer, som holder i mange år.” En ny kloakledning kan ofte holde i helt op til 50 år, inden den skal skiftes ud igen. Og selv under gravearbejdet, kan man spare penge.

OVER DE NÆSTE 10 ÅR VIL SPILDEVANDSNETTET I ULFBORG GENNEMGÅ EN TILTRÆNGT OG OMFATTENDE RENOVERING Spildevandsnettet i Ulfborg er nogle steder i så dårlig stand, at en planlagt renovering er blevet fremrykket. Allerede nu begynder første etape af et 10-årigt projekt, der skal give bedre spildevandsrensning og samtidig adskille spildevand og regnvand. ”Ulfborg er det område, som lige nu trænger mest til renovering. Der er en del ældre ledninger, og nogle af dem er utætte,” fortæller projektleder i Vestforsyning Spildevand Peter Møllnitz. En anden væsentlig grund til at renovere ledningerne i Ulfborg er regnvand.

”Vi samarbejder med vand- og varmeforsyningen i Ulfborg, så vi deles om graveudgifterne. Det betyder, at gravearbejdet varer en lille smule længere, men til gengæld skal der kun graves én gang i hver gade. Det giver færre gener, og det sparer mange penge,” forklarer Avi Gaye. IKKE HELT GRATIS Husejerne i Ulfborg skal ikke have tegnebogen frem for at betale Vestforsyings nye spildevandsledninger i gaden. Den udgift er indregnet i prisen for at komme af med spildevandet. Men der vil alligevel komme en investering inde på husejerens egen grund for at adskille regnvand, så det ikke bare løber fra tagrenderne og ned i kloakken. Den udgift skal ejeren selv stå for. Erfaringsmæssigt er det en udgift på mellem 5 og 20.000 kroner, men det er meget individuelt, bl.a. afhængig af hvor vanskeligt det er at komme til, og hvor meget der skal graves inde på grunden.

Borgerne i Ulfborg vil dog også selv få umiddelbar fordel af at få adskilt regnvand og spildevand.

”Vestforsyning sender breve til grundejerne, og vi sender også invitationer til informationsmøder, som bliver afviklet, før vi går i gang. På møderne vil man kunne få svar på spørgsmål, og vores entreprenør vil også være til stede, hvis man har brug for et godt råd eller ønsker et tilbud på hjælp til at få ordnet separeringen på sin egen grund,” siger Avi Gaye og tilføjer:

”I tilfælde af skybrud er der risiko for tilbageløb, hvor kloakvand bliver presset op i kældre. Det skulle man gerne undgå, når regnvandet løber i separate ledninger. Samtidig kan store

”Vi sørger for, at ledningsnettet er klar til at modtage regnvand og spildevand i separate ledninger. Så er det op til husejeren selv at sørge for separeringen inde på sin egen

”På sigt er det planen, at spildevandet i kommunen skal renses på centralrenseanlægget i Holstebro. Og der er selvfølgelig ingen grund til, at pumpe regnvand hele vejen fra Ulfborg til Holstebro,” forklarer Peter Møllnitz.

grund. Hvis man ønsker det, kan man jo f.eks. slutte sig sammen med naboen eller grundejerforeningen og bede om et samlet tilbud fra en eller flere entreprenører. Det blander vi os ikke i.” Første etape af renoveringsarbejdet foregår tre steder: På Bramsvej, i industriarealet omkring Torstedvej samt på Ole Chr. Kirksvej. På sidstnævnte vej bliver der brug for at etablere en midlertidig omkørsel. Hvor og hvordan er ikke helt fastlagt i skrivende stund, men gravearbejdet bliver naturligvis afmærket.

Musikteatret får kassesucces – på elregningen EN GENNEMGANG AF TEATRETS ENERGIFORBRUG HAR RESULTERET I BESPARELSER FOR CA. 200.000 KRONER OM ÅRET Et teater er altid glad for en kassesucces, men det overraskede alligevel Musikteatret Holstebro, at man kunne finde ca. 200.000 kroner uden for scenen, hvert eneste år, blot ved at gå energiforbruget efter i sømmene. De fleste af besparelserne kan endda gennemføres uden, eller med meget små investeringer. Det viser et energieftersyn udført af Vestforsyning og Scanenergi. ”Der er tale om så lavthængende frugter, at det ville være tosset ikke at plukke dem,” siger adm. direktør i Musikteatret Anders Jørgensen. En af besparelserne kommer fra den 90 kvadratmeter store tv-skærm på Musikteatrets facade. Ved installation af storskærmen blev den indstillet til at gå på ”stand-by” om natten, men ved ganske enkelt at slukke helt for strømmen, vil teatret kunne spare mindst 16.000 kroner om året. ”Vi har et stort energiforbrug – over en million kroner om året – så det er naturligvis nogle omkostninger, vi kigger på sammen med den almindelige forretning, vi driver. Men ud over at spare penge på energien, vil vi også gerne foregå med et godt eksempel til glæde for miljøet,” siger Anders Jørgensen og tilføjer: ”Vi arbejder for at skabe mest mulig kultur for pengene. Og med de penge, vi får til rådighed fremover i kraft af energibesparelser, vil vi kunne tilbyde produktioner, som vi ellers måtte sige nej til.” En vigtig forudsætning for at kunne spare så meget var, at Scanenergi monterede flere energimålere. Nu kan Musikteatret Holstebro se præcis, hvor energien bliver brugt i stedet for blot at få en samlet regning. De nye målere viste, at de helt store besparelser ligger i bedre uddannelse i brug af de avancerede ventilationssystemer, som skal sikre, at gæsterne hverken fryser eller sveder i teatret. ”Forløbet har vist mig, at Vestforsyning er andet og mere end et forsyningsselskab. Der har været et godt samarbejde 22

med de dygtige mennesker, vi har ansat her i huset,” lyder det fra Anders Jørgensen. Og glæden er gensidig, forsikrer Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby: ”Vi har alle sammen et fælles ansvar for at bruge energi med omtanke for klimaets skyld. Og selv om vi sælger energi, har vi også fordel af, at kunderne sparer. Staten har nemlig pålagt alle forsyningsselskaber at spare energi, og hvis vi ikke når målet, må vi købe kvoter fra andre byer. Så er det jo langt bedre, at vi hjælper hinanden med at spare, så vi beholder pengene lokalt.” Anders Jørgensen har da også en helt enkel opfordring til andre virksomheder: ”Jeg synes, flere skulle gennemgå en tilsvarende proces.Vores besparelse på 13-14 procent af energiforbruget kan måles direkte på bundlinjen. Og når man forbruger et stort volumen, vil selv en lille procentvis besparelse være væsentlig.”

Ene rgi rå dgi v ni ng • Vestforsyning tilbyder gratis energirådgivning til private husholdninger i Holstebro Kommune og selskabets erhvervskunder med et årligt energiforbrug op til 100.000 kWh. • Privatkunderne og de små erhvervskunder kan endda få tilskud til energiforbedringer i form af rabat på håndværkerregningen. • Vestforsynings erhvervskunder med et årligt forbrug over 100.000 kWh bliver tilbudt energirådgivning i samarbejde med Scanenergi. Det sker ofte efter en ”no cure – no pay”-model, hvor besparelserne finansierer engangsudgifterne og herefter tilfalder de kunden. Læs mere om energirådgivning på vestforsyning.dk eller scanenergi.dk

Festlig indvielse af

Maabjerg BioEnergy EU-KLIMAKOMMISSÆR CONNIE HEDEGAARD ER MED SOM ÆRESGÆST 18. JUNI, NÅR MAABJERG BIOENERGY OFFICIELT BLIVER SAT I DRIFT Der skulle gå ti år fra de første streger på en krøllet serviet, og indtil et af verdens største biogasanlæg endelig var bygget færdig. Derfor bliver det også en stor mærkedag for Vestforsyning, Struer Forsyning og det lokale landbrug, som har kæmpet for projektet. Men det bliver også en stor dag for grøn energi både i Danmark og resten af EU, for den luft vi indånder, og den CO2, som vi lukker ud, kender som bekendt ingen grænser. Maabjerg BioEnergy vil fremover skåne klimaet for 50.000 tons CO2 om året. Det svarer omtrent til den mængde CO2, som en lastbil med anhænger lukker ud, hvis den tilbagelægger 55 millioner kilometer. Meget tidligt i processen – længe inden det første spadestik – blev Maabjerg BioEnergy en del af EU’s Concerto-program, som er et initiativ, der støtter udvikling af vedvarende energi. Her blev der oprettet et helt nyt projekt kaldet ECOSTILER, hvor Måbjerg og det omkringliggende landbrugssamfund indgår på lige fod med store grønne projekter i London og Amsterdam.Til sammen har ECOSTILER støttet Maabjerg BioEnergy med knap 30 millioner kroner. I den europæiske ånd bliver det danske EU-kommissær Connie Hedegaard, som er æresgæst, når Maabjerg BioEnergy 18. juni bliver officielt indviet. Connie Hedegaard kender projektet rigtig godt fra sin tid som dansk klimaminister. Her var hun med til at sætte farten op både politisk og i centraladministrationen, så biogasbranchen fik bedre rammevilkår. Det fik stor betydning for den endelige beslutning om at tage det første spadestik på Maabjerg BioEnergy.

Rundvisning hos Maabjerg BioEnergy o

Maabjerg BioEnergy er omfattet af skrappe sikkerhedsregler på grund af gasproduktionen, så af praktiske årsager kan man ikke holde ”åbent hus”, når Maabjerg BioEnergy bliver indviet. Men det bliver nu muligt at tilmelde sig til en rundvisning via hjemmesiden www.maabjerg-bioenergy.dk. Her kan man tilmelde en gruppe, f.eks. en skoleklasse eller forening. Eller også kan man skrive sig på som enkeltperson og komme med, når holdet er fyldt op. De første rundvisninger forventes at blive afviklet efter sommerferien.

Bybusser skal køre på

biogas

MIDTTRAFIK, HOLSTEBRO KOMMUNE OG VESTFORSYNING ARBEJDER SAMMEN OM AT OMLÆGGE BYBUSDRIFTEN I HOLSTEBRO FRA DIESEL TIL BIOGAS

De fleste fodgængere og cyklister har haft den tvivlsomme fornøjelse at få kriller i halsen, når bybussen starter op i røg og damp.Til sammen forbrænder de ti bybusser i Holstebro hvert år 216.000 liter diesel, men i løbet af få år er der udsigt til renere luft i byen, når bybusserne skal skifte fra diesel til biogas. I praksis bliver der tale om, at Maabjerg BioEnergy skal levere renset biogas (såkaldt VE-gas) til naturgasnettet, og så skal

busserne tankes op fra et nyt gas-tankanlæg på Bisgårdmark, der forsynes med gas via det eksisterende naturgasnet. Den miljøvenlige busdrift kommer i drift på fælles initiativ fra Holstebro Kommune, Midttrafik og Vestforsyning, hvor sidstnævnte skal stå for driften af tankanlægget. Arne Lægaard, som både er bestyrelsesformand for Vestforsyning, Maabjerg BioEnergy Drift og Midttrafik samt 2. viceborgmester i Holstebro, har spillet en vigtig rolle i at bringe parterne sammen, og han er meget stolt af resultatet. ”Der findes en del byer, som har kørt pilotprojekter med gasbusser, men det er mig bekendt første gang, at en by skifter

Jeg kører på byens eget miljøbrændstof

BIOGAS 12

Jeg kører på byens eget miljøbrændstof

BIOGAS 12 Maabjerg - Holstebro

B iogasb uss e r • Holstebro har ti bybusser, som betjener ni forskellige ruter, seks dage om ugen. • Rutenettet er på ca. 400 km, så det bliver til ca. 540.000 km om året. • De nuværende 216.000 liter diesel vil kunne erstattes af mellem 243.000 og 313.000 m3 gas. I forvejen er der planer om, at Maabjerg BioEnergy skal levere fire millioner kubikmeter renset biogas (VE-gas) til naturgasnettet, så der kommer ikke til at mangle brændstof. • I stedet for en stor dieseltank får de nye gasbusser fire 320 liters gasflasker, som placeres på taget. Risikoen for brand eller eksplosion ved et eventuelt færdselsuheld er faktisk mindre end for diesel, idet gassen er lettere end luft og derfor bare siver væk, hvis der går hul på tanken. Naturgas har også en højere antændelsestemperatur end diesel.

hele sin flåde af bybusser ud til biogas-drift. Det vil blive godt for miljøet, og det vil være endnu en understregning af, at Holstebro går foran med den grønne energi,” siger Arne Lægaard. BIO Energi

selv levere brændstoffet i stedet for at importere diesel fra Mellemøsten,” siger Arne Lægaard.

MB 01 001 Gasdrevne busser skal til serviceeftersyn lidt oftere end dieselbusser, og gasbusserne skal også tankes lidt oftere. Men til gengæld er biogassen rigtig meget billigere end diesel, så økonomien ser ikke så tosset ud.

En analyse udarbejdet af de tre projektpartnere viser, at man ved at erstatte diesel med biogas vil kunne opnå en samfundsøkonomisk gevinst på to millioner kroner om året. Og så vil det renere brændstof skåne miljøet for 568 tons CO2, ligesom udledningen af kvælstoffer (NOx) bliver reduceret.

”Det koster nogle investeringer at omlægge fra diesel til gas, men når vi indregner effekten af forårets energipolitiske forlig, som giver gunstige vilkår for biogas, så ser det ud til, at driftsomkostningerne er omtrent de samme, uanset om man vælger diesel eller biogas. Og så kan vi da lige så godt

Den nuværende kontrakt på bybuskørsel udløber i 2014, så fremtidens bybuskørsel skal i udbud allerede næste år. Det er endnu usikkert, om bybusserne med det samme skal skifte fra diesel til gas, eller om det kommer til at vente, indtil busserne alligevel skal udskiftes i 2017.

12 Maabjerg - Holstebro

BIO

Green Energi

BIO Energi

MB 01 001

KORT NYT Pengene passer

Støtte fra Region Midt

De fleste har vel næsten glemt det igen, men januar og februar 2011 var faktisk ret kolde måneder, så der er måske nogle fjernvarmekunder, som har ventet nervøst på brevet fra Vestforsyning, da årsregnskabet skulle gøres op. Men det gik såmænd ikke så galt endda.

I januar var regionsrådsformand Bent Hansen på besøg hos Maabjerg BioEnergy. Han fik en rundvisning som afslutning på et møde, hvor Region Midtjylland udtrykte sin opbakning til planerne om at etablere en bioethanolfabrik i Måbjerg.

Samlet set har de lidt over 12.000 fjernvarmekunder indbetalt 179,9 millioner kroner aconto i 2011. Og da regnskabet blev gjort op, blev der udsendt efterregninger for i alt 1,7 millioner kroner, svarende til 0,94 procent af acontoindbetalingerne.

Helt konkret vil regionen støtte et udviklingsprojekt, som skal gøre det nemmere at transportere helt op til 400.000 tons halm på årsbasis for at holde bioethanolproduktionen kørende.

På forsyningsområderne vand, el og spildevand var den samlede efteropkrævning på kun 200.000 kroner i forhold til aconto-indbetalingerne. Meget tættere kommer man vist ikke på et pletskud. Bag de samlede tal gemmer sig dog individuelle udsving: Nogle kunder har fået penge tilbage, mens andre har fået en efterregning. Uanset om man betaler lidt eller meget, er det gratis for privatkunder at få gode råd fra Vestforsynings energirådgiver, lige som det er muligt at få tilskud til energiforbedringer af boligen. Læs mere på www.vestforsyning.dk.

✂

Kloakstop?

Ring til Vestforsyning på tlf. 9612 7300 (døgnvagt) og få hjælp til at skaffe en slamsuger. Bemærk: Hvis der er stop i Vestforsynings ledningsnet, løser vi problemet uden beregning. Sidder ’proppen’ mellem skelbrønden og dit hus, skal du selv betale for slamsugning. Står der vand op i skelbrønden, er der sandsynligvis stop i vores ledningsnet. Ring til Vestforsyning.

Fjernaflæsning Udrulningen af fjernaflæste forbrugsmålere kører fortsat. Her i foråret viste en status, at der nu hjemtages data fra ca. 2600 el-målere, knap 3500 varmemålere og ca. 2800 vandmålere. Når projektet er afsluttet i 2014, vil sammenlagt cirka 30.000 forbrugsmålere være udskiftet. Når man får monteret nye forbrugsmålere, kan der gå lidt tid, inden radiosenderen bliver koblet til Vestforsynings systemer. Dermed kan der også gå lidt tid, inden man kan følge sit forbrug via selvbetjening på www.vestforsyning.dk. Målerens display kan i mellemtiden aflæses manuelt som i ”gamle dage”.

Byggeplaner i Nupark I vinter kunne Dagbladet Holstebro fortælle læserne, at der var gjort store jordkøb i Nupark. Og ude i byen blev der spekuleret lystigt i, hvem det mon var, der var på vej til at bygge derude, når det nu ikke var Nupark selv. Avisen kunne dog hurtigt selv opklare en del af mysteriet, for det er Vestforsyning, som har købt i hvert fald en del af den omtalte jord – nærmere bestemt jorden mellem kundecentret og Måbjergværket, hvor der hidtil har været rapsmark om sommeren.

Officielt kick-off I marts var projektkonsulent Jan Bünger fra Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (EUDP) på besøg i Holstebro for at markere det officielle startskud for et stort projektarbejde, der munder ud i en forretningsplan for bl.a. en bioethanolfabrik, som er omdrejningspunktet i Maabjerg Energy Concept.

Her har Vestforsyning planer om at opføre en lagerbygning, sådan at man kan samle materiel, der hidtil har været spredt på andre adresser. Og når medarbejderne alligevel møder i Nupark om morgenen, vil det samtidig spare en del transport rundt i byen. Der er endnu ikke lagt detaljerede byggeplaner, lige som der i skrivende stund heller ikke er fastsat en startdato.

Projektkonsulenten medbragte en hilsen fra bestyrelsesformanden for EUDP, som hører hjemme i Energistyrelsen, og samtidig fik projektgruppen tilsagn om støtte til projektet på op til 9,8 millioner kroner.

VVM-proces begyndt I februar tog Miljøstyrelsen Aarhus hul på den omfattende miljøgodkendelse af Maabjerg Energy Concept. Det første skridt var offentliggørelse af et debatoplæg, hvor styrelsen efterlyste input fra alle med interesse i projektet. Kvikke læsere vil have bemærket, at oplægget afslører, at der er planer om at udskibe de mange millioner liter bioethanol via Struer Havn. Den senere ”rigtige” VVM-redegørelse skal bl.a. tage stilling til hvordan Maabjerg Energy Concept vil påvirke trafikken i nærområdet, og om anlægget vil støje, forurene og påvirke klima og miljø.

Debatoplæg Maabjerg Energy Concept ved Måbjerg mellem Struer og Holstebro

VERDENS STØRSTE BIOENERGIANLÆG vil hjælpe nye an-

læg på vej

MAABJERG BIOENERGY STIFTER NYT RÅDGIVNINGSSELSKAB OG GÅR NU UD FOR AT SÆLGE DANSK KNOW-HOW OG ET HELT NYT LOGISTIK-SYSTEM

Maabjerg BioEnergy Consulting deltog i april på Nordic Biogas Conference i Bella Center, hvor man også havde en stor udstilling for bl.a. at præsentere et nyudviklet logistiksystem, MBE-BioLink.

Maabjerg BioEnergy har gennem ti år været pionerer i biogasbranchen, og har her i foråret afsluttet byggeriet i Måbjerg mellem Holstebro og Struer, hvor der nu ligger det første industrielle biogasanlæg i Danmark - formodentlig det største anlæg af sin art i verden.

”Vi har i samarbejde med it-leverandøren CBrain fået udviklet et system, der forener flådestyring med overvågning af lagertanke hos biomasse-leverandørerne, registrering af tørstofindhold og ikke mindst afregning af både input og output. Det lyder måske kompliceret, men det er faktisk så enkelt, at en lille håndfuld medarbejdere kan styre den daglige drift af hele processen fra tømning af gylletanke til produktion af biogas. Det glædede vi os meget til at demonstrere på konferencen,” fortæller Jørgen Udby.

Samtidig med, at anlægget er ved at blive indkørt til normal drift, er det nye rådgivningsselskab Maabjerg BioEnergy Consulting netop blevet stiftet. Det består af driftsselskabets ejere, forsyningsselskaberne Vestforsyning og Struer Forsyning, samt kredsen af landmænd i bioenergianlæggets leverandørforening. Sammen vil parterne gå aktivt ud og markedsføre den knowhow og erfaring, som er opbygget, fortæller adm. direktør i Maabjerg BioEnergy Consulting Jørgen Udby: ”At være pioner kræver vilje og gå på mod og giver mange udfordringer. Det giver også mange erfaringer, og det er netop disse, vi vil tilbyde til dem, som har planer om at opføre et biogasanlæg eller vil modificere eller udbygge et eksisterende.”

Maabjerg BioEnergy bruger selv systemet til at administrere input af 450.000 tons gylle og 200.000 tons øvrig biomasse på årsplan. Og MBE-BioLink holder styr på det hele. Men der skal naturligvis mere end it-systemer til at bygge et bioenergianlæg. ”Vi har i Maabjerg BioEnergy udviklet plan- og økonomimodeller, projektstyringsværktøjer og skabeloner, der dækker alle aspekter af de kompetencer, der er brug for. Vi har et indgående kendskab til de entreprenører, producenter og leverandører, som kan levere de nødvendige ydelser og produkter, når et anlæg skal bygges og lige så vigtigt: Vi kender prisniveauerne,” forklarer Jørgen Udby og tilføjer:

Poul Lyhne er i samtale med en ung kinesisk videnskabsmand, som har været med til at udvikle det nye koncept, hvor man kan bruge brint til at opgradere biogas til naturgas.

”Men vigtigst af alt: Selv om meget består af papirarbejde, beregninger og møder, så er vores know-how ikke kun skrivebordsarbejde.Vi kan fremvise et velfungerende og økonomisk sundt anlæg i drift.” Maabjerg BioEnergy deltog på Nordic Biogas Conference i Bella Center 23. – 25. april. Læs reportage og se billeder fra konferencen på www.maabjerg-bioenergy.dk.

Det kan Maabjerg BioEnergy Consulting • Etablering af projektorganisation og samspillet med beslutningstagerne • Myndighedsopgaver (f.eks.VVM-redegørelse) • Design og projektering af komplet biogasanlæg • Design af landbrugsbedrifternes leverings- og modtagefaciliteter • Udbudsforretninger • Projektstyring • Aftaleforhold om råvareleverancer og afsætning • Selskabsretslige forhold ved etablering • Selskabs- og samfundsøkonomi • Organisering af drift • Administration og styring af drift og logistik • Kommunikationsrådgivning

Vestjysk bioraffinaderi NÆRMERE EN REALISERING

MAABJERG ENERGY CONCEPT GÅR VIDERE MED AMBITIØSE PLANER OM 2. GENERATIONS BIOETHANOL, STORE MÆNGDER AF BIOGAS OG FOSSILFRI EL OG FJERNVARME Allerede i 2016 kan en nyopført bioethanolfabrik i Måbjerg begynde at levere 2. generations bioethanol baseret på halm. I tæt symbiose vil en klynge af bioenergianlæg – samlet i et helt bioraffinaderi under navnet Maabjerg Energy Concept – producere 73 millioner liter bioethanol, næsten 100 millioner kubikmeter biogas samt fossilfri el og fjernvarme i mængder, der vil give Holstebro og Struer en negativ bundlinje i CO2regnskabet. Konceptet har siden august 2011 gennemgået en omfattende teknologisk og økonomisk analyse.

Maabjerg Energy Concept har et foreløbigt estimeret anlægsbudget på 3,6 milliarder kroner. Heraf udgør investeringer i produktionsanlæg ca. 2 milliarder kroner, mens øvrige udgifter udgøres af bl.a. projektering, værdi af eksisterende anlæg, byggerenter og uforudsete udgifter. Set over en 20-årig periode forventer konsortiet et positivt afkast af investeringen. Det skyldes en unik model for hele konceptet, fortæller bestyrelsesformand i Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby: ”Ved at lade produktionen af 2. generations bioethanol indgå i tæt symbiose med biogasproduktion og kraftvarme kan vi udnytte energiindholdet i halmen optimalt. Det giver nogle markante fordele frem for isolerede bioethanolfabrikker, hvor biprodukterne ikke udnyttes lige så effektivt.”

Klimaminister Martin Lidegaard fik en rundvisning på Maabjerg Bioenergy 30 af bl.a. Poul Lyhne (tv) og Jørgen Udby (th)

ET STÆRKT KONSORTIUM Bag Maabjerg Energy Concept står et konsortium af de lokale energi- og affaldsselskaber Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S og Nomi I/S samt DONG Energy A/S og Novozymes A/S. Novozymes, der leverer bioteknologisk viden til projektet, offentliggjorde i april, at man indtræder i konsortiet for at deltage i udviklingen af konceptet. ”Vi har et stærkt konsortium, hvor vi lokalt har erfaringen med at tænke bioenergi og kraftvarme ind i en helhed, ligesom vi har et tæt samarbejde med landbruget, der leverer råvarerne. Og ingen steder finder man stærkere teknologiske partnere end DONG Energy og Novozymes,” siger Jørgen Udby. Konsortiet præsenterede sin forretningsplan for klimaminister Martin Lidegaard på et møde i Holstebro. Her fik ministeren blandt andet at vide, at bioethanolproduktionen vil kunne dække 1/3 af hele Danmarks behov i 2020. ET KIG IND I FREMTIDEN Og ministeren var godt tilfreds, fortalte han til telegrambureauet Ritzau efter mødet: ”Det var som at få et kig ind i fremtiden, fordi de tager alle former for affald - og ud kommer der varme, biogas og bioethanol. Det sker på en fleksibel og effektiv måde, som er imponerende,” siger Martin Lidegaard. Han vil nu arbejde for, at EU i højere grad stiller krav til brug af såkaldt 2. generations bioethanol. ”Det, der har overbevist mig, er, at de heroppe viser, at det ikke behøver at blive meget dyrere.Vi var meget forbeholdne i vores energiaftale, men når man kan få så meget ud af det, så begynder økonomien at være fornuftig,” siger han til Ritzau. Maabjerg Energy Concept vil i anlægsfasen give en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 3 milliarder kroner og skabe 4.100 arbejdspladser. I driftsfasen vil konceptet varigt forbedre samfundsøkonomien med 1.6 mia kr. og skabe 2.200 arbejdspladser. Konsortiet vil bruge resten af 2012 på detailprojektering og optimering af planerne, sådan at man til nytår kan tage den endelige beslutning om at sende de første anlægsopgaver i licitation i løbet af 2013. Målet er at begynde produktionen af bioethanol i starten af 2016.

M a a b j e rg Ene rgy Co nce pt • er et konsortium bestående af de lokale energi- og affaldsselskaber Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S og Nomi I/S, som ejer 50 procent. DONG Energy A/S og Novozymes A/S ejer de øvrige 50 procent.Alle parter er ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. • vil producere 73 millioner liter bioethanol og 99 millioner kubikmeter biogas. 76 millioner kubikmeter biogas vil blive renset og opgraderet til 47 millioner kubikmeter VE-gas, som afsættes til naturgasnettet. Det tilhørende kraftvarmeværk vil producere knap 75.000 MWh el og fossilfri fjernvarme til ca. 20.000 husstande i Holstebro og Struer. • vil årligt modtage 400.000 tons halm, ca. 730.000 tons biomasse, 50.000 tons dagrenovation og ca. 47.000 tons erhvervsaffald. • vil reducere CO2-udledningen med 384.000 tons (434.000 tons, hvis man indregner det eksisterende biogasanlæg Maabjerg BioEnergy). • har fået et tilskud på 10 millioner kroner fra Energistyrelsens Udviklings- og DemonstrationsProgram (EUDP) til udarbejdelse af forretningsplanen. Og det seneste energiforlig har betydet et forøget tilskud til biogas, mens produktionen af bioethanol vil foregå på markedsvilkår. • har en samfundsøkonomisk gevinst på 3 milliarder kroner i anlægsfasen, svarende til 4.200 arbejdspladser. I driftsfasen vil der årligt være en gevinst på 1,6 milliarder kroner og 2.200 arbejdspladser. • vil skabe lokal vækst: Det kommunale skatteprovenu i anlægsfasen anslås til 500 millioner kroner. I driftsfasen vil det kommunale skatteprovenu årligt være cirka 250 millioner kroner. • vil fungere som referenceanlæg, som kan danne grundlag for eksport af dansk know-how. www.maabjergenergyconcept.dk

Maabjerg BioEnergy

er blevet et ikon for byen ALAN LUNDE ER EN AF PIONERERNE, DER HAR FULGT MAABJERG BIOENERGY HELT FRA STARTEN. HER FORTÆLLER HAN OM DE OTTE UTROLIGE ÅR MED BUREAUKRATI, INDEN BYGGERIET ENDELIG KUNNE BEGYNDE I nogle måneder har Alan Lunde været projektansat hos Vestforsyning for at arbejde med det store bioethanolprojekt Maabjerg Energy Concept. Han er langt fra fremmed i huset, for han har i årevis været landbrugscenter Heden & Fjordens mand på projektet, der skulle blive til Maabjerg BioEnergy. ”Jeg var oprindeligt planteavlskonsulent, men det har været fascinerende for mig at få lov til at være med til hele det tekniske, økonomiske og organisatoriske.

Man kunne godt have forsøgt sig med projekter som Maabjerg BioEnergy andre steder, men det ville nok være blevet kvalt i bureaukratiet.Vi lykkedes kun, fordi der var et sindssygt stærkt hold, som insisterede på, at det skulle lykkes – på trods af alle forhindringer,” fortæller han. De første tanker om et biogasanlæg tog form i slutningen af 1990’erne. Landbruget var blevet underlagt såkaldte harmoniregler, som – i grove træk – betyder, at man ikke må have flere dyr, end at man på forsvarlig vis kan skille sig af med dyrenes gødning på den jord, der hører til gården. Med stadigt stigende krav om beskyttelse af vandmiljøet kom flere landmænd i klemme. Det gjaldt blandt an-

Alan Lunde

2002

2003

2004

De første idéer om et biogasanlæg bliver tegnet på en krøllet serviet. Landmændene sætter sig på 51 procent af aktierne i det nye selskab.

Grundejerforeningerne i Ellebækområdet protesterer mod det kommende biogasanlæg. De er bekymrede for lugtgener. Efter et besøg på Holstebro Centralrenseanlæg bliver de beroliget.

Maabjerg BioEnergy bliver en del af EUprojektet ECOSTILER. EU har støttet anlægget med ca. 28 mio. kr. Struer Forsyning kommer med i fællesskabet omkring Maabjerg BioEnergy. Folketinget går i gang med at se på nødvendige lovændringer for at kunne håndtere biogas til energiformål. Bl.a. er man nødt til at opdatere husdyrgødningsloven. Men et folketingsvalg kommer i vejen.

det svineproducenten – og senere borgmester – Kent Skaanning. Han valgte derfor at etablere et gård-biogasanlæg med separation for at skille sig af med noget af gyllen. Men det var ikke helt nok, forklarer Alan Lunde: ”Mange mente, at den type gårdbiogasanlæg havde løst problemet, men i virkeligheden havde man jo bare delt problemet op i to dynger. Fiberen skulle jo stadig væk fra gården.” MINKFARME I KLEMME

For pelsdyravlerne var problemet endnu større. Det blev tydeligt, da en avler i Idom fik foretaget en VVMscreening i forbindelse med udvidelse af minkfarmen: For at kunne leve op til nitratdirektivet blev den øvre grænse for antallet af dyr pr. hektar sat ned fra 1,4 til 0,66 dyreenheder. Med andre ord måtte der kun være halvt så mange dyr på minkfarmen. Det fik pelsdyravlerne til at danne fælles front med landboforeningen. Og i perioden omkring år 2002 mødes man en eftermiddag på landbrugscentret for at diskutere muligheder med kommunens daværende tekniske direktør Jørgen Udby (senere adm. direktør i Vestforsyning).

”Vi havde et kanongodt samarbejde allerede dengang. Det var et meget uformelt møde, hvor vi sad nogle stykker, blandt andet et par byrådsmedlemmer.Affaldsselskabet NOMI var også repræsenteret, og vi brainstormede nærmest på, hvad man kunne stille op. Og tilfældigvis havde Jørgen Udby den dag haft et møde med en ingeniør fra NIRAS, som var meget interesseret i biogas, så de kom begge to forbi og deltog. Så udbryder Jørgen Udby pludselig: ’Kan vi ikke bruge Måbjergværket til at brænde fiberen?’ – og pludselig var NIRAS bestilt til at lave et oplæg,” fortæller Alan Lunde. HVAD MED LUGTEN?

I det forum blev de første streger tegnet på en krøllet serviet, og i 2003 er det første selskab etableret i samarbejde mellem Vestforsyning, nomi, Elsam og en sammenslutning af lokale landmænd. ”Planerne blev positivt modtaget i lokalområdet.Vi fik præsenteret idéen som et ’renseanlæg’ for gylle, og alle syntes, det var en fantastisk idé. Og i modsætning til mange andre biogasanlæg, så har der her aldrig været tvivl om, hvor det skulle ligge: Lige ved siden af Måbjergværket,” husker Alan Lunde.

2005

2006

2007

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen beder om at få sat farten op på biogasområdet. En måde senere mangler kun afgiftsforholdene. Det skal afklares med EU, som skal give Danmark lov til at fritage biogas for afgifter. Sagen bliver kastet rundt mellem generaldirektorater og kommissærer.

Maabjerg BioEnergy skulle oprindeligt have været i gang nu, men i februar sker der så endelig et gennembrud i Skatteministeriet, og afgiftsfritagelsen falder på plads. I løbet af foråret begynder forhandlingerne om det energiforlig, som har været gældende indtil 2012. I juni er man meget tæt på en aftale, men forhandlingerne går trægt, og da valgrygterne begynder at køre, går de helt i stå.

Der bliver endelig indgået et energiforlig, og planerne for Maabjerg BioEnergy bliver genoptaget.

Men glæden varer ikke ved. Året efter er der voldsom uro om projektet, fordi naboer og de store grundejerforeninger i Ellebækområdet frygter, at det nye biogasanlæg vil lugte så meget, at man ikke kan sidde på terrassen om sommeren. Igen og igen bliver der henvist til Aarhus, hvor man er kommet galt af sted med et nyt biogasanlæg, der stinker ganske forfærdeligt. ”Til sidst fik vi overtalt grundejerforeningernes repræsentanter til at komme ned for at besøge renseanlægget, hvor vi forklarede, at Maabjerg BioEnergy ville komme til at lugte lige så lidt. Og samtidig valgte vi samme år at deltage på julemessen i Idrætscenter Vest, så folk kunne få mulighed for at spørge til projektet. Det var en stor succes,” siger Alan Lunde. EN KÆP I HJULET

Det var også i efteråret 2003, at Maabjerg BioEnergy blev en del af EU-projektet ECOSTILER, der har støttet projektet med i alt ca. 28 millioner kroner. Det blev startskuddet til at gå fra konceptfasen til planlægning med det mål, at anlægget skulle stå klar i 2006. Men sådan skulle det ikke gå. I sensommeren 2004 skriver Maabjerg BioEnergy første gang til daværende klima- og energiminister Connie He-

degaard. De daværende love og afgiftsregler var slet ikke gearet til, at fiber fra gylle skulle bruges som brændsel i et kraftvarmeværk. Men selv om der var bred politisk opbakning, gik udvalgsarbejdet nærmest i stå. Undervejs blev processen forsinket af forhandlinger om det store energiforlig, som har været gældende indtil 2012, og to gange blev arbejdet sat i stå på grund af Folketingsvalg. Det hjalp heller ikke på det hele, at EU skulle spørges om lov, inden man kunne ændre afgiftsreglerne. ”Embedsmændene i Bruxelles var i vildrede: Hvilken afdeling hørte det hjemme hos? Hvem skulle gøre noget? Så blev vi sendt over i trafikområdet, hvor der ikke skete noget. Så prøvede vi hos landbrugskommissær Marianne Fischer Boel, som svarede, at det ikke handlede om husdyr, men om konkurrenceevne, så det var ikke hendes område,” fortæller Alan Lunde. Først i februar 2007 – med det nye danske energiforlig på plads – er der styr på rammebetingelserne. Så følger nye forhandlinger med Måbjergværket. ”Jeg må indrømme, at der var en periode i efteråret 2008, hvor jeg for første gang var lige ved at miste troen på hele projektet. Men vi kom heldigvis videre,

2009

2010

2011

I foråret går Maabjerg BioEnergy i EU-udbud for at finde en totalentreprenør. Som følge af finanskrisen trækker landbruget sig fra ejerkredsen, så det er Vestforsyning og Struer Forsyning, der nu står som bygherre på biogasanlægget. I juli måned beslutter Maabjerg BioEnergy at annullere det første EUudbud. Det bliver for dyrt og for besværligt at lade en totalentreprenør stå alene med hele opgaven, så den bliver et par måneder senere udbudt igen i 13 delentrepriser.

I juni måned bliver der endelig skrevet under på papirerne. Nu skal byggeriet i gang! 16. august 2010 tager daværende Fødevareminister Henrik Høegh det første spadestik.

6. juni ankommer den 95 meter høje skorsten, og tre dage senere er der rejsegilde. I august bliver der indgået en aftale med Arla, som skal levere 98.000 tons ostevalle til biogasanlægget. I løbet af efteråret bliver driftspersonalet ansat.

og i foråret 2009 kunne vi så endelig gå i EU-udbud,” siger Alan Lunde. RISIKO ELLER MULIGHED?

Men heller ikke denne gang skulle det gå helt glat. Landbruget var i mellemtiden blev indhentet af finanskrisen, så det blev Vestforsyning og Struer Forsyning, som påtog sig opgaven med at være bygherre. Og var det nu klogt? spurgte Dagbladet og de lokale politikere, som var bekymrede for, om hele projektet var en ’gambling’ med forbrugernes penge. Og midt i stormen måtte Maabjerg BioEnergy annullere det første EU-udbud. Der var kommet for få bud, og det viste sig at være alt for dyrt at udbyde opgaven i totalentreprise.

”Det er imponerende, at det faktisk lykkedes at realisere det, vi drømte om. Maabjerg BioEnergy er blevet et ikon for byen og området. Det kan rent faktisk meget, som man ikke kan andre steder, og derfor får det enorm interesse i energibranchen og i landbrugskredse. I den forstand er det blevet et referenceanlæg, og det er det jo også arkitektonisk, fordi det er så flot.” Maabjerg BioEnergy ser nu ud til at få en central rolle i det endnu større projekt Maabjerg Energy Concept, hvor biogasanlægget skal behandle restprodukter fra en kommende bioethanolfabrik. Som Alan Lunde siger: ”Maabjerg Energy Concept ligger i direkte – og naturlig - forlængelse af det arbejde, der er lagt i at opføre Maabjerg BioEnergy.”

I stedet blev byggeriet delt op i 13 delentrepriser, og i juni 2010 kunne man så endelig skrive under på lånedokumenter og byggeaftaler og give grønt lys til entreprenørmaskinerne. 16. august 2010 tog daværende fødevareminister Henrik Høegh det første spadestik, og halvandet år senere står Maabjerg BioEnergy færdigt. Det har været ikke så lidt af en køretur, konstaterer Alan Lunde:

2012

Fremtiden

10. januar ankommer det første læs gylle sammen med fire helt nye lastvogntog, der skal køre i pendulfart for at fylde lagertankene. I marts begynder den første prøve-produktion af biogas. 18. juni 2012: Maabjerg BioEnergy bliver officielt indviet.

Maabjerg BioEnergy spiller en central rolle i Maabjerg Energy Concept. Omdrejningspunktet er en bioethanolfabrik, som skal opføres på nabogrunden. Om alt går vel kan produktionen begynde i 2016, og så vil Maabjerg BioEnergy kunne øge sin kapacitet fra de nuværende 17,8 mio. kubikmeter biogas til ca. 100 mio. kubikmeter. Planen er, at gassen skal renses og afsættes via naturgasnettet.

Lige nu betaler Søren sine regninger...

Tilmeld din regning til Betalingsservice - spar gebyret og få en nemmere hverdag Fra 2. halvår 2012 koster det 25 kroner i gebyr at få en papirregning med et girokort fra Vestforsyning. Undgå gebyret ved at tilmelde dig Betalingsservice. Det giver flere fordele:

Du betaler altid til tiden - på sidste rettidige betalingsdag. Du kan altid finde dine regninger, i din netbank. Du slipper for at taste de mange cifre i netbanken. Du sparer yderligere 25 kroner, hvis du plejer at betale dit girokort på posthuset.

Tre måder at blive tilmeldt Betalingsservice: • Tilmeld dig via vestforsyning.dk - klik på KUNDECENTER • Tilmeld dig via din netbank • Tag girokortet med i banken