Profilmagasin maj 2011

PROFILMAGASIN MAJ 2011

Vi kan få den grønne førertrøje

› side 4

Gylletransporten kører under jorden

› side 20

Storåen er sin egen herre

› side 24

En vækststrategi for fremtiden.

Vestforsyning vil investere i miljø, klima og lokale arbejdspladser.

I den globaliserede verden flytter produktion og arbejdspladser mere rundt end tidligere, og for lande som Danmark med høj og veludviklet velfærd betyder det, at de som oftest flytter ud af landet.

Derfor er det meget vigtigt, at vi overalt i samfundet, lokalt såvel som nationalt, har stor fokus på hvad vi vil leve af i fremtiden.

Det er også spørgsmål som vi beskæftiger os med i Vestforsyning. Derfor har bestyrelsen i samråd med ejeren Holstebro Kommune, besluttet sig for en vækststrategi, der skal give nye videns- og grønne arbejdspladser.

Udgangspunktet for vækststrategien er taget i vores lokale styrkepositioner holdt op mod de muligheder der er i samfundsudviklingen.

Vestforsyning er stærk indenfor energi, miljø og klima, og vi har i lokalområdet et velfungerende landbrugserhverv, som vi samarbejder forbilledligt med. Samfundsudviklingen går mod, at vi skal erstatte de fossile brændsler med biomasse og vind – så derfor er det jo helt nærliggende, at vi bygger videre på dette fundament.

Vi har allerede faciliteterne: Måbjergværket, Maabjerg BioEnergy, brintproduktionsanlæg og fjernkøling, og en veludbygget effektiv forsyning, så vi er allerede i førerfeltet, når det gælder opfyldelse af de nuværende klimamål.

For at vedblive med at have førertrøjen på, er det nødvendigt vedholdende at bygge videre på disse kvaliteter. Derfor

vil Vestforsyning nu forstærke indsatsen, og bl.a. investere i etableringen af en bioethanolfabrik, investere i vindmøller og solenergi, indføre fjernaflæsning ved forbrugerne, og deltage i løsning af problemet med overskuds-el fra vindmøller, ved at tilsætte brint til biogassen og bruge naturgasnettet som energilager.

Alle aktiviteter er præcis hvad det nye ”klimasamfund” uden fossile brændsler efterspørger, og som vi har mulighed for at realisere lokalt.

Ud over de vidensarbejdspladser, som disse initiativer i sig selv skaber både i Vestforsyning og i det øvrige lokale erhvervsliv, vil anvendelsen af biomasse samtidig styrke vores landbrugs- og fødevareerhverv, og skabe en masse nye grønne arbejdspladser.

Skabelsen af et sådant ”unikt klimasamfund” i Holstebro vil tiltrække vidensvirksomheder, og give mulighed for eksport.

Derfor har bestyrelsen i Vestforsyning besluttet målrettet at bruge tre millioner kroner årligt til at drive denne udvikling, og medvirke til, at der foretages betydelige klima- og miljøinvesteringer i lokalområdet.

Det skal selvfølgelig understreges, at den økonomiske satsning ikke påvirker forbrugerpriserne.

God læselyst.

Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør

UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

LAYOUT Jette Lægaard, grafisk værksted

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

4.046.449 kWh sparet i 2010 Vestforsyning har i 2010 realiseret store energibesparelser i Holstebro Kommune.

8

18

GODT nyt under solen Nu kan installatører og kunder blive klogere på solcelleanlæg i Vestforsynings kundecenter.

RENT VAND - OGSÅ PÅ PAPIRET Forsyningssikkerheden bliver endnu højere med DDS - Dokumenteret Drikke­vandsSikkerhed.

Vi kan få den grønne førertrøje

side

4

Familien Nielsen er fjernvarmekunde nr. 12.000

side

6

Fjernvarme er stadig i vækst

side

7

4.046.499 kWh sparet i 2010

side

8

Nu kommer de nye målere

side 10

Bestyrelsen har besluttet, at...

side 12

Godt nyt under solen

side 18

Gylletransporten kører under jorden

side 20

Det er galimatias

side 22

Det mørke Jylland bliver mørkere

side 23

Storåen er sin egen herre

side 24

Lavt energiforbrug er fremtiden

side 26

Rent vand - også på papiret

side 28

Vestforsyning går til filmen

side 30

Nu klapper fælden

side 31

28

3

Vi kan få den grønne førertrøje Energi, miljø og klima kan blive Nordvestjyllands stærkeste konkurrenceparameter Danmark har nydt godt af Nordsøolien. Det var et eventyr, der begyndte i slutningen af 1970’erne og tog fart op gennem 1980’erne, hvor naturgasproduktionen bare steg og steg, så det efterhånden kunne aflæses direkte på statens regnskaber.

I dag er udlandsgælden stort set forsvundet.

Men i januar 2009 skrev daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard til alle landets kommuner og bad dem lægge planer for en fremtidig satsning på fjernvarme: ”Der kan være store samfundsøkonomiske, miljømæssige og bruger- og selskabsøkonomiske gevinster forbundet med at konvertere individuelle naturgaskunder til fjernvarme,” skrev ministeren i indledningen til brevet og henviste til en redegørelse fra Energistyrelsen.

hæve overliggeren og satse på endnu mere klimavenlig energi i Nordvestjylland. Både for klimaets og for pengenes skyld. ”Omstillingen bringer arbejdspladser med sig. Dels er der naturligvis noget aktivitet i forbindelse med byggerier, men der er også gode muligheder for at skabe ’grønne job’ og vidensjob, hvor man forsker i grøn teknologi og sælger den viden til andre,” siger Jørgen Udby.

Bioethanol er fremtiden Han har et helt konkret projekt i tankerne: Bioethanol. Det er alkohol udvundet af planter i en gæringsproces. Fidusen er, at biler kan køre på det, og allerede i dag kræver EU, at cirka fem procent af benzinen skal bestå af bioethanol.

I 2030 skal en fjerdedel af tankens indhold være bioethanol, og det kan sagtens ende med, at traditionel benzin helt bliver udfaset. Derfor skyder bioethanolanlæg op rundt omkring i hele Europa.

Konklusionen fra Energistyrelsen er klar: I 2019 ophører Danmarks selvforsyning med naturgas.

En ny begyndelse Nordsø-eventyret fortsætter altså ikke i det uendelige, og hvis vi skal undgå en ny oliekrise i samme skala som i 1970’erne, er det nu, vi skal begynde at finde nye veje til at blive mindre afhængige af olie, gas og kul fra udlandet.

Vestforsyning arbejder aktivt for at bidrage til bæredygtige løsninger, og slutmålet står lysende klart, fortæller adm. direktør Jørgen Udby: ”Vi skal væk fra de fossile brændsler. Det betyder også, at vi skal indrette energisystemerne efter det.”

Sammen med Struer Forsyning har Vestforsyning allerede taget initiativ til at opføre Maabjerg BioEnergy. Den årlige produktion af 18,4 millioner kubikmeter biogas vil kunne erstatte den naturgas, som ellers har været anvendt på Måbjergværket til at supplere afbrænding af affald, halm og flis.

Vestforsyning er også godt i gang med produktion af brint, og nye projekter for sol- og vindenergi er på vej. Men vi kan 4

I

Dan-

mark har staten meldt ud, at man gerne vil hjælpe med favorable vilkår, hvis der forløbig kunne komme fem-seks anlæg på dansk grund. Så behøver vi nemlig ikke at importere så meget fra udlandet.

Vestforsyning og Holstebro Kommune har allerede meldt ud:Vi er klar. ”Vi kan stå på sidelinjen, eller vi kan være en del af det,” lyder den simple analyse fra Jørgen Udby. Og han har et par rigtig gode kort på hånden.

Måbjerg er oplagt ”Her i Holstebro skal vi ikke starte fra nul.Vi har et stærkt landbrugs- og fødevareerhverv, og vi har allerede et veludbygget energisystem. Måbjergværket er i forvejen biomassefyret, og Maabjerg BioEnergy står klar næste år,” siger han og forklarer nærmere:

placeres nær et biogasanlæg og et biomassefyret kraftvarmeanlæg for at kunne udnytte biomassen optimalt. De anlæg har vi netop her i Holstebro, og jeg er blevet præsenteret for beregninger, der siger, at vi kan udnytte op til 90 – måske endda 95 – procent af biomassen,” forklarer Jørgen Udby.

Ud over 50 millioner liter bioethanol vil et nyt anlæg kunne øge produktionen af biogas med 23 millioner kubikmeter biogas – eller mere end fordobling af Maabjerg BioEnergy’s forventede produktion, der primært er baseret på gylle fra landbruget. Rester fra bioethanol-produktionen vil derudover blandt andet kunne give varme til 12.000 husstande og el til 30.000 husstande.

Den stærkt øgede mængde biogas vil kunne forfines ved tilsætning af brint, så gassen kan distribueres og opbevares i naturgasnettet. Og brint fremstilles allerede i dag på overskudsstrøm fra vindmøller.

”En simpel produktion af bioethanol vil kun udnytte energien af 25 procent af biomassen. Derfor skal et bioethanolanlæg

Det kan vi gøre...

Holstebro Kommune og Vestforsyning har lagt billet ind på at blive hjemsted for et bioethanolanlæg.

Der vil formentlig blive opført fem-seks anlæg i Danmark. En placering i Holstebro vil passe som fod i hose i forhold til Maabjerg BioEnergy og Måbjergværket. Ud over bioethanol til brændstof vil et sådant anlæg kunne øge produktionen af biogas til mere end det dobbelt. Hvis de rigtige vilkår er til stede, vil et anlæg kunne være i drift i løbet af fem-seks år.

DONG Energy har sat Måbjergværket til salg. Vestforsyning og Struer Forsyning overvejer muligheden for at købe værket med henblik på at modernisere og tilpasse det til en fremtid med afbrænding af mindre affald og mere bioenergi.

Brint fra Vestforsynings eksisterende produktionsanlæg kan udnyttes til at forfine biogassen fra Maabjerg BioEnergy, så gassen kan transporteres i eksisterende naturgasledninger.

Tilsætning af brint vil samtidig kunne give en bedre udnyttelse af biogassen på Måbjergværket.

Vestforsynings bestyrelse har taget en principbeslutning om at satse mere på vind- og solenergi. Hvordan det skal udmøntes er ikke fastlagt endnu.

Særligt hvis Måbjerg også bliver hjemsted for et bioethanolanlæg, ligger der et gigantisk erhvervsmæssigt potentiale i at udstille de grønne teknologier og sælge know-how til virksomheder og offentlige myndigheder fra hele verden.

Måbjerg-området kunne blive et forskningsmæssigt centrum for grøn teknologi på samme måde som Foulum er det for landbruget. Det er nærmest et laboratorium i 1:1-skala.

5

Familien Nielsen er fjernvarmekunde

nr. 12.000

Efter 28 år i det gamle parcelhus, byggede familien Nielsen helt nyt hus i Mejdal.

Og så blev familien nye fjernvarmekunder – endda for anden gang Torsdag 7. april kom der gæster på besøg hos Lis og Kenneth Nielsen i Mejdal. Det var Vestforsynings bestyrelsesformand Arne Lægaard, der kom forbi for at sige tak for valget af Vestforsyning som varmeleverandør til familien Nielsens nybyggede hus. Familiens valg betyder, at Vestforsyning nu har 12.000 fjernvarmekunder, hvilket placerer selskabet i top 10 over Danmarks største fjernvarmeforsyninger.

Lis Nielsen tager postyret med ophøjet ro og afslører, at det faktisk er anden gang, at familien bliver ny kunde i fjernvarmefællesskabet. ”Vi har boet i Mejdal i 28 år. Det gamle hus på Slåenvej var kun to år gammelt, da vi købte det, og dengang var der elvarme i huset. Men det blev jo lige pludseligt dyrt, da elpriserne steg,” fortæller hun.

Derfor slog familien også til, da Holstebro Kommune kom med et godt tilbud i begyndelsen af 1990-erne. Kommunen ønskede at få så mange som muligt flyttet over til fjernvarme i en fart for at få den bedst mulige start for det nye Måbjergværket, så beboerne på Slåenvej fik tilbudt gratis tilslutning. ”Vores budget viste, at elvarmen ville koste os 30.000 kroner om året, så vi slog til med det samme og fik fjernvarme. Der kom et sjak fra Nordjylland, og så var det klaret i løbet af kort tid, og det virkede fint,” husker Lis Nielsen.

28 år senere er børnene fløjet fra reden, og Kenneth og Lis Nielsen var klar til at bygge et helt nyt hus. Og så skulle de igen tænke på varmen. ”Man vil jo gerne tænke både på varmeregningen og på at gøre noget godt for miljøet, så vi snakkede med arkitekten om flere muligheder, blandt andet jordvarme. Men det var ikke noget, som vi sådan følte, at vi bare var nødt til at have.

n e s l e i N n e famili 6

Og vi havde jo fjernvarme før og vidste også, hvad det var, så det er vi godt tilfreds med at have valgt,” siger Lis Nielsen.

I det hele taget har familien tænkt nøje over både klima og indeklima i huset, som blandt andet har lyddæmpende paneler i opholdsstuen, hvor Lis Nielsen passer dagplejebørn. ”Vi har haft meget fokus på lavt energiforbrug. Der er isoleret ”max”, og vi har sparepærer, sparebruser og spare-hvidevarer. Selv i mit walk-in-closet er der automatisk slukning af lyset, så det ikke står og brænder unødigt,” fortæller hun.

Familien har allerede mærket på egen krop, at der er liv i fjernvarmeledningen ind til det nye hus. ”Som noget helt nyt for os har vi fået gulvvarme over det hele. Det kan godt være lidt svært at styre i starten, så vi kom til at svede de første par dage,” siger Lis Nielsen og griner.

Det flotte hus i Mejdal er specialtegnet i samarbejde med Holstebro-firmaet Wullum Pasgaard A/S, medens Børge Lind & Sønner har stået for byggeriet. Husets tag er forberedt til montage af solenergianlæg, men familien vurderer, at prisen endnu ikke er gunstig i forhold til den tid, det vil tage at tjene investeringen hjem igen.

Fjernvarme er stadig i vækst

På trods af, at Vestforsyning har tilsluttet mange nye kunder, så er stigningen i varmesalget begrænset. Prognoser peger endda på, at forbruget af fjernvarme kan falde i fremtiden, men set med forbrugerbriller er det faktisk lidt af en succeshistorie: Det skyldes nemlig, at kunderne efterisolerer og investerer i energiforbedringer og dermed sparer på energien. ”Fjernvarmen er stadig i vækst, og selv om der bliver talt meget om lavenergihuse og alternative energiformer, så kan vi se, at man stadig har øje for fjernvarme, når der bliver bygget nyt,” konstaterer varmechef Erik Andersen.

Vestforsyning Varme er blandt landets ti største varmeforsyningsselskaber. Allerede 22. juni 1999 rundede varmeselskabet 10.000 kunder. Og her 12 år senere er yderligere 2000 kunder stødt til. ”Vi forsyner alle udstykningsområder med fjernvarme, så nye huse kan blive koblet på med det samme. Fjernvarme er lige så relevant i dag, og måske er den endda blevet mere attraktiv, fordi miljøet vægter endnu højere i dag,” vurderer Erik Andersen.

Fordi en stor del af Vestforsynings fjernvarme bliver produceret af miljøvenlige brændsler på Måbjergværket, er fjern-

varmen suveræn vinder i klimaregnskabet sammenlignet med andre opvarmningsmetoder.

Bygger man f.eks. et lavenergihus på 190 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 6.700 kWh, vil opvarmning med fjernvarme medføre, at der udledes ca. 600 kg CO2.Til sammenligning vil et hus opvarmet med jordvarmeanlæg udlede ca. 1000 kg. Og når Maabjerg BioEnergy står færdigt næste år, vil CO2-udledningen fra fjernvarme falde yderligere.

Der er altså gode argumenter for at vælge fjernvarme, men der er trods alt en øvre grænse for, hvor mange der kan blive en del af fællesskabet i Vestforsyning Varme. ”Ser man på ekspansionsmulighederne for fjernvarmen i Holstebro, så er der faktisk kun ganske få steder i byen – for eksempel erhvervsområder med naturgasforsyning -der ikke allerede er forsynet med fjernvarme,” siger Erik Andersen.

Antallet af fjernvarmekunder er vokset med 2000 i løbet af 12 år.Vestforsyning forventer, at væksten fortsætter, om end i et lavere tempo. Alt i alt vil der sandsynligvis gå mere end 12 år, før man kan ønske tillykke til kunde nr. 14.000.

4.046.449 kWh

sparet i 2010

Vestforsyning har i 2010 realiseret store energibesparelser i Holstebro Kommune. Indsatsen fortsættes naturligvis i de kommende år!

Virksomheder og private husstande i Holstebro Kommune har i 2010 reduceret energiforbruget med lidt over fire millioner kilowatt-timer. Det svarer til det årlige elforbrug i ca.

900 husstande. Det er meget. Rigtig meget.

Knap en tredjedel af besparelserne er hentet hos ganske almindelige privatkunder, som har opnået tilskud til energiforbedringer fra Vestforsyning. Det vækker optimisme hos energirådgiver Lars Chr. Kongerslev. ”Det er gået rigtig godt med at finde energibesparelser i 2010, men der er fortsat et meget stort potentiale for at realisere yderligere energibesparelser ude hos vores kunder”, vurderer energirådgiveren.

Holder på varmen Nye retningslinjer fra Energistyrelsen har betydet, at vi nu også kan indberette, hvor meget energi der bliver sparet ved udskiftning og udbygning af fjernvarmen.

Alene i Vestforsynings eget distributionsnet for fjernvarme er der hentet varmebesparelser på 883.000 kWh. Det hænger blandt andet sammen med, at Vestforsyning anvender et rørsystem, som er af bedre kvalitet end gældende standard, så man bedre kan holde på den kostbare varmeenergi. Dermed skal varmeværket arbejde lidt mindre, og det er rigtig godt for både klimaet og for varmeforbrugernes økonomi.

Men også hos almindelige fjernvarmekunder er der meget at hente, fortæller energirådgiveren. ”Når vi alligevel er ude hos kunder for at tilse eller skifte en måler, så får vi en snak med kunderne om deres installationer.

Vi ser for eksempel på, om afkølingsgraden er fornuftig, og vi giver gerne et godt råd om at justere radiatorerne fornuftigt, så man får en optimal udnyttelse af fjernvarmen. Det kan faktisk gøre en ret stor forskel,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Energistyrelsen har undersøgt værdien af den individuelle rådgivning og har regnet sig frem til, at en familie i gennemsnit sparer 815 kWh blot ved at få indstillet varmeanlægget 8

rigtigt. Og det bliver til ikke så lidt i Vestforsynings område.

Mere end 600.000 kWh blev det til i 2010.

Populær tilskudsordning Lars Chr. Kongerslev oplever generelt en positiv og stigende interesse fra kunder, der ønsker at spare på energien. Det skyldes ikke mindst, at Vestforsyning nu giver tilskud til energiforbedringer. Her får kunderne en rabat på håndværkerregningen på 300 kroner for hver gang, der er sparet 1000 kWh. ”Vi får rigtig mange henvendelser, både fra kunder og fra håndværkere, som ønsker at være med i ordningen. Vi har cirka 100 håndværkere med nu, og det er en virkelig god måde at få hjælp til at nå ud til mange flere kunder. Når en håndværker går hjemme hos folk, har han jo alle tiders mulighed for at give gode råd om at få lagt et ekstra lag isolering på loftet eller at få skiftet en termostat. Det kan vi ikke se her fra kontoret,” forklarer han.

Meget af rådgiverens tid går da også med kontakt til håndværkerne. ”Nogle af dem har været bekymret over, om der nu var for meget administrativt bøvl ved ordningen. Der er selvfølgelig et krav om dokumentation fra Energistyrelsens side, men vi har fået det gjort ret simpelt, så det er faktisk ikke så slemt,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Han håber at få mere tid til at vejlede håndværkerne til at blive endnu bedre ’ambassadører’ på energibesparelsesområdet. Blandt andet derfor er Vestforsyning i skrivende stund på vej til at ansætte endnu en energirådgiver. ”Vi har lidt svært ved at følge med, som det ser ud lige nu, men de fleste får svar på forespørgsler om tilskud inden for en periode på 1 uge. Andre vælger at gå direkte til en af de håndværkere, som Vestforsyning samarbejder med, og så går det helt af sig selv,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Han forventer, at Vestforsyning i år vil matche sidste års niveau for energibesparelser. Og der er stadig nok at plukke af.

Energistyrelsen har pålagt Vestforsyning at reducere energiforbruget i forsyningsområdet med cirka 12 millioner kWh. De sidste 3/4 hentes blandt andet hos store erhvervskunder via samarbejdet med Scanenergi samt ved køb af kvoter.

FA K TA o m t i l s k u d t i l e n e rg i forbedringer • Forbrugere med et årligt forbrug på under 100.000 kWh, dvs. almindelige ejerboliger, mindre virksomheder og en del offentlige institutioner med forbrugssted i Holstebro Kommune kan få tilskud til at gennemføre et eller flere energispareprojekter.

• Energiforbedringer kan f.eks. være efterisolering, udskiftning af pumper, fyr og kedler, udskiftning af vinduer og døre eller skift til energibesparende belysning.

• Hvis man benytter en af de håndværkere, som har en samarbejdsaftale med Vestforsyning, er tilskuddet på 400 kroner pr. 1000 kWh. 300 kroner bliver trukket fra kundens håndværkerregning, mens 100 kroner gives til håndværkeren som kompensation for ulejligheden med at leve op til Energistyrelsens dokumentationskrav.

• Private forbrugere vil faktisk opleve tilskuddet som 375 kroner, idet tilskuddet bliver trukket fra regningen, før momsen bliver lagt til på bundlinjen.

• Læs mere på www.vestforsyning.dk 9

nu kommer

de nye målere Efter sommerferien begynder Vestforsyning en omfattende udskiftning af målere, så de fremover kan fjernaflæses

Vestforsynings cirka 25.000 kunder har i mange år været vant til at skulle lede efter målerne under køkkenvasken, inde i kosteskabet eller i bryggerset, når husstandens forbrug af el, vand og varme skulle opgøres. Snart kan man få overblikket via Vestforsynings hjemmeside www. vestforsyning.dk med et par klik med computermusen i stedet.

I løbet af de kommende fire år bliver en stadig større andel af forbrugsmålerne udskiftet til nye, digitale målere, som kan fjernaflæses, og når det sker, vil det også være helt slut med den manuelle december-aflæsning, fortæller Vestforsynings kundecenterchef Kenneth Tønning: “Vi har høstet meget positive erfaringer fra de områder i blandt andet Nr. Felding og Idom, hvor vi indtil videre har gjort målerne klar til fjernaflæsning.Vi har i foråret afviklet et udbud, som afgjorde, at Kamstrup skal levere de nye målere, og nu er vi i gang med at finde ud af, hvilke installatører, som hen over de næste par år skal hjælpe os med den omfattende logistiske udfordring, der ligger i besøge flere tusinde husstande.”

Nye services giver tryghed Vestforsyning glæder sig til at kunne tilbyde en langt bedre kundeservice, når fjernaflæsningen er på plads i 2014.

“Vi ved, at mange kunder kun foretager den årlige kontrolaflæsning, som er obligatorisk. Det betyder, at de først i december opdager, om de har forbrugt mere eller mindre end forventet i forhold til acontobetalingen. Det betyder desværre, at nogle kunder får en kedelig overraskelse, som i nogle tilfælde kan vælte budgettet. Med fjernaflæsning foregår kontrollen automatisk hver dag året rundt, og så vil vi kunne tilbyde nye serviceydelser, som giver større tryghed,” siger Kenneth Tønning og giver et par eksempler: “Det ville være oplagt at tilbyde saldo-udsvingskontrol, som man kender det fra mobiltelefoner. Så går familien selv ind på Vestforsynings hjemmeside og vælger en tolerancetærskel, og hvis forbruget i en periode er højere end den valgte grænse, kan vi automatisk sende besked via e-mail eller sms. Tilsvarende vil fjernaflæsning give os mulighed for at advare om en mulig lækage, hvis for eksempel vandforbruget pludselig stiger meget voldsomt.”

Bedre udnyttelse af nettet For Vestforsyning vil fjernaflæste målere give et helt anderledes og meget præcist billede af forbrugsmønstret i hele forsyningsselskabets dækningsområde.

Det vil dels gøre det lettere og hurtigere at gribe ind over for vand- og varmespild som følge af utætte rør, dels vil det give et betydeligt bedre grundlag for at prioritere investeringer i renovering og udbygning af nettet.

10

Det vil blive en fordel for både miljøet og forbrugerprisernes udvikling over tid.

Hjælp os på vej Kenneth Tønning håber, at kunderne vil hjælpe med til at få afviklet udskiftningen af målerne så smidigt som muligt. ”Det er en kæmpeopgave at skulle besøge så mange husstande, fordi vi er nødt til at skulle træffe folk hjemme for at kunne skifte målerne.Vi deler det op i mindre geografiske

område, hvor vi skriver ud til kunderne i det pågældende område i god tid, inden vi kommer. Og så gør vi naturligvis vores bedste for at finde de tidspunkter, der generer mindst muligt,” siger han.

Opgaven er så omfattende, at Vestforsyning er nødt til at trække på eksterne installatører. De pågældende vil blive udstyret med et identitetskort udstedt af Vestforsyning af hensyn til kundernes tryghed.

Tusindvis af målere

I perioden frem til 2014 skal flere tusinde målere udskiftes, så de fremover kan håndtere fjernaflæsning: » 11.000 el-målere skal skiftes » 7.000 el-målere skal have tilføjet kommunikationsudstyr » 1.000 el-målere kan allerede nu fjernaflæses » 9.000 varmemålere skal skiftes » 1.500 varmemålere skal have tilføjet kommunikationsudstyr » 1.500 varmemålere kan allerede nu fjernaflæses » » » »

11.000 vandmålere skal skiftes 2.000 vandmålere skal have tilføjet kommunikationsudstyr 1.500 vandmålere kan allerede nu fjernaflæses 3.500 vandmålere vil først blive skiftet i en opfølgende fase

Det tekniske udstyr bliver leveret af Kamstrup, som er udvalgt i en udbudsrunde.

Målerne kommunikerer med Vestforsyning via radiokæder.

Fremover kan man følge el -og varmeforbruget på timebasis, medens vandforbruget bliver opgjort én gang i døgnet.

11

Bestyrelsen har besluttet, at …

Bestyrelsen for Vestforsyning A/S mødes cirka 10 gange om året for at lægge de store linjer for Vestforsyning.

Valgperioden i Vestforsynings bestyrelse løber parallelt med byrådets valgperiode.

1. januar 2010 tiltrådte den nye bestyrelse og valgte Arne Lægaard (V) som formand og Eli Vium som næstformand.

Januar 2010 var samtidig debut for en helt ny og større bestyrelse i Vestforsyning, hvor der for første gang var to medlemmer i selskabets bestyrelse, som var valgt direkte af forbrugerne.

Bestyrelsen har fire medarbejdervalgte repræsentanter og syv medlemmer, som kommer udefra.Vi har talt med de syv eksterne medlemmer og har blandt andet spurgt dem om, hvor meget de kendte til Vestforsyning for halvandet år siden, og hvordan de ser på virksomheden i dag.

Arne Lægaard

Hvad siger dine vælgere til dig?

formand, byrådsmedlem (V) ”I min tid som borgmester havde jeg meget med Vestforsyning at gøre, så jeg kendte på forhånd meget til Vestforsyning og betragtede det som en dynamisk virksomhed. Det har jeg kun fået bekræftet efterfølgende.

”Når man er så langt fremme og har en så stor kontaktflade, som Vestforsyning har, så er der selvfølgelig mange, der interesserer sig for selskabet. Det er kun godt, og jeg håber da, at flere vil gøre det. Men ellers er det nu ikke så mange henvendelser, jeg får om Vestforsyning.

For de fleste af os er de basale forsyningsydelser bare ’noget, der er der og skal være der’, mens vi mere taler om Maabjerg BioEnergy og Måbjergværket. Og her fornemmer jeg, at langt de fleste er positivt indstillet over for, hvad Vestforsyning foretager sig.

Jeg blev nok lidt overrasket over, at der er så mange selskaber i selskabet. Det er et krav fra lovgivningens side, men det betyder faktisk også, at det er forholdsvis enkelt at få overblik over, hvordan det går med hvert enkelt område, for eksempel el eller varme. Og det er jo også godt for forbrugerne, at der er styr på tingene.

Og så har det i øvrigt overrasket mig, hvor mange der er optaget af klimaspørgsmålet – altså Vestforsynings indsats for at holde CO2-udledningen så langt nede som muligt. Det er rigtig godt, at folk interesserer sig for det.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

Ville du anbefale andre at opstille?

”Vestforsyning er spændende, fordi man har musklerne til at skabe udvikling i Holstebro Kommune.Tænk bare på Maabjerg BioEnergy. Vi er også involveret i Måbjergværket, så kan vi sikre billig fjernvarme, og vi er med i ScanEnergi, så vi kan skaffe billig el. Samtidig er vi også ved at undersøge muligheden for at få et bioethanolanlæg til området.

”Ja. Man skal ikke være forskrækket over regnskaberne. Der er nogle dygtige folk og en revisor ansat til at forelægge det for bestyrelsen, og der er kolossalt godt styr på regnskaberne. Os politikere skal jo lige vænne os til, at det er en selskabsbestyrelse – ikke politik. Men vi har nu også en rigtig god og bred bestyrelse. Det giver også nogle bredere kompetencer, at vi har forbrugerrepræsentanterne. I princippet kunne de jo også have haft en politisk baggrund, men det har de nuværende repræsentanter ikke, og det giver bestyrelsen noget anderledes, som fungerer godt.”

Her er også nogle fantastisk dygtige medarbejdere. Jeg hører faktisk kun rosende ord om dem.

Og så er jeg glad for, at vi har en bestyrelse, som er bredt sammensat med mange forskellige kompetencer. Det kan også være med til at løfte selskabet.”

FA K TA : B e s t y re l s e n Vestforsyning A/S har en bestyrelse med 11 medlemmer.

5 medlemmer er udpeget af byrådet i Holstebro Kommune, som ejer Vestforsyning.

2 medlemmer er valgt af forbrugerne.

4 medlemmer af valgt af medarbejderne.

Bestyrelsen aflønnes på samme niveau, som man får for at være medlem af et politisk udvalg i kommunen.

13

Eli Vium

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

byrådsmedlem (DF) ”Det var lidt en tilfældighed, at jeg kom ind i Vestforsynings bestyrelse. Ud over, hvad jeg vidste fra mit byrådsarbejde, kendte jeg ikke så meget til selskabet, fordi Vestforsyning kun står for spildevand og gadebelysning i Ulfborg, hvor jeg bor.

Men jeg følte, at mange var lidt skeptiske, og at man nærmest betragtede Vestforsyning som en stat i staten. Der havde blandt andet været kritik af sponsoraftalerne, og det var jo også derfor, vi tog dem op til revision.

Vestforsyning er en kæmpe virksomhed, hvor det i starten kan være svært at få overblik over de mange underselskaber. Men jeg har indtryk af, at det er veldrevet, og at der er styr på tingene.”

Finn Orvad

”De er uhyre imødekommende, både når man henvender sig som forbruger, men også når vi henvender os som bestyrelsesmedlemmer. Og man får altid et kompetent svar.

Jeg synes også, det er positivt, at man er åben over for nye tiltag, for eksempel i forhold til biogas og vindkraft.”

Hvad siger dine vælgere til dig? ”Jeg får faktisk ikke rigtigt nogen henvendelser, men det er nok, fordi vi ikke har så stor kontaktflade til Vestforsyning her i Ulfborg.”

Ville du anbefale andre at opstille? ”Ja. Det er en forudsætning, at man vil og kan afse den tid, der skal til.Vi får ind imellem en hel del papirer, man skal sætte sig ind i mellem møderne. Og jeg kan da tilslutte mig, hvad andre har sagt om, at man skal have en vis regnskabsforståelse.”

Hvad siger dine vælgere til dig?

forbrugerrepræsentant ”Inden jeg blev valgt ind i bestyrelsen, kendte jeg ikke mere til Vestforsyning, end man gør som almindelig forbruger. Og i øvrigt som én, der interesserer sig for, hvad der sker i byen.

Nu kan jeg se, at det er en spændende men også meget kompliceret virksomhed.Vi har mange forskellige kasketter i bestyrelsen, og det handler rigtig meget om at finde rundt i lovgivningen.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning? ”Jeg kan godt lide, at vi vestjyder har vores eget forsyningsselskab, hvor vi selv har indflydelse på selskabets fremtid.Vi har mulighed for at sikre en stabil og prisrigtig forsyning i fremtiden.

Og så kan jeg godt lide, at her er så meget nytænkning og kreativitet.”

14

”Jeg får faktisk mange henvendelser, som spænder vidt fra nogle, der vil tale om alt fra personaleforhold i Vestforsyning til priser og udliciteringspolitikker. Det mulige køb af Måbjergværket har også interesseret mange.

Nogle er kritiske over for Vestforsyning, mens andre bare gerne vil have en forklaring på, hvad vi laver og hvorfor.

Uanset hvad så tager jeg det naturligvis altid alvorligt, når folk henvender sig til mig.

Mit mål som forbrugerrepræsentant er, at Holstebro Kommunes borgere skal kunne være stolte af Vestforsyning. Og åbenhed er langt hen ad vejen et middel til at nå det mål.

Ellers opstår der bare for mange rygter.”

Ville du anbefale andre at opstille? ”Man skal i hvert fald være indstillet på at bruge tid på det.

Også mere, end jeg havde forudset, inden jeg blev valgt ind.

Det er vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i sagerne, så man er klædt på til bestyrelsesmøderne. Ellers får man ingen indflydelse. Og så skal man jo vælge sine kampe.Vi er trods alt 11 medlemmer af bestyrelsen, og vi har alle hver vores baggrund.”

Aage Juhl Jørgensen forbrugerrepræsentant ”Når man som jeg kommer helt udefra, så kan man godt tænke på Vestforsyning, som hvis man havde fået hyre på et stort skib: Kursen er lagt, men Folketing og Styrelser har placeret så mange sømærker på pengestrømsområdet, at råderummet for ændringer er overraskende småt.

Men tæt på kursen ses Maabjerg BioEnergy, og måske venter Måbjergværket også, hvis Vestforsyning ender med at overtage det.

Lidt længere væk kan jeg se konturerne af et bioethanolanlæg og måske endnu en virksomhed som passer smukt ind i det biologiske set-up… Alt sammen noget, der kunne ligge fint derude, hvor motorvejen får sin sidste afkørsel inden Struer. ”Skibet”' kan synes svært at flytte, men jeg har da blandt andet været med til at få speed'et op for fjernaflæsning. Det betyder faktisk meget for forbrugerne.

Så kan en sommerhusejer, som bor på Djursland, sidde hjemme og få besked med det samme, hvis der skulle sprænge et vandrør i sommerhuset ude i Husby. Så kan han gribe ind hurtigt, og det vil kunne spare mange udgifter og mange ærgelser.Vi må håbe, at NOE også kommer igang”

Annette Lind byrådsmedlem (S) ”Førhen kendte jeg kun Vestforsyning som borger og forbruger. Jeg opfattede det som en forsyningsvirksomhed, der fungerede godt, og som havde en høj forsyningssikkerhed.

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning? ”Jeg er jo af 68-generationen, så jeg kan godt lide fællesskabet i Vestforsyning. Jeg fornemmer også fra kunderne, at man bliver rigtig glad for at blive en del af det. Vi løser tingene fælles, og der bliver skuet langt fremad, så det er me-get trygt. Og for mit eget vedkommende, så sparede jeg mindst 10.000 kroner, da oliefyret blev skiftet ud med fjern-varme.”

Hvad siger dine vælgere til dig? ”Jeg har fået enkelte henvendelser. De fleste taler om, at det godt, at vi fik hold på sponsoraterne, fordi det gav for meget uro omkring Vestforsyning. Der er ikke nogen, der er sure på idræts- eller kulturlivet, men nogle føler, at det er forkert at støtte dem via forbrugernes forsyningsselskab.”

Ville du anbefale andre at blive opstillet? ”Ja, helt sikkert. Man kan ytre sig og blive medbestemmende.

Hvis jeg skulle pege på den ideelle kandidat, så er det én med flair for tal og energispørgsmål. Men først og fremmest mangler vi lokale med pondus og energiindsigt på Christiansborg. Det er da tosset, at de har givet Kjellerup lov til at bygge et stort kraftvarmeværk, når der er så stor mangel på affald, at vi skal til at importere affald fra England. Og jeg vil hejse flaget den dag, forbrugerne får den neutrale net-to/ brutto-udregning på alle tilgængelige energiformer.”

Vestforsyning går foran og er med til at skabe det udviklingsog vækstcenter, som vi har så hårdt brug for i Vestjylland.Vi har tabt mange arbejdspladser i industrien, så det er nødvendigt, at nogen skaber vækst inden for helt nye innovative områder. Det er både Nupark og Vestforsyning blænden-de eksempler på.

I dag kan jeg se, at det derudover er en velfungerende arbejdsplads med nogle meget tilfredse medarbejdere, som har stor ekspertise.”

Jeg er også glad for, at der er blevet større åbenhed omkring Vestforsyning. Det er vigtigt, når vi taler om forbrugernes penge. Og set i et demokratisk perspektiv er det også rigtig godt, at vi har fået forbrugerrepræsentanter med i bestyrelsen. Repræsentanter der er valgt direkte af forbrugerne.

Det gør måske, at vi kommer lidt tættere på.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Det er rigtig godt, at Vestforsyning er en del af Nupark.

”Vestforsyning har en bred kontaktflade, så det er klart, 15

at virksomhedens arbejde bliver fulgt med stor interesse.

Jeg får kun få henvendelser, og de kommer mest fra mit politiske bagland. Netop derfor er jeg glad for, at vi har forbruger-repræsentanterne, for de kan hjælpe os med at styrke nærdemokratiet.

Interessen er som regel størst, når der sker noget i folks nærmiljø. Maabjerg BioEnergy er dog noget, som synes at ha-ve gjort et stort indtryk på folk – i positiv forstand. Maabjerg BioEnergy er noget, der bliver oplevet som en yderligere mulighed for at bringe viden og innovation til området.

Generelt oplever jeg faktisk aldrig nogen negativ omtale af Vestforsyning. ”

Niels Krawack byrådsmedlem (SF) ”Jeg var tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i Vinderup og var i den forbindelse med til at fusionere vand- og spildevandsområdet med Vestforsyning. Så jeg kendte godt til Vestforsyning på forhånd. Der er meget ’miljø’ i Vest-forsyning, og det vil jeg gerne arbejde med.” ”Det har været imponerende at opleve, hvor professionel en virksomhed,Vestforsyning er. Der synes at være tænkt over alt, og man vælger nogle gode løsninger, synes jeg.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning? ”At man er forrest, når det handler om at udvikle nye områder – for eksempel i forhold til Maabjerg BioEnergy, hvor jeg også sidder i bestyrelsen. Det er utroligt spændende.

I Vestforsyning er man også straks med på at lave noget bioethanol, og når Måbjergværket bliver sat til salg, jamen, så er det da også noget, man gerne vil være med i. Der bliver hele tiden fokuseret på at tænke i fremtiden. Og det er spændende at være en del af.”

16

Ville du anbefale andre at opstille? ”Vestforsyning er en spændende virksomhed i vækst. En vifte at nye tiltag og grønne projekter løfter vort område i Vestjylland. Det er klart, jeg vil anbefale andre at opstille til bestyrelsen. Vi taler jo samtidig om forbrugernes hverdag og penge.”

”Da jeg startede i bestyrelsen, tænkte jeg, at Vestforsyning godt kunne blive bedre til at kommunikere med sin omverden. Virksomheden havde ikke ligefrem noget strålende image dengang. Men jeg synes, at vi i bestyrelsen har ar-bejdet på at forbedre det – blandt andet ved at få gjort op med sponsoraftalerne.

Og så har vi gjort rigtig meget ud af at vise aktiviteterne frem for offentligheden, for eksempel Maabjerg BioEnergy og Nibsbjerg Vandcenter, hvor åbenhed har været tænkt ind helt fra starten. ”Kom og lær af os”, siger man til skoler, gymnasier og andre interesserede.”

Hvad siger dine vælgere til dig? ”Jeg får ikke så mange henvendelser, men jeg har hørt fra nogle, som var utilfreds med, at der blev foretaget tømning af septiktanke i vinter. Det var mens, jorden var hård og dækket af is og sne, så entreprenøren kom mange steder til at køre forgæves – også hjemme hos mig - fordi tanklåget ikke var tilgængeligt. Den slags plejer ellers at være en sommeraktivitet.”

Ville du anbefale andre at opstille? ”Ja, hvis man interesserer sig for området. Det kræver noget viden og ikke mindst regnskabsforståelse. Men det ska-der heller ikke, at man har nogle holdninger, så man kan bidrage til virksomhedens udvikling.”

Pernille Bloch,

Hvad siger dine vælgere til dig?

byrådsmedlem (Kons.) ”Jeg kendte en del til Vestforsyning på forhånd, fordi jeg har kontor i Nupark.Vestforsyning har haft en stor rolle i Nuparks opblomstring og er en markant tilstedeværelse, fordi det er så stor en arbejdsplads.

”Alle har jo en mening om Vestforsyning, men jeg får af og til nogle henvendelser. Nogle har en holdning til Vestforsy-nings selvtilstrækkelighed, medens nogle forbrugere har været kritiske over for den måde, man har delt penge ud på i forbindelse med sponsorater. Det er ikke alle, der ser det som udtryk for den filantropi, som det var tænkt. Nogle har i stedet opfattet det som udtryk for Vestforsynings magt.”

Ville du anbefale andre at opstille?

Generelt opfatter jeg Vestforsyning som en lille eller mellemstor forsyningsvirksomhed, som står stærkt lokalt. Det er et fremtidsorienteret forsyningsværk, hvor man blandt andet med Maabjerg BioEnergy er trådt nye veje.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

”Ja, for det er altid spændende at være med til at præge udviklingen i en virksomhed. Jeg tror, det ville være en fordel at have indsigt i energisektoren. Den har en meget kompleks lovgivning, og så er det et mix mellem en offentlig og pri-vat virksomhed, som reguleres på sin helt egen måde.”

”Jeg kan godt lide, at man tænker visionært – igen i forhold til Maabjerg BioEnergy. Det gælder også i forhold til bioethanol. Det er godt, at man tænker på fremtiden for varmeforsyningen.”

Vi skal være bedre Vestforsyning er en økonomisk sund virksomhed med tilfredse medarbejdere. Og den første kundetilfredshedsunder-søgelse, som blev gennemført i 2010, viste en usædvanlig stor tilfredshed blandt kunderne. Men det er altid muligt at stræbe efter at gøre tingene bedre.

Bestyrelsesmedlemmerne fremhæver alle vigtigheden af en god dialog med omverdenen. For det er vigtigt, at man føler sig velinformeret, når stort set alle borgere i kommunen har en berøringsflade til Vestforsyning.

Vestforsyning anno 2011 fremstår da også som en åben virksomhed, der gerne fortæller om sine aktiviteter, men det er ikke altid nok at tale. Man skal også huske at lytte.

Der skal arbejdes videre med at styrke den gensidige dialog, lyder det fra bestyrelsesmedlemmerne. På den måde kan feedback fra både forbrugere og samarbejdspartnere i kommunen og erhvervslivet i højere grad blive anvendt til at gøre Vestforsyning bedre og endnu mere serviceminded.

Gode forslag er altid velkommen, f.eks. på e-mail: vestforsyning@vestforsyning.dk. Det er også muligt at kontakte be-styrelsesmedlemmerne direkte. Deres kontaktoplysninger står på hjemmesiden www.vestforsyning.dk.

17

Godt

intet nyt under

s len Nu kan installatører og kunder blive klogere på solcelleanlæg i Vestforsynings kundecenter Produktionen af 1 kiloWatttime (1 kWh) fører i gennemsnit til udledning af 0,5 kg CO2. Det svarer til, at en gennemsnitlig husstand udleder 2 - 2,5 ton CO2 hvert år alene på baggrund af el-forbruget. Det er blot én af grundene til at se nærmere på alternativ energi.

En af mulighederne kunne være solenergi. Efterhånden er anlæggene blevet så billige og effektive, at de begynder at blive interessante for ganske almindelige private husstande.

Derfor har Vestforsyning besluttet at høste erfaringer, fortæller elchef Jesper Bergenhammer Jensen: ”Vi har indkøbt to forskellige solcelleanlæg, som begge er standardinstallationer af den slags, som kan installeres i et parcelhus: Et traditionelt anlæg med paneler, der står i en vinkel på 40 grader, og så et anlæg designet til fladt tag. På fladt tag er solpanelerne måske lidt større, men de ligger så lavt, at man faktisk ikke kan se dem nede fra jorden,” fortæller han.

Måleren kører baglæns Hvert af de to anlæg kan producere op til 6 kW. Det dækker nogenlunde en husstands årlige elforbrug på 4000-5000 kWh. ”Det er ret simpelt med sådan et anlæg, for det er sluttet til husets el-installationer, og når det kører, render måleren baglæns. Det betyder også, at man får det samme for den strøm, man producerer, som man giver for den strøm, der kommer ind i huset,” siger Jesper Bergenhammer Jensen.

Vestforsynings solcelleanlæg bliver monteret på taget af kundecenteret, sådan at anlæggenes display kan aflæses i centrets showroom for energirådgivning.

18

”Jeg forventer, at vi opbygger værdifuld know-how, som vi kan give videre til kunderne. Det er ikke meningen, at Vestforsyning skal til at producere en masse solenergi, og vi skal heller ikke sælge anlæggene, men vi har behov for at kunne rådgive både kunder og lokale installatører om fordele og ulemper ved solcelleanlæg,” forklarer elchefen.

Mest for private Indtil videre er solcelleanlæg primært interessante for private husstande. Hvis man investerer ca. 150.000 kroner, kan det typisk dække familiens el-forbrug, og så er pengene hentet hjem igen i løbet af 7-11 år. Så hvis man alligevel skal optage et 30-årigt boliglån for at købe et hus, var det måske værd at overveje.

Til gengæld er det ikke nogen særlig god fidus for store virksomheder, selv om de bruger meget mere strøm og også har masser af plads på taget. ”Afregningsprisen og de statslige afgifter på el er politisk bestemt, så de ‘ikke-liberale erhverv’, som er afgiftsfritaget, har ikke nogen særlig fordel af solenergi. De betaler i forvejen en relativt lav pris for el, så de vil ikke få så stor fordel ud af at producere strømmen selv,” forklarer Jesper Bergenhammer Jensen.

På tide at tænke nyt Det afholder nu ikke Vestforsyning fra at kigge nærmere på teknologien. Og el-chefen noterer da også med tilfredshed, at prisen på solpanelerne er faldet med ti procent bare inden for de seneste seks måneder i takt med, at standardanlæg i stigene grad massefremstilles. ”Set i lyset af, hvordan verden udvikler sig, så er vi nødt til at finde alternative energiformer. A-kraft var ved at få en renæssance, men så kom jordskælvet i Japan. Markedet for vindmøller er måske ikke helt mættet endnu, men der bliver større og større modstand, hver gang man ønsker at sætte nye møller op. Måske er det en af grundene til, at solcelleanlæg vinder frem. De larmer ikke, og de skæmmer ikke landskabet,” siger Jesper Bergenhammer Jensen.

Han håber, at politikerne også vil få øjnene op for solenergien. ”Vindmølleindustrien er en kæmpe eksportsucces for Danmark. Det har nok ikke været uden betydning, at lovgivningen var favorabel, da man gik i gang. Jeg tror, vi har de samme muligheder med solcelleanlæg, men vi skal nok ikke tøve for længe. Tyskland er allerede langt foran os med udbredelsen af solenergi,” siger han.

Vestforsynings solcelleanlæg forventes at være på plads i slutningen af maj.

Kom og se !

Vestforsynings demoanlæg for solceller skulle gerne stå klar i slutningen af maj måned.

Hold øje med www.vestforsyning.dk, så fortæller vi, hvornår anlægget er klar.

Til den tid er du velkommen til at kigge forbi og få en snak med vores energirådgiver.

Vestforsyning sælger ikke solcelleanlæg, men vi giver gerne et godt – og gratis – råd, hvis du overvejer at investere i et anlæg.

Solcelleanlæg Solenergi udnyttes typisk til produktion af enten varme eller el.

I solvarmeanlæg løber der vand igennem solpanelerne, som varmer vandet.

Solcelleanlæg til elproduktion benytter ikke vand. Her er solpanelerne ofte en tynd film, som er koblet via ledninger til en veksler. Den sender strømmen tilbage i elnettet.

Solcelleanlæg kan klistres på eksisterende tag, men de findes også i to standardtyper: Paneler, som er beregnet til opstilling i en vinkel på 40 grader, eller fladere modeller, som er beregnet til fladt tag – i praksis usynligt fra jorden.

Et privat solcelleanlæg er normalt ikke større end 6 kiloWatt (kW). Det dækker nogenlunde en typisk families årlige elforbrug på 4000-5000 kiloWatttimer (kWh).

Populært sagt løber måleren baglæns, når solen skinner.

Producerer man mere, end man selv forbruger, er afregningsprisen dog noget lavere: 60 øre pr. kWh de første 10 år, derefter 40 øre pr. kWh. En standardinstallation koster cirka 150.000 kroner. Det betyder, at anlægget normalt er tjent hjem inden for en margin på 7-11 år.

Der er typisk 25 års garanti på solcelleanlæg.

19

Gylletransporten

kører

tilskud, og ca. 7 mio.kr. af de i alt 25 mio. kr. er til transportsystemet, så vi kan etablere decentrale omladestationer og så transportere en del af af biomassen via nedgravede rørledninger. Så den daglige trafik til og fra Tradsbjergvej bliver ikke mere end cirka 30 vogntog om dagen.Til sammenligning er det noget mindre, end der kører til og fra mejeriet på Hjermvej,” fortæller Finn Duus.

Maabjerg BioEnergy får et unikt transportsystem bestående af mange kilometer nedgravede rør Det går godt med at opføre ’Verdens største bioenergianlæg’, Maabjerg BioEnergy. Den hårde vinter har i perioder generet byggeriet, men der er fortsat optimisme i forhold til den overordnede plan om, at anlægget skal stå færdigt i begyndelsen af 2012. Nu er tiden så kommet til at forberede transporten til og fra anlægget.

Maabjerg BioEnergy skal hvert år behandle 500.000 tons biomasse. Det lyder som rigtig mange traktorlæs, men helt så meget landlig idyl bliver der nu ikke. Det forklarer direktør Finn Duus, Plan & Projekt, som er bygherrerådgiver: ”Nej, der bliver slet ingen trafik af traktorer til og fra anlægget. Et moderne bioenergianlæg bliver betjent af lastvogntog med en stor tank. Og man skal i øvrigt heller ikke være bekymret for gyllelugt. Tankvognene er naturligvis tætte, og når de bliver tømt, vil særlige lugtfiltre sikre, at den luft, der presses ud af beholderne er renset.”

EU-tilskud på 25mio. kr.

Mængden af gylle svarer til en daglig trafik på ca 60 lastvogntog. Men kun halvdelen vil køre direkte til anlægget på Tradsbjergvej – kun et stenkast fra Måbjergværket. ”I princippet kunne man godt bare køre det hele med lastbil direkte til hovedanlægget. Men fordi Maabjerg BioEnergy er blevet en del af EU-projektet ECOSTILER, har vi fået et

20

ECOSTILER er i alt 22 internationale projekter, som er rettet mod de udfordringer, der ligger i at skabe en mere bæredygtig fremtid med hensyn til dækning af Europas energibehov.

Ud af et samlet budget på 70 millioner kroner, modtager Maabjerg BioEnergy cirka 25 millioner kroner fra EU. 90 kilometer rør Foruden de to omladestationer i områderne nær henholdsvis Skave og Nr. Felding (henholdsvis øst og syd for Holstebro) bliver der også nedgravet rørledninger mellem Maabjerg BioEnergy og Holstebro Centralrenseanlæg.

Endelig kommer der en gasledning fra bioenergianlægget og 17 km ud til Vinderup Varmeværk, som skal aftage en stor del af biogassen til erstatning for værkets brug af naturgas. I alt skal der nedgraves 90 km rør af forskellig art. ”Holstebro Kommune har udpeget de steder, hvor omladestationerne skal ligge. Det er en omfattende proces at afvikle høringer og skaffe miljøgodkendelser, men vi er ved at være nået dertil, hvor vi snart kan begynde at grave ledningerne ned,” fortæller Finn Duus.

Vi tager hensyn I slutningen af april (efter at denne artikel er skrevet, red.) bliver der afviklet åstedsforretninger. Her skal man blandt andet have klarlagt linjeføringen under størst mulig hensyntagen til lodsejere på strækningen. ”Ideelt set skulle man jo vælge en fugleflugtslinje for at gøre ledningen så kort og billig som muligt. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Der er utrolig mange hensyn at tage i forhold til fortidsminder, beskyttede naturområder, veje og

under jorden den kommende motorvejs eventuelle placering for blot at nævne et par eksempler,” siger Finn Duus.

Enkelte landmænd har også udtrykt bekymring for, om gravearbejdet vil komme til at genere høsten, når entreprenørerne går i gang. ”Det kan ikke udelukkes, at man nogle steder vil komme til at genere høstarbejdet. Men der er heldigvis nogle regler for kompensation, som er ganske rimelige for landmændene. Det betyder, at de kan få erstatning for produktionstab, hvis de for eksempel bliver afskåret fra at køre med mejetærskeren eller får beskadiget afgrøder, mens vi arbejder i marken. Så

vi skal nok finde en løsning,” lyder det fortrøstningsfuldt.

Følg med på nettet I skrivende stund har der endnu ikke været afviklet licitation for entreprenørarbejdet. Maabjerg BioEnergys hjemmeside www.maabjerg-bioenergy.dk vil løbende blive opdateret med både tekst, billeder og videoindslag, efterhånden som arbejdet skrider fremad.

På hjemmesiden kan man også tilmelde sig nyhedsbrevet, der udkommer cirka en gang om måneden, indtil anlægget går i drift. Det sker efter planen i i 2. kvartal 2012.

FAKTA : 90 km rør til gylle og gas

Fakta: Maabjerg BioEnergy

Maabjerg BioEnergys hovedanlæg i den nordlige udkant af Holstebro bliver forbundet med i alt fire punkter:

• Omdanner 500.000 tons biomasse til ren energi – varme og el.

• Opsamlingsstation Syd (15 km)

• Producerer årligt 18,4 millioner kubikmeter biogas.

• Opsamlingsstation Øst (15 km)

• Total investering på 375 mio. kr.

• Holstebro Centralrenseanlæg (6 km)

• Nettoomsætning på 45 mio. kr./år.

• og Vinderup Varmeværk, som skal aftage biogas (17 km)

• Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i 5.000 / 12.500 boliger.

På nogle af strækningerne skal der være mere end én rørledning, så i alt bliver det til ca 90 km rør. De bliver gravet ned i en dybde af mindst 120 centimeter, så de er beskyttet mod frost.

De to decentrale opsamlingsstationer er så langt væk, at det bliver nødvendigt at indsætte såkaldte 'boosterstationer', altså pumper, med cirka 2 km mellemrum for at få gylle frem til anlægget.

Cirka halvdelen af de 450.000 tons gylle, som hvert år skal forarbejdes hos Maabjerg BioEnergy vil blive kørt direkte til hovedanlægget med tankbiler.Trafikmængden svarer til, at 3040 lastvogntog i døgnet kører ind til anlægget.

• Reducerer i klimabelastning med 50.000 tons CO2 / år.

• Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år.

• Samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr.

• Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv.

Se video og billeder og tilmeld dig evt. nyhedsbrevet på www.maabjerg-bioenergy.dk

90 kilometer rør 21

”

Det er galimatias Vemb Vandværk får fremover hjælp af Vestforsyning til at klare de administrative opgaver Cirka 1000 forbrugere får i dag rent drikkevand fra det privatejede Vemb Vandværk. Kvaliteten er høj, og der er absolut ingen grund til at klage over en pris på to kroner (eksl. afgifter) for 1000 liter vand. Alligevel er Vemb Vandværk et af 150 private værker, som fra i år er underlagt skærpet kontrol fra Konkurrencestyrelsen, som vil holde øje med, om forbrugerne betaler overpris.

I Vemb har man ikke tradition for at pakke tingene ind, og det gør bestyrelsesformand for Vemb Vandværk da heller ikke, når han skal forklare, hvad han mener om den sag: ”Det er galimatias. Det er jo slet ikke de rigtige, de rammer med den her lov. Det har aldrig været meningen, at de skulle gå efter de små,” siger han.

Statslig prisovervågning Den statslige prisovervågning skyldes en konkurrenceredegørelse fra 2003, som udtrykte bekymring over meget store prisforskelle på det rene vand. Redegørelsen konkluderede, at der var et besparelsespotentiale på en milliard kroner – især på de kommunalt ejede værker.

Med udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens rapport vedtog et flertal i Folketinget sidenhen, at der med virkning fra i år skal afleveres en omfattende dokumentation til Konkurrencestyrelsen, som skal overvåge priserne. Men selv om Vemb Vandværk altid har været privatejet, er det ét af 150 private vandværker, som leverer mere end 200.000 kubikmeter vand om året. Og så bliver det lille værk også underlagt de nye dokumentationskrav.

Vemb Vandværks kasserer Erik Henriksen vurderer, at den ekstra administrative byrde vil øge omkostningerne med 100.000 kroner om året til blandt andet supplerende revisionserklæringer. ”Tidligere havde vi et samarbejde med Vandværkernes edb-service, men fremover samarbejder vi i stedet med Vestforsyning, som vil løse de administrative opgaver for os, så vi føler det er økonomisk neutralt. Det betyder dog også, at jeg fremover vil være ’fuldtidsbeskæftiget’ som pensionist,” siger Erik Henriksen.

Ingen vindere Vemb Vandværk understreger, at man er meget glad for samarbejdet med Vestforsyning, men den nye vandsektorlovs krav om mere papirarbejde giver formanden ikke meget for. ”Det ødelægger det for de private vandværker. Det er jo ikke nemt at få frivillige til at arbejde her, og staten får intet ud af det – bortset fra et dyrt administrativt system. Og forbrugerne får bare en ekstraregning, som de heller ingenting får for,” siger Erik Lund.

Ved Folketingets behandling af vandsektorloven var det kun De Radikale, som stemte imod.

Partiets ordfører Johs. Poulsen vidste godt, hvad klokken var slået, men gav alligevel forslaget en sidste salut: ”Nu indfører vi altså sådan en slags lidt indpakket statsstyre, som samtidig gør vand dyrere for forbrugerne. Det er hovedresultatet af lovgivningen; en lovgivning, som man altså med ganske få justeringer kunne have opnået de positive ting ved uden at have fået de her negative dele med.”

Vemb Vandværk har været i drift siden 14. august 1915 og fortsætter uændret med at være privatejet og uafhængigt, selv om man fremover køber kontorhjælp hos Vestforsyning.

22

Det mørke

Jylland

bliver mørkere Holstebro Kommune har besluttet at spare på gadebelysningen. I perioden 1. maj – 31. august bliver gadelamperne slet ikke tændt I skrivende stund har Vestforsyning Belysning usædvanligt travlt. Usædvanligt i mere end én forstand, for de har travlt med at gøre klar til at slukke lyset på udvalgte strækninger. Årsagen er, at byrådet i Holstebro Kommune af sparehensyn vedtog at slukke helt for gadebelysningen i tidsrummet mellem klokken 1 om natten om 5 om morgenen med virkning fra 1. januar 2011.

Og det er såmænd ikke så enkelt, som det måske lyder, fortæller afdelingsleder for Vestforsyning Belysning Helle Søkilde:

”Vi er da kede af at skulle slukke lyset, men det er nu engang byrådet, der bestemmer - og betaler - så Vestforsyning lever naturligvis op til sin kontrakt. Derfor bliver klagerne også henvist til Holstebro Kommune,” forklarer Helle Søkilde.

I sommerperioden vil borgerne i Holstebro Kommune for alvor mærke besparelserne. Normalt vil gadelamperne tænde den 1. maj kl. 21:42, men fremover vil gadebelysningen slet ikke blive tændt i perioden fra 1. maj til 31. august.

Gadebelysning i Holstebro Kommune Kalenderen dikterer normalt lygtetændingstiden. På årsbasis bliver det til ca. 4000 timer.

For at spare penge besluttede Holstebro Kommune for flere år siden at indføre ”natsænkning”, som betød, at hver anden gadelampe blev slukket mellem kl. 22:45 og 06:30.

Men fra 1. januar 2011 besluttede kommunen, at gadelyset skulle slukkes helt i perioden mellem kl. 01:00 og 05:00.

Samtidig blev perioden for natsænkning udvidet.

Når de nødvendige ændringer i styringen af gadebelysningen er gennemført, vil lamperne brænde i lidt over 2000 timer om året – altså omtrent en halvering. Kommunen forventer derved at spare 1,5 millioner kroner på el-regningen.

Se tænd- og sluktider på vestforsyning.dk

”Hidtil har gadelampernes styring været koblet sammen, så man kunne tænde og slukke for et mindre geografisk område ad gangen. Men det er ikke alle steder, hvor vi nu bare kan slukke om natten. Der findes nemlig et cirkulære fra trafikministeriet, som kræver, at der skal være gadebelysning ved lysregulerede vejkryds og ved fodgængerfelter. Derfor er vi mange steder nødt til at koble ledningerne anderledes, inden vi kan slukke lyset.”

Helle Søkilde sammenligner gadebelysningen med en meget stor lyskæde til et juletræ, hvor man ønsker at tænde alle lysene på én gang og senere slukke dem igen – undtaget et par håndplukkede lys. Derfor har Vestforsyning fået en frist indtil 31. december 2011 til at få etableret en ny styring i de resterende områder. ”Vi har fået nogle henvendelser fra borgere, som finder det urimeligt, at nabokvarteret har lys i gadelamperne, mens deres eget område er mørkelagt. Men der skal nok blive mørkt i resten af byen også,” siger Helle Søkilde.

Ellers har klagerne mest handlet om fraværet af lys, og den utryghed som de mørke gader medfører.

En traditionel gadelampe forbruger 50-80 Watt. Her i foråret skifter Vestforsyning gadelamperne langs cykelstien Sortestien i Holstebro til lamper med diodelys (LED).

Fremover er elforbruget blot 28 Watt.

23

StoråEN e r r sin eg he er

Vestforsyning styrer slusen ved Vandkraftsøen, men det er kun en ringe beskyttelse mod oversvømmelser Da Jesper Bergenhammer Jensen blev ansat som elchef i Vestforsyning var det med en lang årrække som el-installatør bag sig. Men i foråret er det ikke kun Volt og Ampere, der har optaget elchefen. Det er i høj grad vand. Nærmere bestemt Vandkraftsøen, som rangerer under elafdelingens ansvarsområde, fordi byens lille vandkraftværk producerer 2,5 millioner kWh hvert år.

en

enormt meget tid på det, men hvad skal vi næsten stille op?

Vi kan jo ikke få det til at holde op med at regne.”

Voldsom oversvømmelse Papirdyngerne er vokset op siden 16. januar 2011, hvor Storå gik over sine bredder. Det er sket før, men denne gang var det rigtig slemt. En af den slags hændelser, som statistisk vil ske én gang hvert 25. år, lyder vurderingen fra Holstebro Kommunes biologer.

”Det er helt utroligt. Se engang den stak papirer derovre,” siger elchefen og peger mod en hylde bag skrivebordet.

Da vandet toppede 16. januar klokken 9, stod vandet i kote 10,10 meter ved Færchtorvet. Det betød, at åen denne gang ikke blot løb ind i kolonihaverne. Nej, denne gang var det også en række private boliger, som fik åvand i kældre og stuer.

”Den højeste stak handler alene om Vandkraftsøen.Vi bruger

Oversvømmelse er en alvorlig affære, også selv om det ‘kun’

24

går ud over døde ting. For som udgangspunkt dækker forsikringsselskaberne ikke skader forårsaget af vand fra Storå.

Det er en risiko, man må regne med, når man bygger og bor tæt på en å, lyder det fra forsikringsbranchen.

Så luk dog slusen!

Måske er det også derfor, at mange har udtrykt skuffelse over, at Vestforsyning ikke bare lukkede for slusen ved Vandkraftsøen. For så havde vi jo undgået alt det ballade i midtbyen, og så kunne vandet ligge i søen, indtil det kunne lukkes ud igen i etaper.

FAKTA : Kote ”Kote” er udtryk for højdemålingen, nogenlunde svarende til udtrykket ”højde over havets overflade”.

Ved kote 9,25 begynder kolonihaverne langs Storå at blive oversvømmet.

Ved kote 9,5 er kældre i husene langs åen truet.

Til sammenligning toppede vandet ved kote 11,30 meter i 1970.

Den form for efterrationalisering har Jesper Bergenhammer Jensen mødt mere end én gang siden januar. Men der var desværre ikke noget at stille op. ”Man kunne godt tro, at Vandkraftsøen ville være i stand til at opbevare en masse vand. Men det er faktisk ikke tilfældet, fordi den er så lavvandet,” forklarer han.

Holstebro Kommunes Natur- og Miljøafdeling har beregnet, at regn og smeltevand betød, at Storåen omkring 16. januar blev tilført 31 millioner kubikmeter vand. Og Vandkraftsøen har altså ‘kun’ plads til en halv million kubikmeter. ”Hvis vi bare havde lukket for slusen, så ville der komme så stort pres, at vandet til sidst ville have ødelagt ler-dæmningen ved vandkraftværket. Og så ville – groft sagt - blot være et spørgsmål om tid, inden vandet ville have flyttet hele kraftværket med sig ned i byen, og så havde vi altså fået tømt hele søen på én gang. Det ville have været en katastrofe,” siger Jesper Bergenhammer Jensen.

Elektronisk overvågning Vestforsyning fik dog gjort, hvad man kunne for at afbøde skadevirkningerne. ”Vi får løbende data fra vandstandsmålinger op til 20 km væk, så vi kunne se et par timer før, at det ville ende med oversvømmelser. De målinger gav vi videre til Holstebro Kommune, som allerede var i gang med at advare åens naboer via medierne.

Forhåbentlig har nogle af dem nået at redde tæpper og møbler, men mere kunne vi desværre ikke gøre,” fortæller elchefen.

En rapport fra Holstebro Kommunes Natur- og Miljøafdeling fastslår da også, at Vandkraftsøen slet ikke havde kapacitet til, at Vestforsyning kunne have gjort en forskel via sluserne.

Samma rapport slår i øvrigt en pæl igennem forlydender om, at en hård vestenvind skulle have forhindret vandet i at løbe ud af byen. Det var alene kombinationen af frossen jord og masser af regn, der gjorde udfaldet, hedder det i rapporten.

”Vi har et godt samarbejde med kommunen om varsling i forbindelse med risiko for oversvømmelser, og vi vil da også gøre, hvad vi kan for at bidrage til en løsning på problemet,” forsikrer Jesper Bergenhammer Jensen.

Storåen er et kommunalt vandløb. Kommunen konkluderer i rapporten fra Natur- og Miljøafdelingen, at den bedste langsigtede løsning vil være at give åen mere plads.

Det gjorde man allerede efter den store oversvømmelse i 1970, hvor en stor del af strækningen blev gjort tre meter bredere.

En mulig løsning kan også være at grave åen dybere på udvalgte steder. Men det er ikke helt enkelt, og det koster jo alt sammen. Og forhåbentlig går der 25 år mere, inden det bliver lige så slemt som 16. januar 2011.

Du kan læse rapporten om oversvømmelsen på Holstebro Kommunes hjemmeside www.holstebro.dk. Søg efter ‘oversvømmelse’ for at finde rapporten.

25

Lavt energiforbrug er

fremtiden

Fakta : B yg g e r i et Den nyeste kontorbygning i Nupark er kvadratisk i grundplanet, 23 x 23 meter.

Der er fire etager i den 16 meter høje bygning.

På de 1900 kvadratmeter er der plads til op mod 12 lejemål.

Byggeriet begyndte i maj 2010, og lejerne kan flytte ind her cirka et år senere.

Takket være et særligt design, omhyggelige materialevalg og bl.a. solcellepaneler på taget lever bygningen op til ’Klasse 1’-energimærkningen.

Læs mere om Krabbe & Partner på www.krabbepartner.dk 26

Ny stor energimærket kontorbygning får både varme og køling fra Vestforsyning ”Det handler ganske enkelt om sund fornuft. Der er ingen grund til at forbruge mere energi – eller flere penge på energi – end højest nødvendigt.”

Så enkelt er forklaringen, når man spørger direktør Kristian Krabbe, Krabbe & Partner Totalbyg, om hvorfor firmaet har opført sin nye kontorbygning som ’Klasse 1’-byggeri.

Krabbe & Partner er kendt for at hjælpe andre virksomheder med at få bygget, men denne gang har Nupark-virksomheden bygget for sig selv, og endda nærmest i baghaven. Den nye kontorbygning er nemlig det seneste knopskud i Nupark, hvor stadig flere virksomheder ønsker at leje kontorplads.

Huset holder på varmen Udgangspunktet var, at den nye bygning skulle være lavenergibyggeri – altså ’Klasse 1’. Mest fordi det er godt for både klima og økonomi, men også fordi det vil gøre byggeriet til en attraktiv showcase for Krabbe & Partner. ”Vi har været vidt omkring for at vurdere de mange muligheder for at optimere og minimere energiforbruget.

I den forbindelse var Vestforsyning også inde over projektet, og så opstod idéen om at benytte fjernkøling,” fortæller Kristian Krabbe.

Løsningen er især attraktiv i områder, hvor der er overskudsvarme i nærheden. Og det er der på Måbjergværket. ”I sommerperioden ville man ellers skulle bruge energi på at bortkøle den overskydende varme, fordi vores affald skal bortskaffes, uanset om det er sommer eller vinter. Så på den måde bliver det jo meget billig varme. Og det kan vi altså bruge til at producere fjernkøling,” siger Erik Andersen.

En fantastisk idé Processen foregår i et køleanlæg i kælderen under Vestforsynings kundecenter, som er placeret midt mellem Måbjergværket og den nye kontorbygning i Nupark. Det kan lyde lidt bagvendt, at man bruger varmt vand til at producere køling, men det er en gammelkendt teknik, som man også kender fra camping-køleskabe baseret på absorptionskøling.

Den løsning vakte interesse hos Krabbe & Partner.

Kontorbygningen i Nupark bliver forsynet med køling, produceret af overskudsvarme fra Måbjergværket, som ligger et godt stenkast derfra.

Kontorbygningen har nemlig en klimaskærm, der er så god til at holde på varmen, at kontorerne kan blive de rene svedekasser, hvis man ikke sørger for, at luften i ventilationsanlægget kan blive afkølet.

Lige som fjernvarme Traditionelt løser man den opgave ved at placere et køleanlæg på taget af bygningen, hvor fra man via en el-drevet pumpe sender koldt vand ned i bygningen til afkøling af ventilationsluften. Men det behøver man ikke nødvendigvis, forklarer Vestforsynings varmechef Erik Andersen: ”I stedet for at producere det kolde vand i bygningen kan man få det leveret i rør. Det er fuldstændig samme princip som fjernvarme.”

”Det lød som en fantastisk idé for os, at Vestforsyning kan udnytte overskudsvarme fra Måbjergværket til at give os afkøling. Det er jo sund fornuft, at man på den måde udnytter varme, som ellers bare ville være et spildprodukt,” siger Kristian Krabbe.

Fremtidens byggeri I forhold til energimærkningen har det skabt nogle udfordringer at beregne klima-effekten på et fjernkølingsanlæg.

På den ene side bruger køleanlægget noget strøm, men på den anden sider får man jo ’næsten gratis’ varme, som alligevel skulle have været afkølet på Måbjergværket.

Men det giver altid nogle udfordringer at være foregangsmænd, og Krabbe & Partner forventer da også, at fremtiden ligger i lavenergi-byggeri. ”Der bliver helt klart tænkt meget mere over energiforbruget, uanset om man bygger for private eller virksomheder.

Det bliver nok et langt, sejt træk at gøre alle bygninger mere energivenlige. Og på nogle områder kræver det også, at man skal tænke anderledes og gøre op med nogle vaner. Men det skal nok komme, og vi bliver jo også nødt til at gøre noget, hvis der skal være rum til kommende generationer,” siger Kristian Krabbe.

Den seneste Nupark-bygning har været et år undervejs og er i denne tid ved at være indflytningsklar.

27

Rent vand – også på papiret Forsyningssikkerheden bliver endnu højere med DDS – Dokumenteret Drikke­ vandsSikkerhed Vestforsyning leverer rent vand. Faktisk er der aldrig – 7-9-13 – sket alvorlige forureninger af den slags, hvor forbrugerne bliver nødt til at koge vandet. Men forsyningssikkerhed må ikke blive en sovepude, så Vestforsyning Vand har besluttet at indføre DDS-konceptet; Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed. Det fortæller afdelingsleder Jesper Madsen.

Man kan blive helt paranoid af at sidde og forestille sig alle de ulykker... ”Vi begyndte i efteråret, hvor vi tog hul på en risiko- og sårbarhedsanalyse. Hele vandforsyningen var samlet i et par dage for at analysere alle tænkelige uheld som udgør en risiko for leveringen af rent drikkevand til forbrugerne. Målet er så at vurdere hver enkelt risiko for at se, hvor sandsynlig den er, og hvor alvorlig konsekvensen ville være, hvis det rent faktisk skete,” siger han og trækker lidt på smilebåndet. ”Man kan blive helt paranoid af at sidde og forestille sig alle de ulykker, men det er vigtigt at huske på, at vi har rigtig fint drikkevand i Holstebro Kommune, og at der bliver passet rigtig godt på det. Man kan aldrig gardere sig mod alting, men det er vigtigt at have en systematisk tilgang til de områder, hvor vi måske kan mindske risikoen for de små uheld i hverdagen.

Og det er ekstremt vigtigt at inddrage de medarbejdere, som ved, hvad der foregår ude i marken,” siger Jesper Madsen.

Vestforsyning Vand er nu i gang med at udarbejde handleplaner på baggrund af analysen, som dog ikke gav anledning 28

til panik. Blandt andet vil man se nærmere på, hvordan man mindske risikoen for menneskelige fejl i forbindelse med gravearbejde eller vedligeholdelse. Til det formål har Vestforsyning allerede udarbejdet vejledninger og en folder om hygiejnereglerne som udleveres til eksterne håndværkere der arbejder for vandforsyningen. Som en del af den skærpede fokus på rent vand har alle vandforsyningens medarbejdere været på et hygiejnekursus. Det er faktisk det samme kursus, som giver lov til at sælge fødevarer i en cafe/restaurant, for der findes endnu ikke særlige kurser for forsyningsmedarbejdere.

Ny testmetode Samtidig er man i gang med at indkøre et nyt egenkontrolprogram kaldet Bactiquant. Det skal supplere myndighedernes krav om 31 årlige vandprøver fra ledningsnettet og 1-3 årlige vandprøver ved afgangen på hver af vandforsyningens syv vandværker. ”Det er nok lidt det samme, som man kender fra fødevarebranchen: Der foretager man jo også en egenkontrol, og så kommer myndighederne engang imellem og tager en stikprøve. Fordelen ved en egenkontrol er, at vi får et bedre datagrundlag, og samtidig kan vi reagere hurtigere, hvis der skulle ske en forurening. En analyse foretaget ved Bactiquant metoden kan give svar i løbet af en time mens en grundig analyse fra et analyselaboratorium kan tage flere dage. Såfremt vi ved egenkontrollen konstaterer et for højt bakterieniveau bliver vi dog stadig nødt til at benytte et eksternt analyselaboratorium for at få en grundig analyse. En simpel egenkontrol vil give os bedre redskaber i perioderne mellem de myndighedskrævede analyser,” forklarer Jesper Madsen.

Han forventer, at egenkontrol og dokumentation af drikkevandssikkerheden før eller siden vil blive et lovkrav. Men det skader jo ikke at være lidt foran, når det gælder forsyningssikkerhed.

FA K TA : N y te s t g i ve r h u r t i g t s var Et af elementerne i Vestforsynings nye egenkontrolprogram er anvendelse af analysemetoden BactiQuant. Det er et syntetisk enzymsubstrat, som lyser op, hvis det bliver blandet med vand, hvor der kan være mistanke om et for højt bakterieniveau.

Testen er relativt billig og tager kun et øjeblik. På den måde kan man hurtigt afgøre, om der er grund til at analysere vandprøven nærmere i et laboratorium.

29

Vestf rsyning går til filmen I april afviklede Vestforsyning en informationskampagne i flere medier.

Formålet var at udbrede kendskabet til muligheden for at få tilskud til energiforbedringer.

Blandt aktiviteterne var visning af en reklamefilm på Musikteatrets storskærm samt i TV/MidtVests reklameblokke. I filmen ser man Jesper Østergaard, som har taget opstilling på Storetorv i Holstebro for at samle penge ind til nye termovinduer.

Vestforsyning giver tilskud

Det viser sig at være lidt sværere, end det ser ud til, at jonglere med appelsiner, og budskabet fra Vestforsyning er også, at ”Det kan gøres nemmere” - naturligvis ved at få tilskud til energiforbedringer.

Jesper Østergaard er til daglig folkeskolelærer, men bruger en stor del af sin fritid på sang og teater. Han har haft mange roller i Musikteatrets egenproduktioner, senest Den lille Havfrue.

30

Det tog cirka fire timer og kostede flere end 50 appelsiner at få optagelserne i kassen. Men det er jo også nemmere at få tilskud fra Vestforsyning, hvis man mangler nye vinduer.

Det hedder i øvrigt energivinduer – ikke ’termovinduer’ – hvis man spørger en fagmand. Men tag bare en snak med Vestforsynings energirådgiver. Han forstår, hvad du mener.

Du kan se videoen på www.vestforsyning.dk eller på YouTube – søg efter ’Vestforsyning’.

Nu klapper fælden Ny mekanisk fælde skal dæmme op for rotter i kloaksystemet Det kan være farligt at kravle rundt i Vestforsynings spildevandsledninger. I hvert fald, hvis man er en rotte. I perioden 1. september 2010 til 1. april 2011 er fælden klappet mere end 1100 gange, og de nye mekaniske fælder ser ud til at være en succes. ”Det er i hvert fald en metode, de ikke kan blive immune over for. Den her fælde prøver de kun én gang,” siger projektleder i Vestforsyning Spildevand Peter Møllnitz.

Selv om 1100 rotter lyder voldsomt, så er det ikke nødvendigvis udtryk for, at der er kommet flere rotter. Det nye er, at Vestforsyning med foreløbig 17 nye mekaniske fælder har en præcis opgørelse af døde rotter. ”Fælden bliver monteret i rør på op til 300 mm i diameter.

Hvis en sensor registrerer bevægelse og en temperatur, som indikerer, at noget levende er på vej forbi, så klapper fælden,” forklarer Peter Møllnitz.

Og mon ikke den klapper: En række stålspyd bliver skudt ned med så stor kraft, at rotten dør omgående, omtrent som hvis den blev skudt med en byge af boltpistoler. Derefter trækker spyddene sig tilbage, og rotten sejler væk med spildevandet, mens fælden giver elektronisk besked om gevinsten.

Gift er usikker metode Hidtil har Vestforsyning ikke foretaget bekæmpelse af rotter i kloaksystemet, undtaget i forbindelse med opgravning og reparationer. Der har man tidligere lagt gift ud, men det ikke en optimal løsning. ”Vi ved, at mange rotter efterhånden er blevet immune over for giften. Men et af problemerne er, at vi faktisk ikke helt ved, om giften virker. Når rotten har spist af giften, vil den typisk søge ud i naturen, hvor den dør af indre blødninger,” siger Peter Møllnitz.

Selv om de nye miljøvenlige rottefælder ser ud til at virke godt, skal man dog ikke forvente, at rotterne helt forsvinder ud af kloaksystemet, lyder projektlederens vurdering:

”Vi kan holde det nede, men vi kan nok aldrig komme det helt til livs. Og Vestforsyning kan ikke gøre det alene, for vi har opgaven med bekæmpelse nede i kloaksystemet, mens kommunen har ansvaret for resten. Derfor er det også vigtigt, at man melder tegn på rotter til kommunen, så vi kan hjælpe hinanden.”

Hvis man ser tegn på rotter, skal man kontakte kommunen.

Se hvordan på Holstebro Kommunes hjemmeside www. holstebro.dk. Søg eventuelt efter ‘rottebekæmpelse’.

Nye rottefælder Vestforsyning har i samarbejde med Holstebro Kommune foreløbig indkøbt 17 mekaniske rottefælder udviklet af det danske firma Wisecon.

Listeprisen er ca. 16-18.000 kr. pr. fælde.

Det er muligt at overvåge fælden elektronisk. Den tæller selv, hvor mange gange fælden er udløst.

Når fælden har været arbejdsløs i 10 dage, giver den selv besked om, at det måske er på tide at flytte til nye jagtmarker.

Se mere om rottefælden på wisecon.dk 31

Det kan gøres nemmere Vi giver tilskud til energiforbedringer

Gælder alle husstande i Holstebro Kommune med et årligt forbrug under 100.000 kWh. Læs mere på www.vestforsyning.dk