Profilmagasin maj 2010

PROFILMAGASIN MAJ 2010

Tilskud til energiforbedringer Velkommen til Vestforsyning Nu er det slut med skattejagt

› side 4 › side 14 › side 20

Energibesparelser gennemføres i samarbejde med håndværksmestre.

Klima- og Energiministeren indgik i efteråret 2009 en aftale med vores interesseorganisationer, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, som forpligtede el- og varmeselskaberne til at gennemføre konkrete energibesparelser, primært hos vores kunder.

Aftalen fordoblede kravet til energibesparelser i forhold til tidligere. For Vestforsyning betyder det, at vi hvert år fra 2010 skal spare 12.000 MWh, hvad der omregnet svarer til varmeforbruget i 800 huse eller elforbruget i 3000 huse.

Besparelsen udgør ca. to procent af energiomsætningen på de to områder.

Aftalen er helt i tråd med Vestforsynings klima- og miljøpolitik, men det siger sig selv, at vi har været nødt til at intensivere vores arbejde kraftigt på området.

Helt konkret har vi indgået aftale med Enervice / Scanenergi om at udføre energirådgivning og gennemføre energibesparelser ved de store kunder med et årligt forbrug på over 100.000 kWh om året. Her hentes en væsentlig del af besparelserne hentes.

Derudover har vi intensiveret vores egen gratis energirådgivning, hvor vores kundecenter vejleder om mulige energibesparelser. Her tager vi ofte udgangspunkt i, om kunderne har et atypisk stort forbrug, hvorefter vi drøfter forholdene med kunden og aflægger et besøg for en gennemgang af huset og installationerne og opstiller en energispareplan.

Det sidste skud på stammen er, at vi har indført en tilskudsordning for alle ejendomme beliggende i Holstebro Kommune, der investerer i energibesparelser. Tilskuddet udgør 300 kr. ekskl. moms / sparet kWh, som ydes gennem den håndværker, der udfører arbejdet. Værdien er for private faktisk 375 kroner, da tilskuddet fratrækkes på slutregningen før moms.

Hertil kommer, at kunderne jo sparer et beløb hvert år på energiregningen.

Der er indgået over 70 samarbejdsaftaler med håndværksmestre i lokalområdet, så det tegner til at blive en ordning, der medvirker til, at vi kan nå vore mål. Og så gør det jo heller ikke noget, hvis ordningen sætter noget ekstra arbejde i gang.

Endelig har alle forsyningerne opstillet mål for energibesparelser i egne anlæg, således at vi også her tænker miljø og klima ind, når vi udskifter anlæg eller bygger nyt.

Vi er med disse initiativer overbevist om, at vi allerede i år kan nå de nye krav, selv om de er skrappe.

Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør

UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

LAYOUT Jette Lægaard, grafisk værksted

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

Led kaster nyt lys over parkstien

Det er et godt initiativ Tilskud er af afgørende betydning for private forbrugeres lyst til at investere i energiforbedringer, vurderer en håndværksmester...

6

Vestforsyning Belysning har opsat i alt 18 armaturer med lysdioder, også kaldet LEDarmaturer...

18

Nu er det slut med skattejagt Vestforsynings it-strategi samler data i nye systemer og giver bedre overblik...

Få tilskud til energiforbedringer

side

4

"Det er et godt initiativ"

side

6

Erhvervskunder kan sagtens spare mere

side

8

Kort nyt

side 10

Strategiplan for Varmeforsyningen

side 12

Velkommen til Vestforsyning

side 14

Ny bestyrelse i Vestforsyning A/S

side 17

LED kaster nyt lys over Parkstien

side 18

Nu er det slut med skattejagt

side 20

Intet slår fjernvarme på hjemmebane

side 22

Måleren ringer selv hjem

side 24

Nytænkning sparer masser af energi

side 25

69 år er ingen alder

side 26

Ny hjemmeside samler alt om dit forsyningsselskab

side 28

20

3

Få tilskud til

energiforbedringer Vestforsyning giver tilskud til energiforbedring af boligen. Målet er at indfri politiske krav om energibesparelser.

Som en sidegevinst håber Vestforsyning, at tilskudsordningen vil blive en håndsrækning til det lokale erhvervsliv, hvor især byggefagene har været hårdt ramt af finanskrisen.

I disse dage indgår Vestforsyning aftaler med en række lokale håndværkere om en ny samarbejdsform, hvor forsyningsselskabet tilbyder en rabat på håndværkerregningen for investeringer i energiforbedringer ved forbrugerne.

”Vi har fået meget positive tilkendegivelse fra lokale håndværkere, som ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Vestforsyning. Alle er indstillet på at arbejde for, at det her ikke bare bliver en succes for klimaet og forbrugerne, men at det også vil give beskæftigelse. Det er ikke bare en ”win-win”-situation, det er faktisk en ”tripple-win”-situation,” siger Arne Lægaard.

Målet er at spare på energien til glæde for både klimaet og pengepungen.

Rabatten på håndværkerregningen udgør 300 kroner pr. sparet 1000 kilowatt-timer (kWh) i energiforbruget.

Ifølge et standardkatalog, udarbejdet af Energistyrelsen, betyder det for eksempel, at efterisolering af hulmuren i et lille parcelhus fra 1960’erne vil kunne give et tilskud på ca. 2300 kroner. Oveni kommer naturligvis besparelsen i form af en mindre varmeregning.

Ordningen vil fungere ved, at forbrugeren får udført arbejdet af en håndværker, der har en samarbejdsaftale med Vestforsyning. På regningen vil tilskuddet blive trukket fra i form af en rabat på det udførte arbejde. Herefter udbetaler Vestforsyning tilskuddet til håndværkeren.

Bestyrelsen for Vestforsyning A/S har besluttet, at ordningen skal gælde for renovering på ejendomme i hele Holstebro Kommune, uanset om boligen får leveret nogle af forsyningsydelserne fra et andet selskab. Det er der god fornuft i, forklarer bestyrelsesformand Arne Lægaard: ”Klimaet kender ikke til matrikelnumre, og i Holstebro mener vi det alvorligt, når vi siger, at vi er klimakommune. Samtidig er det også en god forretning for både forbrugerne og Vestforsyning.Vi er, som alle andre energiselskaber, blevet pålagt ved lov at reducere forbruget af energi, og når vi ikke målet lokalt, så skal vi købe ”kvoter” uden for kommunen. Sat over for det valg, vil vi naturligvis helst investere pengene lokalt.”

Vestforsyning skal i år finde besparelser svarende til 12 millioner kWh via energi- og miljørådgivning, oplysningskampagner og altså den nye ordning om tilskud til energiforbedringer.

4

Vælger man at udføre arbejdet selv eller via en håndværker, der ikke har en samarbejdsaftale, tilbyder Vestforsyning også et kontant tilskud, dog efter en mindre takst.

Tilskuddet til energiforbedringer træder i kraft med det samme.Vestforsynings hjemmeside, www.vestforsyning.dk vil løbende blive opdateret med en liste over de håndværkere, som er tilknyttet ordningen.

FAKTA: Derfor yder Vestforsyning tilskud Folketinget har påbudt energiselskaberne at reducere energiforbruget.

Vestforsyning skal i de kommende år finde besparelser svarende til 12 millioner kilowatttimer (kWh) / år.

Vestforsyning ønsker at finde så stor en del af sparekravet som muligt lokalt via aftaler med håndværkere.

Vestforsyning har dog også indgået samarbejde med Scanenergi A/S og Enervice A/S om energirådgivning ved de større virksomheder med et årligt forbrug over 100.000 kWh, således at en del af sparekravet findes her.

Vestforsyning gennemfører desuden løbende energibesparelser i eget regi, som også kan medregnes i opfyldelse af sparekravet.

Efterisolering af hulmur, loft og gulv Skift dine halogenlyskilder til LED-lyskilder Skift fra elvarme til fjernvarme (i fjernvarmeområder) Udskiftning af vinduer til nye lavenergivinduer Skift fra oliefyr til fjernvarme (i fjernvarmeområder)

FAKTA: Sådan får du tilskud Vestforsyning yder tilskud til renoveringer (ikke nybyggeri) på ejendomme i Holstebro Kommune.

Ordningen gælder for forbrugere med et varmeeller elforbrug under 100.000 kWh om året.

Forbrugere med et forbrug over 100.000 kWh om året kan kontakte Vestforsynings kundecenter, Lars Kongerslev, direkte på telefon 96 12 74 60.

Der ydes tilskud efter et standardkatalog udarbejdet af Energistyrelsen. Kataloget kan ses på Vestforsynings hjemmeside, www.vestforsyning.dk.

Bliver arbejdet udført af en håndværker, som har indgået en samarbejdsaftale med Vestforsyning, ydes tilskuddet i form af en rabat på håndværkerens slutregning på 300 kroner pr. sparet 1000 kWh.

Vælger man en håndværker uden samarbejdsaftale, eller udfører man arbejdet selv, tilbyder Vestforsyning også en rabat efter standardkataloget, der dog kun er på 200 kroner pr. sparet 1000 kWh (minimum 2000 kWh). Beløbet er mindre, fordi denne ordning er administrativt tungere for Vestforsyning.

Forbrugeren giver ved modtagelsen af tilskuddet Vestforsyning retten til at indberette energibesparelsen til Energistyrelsen.

Forbrugeren og den, der har udført arbejdet, skriver under på, at arbejdet faktisk er udført, og at Vestforsyning og Energistyrelsen har adgang til at kontrollere arbejdets udførelse.

Både Vestforsyning og Energistyrelsen vil udføre stikprøvekontrol.

5

”Det er et godt initiativ Tilskud er af afgørende betydning for private forbrugeres lyst til at investere i energiforbedringer,vurderer en håndværksmester Cirka 70 håndværksfirmaer har koblet sig på Vestforsynings tilskudsordning for investeringer i energiforbedringer. Blandt dem er Mogensen VVS Comfort A/S, og det er direktør Søren Mogensen ganske godt tilfreds med: ”Jeg synes, det er et godt initiativ af Vestforsyning, både på det energi- og miljømæssige område, men også med selve tilskudsordningen. De har valgt en løsning, som er nem for forbrugeren, fordi vi håndværkere står med papirarbejdet.

Og samtidig er der ingen ventetid på svar på ansøgninger, for tilskuddet er jo allerede bevilget på forhånd til de projekter, der fremgår af standardkataloget,” siger han.

Hvordan kan I hjælpe forbrugerne med at spare energi? ”Det første, jeg ville råde til, er at få en gennemgang af varmeanlægget. Det kan man faktisk også få tilskud til. For selv om man ikke mærker nogle fejl, kan det være en god idé at få foretaget et eftersyn, lidt på samme måde, som når du kører bilen til service. Det sker for eksempel ofte, at vi finder en radiatorventil, som ikke slutter helt tæt, så vandet står og løber og derigennem har et øget energiforbrug,” siger Søren Mogensen og fortsætter: 6

”Vi kan især hjælpe med optimering af energiforbruget på vand og varme. Det handler typisk om udskiftning af radiatorventiler. Men det kan også være udskiftning af en kedel eller konvertering fra el- til fjernvarme. Andre steder bytter vi gamle energikrævende pumper ud med en A-mærket pumpe. Det vil ofte give så stor besparelse, at investeringen er tjent hjem på tre til seks år.”

Tilskudsordningen er stadig meget ny, og Mogensen VVS Comfort er i skrivende stund ikke helt færdig med at ud-

v” FA K TA : M o g e n s e n V V S Co m fo r t A/S er Holstebros æ l d s te h å n d v æ r k s v i r k s o m h e d Virksomheden, som blev grundlagt i 1879, drives i dag af 5. generation i blikkenslager Mogensen-familien: Søren Mogensen, som udover at være uddannet blikkenslager, også er maskiningeniør.

Virksomheden indgik i 2001 et tæt samarbejde med kollegaen Per Odgaard A/S i Struer.

I 2009 er de to VVS-virksomheder smeltet helt sammen under navnet Mogensen VVS Comfort A/S, men fortsat med forretningsadresse i både Holstebro og Struer.

Mogensen VVS Comfort A/S beskæftiger 35 svende, 5 lærlinge, 2 VVS-teknikere samt 6 personer i administrationen og butikken.

danne alle medarbejderne til at fortælle kunderne om de nye muligheder endnu. Men Søren Mogensen er overbevist om, at det vil få en positiv effekt på investeringslysten.

i energiforbedringer. Derfor er tilskud også en rigtig god idé. Vi er jo nødt til at gøre noget ud fra et miljømæssigt synspunkt,” siger han.

”Vi har snakket energibesparelser siden 1974, men det kniber med at få kigget på det for alvor. Et af problemerne er faktisk, at vi har råd til at bruge så meget energi. Det koster heldigvis ikke så meget at få energi i Danmark, men ulempen er så, at der kan være en lang tilbagebetalingstid på investeringer

På www.vestforsyning.dk kan du læse mere om tilskudsordningen.

Her kan du også se listen over de håndværkere, som samarbejder med Vestforsyning.

7

Foto: Scanenergi

Er

December måneds klimakonference i København var med til at øge fokus på energibesparelser og nødvendigheden af at skåne miljøet. Det har de mærket hos Scanenergi, som rådgiver erhvervskunder og hjælper med at bytte kilowatttimer til kroner og øre.

når vi kontakter virksomhederne. De ved bare sjældent, hvordan de skal gribe det an.”

Scanenergi står for energirådgivningen for de af Vestforsynings kunder, som har et årligt forbrug over 100.000 kWh. Til sammenligning bruger et lille supermarked mere end en halv million kWh på et år, så der er et stort potentiale for at hente en gevinst, fortæller salgschef Allan Møller Pedersen:

”Vi går typisk ind for at sikre, at der er styr på elprisen, så den ikke løber løbsk. Og så ser vi ellers på virksomhedens behov og potentiale for besparelser. Det handler ofte om køle- eller varmeanlæg, hvor der kan være meget at hente,” forklarer Allan Møller Pedersen.

”Bare for tre år siden var energibesparelser et område med lav interesse, men vi kan mærke en meget positiv interesse,

Rådgivningen munder ud i et katalog med anbefalinger til virksomheden. Og så bliver det ofte suppleret med en bedre

8

Scanenergi har udviklet et koncept kaldet ”Energipakken”, hvor rådgivningen blot er et af elementerne.

rhvervskunder kan sagtens spare mere Trods øget fokus på energibesparelser, er der stadig store gevinster at hente i virksomhederne,vurderer Scanenergi

FAKTA : Scanenergi Vestforsyning solgte i 2007 rådgivningsselskabet Enervice til Scanenergi i Ikast.

Scanenergi står i dag for energirådgivningen hos de fleste af Vestforsynings erhvervskunder.

Energipakken består af fire elementer: rådgivning energistyring finansiering praktisk udførelse Læs mere på www.scanenergi.dk.

overvågning af forbruget.

Koster det penge at få rådgivning?

”Vi installerer fjernaflæsning, men ikke kun på el. Time for time holder vi øje med både vand, varme og el, og samtidig har vi kompetencerne til at holde øje med de rapporter, som systemet sender til os,” siger Allan Møller Pedersen og fortsætter:

”Nej, det koster ikke noget at få en rådgiver på besøg. Og udgiften til rådgivning i forbindelse med ændringer og investeringer i virksomheden vil typisk blive indregnet i tilbagebetalingstiden på de besparelser, man opnår,” forklarer Allan Møller Pedersen.

”Sker der et udsving i forbruget, kontakter vi kunden og kan eventuelt hjælpe med at få tilkaldt en servicemontør, så forbruget ikke løber løbsk. Det handler jo ikke kun om at gribe ind over for vanskade, hvis et vandrør sprænger. Der skal jo også betales for det vand, der løber ud, og selv et løbende toilet kan blive meget dyr på årsbasis.”

Han tilføjer, at man ikke skal lade finanskrisen komme i vejen for energibesparelser: ”Finder vi nogle gode muligheder for at spare energi, kan vi faktisk tilbyde hjælp til at finansiere de nødvendige investeringer. Så det skal ikke stoppe os.”

9

Strategiplan

for Varmeforsyningen

Vestforsyning Varme har lavet en plan for fjernvarmeforsyningen de næste 20 år

forudsatte udvikling i udgifterne til opvarmning af et parcelhus har holdt, siger Erik Andersen.

Den nuværende fjernvarmeforsyning i Holstebro og omegnsbyerne er resultatet af Varmeforsyningens Strategiplaner fra 1989 og 1994. Nu har Varmeforsyningen igen set frem over de næste 20 år.

Den udvikling kan vi især takke de fremsynede politikere for, som i slutningen af 1980’erne banede vej for Måbjergværket.

Værket, som blev sat i drift for snart 20 år siden var dengang et af de første værker, der kombinerede anvendelse af affald, halm og flis.

Resultatet er nedfældet i en ny 20-årig strategiplan, fortæller chef for Vestforsyning Varme, Erik Andersen: ”De gamle planer, som var baggrunden for udbygningen af fjernvarmeforsyningen i hele Holstebro og omegnsbyerne og baggrunden for bygningen af Måbjergværket, har fuldt ud indfriet forventningerne, så vi i dag har en attraktiv og klimavenlig varmeforsyning af vore 11.900 kunder. Selv den

Kunder 12.500

Måbjergværket blev hurtigt både en miljømæssig og økonomisk gevinst. Sidstnævnte især fordi der sideløbende blev gjort en ihærdig indsats for at udbygge ledningsnettet, sådan at man kunne få flest mulige forbrugere med på fjernvarmenettet og dermed opnå stordriftsfordele.

“Nu har vi så igen set frem over de kommende 20 år, og de bliver meget anderledes end de sidste 20 år, hvor der er sket en markant udvidelse af fjernvarmeområdet og af antallet af forbrugere,” siger Erik Andersen og fortsætter: “Fremover får vi slet ikke så mange nye forbrugere som tidligere. Alle eksisterende huse er tilsluttet fjernvarme, så nye forbrugere kommer kun i takt med, at der bygges nyt.”

10.000 7.500 5.000

Kunder - plan 1989 Kunder - tilsluttede

2.500 0 1989

1993

1997

2001

2005

2009

Derudover vil der sandsynligvis ske et fald i varmeforbruget i husene, da Varmeforsyningen i hvert fald frem til 2020 er underlagt lovkrav om at hjælpe kunderne med at reducere forbruget med 2% om året, og mange kunder har stor fokus på energibesparelser.

Varmesalg

MWh

Udgift opvarmning kr./år

300.000

130 m² - årsforbrug 17.000 kWh

16.000

250.000

14.000

200.000

12.000

150.000

8.000 6.000

100.00

Varmesalg - plan 1989

50.000

Varmesalg realiseret

Varmeudgift - plan 1989

4.000

Faktisk udgift til opvarmning

2.000

0

0 1989

1993

1997

2001

2005

2009

1989

1993

1997

2001

2005

2009

"Vestforsyning ramte plet med den forrige strategiplan fra 1989."

10

FAKTA : Fjernvarme anno 2030 Vestforsyning har forlænget sin aftale med Måbjergværket, så størstedelen af fjernvarmen bliver også de næste 20 år produceret på Måbjergværket.

Derudover viser Strategiplanen for Varmeforsyningen fire trends de næste 20 år: • lavt varmeforbrug i nybyggeri, • energibesparelser i eksisterende byggeri, • stigende antal kunder, men med en lavere stigningstakt end foregående år, • voksende miljøbevidsthed.

Vestforsyning vurderer, at varmeprisen - målt i nutidskroner - vil være lavere om 20 år, end den er i dag, forudsat at energiafgifterne ikke ændres.

Læs mere om strategiplanen på www.vestforsyning.dk.

I de kommende år vil der blive arbejdet med indførelsen af fjernaflæsning og tilbud til kunderne om forskellige serviceydelser, og naturligvis at opretholde en stor forsyningssikkerhed og til stadighed at have en moderne og effektiv fjernvarmeforsyning.

“Vi har et godt og velfungerende fjernvarmesystem, varmeaftalen med Måbjergværket er blevet forlænget med endnu 20 år, og Maabjerg Bioenergy er på vej, så vi har allerede sikret en fortsat miljøvenlig fjernvarmeforsyning i mange år frem.

vil være betalt tilbage om nogle år, og derefter vil vi sikkert opleve, at varmeprisen enten falder, eller at den stiger langsommere end den almindelige prisudvikling.

Vi får et øget fokus på miljøet i fremtiden. Men der er vi jo allerede nået rimelig langt, idet 94 procent af fjernvarmen allerede nu er baseret på miljøvenligt brændsel. Vi kommer et lille stykke videre, når Maabjerg BioEnergy står klar, men vi forventer ikke at nå helt op på 100 procent. Det kan vi ikke på nuværende tidspunkt forsvare økonomisk, for det vil blive meget dyrt,” siger Erik Andersen.

De store investeringer, der blev foretaget i starten af 90’erne, Kunder

Varmesalg

MWh 300.000

12.500

250.000

10.000

200.000

7.500

150.000

5.000

Kunder

2.500

Kunder - prognose 2010

100.000

Varmesalg - prognose 2010

50.000

0 1989

Varmesalg realiseret

0 1999

2009

2019

2029

1989

1999

2009

2019

2029

11

Rikke Werge tager telefonen, når du ringer til Vestforsyning ”Vestforsyning, det er Rikke.” Sådan lyder det typisk 50 gange om dagen, når Rikke Werge er på arbejde.

Hun har fået ansvaret for bemandingen af receptionen og telefonomstillingen af indgående kald til Vestforsynings hovednummer.

”Det er naturligvis en fordel at kende virksomheden, når man skal tage imod kunderne. Dels ved jeg som regel, hvem jeg skal viderestille til, dels kan jeg nogle gange benytte mig af mit kendskab til, hvad mine kolleger laver,” siger Rikke og giver et eksempel:

De foregående seks år har Vestforsyning delt reception og telefonomstilling med erhvervsparken Nupark, hvor Vestforsyning også har sit hovedsæde på førstesalen. I mellemtiden er Nupark vokset fra 12 lejere til de nuværende 80, og nu er det altså Rikke, der tager imod gæsterne i Vestforsyning.

”Vi får mange henvendelser om fejl på gadebelysningen, hvor vi servicerer både Holstebro og Lemvig kommuner, så en dag ringede en mand fra Thyborøn og oplyste, at en gadelygte var defekt. Jeg kunne med det samme fortælle ham, at jeg vidste, at mine kolleger var i naboområdet for at arbejde på

12

Velkommen til

Vestforsyning

gadelyset, og jeg lovede ham at ringe til dem og give besked med det samme.

Det var en god oplevelse at kunne betjene kunden så effektivt, fordi jeg, som ansat i virksomheden, har fordelen af at have informationer om, hvor vores driftsfolk er, når kunden ringer til mig.”

Når folk spørger, siger hun, at hun har receptionen og lidt sekretariatsopgaver. En slags blækspruttefunktion, hvor hun klarer mange små opgaver, såsom at fordele og journalisere de indkomne breve, pakkepost og mails til vestforsyning@

vestforsyning.dk, samt bestille mødelokaler. Det er også Rikke, der har ansvaret for kontorartikler, herunder bestilling af nye varer. ”Lige nu er jeg ved at journalisere nogle ting for en af de andre afdelinger.Vi andre har måske et ringbind derhjemme, hvor vi gemmer breve fra banken og den slags, men i en virksomhed har man jo også brug for et arkiv, så man kan finde tingene igen. Jeg sidder så og scanner nogle dokumenter ind og gemmer det elektronisk. På den måde kan jeg også hjælpe andre afdelinger uden at flytte mig fra min plads ved 13

telefonen,” fortæller Rikke og peger over mod telefonen. ”På en typisk dag får jeg vel 50 opkald, men nogle dage kan telefonen ringe helt vildt. Det er især, hvis vi har lukket for fjernvarmen på grund af et brud på ledningen eller renoveringsopgaver.”

Er folk så sure, når de ringer? ”Vi har faktisk flest glade kunder. Og selv dem, der er vrede, smiler som regel igen, når jeg slipper dem. De ringer jo for at få hjælp, og så kan de heldigvis godt forstå, at det ikke er mig, der har afbrudt fjernvarmen, og at jeg er her for at hjælpe dem med at få løst problemet.”

Det er dog ikke de sure kunder, som Rikke husker bedst. ”Som regel ringer kunderne direkte til vores kundecenter, hvis det handler om regningen, men mange når at beklage forsinkelserne med betaling, før jeg når at sige, at jeg lige må stille om til en af mine kolleger i vores kundecenter. I januar var der eksempelvis en ung forbruger, som ringede og ville bede om udsættelse for sin elregning, fordi han stod og skulle afsted på skiferie, så han ville bare lige høre, om ikke vi kunne vente lidt med at få vores penge. Det var da en af de opringninger, som fik løftet humøret på kontoret,” siger Rikke.

Det er cirka tre år siden, at en bekendt prikkede Rikke på skulderen og spurgte, om hun ikke havde lyst til at kontakte Vestforsyning for at søge et job, som netop var blevet ledigt.

Det har hun ikke fortrudt.

FAKTA : Ring til Vestforsyning Du er velkommen til enten at besøge os i Nupark eller ringe til os.

Omstillingen har telefonnummer 96 12 73 00.

Har du brug for hjælp vedrørende din regning, din måler, eller har du brug for energirådgivning, kan du ringe direkte til kundecenteret på telefon 96 12 74 60.

Nummeret står også på din regning.

”Jeg har boet i Holstebro i 18 år, men jeg vidste ikke så meget om Vestforsyning, før jeg fik job her - ikke ud over, at det var noget med, at man lavede varme og strøm og den slags. Men det er et rigtig godt sted at arbejde,” siger hun og fortsætter: ”Jeg har det godt med mine kolleger, og det er spændende at få indblik i tingene. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor stort et område, Vestforsyning holder styr på. Og jeg har selvfølgelig været rundt for at se virksomheden og blev for eksempel også overrasket over, hvor rent og ordentligt, der var på rensningsanlægget, og ikke mindst hvor rent spildevandet er, når det bliver lukket ud.”

Hvad tror du, at du laver om ti år? ”Forhåbentlig er jeg stadig ved Vestforsyning. Og jeg ville gerne lave det samme som i dag. Men her sker udviklingen også hurtigere end andre typiske virksomheder, så måske ser det helt anderledes ud til den tid. Dels står vi foran et generationsskifte i det administrative personale, dels udvikles der nye kommunikationsfaciliteter via internet, via forbrugernes webadgang og direct mail og i form af nyhedsbreve.

Men jeg håber da, at der stadig er behov for kød og blod, når kunder henvender sig - og ikke som i kassefunktioner i Føtex, der erstattes af selvbetjeningscomputere. Det bliver spændende at opleve, hvordan udviklingen vil påvirke min arbejdsfunktion.”

”Vi har faktisk flest glade kunder."

14

Ny bestyrelse i Vestforsyning A/S Ved årsskiftet tiltrådte den nye bestyrelse for Vestforsyning A/S. I forbindelse med at der i efteråret for første gang blev valgt forbrugerrepræsentanter, er bestyrelsens sammensætning ændret, så den nu består af i alt 11 medlemmer.

To repræsentanter er valgt direkte af forbrugerne. Af de øvrige medlemmer er fem valgt af byrådet, og fire er valgt af medarbejderne.

Bestyrelsens væsentligste opgave er at ansætte en direktion til varetagelse af den daglige drift samt at kontrollere direktionens arbejde. Bestyrelsen udstikker de overordnede retningslinjer for Vestforsyning, som direktionen og de cirka 130 medarbejdere arbejder efter.

Som bestyrelsesmedlem har man indflydelse på virksomhedens planer for fremtiden, og man er for eksempel med til at tage beslutning om virksomhedens budgetter, investeringsplaner, driftsstrategier, serviceniveau og tariffer, samt udviklingen af større projekter.

Bestyrelsen er også selskabets øverste ”myndighed”, når det gælder leveringsbetingelser og i eventuelle forbrugerklagesager.

Bestyrelsesarbejdet vil normalt bestå af fra 12 til 15 årlige møder af gennemsnitlig fire timers varighed. Dertil kommer en hel del læse- og forberedelsestid i forbindelse med møderne.

Vestforsynings ledelse anno 2010 Stående bagest, fra venstre mod højre: Adm. direktør Jørgen Udby, medarbejderrepræsentant John Gjørup Madsen, byrådsmedlem Niels Krawack (SF), medarbejderrepræsentanterne Johnny Møller, Jørgen B. Andersen og Bendt Bendtsen samt forbrugerrepræsentanterne Aage Juhl Jørgensen og Finn Orvad. Siddende, fra venstre mod højre, er det: Næstformand, byrådsmedlem Eli Vium (DF), byrådsmedlemmerne Pernille Bloch (Kons.) og Annette Lind (Soc.) samt formand, byrådsmedlem Arne Lægaard (V).

15

KORT NYT Det var en kold tid Vinteren 2009/10 var en af de koldeste i mere end 20 år. I perioden fra medio december til medio marts er der registreret betydeligt flere graddage end de foregående år.

Graddage er udtryk for behovet for rumopvarmning, og dermed har varmeforbruget altså også været højere.

Chef for Vestforsyning Varme, Erik Andersen, vurderer, at dette års varmeforbrug gennemsnitligt vil ligge cirka otte-ti procent højere end i 2009. ”Da vi fastlagde årets acontobidrag i januar måned, havde det været koldt i halvanden måned. Så vi lagde allerede dengang fire procent oveni for at undgå alt for store efterregninger,” siger han.

Det betyder, at en familie i et parcelhus på 130 kvadratmeter, på trods af den langstrakte vinter, kan forvente en lille efterregning i størrelsesordenen 500 kroner i forhold til familiens acontobetaling for 2010.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Forudsætningen for udregningen er, at den resterende del af 2010 arter sig nogenlunde normalt. Desuden kan forbuget svinge meget fra familie til familie.

16

Få penge tilbage med NemKonto Skal du have udbetalt penge fra Vestforsyning for eksempel i forbindelse med flytteopgørelse, så kan du få dem direkte ind på din NemKonto, som typisk er den samme som din lønkonto. Det giver en kortere ekspeditionstid.

Så hvis du ønsker at kunne modtage penge via NemKonto, kan du ringe til kundecenteret på tlf. 96 12 74 60 eller skrive til os på vestforsyning@vestforsyning.dk og fortælle os dit cpr-nummer.

Forudsætningen for at kunne modtage penge fra Vestforsyning på din NemKonto er, at vi kender dit cpr-nummer. Det gør vi typisk ikke, og i modsætning til offentlige myndigheder kan vi ikke læse oplysningerne i Folkeregistret.

Det giver samtidig adgang til lidt flere funktioner i selvbetjeningsuniverset på vores hjemmeside.

Du kan også vente og indtaste dit cpr-nummer på vores hjemmeside i forbindelse med næste måleraflæsning. Så gemmer vi cpr-nummeret sammen med dine kundedata.

50 sprængte målere Den usædvanligt lange og hårde vinter er desværre ikke gået helt ubemærket forbi alle Vestforsynings kunder. 50 vandmålere har været ramt af frostsprængninger med efterfølgende vandspild.

Kundecenterchef Kenneth Tønning opfordrer til, at man kontrollerer sine installationer inden næste vinter. ”Strengt taget er det kundens ansvar, at vandmåleren er beskyttet mod vind og vejr. Frostsprængninger er dog ofte dækket af husets forsikring,” siger han.

Når Vestforsyning inden for de kommende år bliver i stand til at fjernaflæse vandmålere, vil det blive muligt at få en automatisk alarm i tilfælde af et brud på vandledningen. Indtil da er det en god ide jævnligt at holde øje med måleren, så man undgår en stor ekstraregning.

17

LED kaster nyt

lys over Parkstien 18 lavenergi-gadelygter skal skaffe erfaringer med ny teknologi I 1963 blev Holstebros nye vandtårn opført på Nørrebrogade. Også i dag er området i forreste række af den teknologiske udvikling på forsyningsområdet, for lige ved foden af det gamle vandtårn står byens første gadelygte med lysdioder som lyskilde.

Vestforsyning Belysning har opsat i alt 18 armaturer med lysdioder, også kaldet LED-armaturer. I stedet for en pære eller et lysstofrør sidder der en række små lysdioder. Det giver et meget lavere energiforbrug, helt nøjagtigt 31 Watt pr. gadelygte mod normalt 80 Watt. ”49 Watt lyder måske ikke af så meget, men gadelyset er tændt 4.050 timer om året, så det bliver trods alt til en besparelse på 3.600 kWh om året,” fortæller afdelingsleder Helle Søkilde,Vestforsyning Belysning.

Oven i det lavere elforbrug så kan lysdioderne brænde i 50.000 timer i modsætning til de traditionelle lyskilder, som har en levetid på 12.000 - 20.000 timer.

Helle Søkilde har dog ikke aktuelle planer om at skifte alle gadelygter ud med lysdioder. I øjeblikket er LED egnet til parker, stier og smalle veje. ”LED er fortsat under udvikling. Vi fik ’et godt tilbud’ fra en vores kendte leverandører, som gav os mulighed for at prøve teknologien af, men ellers er LED-armaturerne fortsat meget dyre. De er faktisk lidt for dyre indtil videre,” siger hun og fortsætter: ”Men der er ingen tvivl om, at LED bliver fremtiden. Der er nogle udfordringer med kvaliteten, fordi der er høje krav 18

til den danske vejbelysning. Nogle af de udfordringer der arbejdes på, er bl.a. det meget hvide lys, som ikke gengiver farver helt så godt som traditionelle hvide lyskilder, ligesom blændingen har været en udfordring.

Helle Søkilde ser til gengæld nogle spændende muligheder i at benytte LED som kreativ belysning i byrummet, blandt andet fordi man kan benytte alle mulige farver. På den måde åbner LED for helt nye muligheder, og vi vil se anderledes belysningsløsninger i fremtiden. Det er naturligvis et område, som Vestforsyning vil følge med interesse, indtil teknologien er klar til at komme ud i lyset, om man så må sige.

FAKTA : L ED - gadebelysning LED er forkortelsen for den engelske betegnelse Light-Emitting Diode eller på dansk: Lysdiode.

LED er kendetegnet ved et meget lavt energiforbrug og et meget højt antal brændtimer, som er udtryk for, hvor lang tid lyskilden holder, inden den brænder ud og skal skiftes.

De 18 LED-armaturer på Parkstien i Holstebro bruger kun 31 W hver mod 80 W for de gamle. Det giver en årlig besparelse på 3.600 kWh. Til sammenligning har en typisk husstand et årligt elforbrug på ca. 4.500 kWh. LED er stadig på udviklingsstadiet som gadebelysning. Den største udfordring er, at lyset ikke gengiver farver helt så godt som traditionelle lyskilder. Desuden er LEDarmaturerne meget dyre.

19

Nu er det slut med

skattejagt Vestforsynings it-strategi samler data i nye systemer og giver bedre overblik over de mange kilometer rør, ledninger og kabler under jordoverfladen De fleste af os har deltaget i en børnefødselsdag med indlagt skattejagt. Og har man det, kender man også fornemmelsen af frustration, når spaden ikke lige rammer plet første gang.

Eller anden gang.

I Vestforsyning er der ikke tid til at lege skattejagt, hvis der er hul på en vand- eller fjernvarmeledning. Det er heller ikke nødvendigt, for data om alle de mange kilometer ledninger og installationer er gemt i et stort anlægsregistreringssystem.

Sammen med kortoplysninger kan det give graveholdet meget præcise anvisninger på, hvor man skal grave for at finde guld i første forsøg. It-systemer, som kombinerer data med kortoplysninger, kalder man også GIS - Geografiske InformationsSystemer.

I denne tid er Vestforsyning ved at udskifte sit GIS med et nyt system. Det markerer en milepæl i gennemførelse af en omfattende it-strategi, forklarer projektchef Poul Erik Østergaard Jensen: ”Vores nuværende GIS-system har kørt i ti år. Da det blev udviklet, var det meget avanceret, men dels er det blevet så gammelt, at det kniber med at få nye opdateringer, dels er der kommet andre systemer, som er langt mere avancerede.

Og så handler det naturligvis også om, at vi skal have den bedst mulige integration til de øvrige it-systemer.”

Han får kollegaen Karsten til at demonstrere GIS’en ved at vise et kort over et nyt parcelhusområde ved Mejrup. ”Her ser du for eksempel vandledningerne. Der er også en markering af stophaner, så vi kan se, hvor tingene er. Det er selvfølgelig fint, men vi savner alligevel noget,” siger Poul Erik Østergaard Jensen og viser det samme område i det nye GIS. 20

”Her er nogle nye kort, som vi deler med Holstebro Kommune, fordi vi nu kan trække på samme kortdata. Og i vores nye system kan vi kombinere anlægsdata med kundedata.

Det vil sige, at nu kan vi faktisk se på skærmen, hvem der bor der, og vi vil også kunne kombinere oplysningerne, så vi kan se, hvor meget forbruget er på adressen. Det kan få stor betydning som analyseredskab, når man for eksempel skal vurdere, hvor det bedst kan betale sig at renovere ledningsnettet,” forklarer han og fortsætter: ”Vores nye anlæg samler flere data i ét system. Det giver et bedre datagrundlag og giver os dermed mulighed for at grave mere præcist. Det betyder også hurtigere fejlretning, og vi kan desuden planlægge bedre, så man helst ikke skal opleve, at Vestforsyning kommer forbi to gange på kort tid for at grave på den samme vej.”

Når Vestforsyning inden for de kommende år får installeret fjernaflæsning på forbrugsmålere, vil hele it-paletten være komplet. Det vil både give mulighed for at stille flere data til rådighed for forbrugerne via internettet, og så vil det gøre serviceopgaver enklere og hurtigere for Vestforsyning. ”I nær fremtid vil vi have mulighed for ikke blot at se på tegningen, at der er en stophane. Vi vil også kunne se, om stophanen er åben eller lukket. Og i forbindelse med systemer til driftovervågning, vil teknikerne med det samme kunne få en tegning over ledningsnettet, hvis han får en alarm på et brud. Det vil betyde mindre spild og en meget højere forsyningssikkerhed,” fortæller Poul Erik Østergaard Jensen.

Det nye GIS spytter i denne tid de første data ud. Implementeringen bliver afsluttet til efteråret, sådan at det gamle system kan sendes på en velfortjent pension.

FAKTA: Ledninger i kilometervis Vestforsynings anlægsregistreringssystem holder styr på svimlende mængder af ledninger, kabler og rør, blandt andet: 102 km elledninger (10 KV) 317 km elledninger (0,4 KV) 390 km kabel til gadebelysning 15.799 belysningsmaster 557 km varmeledning, som fordeler sig mellem 56.511 knudepunkter 1.090 km vandledning fordelt mellem 37.279 knudepunkter 830 km spildevandsledninger, eksklusive stikledninger

FAKTA : GIS GIS er forkortelsen for Geografisk InformationsSystem. Det er en fællesbetegnelse for it-systemer, som benyttes til at kæde data sammen med geografiske oplysninger.

I Vestforsyning bruger man GIS til at kæde oplysninger om alle de mange kilometer nedgravede rør, ledninger og kabler sammen med kortoplysninger over Holstebro Kommune.

Indtil for 16 år siden blev oplysninger om nedgravede ledninger håndtegnet ind på papirkort.

Vestforsynings nuværende GIS er ti år gammelt. Dengang var det forud for sin tid.

Det nye ”ArcGIS”-system er leveret af firmaet ESRI. Systemet bliver gradvist sat i drift, sådan at de sidste funktioner ventes at være i drift til efteråret.

21

intet slår fjernvarme

på hjemmebane

Jordvarme er ikke vejen til mindre klimabe­ lastning i Vestforsynings fjernvarmeområde, men det kan være en mulighed andre steder Aviser og tv har bugnet af reklamer for jordvarmeanlæg og luft-til-luft-varmepumper. Men er det en løsning i Holstebro? Det har vi spurgt chefen for Vestforsyning Varme, Erik Andersen, om: ”Bor man i et område med mulighed for at komme på fjernvarmenettet, er varmepumpeanlæg ikke den rigtige løsning.

Men uden for fjernvarmeområdet kan varmepumpeanlæg være en miljømæssig og økonomisk god løsning i forhold til oliefyr eller elvarme.”

Hvordan ser det ud med klimaregnskabet, hvis man skal sammenligne en varmepumpe med fjernvarme i Holstebro? ”Vestforsyning har i mange år anvendt miljøvenlige brændsler.

I øjeblikket er energiproduktionen baseret på 94 procent miljøvenlige brændsler, og det tal stiger yderligere, når Maa­ 22

bjerg BioEnergy står færdigt. Bygger man et nyt parcelhus på ca. 150 m2 efter bygningsreglementets skrappe regler for lavenergihuse og har et årligt varmeforbrug på 6.700 kWh, vil CO2-udledningen i år 2010 ved anvendelse af fjernvarme være ca. 600 kg årligt,” forklarer Erik Andersen.

”

Vælger man jordvarme i stedet for fjernvarme, vil man reelt forbruge elektricitet...

Lidt anderledes ser det ud med varmepumpeanlæg. ”Vælger man jordvarme i stedet for fjernvarme, vil man reelt forbruge elektricitet, fordi der anvendes el til at drive varmepumpen. For nuværende vil det medføre en større CO2-udledning end ved anvendelse af fjernvarme, nemlig 1.500 kg årligt, eller ca. 250% mere.”

FAKTA: Varmepumpeanlæg Et varmepumpeanlæg fungerer omtrent på samme måde som et køleskab, altså med en kompressor og nogle slanger, som indeholder en væske, bliver opvarmet og afkølet af husets varmesystem. Foruden jordvarmeanlæg findes der også systemer, som henter varmen fra udeluften.

Et jordvarmeanlæg bruger ifølge Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper ca. 260 kWh el til at producere 1.000 kWh varme, og et varmepumpeanlæg der bruger udeluft, bruger ca. 310 kWh el til at producere 1.000 kWh varme.

Et system til opvarmning af et parcelhus koster typisk 100-120.000 kroner.

Derudover kommer der udgifter til service.

Levetiden på vitale dele oplyses at være 15-20 år, hvis anlægget er installeret korrekt.

Læs mere om varmepumper på Teknologisk Instituts temasider: www.varmepumpeinfo.dk, hos Energitjenesten: www.energitjenesten.dk og hos Energistyrelsen: www.energistyrelsen.dk.

Hvordan ser klimaregnskabet ud, hvis varmepumpen skal sammenlignes med oliefyr eller elvarme uden for fjernvarmeområdet? ”Bygger man det samme parcelhus udenfor fjernvarmeområdet, vil CO2-udledningen fra jordvarmeanlægget naturligvis

”

Det koster cirka 100-120.000 kr. at få installeret et jordvarmeanlæg

stadig være 1.500 kg årligt, men ved et oliefyr vil den være 2.000 kg årligt, og helt oppe på 5.800 kg ved elvarme.

Hvis man skal bygge et nyt lavenergihus på 150 m2 i fjernvarmeområdet, og har et varmeforbrug på 6.700 kWh, vil det heller ikke kunne betale sig at benytte varmepumpeanlæg” siger Erik Andersen.

Investeringen i at få installeret et jordvarmeanlæg er typisk tre til fem gange højere end ved at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Dertil kommer, at vitale dele af anlægget ifølge Energitjenesten har en holdbarhed på 15-20 år. Desuden skal anlægget løbende vedligeholdes af fagfolk.

Som fjernvarmekunde betaler man for tilslutning. Derefter dækker det faste og variable bidrag alle omkostninger ved varmeforsyning af huset.

Er du bekymret for, at jordvarme skal snuppe kunderne fra fjernvarmen? ”Nej. Det koster cirka 100-120.000 kr. at få installeret et jordvarmeanlæg, og det skal man ikke regne længe på, for at se, at det er en dårlig idé, hvis man allerede har fjernvarme.

23

Måleren ringer selv hjem Vestforsyning er i fuld gang med udskiftning af forbrugsmålere. Snart kan de også fjernaflæses I denne tid foregår en udskiftning af forbrugsmålere i cirka 1000 husstande i Idom,Tvis og Nr. Felding. Det sker som led i en langsigtet planlægning, som med tiden vil gøre alle målere i stand til selv at ”ringe hjem” med oplysninger om forbruget.

Kundecenterchef Kenneth Tønning glæder sig til at se målerne i funktion i det projekt, som Vestforsynings kundecenter efterhånden har arbejdet med i et par år. ”I løbet af i år lægger vi os endeligt fast på den teknologi, som fjernaflæsning i hele vores forsyningsområde skal baseres på, og så går vi for alvor i gang næste år. Men foreløbig udskifter vi målere i nogle veldefinerede geografiske områder, hvor vi baserer os på radiosendere,” forklarer han.

Systemet er baseret på elektronik, som er bygget ind i de nye forbrugsmålere. De samler data i løbet af dagen, og hver nat sender de så et radiosignal til en slags opsamlingsstation, der er opstillet i en af Vestforsynings installationer i nabolaget.

Herfra bliver data sendt hjem til Vestforsyning. ”Det mest synlige resultat bliver, at kunderne ikke længere modtager aflæsningskort, og kundecentret ikke har administrationsopgaver med håndtering af data fra 30.000 aflæsningskort. Det er jo ikke nødvendigt, når vi automatisk får data direkte fra måleren. Desuden kan vi årligt spare udsendelse 1400-1500 påmindelser om manglende aflæsninger”, fortæller Kenneth Tønning.

24

”Samtidig vil vi langt hurtigere opdage, hvis der er hul på en vand- eller varmeledning. Dermed får vi også et meget bedre datagrundlag for at kunne målrette renoveringsopgaver, sådan at vi kan investere der, hvor vi får den største gevinst for penge. Det vil blive en gevinst for alle forbrugere, så vi kan holde priserne i ro.”

Udskiftningen af målere i de mindre bysamfund er altså allerede i gang. Sideløbende sker der en løbende udskiftning af målere i resten af kommunen. ”Vi har en løbende udskiftning af målere, som enten er defekte eller ganske enkelt er blevet for gamle. Og når vi alligevel er ude hos forbrugeren, så skifter vi så vidt muligt alle målerne, så de er forberedt til fjernaflæsning. På den måde skal vi ikke ud at forstyrre folk mere end én gang,” siger Kenneth Tønning.

Ombytningen af målere er gratis og sker løbende. Vestforsyning kontakter forbrugerne i de berørte områder, så man behøver ikke foretage sig noget indtil da.

vestforsyning.dk Læs mere om fjernaflæsning og andre udviklingsprojekter på vores hjemmeside

N

tænkning sparer masser af energi

Nye pumper på renseanlægget sparer strøm svarende til 50 husstandes forbrug - hvert år De bedste ideer er som regel den slags, hvor man slår sig for panden og tænker: ”Nå ja, hvorfor er der ingen, der har tænkt på det noget før.” Sådan en idé fik de på Holstebro Centralrenseanlæg, og det har betydet en årlig energibesparelse på 224.000 kWh, svarende til 50 husstandes forbrug.

De mange kilowatt-timer er fundet i fire store procestanke, som hver især er delt ind i fire zoner: Vandet står og siver lige så stille fra zone 1 til zone 2, videre til zone 3 og zone 4 - og så bliver det pumpet tilbage til zone 1, hvor processen kører forfra.

Det lyder næsten som en matematikopgave for 8. klasse, men i hvert fald gav mandskabet på renseanlægget sig til at regne på, hvor meget energi, der blev brugt til at pumpe vandet de tre-fire meter op fra zone 4 og hen over skillevæggene og tilbage til zone 1. Og så var det, at driftsleder Henry Kragelund fik en god idé: ”I 1998 byggede vi om på luftningstanken, hvor der til recirkulationen blev anvendt to propelpumper. Det gav mig ideen til ombygning af de fire procestanke, så vi kontaktede firmaet Purac i Viborg, som havde hjulpet os med de andre pumper,” fortæller han.

Efter lidt fælles idéudvikling fandt man en god løsning, hvor vandet i stedet for at blive ”løftet” hen over skillevæggene ganske enkelt bliver pumpet gennem skillevæggene ved hjælp af en propel inde i det tværgående rør. ”I sommeren 2008 byggede vi de to første procestanke om, og sidste sommer blev de sidste to tanke ombygget,” siger Henry Kragelund, som nu har været i gang med at regne på energibesparelsen.

Mellemregningerne er en meget lang historie, men på bundlinjen står, at man med moderne pumper kan nøjes med færre og mindre pumper, som giver en energibesparelse på 9,5 kWh pr. drifttime. Og fordi renseanlægget har rigtig mange drifttimer, bliver det altså til næsten en kvart million kWh om året.

Det betyder også, at investeringen på 900.000 kroner er tjent hjem i løbet af fem år, hvilket Vestforsynings vand- og miljøchef, Avi Gaye, er svært tilfreds med: ”Det, der ser billigt ud, kan meget hurtigt blive en dyr investering, så vi skal altid nøje vurdere, om investeringen kan tjene sig hjem. Og det gør den i høj grad her. Der er et kæmpepotentiale i at se på sine processer med et åbent sind og så turde investere dér, hvor det kan betale sig,” siger han.

Renseanlægget har sammenlagt et energiforbrug på 3,6 millioner kWh om året, så der kan godt være mere at hente. ”Jeg har det rigtig godt med, at Vestforsyning går foran med et godt eksempel, så det ikke kun er forbrugerne, der skal spare på energien.Vores besparelser vil være en meget stor gevinst for miljøet, og de vil jo også være med til at holde forbrugerpriserne i ro, så alle får en gevinst ud af det,” siger Avi Gaye.

25

69 år

er ingen alder

Vestforsyning er stadig et fuldtidsjob for Jørgen Fonager I den græske mytologi var Nestor en konge, som gjorde sig bemærket ved at være den ældste og klogeste. Deraf stammer udtrykket ”forsamlingsnestor” som betegnelse for en person, der i kraft af sin alder og erfaring bør nyde respekt.

I Vestforsyning tilfalder den rolle Jørgen Fonager.

I en alder af 69 år møder han stadig på arbejde hver morgen klokken syv og passer sit job med opsætning og udskiftning af målere. Og det er han egentlig ikke meget for at gøre et stort nummer ud af. ”Hvis jeg ikke havde kunnet arbejde på fuld tid, så var jeg holdt op. Men jeg har det rigtig godt med at gå på arbejde, og så bliver man jo også naturligt træt om aftenen. Og Vestforsyning er en dejlig arbejdsplads. Hvis man opfører sig ordentlig, får man lov til at passe sig selv,” siger han og smiler.

For 24 år siden blev Jørgen Fonager ansat ved vandforsyningen. Der var han dog kun kort tid, indtil han fik opgaven med at opsætte vand- og varmemålere og med at køre ud til kunderne for at udskifte gamle målere. Den opgave løser han stadig, og han er rigtig glad for at være ude blandt kunderne.

26

I en alder af 69 år møder han stadig på arbejde hver morgen klokken syv og passer sit job med opsætning og udskiftning af målere. ”Jeg kan godt mærke, at benene er blevet lidt mere stive i det. Men nu er mit arbejde jo heller ikke så fysisk krævende. Hvis jeg havde gået ude og gravet huller i jorden, så var jeg nok stoppet for længe siden,” siger Jørgen Fonager, som har opsat cirka 300 nye målere om året under de seneste års byggeboom. Hertil kommer et stort antal kundebesøg i forbindelse med service på de eksisterende målere.

Jørgen Fonager fylder 70 år til december. Til den tid vil han gå på pension - ikke fordi han skal eller er presset til det, men fordi han gerne selv vil. ”Jeg kan godt blive lidt irriteret eller ked af det, hvis nogen for eksempel siger: ’Nå, er du her endnu?’. Det er selvfølgelig kun sagt for sjov, men jeg føler mig faktisk ikke gammel. Og jeg har selv bedt min chef om at prikke til mig, hvis jeg ikke gør mit arbejde godt nok,” siger Jørgen Fonager.

Og selv om han har haft flere chefer end de fleste, så har ingen klaget over Jørgen Fonager. Tværtimod.

følg med på nettet:

www.maabjerg-bioenergy.dk

Snart begynder Maabjerg BioEnergy opførelsen af et bioenergianlæg af hidtil usete dimensioner i Holstebro.

Bioenergianlægget vil hvert år skåne klimaet for 50.000 tons CO2 samt reducere landbrugets udledning af fosfor og kvælstof i betydelig grad.

Anlægget vil hvert år behandle 450.000 tons gylle, 50.000 tons anden biomasse og 125.000 tons spildevandsslam.

Den årlige produktion af cirka 18 millioner kubikmeter biogas vil gøre primærproduktionen af fjernvarme i både Holstebro og Struer uafhængig af fossile brændsler.

Maabjerg BioEnergy består af et bioenergianlæg samt to opsamlingsstationer for gylle placeret hhv. syd og øst for Holstebro.

Enhederne vil blive forbundet af en nedgravet rørforbindelse, som også vil forbinde anlægget med det centrale renseanlæg i Holstebro.

I det seneste halve år har Maabjerg BioEnergy gennemført prækvalifikation og licitation over opgaven med at opføre anlægget.

Dermed vil projektet også beskytte forbrugerne mod voldsomme prisstigninger som følge af den forventede globale prisudvikling på kul, olie og naturgas.

Du kan få seneste nyt på www.maabjerg-bioenergy.dk.

Her kan du også læse mere om os.

Byggeriet af hovedanlægget, som har en anslået projektsum på 200 millioner kroner, forventes påbegyndt meget snart.

Maabjerg BioEnergy er ejet af Holstebros forsyningsselskab Vestforsyning (71,4 %) og Struer Forsyning (28,6%). Driftselskabet har indgået en 20-årig aftale med en leverandørforening bestående af cirka 200 midt- og vestjyske landmænd.

27

Ny hjemmeside

samler alt om dit forsyningsselskab Vestforsynings ny hjemmeside er netop gået i luften.

På siden har vi samlet alt fra energirådgivning til måleraflæsning, og som noget nyt kan du nu fejlmelde gadelys online, tilmelde dig vores nyhedsbrev og bladre i vores mange publikationer - profilmagasiner, takstblade m.m.

På gensyn på www.vestforsyning.dk

Vestforsyning A/S . Nupark 51 .

7500 Holstebro . www.vestforsyning.dk