Issuu

PROFILMAGASIN MAJ 2009

- Fjernvarme bliver til fjernkøling - Verdens største bioenergianlæg - Sikker vandforsyning

› › ›

side 4 side 10 side 16

En virksomhed i forandring Kære læser. I dette nummer af profilmagasinet vil vi fortælle lidt om, hvad vi beskæftiger os med i Vestforsyning, og jeg vil i denne indledning fortælle om, hvorfor vi er blevet til den virksomhed, vi er. Det var et fremsynet byråd i Holstebro, der som et af de første i landet i 1989 etablerede en enhedsforvaltning for alle de tekniske områder i kommunen omfattende både forsyningsområdet, det tekniske område, miljøforvaltningen, bygningsinspektoratet, det grønne område og byplanområdet. I arbejdet med at udnytte fordelene i en sådan forvaltning var det også byrådet, der i midten af 1990’erne bakkede op om, at hele det takstfinansierede eller brugerbetalte område, blev adskilt fra det skattefinansierede område, og man gennemførte en mere selvstændig ledelse og styring af forsyningsområdet. Da Folketinget i 2000 besluttede at liberalisere elsektoren, bl.a. ved at kræve en udskillelse i særskilte selskaber, var denne del af forvaltningen derfor godt rustet til at tage imod de nye udfordringer. Byrådet var igen fremsynet og foran sin tid, idet man ikke var interesseret i at miste de stordriftsfordele og synergier, der var opnået ved at drive alle forsyningerne samlet. Derfor besluttede man sig for, at alle forsyningsvirksomhederne skulle udskilles sammen i en stor multiforsyningsvirksomhed, i det der i dag er koncernen Vestforsyning. Selskabet var ejet af Holstebro Kommune, men skulle drives som et aktieselskab med en selvstændig bestyrelse og ledelse. Ikke nok med at Byrådet udskilte hele forsyningsområdet, man satte også mål op for virksomheden med succeskriterier både for den del, der i princippet var forbrugerejet (forsyningen), med fokus på: Høj forsyningssikkerhed, kon-

kurrencedygtige priser og god service, men også for den del af virksomheden som var borgerejet (kommunen), og som handlede om at forvalte den formue, som ejerskabet havde skabt på bedst mulige måde gennem udviklingstiltag, vækst gennem innovation og fornuftig forrentning af kapitalen. Nu skulle man tro, at den ”forbrugerejede” del og den ”borgerejede” del er sammenfaldende, men det er den ikke; således varierer sammenfaldet fra 50% til 80% indenfor de forskellige forsyninger. Vestforsyning har siden sin fødsel som selvstændig virksomhed forfulgt alle målene, og vi har det godt med, at vi i løbet af vores korte levetid har været medvirkende til, at Nupark, VIFU, Maabjerg BioEnergy, brintprojektet og en række andre tiltag har nydt fremme, samtidig med at vi på det forsyningsmæssige område har kunnet videreudvikle virksomheden, blandt andet med en succesrig fusion med forsyningerne i vore nabokommuner i forbindelse med kommunesammenlægningen. Det er selvfølgelig en særlig tilfredsstillelse at konstatere, at byrådets fremsyn har medvirket til at øve indflydelse på Folketinget, der i vid udstrækning efterfølgende har gennemført lovgivning, der i mangt og meget følger den ”drejebog”, som Vestforsyning er rundet af. Vi håber, at vi også i fremtiden kan give vores beskedne bidrag til lokalsamfundets udvikling, både på det forsyningsmæssige område og på det område, der skaber vækst gennem innovation, til gavn for både forbrugere og borgere.

Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør

UDGIVER Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby .Vestforsyning A/S REDAKTION Gitte Jensen, Nupark . Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT grafisk værksted . www.grafiskvaerksted.dk

Se alle numre af Vestforsynings nyhedsmagasin på vestforsyning.dk

FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

4 23

6 16 14

Fjernvarme bliver til fjernkøling side

Lidt af en balancekunst side

Om fem år kan du smide aflæsningskortet væk side

Verdens største bioenergianlæg side 10

Værdierne giver fælles rettesnor side 14

Sikker vandforsyning side 16

En strategi for klimaet side 17

Selskaberne i Vestforsyning side 18

Organisationen i Vestforsyning side 20

Rent miljø kan også være billigere side 21

Kort nyt side 22

Konkurrence side 23

Fjernvarme bliv En 150 år gammel teknik kan forvandle spildvarme til miljøvenlige køleanlæg. Det kan godt være, at du var lidt skuffet over sommeren sidste år, men for fuglene omkring Måbjergværket i Holstebros nordlige udkant har den været lidt af en hedebølge. Værket producerer nemlig fjernvarme af vores affald, så vi kan få billig fjernvarme om vinteren, men om sommeren fylder vi jo stadig skraldespanden, og så ender en del af varmen hos fuglene. Den problemstilling har sendt Vestforsynings udviklingschef Poul Lyhne i tænkeboksen, og hans løsning er klar: Vi skal bruge spildvarmen til at producere kulde! Som i køleskabet Umiddelbart lyder det som en vittighed, at man kan bruge varmt vand til at køle noget ned. Poul Lyhne, der er en erfaren ingeniør, smiler da også overbærende. Det er ikke første gang, han har mødt en vis skepsis. ”Det er et meget gammelt princip kaldet absorptionskøling, som bygger på nogle grundelementer fra fysikken. Den type køling kender man eksempelvis fra køleskabe i campingvogne, hvor en lille gasflamme driver processen,” siger han. I stedet for en gasflamme vil Vestforsyning benytte vand, som er opvarmet ved Måbjergværkets forbrænding af affald, og

fjernkølingsanlægget vil blive noget større end et campingkøleskab, men mekanismen er den samme, og andre steder i verden, særligt i Sverige og Canada, er fjernkøling meget udbredt. Simpel fysik Faktisk blev absorptionskøling opfundet allerede for 150 år siden af franskmanden Ferdinand Carré, som kunne præsentere sin måbende omverden for en maskine, der producerede 200 kg is i timen. Kort fortalt bygger kølingen på, at varmekilden – i dette tilfælde altså ca. 85 grader varmt vand fra Måbjergværket – opvarmer en beholder med vand. Vandet er under stort vakuum, og derfor vil det koge ved en lavere temperatur end de normale 100 grader. Når vandet koger, bliver det til damp. Den sendes igennem et rørsystem, hvor den passerer kølevandet. Idet den varme damp møder det kolde vand, vil temperaturen blive udlignet. Populært sagt bliver varmen suget ud af kølevandet, og dampen bliver til gengæld afkølet, så den igen bliver til vand, der kan bruges igen og igen. For erhvervskunder ”Det er muligt at køle vandet helt ned til 6,5 grader. Typisk vil det dog ligge på 8,5 grader, og så kommer det retur med

er til fjernkøling en temperatur på ca. 15 grader,” fortæller Poul Lyhne. Det vil gøre kølingen velegnet til aircondition eller proceskøleanlæg, men som fjernkølingsanlæg forventer Vestforsyning dog ikke at udbrede det til private hjem. ”Vi kan sådan set transportere det kolde vand lige så langt, som vi kan med fjernvarmen. Men fjernkøling kræver en særskilt rørforbindelse til kølevandet. Og vi har vurderet, at det ikke vil være billigt nok at etablere decentrale køleanlæg, så der kunne blive tale om større virksomheder, varehuse, indkøbscentre og lignende inden for en overskuelig afstand fra Måbjergværket,” siger udviklingschefen. Vestforsyning kommer til at stå for etablering af rørforbindelser med kølevand, men investeringen bliver regnet ind i en flerårig aftale om prisen for det kolde vand, så projektet kommer til at bære sig selv økonomisk. Kulde hele året Fjernkøling er dog stadig konkurrencedygtig i forhold til, at virksomheder selv skal etablere køleanlæg baseret på larmende elkompressorer. ”Behovet er der, og det bliver større og større. Tænk bare på alle de virksomheder, der har serverrum med it-udstyr. Og i takt med, at bygningerne bliver bedre isolerede, stiger behovet for køling i sommerhalvåret,” vurderer Poul Lyhne. Vil Vestforsyning så kun levere kulde om sommeren?

”Det er rigtigt, at vi om sommeren får næsten gratis overskudsvarme fra Måbjerværket, men om vinteren vil man kunne udnytte almindelig frisk luft til absorptionskøling på de dage, hvor temperaturen ligger under 6,5 grader. Til resten af dagene får vi brug for en stor kølemaskine, der også skal fungere som reservekapacitet,” forklarer Poul Lyhne og tilføjer, at kølemaskinen naturligvis skal have en motor drevet af miljøvenlig biogas. Vestforsyning er i skrivende stund allerede i forhandling med potentielle kunder, der er meget varme på idéen om fjernkøling.

Fordele ved fjernkøling - godt for klimaet, fordi man udnytter spildvarme - giver bedre økonomi i fjernvarmeanlæg, så prisen holdes nede - fjernkøling er lydløst i modsætning til en eldrevet kompressor - prisen er konkurrencedygtig ifht. opstilling af eget køleanlæg - anlægget bliver vedligeholdt, overvåget og serviceret af forsyningsselskabet

Lidt af en

e c n a l a b Opstillingen af vindmøller øger behovet for at sikre, at el-forsyningen ikke kører, som vinden blæser. Tænk engang, hvis du skulle ringe til Vestforsyning og bestille strøm, hver gang du gik ud i køkkenet for at tænde for komfuret. Sådan er det heldigvis ikke, for strømmen er der jo bare, når vi tænder for kontakten. Det er imidlertid lidt af et puslespil at tilpasse kapaciteten, når for eksempel hele Holstebro og Vinderup tænder for kogepladerne for at tilberede aftensmaden. Samtidig bliver en stadig større andel af strømmen i Danmark produceret af vindmøller. Det er selvfølgelig godt for klimaet, men det betyder også, at det svingende elforbrug i stigende grad er afhængigt af udsving i vejret. Og det er langtfra altid, at de to faktorer svinger i takt.

kunst Problemstillingen har sendt Vestforsynings udviklingschef, ingeniør Poul Lyhne, i tænkeboks. ”Prøv at forestille dig vindmøllerne langs vestkysten på en dag, hvor det blæser kraftigt. Hvis vinden tager til, vil møllerne køre hurtigere og hurtigere – og dermed også producere mere og mere strøm - men på et tidspunkt vil de slå fra, og så går produktionen på et splitsekund fra maksimum til nul. Så skal vi være klar til at sætte noget andet i stedet her og nu, for el er en øjebliksværdi, der skal bruges i samme øjeblik, den bliver produceret. Vi kan ikke bare vente et kvarter på at skifte over til en generator, hvis vindmøllerne går i stå.” Ustabilt elmarked Elselskaberne løser problemet ved at handle med hinanden for at skabe balance i produktionen. Det kan foregå fra dag til dag, hvor man enten tilbyder overskydende kraft eller bestiller strøm fra sine kolleger. Men det er ikke altid en god forretning. ”Der er ikke ret meget at tjene på at sælge overskydende strøm. En sjælden gang kan vi endda være nødt til at betale for at slippe af med den,” fortæller Poul Lyhne. Samtidig er der et stigende behov for at have noget i reserve – et ”balancekraftanlæg” eller ”opreguleringskraft”, som det hedder i fagsproget – som hurtigt kan fra- og tilkobles, når elforbruget er højt eller lavt. ”Vi kan ikke blive ved med at bygge store kraftværker til at håndtere spidsbelastninger. Derfor er vi nødt til at se på alternative løsninger,” siger Poul Lyhne, som her ser gode muligheder for Vestforsyning. Effektiv produktion ”Der er gode penge i at have et balancekraftanlæg stående. Opreguleringskraften er typisk bare en motor, som laver strøm. Og hvis vi havde sådan én på cirka 10 megawatt stående, ville Vestforsyning kunne gå ind på markedet,” vurderer han. Til sammenligning producerer Måbjergværket 28 megawatt. På et slagteri taler man om, at grisens hyl er det eneste, der ikke bliver udnyttet. Elproduktion skulle gerne være lige så effektiv. ”Det afgørende er at have overblik over, hvordan man aftager produkterne og binder det hele sammen. Hvis vi for eksempel

producerer brint af overskydende strøm, undgår vi at skulle sælge strøm til dumpingpris. I stedet kan vi bruge den lagrede brint til at drive et balancekraftanlæg og så sælge strøm på tidspunkter, hvor prisen er i top,” forklarer udviklingschefen. Oven i det er der en lille biproduktion af ren ilt fra brintproduktionen, som også kan sælges. Og varmen fra balancekraftanlægget kan udnyttes til eksempelvis fjernkøling, som du kan læse mere om andetsteds her i magasinet. Gevinst for miljøet Hvis Vestforsyning beslutter sig for at sætte projektet i værk, vil det kunne realiseres i løbet af få år, vurderer Poul Lyhne: ”Vi har erfaring med alle dele af projektet, lige fra motoren i anlægget til produktion af brint. Men brint fylder desværre en hel del, så det vil kræve en meget stor opbevaringstank, for at projektet kan løbe rundt.” Vil investeringen indebære en risiko eller ligefrem en gevinst for elforbrugerne? ”Nej, ikke direkte. Elforbrugerpriserne er reguleret ved lov, så derfor må vi ikke blande pengekasserne sammen. Det betyder, at det vil blive en særskilt del af Vestforsyning, som skal stå for at opføre sådan et anlæg”.

ELSPAREGRISEN dmøller er vanskelig at

et fra vin Overskydende elektricit spare op. s strøm at kunne afsætte natten Nogle elselskaber håber til opladning af elbiler. ojekt tid deltaget i et forsøgspr Vestforsyning har i et års erne im ikt m mange husker fra fys med brintproduktion. So til øm str tille brint ved at sætte i skolen, kan man frems ilt. og int e to bestanddele: Br vand, som så deler sig i sin l produstrøm fra vindmøller ska Ideen er, at overskydende ømmen str man forsøger at sælge cere brint i stedet for, at til foræringspris. erne I perioder, hvor vindmøll ikke kan producere strøm t nok, kan man så i stede e red spa op n de bruge brint som brændstof til at drive en elgenerator.

Om fem år kan du smide aflæsningskortet væk I løbet af få år kan du følge dit forbrug på nettet og blive klogere på muligheder for energibesparelser.

Mange af os tænker kun på forbruget af el, vand og varme i den periode, hvor regningen kommer. Det er skidt for både miljøet og budgetkontoen, og det vil være meget nemmere at spare på forbruget, hvis man har bedre overblik – nøjagtig som man kender det fra netbanken. Det er netop en af tankerne bag Vestforsynings planer om at etablere fjernaflæsning, fortæller energichef Jim Larsen. ”I dag foregår aflæsning ved målerkort, men vi vil gerne hente tallene automatisk via fjernaflæsning, og vi vil gerne gøre det oftere og dermed sikre, at forbrugerne er energibevidste hele året. Det vil både være en fordel internt for os i Vestforsyning, men det vil også give os langt bedre mulighed for at tilbyde energirådgivning over for forbrugerne,” siger han og uddyber: ”Det er derfor vigtigt, at de fjernaflæste forbrugsdata stilles til rådighed for forbrugerne på en måde, der gør forbrugerne klogere på deres eget forbrug og deres forbrugsmønster. Det skulle gerne motivere dem til at optimere deres forbrug og gøre dem i stand til at opnå energibesparelser.” Fjernaflæsning betyder kort fortalt, at en elektronisk måler kan være i direkte forbindelse med Vestforsyning. Hvordan det i praksis kommer til at foregå, er slet ikke lagt fast endnu, men der er ingen tvivl om, at det vil gøre livet lettere.

Præcis aflæsning Selv om aflæsningen er en overskuelig opgave for den enkelte, er det en stor administrativ opgave for Vestforsyning. Mange glemmer at aflæse målerne, og det er let at komme til at skrive forkert, så man får en forkert opkrævning. Men præcise aflæsninger er ikke den eneste fordel. ”Med en realtidsaflæsning kan vi opdage, hvis en forbruger har et ”unormalt” forbrug. For eksempel har vi en forventning om, at det varme fjernvarmevand bliver afkølet, inden det kommer retur, og sker det ikke i tilstrækkelig grad, er 8

fjernaflæsning Fjernaflæsning betyder, at el-, vand- og varmemålere bliver forbundet direkte med forsyningsselskabet. Forbindelsen kan være trådløs via radiosignaler eller mobiltelefonnettet, eller det kan foregå over en fast dataforbindelse. Vestforsyning er et multiforsyningsselskab og vil derfor kunne aflæse både el, vand og varme via den samme forbindelse. Det gør projektet billigere og øger fordelene. I øjeblikket kører et lille projekt, hvor Vestforsyning henter data hjem fra cirka 550 storforbrugere – altså fra erhvervskunder. Sideløbende er en lille gruppe almindelige forbrugere med i en test, men der er stadig et stykke vej, inden projektet når ud til alle.

det ofte tegn på, at installationen ude hos forbrugeren ikke kører rigtigt. Den viden vil vi gerne sende videre til forbrugeren for eksempel ved information på en hjemmeside eller ved energirådgivning.Vi vil også kunne tilbyde overvågningsløsninger, som slår alarm, hvis der opstår utætheder i varmeinstallationen,” forklarer Jim Larsen. Godt for klimaet Allerede i dag kan man i forhold til elforbruget logge på Vestforsynings hjemmeside for at se, om man ligger inden for ”normalområdet” i sit forbrug. Med fjernaflæsning vil det være muligt at få bedre energirådgivning. Og selv om det kan lyde underligt, så vil Vestforsyning gerne hjælpe sine kunder til at forbruge mindre. ”Vi får i dag vores varme fra Måbjergværket, der er CO2neutralt, men når værket ikke slår til i spidsbelastninger, så bliver vi nødt til at fyre med gas, og så gør det altså ondt på både pengepungen og klimaet,” siger Jim Larsen og tilføjer: ”Samtidig er vi som forsyningsvirksomhed blevet pålagt besparelseskrav. For eksempel skal vi på varmesiden i år spare 3000 MWh – svarende til forbruget i 200 parcelhuse - som en del af vores bidrag til at opfylde Danmarks klimamål. Det er vi da kun stolte af.” Slut med chokregninger Fjernaflæsning vil for nogle kunder give en mærkbart mere stabil økonomi: ”Det sker af og til, at nogen ikke får betalt regningen, for eksempel fordi de har haft et uventet stort forbrug. I værste fald kan vi blive nødt til at sende vores ”lukkemand” ud, men det er faktisk en løsning, vi helst ville undgå. Ved at få bedre og hyppigere aflæsninger af forbruget, vil vores kunder først og fremmest være mere bevidste om forbruget, men vi vil også kunne tilbyde justering af acontobetalinger, så man ikke får de store reguleringer én gang om året.”

Styr på forbruget Men hvad får Vestforsyning egentlig ud af fjernaflæsning? ”Det vigtigste for os er, at vi får et langt bedre overblik over forbruget og forbrugsmønstret i hele vores net her og nu. På den måde kan vi på samme tid øge forsyningssikkerheden og effektiviteten. Det vil både skåne miljøet, og så skulle det gerne betyde, at vi kan bevare en lav energipris,” forklarer Jim Larsen. Er der ikke andre end Vestforsyning, der kigger på det her? ”Jo, i Sverige har man allerede stillet lovkrav om, at målerne skal kunne fjernaflæses. Det her er selvfølgelig også noget, som mange andre forsyningsselskaber i Danmark arbejder på. Derfor studerer vi nøje, hvordan andre griber opgaven an, så vi ikke kommer til at stå mutters alene med at skulle opfinde den dybe tallerken.” Vindmøllestrøm For tiden taler man meget om behovet for at udnytte vindmøllestrøm bedre. Det hænger faktisk nøje sammen med fjernaflæsning. ”Vindmøllerne kører jo hele døgnet, men der bliver ikke brugt ret meget strøm om natten. Derfor kan det komme på tale at tilbyde billigere strøm på tider af døgnet, hvor der er behov for at komme af med overkapacitet. Denne overkapacitet kunne for eksempel bruges til opladning af elbiler. Men forudsætningen for at kunne tilbyde variable priser på strøm er jo, at man kan registrere, hvornår den bliver brugt, og det kan man altså ikke med de nuværende målere.” Hvor lang tid tror du, der går, inden vi har fjernaflæsning derhjemme? ”Jeg tror roligt, du kan skrive, at vi har fjernaflæsning om fem år,” siger energichefen.

Verdens

største

bioenergianlæg Efter sommerferien ruller gravemaskinerne ind på en mark i den nordlige udkant af Holstebro. Efter syv års forberedelse kan Maabjerg BioEnergy endelig realiseres

MÅBJERG BIOENERGI Fjernvarmen i Holstebro og Struer bliver lidt anderledes fra årsskiftet 2010/2011 – og så alligevel ikke: Det bliver stadig ganske almindeligt varmt vand, der løber ind i radiatoren, men fremover bliver det 100 procent grøn bioenergi, som varmer vandet op. Maabjerg BioEnergy vil producere 18 millioner kubikmeter biogas om året. Det sker ved at forarbejde 450.000 tons gylle fra områdets landbrug og en mindre mængde bioaffald fra blandt andet fødevareindustrien. Fiberrester fra produktionen bliver brændt på Måbjergværket for at få mest mulig varme ud af biomassen. Den resterende væske leveres tilbage til landmændene som flydende miljøvenlig gødning. Sparer 50.000 tons CO2 Ud over at give billig fjernvarme vil anlægget spare klimaet for 50.000 tons CO2 om året, fortæller Vestforsynings direktør Jørgen Udby, der også er direktør for Maabjerg BioEnergys driftsselskab - MBE Drift: ”Vi ville måske gerne have været i gang noget tidligere, men jeg kan da alligevel godt være lidt stolt af, at vi i Vestjylland kan begynde byggeriet af verdens største bioenergianlæg netop i det år, hvor Danmark er vært for FN’s klimatopmøde. Selv om vi baserer os på kendt teknologi, har ingen før os opført et anlæg i så stor skala og med så meget samspil med den

øvrige energiforsyning. Vi håber, at andre også vil kunne få glæde af vores erfaringer.” Da Maabjerg BioEnergy på mange måder bliver banebrydende for biomassesatsningen i Danmark, har parterne besluttet at gå sammen i et udviklingsselskab, som skal stå for videreudvikling af konceptet og teknologien og formidling af resultaterne. Blandt andet er der planer om at etablere et besøgscenter i forbindelse med anlægget. Også godt for landbruget Maabjerg BioEnergy opføres af selskabet MBE Drift. MBE Drift indgik i februar en aftale med Maabjerg BioEnergy Leverandørforening a.m.b.a., en forening af godt 200 landmænd, som skal levere de ca. 450.000 tons gylle til processen, samt en rammeaftale med DONG Energy omkring aftagelse af 15.000 tons fiber og biogas fra anlægget. Derudover modtager Vinderup Varmeværk og varmecentralerne i Holstebro også store mængder biogas. Landbruget har store interesser i anlægget, da det vil være i stand til at fjerne 500 tons fosfor og 550 tons kvælstof fra vandmiljøet om året. Dermed bliver landmændene i stand til at opretholde produktionen i et område, hvor en stor del af erhvervslivet er afhængigt af landbruget. Tidligere undersøgelser viser da også, at Maabjerg BioEnergy vil få en betydelig positiv indflydelse på beskæftigelsen i området.

Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S 11

SKARPE OM BIOENERGI

Planerne for Maabjerg BioEnergy har været lagt frem til offentlig høring og har også været omtalt flittigt i dagspressen. Direktør Jørgen Udby svarer her på nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet undervejs:

Investering 1

Skal vi være bekymrede over den store investering?

Står varmekunderne alene med risikoen?

RISIKO 2

”Nej. 300 millioner kroner kan lyde af mange penge, men det er faktisk ikke så dyrt for et fjernvarmeanlæg, der producerer energi svarende til 40 mio. kr. om året. I dag ville det for eksempel koste mere end en milliard kroner at bygge Måbjergværket”

”Der er ikke noget usædvanligt i, at varmekunderne selv investerer i et fjernvarmeanlæg. Sådan skal det faktisk være ifølge varmeforsyningsloven. Oprindeligt var det ganske vist meningen, at landbruget skulle bidrage til investeringen, men vi har fundet en mere naturlig rollefordeling, hvor Vestforsyning og Struer Forsyning står for at opføre energianlægget, og hvor landmændene er bundet af en 20-årig leveranceaftale og sørger for transportlogistikken. Det betyder også, at vi sparer ca. seks millioner kroner i renteudgifter om året, fordi forsyningsselskaberne kan låne penge meget billigt.”

LUGTGENER 3 DRIFTSIKKERHED 4 INFORMATION 5

1 12

MÅBJERG BIOENERGI

Fakta

• Maabjerg Bio Energy vil fra årsskiftet 2010 kubikmeter bi /201 ogas om året samt 45.000 to 1 producere 18 millioner ns fiber. • Af disse pro duceres der en ergi svarende stande og elfo til varmeforb rbruget i 12.0 ruget i 6.500 00 husstande. hus• Anlægget vi l modtage 45 0.000 tons gy En stor del af lle fra 200 la gyllen bliver af ndbrug i områ leveret på de derfra transp det. centrale modt orteret via lu agestationer kkede rørsys og temer. • Produktions anlægget bliver opført af Vest af aktierne og forsyning, som Struer Forsyn ejer 71,4 proce ing, som ejer nt resten. • Selskabet ha r indgået en 20-årig levera skal sikre den ndøraftale med nødvendige m landbruget, so ængde biomas m se. • Anlægget ko mmer til at ko ste ca. 300 m illioner krone r. • Læs mere på www.maabjer g-bioenergy.d dine egne sp k. Her kan du ørgsmål direkt også stille e til Maabjerg savner mere BioEnergy, hv information. is du

Kommer det til at lugte?

Er I sikre på, at anlægget virker?

Har I gjort nok for at informere om projektet?

”Alle ved, at gylle lugter. Men i stedet for at sprede gyllen ubehandlet på markerne, vil den her blive afleveret på modtagestationer og transporteret i lukkede rørsystemer direkte til Maa bjerg BioEnergy. Det meste af processen vil altså foregå i lukkede anlæg, så man vil blive overrasket over, hvor lidt det faktisk kommer til at lugte.” Desuden lugter afgasset gylle langt mindre end ubehandlet gylle.”

”Vi har haft syv år til at forberede Maabjerg BioEnergy, blandt andet med hjælp fra dygtige, eksterne rådgivere. Bioenergi er avanceret teknologi, men det er samtidig en teknologi, som har været kendt i mange år. Vi bygger det bare i større skala. Teknologien er kendt fra biogasproduktionen på de større renseanlæg – vi har selv produceret biogas på vores renseanlæg i Holstebro i over 50 år.”

”Man kan altid diskutere, om vi kunne have gjort mere. Planerne for Maabjerg BioEnergy har været lagt frem til offentlig høring, og vi har blandt andet her i magasinet flere gange fortalt om projektet, ligesom anlægget har sin egen hjemmeside. Der er en rigtig god opbakning til Maabjerg BioEnergy, og vi har et godt samarbejde med Holstebro Kommune i forbindelse med myndighedsbehandlingen og de høringsfaser, som har været gennemført, Desuden har der i tidens løb været afholdt flere nabomøder med de direkte berørte, så jeg håber, at borgerne er tilfredse med de informationer, som vi har givet i det lange forløb.”

Du kan læse flere spørgsmål og svar på www.maabjerg-bioenergy.dk. 13

Værdierne giver fælles rettesnor Midt i stadige forandringer kan Vestforsynings medarbejdere støtte sig til et fælles værdigrundlag. Steen Bovbjerg er glad for sit job som afdelingsleder i spildevandsafdelingen hos Vestforsyning. ”En god arbejdsplads,” som han uden at blinke kalder det. Men i en hverdag med voksende miljøkrav og i en virksomhed med behov for forandringer er det nødvendigt at have et pejlemærke. Det har han fundet i ”SMID”. ”SMID” er kælenavnet for Vestforsynings værdigrundlag, sammensat af forbogstaverne i de fire kerneværdier: Serviceminded, Miljøbevidst, Innovativ og Dialogbaseret. ”I løbet af få år er vi gået fra at være en del af kommunens organisation og til at stå på egne ben som aktieselskab. I forhold til mange andre forsyningsselskaber er vi på en del områder et foregangstilfælde, så hvis vi leder efter erfaringer andre steder, så kan vi ikke altid få noget svar. Det betyder, at vi gennemgår mange forandringer, hvor man let kommer til at tænke: ”Uha, hvad er nu det for noget?”, men det er vigtigt for os, at vi er åbne for forslag og er parate til at prøve noget af, og værdigrundlaget giver netop noget at styre med,” forklarer Steen Bovbjerg. Serviceminded Men betyder værdierne så, at Vestforsyning først nu er blevet serviceminded? ”Nej, det har vi været hele tiden, men det er vigtigt for os at være bevidste om det, og derfor er det en af de fire kerneværdier. Og specielt inden for vores område bliver man 14

hurtigt upopulær, hvis der sker et uheld. Folk kan naturligvis være meget vrede, hvis de for eksempel får vand i kælderen som følge af, at kloakken er stoppet, så det mindste, vi kan gøre, er at lytte. Og så skal vi selvfølgelig yde den nødvendige service, for problemet skal jo løses.” Miljøbevidst Tilsvarende har Vestforsyning fået skarpere fokus på at være miljøbevidst. ”Bevidstheden gør en forskel, når vi skal tænke de fremtidige påvirkninger af klimaet ind.Tænk på, at vi skal dimensionere kloakkerne til at kunne håndtere regnvand og spildevand i fremtiden. Hvis vi kun tænkte på at skabe overskud til virksomheden, ville vi måske tage én beslutning, men når miljøet kommer med som dimension i beslutningen, kan det hjælpe os til at tænke fremad,” forklarer Steen Bovbjerg. ”Vi mærker det også internt, hvor medarbejderne er kommet med gode forslag til, hvordan vi kan optimere driften og spare på vores omkostninger. Innovativ At være innovativ vil sige, at man er opfindsom og nyskabende. Det er nødvendige dyder i Vestforsyning, mener Steen Bovbjerg. ”Vi har brug for det i en organisation i bevægelse, for alle har nemmest ved ”at gøre som vi plejer”. Når nogen for eksempel kommer med en idé i 11. time, er det fristende at skubbe det til side som et ”irriterende forslag”, men ofte må man jo indrømme, at det faktisk var en god idé. Så vi har valgt at åbne op og understrege, at her er plads til nye tanker.”

D S

DialogBASERET ”Vi har altid haft dialog. Men vi har sat fokus på det, fordi vi altid kan gøre det bedre. Og i den forstand er værdierne jo et tveægget sværd, for det er vigtigt, at alle tager et ansvar. Hvis vi skal handle på baggrund af beslutninger, er det jo vigtigt, at vi har forstået, hvad der blev sagt,” forklarer Steen Bovbjerg, ”Dialog betyder, at det er i orden at stille spørgsmål opad i organisationen for at sikre, at beslutningerne ligger inden for vores værdigrundlag. Men det betyder jo også, at jeg har en pligt til at sige til, hvis jeg ikke har forstået en besked.” Løbende proces Værdibaseret ledelse har siden 1990’erne hjulpet mange virksomheder med at finde et fælles ståsted. Hos Vestforsyning har medarbejderne deltaget i processen med at finde frem til de fire værdier, og der bliver løbende arbejdet med begreberne. De ca. 20 mand i Steen Bovbjergs afdeling arbejder med én af værdierne som tema en måned ad gangen, hvor de får nogle gode diskussioner for at holde hinanden på sporet. Det fungerer godt, men i modsætning til Vestforsyning har nogle virksomheder sprunget for let hen over den vigtige implementeringsproces: ”Jeg var engang ansat i et firma, hvor ledelsen havde sat sig for at indføre værdibaseret ledelse. Så mødte vi andre en mandag morgen til synet af et skrivebord, hvor der pludselig var et kaffekrus og en musemåtte, hvor vores nye værdier var skrevet på, og meget mere hørte vi ikke til det. Men det holdt jo ikke,” siger Steen Bovbjerg og tilføjer med et smil, at hans kone da syntes, at det var et flot kaffekrus.

Steen Bovbjerg bruger de fire kerneværdier SMID som pejlemærker i sit daglige arbejde.

Sikker

vandforsyning Et af Vestforsynings mål er at sørge for forsyningssikkerhed til kunderne – derfor er der lagt store planer for fremtidens vandforsyning. vandværk er ude af drift”, forklarer Jette Fleng Jensen. Denne ”dobbeltforsyning” kræver en stor udbygning af ledningsnettet.

For at sikre vandforsyningen til kunderne mange år ud i fremtiden har Vestforsyning lavet en plan for vandforsyningsstrukturen helt frem til 2035. Formålet med strukturplanen er at identificere de væsentligste styrker og svagheder i den nuværende forsyningsstruktur, at vurdere, hvordan den eksisterende struktur bedst udnyttes i fremtiden. Vestforsynings bestyrelse har valgt, at der i fremtiden skal være 100% forsyningssikkerhed til kunderne. Det gøres blandt andet ved, at alle i fremtiden skal være tilknyttet to vandværker og to kildepladser. ”På den måde sikrer vi os i tilfælde af, at der skulle ske en forurening eller driftsforstyrrelse, som gør, at vi ikke kan forsyne kunderne fra deres sædvanlige vandværk. Så får kunderne deres vand fra et andet vandværk og bliver altså ikke berørt”, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand A/S, Jette Fleng Jensen. Nyt vandværk i Holstebro Som en del af strukturplanen skal det 100 år gamle vandværk i Helgolandsgade nedlægges, og i stedet skal der bygges et nyt og større vandværk på Idomvej. Det nye vandværk står færdigt i 2010 og vil kunne levere den dobbelte vandmængde af vandværket i Helgolandsgade. Frøjk Vandværk udbygges, så også det kan levere den dobbelte vandmængde i forhold til, hvad værket i dag leverer – hvert af de to vandværker skal alene kunne forsyne Holstebro og omegn med vand. ”Ved at give vandværkerne så stor kapacitet sikrer vi, at de hver især kan klare forsyningen alene i tilfælde af, at det ene 16

Forskellige grundvandsmagasiner Vestforsyning har i dag syv kildepladser – altså syv forskellige steder, hvorfra grundvand pumpes op af jorden. Grundvandet er af høj kvalitet, og det renses ikke, ud over at jern og mangan fjernes, og ilt tilføres. ”Vi er i øjeblikket på udkig efter endnu en kildeplads, fordi vi ønsker at have adgang til et vandmagasin med stor afstand til de øvrige kildepladser. På den måde sikrer vi os, hvis en eller flere af de øvrige kildepladser skulle blive forurenet.Vi vil dog ikke gå på kompromis med vandkvaliteten, så vi leder fortsat efter den rette placering”, siger Jette Fleng Jensen. En ottende kildeplads er endnu et led i planen om at forbedre forsyningssikkerheden. Høj sikkerhed over alt Større vandværker og flere kildepladser er bare en del af det, Vestforsyning gør for forsyningssikkerheden. Som endnu et led i sikkerheden oplyser Vestforsyning ikke, hvor de har deres kildepladser. Det står ikke længere på bygningerne, at det er et vandværk, der gemmer sig bag murene, og der er alarmer og videoovervågning på samtlige af Vestforsynings vandværker, ved boringer og på pumpestationer. Vand er et levnedsmiddel Den store indsats for at sikre rent drikkevand og for at skabe 100% forsyningssikkerhed begynder hos de ansatte, som hver dag arbejder med vandet, og de installationer og rør, der leder vandet ud til kunderne. ”Faktisk er vand jo et levnedsmiddel og skal selvfølgelig behandles sådan. Derfor er de ansatte meget grundige både med deres personlige hygiejne, med rengøring af værktøj og desinficering af rør under montagearbejde – vi skal selv være et godt forbillede i omgangen med drikkevandet”, siger Jette Fleng Jensen.

for klimaet

En strategi

Klimaet spiller en hovedrolle i Vestforsyning – ikke kun i festtalerne, men også i det praktiske arbejde med at lægge budgettet. Selv små miljøforbedringer batter noget, når man producerer og leverer el, vand og varme og renser spildevandet til indbyggerne i hele Holstebro Kommune. Derfor har den grønne pen også været flittigt brugt i udformningen af Vestforsynings strategiplan, fortæller direktør Jørgen Udby: ”Vi har sådan set hele tiden haft en ”klimastrategi”, selv om vi ikke altid har brugt den betegnelse. For eksempel har vi hele tiden været meget aktive med energirådgivning, og hele opførelsen af Måbjergværket var jo også en voldsom klimasatsning. Projekt ”landsbyenergi” betyder også, at vi leverer fjernvarme til ni landsbyer med klimavenlige brændsler. Og endelig er vi jo på vej med Maabjerg BioEnergy.” Ligesom i andre virksomheder er Vestforsynings strategiplan en rettesnor for de store linjer i de kommende år. De fire hovedmålsætninger er: 1. øge forsyningssikkerheden 2. effektivisere forsyningen 3. øge serviceleverancerne 4. forbedre miljøet og klimaet Gode muligheder Strategien definerer rammerne for budgetlægning i Vestforsyning. ”Vi har heldigvis gode muligheder for at påvirke klimaet. Og meget ofte vil det samtidig give en økonomisk gevinst,” siger Jørgen Udby, som lægger vægt på at hente de gode ideer fra medarbejderne. ”Vores budgetlægning kører som en ”bottom up”-proces, hvor vi allerede hen over årsskiftet har kørt nogle seminarer for afdelingerne. Her har de arbejdet med vores virksomheds værdigrundlag, og de er blevet præsenteret for vores overordnede målsætninger. Så beder vi alle om at komme med forslag til budgettet og samtidig forholde sig til, hvilke klimaforbedringer vi kan opnå både nu og på langt sigt,” forklarer direktøren og tilføjer, at der ofte går sport i at finde de bedste forslag til at forbedre arbejdsmiljøet, klimaet og økonomien. Målbar succes Forslag til budgettet bliver omsat til målbare succeskriterier, så Vestforsyning hele tiden kan følge op på, om alt går som planlagt. Først til sommer er næste års budget ved at være på plads. ”Det tager noget tid, men det er ekstremt vigtigt, at vi inddrager alle medarbejdere. Det er en god investering, fordi det bider sig fast hos alle. Ellers bliver det bare noget, ledelsen har fundet på,” siger Jørgen Udby. Ud over det grønne fokus i strategiarbejdet og budgetlægning vil Vestforsyning fra næste år også fremlægge egentlige klimaregnskaber som supplement til det traditionelle regnskab. Resultatet kan ses, når dette års regnskab bliver præsenteret i 2010. 17

Selskaberne I VESTFORSYNING

estforsyning A/S ESA og IESC aabjerg BioEnergy ENERGI A/S estjyske Net A/S Energi A/S - VHS I/S estforsyning El A/S estforsyning Varme A/S estforsyningVand A/S estforsyning Erhverv A/S

Vestforsyning A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S El A/S - Vestforsyning B BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning og IESC - Vestforsyning Net A/S - V

Vestforsyning A/S - ejes 100% af Holstebro Kommune – er moderselskab og koncernledelse for hele Vestforsyning. Selskabet ejer koncernens bygninger i Nupark.

Vestforsyning NET A/S - en eldistributionsvirksomhed som p.t. leverer el til 18.798 husstande og virksomheder. Selskabet ejer og driver desuden vandkraftanlægget i Holstebro.

Vestforsyning Erhverv A/S - er koncernens serviceselskab, hvor alle medarbejdere er ansat i en fælles organisation for hele koncernen. Selskabet stiller dermed ressourcer til rådighed til løsning af alle koncernens opgaver: Administration, drift- og vedligeholdelsesopgaver, service, entreprenøropgaver, projektering, energiog miljørådgivningsopgaver samt udviklingsaktiviteter.

Vestforsyning Belysning A/S - selskabet ejer og driver gade- og vejbelysning i Holstebro Kommune – i alt 16.200 master. Desuden sørger selskabet for drift og vedligeholdelse af gade- og vejbelysningen i Lemvig Kommune, hvor de har 4.700 master og for drift og vedligeholdelse af 530 armaturer for Vejdirektoratet.

DEEC, ESA og IESC - tre selskaber stiftet til at gennemføre energibesparende projekter i udlandet. DEEC koordinerer koncernens udenlandske aktiviteter.

Vestforsyning Varme A/S - selskabet ejer og driver varmeforsyningen til 11.818 kunder i Holstebro Kommune.

Vestforsyning Vand A/S - selskabet ejer og driver vandforsyningen til 17.393 kunder i Holstebro Kommune.

Vestforsyning Spildevand A/S - selskabet ejer og driver spildevandsanlæg i Holstebro Kommune og har 21.237 kunder.

ScanEnergi A/S -Vestforsyning ejer 8,61% af selskabet, hvis formål er indkøb og salg af strøm på kommerciel basis.

ScanEnergi Elsalg A/S - Vestforsyning ejer 14,7% af selskabet, hvis formål er indenfor et bestemt geografisk område at indkøbe strøm til elkunder, som ikke ønsker at handle på markedet.

Vestforsyning

estforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - M estforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning estforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S estforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - V VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning Vestforsyning Varme A/S - Vestforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg Bio Drift A/S - Vestforsyning A/S - Vestforsyning Erhverv A/S - DEEC, ESA og IESC - Vestforsyning El A/S - Vestforsyning Belysning A/S - Vestforsyning V estforsyning Vand A/S - Vestforsyning Spildevand A/S - VHS I/S - ScanEnergi A/S - Vestjyske Net A/S - VHS I/S - Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestjyske Net

Vestforsyning A/S

Vestforsyning Vand A/S

Vestforsyning Spildevand A/S

Vestforsyning Net A/S

ScanEnergi Elsalg A/S

Vestforsyning Belysning A/S

Vestforsyning Varme A/S

ScanEnergi A/S

Vestjyske Net A/S 150 kV Vestjyske Net A/S 60 kV

Vestjyske Net A/S - Selskaberne er bevillingspligtige transmissionsselskaber, der ejer, driver og udvikler 150 kV (ejerandal 6,3%) og 60 kV (ejerandel 10,4%) transmissionsnettene i det vestjyske.

Vestforsyning Erhverv A/S

Maabjerg BioEnergy A/S

VHS Transmission I/S

DEEC International A/S

ESA Rumænien

IESC I/S Rusland

Maabjerg BioEnergy Drift A/S - Vestforsyning ejer 71% af Maabjerg BioEnergy Drift A/S. Selskabet skal realisere, eje og drive verdens største bioenergianlæg, som skal omdanne store mængder gylle og affald fra fødevareindustrien til energi og miljørigtig gødning.

VHS I/S - transmitterer varme fra Måbjergværket til de lokale fjernvarmenet. 19

ORGANISATIONEN I VESTFORSYNING Direktion Jørgen Udby

Kundecenter

Chefgruppe

Kenneth Tønning

Plan & Projekt

Adm. & Personale

Avi Gaye / Poul Erik Jensen

Betty Andersen

IT & Data

Økonomi

Jim Larsen

Jørgen J. Andreasen

Forretningsudvikling Poul Lyhne

Energi & Data

Vand & Miljø

Jim Larsen

Avi Gaye

Varme

Vand

Belysning

Spildevand

Rent miljø kan også være billigere Lukning af små renseanlæg kan ikke blot spare penge - det kan også gavne miljøet. Om tre år begynder en gradvis afvikling af renseanlæggene i Ulfborg, Vemb, Bur og måske også Vinderup. Tilbage bliver et renseanlæg i Thorsminde og en moderniseret udgave af det centrale anlæg ved Storåen i Holstebro. Det vil i hvert fald være anbefalingen fra Vestforsynings spildevandsafdeling, der står bag en strukturplan for renseanlæg med den centrale løsning som klar vinder både økonomisk og miljømæssigt. ”Efter kommunesammenlægningen har vi set på både svagheder og styrker ved de nuværende renseanlæg – både i forhold til miljøet, forsyningssikkerheden, driftsudgifter, kapaciteten og imødekommelse af de fremtidige lovkrav – og så har vi opstillet en række forskellige scenarier,” fortæller Vestforsynings vand- & miljøchef, Avi Gaye. Årgang 48 i fin form Selv om ét af scenarierne beskriver muligheden for at gøre så lidt som muligt, nemlig at bevare den nuværende struktur, så vil en centralisering alligevel være billigst og bedst for miljøet. Det skyldes især, at det største anlæg i Holstebro fra 1948 og med udbygning op igennem 1970’erne og 1990’erne under alle omstændigheder står foran en større opgradering inden for de kommende år. ”Anlægget i Holstebro er faktisk af meget, meget høj kvalitet, hvilket er et resultat af den løbende opgradering og vedligeholdelse. Det her handler ikke kun om at spare penge, det handler om at få mest muligt miljø for pengene. Generelt er det sådan, at jo større og højteknologisk anlægget er, jo bedre stordrifts- og procesmæssige fordele kan der opnås, inden vi leder spildevandet ud igen,” forklarer Avi Gaye.

På alle måder bedst Ud over at en centralisering af spildevandsrensningen vil begrænse udledningen af blandt andet kvælstof, så er det dog også en rigtig god forretning: Selv om der skal investeres ekstra i opgradering af Holstebro-anlægget, så vil man kunne spare væsentligt mere på driftsudgifterne. ”Selvfølgelig kan man spare på centralisering, men det handler også om forsyningssikkerhed, som vi vægter meget højt. Hvis der er driftstop på de små anlæg, er der ikke personale til stede, så vi skal først sende nogen derud for at se til anlægget. For mig er det dog afgørende, at vi til enhver tid som minimum kan imødekomme myndighedernes lovkrav,” siger vand- & miljøchefen. God sikkerhed Er en centralisering ikke mere sårbar over for fejl? ”Nej, for i et stort anlæg er vi dobbeltsikret mod de fleste almindelige tekniske fejl. Store højteknologiske anlæg er proces- og driftsmæssigt ikke nær så følsomme overfor driftsuheld eller uheld i industrien som lavteknologiske anlæg,” forklarer Avi Gaye. Inden for overskuelig fremtid skal Vestforsynings bestyrelse tage stilling til løsningsforslagene i den allerede godkendte strukturplan for renseanlæg, herunder om man vil gå videre med planer om en centralisering. Først i 2012 vil man i givet fald begynde at afvikle de små anlæg, og tidligt i 2016 kan man begynde en større opgradering af det centrale renseanlæg i Holstebro. Det nye anlæg vil få en tæt forbindelse til Maabjerg BioEnergy, så alt spildevandsslam fremover vil blive udnyttet til grøn energi. 21

KORT NYT

Vestforsynings energirådgiver kører forureningsfrit Vestforsyning har købt en brintbil. Bilen er fuldstændig forureningsfri, og Vestforsyning producerer selv den brint, som bliver brugt i bilens brændselscelle ved hjælp af vindmøllestrøm. Du vil se den lille brintbil i gadebilledet fremover – den vil nemlig blive brugt af Vestforsynings energirådgiver.

Ny it-chef Den 1. juni 2009 byder Vestforsyning Peder Østergaard Pedersen velkommen som ny it-chef. Vestforsyning har lige nu fuld gang i et projekt, som har til formål at skabe en samlet itplatform for det tekniske og administrative område samt at indføre fjernaflæsning hos kunderne. Peder Østergaard Pedersen har sammen med Vestforsynings energichef ansvaret for projektet.

Koordinator for energiog miljørådgivning Vestforsyning bød i begyndelsen af året Lars Chr. Kongerslev velkommen i en nyoprettet stilling som koordinator for energiog miljørådgivning. Stillingen er en del af Vestforsynings kundecenter, og Lars Chr. Kongerslev skal blandt andet rådgive både erhvervslivet og private om energispørgsmål, koordinere energispareindsatsen internt i Vestforsyning, afholde temaarrangementer omkring energi og miljø og ikke mindst deltage i offentlige arrangementer med interesseorganisationer, foreninger mv. Lars Chr. Kongerslev er 38 år og bor i Holstebro med sin kone og sine to sønner. Han bruger blandt andet sin fritid som fodboldtræner i HB, på motionsløb og fiskeri, og så er han deltidsansat brandmand hos Holstebro Brandvæsen. Han har tidligere været ansat som energikoordinator hos Holstebro Kommune og som energirådgiver hos Enervice, så energirådgivning er langt fra et nyt område for Lars Chr. Kongerslev. 22

KONKURRENCE

Vind en bærbar PC

Svarer du rigtigt på alle tre spørgsmål og sender dine svar til os, deltager du i konkurrencen om en

bærbar PC fra AMILO til en værdi af 4.999,Hvilket år besluttede Folketinget at liberalisere elsektoren? 1 1989 2 2000 3 2002 Hvad er forkortelsen for Vestforsynings fire værdier? 2 SMIT 3 SMID 1 SMIL Hvor mange tons CO2 vil Maabjerg BioEnergy spare klimaet for om året? 1 ca. 35.000 2 ca. 50.000 3 ca. 80.000

Send dit svar til konkurrence@vestforsyning.dk eller til Vestforsyning, Nupark 51, 7500 Holstebro - mærk kuverten »konkurrence« Dit svar skal være os i hænde senest 15. juni 2009.

Vi arbejder hver dag ud fra vore værdier Serviceminded - vi behandler kunderne individuelt, hurtigt, respektfuldt og kompetent. Miljøbevidst - vi tænker miljø- og klimapåvirkning ind i alle vore dispositioner. Innovativ - vi har modet og viljen til at afprøve muligheder. Dialogbaseret - vi skaber resultater gennem åben dialog og medinddragelse. Vestforsyning er et multiforsyningsselskab med kernekompetencer indenfor el, vand, varme, spildevand og belysning. Vi er aktive indenfor udvikling af nye teknologier og har fokus på klima og miljøprojekter.

Vestforsyning A/S . Nupark 51 .

Vi har hovedkontor i Nupark, hvor vi deler adresse med en række andre udviklingsorienterede virksomheder, som vi har rig mulighed for at udveksle viden og erfaring med.

7500 Holstebro . www.vestforsyning.dk