Issuu

VINTER 2018

dit lokale multiforsyningsselskab

Mor var træt af brydekamp

Nu vinder de DM-titler i boksning

Ny motorvej

Danmarks største vejfest

Rent vand

Ingen sprøjtemidler i vores vand

Kundeservice

Vi har kunden i fokus

Ordblind

Nu kan jeg læse for mit barnebarn

INDHOLD Sæt pris på det lokale

Danmarks største vejfest

Vi skal have alle mand med hjem

Vestforsyning var med hele vejen, da Nordvestjylland fejrede indvielsen af 39 km motorvej fra Herning til Holstebro Nord. Arbejdet i kloakbrønde kan være livsfarligt. Derfor skal sikkerhedsprocedurerne øves, øves – og øves én gang mere.

Vi hyrer ikke for at fyre

Kærligt gensyn med værket i Måbjerg

VM-bold gav udslag på vandværket

Ingen sprøjtemidler i vores vand

Konkurrencer og førstehjælp til iPad’en

Vi har kunden i fokus

Vestjylland blomstrer af talent

Kort NYT

40 år i forbrugernes tjeneste

Lys over Hostrups

Nu kan jeg læse for mit barnebarn

Mor var træt af brydekamp - nu bokser de

Vestforsynings medarbejdere er sjældent syge, og de fleste bliver i virksomheden i mange år. Det er resultatet af et langt, sejt træk med personalepolitikken. Flot besøgt 25 års jubilæum på ”Måbjergværket”, som har skabt både fjernvarme og varme følelser.

Nye og endnu mere omfattende vandprøver har atter bekræftet, at drikkevandet i Vestforsynings område er helt fri for rester af sprøjtemidler. Udgiver Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørn Zielke Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt Oplag /udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 26.500 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl. Design/produktion no matter - rigtig reklame Foto Pressefotograf, Jens Bach Tryk Johansen Grafisk

Lene Bonde hjælper med at fordele støtten fra Vestforsynings Initiativpulje. Og der er virkelig mange ildsjæle at vælge mellem.

Lone Ramsgaard holder øje med, at forbrugerne får mest og bedst mulig forsyning for pengene.

Jimmy Hatfeldt skjulte i mange år sit læsehandicap, indtil han til sidst måtte bede sin chef hos Vestforsyning om hjælp – og fik det. Vestforsynings Initiativpulje har støttet bokseklubben, hvor brødrene Joseph og Joe Joe Fahn fra Holstebro til sammen har vundet tre DM-titler.

18 31

Sæt pris på

DET LOKALE JØRN ZIELKE Adm. direktør i Vestforsyning

I 1950 satte sognepræst Eilif Krogager sig ind i en bus for at følge det allerførste hold rejseglade danskere på ferie sydpå. Det blev starten på Tjæreborg Rejser, grisefes ter og solferie. Men det var også dengang, hvor verden begyndte at blive lidt mindre, bl.a. fordi det blev billigere at rejse. Det er spændende at rejse og opleve verden, men det er nu også dejligt at komme hjem igen. Og ofte har vi oplevelser med hjem, som sætter vores eget hjemmeliv i et større perspektiv. Jeg har selv boet og arbejdet i det nordvestlige USA, og det gav mig virkelig en erkendelse af, hvor glade og tilfredse vi skal være med forsyningen af el, vand og varme i Danmark. I USA skete det nogle gange, at vi oplevede strømafbrydelser, fordi luftbårne elledninger var overisede. Afbrydelser i løbet af en vinter er faktisk så almindelige, at mange husstande har egen nødgenerator – benzin- eller dieseldrevet, naturligvis. I Spanien, hvor jeg også har boet, var trykket på vandet i vores hus så svagt, at det kun gav mening at have én hane åbent ad gangen. Hos Vestforsyning producerer vi så meget grøn strøm fra vores vindmøllepark og fra det biomasse-fyrede kraftvarmeværk, at vi kan forsyne hele lokalområdet. Der er ikke brug for en generator, for oppetiden på elnettet er 99 komma ”en hel masse 9-taller”-procent. Det sker virkelig sjældent, at lyset går ud, og selv da er problemet ofte løst, inden man har nået at finde en lommelygte. Kunne du forestille dig en verden, hvor du ikke var sikker på, at der var strøm i

Danmarks største

VEJFEST

VESTFORSYNING VAR MED HELE VEJEN, DA NORDVESTJYLLAND FEJREDE INDVIELSEN AF 39 KM MOTORVEJ FRA HERNING TIL HOLSTEBRO NORD

kontakten? At drikkevandet smagte af klor eller kun kom dryppende ud af hanen? Eller at toilettet ikke ville skylle ud? Nej, vel? Vi betragter det som en selvfølge, at forsyningen bare virker.

”Ska’ du ikke lige ha’ en vanddunk med?”

Vestforsyning leverer varen hver dag året rundt takket være god planlægning, stram økonomistyring og flittige og samvittighedsfulde medarbejdere i marken, som vil gå gennem både varmt og koldt vand for at sikre den livsvigtige forsyning til lokalområdet.

Den opfordring fik Vestforsynings adm. direktør Jørn Zielke og kollegerne gentaget virkelig mange gange, da tusindvis af mennesker lørdag den 29. september var mødt op for at fejre indvielsen af Holstebro-motorvejen.

Vi føler som virksomhed et meget stort ansvar for det samfund, vi er en del af. Vi skal både opføre os serviceminded, miljøvenligt, innovativt og økonomisk ansvarligt. Vi er glade for det samarbejde vi har med mange dygtige virksomheder i lokalområdet, og vi er meget optaget af at være en god, lokal arbejdsplads med højt til loftet.

5.000 Vestforsyning-vanddunke med frisk vand fra egen vandforsyning blev det til. Men der var også mange tørstige sjæle, ikke mindst de flere end 7.000 mennesker, som havde tilmeldt sig et af de store motionsløb, sponsoreret af Vestforsyning. Her fik man mulighed for at opleve det nye stykke asfalt helt tæt på – enten på cykel,

rulleski, rulleskøjter, til fods, i kørestol eller i klapvogn. ”Hvor er det fantastisk at se så mange mennesker her i dag”, lød det fra trafikminister Ole Birk Olesen (Liberal Alliance), som var helt overvældet over at se menneskehavet, da han holdt åbningstalen. ”Motorveje er med til at binde Danmark sammen, og det forbedrer vilkårene for erhvervslivet. Motorveje er en forudsætning for vækst. Nu tager det kun fem kvarter at køre til Aarhus, og det giver nye muligheder for rekruttering af arbejdskraft”, sagde ministeren.

HOLSTEBRO MOTORVEJEN 39 kilometer motorvej 8 tilslutningsanlæg Godt 2 kilometer forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro Samlet anlægsbudget på 3,855 mia. kr.

Vi vil også gerne tage et medansvar for at skabe glæde, vækst og udvikling i lokalområdet, for eksempel ved at yde økonomisk støtte og et klap på skulderen gennem Vestforsynings Initiativpulje. Sponsorarbejdet og vores øvrige udadvendte aktiviteter, som når vi for eksempel deltager i boligmessen, ved motorvejsfes ten og ved ”køb lokalt”-initiativer i samarbejde med lokale butikker, er samtidig med til at udbrede kendskabet til Vestforsyning. Det lokale sammenhold er med til at gøre Holstebro Kommune til et dejligt sted at være. Vi synes, det er vigtigt at støtte op om de lokale muligheder. Både, når vi køber julegaver, skal have en sjov aften i byen, når vi synes det er tid til at gå i teatret osv. Og selvfølgelig håber vi, at I vil vælge os – de lokale fra Vestforsyning – når I vælger elleverandør.

”I dag må vi knibe os i armen. Det har været en drøm og en langstrakt vision”. Det var også en meget glad Holstebroborgmester H. C. Østerby (Soc.dem.), som talte inden det traditionsrige snoreklip. ”I dag må vi knibe os i armen. Det har været en drøm og en langstrakt vision”, sagde borgmesteren, som rettede en stor tak for samarbejdet til både nabokommuner og Vejdirektoratet – og til de mange foreninger og frivillige, som gjorde vejindvielsen til en vejfest. Hele 62 af Vestforsynings medarbejdere havde tilmeldt sig et af motionsløbene, blandt andet Joan Aggerholm og Jens Keller fra Vestforsyning Spildevand. De tilbagelagde 30 km på cykel på lige omkring en time, ganske imponerende i den kraftige og iskolde efterårsvind.

af sine tre specielle mountainbikes, mens kollegaen Jens havde valgt en klassisk racercykel. ”Vi er efterhånden en del fra arbejdet, som cykler i fritiden. Der er i hvert fald fem-seks stykker fra Vestforsyning Spildevand. Det giver et godt fællesskab med kollegaerne, og så vi er jo også nødt til at holde os i god form, når vi skal kravle op og ned i brøndene”, forklarede Joan Aggerholm. Vejfesten sluttede ved 18-tiden. Det anslås, at der har været i omegnen af 25.000 gæster til festen, så aftenen og natten gik med at rydde op, inden færdselspolitiet og Vejdirektoratet søndag klokken 11 kunne åbne den nye vejstrækning for trafikken.

”Jeg træner et par gange om ugen og sidder også i bestyrelsen for mountainbike-klubben MTB Holstebro”, fortalte Joan, som havde valgt den mindst terrængående

Vi skal have alle mand

MED HJEM

ARBEJDET I KLOAKBRØNDE KAN VÆRE LIVSFARLIGT. DERFOR SKAL SIKKERHEDSPROCEDURERNE ØVES, ØVES – OG ØVES ÉN GANG MERE

Langt op i 1800-tallet var det stadig almindeligt at tømme natpotten i rendestenen – også i Danmark. Men i takt med industrialiseringen, som fik flere og flere til at flytte fra land til by, udbrød der i slutningen af 1900-tallet og starten af det 20. århundrede nogle alvorlige tyfus- og kolera-epidemier i Europa. Det fik politikerne til at erkende, at de gamle romere måske ikke var helt tossede, når de gravede underjordiske kanaler til at lede skidtet væk. Nu er det medarbejderne i Vestforsyning Spildevand, som passer godt på selskabets over 800 km nedgravede spildevandsledninger i Holstebro Kommune. Det er ikke noget ufarligt job. Men det er slet ikke bakterierne eller lugten af prut, som bekymrer medarbejderne. Nej, noget af det farligste ved jobbet er at kravle ned i en kloakbrønd, fordi gasser fra spildevandet kan fortrænge ilten fra de i forvejen trange rum. Og så risikerer man at miste bevidstheden og i værste fald dø. For sin egen skyld Derfor bliver sikkerhedsprocedurerne og førstehjælpen repeteret så tit som muligt – også denne regnvåde efterårsmorgen, hvor arbejdsmiljørepræsentant Tommy Fjord evaluerer nogle veloverståede praktiske redningsøvelser med kollegaerne. ”Det er vigtigt, at vi kommer hjem hver dag, så vi også kan komme på arbejde dagen efter”, siger han med et glimt i øjet.

Tonen på kurset er munter, men alle ved inderst inde godt, at det er dødsens alvorligt. ”Sikkerhed er ikke kun noget, man tager sig af for sin egen skyld. Det er også for makkerens skyld. For det er ham, der skal ned for at redde én op, hvis det går galt. Vi har bl.a. testet, hvor hurtigt det går at redde en kollega op, hvis han har husket at iføre sig det korrekte seletøj. Så kunne vi hejse ham op på under ét minut. Men hvis han først lå bevidstløs i bunden af brønden og skulle have hjælp til at få seletøjet på, så tog det langt over ti minutter – og det kan blive forskellen på liv og død”, advarer han. Godt beskyttet En af dem, der hører rigtig godt efter, er Henrik Kristensen, som dagligt kører rundt for at føre tilsyn med spildevands-pumpestationer i oplandet. Det betyder, at han flere gange om ugen må kravle ned i en brønd. ”Vi får en sms, hvis der er fejl på en af pumperne, og så skal vi ud for at se til den. Der er vi altid to-tre mand, der følges ad i vores ”pumpebil”. Den er udstyret med en kran, som kan løfte både udstyr og

"Sikkerhed er ikke kun noget, man tager sig af for sin egen skyld". 9

VI HYRER

ikke for at fyre

VESTFORSYNINGS MEDARBEJDERE ER SJÆLDENT SYGE, OG DE FLESTE BLIVER BLIVER I VIRKSOMHEDEN I MANGE ÅR. DET ER RESULTATET AF ET LANGT, SEJT TRÆK MED PERSONALEPOLITIKKEN

”Vi skal holde fokus på sikkerheden hele tiden".

Vestforsyning og Maabjerg Energy Center mønstrer til sammen 180 medarbejdere, som er kendetegnet ved et lavt sygefravær, høj tilfredshed i målinger, og så bliver de i virksomheden længe, ofte helt til pensionen. Så noget må Vestforsyning altså have gjort rigtigt, men hvad?

Arbejdsmiljørepræsentant Tommy Fjord

muligheder har man altid, men hos os er det mest almindelige, at folk bare siger det. Og når vi har åbnet dialogen, så kan vi også finde en løsning, inden en lille irritation vokser sig alt for stor”, forklarer Heidi Bergenhammer Andersen.

HR-chef Heidi Bergenhammer Andersen har et godt bud – eller rettere mange forskellige bud: mennesker op, hvis det bliver nødvendigt”, fortæller Henrik Kristensen. Inden han kravler ned i en brønd, skal han være iklædt arbejdstøj og handsker, som beskytter ham mod både skrammer og det urene miljø. I bæltet har han en elektronisk gasdetektor, som slår alarm, hvis der er giftig svovlbrinte og for lidt ilt i luften. Han skal også iføre sig faldsikring i form af et avanceret seletøj, så kranen hurtigt kan løfte ham op, hvis det alligevel skulle gå galt. ”De gamle pumpestationer er næsten ufremkommelige, men vi har noget godt sikkerhedsudstyr. For eksempel har vi lige fået nye masker til åndedrætsværnet, så vi har bedre udsyn, når vi arbejder. Og vi har faldsikring med god rygstøtte og et kliksystem, så det hurtigt kan komme af”, fortæller Henrik Kristensen. Vigtigt at øve sig Det vigtigste er dog forberedelsen. ”Vi snakker opgaven godt igennem, mens vi kører afsted. Og selv om vi gerne vil give kunderne god service ved at skynde os, så er vi enige om, at det er bedre, at det tager

lidt ekstra tid, end at vi ikke får alle mand med hjem”, siger Henrik Kristensen. Han tilføjer, at han er glad for, at afdelingen har valgt at bruge en formiddag på at repetere sikkerhedsprocedurerne. Tommy Fjord er meget entusiastisk omkring sikkerhedsarbejdet og har fået ledelsens fulde opbakning til at afvikle små kollega-kurser mindst én til to gange om året. Derudover har han været med til at udarbejde en ny intern kampagne med plakater, som pryder væggene rundt omkring på renseanlægget, for at minde kollegerne om vigtigheden af at huske hjelmen, sikkerhedsfodtøjet etc. ”Vi skal holde fokus på sikkerheden hele tiden. Det understreger, at det er vigtigt, at vi gør tingene rigtigt”, siger han. Vestforsyning har indtil videre været forskånet for alvorlige brøndulykker.

”Vejen til en god arbejdsplads er vel i virkeligheden den samme som vejen til et lykkeligt ægteskab, en sund krop og et godt liv i bredeste forstand. Der er ikke nogen hurtig og nem løsning, og jeg kan ikke pege på én enkelt super-ting, som gør alle glade hele tiden. Så havde jeg nok skrevet en af de der lykke-bøger og grinet hele vejen til banken. Nej, det er nærmere summen af det hele – altså det lange, seje træk – der gør forskellen”, siger hun. Lad os tale om det Vestforsyning arbejder ud fra et værdi grundlag, som er defineret i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. De er bl.a. enige om, at man skal have vilje og lyst til at være i dialog med både kollegaer og kunder. ”Det kan lyde banalt, men det gør altså en stor forskel, hvis man kan snakke om tingene. Hvis der er noget, som ikke helt fungerer på arbejdspladsen, så kan man vælge at gå og putte lidt med det, og håbe på, at det går i sig selv, eller man kan gå til sin tillidsmand og vente, indtil der kommer et nyt møde i samarbejdsudvalget. De

5 GODE GRUNDE TIL AT ARBEJDE HOS VESTFORSYNING Vestforsyning leverer livsvigtige og samfundsnyttige produkter. Det er medarbejderne, som hver dag, året rundt, sørger for rent vand i hanen, varme i radiatoren og lys i pæren. Medarbejderne lever efter værdigrundlaget ”SMID” (Serviceminded, Miljøbevidst, Innovativ og dialogbaseret) – specielt det sidste medvirker til medinddragelse og frihed under ansvar. Alle medarbejdere har en række muligheder for efter- og videreuddannelse. Kollegaer med læsevanskeligheder kan få undervisning i arbejdstiden og få stillet hjælpemidler gratis til rådighed. Vestforsyning har en seniorpolitik for at fastholde medarbejdere så længe som muligt. Nogle vælger for eksempel ekstra fridage uden løn for at drosle langsomt ned, når de nærmer sig pensionsalderen. Vestforsyning har en række tilbud til medarbejderne, for eksempel sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening med stor tilslutning til sociale arrangementer.

Relationer tager tid Det er lidt nemmere at tale sammen, hvis man kender hinanden og har tillid til hinanden. De sociale relationer udvikler sig over tid, og det er blot én af mange grunde til, at Vestforsyning er glad for, at medarbejderne bliver i virksomheden i lang tid. ”Mange virksomheder skalerer op og ned i arbejdsstyrken afhængig af ordremængde og sæson. De udsving har vi ikke i et forsyningsselskab, hvor forbrugsmønstret er nogenlunde forudsigeligt. Derfor er der heller ikke så meget gang i svingdøren hos os”, siger HR-chefen. Selv om det er en stabil arbejdsstyrke, så kan der nu godt være travlt alligevel. Og i forbindelse med større projekter kan der også være behov for ekstra hjælp. Men det findes der også en løsning på. ”Vi har lige præcis de folk vi skal bruge, til at varetage drift og vedligehold, hverken mere eller mindre. Vi hyrer ikke folk for at fyre dem igen kort tid efter. Så hvis vi har ekstra opgaver i en periode på for eksempel 6-8 måneder, så bliver vedkommende typisk projektansat. Og ellers bruger vi eksterne håndværkere i lokalområdet til rigtig mange opgaver”, forklarer Heidi Bergenhammer Andersen. Andre udfordringer En positiv bivirkning af at blive ældre er, at man også bliver mere moden som menneske. Det er en af de andre forklaringer på, at Vestforsynings ansatte har det godt med hinanden. ”Det er oftest ikke de helt unge håndværkere, som søger job her. Man skal kunne lide rutinen, som der også er en del af i jobbet, og mange af de unge og rastløse vil vælge andre steder, hvor de kan ”løbe hornene af sig” og få praktisk erfaring med det, de har lært under uddannelsen. Vi kan så ansætte dem senere i livet, hvor de kommer med værdifulde erfaringer. Her kan vi bidrage til at holde liv i de faglige udfordringer, fx når man indimellem hjælper til på Måbjergværket, eller arbejder med kreative løsninger for gadelys som ved den nye politistation, og når der skal anlægges regnvandsbassiner”, siger HR-chefen.

THOMAS ASTRUP NEILL, DRIFTSASSISTENT PÅ MÅBJERGVÆRKET SIDEN SOMMER 2018 ”Jeg er uddannet kleinsmed og har bygget lastbiler på karrosserifabrikken i Vandborg i 10 år, inden jeg fik job på Cheminova. Der arbejdede jeg i 12 timers vagter, som blev lidt hårde, da vi fik børn. Jeg havde samtidig et ønske om at finde arbejde tættere på Naur, hvor vi købte en ejendom for 6 år siden. Så jeg kiggede på Jobnet.dk og syntes, at Måbjergværket så spændende ud”.

Plads til humor Endelig skal man ikke undervurdere værdien af humor. ”Vi taler ordentligt til hinanden, og vi passer vores arbejde – men der skal altså også være luft til, at man fortæller om en sjov oplevelse fra weekenden eller laver lidt fis med en kollega, og det er altså ikke kun håndværkere, der har værkstedshumor, kan jeg godt afsløre”, siger Heidi Bergenhammer Andersen og tilføjer:

”Den første dag jeg mødte på arbejde, stod der er en buket blomster til mig. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Der stod folk klar til at tage imod mig, og kollegaerne var gode til at komme og hilse på. Man kan selvfølgelig ikke huske alle navne den første dag, men det er alligevel rart, at folk ikke bare går forbi, men lige kommer hen og præsenterer sig. Det var en rigtig god start”.

”Alle kan have en skæv dag, hvor computeren driller, og det hele er lidt ”øv”, men selv sådan en dag – eller måske netop sådan en dag – kan der være en kollega, som stikker hovedet ind ad døren og har en frisk bemærkning, og så får vi åbnet for ventilen og ender med at grine sammen i stedet for at knurre ad hinanden”.

”I mit gamle job kørte produktionen op og ned i takt med ordremængden. Her på Måbjergværket kører energiproduktionen mere stabilt, så det giver en mere rolig arbejdsdag. Vi har rigtig meget fokus på sikkerheden – både så vi ikke kommer til skade, og så vi ikke slider os selv op. Hvis der er noget, som vi synes, der skal kigges på, så bliver der taget hånd om det med det samme”.

Bogen om Vestforsyning er ikke skrevet endnu, men på vestforsyning.dk kan man i sektionen ”Job” læse fortællinger fra medarbejdere og elever om, hvordan det er at arbejde for Vestforsyning.

BENNY POULSEN, LEDER AF INTERN SERVICE I VESTFORSYNING SIDEN 2017 ”Jeg havde hørt om jobbet og syntes, at det var en spændende stillingsbeskrivelse. I forvejen havde jeg hørt om Vestforsyning, at der var ordnede forhold, gode kolleger og spændende udfordringer, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville søge jobbet”. ”Jeg er ikke blevet skuffet. Vestforsyning er et kanon sted! Jeg har nogle gode kolleger, og vi får noget ”røg” mellem hinanden. Og ja, jeg vil helt klart anbefale andre at søge job her. Vi har en god personalepolitik, og der er mange gode arrangementer for medarbejderne”. ”Mange af mine kolleger har været ansat i mange år. Det ser jeg som en stor fordel for virksomheden, for erfaring er lig med know-how. 20 års viden kan ikke købes for penge”.

KÆRLIGT GENSYN

med værket i Måbjerg

MEC - BHP TIDSLINJE 1993 Efter indkøring og test bliver Måbjergværket sat i drift af Vestkraft I/S (senere Elsam).

FLOT BESØGT 25 ÅRS JUBILÆUM PÅ ”MÅBJERGVÆRKET”, SOM HAR SKABT BÅDE FJERNVARME OG VARME FØLELSER

Cirka 300 gæster fra primært Holstebro og Struer lagde vejen forbi, da det lokale kraftvarmeværk ”Måbjergværket” – eller Maabjerg Energy Center - BioHeat&Power, som det formelt hedder – fejrede 25 års jubilæum. Bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen bød velkommen til de mange fremmødte og ønskede medarbejderne tillykke med ”sølvbrylluppet”, idet mange af dem faktisk har været ansat siden værket gik i drift. Mange gæster kom af nysgerrighed for at se værket, som producerer 96 procent af den lokale fjernvarme. Andre kom for at få indblik i, hvad der bliver gjort for at beskytte miljøet – og så var der også enkelte, som kom for at genoplive søde minder.

Imponerende og flot For Poul og Ingrid Jensen fra Holstebro handlede det mest om nysgerrighed. " Poul har set værket før, men det havde jeg ikke. Jeg er meget imponeret over, hvor stort og flot det er", siger Ingrid Jensen efter at have fået pusten oven på turen op og ned af trapperne til kontrolrummet på fjerde sal. Selv om prisen på fjernvarme er faldet, siden Vestforsyning og Struer Forsyning købte værket i sommeren 2015, så har hendes mand stadig et vågent øje på varmeregningen. "Vi bor i et hus fra 1965, men vi har skiftet vinduerne ud, og vi bruger faktisk ikke ret meget varme. Og når man ikke har så stort forbrug, så sparer man heller ikke ret meget, selv om prisen bliver sat ned. De faste udgifter er jo de samme", siger Poul Jensen, som tilføjer, at han er meget imponeret over selve værket og synes, at medarbejderne er dygtige. Husk at sortere Harry Sørensen og Jens Erik Byskov var også blandt gæsterne. De havde, som de sagde det ”fået lov til at gå hjemmefra”, og de hæftede sig ved især én ting: Affaldssortering. "De fortalte, at hvis der er aluminium eller glasfiber i affaldet, så kan det sætte sig fast i filtrene og forstyrre ganske meget. Hvorfor har borgerne ikke hørt noget om det? Det er da for dårligt", synes Jens Erik Byskov, som minder om, at man skal huske at bruge den særlige spand til metaldåser, for eksempel øl- og sodavandsdåser.

"Ja, jeg er jo nok sådan én, der går meget op i miljøet. Vi spiser for eksempel også økologisk derhjemme, og når skraldebilen kommer, så vejer spanden altså ikke ret meget. Vi sorterer det meste fra, og madaffald bliver komposteret i baghaven", fortæller han. Fra madkæreste til rigtig kæreste Og så var der dét med kærligheden. For mellem gæsterne var et kendt ansigt, Thyra Blaabjerg, som indtil for nylig var madmor på Rådhuskælderen i Holstebro. Hun var blevet inviteret af sin kæreste, Egon ”Skrald” Pedersen, og det var faktisk ”Måbjergværket”, der var skyld i, at de to mødtes. "Vi var 30-40 mand fra Vølund, som arbejdede her i et år eller halvandet. Jeg er smed, så jeg var med som sjakbajs på opbygningen af den ene af kedlerne", fortæller Egon. Men uden mad og drikke, duer håndværkeren ikke, så Egon og kollegerne undersøgte mulighederne. "Jeg var indkvarteret hos Valborg, som drev Citykiosken i Østergade dengang. Og så gik jeg jo tit forbi Stellas Bodega", fortæller Egon og indrømmer – efter moderat pres – at det nogle aftener godt kunne tage et stykke tid at ”gå forbi” Stellas. "Ja, så spurgte jeg Stella, om ikke der var et godt sted at spise, og så sendte hun mig ned til Thyra. Og der gik jo ikke længe inden, jeg sad ved bordet ude i køkkenet i

stedet for i restauranten", siger Egon og smiler. En gammel flamme tændt På den måde blev Thyra fast madmor for flokken af håndværkere, og et varmt venskab udviklede sig. Vildere var det dog ikke, for Egon var en gift mand dengang, og da Måbjergværket stod færdigt, rejste han hjem til Ribe-egnen, hvor han kom fra. Men 21 år senere – altså for fire år siden vendte han tilbage til Holstebro, nu som single. "Jeg havde været i Skive for at få tilpasset et nyt høreapparat, og så skulle jeg da lige ned forbi Thyra på vejen hjem for at få en øl. Og så… Ja, så begyndte vi jo at komme hinanden mere ved, ikke også"? Fortæller han og sender et kærligt blik til Thyra. Og således fik Måbjergværket skabt både fjernvarme og hjertevarme.

2004 Røggasrensningen bliver opgraderet og lever nu op til skærpede EU-krav. Samtidig kan man nu udvinde energi fra røggassen. 2005 Biokedlen får opgraderet sin gas-overheder, så det ikke længere er nødvendigt at supplere med naturgas. 2006 DONG Energy overtager Måbjergværket. 2007 Et nyt vandbehandlingsanlæg bliver taget i brug. 2009 Affaldskedlerne bliver opgraderet, så man udnytter energien bedre. Nu kan kedlerne producere 40,9 tons damp i timen mod tidligere 33 tons. 2015 DONG Energy sælger Måbjergværket til Vestforsyning og Struer Forsyning. Værket skifter navn til Maabjerg Energy Center - BioHeat&Power.

VM-BOLD

gav udslag på vandværket VESTFORSYNING KUNNE FØLGE DANMARKS VM-KAMP MOD KROATIEN BLOT VED AT KIGGE PÅ VANDFORBRUGET

Den 1. juli gik det danske fodboldlandshold på banen for at spille ottendedelsfinale mod Kroatien. En vigtig og afgørende kamp for Danmarks videre skæbne i VM-slutrunden. Og skulle man være i tvivl om, at fodbold er Danmarks nationalsport, så kan man bare spørge Bo Bjerre Dam, afdelingsleder hos Vestforsyning Vand. ”Vi kunne se meget tydeligt på vandforbruget, at det faldt, da første halvleg gik i gang. Og når folk så har siddet og fulgt kampen, og der bliver fløjtet til halvleg, så går man typisk ud for at få tisset af, lavet kaffe og så videre, og så stiger vandforbruget meget brat – inden anden halvleg, hvor forbruget falder igen”, forklarer han. VM-kampen endte 1-1 og fortsatte i forlænget spilletid, og ser man på kurven over vandforbruget, så fortsatte mønstret, hvor seerne krydsede benene og blev siddende foran tv’et, indtil Danmark desværre til sidst tabte straffesparkskonkurrencen og måtte forlade VM. ”Det er sjovt at se, men det er faktisk ikke så usædvanligt, at vandselskabet på den måde kan læse vores adfærdsmønster. Vi kan jo også se, at forbruget falder, når de fleste går i seng. Og vi kan se, at der er tryk på forbruget mellem halv syv og halv otte om morgenen, hvor folk går i bad. Her kan vi i øvrigt se, at de fleste sover lidt længere lørdag og søndag”, fortæller Bo Bjerre Dam. Opsæt selv advisering Der bliver dog ikke udarbejdet rapporter med overvågning af den enkelte forbruger,

så det skal man ikke være nervøs for. Vestforsyning ringer altså ikke og stiller spørgsmål, hvis man har været oppe for at tisse klokken 2 om natten.

selvbetjeningsløsningen. Du er også altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 9612 7460, hvis du har spørgsmål.

”Nej, det blander vi os selvfølgelig ikke i, men du kan faktisk selv holde øje med forbruget via Vestforsynings hjemmeside eller på din mobiltelefon via vores gratis app”, siger Bo Bjerre Dam. I selvbetjening via hjemmesiden er det nu også muligt at oprette adviseringer. Det betyder, at man efter to-tre dage får tilsendt en mail, hvis ens forbrug er større end den mængde, man selv har fastsat. Den mest populære er ”løber toilettet”. Her har man typisk sat et meget lavt vandforbrug på fx 10 liter i nattetimerne, hvor man typisk sover. Man kan også vælge at blive adviseret, hvis forbruget overstiger en bestemt mængde pr. døgn. Har man oprettet advisering, får man besked, hvis forbrugsmønsteret ændrer sig. Uventet vandforbrug om natten kan være tegn på lækage, hvorimod døgnforbruget afslører forbrugsmønstret. Der er også mulighed for at bestille en rapport over forbruget, og her kan der vælges mellem en rapport pr. uge, pr. måned eller pr. år. Oprettelse af advis og bestilling af rapporter foregår ved at logge ind på ”selvbetjening” på vestforsyning.dk. Vælg ”rapporter og adviseringer” i menuen til venstre. Som hjælp ligger der nogle videovejledninger samt en introduktion til

"...vi kan se, at der er tryk på forbruget mellem halv syv og halv otte om morgenen, hvor folk går i bad". 17

Ingen sprøjtemidler i

VORES VAND NYE OG ENDNU MERE OMFATTENDE VANDPRØVER HAR ATTER BEKRÆFTET, AT DRIKKEVANDET I VESTFORSYNINGS OMRÅDE ER HELT FRI FOR RESTER AF SPRØJTEMIDLER

FAKTA Vestforsyning Vand har 1.100 km ledningsnet. En liter vand koster ikke engang 5 øre og vandet er faktisk renere end det vand du køber i flasker.

Vestforsyning Vand har fået udført en række omfattende tests af drikkevandet fra selskabets fem vandværker i Holstebro Kommune. Resultaterne bekræfter, at drikkevandet fortsat er helt fri for alle kendte sprøjtemiddelrester. Vandprøverne blev afsluttet samtidig med, at der i Morgenavisen Jyllands-Posten blev gjort overvejelser om, hvorvidt vandværkerne burde få lov til at rense drikkevandet, efter at flere værker har fundet spor af sprøjtemidler. ”Det bliver dog ikke aktuelt hos Vestforsyning”, siger vandchef Jesper Madsen. ”Jeg føler med mine kolleger, for det er ikke en rar situation. Og jeg synes også, det er godt, at debatten kommer frem, så vi måske bliver motiverede til at gøre mere for at beskytte drikkevandet i Danmark. Men lokalt er vores drikkevand helt rent og fuldstændig sikkert at drikke, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at skulle rense vandet”, siger Jesper Madsen. Ingen fund lokalt De nye vandprøver er gennemført efter, at der for et års tid siden blev opdaget rester af sprøjtemidlet Chloridazon i drikkevandet på Fyn. Det stof havde man hidtil ikke testet for på vandværkerne. Efterfølgende har man opdaget yderligere to stoffer, Triazol og Dimethylsulfamid (DMS), som også har manglet på listen i vandprøverne. De tre nye stoffer er alle sammen sprøjtemidler, som blev anvendt for mange år siden, men som sidenhen er blevet forbudte af miljøhensyn.

Og ingen af de tre ”nye” stoffer er altså fundet i Vestforsynings drikkevand. ”Vi kan ikke gøre så meget ved det, der er sket i fortiden, men vi prøver at beskytte vores grundvandsmagasiner bedst muligt ved eksempelvis at lave harmonisk oppumpning fra vores boringer, så der undgås større lokale grundvandssænkninger. Ellers kunne vi komme til at forcere eventuel nedsivning af forurening, hvis der skulle ligge noget i jordlagene over grundvandsmagasinerne”, forklarer Jesper Madsen. Falsk positiv Og alligevel skrev Dagbladet Holstebro den 24. september, at der, ifølge geologiske undersøgelser foretaget af det statslige institut GEUS, måske – alligevel – var fundet rester af sprøjtemidler i Holstebro. ”Men nej, det er der altså ikke”, fastholder vandchefen. ”Vi har aldrig været i tvivl om, at de prøver, som blev foretaget for flere år siden, var en fejl enten ved prøvetagning eller i laboratoriet. En såkaldt anomali, hvor man pludselig får et helt skævt resultat. Hvis der kommer sådan en pludselig positiv-prøve, så følger man op med flere prøver, og alle efterfølgende tests var negative. Altså var prøven ”falsk positiv”. Men desværre bliver det positive testresultat arkiveret, og det er ikke muligt at få det slettet fra arkivet”, forklarer Jesper Madsen.

DANVA, vil Vestforsyning, Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet sætte gang i et udredningsarbejde, der skal undersøge, om der findes flere stoffer, som man burde teste vandet for. ”I stedet for at finde nye stoffer hist og pist, skal der undersøges nærmere, hvilke sprøjtemidler man historisk har brugt, og så skal vi have udarbejdet nye analysepakker. Vi vil ikke risikere at blive taget med bukserne nede”, siger Jesper Madsen. Den bedste beskyttelse af miljøet er og bliver dog forebyggelse. De grundvandsdannende oplande ligger fortrinsvis i landbrugs- og byområder, hvor brugen af sprøjtemidler er ret almindelig. Holstebro Kommune har for nogle år siden indført totalt stop for brug af sprøjtemidler på offentlige arealer, ligesom landbruget reguleres på deres anvendelse af sprøjtemidler. Se de seneste vandprøver for dit lokale vandværk på Vestforsynings hjemmeside: vestforsyning.dk/vand/ forsyningsomraader/

Sammen med kolleger fra andre vandselskaber, samlet i brancheforeningen

KONKURRENCER

og førstehjælp til iPad’en VESTFORSYNING HAVDE NOGLE GODE OG TRAVLE DAGE PÅ ÅRETS BOLIGMESSE I IDRÆTSCENTER VEST

Bolig- og livsstilmessen i Idrætscenter Vest er blevet en god tradition og et populært udflugtsmål den sidste weekend i september.

Få gratis energirådgivning eller hjælp til selvbetjening på vestforsyning.dk

Gæsterne på Vestforsynings stand quizzede om ”go’ energi”, talte om valg af lokal elleverandør og fik gode, gratis råd fra Vestforsynings konsulenter. En af gæsterne søndag formiddag var Hans Kloster, som havde taget sin hustru – og sin iPad – med. ”Jeg har haft problemer med at logge på Vestforsynings app, så vi skulle lige finde ud af, om de kunne hjælpe os”, fortalte han. En dyr lærestreg Ægteparret er tæt på de 90 år, men iPad’en bliver brugt næsten lige så flittigt som af de unge. ”Jeg kigger på app’en dagligt for at se til vores forbrug. Det er vel nærmest blevet en hobby”, sagde Hans Kloster med et smil – og erkendte, at der også ligger alvor og en kostbar lærestreg bag den store interesse for at følge med i energiforbruget. ”Vi har en aftapningshane til at vande haven med. Den havde vi åbnet for, og så havde vi altså glemt at lukke igen, så der var en ordentlig sø for enden af huset, inden vi opdagede det. Det kostede os 5.000 kr. ekstra på vandregningen. Det var bare… træls!” fortalte Hans Kloster. Også varmeforbruget følger han nøje. ”En af vores venner havde været forbi for at kigge på fjernvarmen, og så fik han åbnet for gulvvarmen et sted, hvor det ikke

var nødvendigt. Det fik varmeregningen til at stige, så det fik jeg lukket for igen. Vi er jo pensionister, så vi må spare, hvor vi kan”, lød det fra Hans Kloster, som fik hjælp til at få genstartet sin Vestforsyningapp på iPad’en. Log af – og log på igen Lars Christian Kongerslev, der er energikonsulent i Vestforsynings energi- og miljørådgivning, fortæller, at messen gav anledning til mange gode samtaler om alt fra optimering af fjernvarmeanlæg til information om Vestforsynings tilskud til energirenovering af boligen. Og så blev der talt om Vestforsynings app, som har drillet lidt den seneste tid. ”På grund af de nye EU-regler om persondata, som trådte i kraft i foråret, har vi været nødt til at opdatere vores app. Det betyder, at kunderne fremover også skal bruge en mobilkode, for at kunne logge på app’en. Denne mobilkode kan kunderne selv oprette på vestforsyning.dk under "selvbetjening". Det er nødvendigt at logge ud af app’en, og så logge ind igen, før den kan opdateres. Og det har givet noget bøvl. Heldigvis er der god hjælp på hjemmesiden, og vi kan også hurtigt hjælpe – især når folk selv har telefon eller iPad med som her på messestanden”, fortalte Lars Christian Kongerslev. Knap 400 børn og voksne deltog i Vestforsynings energi-quiz. De heldige vindere har fået direkte besked.

Vi har kunden i

FOKUS

VIBEKE LUNDAGER NIELSEN ER CHEF FOR VESTFORSYNINGS KUNDESERVICE OG NYESTE MEDLEM AF LEDELSESTEAMET. HUN SÆTTER EN ÆRE I AT GIVE KUNDERNE EN GOD OPLEVELSE

Mens internettet er fyldt med kommentarer fra elselskabers kunder, som klager over, at det kan være næsten umuligt at komme i kontakt med forsyningsselskaberne, så går det stille og roligt hos Vestforsyning. Ikke fordi der er for lidt at lave for de syv kundeservicemedarbejdere og to energikonsulenter – tværtimod – for hver måned er de i telefonkontakt med gennemsnitligt 1.300 kunder. ”Vores opkaldsstatistik viser, at den gennemsnitlige ventetid for at komme i kontakt med Vestforsynings kundeservice er 6 sekunder. Og hvis man undtagelsesvis oplever ventetid, så vil man typisk være ’nummer ét i køen’”, fortæller Vibeke Lundager Nielsen. Hun tiltrådte i maj i år stillingen som kundeservicechef og arbejder målrettet på – dels at fastholde det høje serviceniveau – dels at videreudvikle det. ”Vi har valgt, at vi vil have kunden i fokus. Vi skal forsøge at se os selv udefra og tænke: ’Hvad er det kunden, har brug for?’ Vi skal lytte til, hvad kunden har brug for, i stedet for at tro, at vi ved, hvad der er bedst for kunden”, siger hun og giver et konkret eksempel: -”Det sker cirka 500 gange om året, at en kunde kommer på besøg. Nogle få kommer stadig for at betale regningen kontant, eller også har de et spørgsmål. Af og til kan der være brug for, at de skal tale med en kollega på den anden side af vejen, ovre i administrationen. Så henviser vi dem til Nuparks reception. Der ringes til den

pågældende kollega, som tager imod kunden enten i receptionen, eller efter kunden er blevet vist op til Vestforsyning. Det er bare en af måderne, vi kan tage hånd om kunderne på”, forklarer Vibeke Lundager Nielsen. Hjælp til selvhjælp Langt de fleste betalinger foregår elektronisk – og meget ofte helt automatisk via Betalingsservice. Det betyder også, at arbejdet i kundeservice har ændret sig over tid hos Vestforsyning. ”Mange af vores opkald i kundeservice går med at besvare spørgsmål omkring kundernes regning, levering, priser, flytning og aflæsninger. Vores to energikonsulenter modtager opkald om bl.a. energirådgivning, hvad er et normalt forbrug, tilskud til energiforbedringer og ansøgning om tilskud. Så har man spørgsmål til energiforbruget, kan man kontakte en af vores energikonsulenter”. ”Mange af vores opgaver handler også om at hjælpe kunderne i gang med at benytte selvbetjening via Vestforsynings hjemmeside, eller hjælpe med at downloade og bruge den gratis app til telefonen, så kunderne kan følge deres forbrug. Der er også en masse lovpligtige oplysninger på eksempelvis elregningen, som gør, at det for nogle er svært at overskue, hvad der står på regningen. Og så forklarer vi det”, siger hun. Derudover har kundeservice en intern konsulentrolle med at stille dataudtræk til rådighed for forsyningsområderne, så man har fuldt overblik over, hvor mange kunder eller målere, der er i et område. ”En anden vigtig opgave er den udadvendte kontakt med kunderne, når Vestforsyning for eksempel deltager på messer og lignende. Det gør vi bl.a. for at give gode og gratis råd om energirådgivning, hjælp til at søge tilskud til energiforbedringer, hjælp til app’en og vores selvbetjeningsløsning. Vi informerer også om muligheden for at købe lokal el”. ”Vi møder desværre ofte – især ældre mennesker – som er blevet lokket eller har følt sig presset til at skrive under

på en aftale, hvis de har mødt en sælger fra et konkurrerende elselskab ude i byen. Så kommer de til os og beder om hjælp til at komme tilbage til Vestforsyning”, fortæller Vibeke Lundager Nielsen. Hjælp mod smarte sælgere Vibeke Lundager Nielsen er ked af, at der stadig er enkelte i branchen, som bruger ”knapt så fine” metoder for at lokke kunder til, og hun understreger, at der ikke er noget at skamme sig over. ”Kunderne er tit lidt flove over, at de har skrevet under, men sælgerne kan være meget insisterende. Og jeg er kun glad for, at kunderne føler sig trygge ved at spørge os om hjælp. De første 14 dage kan man benytte sig af fortrydelsesretten, men derefter er man ofte bundet i et halvt år, inden man kan komme ”hjem” til Vestforsyning igen. Vi prøver at hjælpe, så godt vi kan”, forsikrer Vibeke Lundager Nielsen. Efter det første halve år i chefstolen kan hun erklære sig meget tilfreds med sine medarbejdere. ”Det er desværre ikke så meget, jeg selv har nået at tale med kunderne, men jeg kan jo høre, hvordan medarbejderne taler i telefon, og hvordan de møder kunderne, når de kommer her. Jeg synes, de er utroligt gode til at tage dialogen, og de gør et stort og flot stykke arbejde for at hjælpe kunderne på bedste vis”, lyder skudsmålet fra kundeservicechefen.

VIBEKE LUNDAGER NIELSEN Vibeke Lundager Nielsen har en matematisk studentereksamen og har bygget ovenpå med en regnskabsuddannelse på handelsskolen i Herning og supplerende merkonomfag. Derudover har hun taget ledelsesuddannelser. Hun har været ansat hos Arla i knap ti år og sidenhen en årrække hos Boligselskabet Sct. Jørgen og Struer Boligselskab, hvor hun primært har arbejdet med regnskab, debitorbogholderi og kundeekspeditioner. I 2004 var hun med til at etablere virksomheden HN Rengøring og haveservice. Med udgangen af 2015 valgte hun at træde ud af ejerforholdet. Herefter startede hun op som selvstændig konsulent, hvor hun hjalp små og mellemstore virksomheder med udfordringer i deres administrative arbejdsgange/processer. Hun har især beskæftiget sig med dokumentation og optimering af arbejdsprocesser samt omlægning af edb-systemer. Vibeke Lundager Nielsen tiltrådte stillingen som kundeservicechef i Vestforsyning den 14. maj 2018. Hun er 45 år og har en datter på 16 år. De bor i Holstebro.

Vestjylland blomstrer

AF TALENT

LENE BONDE HJÆLPER MED AT FORDELE STØTTEN FRA VESTFORSYNINGS INITIATIVPULJE. OG DER ER VIRKELIG MANGE ILDSJÆLE AT VÆLGE MELLEM

To gange om året bliver der til lokale talenter og ildsjæle uddelt sponsorstøtte fra Vestforsynings Initiativpulje. Fordelingen af det årlige budget på en halv million kroner sker efter indstilling fra en ekstern, uafhængig støttekomité, og Lene Bonde er nyt medlem af gruppen. Hun afløser Trine Jepsen, som siden hun forlod Dansk Talentakademi, har haft travlt med sit job som direktør for herregården Nr. Vosborg. ”Trine ringede til mig og fortalte, at hun havde anbefalet mig. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Det er jo en spændende og inspirerende måde at være frivillig på, at man kan være med til at dele penge ud”, siger Lene Bonde. Lige som sin forgænger i Initiativpuljens støttekomité, er Lene Bonde tilknyttet Dansk Talentakademi i Holstebro. Her er hun afdelingsleder for danselinjen, og samtidig er hun fast danselærer i nutidsdans for eleverne på Balletskolen og leder af junior-talentgruppen ”Asteroiderne”. Lenes kunstneriske virke rækker også til Kina. Som freelance koreograf etablerede hun i sommers ’One

Week Dance Company’ med fokus på at styrke danske danseres karriere. ”Der er masser af talent i Vestjylland. Masser! Og de er virkelig dygtige – ikke mindst fordi danserne får så mange timer til at øve sig på Balletskolen. Det er ganske simpelt timer i salen, der tæller, for du kan måske godt forstå, hvordan det skal se ud, men du har brug for styrke, smidighed og træning for at kunne gøre det rigtigt, og for at holde dit ’instrument’ ved lige”, forklarer Lene Bonde. Dans midt om natten Hun bor lige nu i København, men pendler hver uge til Holstebro, hvor hun opholder sig tre ud af fem arbejdsdage. Og hun er meget begejstret for det miljø, der er skabt for kulturen i Holstebro. ”Det er så fantastisk, hvad man har fået skabt her i DTA Campus – også fordi eleverne bor her. Tænk engang, at man kan vågne midt om natten og gå ned i dansesalen for at øve sig, hvis man lyst”, siger Lene Bonde og griner ved tanken om dansende natteravne. ”Jeg oplever en enorm interesse for sport og kultur i Holstebro, og en hel fantastisk opbakning – ikke kun fra kommunen, Færch Fonden og Realdania, som gik sammen om DTA Campus, men også fra forældre, som kører børnene til sport, dans og musikundervisning, og virkelig går op i det med liv og sjæl. Det er desværre ikke en selvfølge, at forældre gør det, så det er bare så fedt, at man gør det her i Holstebro”, siger Lene.

Fortjent støtte Hun glæder sig også over mangfoldigheden i ansøgningerne til Vestforsynings Initiativpulje, som får ansøgninger fra både dansere, musikelever, idrætsforeninger og andre ildsjæle i alle aldre. Lene Bonde håber at kunne belønne det hårde arbejde, når ansøgningerne skal prioriteres. ”En dansepige i 6. klasse kan nå at droppe ud 1.000 gange og give sig til at lave noget helt andet. Men hvis jeg sidder og kigger på en ansøgning fra en 21-årig danser, som mangler penge for at kunne rejse ud til auditions ved dansekompagnier i USA og Europa, eller en 19-årig elitesportsudøver, som skal til stævne i udlandet, så ved jeg, at det er én, der virkelig har brug for pengene og også har fortjent dem, fordi der ligger mange års hårdt slid bag det høje niveau”, forklarer hun. Lene Bonde håber i øvrigt også, at pendlerlivet snart er slut. I skrivende stund leder hendes forlovede, som er uddannet cand. pæd. psych. efter et job i det midt- og vestjyske, og så håber parret på at slå sig ned her – tæt på det levende kulturliv i Vestjylland.

LENE BONDE Lene Bonde er 33 år. Hun er født og opvokset i Herning, men bor i dag i København med sin forlovede. To dage om ugen arbejder Lene Bonde hjemme, og tre dage i Holstebro, hvor hun er afdelingsleder for Dansk Talentakademis danselinje i samarbejde med Balletskolen. Hun er også fast danselærer i kategorien ”nutidig dans” og leder af junior-talentgruppen ”Asteroiderne”, som bl.a. har optrådt i Kina med en forestilling koreograferet af Lene Bonde. Lene Bonde har selv gennemført en bachelorgrad i dans i Hamborg og har bygget ovenpå med en kandidatgrad i danseformidling ved Statens Scenekunstskole i København. Uddannelsen er rettet mod undervisning, forskning og arbejde som koreograf samt projektledelse. Ved siden af jobbet driver Lene Bonde sit eget dansekompagni, ”One Week Dance Company”, som bl.a. har optrådt i Tivoli København og produceret dansevideoen til ’FÅ MIG VÆK’, musik af LUNA LUX, som også er elev på Dansk Talentakademi.

KORT NYT

Indberet via vestforsyning.dk/ selvbetjening

Årsaflæsning

Her arbejder vi

Langt de fleste kunder har fjernaflæste målere. Målerne aflæses automatisk den 31. december hvert år.

Er du i tvivl om hvem der graver, og hvad de laver?

Hvis du modtager et aflæsningskort, skal indberetning af aflæsning ske senest den 15. december. Husk, at du kan indberette dine aflæsninger via hjemmesiden på vestforsyning.dk/selvbetjening

På vores hjemmeside kan du under punktet ”her arbejder vi” se, hvor vi er i gang med nyanlæg og renovering af gamle ledninger og rør. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

"Nu har Vestforsyning sat tårnet til salg, og der er i skrivende stund et par interesserede købere", fortæller vandchef Jesper Madsen.

– kom med og vind en lækker højtaler or at imødegå de nye bestemmelser om timeafregF ning af elkunder i Danmark, skal vi i gang med en optimering af vores afregningssystem. Det betyder, at nogle kunder får tilsendt to fakturaer i stedet for en. Det drejer sig om de kunder, som modtager el sammen med én eller flere andre forsyninger – vand, varme eller spildevand. I samme omgang vil vi gerne have opdateret kunde oplysninger på ALLE vores kunder, så vi kan optimere vores service overfor jer. Vi opfordrer derfor til, at du/I logger ind på ”selvbetjening” og tjekker, at oplysningerne er rigtige.

Vandtårnet får måske ny ejer Det gamle vandtårn på Nørrebrogade, som i 50 år har været et af Holstebros meget synlige vartegn, er sat til salg. Siden åbningen af det nye Nibsbjerg Vandcenter i 2011 med moderne, kraftige pumper, har det ikke været nødvendigt at bruge vandtårnet for at skabe ensartet tryk i vandhanerne. Derfor har tårnet i flere år stået tomt.

Vi gør klar til fremtiden

Samtidig kan du/I deltage i konkurrencen om en lækker B&O Beolit 17 højtaler til en værdi af 3.799 kr. Gevinsten udtrækkes den 10. januar 2019 og kan ikke ombyttes til kontanter. Vinderen kontaktes direkte.

TIL SALG

Se mere på vestforsyning.dk/ her-arbejder-vi

Du kan holde dig opdateret på vores hjemmeside vestforsyning.dk/info hvor du også kan finde mere information om, hvad bestemmelserne betyder for dig. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til kundeservice på telefon 9612 7460.

VIND

B&O Beolit 17 højtaler

”Ejendomsmægler Lars Taulbjerg har prissat vandtårnet til min. 500.000 kroner, og han har haft seks positive fremvisninger. Det er ret flot, taget i betragtning af Vestforsynings krav om bevaring af tårnets ydre ved et salg”, siger Jesper Madsen. Lykkes det ikke at finde en køber, kan det i sidste ende blive nødvendigt at rive vandtårnet ned. ”Tårnet er en del af Holstebros historie, som vi gerne vil værne om. Så jeg håber, det lykkes at finde en køber”, siger vandchefen.

40 ÅR

i forbrugernes tjeneste LONE RAMSGAARD HOLDER ØJE MED, AT FORBRUGERNE FÅR MEST OG BEDST MULIG FORSYNING FOR PENGENE

LONE RAMSGAARD Lone Ramsgaard blev ansat som kontorelev ved Holstebro Kommunale Værker (siden Vestforsyning) 1. august 1978. Hun har altid været en haj til tal og fik bl.a. 13 i matematik i skolen, inden hun gennemførte EFG-uddannelsen på handelsskolen. De seneste 15 år har hun været afdelingsleder for fem kollegaer i Vestforsynings økonomiafdeling. Lone bor i Mejrup sammen med sin mand. Parret har tre piger, som alle er flyttet hjemmefra og er ”kommet godt i vej”, som man siger.

I 1978 var der kun én tv-kanal i Danmark, og når TV-Avisen tonede frem, var det ofte krise, der blev talt om. Danmark og hele den vestlige verden led stadig under effekten af den første oliekrise, landbruget var under forandring, så mange arbejdere flyttede fra land til by for at søge job i industrien, og kvinderne var i stort tal på vej ud på arbejdsmarkedet. Køen af arbejdsløse voksede, og det gik især ud over de unge. En af dem var 18-årige Lone Ramsgaard, som netop havde afsluttet EFG-kontoruddannelsen på handelsskolen i Holstebro og nu var på jagt efter en læreplads. ”Det var ikke nemt at få arbejde dengang. Jeg havde søgt ved revisionsfirmaer og på posthuset. Holstebro kommune besluttede at oprette fire ekstra elevpladser, for at få flere unge ind. Og der var jeg heldig at få en af pladserne ved Holstebro Kommunale Værker”, fortæller hun. I dag, 40 år senere, er hun taknemmelig for, at hun ikke fik job ved postvæsenet med tanke på, at de fleste posthuse nu er lukket. Og hun er rigtig glad for de første 40 år – først ved De Kommunale Værker – og nu hos Vestforsyning, hvor hun de seneste 15 år har været afdelingsleder i økonomiafdelingen. ”Jeg er A-menneske, så jeg møder typisk kvart over syv og begynder dagen med at kigge på regnskab og økonomirapportering. Vi kigger i Excel-regneark og i økono-

misystemet for at se, om det er de rigtige tal, og om det giver et retvisende billede”, fortæller Lone Ramsgaard. Pengene passer Den del af opgaverne er en form for detektivarbejde, hvor hun kigger efter, om noget bryder det forventede mønster. ”Vi kigger især efter afvigelser fra budgettet, også hvis der er brugt færre penge end forventet. Det kunne jo skyldes, at man mangler at få en regning på en udgift, som skal bogføres. Der kan også være overskridelser, og det taler vi så med den budgetansvarlige afdeling om. På den måde får økonomiafdelingen en konsulentrolle”, forklarer hun. ”Det kræver lidt diplomati at gå til en kollega med besked om, at regnskabet ikke stemmer. Men samarbejdet omkring økonomirapporteringen foregår altid konstruktivt, og vi får ved fælles hjælp opklaret, hvorfor der er afvigelse mellem budget og regnskab”, siger Lone Ramsgaard og tilføjer, at nogle gange kan forklaringen være så simpel som en tastefejl. Kan det betale sig? Hendes arbejdsopgaver spænder videre end blot den interne kontrol og opfølgning. Der er også mange spændende analyseopgaver. ”Økonomiafdelingen er som regel altid med, når man arbejder med nye områder,

som for eksempel da Vestforsyning overvejede at bygge vindmøller. Så skulle vi finde ud af, hvad det ville koste, og om det kunne betale sig. Det kan også være spørgsmål om at få overblik over omkostninger til arbejdsbeklædning, kantineordning eller markedsføring”, fortæller hun.

Fordi hun blev ansat i så ung en alder, er 50 års jubilæet også inden for rækkevidde. ”Folk har jo brug for de produkter, Vestforsyning leverer, så der er mening med arbejdet”, siger hun.

Den første computer Arbejdet med de mange tal foregår på computeren. Selvfølgelig, tænker man nok, men sådan har det ikke altid været for Lone Ramsgaard. ”Da jeg blev ansat, havde jeg en elektrisk skrivemaskine og en regnemaskine på skrivebordet. Det var først i 1989, vi fik den første computer. Det var et stort skrummel, der stod ovre i hjørnet, og nogle af mine kolleger løb nærmest skrigende væk over, at vi fik den. Men jeg syntes, det var spændende, så jeg gik straks i gang med at bruge den”, husker hun. Arbejdsformen har også på andre måder ændret sig gennem de seneste 40 år. ”Jeg sad jo på De Kommunale værker nede i Helgolandsgade, hvor markfolkene også kom og gik. Det hjalp til at holde en god og uformel tone. Men jeg kan huske, at når jeg havde et ærinde på rådhuset, så kunne man godt mærke, at folk sad bag skranker, og det var nok lidt anderledes, end det er i dag”, siger Lone Ramsgaard. Gode kolleger Hendes første direktør talte hun ikke så meget med, selv om de sad tæt på hinanden. Det er helt anderledes i dag med Vestforsynings økonomidirektør Jørgen Juhl Andreasen, som hun er glad for. ”Man hører så meget om mobning og skænderier på arbejdspladsen, men det har jeg ikke oplevet her. Jeg har kun ros til overs for mine nærmeste kolleger. Og jeg var faktisk selv med til at ansætte Jørgen i sin tid. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Han er en dygtig og positiv chef, og vi kan altid snakke med ham”, siger hun og smiler.

"Jeg har kun ros til overs for mine nærmeste kolleger". 29

Lys over

HOSTRUPS

PLADSEN MELLEM POLITISTATIONEN OG CENTER FOR SUNDHED HAR FÅET EN HELT SÆRLIG GADEBELYSNING

Vestforsyning Belysning har gennemført et unikt belysningsprojekt på Hostrups, den ovale plads mellem politistationen og Center for Sundhed i Holstebro. Højt over jorden svæver gadelyset i et net af stålwires.

men de er faktisk 9 meter høje og 40 centimeter i diameter. Alt har været veltilrettelagt i tæt samarbejde med kommunen og entreprenøren, og det gik faktisk hurtigere end planlagt”, fortæller Helle Søkilde.

”Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet. Det giver noget lethed over pladsen, som ville have set helt anderledes ud, hvis vi havde opstillet traditionelle lysmaster”, siger afdelingsleder Helle Søkilde.

Hostrups er oplyst af energivenlige LED-lyskilder, hvilket også har æstestiske fordele.

Forberedelserne begyndte for fire år siden, mens selve opførelsen foregik i lyntempo. ”De høje master, som holder nettet af wires oppe, ligner tændstikker, når man ser det færdige projekt,

”LED giver mulighed for, at man kan have ens lamper, men med forskellige lysstyrker, fordi indmaden i lamperne kan variere. Det betyder, at vejen har den kraftigste belysning, og så er lyset en smule dæmpet på p-pladsen, dog stadig sådan at man sagtens kan føle sig tryg og se til at låse bilen op. Der kommer jo til at færdes mennesker på pladsen på alle tider af døgnet”, forklarer Helle Søkilde.

FAKTA Der er 17.450 gadelys master i Vestforsynings belysningsnet. En tredjedel af lamperne i belysningsanlægget er LED, og derfor med et lavt energiforbrug.

Se flere billeder og en flot timelapse-video med billeder fra færdiggørelsen af Hostrups-projektet på vestforsyning.dk/ hostrups

Nu kan jeg læse for mit

BARNEBARN JIMMY HATFELDT SKJULTE I MANGE ÅR SIT LÆSEHANDICAP, INDTIL HAN TIL SIDST MÅTTE BEDE SIN CHEF HOS VESTFORSYNING OM HJÆLP – OG FIK DET

I januar kan Jimmy Hatfeldt fejre sit 25 års jubilæum hos Vestforsyning. Han har uddannet sig til forsyningsoperatør og kører ud med ”kurvevognen” sammen med en kollega for at servicere gadebelysningen i Holstebro og Lemvig kommune.

Både ledere og kollegaer taler meget varmt om Jimmy Hatfeldt, også dem, som ikke er i samme afdeling. Og det er ikke kun fordi han er dygtig til sit arbejde, men han er beundret, fordi han har været med til at bryde et tabu: Jimmy har svært ved at læse og skrive. ”Jeg blev sendt på læseklinik i skolen, og allerede i 7. klasse blev jeg skoletræt. Så blev jeg sendt ned på Ungdomsskolen i Danmarksgade, og de vidste jo godt, hvad det drejede sig om – at jeg var ordblind – men der var det for sent. Så jeg gik på ungdomsskolen tre dage om ugen og arbejdede på Vald. Birns Jernstøberi to dage. Senere blev det fire dage på Birn og én dag i skole”, fortæller Jimmy Hatfeldt. ”Bogstaverne ville ikke helt opføre sig, som de skulle, når Jimmy forsøgte at læse dem. Men hænderne vendte til gengæld helt rigtigt, og han havde egentlig en drøm om at få læreplads som maskinarbejder”. ”Jeg kunne ikke læse ordresedlerne, som vi fik på Birn, så det duede ikke rigtigt. I stedet fik jeg job på kreaturslagteriet, hvor man virkelig kunne tjene gode penge dengang. Jeg var faktisk med på det første hold af otte i Danmark, som blev uddannet kreaturslagtere”, husker han. Men i 1991 fusionerede Vestjyske Slagterier med Royal Dane Quality, og kort tid efter blev Jimmy fyret. 3F Holstebro fik ham på et kursus, og mens han gik der, hørte han, at De Kommunale Værker manglede en mand.

Gik glip af eksamen Jimmy søgte jobbet og fik det. ”Det var godt og spændende. Jeg startede med at være nogle måneder hos Fjernvarmen og senere hos Vand, og så kom jeg over til Spildevand, hvor jeg blev i 16 år. Faktisk var jeg lige ved at blive uddannet kloakmester, men jeg manglede lige det sidste. Der skulle udfyldes nogle skemaer, og dem kunne jeg ikke læse, så jeg fik ikke min kloakmester-eksamen, siger han og kigger ned i bordet, mens han tager en tænkepause”. ”Efter 16 år i Spildevand blev jeg tilbudt job i elafdelingen”, fortæller Jimmy Hatfeldt. Elafdelingen gav ham mulighed for at gennemføre en to-årig uddannelse til forsyningsoperatør på teknisk skole i Skive, hvilket endte med at blive en stor sejr. For endelig fik Jimmy fortalt nogen, at han havde svært ved at læse. ”Jeg fandt ud af, at de havde alle mulige hjælpemidler til sådan nogle som mig. Havde jeg dog bare vidst det, dengang jeg gik i skole! Så havde jeg måske lavet noget helt andet i dag, for der har været alt for meget, jeg har sagt nej til”, siger han. Computeren hjælper Hjemme igen efter skoleopholdet i Skive, gik han til sin chef og fik en god snak om problemerne med at læse og skrive. Og der var fuld opbakning. ”Vestforsyning har hjulpet mig meget, og hvis jeg har brug for noget, kan jeg bare sige det. Det er jeg glad for”, siger Jimmy Hatfeldt. I dag bruger han programmet CD-ORD på sin computer, som kan hjælpe både med at læse tekster, men nok så vigtigt også hjælpe med at skrive.

”Jeg fandt ud af, at de havde alle mulige hjælpemidler til sådan nogle som mig." Træner med barnebarnet CD-ORD har ikke kun givet større frihed og selvstændighed på arbejde. Det har også hjulpet med læsetræningen efter fyraften. ”Jeg har et barnebarn på fem år, og forleden læste jeg for første gang en bog op for ham. Det har jeg aldrig gjort før. Og jeg er begyndt at kunne læse avis”, fortæller Jimmy, som har opdaget en helt ny verden. Vestforsyning er så glad for resultatet, at Jimmy Hatfeldt har været ambassadør for et internt projekt, hvor han har været med personaleafdelingen rundt for at fortælle om mulighederne for at få hjælp til læsevanskeligheder. Det betyder meget for Jimmy, at han kan være med til at bryde et tabu. ”Det gælder bare om at springe frem og tage imod hjælp. Jeg ventede alt for længe, og i dag findes der endda en masse gratis apps til mobiltelefonen og den slags, så det er for dumt, at man ikke bruger det. Det er jo ingen skam at være ordblind i dag. Vi kan godt snakke om det, så det gælder bare om at komme i gang hurtigst muligt”, lyder opfordringen. CD-ORD er et af de mest udbredte og populære hjælpemidler til læsning og skrivning. Læs mere om computerprogrammet på www.mv-nordic.com/dk

”Jeg skriver det første bogstav eller to, og så foreslår den et ord. Og jeg kan få det læst op, så jeg er sikker på, at jeg har fundet det rigtige. Så nu kan jeg selv udfylde arbejdssedler. Førhen skulle jeg bede en kollega om hjælp – altså, det gjorde de sådan set gerne, men det var træls for mig, at jeg skulle bede om hjælp”, forklarer han.

Mor var træt af brydekamp

NU BOKSER DE VESTFORSYNINGS INITIATIVPULJE HAR STØTTET BOKSEKLUBBEN, HVOR BRØDRENE JOSEPH OG JOE JOE FAHN FRA HOLSTEBRO TILSAMMEN HAR VUNDET TRE DM-TITLER

LÆS MERE PÅ www.bksj.dk

Hvad stiller en mor op med to meget livlige drenge med alt for meget energi? For 16-årige Joseph Fahn og lillebror, 15-årige Joe Joe Fahn, blev deres mors hovedpine starten på en meget succesfuld boksekarriere i Bokseklubben Sct. Jørgen i Holstebro.

”Hun så os også til Fight Night i Black Box i Holstebro”, siger han stolt.

”Vi var altid i gang med en brydekamp. Det kunne vores mor ikke lide”, fortæller Joe Joe og smiler.

”Du mærker det ikke under kampen, fordi adrenalinen pumper. Det handler bare om at gi’ slag eller få slag! Men hvis du har fået en flænge, kan du godt mærke det dagen efter”, forklarer Joseph.

”Hun syntes, vi skulle gå til sport og bruge vores energi der i stedet. Så vi prøvede kick boxing, fordi det så sejt ud, og vi prøvede også karate. Men det var ikke rigtigt os. Til sidst blev vi meldt til boksning og gik i gang med at træne. Så en dag spørger vi, om vi ikke snart skal i kamp? Og så får vi at vide, at vi er kommet på motionsboksning, så vi blev flyttet over på kampboksning”, siger Joe Joe og griner. Flytningen var den helt rigtige beslutning. Efter kun fem års boksetræning har Joe Joe vundet to jyske mesterskaber og et DM, mens storebror Joseph har vundet et jysk mesterskab og hele to DM-titler. En på tuden Fahn-brødenes mor var glad for at slippe for brydekampene derhjemme, men i begyndelsen var hun ikke vild med boksekampene, fortæller storebror Joseph. ”Hun var bange for, at vi skulle få en hjerneskade. Og hvad ville der ske, hvis vi blev knock-outet? Men nu har hun set os bokse og forstår, at vi er dygtige og gode til det, så hun er ikke bekymret længere, siger Joseph”, mens lillebror tilføjer:

I boksning kan man ikke undgå at få én på tuden engang imellem, men det føles ikke så slemt, som det ser ud.

Vil være politimand Og nej, de to brødre slås ikke i fritiden. ”Nej-nej, vi slås ikke! Det må vi heller ikke, for så bliver man smidt ud af bokseklubben”, forsikrer Joseph. Storebror Joseph har en plan om at blive politibetjent, så han holder sig langt væk fra ballade. ”Det er et job, som kræver god kondition og en stærk psyke. Der kan jeg også bruge, hvad jeg har lært i boksning: Du skal kunne klare presset og kæmpe for at vinde, selv om nogen vil tæske dig”, forklarer han. Begge drenge fortæller, at de har stor glæde af den hårde træning – også i forhold til skolen. Ikke mindst disciplinen i at kæmpe for et mål. Og så giver det først og fremmest selvtillid. Lillebror Joe Joe går på Nørre Boulevard Skolen og ved endnu ikke helt, hvad han gerne vil efter folkeskolen.

”Tidligere overvejede jeg at blive professionel bokser, men nu boksetræner jeg mest for motionens skyld, for jeg prioriterer skolen højest lige nu”, siger Joe Joe. Brødrene Fahns flotte præstationer har betydet, at Vestforsynings Initiativpulje har givet tilskud til indkøb af nyt træningsudstyr til Bokseklubben Sct. Jørgen. Klubben træner både motionsboksning og kampboksning på Skivevej i Holstebro.

Vestforsyning Ă¸nsker

GLĂ†DELIG JUL

...med go' energi fra dit lokale multiforsyningsselskab