Profilmagasin december 2017

PROFILMAGASIN DECEMBER 2017

3

Forbrugervalg 6 Helt rent drikkevand 26 Kom så TTH

Vi ses Det er ikke meget, du mærker til dit forsyningsselskab i det daglige.

Vand- og spildevandsledninger og fjernvarmeforsyning er gravet ned i jorden og der ligger de typisk i cirka 40-50 år, inden der er behov for at grave igen. El-kablerne er også lagt i jorden, og i år har Vestforsyning Belysning skiftet de sidste lamper med luftledninger i Holstebro.

Det mest synlige resultat er nok, at gråspurvene skal finde et andet sted at hvile sig, efter at el-masterne er forsvundet fra landskabet. Det mindre synlige er, at vi har forbedret forsyningssikkerheden.

I gamle dage kunne både trafikanter og forsyningen lide stor skade, hvis en el-mast blev påkørt, eller hvis trådene blev tynget af istapper om vinteren og brød sammen.

Vestforsyning har i de senere år samtidig renoveret store dele af forsyningsnettet på eksempelvis

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

2

spildevandsområdet, så vi beskytter miljøet bedre. Og vi har moderniseret fjernvarmenettet med nye rør, der holder bedre på varmen, og som er dimensioneret bedre til det moderne forbrugsmønster.

Forsyningssikkerhed er vigtig for vores sundhed, vores komfort og for virksomhedernes evne til at fungere. Men det er også vigtigt for vores fælles økonomi. Jo mere effektivt Vestforsyning driver forsyningen, jo billigere bliver det for os alle sammen at være kunde.

Men når blot der er lys i lampen og vand i hanen, tænker vi ikke så meget over, hvor det kommer fra. Derfor bliver det i højere grad op til os at gøre Vestforsyning synlig for dig.

Vestforsyning er dit lokale forsyningsselskab. Vi er arbejdsplads for cirka 170 medarbejdere, hvis vi tæller kraftvarmeværket og biogasanlægget med. Mange kender mindst én, der enten arbejder hos Vestforsyning eller er håndværker eller leverandør, som arbejder for Vestforsyning.

Ansvarshavende: Jørn Zielke Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

Vestforsyning er en aktiv medspiller, når TTH Holstebro går på banen i Gråkjær Arena, når tusinder mødes til fest ved Rock i Holstebro, eller når hundredvis af ildsjæle fra idræt, kultur og uddannelsesinstitutioner i hele kommunen udfolder sig med opbakning fra Vestforsynings Initiativpulje.

Vi er til stede på boligmesser for at rådgive om energibesparelser. Du ser vores biler køre rundt i byen for at hjælpe dig med at sørge for rent vand og varme i radiatoren. Og du møder måske også vores sælgere, som opfordrer dig til at blive en del af fællesskabet ved at købe din strøm hos Vestforsyning :Sinus El. Vestforsyning er en del af din hverdag. Det er vi stolte af, og derfor vil du se os mange steder, også selv om forsyningen lever sit eget stille liv under jorden.

Jeg håber, du vil tage godt imod vores dygtige medarbejdere, når vi ses.

Jørn Zielke Adm. direktør

Oplag/udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.700 eksemplarer to gange årligt.

Der tages forbehold for trykfejl.

Se flere numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Design/produktion: no matter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

I forbrugernes tjeneste TO KANDIDATER HAVDE MELDT SIG, SÅ VALGET AF FORBRUGERREPRÆSENTANTER FOR DE KOMMENDE FIRE ÅR BLEV AFVIKLET SOM FREDSVALG Lindholt Nielsen Bjarne Sørensen  Henrik 53 år, uddannet revisor, regnskabschef hos PlusEl  54 år, driftsdirektør hos Minkpapir A/S Jeg har meldt mig som forbrugerrepræsentant, fordi jeg gerne vil have muligheden for at påvirke Vestforsynings projekter, eksempelvis opstillingen af vindmøller og bioethanol-projektet.

Jeg blev første gang valgt som forbrugerrepræsentant for fire år siden og har valgt at genopstille. Jeg tror, det giver en værdi, at jeg kan repræsentere forbrugerne og samtidig også har en erhvervsmæssig indgangsvinkel.

Jeg mener også, at Bjarne Sørensen og jeg kan være en modpol til de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer, fordi vi begge kommer med en erhvervsmæssig baggrund.

Vestforsyning er en bredt favnende multiforsyning, og man bliver overrasket over, hvor kompleks virksomheden er. Virksomheden er utrolig meget styret af love og regler – også på takstområdet. Det tager en rum tid for et nyt bestyrelsesmedlem at sætte sig ind i, og man får stor respekt for, at man ikke ”bare lige” kan gøre noget i et snuptag.

Det er tydeligt, at man oplever stor konkurrence på el-markedet, så jeg synes, det er positivt, at man har etableret Initiativpuljen, som er med til at gøre Vestforsyning mere synlig i lokalområdet.

Det er ikke noget for mig bare at sidde og nikke på møder, så jeg forventer at få stor indsigt i virksomheden og få gode muligheder for at påvirke beslutningerne. Jeg går efter at søge reel indflydelse. Det bliver spændende, også rent karrieremæssigt og personligt for mig, at få denne bestyrelsespost.

Jeg synes, vi skal være stolte af, at Vestforsynings medarbejdere er meget professionelle, bliver opfattet som troværdige, og at de i høj grad optræder serviceminded, når de møder kunderne.

Det har været meget spændende at være en del af bestyrelsen og for eksempel være med til at købe Måbjergværket tilbage på lokale hænder. Det var en kanon idé, ikke mindst fordi det gav mulighed for at sænke varmeprisen. Der er også kommet sorte tal på bundlinjen hos biogassen, og så har det været godt at se, hvordan Initiativpuljen er blevet en succes.

Jeg glæder mig til at arbejde med blandt andet klimasikringsprojektet i de kommende år, så vi kan forebygge oversvømmelser. Det bliver også godt at få en afklaring på, om bioethanol-projektet kan realiseres.

3

Sidste etape for vindmøllerne VESTFORSYNINGS SEKS VESTAS-VINDMØLLER ER UNDER OPFØRELSE I GEDMOSE, VEST FOR HOLSTEBRO Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Det gør den også over markerne ved Gedmose, lidt uden for landsbyen Bur, vest for Holstebro. Her er seks store Vestas-vindmøller nu under opførelse for at fange vinden.

Det er Vestforsyning, der opfører vindmøllerne, og for projektleder Peter Nørskov er det kulminationen på flere måneders forberedelse. ”Nu rykker Vestas ind på byggepladsen. Så overtager de ledelsen og kører det videre herfra, mens kranerne rejser mølletårnene, nacellerne (møllehuset, red.), indtil vingerne er monteret, og møllerne kan blive sluttet til teknikhuset,” fortæller Peter Nørskov.

Det har længe været kendt, præcis hvor vindmøllerne skal opføres, men det kan godt give hovedbrud at gøre klar til den dag, hvor Vestas ankommer med mølle-samlesættet.

4

”Vi har selv skullet sørge for, at fundamenterne er støbt, og at adgangsveje og kranpladser er klar, så kranerne har et fast underlag at stå på, når de skal rejse møllerne.

Vi har for eksempel også - sammen med Vestas – set på hele køreruten for at sikre, at lastbilen med de lange møllevinger kan komme rundt. Det betyder, at der kan være steder, hvor vejen skal forstærkes i et skarpt sving,” forklarer Peter Nørskov.

Arbejdet med at støbe de gigantiske beton-fundamenter har kørt som smurt i olie. ”Vi har haft en god entreprenør, Stenger & Ibsen fra Spøttrup, som har været god at arbejde sammen med. De har også prøvet det her før, så de vidste, hvor vigtigt det var, at vi var klar til tiden. Og de havde mulighed for at begynde på arbejdet allerede inden sommerferien, så vi var faktisk klar et par

uger før deadline,” konstaterer projektlederen med et tilfreds smil.

Sideløbende med byggeopgaven er der rullet el-kabler ud – hele vejen fra Holstebros vestlige udkant og hen til vindmøllerne ved Bur, så den grønne strøm kan sendes ud i el-nettet. ”El-kablerne ender i et teknikhus ved vindmøllerne. Og når det hele er klar, vil der blive etableret forbindelse, og så kan møllerne sættes i drift,” forklarer Peter Nørskov.

Arbejdet med at rejse vindmøllerne var først lige begyndt, da dette magasin blev afleveret til trykkeriet.

Selv om det ser fascinerende ud, advarer Vestforsyning for god ordens skyld mod at komme for tæt på byggepladsen. Kranarbejde er farligt arbejde, og adgangsvejene til og fra byggepladsen må helst ikke blive blokeret af biler.

 Bliv medejer af vindmøller • Vestforsyning opfører seks Vestas-vindmøller i Gedmose, nær landsbyen Bur, vest for Holstebro.

• De seks møller vil tilsammen have en effekt på 13,2 megawatt (MW). På årsplan vil de producere 45.600 megawatttimer (MWh). Det svarer til strømforbruget i 11.400 husstande.

• Det vil koste cirka 90 millioner kroner at opføre de seks vindmøller. Vestforsyning forventer et løbende driftsoverskud sådan, at gælden er afdraget i 2025 – altså blot syv år efter, at de begynder at producere el. Møllerne har en levetid på mindst 20 år, formentlig længere.

• Der er åbnet for salg af 20 procent af aktierne i projektet. Ifølge reglerne har de nærmeste naboer fortrinsret til at købe aktierne. Hvis der ikke bliver udsolgt, vil alle borgere i Holstebro Kommune kunne købe resten af de 20 procent.

Læs om vindmøllerne og se investeringsprospektet på vestforsyning.dk/vind

5

Vestforsynings vand

testet og godkendt Vestforsyning Vand, som forsyner lidt over 17.000 husstande i Holstebro Kommune med drikkevand, har på eget initiativ fået testet vandforsyningen for forekomst af ukrudtsmidlet chloridazon. Det er sket efter opsigtsvækkende fund på Fyn, hvor et vandværk måtte lukkes efter fund af rester af chloridazon.

Resultatet hos Vestforsyning er det samme som for øvrige pesticider: Intet fund!

- Det var helt som forventet, siger Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen og tilføjer: - Der er naturligvis mange, som bliver urolige, når de gennem medierne hører om fund af kemikalier i drikkevandet, så vi er glade for, at vi nu kan dokumentere, at Vestforsynings drikkevand er rent og sundt. Det er meget vigtigt, at både forbrugere og fødevarevirksomheder har tillid til forsyningen.

Bestyrelsesformanden sender en venlig tanke til Højvang Laboratorier A/S, som har valgt at bevare deres laboratorium i Nupark i Holstebro, hvor også Vestforsyning har sin administration.

- Vi har haft et godt samarbejde med Højvang, som var hurtige til at udvikle en test for chloridazon. Og vi er glade for, at vi fortsat har analyseeksperter siddende så tæt på os, siger Nils Ulrik Nielsen.

Vestforsynings vandchef Jesper Madsen var ikke overrasket over testresultaterne, da forsyningens fem kildepladser indtil nu ikke har været plaget af pesticider. I Holstebro og Vinderup nyder vi eksempel-

6

vis godt af særlige geologiske forhold med opadstigende vandtryk i grundvandsmagasinet, som lokalt er med til at minimere risikoen for nedsivning af uønskede stoffer fra overfladen.

- Det er meget vigtigt, at vi beskytter de arealer udenfor byerne hvor grundvandet dannes via nedbør, så vi fortsat kan have godt drikkevand i fremtiden. Udover sprøjtefri zoner rundt om alle forsyningsboringer, går Holstebro Kommune blandt andet foran med et godt eksempel ved i mange år at have haft sprøjteforbud på offentlige arealer, forklarer han.

Blandt andet af hensyn til de store mejerier i Holstebro, bliver der udtaget langt flere vandprøver end lovens minimumskrav, og Holstebro og omegn har meget høj vandkvalitet. Vandchef Jesper Madsen tøver derfor heller ikke med at vælge postevand frem for flaskevand.

- Du ved ikke, om der er afsmitning fra plastikken i vandet. Det er skadeligt for miljøet, at man transporterer flaskerne rundt på lastbiler. Og så er det dyrt! Du får aldrig mig til at betale 10-20 kroner for en flaske vand, når man kan tappe en halv liter vand fra vandhanen for to og en halv øre, siger Jesper Madsen.

Test for chloridazon vil fremover være et fast element i Vestforsynings vandprøver. Vandværkernes brancheorganisation DANVA har i samarbejde med miljømyndighederne nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om der findes flere pesticidtyper, som burde medtages i prøveudtagningerne.

"Man kan tappe en halv liter vand fra vandhanen for to og en halv øre"

 Vestforsyning og Chloridazon • Chloridazon er et ukrudtsmiddel, som i 1960’erne blev udviklet af den tyske kemikoncern BASF. • Midlet var populært i marker med roer, løg og rødbeder og har også været anvendt i Danmark.

• I 2007 blev rester af Chloridazon første gang sporet i drikkevand. Men da midlet ikke har været brugt i Danmark siden 1996, vurderede Miljøstyrelsen dengang, på basis af stikprøver, at det ikke var nødvendigt at lade Chloridazon indgå i rutinemæssige prøveudtagninger i Danmark.

• I sommeren 2017 førte fund af Chloridazon til, at et vandværk på Fyn blev lukket. Der var tale om mikroskopiske mængder, men for en sikkerheds skyld blev det besluttet, at alle vandprøver i Danmark fremover skal testes for Chloridazon.

• Vestforsyning har med assistance fra Højvangs laboratorium i Holstebro selv taget initiativ til at teste vandforsyningen for forekomst af Chloridazon. Stoffet har ikke kunnet spores overhovedet i vandforsyningen fra Nibsbjerg Vandcenter og Frøjk Vandværk (Holstebro by og opland), Vinderup Vandværk, Mogenstrup Vandværk og Sandagergård Vandværk (Borbjerg/Skave). Den øvrige del af Holstebro Kommune forsynes ikke af Vestforsyning, men af private vandværker.

• Vestforsynings vand er DDS-certificeret (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed). Det betyder, at man over for især fødevarevirksomheder kan dokumentere, at vandet er rent, og at man arbejder struktureret og målrettet for at beskytte forsyningssikkerheden.

Vandet er rent og sundt at drikke

7

Find kontaktoplysninger og gode rĂĽd om energibesparelser pĂĽ vestforsyning.dk

8

Go’ energi på tour Vestforsyning var traditionen tro en del af den årlige ”Holstebro Åben”-event og deltog blandt andet også på efterårets bolig- og livsstilmesse på Idrætscenter Vest.

Flere hundrede kunder gættede med på en quiz om go’ energi, og endnu flere lagde vejen forbi for at få en snak om de nye vindmøller, god energi fra Vestforsyning :Sinus El eller nyttige råd om energibesparelser.

Flere undersøgelser viser, at man helt automatisk vil spare på energien, hvis man blot er lidt mere opmærksom på forbruget. Og det behøver ikke være særligt svært, fortæller afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev.

- Vestforsyning har en gratis app til smartphone og iPad, som læser data fra de fjernaflæste målere, så man behøver ikke engang rejse sig fra sofaen. Man kan få et hurtigt overblik over det aktuelle forbrug, og man kan se, hvordan det vil gå med årsopgørelsen, hvis man fortsætter ud ad samme spor, siger Lars Chr. Kongerslev.

Økonomisk gulerod I år er der en ekstra god grund til at kigge på fjernvarmeforbruget.

Vestforsyning har indført en ny motivationstarif som betyder, at man enten kan få et fradrag eller tillæg på varmeregningen, afhængig af hvor godt man udnytter fjernvarmen.

Under ”Holstebro Åben” lagde Poul Knudsen vejen forbi Vestforsynings stand. Han bor i et ti år gammelt hus i Holstebro og efterlyste tips til at udnytte fjernvarmen bedre.

yderligere, for eksempel når vi er væk på ferie,” siger han.

Der findes mange forskellige årsager til en eventuel dårlig udnyttelse af fjernvarmen – lige fra gamle radiatorventiler, der ikke kan regulere fjernvarmeflowet over radiatorerne, til en defekt styring af varmeveksler eller varmtvandsbeholder. Derfor råder Vestforsyning generelt til, at man får en VVS’er til at efterse hele husets varmeanlæg. Er man i tvivl, kan man ringe eller skrive til Vestforsynings energirådgivere.

”Jeg synes, den nye motivationstarif er en god idé. Det er jo med til at anspore én til at gøre noget ved det, så man udnytter varmen bedre,” siger Poul Knudsen og finder sin mobiltelefon frem. ”Jeg bruger Vestforsynings app til at holde øje med forbruget via mobiltelefonen, og vi har da også n ’grøn smiley’ på motivationstariffen. Men jeg skal lige høre, om vi kan gøre noget for at sænke forbruget

9

Velkommen ind i varmen GANG I BYGGERIET BETYDER, AT VESTFORSYNING VARME HAR FÅET FLERE END 300 NYE KUNDER DE SENESTE TO ÅR

10

Mens flere jyske kommuner oplever stagnation i befolkningstallet eller ligefrem affolkning, så er der vækst i Holstebro Kommune, som vokser med et par hundrede indbyggere pr. år.

Væksten betyder, at der nu også er kommet gang i byggeriet af nye huse igen. Og når det regner på murermesteren, så drypper det på Vestforsyning: I 2016 og 2017 er antallet af nye fjernvarmekunder vokset med lidt over 300. Og udviklingen ser ud til at fortsætte, vurderer varmechef Erik Andersen. ”Vi har travlt med at gøre klar til at levere fjernvarme i forbindelse med byggemodning. Der er travlt i Halgård, Hornshøj, Alstrup og Tingager Enge ved Mejdal. Og så er der også 13 nye grunde undervejs i Idom,” fortæller han.

Nybyggede huse er rigtigt godt isoleret og har derfor et forholdsvis beskedent forbrug af varme til rumopvarmning, så fjernvarmeforsyningen kan sagtens følge med til at forsyne de nye kunder. Og de bliver budt hjerteligt velkommen hos Vestforsyning Varme. ”Fjernvarme kræver den laveste investering til rumopvarmning. Det er relativt billigt at blive koblet på fjernvarmenettet, det giver en god komfort, og så kræver det mindst mulig vedligeholdelse af husets eget varmeanlæg,” siger Erik Andersen.

Han er stolt af, at Vestforsyning Varme også leverer bæredygtig rumopvarmning. ”96 procent af varmen er baseret på afbrænding af affald, halm, flis og biogas. Det foregår under skrap miljøkontrol på MEC BioHeat&Power (tidl. kendt som ”Måbjergværket”), som er et kraftvarmeværk. Det vil sige, at de producerer både el og varme,” forklarer Erik Andersen.

En gennemsnitlig parcelhusfamilie i et 130 kvadratmeter stort parcelhus har et årligt fjernvarmeforbrug på cirka 14.400 kWh. Næste år, hvor varmeprisen falder endnu engang, vil parcelhusfamilien have en årlig varmeudgift på cirka 8.600 kroner, hvoraf en tredjedel er afgifter. Familiens udgift til fjernvarme er faldet med 3.350 kroner over de seneste fire år og ligger efterhånden på niveau med prisen for fjernvarme i 1990.

Motivationstarif på varmeregningen I år indeholder varmeregningen fra Vestforsyning for første gang en ny motivationstarif, der kan give enten et fradrag eller et tillæg på regningen, afhængig af hvor godt man udnytter sin fjernvarme.

Det måler man på returtemperaturen. Jo mere det varme fjernvarmevand bliver afkølet, inden det sendes retur til varmeværket, jo bedre er man til at udnytte varmen inde i huset. ”Det er første år med den nye motivationstarif, så vi har endnu ikke indsamlet data over effekten.

Men Vestforsynings energirådgivere mærker en meget stor interesse for at få optimeret varmeanlæggene i private hjem. Det er i sig selv meget positivt,” siger varmechef Erik Andersen.

Kunderne har haft god tid til at forberede sig til den nye motivationstarif. ”Allerede i 2016 begyndte vi at vise fremløbs- og returtemperaturer på varmeregningen, så kunderne får indtryk af, hvordan deres varmeanlæg præsterer. Vi har også varslet motivationstariffen på regningen i god tid, så vi håber, at vi i løbet af få år vil se en effekt,” siger Erik Andersen.

Han minder om, at man via selvbetjening på Vestforsynings

"Fjernvarme kræver den laveste investering til rumopvarmning."

hjemmeside eller ved hjælp af den gratis app til mobiltelefon eller iPad selv kan få syn for sagn. ”Vi opfordrer til, at man holder øje med returtemperaturen via web eller app’en. Her får man vist den gennemsnitlige returtemperatur siden den sidste årsafregning, og samtidig udarbejder systemet en prognose, som fremskriver forbruget og estimerer, hvordan det vil gå resten af året, hvis man fortsætter som hidtil. Derfor er det også vigtigt, at man følger sine data fra begyndelsen af det nye år og eventuelt griber ind, hvis varmeanlægget har behov for et eftersyn, eventuelt med hjælp fra en VVSfagmand,” lyder rådet fra varmechefen.

Erik Andersen påpeger, at selvbetjeningsløsningerne arbejder med gennemsnitsmålinger. Vil man se her-og-nu-tal fra sin varmemåler, skal man blot gå hen til sin forbrugsmåler og kigge på displayet, hvor både forbrug, fremløbs- og returtemperatur kan aflæses.

Find brugervejledning for måleren og læs mere om motivationstariffen på vestforsyning.dk/varme

11

William vil videre KAJAKROER WILLIAM ÅKERLUND HAR FÅET HJÆLP FRA VESTFORSYNINGS INITIATIVPULJE. HAN HÅBER PÅ EN DAG AT RO VED OL ”Dav,” siger William Åkerlund og stikker hånden frem. Havde man været blind, kunne man tro, at det var en 60-årig murersvend, der stak sin barkede næve frem. Det er det ikke.

William Åkerlund er lige fyldt 15 år. Den hårde hud på hænderne stammer fra fire års hård træning i kajak, og det går godt for ham. ”Min favoritdistance er 200 meter, så jeg er sprinter og har været med i både A- og B-finaler ved DM for U16,” fortæller han.

12

Indtil videre er hans bedste tid 41 sekunder på distancen. Det kræver, at han når ”lige under” 40 sekunder, hvis han vil vinde en DMmedalje, men det er nok til, at han netop er blevet udtaget til U16bruttotruppen for landsholdet.

Lige nu går han i 9. klasse på Sønderlandsskolen, men er samtidig tilknyttet Holstebro Elitesport, så han kan deltage i morgentræning. Det er et led i den træning under roningens kraftcenter, som han er tilknyttet.

”Træningen tager meget af ens tid.

Men hvis man ikke følger med, så overhaler de andre, og man falder bagud. Det gælder om at træne meget, og så må man bare finde tiden til det,” siger William Åkerlund.

Kajakklubben ”Pagaj” har også stillet en båd til rådighed for ham. ”Det gjorde de vel, fordi jeg havde de hurtigste tider, da vi kæmpede for det,” siger han beskedent, mens han nænsomt stryger en hånd hen ad den åleslanke, fem meter lange båd.

"Det gælder om at træne meget, og så må man bare finde tiden til det."

Efter folkeskolen håber han at blive optaget på Uddannelsescenter Holstebro (UCH), hvor han gerne vil tage en højere handelseksamen på Team Danmark-linjen. Det betyder, at man får et ekstra år til at gøre sig fortjent til studenterhuen, og så er der samtidig bedre tid til træning og stævner undervejs.

Fester og druk bliver der til gengæld ikke tid til. ”Ha-ha, nej, jeg drikker slet ikke. Og nej, jeg ryger heller ikke. Det ville da være dumt!” lyder det snusfornuftigt fra teenageren, som i modsætning til mange af sine jævnaldrende ligger i sengen og sover senest klokken 21.30 på hverdage.

”Det gør egentlig ikke så meget. I weekenden træner vi kun om morgenen, så der har jeg tid til at gå i biografen eller være sammen med venner,” siger han og forklarer, at lige nu handler det bare om at blive så god til kajakroning, som talentet rækker til.

Ved OL i Rio 2016 var den langsomste tid på 200 meter kajak for mænd på lidt over 38 sekunder.

Guldmedaljen gik til en brite, der roede strækningen på cirka 35 sekunder, så der er stadig et stykke vej til målet. Men med hjælp fra blandt andet Vestforsynings Initiativpulje tager William Åkerlund et åretag ad gangen.

”Jeg fik støtte til at deltage i et stævne i Sydfrankrig. Det blev vi så glade for i klubben, så vi syntes, at Vestforsynings logo skulle sættes på min båd,” siger han og smiler stolt.

Vestforsynings Initiativpulje uddeler støtte to gange om året til ildsjæle og foreninger inden for idræt, uddannelse, kultur og fritid.

Se reglerne og ansøg online på vestforsyning.dk/ initiativpuljen

13

6 tons

skrald i ét hug MEC - BIOHEAT&POWER FEJRER SIT 25 ÅRS JUBILÆUM VED AT TAGE EN NY KÆMPESTOR AFFALDSKRAN I BRUG

Lad os bare være ærlige: Det er ikke ligefrem ”Chanel No. 5” det dufter af i affaldsrummet på MEC BioHeat&Power (tidl. kendt som ”Måbjergværket”). En sød, lidt stram lugt hænger i luften hen over plastikposer med husholdningsaffald fra nær og fjern. Et enkelt festivaltelt har sneget sig med i bunken. ”Det er nok rester fra Roskilde Festivalen,” siger driftsmester Niels Peder Hansen og griner, mens han kigger ned fra serviceplatformen under den nye affaldskran. ”Der er 17 meter fra gadeniveau til loftet. Men her er godt fyldt op med affald lige nu, for bunden af rummet er altså 10 meter under gadeniveau. Det er også derfor, der er spærret af med rækværk, når der ikke holder en lastbil for at læsse af,” forklarer han.

14

Sikkerheden er meget synlig på værket. Overalt er der skilte med formaninger og advarsler, og turen rundt ad snirklede gange, op og ned ad metaltrapper, foregår iført gul vest, sikkerhedshjelm og sikkerhedsbriller. Skal man opholde sig i længere tid i affaldsrummet, skal man bære ekstra beskyttelsesudstyr så som åndedrætsværn.

MEC - BioHeat&Power lyder måske som en farlig arbejdsplads, men fordi medarbejderne hele tiden hjælper hinanden med at holde fokus på sikkerhed, er det også en rigtig god arbejdsplads. Her passer de på hinanden og på deres hjertebarn, kraftvarmeværket, og de bliver her gerne længe.

Niels Peder Hansen har arbejdet på værket i Måbjerg, omtrent siden det blev sat i drift for lige omkring 25 år siden. Han er nok ikke den første

mand, der har skiftet kranen ud lige før sølvbrylluppet, men i hans tilfælde er det altså helt bogstaveligt en kran! ”Der er to affaldskraner, og den ene af dem har kørt 80 procent af tiden, så den var slidt op,” fortæller han.

Driftsmesteren fik derfor stillet en spændende udfordring: Den gamle kran skulle ud, og en ny skulle på plads. Jamen, hvor svært ka’ det være? Jo, men sådan en kran er altså 21 meter lang og vejer adskillige tons. Alene den grab, som suser rundt i hallen og snupper op til 6 tons affald i ét hug, vejer 4,5 tons, så det er en kran med gods i. ”De gamle kraner blev samlet udenfor og løftet ned på plads i bygningen. Men siden da er der lagt tag på, som har et dæk af

jernarmeret beton. Det kan vi ikke bare sådan lige skrælle af,” forklarer Niels Peder Hansen.

Løsningen blev at hidkalde en stor mobilkran og sænke krogen ned gennem et lille hul i taget. På den måde kunne man sænke den gamle kran ned på jorden og køre den væk. Og den nye kunne blive løftet op på samme måde. ”Der var desværre ikke nogen af de eksisterende ovenlysvinduer, som sad det helt rigtige sted, så vi måtte skære et hul. Men så sætter vi bare et ovenlysvindue i, når vi er færdige,” siger Niels Peder Hansen.

frem og tilbage i affaldsdyngen for at komprimere det. Da den begyndte, lå affaldet 2,5 meter over gadeniveau, så det blev virkelig komprimeret. Og så fyldte vi flis på for at stabilisere det,” siger han og viser en videooptagelse af gummigeden, der kæmper for ikke at køre fast i tonsvis af affald.

at komme til. Og halvfarligt.

Sidste trin var at lægge køreplader ud. Der måtte en blokvogn til for at levere de op til 40 milimeter tykke jernplader, som blev lagt i flere lag for at kunne bære de tunge maskiner og affaldskranerne.

Opgaven blev løst til topkarakter: På kun fire dage var udskiftningen af de tunge kraner afsluttet, og så kunne man i ro og mag tilslutte styresystemer uden at forstyrre den gamle ”reservekran”, som imens skovlede affald ind til kedlerne.

Næste udfordring blev at lægge en plan for, hvordan den tunge kran skulle komme ud fra affaldsrummet uden at synke ned i sumpen af det metertykke lag af skrald.

”Vi havde forberedt udskiftning af kranen i flere måneder. Affaldet bliver bestilt hjem lang tid i forvejen, så vi skulle sikre, at der ikke blev leveret alt for meget, mens vi arbejdede herinde,” fortæller Niels Peder Hansen.

”Vi lejede en gummiged med jernhjul, som blev sat til at køre

Arbejdet skulle også gå hurtigt, for det er vanskeligt for den anden kran

”Den anden kran var sikret, så den ikke skulle kunne køre hen over arbejdsområdet. Og så havde vi en sikkerhedsmand på opgaven hele tiden, som skulle holde øje med, om der var fare på færde,” siger driftsmesteren.

”Den nye affaldskran skulle gerne holde min tid ud. Det er godt kram, de laver, de tyskere,” siger Niels Peder Hansen og kigger tilfreds på sin nye kran af mærket ”Demag”.

Den gamle affaldskran er blevet ribbet for reservedele til brug for service på den gamle reservekran.

 MEC - BioHeat&Power • MEC - BioHeat&Power (tidl. ”Måbjergværket”) er et biomassefyret kraftvarmeanlæg med kedler til forbrænding af affald, halm, flis, biogas og naturgas.

• Værket blev sat i drift i januar 1993. I dag leverer det 28 megawatt el, svarende til forbruget i ca.

40.000 husstande, og en maksimal fjernvarmeydelse på 120 megajoule/sekund, svarende til forbruget i 20.000 husstande.

• Varmeproduktionen fra værket dækker ca. 90% af fjernvarmen i Holstebro og Struer.

15

16

DER ER IKKE BEHOV FOR STORE ÆNDRINGER, MEN HEN AD VEJEN VIL VESTFORSYNINGS NYE ADM. DIREKTØR JØRN ZIELKE SÆTTE SIT EGET PRÆG PÅ VIRKSOMHEDEN Det er omtrent 100 dage siden, at 47-årige Jørn Zielke for første gang mødte på arbejde som adm. direktør for Vestforsyning. Han har tidligere erfaring fra forsyningsbranchen og fra lederstillinger i blandt andet Falck, hvor han indtil for nylig var ansat. Men Vestforsyning er selvfølgelig noget ganske særligt, siger han med et smil. ”Jeg er udpræget A-menneske, så jeg står tidligt op. Så tidligt at det som oftest stadig er mørkt og derfor har jeg brug for lys. Jeg har også brug for vand til morgenkaffen, der skal helst være varme i radiatoren, jeg skal bruge vand til mit brusebad, og badevandet skulle gerne kunne sendes ud i spildevandsnettet. Så allerede inden min dag for alvor er i gang, er jeg i kontakt med forsyningen. Det fascinerende er, at vi ikke mærker det, før der lige pludselig er noget, der ikke duer,” siger Jørn Zielke.

Det lyder måske som en selvfølge, men han kommer lige fra et job som direktør for Falcks amerikanske datterselskab, så han har lært at sætte pris på den danske forsyningssikkerhed. ”I Seattle i det nordvestlige USA kan du godt opleve en strømafbrydelse på 48 timer, hvor du hverken kan komme på nettet eller få varme i huset. Det er altså ikke så sjovt, når det er koldt udenfor” siger han.

I Vestforsynings område har forsyningen en oppetid på 99 procent og en helt masse decimaler – så hvad er egentlig planen for den nye direktør? ”Der er forskellige opgaver, når man kommer som ny leder til en virksomhed. Du kan sammenligne det med at blive sejlet ud til et stort skib som lods: Hvis skibet er ude i hård vind og med kurs direkte mod brændingen, så er det rimelig indlysende, at der skal ske noget drastisk her og nu! Men sådan er det ikke hos Vestforsyning. Derfor er min opgave en anden og jeg vil over tid nok justere kursen en smule” forklarer Jørn Zielke.

17

Han har brugt mere tid på at lytte end på at tale i sin første tid på kontoret. Og han er glad for de ting, han har hørt og spurgt ind til. ”Jeg har nu oplevet kulturen i virksomheden og det glæder mig rigtig meget, at Vestforsynings medarbejdere virker glade for at gå på arbejde, og vi kan lide at køre ud for at hjælpe folk. Det gælder også, hvis der er et brud på en forsyningsledning fredag eftermiddag lige inden fyraften. Så finder mine dygtige medarbejdere en løsning og fikser det her og nu, ikke bare fordi det er god kundeservice, men fordi de tager ansvaret på sig og føler et ejerskab over for opgaverne og virksomheden,” siger Jørn Zielke og lyder meget begejstret.

Han vurderer, at en del af Vestforsynings succes ligger i, at man er tæt på borgerne og en integreret del af lokalsamfundet. ”Som Vestforsyning-ansat møder du kunderne i gågaden, eller når du tager ud for at se en håndboldkamp, og man skal nok høre for det, hvis der har været strømafbry-

18

delse eller et gravearbejde. Det er dejligt, at vi er så tæt på kunderne” siger Jørn Zielke.

Det er han meget imponeret over, og nærheden til lokalområdet afspejler sig i hele tankegangen hos Vestforsyning. ”Når vi arbejder med budgetter og skal fastsætte priser, så sidder vi og kigger på ’familien Jensen’. Det er et forbrugsregnskab for en modelfamilie med to hjemmeboende børn, som bor i parcelhus. Det betyder, at vi er i øjenhøjde og er bevidste om, hvad det koster for en helt almindelig familie at være kunde hos os.

Det siger meget om, at det betyder noget konkret for os at være effektive, for så bliver det også så billigt som muligt for bl.a. ”familien Jensen” at være kunde,” siger direktøren.

Jørn Zielke roser medarbejderne og sin forgænger for at have planlagt og investeret langsigtet, så man undgår ikke planlagte løsninger og pludselige betydelige stigninger i priserne.

”Vestforsyning har været gennem en langvarig proces, hvor man har udviklet strukturplaner, der rækker mange år frem. Det hele ser rigtigt sundt ud. Der er også en rigtig god kultur blandt medarbejderne. Der er ikke så mange smarte jobtitler her, og vi har et solidt fokus på, hvad der praktisk kan fungere.

Tiden bliver brugt på at løse opgaver for kunderne og på at hjælpe hinanden på tværs af forsyningsområder. Organisationen er meget afmålt i forhold til opgaven, og det kan jeg rigtig godt lide,” siger han.

Kunder og medarbejdere vil næppe mærke den helt store forskel efter direktørskiftet. I hvert fald ikke lige her og nu. ”Jeg har stor respekt for det Vestforsyning står for allerede. Selvfølgelig kan og skal vi blive endnu dygtigere. Det er er vores opgave og min opgave som direktør. Og det, vi skal ændre, skal vi ændre sammen – ikke ved pludselige ændringer, men med at fortsætte med de lange seje træk,” forklarer han.

 BLÅ B

• Jørn

OG

Zielke e r tiltrådt direktør 1. septe for Falc mber. H k an kom U S A , Inc. • Forud mer fra en lede en stillin r s t g som il linger i F branche a lc n. Han v k, har h an også ar adm. senere tidligere direktør adm. dir f arbejde o r østjys ektør fo medlem t i forsy k r e E NRGI’s nergiMid ningsi blandt infrastru t F a ib n d e e r ktur-div bredbån t fiberbr • Oprin ision, edbånd d A/S o deligt e sselskab g besty r han ud sin karr r e e d ls t a Waoo! A esnnet erh iere i ba /S. vervsju nkverde r is t • Sene n ( c en. and. me re supp rc. jur.) o lerede h g begyn I 2013 s a n s dte in uddann tudered e e ls han stra e med H INSEAD tegi, inn D-fag i -institut ovation finansie . og lede ring.

• Jørn lse ved Zielke e d e r t g franske ift med og en h Charlott und. e. Parre t har tre • Fritid børn på en går m 13, 16 o ed løb, c g 19 år eller me y kling og d afslap fi t n e n s in s g med e i familie tre-fire n god b gange o ns somm og ente m ugen erhus i n hjemm Nordjyll e eller and.

19

Steven Hougaard 33-årig IT-supporter Ansat i Vestforsyning Skarp til at lære hurtigt

Mangfoldighed

styrker os VESTFORSYNING LÆGGER VÆGT PÅ RUMMELIGHED. DER SKAL SÅ VIDT MULIGT OGSÅ VÆRE PLADS TIL KOLLEGER, SOM IKKE KAN OVERSKUE ET FULDTIDSJOB

Det er ikke altid, 33-årige Steven Hougaard spiser i kantinen, når han er på job som it-supporter i Vestforsyning. Det er ikke, fordi de andre har glemt at invitere ham med. Steven Hougaard har Aspergers syndrom, en af de mere udfordrende autisme-diagnoser.

Han ser, hører og mærker alt omkring sig, men har svært ved at filtrere de mange indtryk, og så kan det nogle dage være overvældende at sidde i en fyldt kantine.

20

”Jeg har nogle gange tankemylder om natten, og så sover jeg dårligt.

Hvis jeg så har en dårlig dag, kan jeg enten skrive, at jeg ikke kan komme. Eller også kan jeg prøve, og så går jeg hjem efter en time.

Men det er okay, at jeg gør det,” fortæller Steven Hougaard.

I begyndelsen af 2017 blev han tilbudt et praktikforløb i Vestforsynings it-afdeling. Det gik så godt, at han blev tilbudt et fleksjob, hvor han møder fire dage om ugen i

sammenlagt 12 timer. Det er vanskeligt at beskrive, hvor meget det har betydet for ham. ”Jeg har været på kontanthjælp meget længe og er blevet sendt ud i forskellige praktikophold, hvor jeg blandt andet skulle samle kasser og slet ikke kunne bruge det, jeg er god til. Nu får jeg en nemmere hverdag, og jeg får også lidt mere i løn, så jeg kan begynde at spare op. Det giver tilfredshed, når man tjener sine egne penge,” siger Steven Hougaard

og afslører, at han drømmer om at købe et lille hus en dag.

Vestforsyning er også rigtig glad for Steven, fortæller it-supporter Mikael Bertelsen, der er en slags mentor for sin nye kollega. ”Steven var god til allerede under jobsamtalen at forklare, at han godt kunne have en dårlig dag, så vi vidste, hvad vi gik ind til. Vi har brugt noget tid på at vurdere, hvilke opgaver der ville være gode til ham, og hvad han ikke skal lave. For eksempel er han ikke så glad for kunde-kontakt, så vi har fysisk placeret ham lidt bag de andre kolleger, så besøgende i it-afdelingen ikke går hen til hans skrivebord og begynder at spørge om alt muligt og ubevidst kommer til at stresse ham,” forklarer Mikael Bertelsen.

It-afdelingen har en nyuddannet supporter og en elev, som er nogenlunde jævnaldrende med Steven Hougaard, og han er faldet rigtigt godt til i afdelingen. Og så har han fået styr på lageret, konstaterer Mikael Bertelsen. ”Vi har nok været slemme til, at vi ikke fik ryddet op, og det var ikke altid tingene lå samme sted. Men nu er Steven blevet ’lagerchef ’, og han styrer det med hård hånd,” siger han og griner.

Steven Hougaard er uddannet it-supporter. Lige nu arbejder han på Vestforsynings GIS-system, som indeholder tegninger og kort over de mange kilometer nedgravede kabler og rør.

”Jeg laver nogle add-ins til GISsystemet. Man kan godt kalde det en slags makroer. Det betyder, at brugerne sparer 10 klik, når de arbejder med det,” forklarer han.

Arbejdet foregår med programmering i computer-sproget Python. ”Steven havde ikke arbejdet med det før, men han var frisk på at prøve det, og det viste sig, at han hurtigt kunne sætte sig ind i det,” lyder det beundrende fra Mikael Bertelsen.

Det er ikke nyt for Steven Hougaard at lære hurtigt. Det gjorde han også som barn. ”Min mor havde givet mig en spillekonsol, men der stod en masse på engelsk, som jeg ikke forstod. Så gav min mor mig en ordbog, og så fik jeg lært mig selv at læse engelsk på den måde,” siger han og smiler.

Vestforsynings HR-chef Heidi Bergenhammer er stolt af, at der kunne blive et fleksjob til Steven, men hun understreger, at det ikke er noget, firmaet gør af barmhjertighed. ”Vi får af og til forespørgsler fra jobcentret om praktik, men det skal kunne give mening. Vi går ikke ind i det, hvis vi ikke har relevante opgaver. Elever og praktikanter skal ikke bare tage fotokopier og lave kaffe! Vi ser først og fremmest på kompetencerne,” siger hun.

Til gengæld er Vestforsyning parat til at strække sig langt for at få det til at fungere, når man har fundet en god

medarbejder. Det gælder også, når man skal holde på erfarne kolleger. ”Vi har en 70-årig ingeniør, som arbejder fire dage om ugen. Vi har ordblinde, som kommer på kursus og får it-redskaber stillet til rådighed. Og vi har en meget dygtig og erfaren kollega, som på grund af sygdom ikke kan løfte tunge ting længere. Så fandt vi ud af, at vi kunne indkøbe materiale i lidt mindre poser til næsten samme pris, så han stadig kan klare sig selv.

Det er vigtigt for både den enkelte medarbejder og for hans kolleger, at de kan se, at vi hjælper hinanden og passer på hinanden,” siger Heidi Bergenhammer.

Villigheden til at hjælpe betyder også, at medarbejderne er gode til at komme tidligt, hvis kroppen eller livet gør ondt, og det er med til at sikre et meget lavt sygefravær. ”Vi kan selvfølgelig ikke have, at halvdelen af medarbejderne i en afdeling er syge, men vi strækker os langt. Vi har både helt unge og meget erfarne kolleger, med og uden skavanker. Det styrker os som organisation, at vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor vi også møder nogen, som ikke ligner os selv,” siger HR-chefen.

Klik på »Job« på vestforsyning.dk og læs mere om Vestforsyning som arbejdsplads

21

Fire gode år

for forbrugerne FORMANDEN OG NÆSTFORMANDEN KAN SE TILBAGE PÅ FIRE ÅR MED POSITIV UDVIKLING FOR VESTFORSYNING – OG DERMED OGSÅ FOR FORBRUGERNE Den 1. januar 2018 tiltræder en ny bestyrelse i Vestforsyning. Den udpeges for en fireårig periode. I de foregående fire år har Nils Ulrik Nielsen været formand for bestyrelsen, og Arne Lægaard har været næstformand.

De har arbejdet tæt og godt sammen i formandskabet og glæder sig over samarbejdet med hele bestyrelsen, som har taget store beslutninger i bestyrelsesperioden omkring virksomhedens vækst- og udviklingsprojekter til gavn for forbrugerne. Især én begivenhed fremhæver de begge som mindeværdig: Købet af Måbjergværket. ”Det var stort! Det var et super godt initiativ,” siger formand Nils Ulrik Nielsen og fremhæver især muligheden for at sænke fjernvarmeprisen som et direkte og meget mærkbart resultat af købet.

Næstformand Arne Lægaard er enig. ”Vi har kæmpet for det i mange år, og nu lykkedes det endelig. Nu kan vi udnytte nogle synergieffekter med blandt andet biogas-anlægget, og producere fjernvarmen billigere, fordi vi selv kan vælge brændsel. Vi bestemmer selv, om værket skal producere el eller fjernvarme,” siger han.

Måbjergværket forsynede i forvejen varmekunder i både Holstebro og Struer, og Struer Forsyning er

22

således også blevet medejere. Det har styrket båndene på tværs af kommunegrænsen, lyder det fra formandskabet. ”Det er klart, at det giver nogle fordele, når vi er en større mængde af fjernvarmeforbrugere. Derfor er Struer også meget vigtig for Holstebros varmeforsyning. Og vi har et rigtig godt samarbejde med Struer Forsyning – og med kommunalbestyrelserne i både Struer og Holstebro, som begge har bakket helhjertet op om planerne for bioethanol-anlægget,” siger Nils Ulrik Nielsen.

Nu har Måbjergværket skiftet navn til MEC - BioHeat&Power for at signalere, at det er en del af den store vision om et bioraffinaderi sammen med biogasanlægget og bioethanol­anlægget. Sidstnævnte kom der desværre ikke en afklaring på, men det er gået godt for biogassen. ”Vi har fået vendt biogasanlæggets økonomi, så der nu er sorte tal på bundlinjen. Der skal stadig arbejdes med det, men det har været en god proces. Det er også vigtigt for, at vi kan have et velfungerende Maabjerg Energy Center (MEC red.), uanset om det bliver ’på to ben’, eller om vi får det tredje ben, bioethanolanlægget med,” siger Nils Ulrik Nielsen.

Arne Lægaard fremhæver desuden vindmølleprojektet i Gedmose ved Bur, hvor Vestforsyning i skrivende stund er ved at rejse seks store Vestas-vindmøller, som en af succesoplevelserne. ”Det var syv år undervejs, og nu lykkes det, så de står klar inden jul.

Jeg synes, det var en rigtig beslutning, at Vestforsyning selv skulle opføre møllerne som bygherre i licitation, i stedet for at vi solgte projektet på et tidligt stadie, og lod et eksternt firma stå for projektet.

De ville bare have været et mellemled. Når vi gør det selv, får forbru-

gerne den fulde gevinst,” siger Arne Lægaard, som glæder sig over, at el-kunder hos Vestforsyning :Sinus El får mulighed for at købe aktier i vindmølleprojektet, så forbrugerne også kan blive medejere.

Formanden fremhæver de engagerede medarbejdere i Vestforsyning som en af de positive oplevelser. ”Vestforsyning har et meget lavt sygefravær. Det hænger sammen med, at der er et godt arbejdsmiljø og stor tilfredshed blandt medarbejderne. Det kræver en god personalepolitik og gode ledere, som sender klare signaler ud gennem organisationen, og det har Vestforsyning. Medarbejderne har et spændende job, hvor de kan få lov at tage ansvar. Der er plads til initiativ, og de bliver tilskyndet til at udvikle sig. Og så er det jo også rart at være her i Nupark, hvor det bare summer af liv,” siger Nils Ulrik Nielsen.

De to glæder sig også over, at der er så stor opbakning til det lokale el-handelsselskab Vestforsyning :Sinus El, også selv om der er hård konkurrence på markedet. Det har øget behovet for at gøre Vestforsyning mere synlig, blandt andet gennem Initiativpuljen, som yder sponsorstøtte til lokale ildsjæle. ”Det har sendt et signal til forbrugerne i hele kommunen om, at vi ikke kun vil eliten. Vi vil nå meget bredere ud, og jeg tror, det har stor værdi,” siger Nils Ulrik Nielsen. ”Initiativpuljen er nødvendig i det marked, vi står i. Og den har haft en god effekt – også bedre, end jeg havde turdet håbe på,” siger Arne Lægaard.

Nielsen fremhæver desuden direktørskiftet som en af de større opgaver. ”Jørgen Udby meddelte i god tid, at han ønskede at gå på pension, og vi har haft en god proces med at udvælge den nye direktør. Medarbejderne har sammen med både den afgående og tiltrædende direktør lagt et stort arbejde i at forberede udskiftningen, som er forløbet meget smidigt,” siger han.

Læs mere om den nye direktør Jørn Zielke på side 17.

Vestforsynings nuværende bestyrelse er valgt og udpeget til og med 31. december 2017. Dette magasin gik i trykken inden kommunalvalget 21. november, så vi kan af gode grunde ikke fortælle, hvem det nye byråd udpeger for de kommende fire år.



Følg med på hjemmesiden og på Facebook for seneste nyt

2017 2016 2015 2010 2009 2 "Vi har kæmpet 2016 2015 201 for det i mange år, 2009 2008 200 og nu lykkedes 2015 2014 20 det endelig."

2009 2008 200 2015 2014 20 2016 2015 201 Arne Lægaard om købet af Måbjergværket

Bestyrelsesformand Nils Ulrik

23

Wild west-tilstande på el-markedet DER ER STADIG LIDT FOR MANGE SMARTE EL-SÆLGERE, SOM LOVER UREALISTISKE BESPARELSER Der er hård konkurrence på el-markedet, efter at det er blevet givet frit, men nogle gange bliver nogle af de unge, friske sælgere lidt for smarte, når de forsøger at kapre nye kunder. Derfor har Vestforsyning :Sinus El et par gange været nødt til at bede brancheorganisationen Dansk Energi om at tage en alvorlig snak med nogle af konkurrenterne. ”Vi har desværre erfaret, at der nogle gange bliver givet urigtige oplysninger til kunderne, når sælgerne sammenligner vores priser med deres egne,” siger John Byskov, afdelingsleder hos Vestforsyning :Sinus El. Der har været flere eksempler på, at sælgerne sammenligner deres egen pris med Vestforsynings priser inklusiv betalingen til net-selskabet.

Men den går ikke. Man skal nemlig betale til net-selskabet, uanset hvor man er kunde. Det er kun betalingen for selve el-forbruget, der er forskellig fra selskab til selskab. ”Problemet er nok, at mange af de smarte sælgere ikke arbejder i et forsyningsselskab til daglig. De

24

sidder i et call-center eller bliver hyret til at stå på gaden, og de kender og forstår ikke el-markedet,” vurderer John Byskov.

Et andet problem er, at smarte sælgere lover helt urealistisk høje besparelser på el-regningen. ”En kilowatt-time el koster lige omkring 2 kroner, men det er altså kun cirka 14 procent af prisen, som dækker el-forbruget. Resten er betaling til net-selskabet, energiafgifter og moms. Hvis en almindelig familie med et parcelhus og et typisk forbrugsmønster skulle have sænket el-regningen med 500 kroner, ville vi sælge el under indkøbsprisen. Det er simpelthen ikke realistisk,” siger John Byskov.

Når konkurrenter alligevel tilbyder besparelser, er der oftest tale om, at man fodrer hunden med sin egen hale. ”Det mest almindelige trick er at tilbyde en introduktionsrabat til nye kunder. Så ser regnestykket pænt ud for de første par måneder, men så glemmer man at advare om, at prisen stiger, når bindingsperio-

den udløber. Eller også lokker man kunden til at skrive under på en fastprisaftale ved at bilde dem ind, at Vestforsyning :Sinus El´s spotpriser er på vej til at stige helt vildt.

Det svarer til at lokke en boligejer til at droppe sit flekslån i huset og skifte det ud med et meget dyrt, fastforrentet lån, fordi der er en teoretisk risiko for rentestigninger,” forklarer John Byskov. ”Vi får jævnligt henvendelser fra kunder, som er faldet for salgstalerne og herefter gerne vil tilbage til Vestforsyning :Sinus El. Man skal ikke skamme sig over at være faldet for salgssnakken. Vi forstår godt, at det er svært at gennemskue. Og vi hjælper selvfølgelig gerne kunderne med at vende tilbage til os, hvis de ønsker det,” siger John Byskov.

Se aktuelle el-priser og læs mere på vestforsyning-sinus.dk

 Sådan gør Vestforsyning :Sinus El • Vestforsyning :Sinus El er medlem af brancheforeningen Dansk Energi og følger de etiske retningslinjer for salg af el.

• Sælgerne fra Vestforsyning :Sinus El har været på kurser og efteruddannelse. De arbejder med forsyning hver dag, så de ved, hvad de snakker om.

Fordeling på el-regningen

• Nye kunder bliver ikke kontaktet, uden at de har givet samtykke, f.eks. fordi de selv har udfyldt en kontaktformular og har bedt om at blive kontaktet.

• Aftalevilkår bliver præsenteret i et letforståeligt sprog. Nye kunder er bundet af aftalen i seks måneder, hverken mere eller mindre.

• Priserne er gennemsigtige. Der er ikke ”noget med småt”.

• Der er ingen introduktionsrabat til nye kunder. Der kommer ikke lige pludselig en prisstigning, når de første par måneder er gået. Det er også mest fair over for trofaste ”gamle kunder”, at prisen er ens for alle.

• Kundecentret er lettilgængeligt. Man kan både skrive, ringe eller komme på besøg, hvis man har spørgsmål. Åbningstiderne kan ses på hjemmesiden.

Net-transport, afgifter og moms (86%)

El-forbrug (14%)

John, Lise og Jens Salgsteamet hos Vestforsyning :Sinus El

25

Kom så T T H...!!!

EN LILLE, MEN IVRIG GRUPPE AF FANS SPREDER GO’ ENERGI, NÅR HÅNDBOLDHELTENE LØBER PÅ BANEN ”T-T-H HOL-STE-BRO!” bum, bum, bum. “T-T-H HOL-STEBRO” bum, bum, bum.

Kampråbet lyder igen og igen, kun afbrudt af de tre fans, som står i forreste række og trommer højlydt og ind imellem også i takt.

TTH Holstebros dameligahold er lige løbet på banen, og den lille skare af dedikerede medlemmer af TTH Fanklub er på plads og har allerede rejst sig fra stolene i begejstring.

Der går da heller ikke længe, inden hjemmeholdet scorer kampens første mål, og speakeren råber målscorerens fornavn ”Sara” ud i højttaleren, mens publikum i et jubelbrøl svarer med hendes efternavn: ”HALD”, inden speakeren tilføjer, at spilleren er sponsoreret af aftenens matchsponsor Vestforsyning.

Hjemmekampen er mod Nykøbing Falster, som købte Kristina ”Mulle” Kristiansen fra netop TTH, så det er en lidt speciel aften, erkender TTH-fanklubbens formand Brian Albertsen.

26

”Det kan godt være, hun får et ’buh’-råb, men vi har faktisk regler om, at man ikke råber ukvemsord mod spillerne. Vi skal have respekt for hinanden, og jeg kan også sagtens gå hen til en spiller fra modstanderens hold efter kampen og rose dem for at have spillet godt,” fortæller han.

Lige nu kunne man godt ønske ”Mulle” hen, hvor peberet gror – eller rettere ønske, at hun aldrig var rejst fra Holstebro, for næsten hver gang TTH-pigerne har scoret et mål, snupper den lille spirrevip bolden og drøner ned i den anden ende og scorer en hurtig udligning.

TTH bygger et nyt angreb op, mens fanklubben trommer en langsomt stigende rytme, og pludselig virker det som en 1800-tals hær, der langsomt marcherer hen over slagmarken, mens trommerne spiller.

I den modsatte ende af Gråkjær Arena står en flok fans, som har taget den lange tur fra Falster. De har medbragt både trommer og en stortromme, og det udvikler sig til en musikalsk duel, som utroligt nok

overdøver techno-musikken fra højttalerne.

Men så sker det mest utrolige: Den lille gruppe af fans fra TTH sætter ihærdigt gang i taktfaste råb, klap og trommeslag, og så breder det sig lige så stille hen over tilskuerrækkerne, indtil publikum i hele arenaen begynder at klappe med på rytmen, præcis som trommeslageren på slagmarken får de mange soldater til at gå i takt.

Der skal også kæmpes for det. TTH Holstebro er bagud efter første halvleg, og fanklub-formanden erkender, at det bliver svært. Men de kæmper videre, for de elsker spillet. ”Jeg har selv spillet som målmand i Hvide Sande KFUM, men jeg fik en skade,” siger han og fortæller, at håndbold for ham er ren afslapning efter en arbejdsdag som Hjem-Ismand. ”Fanklubben er et godt sted at være sammen med andre fans. Man lærer nye mennesker at kende, og vi har et godt sammenhold. Vi hygger os med at spise sammen inden

kampen, og så får vi også lov at møde spillerne,” siger Brian Albertsen.

Han er glad for, at Vestforsyning er sponsor for dameligaholdet. Så er der nemlig både et herre– og et damehold på topplan at heppe på. ”Drømmen ville jo være, at begge hold blev danmarksmestre, men det er ikke nemt,” siger han og smiler.

Fanklubben bruger cirka halvanden time på frivilligt arbejde med eksempelvis at lægge reklamemateriale ud på stolene til hjemmekampe. I dag er det Vestforsyning :Sinus El, som er kampsponsor, så der er trykt reklame på ”klapper”, som ligger på stolene, og ude i foyeren er medarbejdere fra Vestforsyning på plads for at møde kunderne.

Vestforsynings logo er også på fanklubbens klubtrøjer, som de har fået som en anerkendelse af deres indsats for at skabe god stemning i arenaen. Og indsatsen synes at bære frugt, da TTH-pigerne i anden halvleg kommer stærkt igen og slutter med uafgjort i en hård kamp.

Brian Albertsen og vennerne er klar igen til de næste kampe. ”Der er noget helt særligt over håndbold. Der er jo mål hele tiden, så pulsen er oppe under hele kampen,” siger han og opfordrer andre til at komme ud for at mærke suset.

Det koster 150 kroner for en hel sæson at være medlem af fanklubben. Børn og unge betaler kun 50 kroner.

Find ”TTH Fanklub” på Facebook for mere information

27

 Blå bog • Louise Carøe Foldberg er 26 år og er for nylig flyttet til Holstebro sammen med sin mand.

• Efter sin højere handelseksamen gennemførte hun en to-årig uddannelse som markedsøkonom. Som led i uddannelsen var hun i tre måneders praktikforløb, inden hun vendte tilbage til skolen og skrev opgave om sourcing af halm til Maabjerg Energy Center.

• Den videregående uddannelse blev udbygget yderligere med en international handelsakademisk eksamen (HAeksamen) og til sidst også en kandidateksamen (cand. merc) inden for marketing og business innovation.

• Siden 1. august i år har Louise Carøe Foldberg været fastansat i Vestforsynings udviklingsafdeling.

28

Fra praktik til fast arbejde

26-ÅRIGE LOUISE CARØE FOLDBERG BLEV BIDT AF VESTFORSYNING UNDER ET PRAKTIKOPHOLD. NU ER HUN BLEVET FASTANSAT Der burde nærmest stå et foto af Louise Carøe Foldberg på borgmes­ terens skrivebord, for hun har gjort præcis dét, som alle de vestjyske politikere sukker efter: Hun drog ud for at læse sig klogere, og nu er hun vendt hjem igen til et fast job, hvor hun arbejder på at udvikle Vestjylland. Det gør hun i Vestforsynings udviklingsafdeling. ”Lige nu har vi travlt med vindmølleprojektet i Gedmose. Jeg har aldrig haft noget med vindmøller at gøre, så der skal læses op på en masse faglig viden,” fortæller Louise Carøe Foldberg.

Hun har ellers læst temmelig meget i forvejen. For fire år siden var hun i gang med en videregående uddannelse inden for international markedsføring og var i den forbindelse i et praktikforløb hos Vestforsyning. ”Praktikken gav mig en indikation af, hvad jeg gerne ville både i senere studier og arbejde. Og jeg kunne helt klart bruge mine erfaringer fra Vestforsyning i studierne, fordi jeg kunne se teorien i et større perspektiv, og fordi jeg havde fået nogle metoder til at gribe tingene an i praksis,” husker hun.

Den senere eksamen gik godt, og da hun efter at have afsluttet studierne så et stillingsopslag fra Vestforsyning, slog hun til. ”Jeg vidste jo, at det er et godt sted at være. Her får man lov at prøve ting, selv om man er helt ny. Her er plads til alle, og man kan få nogle udfordringer. Det bliver også

spændende med det nye klimasikringsprojekt, som skal forhindre, at Storå oversvømmer midtbyen. Det ville jeg gerne være med til,” siger Louise Carøe Foldberg.

Hun får stor gavn af sin uddannelse inden for salg og markedsføring nu, hvor hun er ved at forberede salget af aktier i vindmølleprojektet.

Loven kræver, at 20 procent af projektet skal udbydes til de nærmeste naboer og borgere i kommunen, og Vestforsyning har samtidig valgt, at en yderligere portion af aktierne skal tilbydes selskabets el-kunder. ”Der er mange lovkrav for hele det her område og meget strikse regler for, hvad vi må og ikke må skrive i annoncer og på hjemmesiden og mange krav til, hvordan vi skal informere dem, der har adgang til at købe aktier og så videre. Så må vi jo prøve, om vi kan supplere den lovpligtige information med ekstra oplysninger skrevet i et mere dagligdags sprog, så det også bliver til at forstå,” siger hun og griner.

Bliver du bange for at begå fejl, når du sidder med sådan en stor opgave? ”Man er vel altid lidt bange for at lave fejl, og jeg vil selvfølgelig gerne gøre det så godt som muligt.

Vestforsyning har heldigvis en åben-dør-politik, som betyder, at man altid må gå ind til en kollega og spørge om hjælp, så jeg er ikke alene,” siger Louise Carøe Foldberg.

Hun indrømmer dog gerne, at det giver lidt kriller i maven, når man er ny i job. ”Tre uger efter, at jeg var blevet ansat, skulle jeg fremlægge noget for hele gruppen af direktører og chefer. Det var en smule grænseoverskridende for mig, men de var rigtig søde og sagde, at jeg havde gjort det godt,” siger hun og lyser op i et stort smil.

Der er ikke nogen garanti for, at et praktikophold hos Vestforsyning senere fører til fast arbejde, men Louise Carøe Foldberg tøver ikke med at anbefale Vestforsyning som praktikplads for elever på videregående uddannelser. ”Man får lov til at prøve teorien af i praksis og udfordre sig selv. Man føler sig meget velkommen blandt kollegerne i Vestforsyning, og de er meget åbne og giver gerne input.

Folk er i det hele taget meget imødekommende over for studerende og vil gerne bruge tid på at svare på spørgsmål. Jeg blev også inviteret rundt for at se de steder, hvor Vestforsyning arbejder, så jeg fik en bedre idé om, hvad jeg skulle arbejde med,” fortæller hun.

Vestforsyning har praktikanter fra videregående uddannelser i it- og økonomiafdelingerne samt i administrationen.



Praktikstillinger bliver opslået på jobportaler og på vestforsyning.dk/job

29

En skidego’

arbejdsplads JØRGEN ISHØI HOLDER STYR PÅ SEKS RENSEANLÆG OG KNAP 500 PUMPESTATIONER FRA THORSMINDE TIL MOGENSTRUP

30

Måske sidder du på toilettet og læser denne artikel? I så fald er der grund til at sige ”tak for bidraget”.

Dels bliver der produceret bæredygtig biogas af spildevandsslam, og dels så holder det gang i de seks renseanlæg i Vestforsynings område, når der bliver skyllet ud i toiletter og afløb.

”Det er en rigtig dejlig arbejdsplads.

Her er en god jargon, og der er god stemning hernede. Jeg lagde mærke til, at da sommerferien var ved at være slut, så glædede jeg mig til at komme tilbage på arbejde. Sådan har jeg ærligt talt ikke altid haft det på andre arbejdspladser,” fortæller Jørgen Ishøi.

Det er Jørgen Ishøi og kollegerne, som håndterer spildevandet i Holstebro Kommune. Jørgen Ishøi er udlært elektriker, siden maskinmester og løjtnant i Søværnet og har arbejdet på slagterier og mejerier, indtil han i foråret 2017 blev ansat i Vestforsyning Spildevand som afdelingsleder for renseanlæggene.

”Ja-ja, jeg kender godt de der fordomme med, at vi er sådan nogle kommunale, sløve nogen, og alting går langsomt,” siger han og griner, mens han fægter afværgende med armene. ”Men jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor effektivt der bliver arbejdet både her og i Vestforsyning

generelt. Og det er helt vildt så stor viden, medarbejderne har. Du kan faktisk ikke mærke, om det er en ufaglært eller en håndværker, du står over for. De ved, hvad de laver, og de har styr på sagerne,” konkluderer han.

Alligevel kan han mærke, at Vestforsyning er en anderledes arbejdsplads i forhold til eksempelvis mejeriet, hvor han kom fra. ”En forsyningsvirksomhed er nødt til at planlægge investeringer og vedligeholdelse 30-40 år ud i fremtiden, fordi man kan beregne ret præcist, hvor længe ledningsnet og udstyr holder. Det gør også, at man tager sig tid til at tænke sig

Det giver en god tone og et grundigt om, og vi får godt miks, at vi er så lov til at bruge den forskellige,” synes han. teori, som man har lært som elektri"De ved, hvad de De ufaglærte medarker, maskinmesbejdere er efterhånter, ingeniør og laver, og de har den en minoritet, så videre. Det er styr på sagerne” også hos Vestforsyfaktisk rart. Og så ning. Overalt på er Vestforsyning i arbejdsmarkedet er der øvrigt bedre til at stigende krav til færdigheholde sine budgetter der, men det betyder desværre end de andre steder, jeg også, at faglært arbejdskraft er ved har arbejdet,” siger Jørgen Ishøi. at blive en mangelvare.

Han sætter også stor pris på ”Vi var heldige, da vi senest opslog mangfoldigheden på sin nye arbejdsplads. en stilling som elektriker. Jeg blev glad for at se, at der faktisk kom ”Her er rummeligt. Vi er både ansøgninger, og da vi fik ansat én, kvinder og mænd her på renseankunne jeg ikke lade være med at spørge ham, hvorfor han havde lægget. Vi har nogle meget erfarne søgt stillingen lige netop hos folk, som har opsamlet stor viden, Vestforsyning. Så sagde han, at han og vi har nogle yngre kolleger, som havde spurgt sig omkring og fået er på vej til at blive lært op. Og vi indtryk af, at Vestforsyning havde har både ufaglærte og håndværkere.

et rigtigt godt ry som arbejdsplads.

Som han sagde det, så var der ’slet ingen, der havde noget ondt at sige’. Det var da fedt at høre!” siger Jørgen Ishøi.

I skrivende stund er medarbejderne fra renseanlægget ude i landskabet for at servicere og renovere pumper.

En af årets sidste renoveringsopgaver bliver udbedring af en spildevandsledning langs Gennem Lunden nær Vandkraftssøen i Holstebro. Her skal en gammel beton-rørledning fores med en indvendig ”strømpe” af kunststof for at tætne den.

Til foråret fortsætter det omfattende projekt i Ulfborg med kloakseparering, hvor overfladevand adskilles fra spildevand. Det kan forebygge oversvømmede kloakker og kældre i tilfælde af skybrud.

 Vestforsyning Spildevand • Vestforsyning Spildevand beskæftiger 23 ansatte. De 19 af dem møder hver morgen på Holstebro Renseanlæg på Bisgårdmark. Der er altid to mand på vagt – én i den vestlige del af kommunen, og én i øst, så man kan rykke hurtigt ud.

• Holstebro Renseanlæg er kommunens største renseanlæg, som gennemsnitligt modtager 13.000 kubikmeter spildevand i døgnet. Derudover er der fem mindre renseanlæg og i alt knap 500 små og store pumper til at håndtere spildevandet.

• Oprindeligt var Holstebro Renseanlæg dimensioneret til at håndtere spildevand fra byens slagterier. Det betyder, at der i dag er mere end rigelig kapacitet til at rense områdets spildevand både nu og i fremtiden, også selv om Holstebro by skulle vokse yderligere.

• Vestforsyning kan ikke måle, hvor meget en husstand hælder i kloakken eller skyller ud i toilettet. Derfor afregnes spildevand af praktiske grunde med et abonnement plus en variabel pris, der følger husstandens vandforbrug: Jo mere vand, man bruger, jo mere skal man betale for håndtering af spildevand.

• En typisk parcelhusfamilie har et årligt vandforbrug på 150 kubikmeter. Det svarer til en udgift til spildevandshåndtering på cirka 5.400 kroner inkl. moms for hele år 2017.

31

kort NYT Vil du vide, hvis vi lukker for el, vand eller varme?

- Så skal du tilmelde dig vores SMS-service Når der er driftsforstyrrelser udsender vi en SMS til vores kunder, med information om afbrydelsen og forventet varighed.

SMS'en sendes til det/de telefonnumre, der er tilmeldt forbrugsadressen. Mobilnumrene hentes fra teleselskabernes databaser.

Har du arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller taletidskort skal du SELV tilmelde dit mobilnummer på din forbrugsadresse. Disse numre kan nemlig ikke hentes automatisk.

Se mere på vestforsyning.dk/sms

Årsaflæsning Langt de fleste kunder har fjernaflæste målere.

Målerne aflæses automatisk den 31. december hvert år.

Hvis du modtager et aflæsningskort, skal indberetning af aflæsning ske senest den 15. december.

Husk du kan indberette dine aflæsninger via hjemmesiden på vestforsyning.dk/ selvbetjening

32

Deltag i vores adventskonkurrence og vind lækre præmier!

Her arbejder vi – opstart forår 2018 Vestforsyning Spildevand har holdt en pause i det omfattende arbejde med separering af ledningsnettet i Ulfborg. Til foråret, når frosten slipper jorden, fortsætter arbejdet i Harbogade, på Vandværksvej og Kirkevænget.

Arbejdet forventes at vare indtil efteråret 2018, og når det er slut vil der i stedet for de ældre, utætte ledninger være anlagt to ledninger: En ledning til spildevand og en til regnvand. Hermed reduceres risikoen for oversvømmelser med spildevand i kældre og på terræn i tilfælde af skybrud. Det er samtidig bedre for miljøet, da det rene regnvand ikke længere skal renses på renseanlægget men kan ledes direkte til Råholm Grøft.

VIND lækre gaver i julemåneden Vi er i julehumør og vil gerne dele det med dig...

- Derfor kan du deltage i en adventskonkurrence på vores hjemmeside www.vestforsyning-sinusel.dk Klik ind og se hvad DIT lokale el-handelsselskab har at byde på - og vind lækre præmier.

I Ellebæk-området i Holstebro vil der i foråret blive arbejdet i sidegaderne langs Niels W. Gades Vej. Her er det fjernvarmeledningerne, som trænger til at blive skiftet ud i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse.

For alle større planlagte arbejder gælder, at de direkte berørte får direkte besked af Vestforsyning, inden arbejdet går i gang.

1. søndag: Veho Bluetooth højtaler værdi ca. 1.199 kr.

2. søndag: Soehnle Fit Connect Aktivitetsarmbånd - værdi ca. 1.199 kr.

3. søndag: Kai Bojesen flodhest værdi ca. 550 kr.

Følg desuden med på vestforsyning.dk

4. søndag: Lækkert Bålfad værdi ca. 1.299 kr.

Vinderne får direkte besked, og gaverne skal afhentes i vores Kundecenter.

33

Ny mand

i intern service

34

BENNY POULSEN PASSER LAGER OG BILPARK OG HYRER HÅNDVÆRKERE FOR VESTFORSYNING

Efter 18 år som værkfører var det på tide at prøve noget andet.

En stor del af Holstebros håndværkere har haft et godt samarbejde med Vestforsynings hidtidige mand på intern service, Erik Sandal.

Men for et par måneder siden gik han på pension, og nu er det fremover 48-årige Benny Poulsen, der rekvirerer håndværkere eller sender biler til service.

Benny Poulsen er den helt rigtige til at tage sig af Vestforsynings knap 60 køretøjer. ”Jeg er udlært mekaniker hos Toyota i Holstebro i 1990. Efter endt læretid blev jeg mekaniker hos Mercedes, og i 1998 skiftede jeg job og blev værkfører, først hos Peugeot Holstebro og dernæst hos Toyota i Herning,” fortæller han.

Efter 18 år som værkfører var det på tide at prøve noget andet. ”Jeg havde hørt godt om Vestforsyning som arbejdsplads, og det lød spændende, at jeg kunne få et job, hvor jeg får lov at arbejde selvstændigt og med masser af frihed under ansvar. Det er også sådan, jeg oplever det nu: Jeg skal selvfølgelig kunne begrunde de beslutninger, jeg tager, men jeg skal ikke hele tiden spørge nogen om lov,” forklarer Benny Poulsen.

Han gør sit bedste for at leve op til sin afdelings navn: Intern service. ”Kollegerne er mine ’kunder’, så de skal have god service. De bruger bilerne meget, og det er vigtige arbejdsredskaber for dem, så bilerne skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og hvis

der er problemer, så skal vi finde en løsning på det,” siger han og forklarer, at god service for eksempel også kan være at planlægge bilsyn på en dag, hvor brugeren afvikler en fridag eller holder ferie.

Det vil også være Benny Poulsen, der ringer til malere, tømrere og elektrikere, hvis Vestforsynings bygninger trænger til reparation eller vedligeholdelse. ”Der vil altid blive indhentet mere end ét tilbud, når der skal løses opgaver. Det gælder om at finde den rigtige pris, for i sidste ende er det jo forbrugerne, der betaler,” siger Benny Poulsen.

Han er allerede ved at falde godt til i Vestforsyning, men der er stadig en del at lære. ”Der er selvfølgelig en masse nye mennesker, man skal lære at kende. Men der er også sådan noget som arbejdsgange og it-systemer. Og så lærer jeg en masse nyt om alt det vvs- og el-grej, som vi har på lager, så folkene kan løse deres opgaver,” siger Benny Poulsen.

Håndværkere kan godt være spasmagere. Har de forsøgt sig med lærlinge-vittigheder, hvor de prøver at få dig til at bestille en dåse skotskternet lak eller den slags? ”Ha-ha! Nej, dog ikke! Men det er rigtigt, at vi har en god værkstedshumor. Og jeg har jo heldigvis min kollega John til at hjælpe mig på lageret, så de har ikke taget fusen på mig – endnu da,” siger Benny Poulsen.

35

Lokal el gi’r os Go’ energi

TÆNK LOKALT – Og få al din energi fra Vestforsyning Nu kan du købe lokal el og få AL din energi på ÈN reg-

– Vestforsyning :Sinus El er en vigtig medspiller. Faktisk er de guld værd. Både for os, vores hold og for hele vores område, når de støtter andre talenter og lokale initiativer.

Det er go’ energi.

Pauline Bøgelund, Ida Vium, Line Skak og Sara Hald U20-verdensmestre, TTH Holstebro

DET ER PÆRELE T AT SKIF TE TIL VEST FORSYN ING OG FÅ M ASSER A F LOK ALE FORDELE .

BARE RIN G 9612 7 460, SÅ K L A R ER VI RESTEN.

ning fra os. – Så bli’r det ik’ lettere. Samtidig medvirker du til at bakke op om lokale talenter og initiativer!

Vestforsyning :Sinus El tilbyder din el som SPOTmåned, der følger prisen på det frie el-marked, og giver dig den bedste og billigste løsning i længden.

Vestforsyning :Sinus El giver dig samtidig værdifuld rådgivning, god service og adgang til en række smarte online-services.

Nupark 50 · 7500 Holstebro Telefon 96 12 74 60 mail@vestforsyning-sinus.dk www.vestforsyning-sinus.dk