Profilmagasin maj 2017

PROFILMAGASIN MAJ/JUNI 2017

10

Ingen ekstraregning

6

50.000 mĂĽlere 26 Gode medarbejdere

Forbrugervalg 2017:

Kursen er sat for Vestforsyning Som annonceret på hjemmesiden og i dagspressen fratræder jeg i år som adm. direktør for Vestforsyning. Det skyldes ganske enkelt, at jeg i efteråret fyldte 65 år, så vagtskiftet på broen er helt naturligt.

samlet på én betingelse: Vores ejer, Holstebro Kommune, forlangte, at vi skulle være driftssikre, effektive, innovative og klima- og miljøvenlige. Senere blev det også et erklæret mål, at vi skulle skabe vækst og lokale arbejdspladser.

Jeg oplever fortsat en stor opbakning bag Vestforsyning fra både kunder, medarbejdere og lokalsamfundet, men det er tid for mig at overdrage roret til en anden. Også selv om det bliver et savn for mig, at jeg ikke skal se kollegaer og medarbejdere hver dag.

Det idégrundlag blev til det ”SMID”-værdisæt, som vi stadig arbejder ud fra hver dag: Vestforsyning vil være serviceminded, miljøbevidst, innovativ og dialogbaseret.

Vestforsyning blev etableret 1. januar 2001, men vejen blev i virkeligheden banet lang tid før.

Da jeg tiltrådte i forvaltningen ved Holstebro Kommune i 1989, var forsyningsområderne adskilte enheder for vand, spildevand, varme, el, belysning og affald. Op gennem 1990’erne samlede vi enhederne for at bane vej for den multiforsyning, vi kender i dag.

Holstebro Kommune var fremsynet, og vi var derfor velforberedt, da lovgiverne ved årtusindskiftet besluttede, at el-forsyningen skulle udskilles fra kommunerne. Vi var klar med et selvstændigt forsyningsselskab, og vi fik lov at forblive

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

Jeg synes, vi har levet godt op til målene. Vi har høj forsyningssikkerhed, lave priser, god service, og vi har også opnået gode resultater på miljø- og klimaområdet. Samtidig har vi opbygget en rigtig god arbejdsplads med engagerede medarbejdere, som er glade for at gå på arbejde, og som har et meget lavt sygefravær.

Vi har også en del at være stolte af.

På det innovative felt har vi deltaget i skabelsen af Nupark, kraftvarmeværket, biogasanlægget, Nibsbjerg Vandcenter, gas- og brinttankstationen, en vindmøllepark, et klimasikringsanlæg, og nu er et bioethanolanlæg på bedding.

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

2

kandidat

Vi er vokset fra 80 til 170 medarbejdere og bidrager til 150 job i det private erhvervsliv om året.

Jeg er stolt af at have været med til at skabe denne udvikling. Og jeg glæder mig over, at jeg efter min fratrædelse skal fortsætte med at arbejde for bioethanol-projektet, så vi forhåbentlig får det i mål også.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og skiftende byråd gennem årene for samarbejdet og for den flotte opbakning til Vestforsyning.

Vi har fået rejst nogle fyrtårne, der er værd at styre efter, og der er sat en klar kurs for Vestforsyning: Den peger fremad!

God læselyst

Jørgen Udby CEO

Oplag/udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.700 eksemplarer to gange årligt.

Der tages forbehold for trykfejl.

Se flere numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Sådan bliver du TIL EFTERÅRET SKAL FORBRUGERNE VÆLGE TO REPRÆSENTANTER TIL VESTFORSYNINGS BESTYRELSE. DET KUNNE BLIVE DIG Vestforsyning er ejet af Holstebro Kommune, og byrådet har bestemt, at to af bestyrelsens medlemmer skal vælges direkte af forbrugerne.

Valget finder sted næste gang i efteråret 2017.

Der skal vælges to repræsentanter og fire suppleanter, som bliver medlem af bestyrelsen i fire år fra 2018-2021.

For at blive opstillet kræver det blot, at man er myndig og kan mønstre 25 stillere – det vil sige, at man skal aflevere en liste med underskrift fra 25 stemmeberettigede personer, som erklærer, at man er en egnet kandidat.

Stillerlisten bliver tilgængelig på Vestforsynings hjemmeside efter sommerferien og vil også kunne udleveres til kandidater, som henvender sig.

De mere præcise datoer og tidsfrister bliver offentliggjort i dagspressen og på Vestforsynings hjemmeside efter sommerferien.

Det vil stadig være muligt, at stemme uden brug af computer og telefon. Det var der 68 kunder, som benyttede sig af for fire år siden.

NYHED: Stem via mobilen Valget af forbrugerrepræsentanter foregår elektronisk. Du kan stemme via Vestforsynings hjemmeside, og i år vil du for første gang også kunne stemme via smartphones og tablets.

Alle kunder får et brev i god tid inden valget med udførlig vejledning i, hvordan man stemmer.

Privatkunder har én stemme for hver af de tre forsyningsarter: Fjernvarme, vand og spildevand.

Derudover har man en ekstra stemme, hvis man bor i det elforsyningsområde, som er dækket af Vestforsyning Net A/S. Samme regler gælder for erhvervskunder, idet hvert CVR-nummer max. kan få tildelt 4 stemmer.

Følg med på vestforsyning.dk

Alle kandidater bliver opstillet på samme liste, som bliver godkendt af Vestforsynings bestyrelse og offentliggjort i september 2017.

Design/produktion: no matter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

3

Forbrugervalg 2017:

Kursen er sat for Vestforsyning Som annonceret på hjemmesiden og i dagspressen fratræder jeg i år som adm. direktør for Vestforsyning. Det skyldes ganske enkelt, at jeg i efteråret fyldte 65 år, så vagtskiftet på broen er helt naturligt.

samlet på én betingelse: Vores ejer, Holstebro Kommune, forlangte, at vi skulle være driftssikre, effektive, innovative og klima- og miljøvenlige. Senere blev det også et erklæret mål, at vi skulle skabe vækst og lokale arbejdspladser.

Jeg oplever fortsat en stor opbakning bag Vestforsyning fra både kunder, medarbejdere og lokalsamfundet, men det er tid for mig at overdrage roret til en anden. Også selv om det bliver et savn for mig, at jeg ikke skal se kollegaer og medarbejdere hver dag.

Det idégrundlag blev til det ”SMID”-værdisæt, som vi stadig arbejder ud fra hver dag: Vestforsyning vil være serviceminded, miljøbevidst, innovativ og dialogbaseret.

Vestforsyning blev etableret 1. januar 2001, men vejen blev i virkeligheden banet lang tid før.

Da jeg tiltrådte i forvaltningen ved Holstebro Kommune i 1989, var forsyningsområderne adskilte enheder for vand, spildevand, varme, el, belysning og affald. Op gennem 1990’erne samlede vi enhederne for at bane vej for den multiforsyning, vi kender i dag.

Holstebro Kommune var fremsynet, og vi var derfor velforberedt, da lovgiverne ved årtusindskiftet besluttede, at el-forsyningen skulle udskilles fra kommunerne. Vi var klar med et selvstændigt forsyningsselskab, og vi fik lov at forblive

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

Jeg synes, vi har levet godt op til målene. Vi har høj forsyningssikkerhed, lave priser, god service, og vi har også opnået gode resultater på miljø- og klimaområdet. Samtidig har vi opbygget en rigtig god arbejdsplads med engagerede medarbejdere, som er glade for at gå på arbejde, og som har et meget lavt sygefravær.

Vi har også en del at være stolte af.

På det innovative felt har vi deltaget i skabelsen af Nupark, kraftvarmeværket, biogasanlægget, Nibsbjerg Vandcenter, gas- og brinttankstationen, en vindmøllepark, et klimasikringsanlæg, og nu er et bioethanolanlæg på bedding.

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

2

kandidat

Vi er vokset fra 80 til 170 medarbejdere og bidrager til 150 job i det private erhvervsliv om året.

Jeg er stolt af at have været med til at skabe denne udvikling. Og jeg glæder mig over, at jeg efter min fratrædelse skal fortsætte med at arbejde for bioethanol-projektet, så vi forhåbentlig får det i mål også.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og skiftende byråd gennem årene for samarbejdet og for den flotte opbakning til Vestforsyning.

Vi har fået rejst nogle fyrtårne, der er værd at styre efter, og der er sat en klar kurs for Vestforsyning: Den peger fremad!

God læselyst

Jørgen Udby CEO

Oplag/udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.700 eksemplarer to gange årligt.

Der tages forbehold for trykfejl.

Se flere numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Sådan bliver du TIL EFTERÅRET SKAL FORBRUGERNE VÆLGE TO REPRÆSENTANTER TIL VESTFORSYNINGS BESTYRELSE. DET KUNNE BLIVE DIG Vestforsyning er ejet af Holstebro Kommune, og byrådet har bestemt, at to af bestyrelsens medlemmer skal vælges direkte af forbrugerne.

Valget finder sted næste gang i efteråret 2017.

Der skal vælges to repræsentanter og fire suppleanter, som bliver medlem af bestyrelsen i fire år fra 2018-2021.

For at blive opstillet kræver det blot, at man er myndig og kan mønstre 25 stillere – det vil sige, at man skal aflevere en liste med underskrift fra 25 stemmeberettigede personer, som erklærer, at man er en egnet kandidat.

Stillerlisten bliver tilgængelig på Vestforsynings hjemmeside efter sommerferien og vil også kunne udleveres til kandidater, som henvender sig.

De mere præcise datoer og tidsfrister bliver offentliggjort i dagspressen og på Vestforsynings hjemmeside efter sommerferien.

Det vil stadig være muligt, at stemme uden brug af computer og telefon. Det var der 68 kunder, som benyttede sig af for fire år siden.

NYHED: Stem via mobilen Valget af forbrugerrepræsentanter foregår elektronisk. Du kan stemme via Vestforsynings hjemmeside, og i år vil du for første gang også kunne stemme via smartphones og tablets.

Alle kunder får et brev i god tid inden valget med udførlig vejledning i, hvordan man stemmer.

Privatkunder har én stemme for hver af de tre forsyningsarter: Fjernvarme, vand og spildevand.

Derudover har man en ekstra stemme, hvis man bor i det elforsyningsområde, som er dækket af Vestforsyning Net A/S. Samme regler gælder for erhvervskunder, idet hvert CVR-nummer max. kan få tildelt 4 stemmer.

Følg med på vestforsyning.dk

Alle kandidater bliver opstillet på samme liste, som bliver godkendt af Vestforsynings bestyrelse og offentliggjort i september 2017.

Design/produktion: no matter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

3

Lampen duer ikke Fejlmelding på vestforsyning.dk/belysning

– eller gør den?

HVER AFTEN SLUKKER VESTFORSYNING FOR 6000 GADELAMPER I HOLSTEBRO KOMMUNE FOR AT SPARE ENERGI. MANGE TROR FEJLAGTIGT, AT LAMPERNE ER I STYKKER Hver nat er cirka hver tredje af de 18.000 gadelamper i Holstebro Kommune slukket for at spare på energien i de timer, hvor der er færrest på gaden – såkaldt natsænkning af gadebelysningen.

Det medfører uheldigvis en hel del fejlmeldinger fra borgere som tror, at gadelyset er defekt, fortæller Sam Nielsen, projektleder i Vestforsyning Belysning. ”Vi er utrolig glade for, at borgerne er opmærksomme og gerne vil fortælle os, hvis gadelyset svigter. Men det er lidt uheldigt, at vi kører forgæves, fordi der bare har været tale om natsænkning,” siger han.

Også i Vinderup og Ulfborg En af grundene er, at det er relativt nyt for mange borgere, at lyset bliver delvist slukket om natten. Der har nemlig været områder i kommunen, som ikke tidligere har været natsænket, som nu bliver det. En anden grund er, at natsænkningen træder i kraft tidligere, end borgerne har været vant til. ”Det er kommunen, der betaler for gadebelysningen og dermed bestemmer serviceniveauet.

Mange husker nok, at der i 2010 blev helt slukket for lyset om natten, fordi kommunen skulle spare penge. Men byrådet ændrede senere beslutningen, og i stedet valgte man at spare energi ved at starte natsænkningen tidligere,” forklarer Sam Nielsen.

Tidligere startede natsænkningen først klokken 22.45, men i dag bliver der slukket for udvalgte gadelamper allerede klokken 21.15, og de tænder først igen næste morgen klokken 06.45.

Kun på lige vej ”Mange tror, at vi bare slukker hver anden gadelampe, men det kan man ikke. Vi skal ind og se på hver enkelt vejstrækning for at vurdere, om det er forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden. Vi slukker for eksempel ikke i et sving, vejkryds eller hvor der er afvikling af trafik. Der bliver slukket for hver anden gadelampe på lige vejstrækninger, og vi slukker i øvrigt aldrig på stierne,” forklarer Sam Nielsen.

I takt med, at gadebelysningen løbende bliver udskiftet til energivenlige LED-lamper, bliver natsænkningen udfaset. Med LED-lamper kan man nemlig skrue ned for lysstyrken, så man ikke behøver at slukke helt. Det kan man for eksempel opleve på Sortestien i Holstebro.

Udskiftningen til LED-lamper er blevet forceret, sådan at der årligt udskiftes 1000 lamper.

Vestforsyning opfordrer til, at man går en tur før og efter natsænkningen klokken 21.15, inden man fejlmelder en gadelampe som defekt. Hvis lyset blinker, eller hvis lygtepælen er blevet påkørt, er det altid en god idé at fejlmelde lyset. Det sker nemmest via hjemmesiden.

4

5

Lampen duer ikke Fejlmelding på vestforsyning.dk/belysning

– eller gør den?

HVER AFTEN SLUKKER VESTFORSYNING FOR 6000 GADELAMPER I HOLSTEBRO KOMMUNE FOR AT SPARE ENERGI. MANGE TROR FEJLAGTIGT, AT LAMPERNE ER I STYKKER Hver nat er cirka hver tredje af de 18.000 gadelamper i Holstebro Kommune slukket for at spare på energien i de timer, hvor der er færrest på gaden – såkaldt natsænkning af gadebelysningen.

Det medfører uheldigvis en hel del fejlmeldinger fra borgere som tror, at gadelyset er defekt, fortæller Sam Nielsen, projektleder i Vestforsyning Belysning. ”Vi er utrolig glade for, at borgerne er opmærksomme og gerne vil fortælle os, hvis gadelyset svigter. Men det er lidt uheldigt, at vi kører forgæves, fordi der bare har været tale om natsænkning,” siger han.

Også i Vinderup og Ulfborg En af grundene er, at det er relativt nyt for mange borgere, at lyset bliver delvist slukket om natten. Der har nemlig været områder i kommunen, som ikke tidligere har været natsænket, som nu bliver det. En anden grund er, at natsænkningen træder i kraft tidligere, end borgerne har været vant til. ”Det er kommunen, der betaler for gadebelysningen og dermed bestemmer serviceniveauet.

Mange husker nok, at der i 2010 blev helt slukket for lyset om natten, fordi kommunen skulle spare penge. Men byrådet ændrede senere beslutningen, og i stedet valgte man at spare energi ved at starte natsænkningen tidligere,” forklarer Sam Nielsen.

Tidligere startede natsænkningen først klokken 22.45, men i dag bliver der slukket for udvalgte gadelamper allerede klokken 21.15, og de tænder først igen næste morgen klokken 06.45.

Kun på lige vej ”Mange tror, at vi bare slukker hver anden gadelampe, men det kan man ikke. Vi skal ind og se på hver enkelt vejstrækning for at vurdere, om det er forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden. Vi slukker for eksempel ikke i et sving, vejkryds eller hvor der er afvikling af trafik. Der bliver slukket for hver anden gadelampe på lige vejstrækninger, og vi slukker i øvrigt aldrig på stierne,” forklarer Sam Nielsen.

I takt med, at gadebelysningen løbende bliver udskiftet til energivenlige LED-lamper, bliver natsænkningen udfaset. Med LED-lamper kan man nemlig skrue ned for lysstyrken, så man ikke behøver at slukke helt. Det kan man for eksempel opleve på Sortestien i Holstebro.

Udskiftningen til LED-lamper er blevet forceret, sådan at der årligt udskiftes 1000 lamper.

Vestforsyning opfordrer til, at man går en tur før og efter natsænkningen klokken 21.15, inden man fejlmelder en gadelampe som defekt. Hvis lyset blinker, eller hvis lygtepælen er blevet påkørt, er det altid en god idé at fejlmelde lyset. Det sker nemmest via hjemmesiden.

4

5

50.000 målere bliver aflæst automatisk DET ER SLUT MED AT KRAVLE RUNDT UNDER KØKKENVASKEN FOR NÆSTEN ALLE VESTFORSYNINGS KUNDER. NU FOREGÅR 96,1 PROCENT AF FORBRUGSAFLÆSNINGERNE HELT AUTOMATISK ”Den første forudsætning for at kunne spare på energien er jo, at man kender sit forbrug. Førhen var der mange, som tålmodigt aflæste måleren og førte regnskab i et kladdehæfte. Men nu kan man følge sit forbrug time for time via mobiltelefonen. Det er altså noget nemmere,” siger John Byskov.



Hent app'en VESTFORSYNING gratis til din smartphone eller tablet

Vestforsyning arbejder på en ny løsning, der skal slå alarm, hvis forbruget pludselig går i vejret, for eksempel som følge af en rørsprængning. ”I samarbejde med it-leverandøren er vi ved at udvikle på nye muligheder, hvor man via mobiltelefonen kan få en advarsel, hvis forbruget

afviger fra det, man plejer at bruge.

Altså en slags udsvingskontrol, som mange også kender fra mobilabonnementer, hvor man får en advarsel, hvis man er ved at have brugt sin taletid,” forklarer John Byskov.

Vestforsyning forventer, at den nye service vil være klar i løbet af 2017.

Han husker også tydeligt, hvor hektisk det var i kundecentret før fjernaflæsningen, når kunderne skulle i gang med den rituelle årslæsning i december måned. ”I dag bliver årsregnskabet gjort op for alle kunder på samme dag, den 31. december. Den fjernaflæste måler husker selv at aflæse forbruget, og det hele foregår automatisk.

Det betyder, at vi har frie hænder og bedre tid til at give en god kundeservice, når folk ringer for at få hjælp eller har brug for energirådgivning, hvis de har et lidt for stort forbrug.”

6

Vestforsyning er nået i mål med fjernaflæsning af cirka 50.000 forbrugsmålere. Hvor kunderne tidligere skulle aflæse måleren manuelt én gang om året, bliver data nu sendt på timebasis via en lille radiosender – helt automatisk.

sidste år. Det gør blandt andet, at vi kan præsentere forbrugsdata på en app på mobiltelefonen, og vi kan samle husstandens energiforbrug på én regning,” fortæller afdelingsleder i Vestforsynings kundecenter John Byskov.

”Der er fortsat nogle enkelte steder uden for byerne, hvor man aflæser en enkelt vandmåler manuelt, men samlet set blev 96,1 procent af målingerne hentet helt automatisk

Fjernaflæsningen fjerner en stor byrde fra kunderne, og så kan det også hjælpe med at spare på energien.

Nogle af forbrugsmålerne leverer mange data, så de fjernaflæste målere afleverer faktisk lidt over 100.000 dataposter hver eneste dag. Det er dog stadig en god idé, at man også selv holder øje med forbruget. ”Forbruget kan hurtigt løbe i vejret, hvis man har et toilet, der løber, eller en fejl i varmeanlægget.

Derfor er det altid en god idé at kigge på app’en engang imellem,” siger John Byskov.

7

50.000 målere bliver aflæst automatisk DET ER SLUT MED AT KRAVLE RUNDT UNDER KØKKENVASKEN FOR NÆSTEN ALLE VESTFORSYNINGS KUNDER. NU FOREGÅR 96,1 PROCENT AF FORBRUGSAFLÆSNINGERNE HELT AUTOMATISK ”Den første forudsætning for at kunne spare på energien er jo, at man kender sit forbrug. Førhen var der mange, som tålmodigt aflæste måleren og førte regnskab i et kladdehæfte. Men nu kan man følge sit forbrug time for time via mobiltelefonen. Det er altså noget nemmere,” siger John Byskov.



Hent app'en VESTFORSYNING gratis til din smartphone eller tablet

Vestforsyning arbejder på en ny løsning, der skal slå alarm, hvis forbruget pludselig går i vejret, for eksempel som følge af en rørsprængning. ”I samarbejde med it-leverandøren er vi ved at udvikle på nye muligheder, hvor man via mobiltelefonen kan få en advarsel, hvis forbruget

afviger fra det, man plejer at bruge.

Altså en slags udsvingskontrol, som mange også kender fra mobilabonnementer, hvor man får en advarsel, hvis man er ved at have brugt sin taletid,” forklarer John Byskov.

Vestforsyning forventer, at den nye service vil være klar i løbet af 2017.

Han husker også tydeligt, hvor hektisk det var i kundecentret før fjernaflæsningen, når kunderne skulle i gang med den rituelle årslæsning i december måned. ”I dag bliver årsregnskabet gjort op for alle kunder på samme dag, den 31. december. Den fjernaflæste måler husker selv at aflæse forbruget, og det hele foregår automatisk.

Det betyder, at vi har frie hænder og bedre tid til at give en god kundeservice, når folk ringer for at få hjælp eller har brug for energirådgivning, hvis de har et lidt for stort forbrug.”

6

Vestforsyning er nået i mål med fjernaflæsning af cirka 50.000 forbrugsmålere. Hvor kunderne tidligere skulle aflæse måleren manuelt én gang om året, bliver data nu sendt på timebasis via en lille radiosender – helt automatisk.

sidste år. Det gør blandt andet, at vi kan præsentere forbrugsdata på en app på mobiltelefonen, og vi kan samle husstandens energiforbrug på én regning,” fortæller afdelingsleder i Vestforsynings kundecenter John Byskov.

”Der er fortsat nogle enkelte steder uden for byerne, hvor man aflæser en enkelt vandmåler manuelt, men samlet set blev 96,1 procent af målingerne hentet helt automatisk

Fjernaflæsningen fjerner en stor byrde fra kunderne, og så kan det også hjælpe med at spare på energien.

Nogle af forbrugsmålerne leverer mange data, så de fjernaflæste målere afleverer faktisk lidt over 100.000 dataposter hver eneste dag. Det er dog stadig en god idé, at man også selv holder øje med forbruget. ”Forbruget kan hurtigt løbe i vejret, hvis man har et toilet, der løber, eller en fejl i varmeanlægget.

Derfor er det altid en god idé at kigge på app’en engang imellem,” siger John Byskov.

7

Ingen ekstraregning til varmekunder PRESSEN HAR I FORÅRET FORTALT OM STORE EKSTRAREGNINGER PÅ FJERNVARME, MEN DER VENTER INGEN EKSTRAORDINÆRE GIROKORT TIL VESTFORSYNINGS KUNDER ”Guldfeber fra Herning udløser milliardregning til varmekunder”, stod der i Jyllands-Posten 19. marts, og der må være mere end én varmekunde, som nervøst har kigget hen mod radiatoren. Skal vi nu alle sammen til at betale mere for fjernvarmen?

Men bare rolig: Der venter ingen ekstraregning til fjernvarmekunderne i Holstebro. Det forsikrer Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen. ”Det er en kompliceret sag, som handler om, at ejerne får lov at opkræve forrentning af den kapital, de har investeret i fjernvarmeselskaberne for mange år siden. Men vi har valgt en anden strategi, der handler om at geninvestere overskuddet i vækst, og man skal ikke være bange for, at vi pludselig sender store ekstraregninger,” siger Nils Ulrik Nielsen.

Sagen trækker spor tilbage til 1981, hvor Varmeforsyningsloven blev vedtaget. Den skulle regulere fjernvarmeforsyningen, som fremover skulle drives efter ”hvile-isig-selv”-princippet. Det betyder, at selskabet skal drives på en måde, hvor kunderne finansierer driften.

Og hvis der skabes overskud, skal det komme kunderne til gode, f.eks. i form af prissænkning.

Efter Varmeforsyningsloven kan et fjernvarmeselskab indregne en

8

rimelig forretning af den indskudskapital der var i selskabet før den nye lov trådte i kraft i sine varmepriser, men det kræver Energitilsynets godkendelse.

Det fik betydning for varmekunderne i Herning, da Herning Kommune i 2003 solgte 2/3 af sit fjernvarmeselskab til et privat selskab. Investoren kunne nemlig søge Energiministeriet om tilladelse til at opkræve forrentning for den del af formuen, som lå i selskabet helt tilbage i 1981, da Varmeforsyningsloven trådte i kraft. Der er søgt i 2 omgange, og tilladelserne på 1. ansøgning blev afgjort i 2012 og 2. ansøgning blev afgjort i 2017 - derfor hører vi først om det nu.

I år har Energiministeriet konstateret, at en lang række andre selskaber har ansøgt om at udnytte samme regler til at opkræve milliarder af kroner i renter og renters rente fra forbrugerne. Og ifølge Jyllands-Posten kan det blive rigtig slemt, for oven i forrentningen skal der også betales moms og skat af de nye opkrævninger. ”Det kan godt være, det bare er noget regnskabsteknisk alt sammen. Men hvis man vil have forrentet sin egenkapital, er der i sidste ende kun ét sted at hente pengene: Hos forbrugerne.

varmeprisen eller til at investere i mere effektive ledninger og produktionsanlæg. Faktisk sænkede Vestforsyning varmeprisen med 20 procent i 2016 (40 mio. kr.) som en direkte konsekvens af, at varmeselskaberne i Holstebro og Struer købte Måbjergværket,” fortæller Nils Ulrik Nielsen.

Vestforsyning-koncernen foretager hvert år investeringer i infrastrukturen i omegnen af 100 millioner kroner og hyrer lokal arbejdskraft svarende til, at der bliver skabt 150 vestjyske job. ”Hvis vi brugte en del af overskuddet til at betale ejerne, ville det blot betyde at vi sendte nogle af pengene ud af vores lokalområde, da de beskattes med op til 60 procent”, siger Nils Ulrik Nilsen.

Vestforsynings regnskab offentliggøres hvert år i slutningen af maj

Læs årsrapporten på vestforsyning.dk

Vi er gået i en helt anden retning.

Det overskud vi har på fjernvarmen bruges hos os til enten at sænke

9

Ingen ekstraregning til varmekunder PRESSEN HAR I FORÅRET FORTALT OM STORE EKSTRAREGNINGER PÅ FJERNVARME, MEN DER VENTER INGEN EKSTRAORDINÆRE GIROKORT TIL VESTFORSYNINGS KUNDER ”Guldfeber fra Herning udløser milliardregning til varmekunder”, stod der i Jyllands-Posten 19. marts, og der må være mere end én varmekunde, som nervøst har kigget hen mod radiatoren. Skal vi nu alle sammen til at betale mere for fjernvarmen?

Men bare rolig: Der venter ingen ekstraregning til fjernvarmekunderne i Holstebro. Det forsikrer Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen. ”Det er en kompliceret sag, som handler om, at ejerne får lov at opkræve forrentning af den kapital, de har investeret i fjernvarmeselskaberne for mange år siden. Men vi har valgt en anden strategi, der handler om at geninvestere overskuddet i vækst, og man skal ikke være bange for, at vi pludselig sender store ekstraregninger,” siger Nils Ulrik Nielsen.

Sagen trækker spor tilbage til 1981, hvor Varmeforsyningsloven blev vedtaget. Den skulle regulere fjernvarmeforsyningen, som fremover skulle drives efter ”hvile-isig-selv”-princippet. Det betyder, at selskabet skal drives på en måde, hvor kunderne finansierer driften.

Og hvis der skabes overskud, skal det komme kunderne til gode, f.eks. i form af prissænkning.

Efter Varmeforsyningsloven kan et fjernvarmeselskab indregne en

8

rimelig forretning af den indskudskapital der var i selskabet før den nye lov trådte i kraft i sine varmepriser, men det kræver Energitilsynets godkendelse.

Det fik betydning for varmekunderne i Herning, da Herning Kommune i 2003 solgte 2/3 af sit fjernvarmeselskab til et privat selskab. Investoren kunne nemlig søge Energiministeriet om tilladelse til at opkræve forrentning for den del af formuen, som lå i selskabet helt tilbage i 1981, da Varmeforsyningsloven trådte i kraft. Der er søgt i 2 omgange, og tilladelserne på 1. ansøgning blev afgjort i 2012 og 2. ansøgning blev afgjort i 2017 - derfor hører vi først om det nu.

I år har Energiministeriet konstateret, at en lang række andre selskaber har ansøgt om at udnytte samme regler til at opkræve milliarder af kroner i renter og renters rente fra forbrugerne. Og ifølge Jyllands-Posten kan det blive rigtig slemt, for oven i forrentningen skal der også betales moms og skat af de nye opkrævninger. ”Det kan godt være, det bare er noget regnskabsteknisk alt sammen. Men hvis man vil have forrentet sin egenkapital, er der i sidste ende kun ét sted at hente pengene: Hos forbrugerne.

varmeprisen eller til at investere i mere effektive ledninger og produktionsanlæg. Faktisk sænkede Vestforsyning varmeprisen med 20 procent i 2016 (40 mio. kr.) som en direkte konsekvens af, at varmeselskaberne i Holstebro og Struer købte Måbjergværket,” fortæller Nils Ulrik Nielsen.

Vestforsyning-koncernen foretager hvert år investeringer i infrastrukturen i omegnen af 100 millioner kroner og hyrer lokal arbejdskraft svarende til, at der bliver skabt 150 vestjyske job. ”Hvis vi brugte en del af overskuddet til at betale ejerne, ville det blot betyde at vi sendte nogle af pengene ud af vores lokalområde, da de beskattes med op til 60 procent”, siger Nils Ulrik Nilsen.

Vestforsynings regnskab offentliggøres hvert år i slutningen af maj

Læs årsrapporten på vestforsyning.dk

Vi er gået i en helt anden retning.

Det overskud vi har på fjernvarmen bruges hos os til enten at sænke

9

Vand er noget, man

drikker fra hanen

VESTFORSYNING VAND AFPRØVER NYT KONCEPT PÅ IDOM SKOLE. KAN MAN FÅ ELEVER TIL AT VÆLGE VANDHANEN, NÅR DE ER TØRSTIGE? Vestforsyning har, som et forsøgsprojekt, i foråret opstillet en vandkøler og samtidig foræret eleverne på Idom Skole en genopfyldelig drikkedunk. Målet er at indsamle erfaringer med, om man kan få børnene til at drikke mere vand, ved at gøre det lidt lettere tilgængeligt.

Skoleleder Morten Mikkelsen var med på idéen med det samme. ”Vi vil gerne støtte op om det, for en god væskebalance giver bedre mulighed for indlæring,” siger han.

Forsøget følger i kølvandet på et kuldsejlet koncept fra en dansk producent af kildevand, som i vinter måtte trække planer om at lancere ”skolevand” efter massiv kritik.

10

Idéen var, at de gerne ville tilbyde kildevand, som et sundt alternativ til sodavand og saftevand på samme måde, som man sælger skolemælk. Men forældre og politikere blev oprørte over både prisen og ikke mindst det uhensigtsmæssige i den øgede produktion af plastikflasker.

Også Idom Skole fik tilbuddet om skolevand. ”De skulle da have mulighed for at prøve det af, men jeg havde nu ikke indtryk af, at det var efterspurgt. Vi har i forvejen en politik, der forbyder ”sukkerdrikke” i skoletiden, og så har vi mange land-børn her på skolen, så her drikker vi meget mælk,” siger Morten Mikkelsen og tilføjer i en munter tone, at Arla ser ud til at have gode vilkår i Idom.

Chefen for Vestforsyning Vand, Jesper Madsen, havde også bemærket vinterens skolevand-kampagne.

Han blev ked af at se flaskevand markedsført foran postevand.

”Vi har verdens bedste drikkevand i Danmark. Det skal vi da være stolte af!” udbryder han og minder om, hvor skrækkeligt det er på ferieture under sydlige himmelstrøg, når der strømmer klorvand ud af hanerne, fordi man dernede er nødt til at rense sit vand.

Postevand er bedre Jesper Madsen tøver ikke med at påstå, at dansk postevand er bedre end flaskevand. ”I nogle lande kan flaskevandet være baseret på overfladevand (svarende til vand fra en sø, red.), men selv om dansk flaskevand er tappet under kontrollerede forhold – eller måske ligefrem tappet fra vandhanen - så kan det være langtidslagret, og så smager det jo ikke som frisk vand fra hanen,” forklarer vandchefen og tilføjer, at danske vandværkers brancheforening faktisk afvikler et årligt ”grand prix”, hvor den fineste smag præmieres.

Og så er der hele miljøsiden: Flaskevand bliver tappet på plastik-

flasker og transporteret rundt i lastbiler. Derfor vil Idom Skole også gerne være med i et forsøg sammen med Vestforsyning for at se, om eleverne vil være interesseret i et mere bæredygtigt alternativ: Postevand. ”Vi har jo også natur-teknik som fag, og det giver god mening, at lære eleverne at genbruge drikkedunken ved at fylde den ved vandhanen. Og så tager man jo også kun det, man skal bruge,” siger skoleleder Morten Mikkelsen.

Og skal man sammenligne flaskevand og postevand er der jo også lige det med prisen. Kildevandsfirmaet tilbød eleverne at levere ”skolevand” for 2,49 kroner om dagen.

Efter lidt arbejde med lommeregneren fortæller vandchef Jesper Madsen, at man for samme pris kan få leveret 100 liter af Vestforsynings vand – inklusive moms og spildevandsafgift. Værs’go og skyl.

Vi har verdens bedste drikkevand i Danmark

 Sundt og sikkert - Drikkevandet fra Vestforsyning bliver pumpet op fra magasiner under jorden.

- Vandet bliver ikke renset, men kun filtreret, inden det bliver pumpet rundt til vandhanerne.

- Der er en lille smule forskel på vandet, alt efter hvor det er hentet op. Forskellen ligger især i indholdet af kalk. Selv om kalk er irriterende, når man gør badeværelset rent, så er kalk godt for knoglerne, når man drikker vand.

- Vestforsynings vand er beskyttet af omhyggelig beredskabsplanlægning og omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Vandet bliver løbende testet af eksterne laboratorier ved hjælp af certificerede testmetoder. Derudover har Vestforsyning sine egne interne kontroller, hvor man tester både smag og renhed.

- En kubikmeter vand koster cirka 46 kroner inklusive moms og spildevandsafgift. Det svarer altså til cirka 4½ øre pr. liter.

11

Vand er noget, man

drikker fra hanen

VESTFORSYNING VAND AFPRØVER NYT KONCEPT PÅ IDOM SKOLE. KAN MAN FÅ ELEVER TIL AT VÆLGE VANDHANEN, NÅR DE ER TØRSTIGE? Vestforsyning har, som et forsøgsprojekt, i foråret opstillet en vandkøler og samtidig foræret eleverne på Idom Skole en genopfyldelig drikkedunk. Målet er at indsamle erfaringer med, om man kan få børnene til at drikke mere vand, ved at gøre det lidt lettere tilgængeligt.

Skoleleder Morten Mikkelsen var med på idéen med det samme. ”Vi vil gerne støtte op om det, for en god væskebalance giver bedre mulighed for indlæring,” siger han.

Forsøget følger i kølvandet på et kuldsejlet koncept fra en dansk producent af kildevand, som i vinter måtte trække planer om at lancere ”skolevand” efter massiv kritik.

10

Idéen var, at de gerne ville tilbyde kildevand, som et sundt alternativ til sodavand og saftevand på samme måde, som man sælger skolemælk. Men forældre og politikere blev oprørte over både prisen og ikke mindst det uhensigtsmæssige i den øgede produktion af plastikflasker.

Også Idom Skole fik tilbuddet om skolevand. ”De skulle da have mulighed for at prøve det af, men jeg havde nu ikke indtryk af, at det var efterspurgt. Vi har i forvejen en politik, der forbyder ”sukkerdrikke” i skoletiden, og så har vi mange land-børn her på skolen, så her drikker vi meget mælk,” siger Morten Mikkelsen og tilføjer i en munter tone, at Arla ser ud til at have gode vilkår i Idom.

Chefen for Vestforsyning Vand, Jesper Madsen, havde også bemærket vinterens skolevand-kampagne.

Han blev ked af at se flaskevand markedsført foran postevand.

”Vi har verdens bedste drikkevand i Danmark. Det skal vi da være stolte af!” udbryder han og minder om, hvor skrækkeligt det er på ferieture under sydlige himmelstrøg, når der strømmer klorvand ud af hanerne, fordi man dernede er nødt til at rense sit vand.

Postevand er bedre Jesper Madsen tøver ikke med at påstå, at dansk postevand er bedre end flaskevand. ”I nogle lande kan flaskevandet være baseret på overfladevand (svarende til vand fra en sø, red.), men selv om dansk flaskevand er tappet under kontrollerede forhold – eller måske ligefrem tappet fra vandhanen - så kan det være langtidslagret, og så smager det jo ikke som frisk vand fra hanen,” forklarer vandchefen og tilføjer, at danske vandværkers brancheforening faktisk afvikler et årligt ”grand prix”, hvor den fineste smag præmieres.

Og så er der hele miljøsiden: Flaskevand bliver tappet på plastik-

flasker og transporteret rundt i lastbiler. Derfor vil Idom Skole også gerne være med i et forsøg sammen med Vestforsyning for at se, om eleverne vil være interesseret i et mere bæredygtigt alternativ: Postevand. ”Vi har jo også natur-teknik som fag, og det giver god mening, at lære eleverne at genbruge drikkedunken ved at fylde den ved vandhanen. Og så tager man jo også kun det, man skal bruge,” siger skoleleder Morten Mikkelsen.

Og skal man sammenligne flaskevand og postevand er der jo også lige det med prisen. Kildevandsfirmaet tilbød eleverne at levere ”skolevand” for 2,49 kroner om dagen.

Efter lidt arbejde med lommeregneren fortæller vandchef Jesper Madsen, at man for samme pris kan få leveret 100 liter af Vestforsynings vand – inklusive moms og spildevandsafgift. Værs’go og skyl.

Vi har verdens bedste drikkevand i Danmark

 Sundt og sikkert - Drikkevandet fra Vestforsyning bliver pumpet op fra magasiner under jorden.

- Vandet bliver ikke renset, men kun filtreret, inden det bliver pumpet rundt til vandhanerne.

- Der er en lille smule forskel på vandet, alt efter hvor det er hentet op. Forskellen ligger især i indholdet af kalk. Selv om kalk er irriterende, når man gør badeværelset rent, så er kalk godt for knoglerne, når man drikker vand.

- Vestforsynings vand er beskyttet af omhyggelig beredskabsplanlægning og omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Vandet bliver løbende testet af eksterne laboratorier ved hjælp af certificerede testmetoder. Derudover har Vestforsyning sine egne interne kontroller, hvor man tester både smag og renhed.

- En kubikmeter vand koster cirka 46 kroner inklusive moms og spildevandsafgift. Det svarer altså til cirka 4½ øre pr. liter.

11

Send det gamle oliefyr på pension VESTFORSYNINGS ENERGIRÅDGIVERE ANBEFALER, AT MAN OVERVEJER VARMEPUMPE-LØSNINGER I OMRÅDER UDEN FJERNVARME Fjernvarmen i Holstebro og opland er produceret næsten udelukkende af biomasse. Det er klimavenligt og meget billigt. Men har man ikke adgang til fjernvarme, bør man kigge nærmere på varmepumper.

Sådan lyder hovedbudskabet fra afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. Men han er klar over, at der går lang tid, inden det sidste vestjyske oliefyr bliver skrottet. ”Det handler om, at man skifter fra en kendt varmekilde til noget ukendt. Mange er skeptiske over for varmepumper: ”Kan det nu også passe, at det virker?” spørger de.

Det kræver lang tids overvejelse for mange boligejere, og derfor er det noget, vi kommer til at tale om mange gange, og vi skal ud med budskabet på mange forskellige måder,” siger han.

Overvej en varmepumpe Holstebro Kommune inviterede i vinter borgere til informationsmøde i Staby. Vestforsynings energirådgivere deltog også. ”Borgerne var inviteret ved, at kommunen havde slået op i BBR-registret for at se, hvilke huse der har oliefyr. Og det viste sig faktisk, at mange af dem slet ikke bruger oliefyret mere, men er gået over til en biokedel, for eksempel et pillefyr. Så der blev da ryddet lidt op i BBR,” siger Lars Chr. Kongerslev og smiler.

12

Men uanset, om man har olie-, halm- eller pillefyr, kan det være en god idé at overveje en varmepumpe. ”Hvis man køber en biokedel til fast brændsel, bliver man sin egen varmemester. Der skal bestilles brændsel, og der skal fyres hver dag i den kolde vinter, nogle dage både morgen og aften. Der skal hele tiden føres tilsyn med kedlen, og brændslet skal afpasses efter kvaliteten. Man skal således finde en til at hjælpe med tjansen som varmemester, hvis man skal på ferie,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Derfor anbefaler han gerne en varmepumpeløsning. Men der er dog et par vigtige forudsætninger for, at skiftet bliver en succes. ”Huset skal være velisoleret. Måske skal der isoleres i hulmuren og på loftet, og måske skal man overveje nye vinduer for at holde på varmen.

Og så er det vigtigt, at varmeanlægget er veldimensioneret. Varmepumper virker allerbedst, hvis man har gulvvarme, men det kan måske også klares med en ekstra radiator,” forklarer energirådgiveren.

Får huset sådan en make-over vil det naturligvis lune helt generelt på varmeregningen, og man gør miljøet en tjeneste. Men der er faktisk også flere gode grunde til at skippe oliefyret: ”Skorstenen bliver overflødig, så man behøver heller ikke bestille skorstensfejer. Der er betydeligt mindre brandfare. Man skal ikke

Kontakt Vestforsynings energirådgivere - det er ganske gratis

fylde brændsel på en varmepumpe.

Der er ikke noget griseri af brændsel, og det lugter ikke, når varmepumpen kører,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Vestforsyning giver tilskud Som en ekstra bonus giver Vestforsyning et tilskud til energirenovering. Det udløser et tilskud i størrelsesordenen 7-9000 kroner, hvis man erstatter et oliefyr med en varmepumpeløsning. Dertil kommer skattefradraget fra håndværkerordningen.

Har man planer om en større renovering af huset, eller har planer om at udskifte sin nuværende varmekedel til en varmepumpe, så kan man med fordel tage kontakt til en eller flere af de håndværkere og installatører, som Vestforsyning samarbejder med omkring rådgivning og udbetaling af tilskud for energibesparelser.

Man kan også kontakte Vestforsynings energirådgivere. Det er ganske gratis.

Vestforsyning sælger ikke varmepumper. Til gengæld kan Vestforsyning :Sinus El i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank tilbyde et Energisparelån, hvor afdragene betales over el-regningen. Lånet kræver en normal kreditvurdering.

Læs mere på vestforsyning-sinus.dk

13

Send det gamle oliefyr på pension VESTFORSYNINGS ENERGIRÅDGIVERE ANBEFALER, AT MAN OVERVEJER VARMEPUMPE-LØSNINGER I OMRÅDER UDEN FJERNVARME Fjernvarmen i Holstebro og opland er produceret næsten udelukkende af biomasse. Det er klimavenligt og meget billigt. Men har man ikke adgang til fjernvarme, bør man kigge nærmere på varmepumper.

Sådan lyder hovedbudskabet fra afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. Men han er klar over, at der går lang tid, inden det sidste vestjyske oliefyr bliver skrottet. ”Det handler om, at man skifter fra en kendt varmekilde til noget ukendt. Mange er skeptiske over for varmepumper: ”Kan det nu også passe, at det virker?” spørger de.

Det kræver lang tids overvejelse for mange boligejere, og derfor er det noget, vi kommer til at tale om mange gange, og vi skal ud med budskabet på mange forskellige måder,” siger han.

Overvej en varmepumpe Holstebro Kommune inviterede i vinter borgere til informationsmøde i Staby. Vestforsynings energirådgivere deltog også. ”Borgerne var inviteret ved, at kommunen havde slået op i BBR-registret for at se, hvilke huse der har oliefyr. Og det viste sig faktisk, at mange af dem slet ikke bruger oliefyret mere, men er gået over til en biokedel, for eksempel et pillefyr. Så der blev da ryddet lidt op i BBR,” siger Lars Chr. Kongerslev og smiler.

12

Men uanset, om man har olie-, halm- eller pillefyr, kan det være en god idé at overveje en varmepumpe. ”Hvis man køber en biokedel til fast brændsel, bliver man sin egen varmemester. Der skal bestilles brændsel, og der skal fyres hver dag i den kolde vinter, nogle dage både morgen og aften. Der skal hele tiden føres tilsyn med kedlen, og brændslet skal afpasses efter kvaliteten. Man skal således finde en til at hjælpe med tjansen som varmemester, hvis man skal på ferie,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Derfor anbefaler han gerne en varmepumpeløsning. Men der er dog et par vigtige forudsætninger for, at skiftet bliver en succes. ”Huset skal være velisoleret. Måske skal der isoleres i hulmuren og på loftet, og måske skal man overveje nye vinduer for at holde på varmen.

Og så er det vigtigt, at varmeanlægget er veldimensioneret. Varmepumper virker allerbedst, hvis man har gulvvarme, men det kan måske også klares med en ekstra radiator,” forklarer energirådgiveren.

Får huset sådan en make-over vil det naturligvis lune helt generelt på varmeregningen, og man gør miljøet en tjeneste. Men der er faktisk også flere gode grunde til at skippe oliefyret: ”Skorstenen bliver overflødig, så man behøver heller ikke bestille skorstensfejer. Der er betydeligt mindre brandfare. Man skal ikke

Kontakt Vestforsynings energirådgivere - det er ganske gratis

fylde brændsel på en varmepumpe.

Der er ikke noget griseri af brændsel, og det lugter ikke, når varmepumpen kører,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Vestforsyning giver tilskud Som en ekstra bonus giver Vestforsyning et tilskud til energirenovering. Det udløser et tilskud i størrelsesordenen 7-9000 kroner, hvis man erstatter et oliefyr med en varmepumpeløsning. Dertil kommer skattefradraget fra håndværkerordningen.

Har man planer om en større renovering af huset, eller har planer om at udskifte sin nuværende varmekedel til en varmepumpe, så kan man med fordel tage kontakt til en eller flere af de håndværkere og installatører, som Vestforsyning samarbejder med omkring rådgivning og udbetaling af tilskud for energibesparelser.

Man kan også kontakte Vestforsynings energirådgivere. Det er ganske gratis.

Vestforsyning sælger ikke varmepumper. Til gengæld kan Vestforsyning :Sinus El i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank tilbyde et Energisparelån, hvor afdragene betales over el-regningen. Lånet kræver en normal kreditvurdering.

Læs mere på vestforsyning-sinus.dk

13

Landbrugspakken hjælper

MEC - BioGas NYE SKRAPPE MILJØREGLER KAN BLIVE EN FORDEL FOR MEC - BIOGAS

 Fakta om Fosfor • Fosfor er et grundstof med symbolet P (phosphor).

• Stoffet findes frit i naturen, især i mælk, nødder, frugt og grønt (bælgplanter), hvede og ris.

• Mange kender fosfor som et af kemikalierne i kunstgødning, ofte solgt som ”NPK-gødning” med indhold af nitrat (N), fosfor (P) og kalium (K).

• Husdyrgødning indeholder fosfor, som stammer fra dyrenes foder. Og fordi fosfor kan skade vandmiljøet og liv i nærliggende søer, er der strikse regler for, hvor meget gylle (og dermed blandt andet fosfor og kvælstof) landbruget må sprede på markerne.

• Landbruget har omtrent siden årtusindskiftet haft et loft for udspredning af gylle, som har været reguleret af, at der højst måtte spredes 140 kg kvælstof pr. hektar jord.

I forbindelse med landbrugspakken fra 2107 er kvælstof-loftet hævet til 170 kg kvælstof pr. hektar, men samtidig indføres nu et loft over fosfor-udspredning på cirka 35 kg pr. hektar. Netop derfor har de lokale landmænd stor fordel af at få ”renset” gylle hos MEC - BioGas, fordi anlægget udskiller en del af fosforen.

• På trods af den skrappe regulering af landbruget, er mennesker dog stadig de største syndere, når det handler om fosfor-forurening, fordi vi bruger så meget sæbe. I 2013 lykkedes det EU at få sat en grænse på højst 0,5 gram fosfor i en dosis vaskepulver, og først fra i år – fem år efter vedtagelsen i EU – er et forbud mod fosfor trådt i kraft for sæbe til opvaskemaskiner.

14

1. august i år træder den nye landbrugspakke i kraft. Fremover får bønderne i Danmark lov til at øge mængden af kvælstof i den gylle, der bliver spredt på marken, fra 140 til 170 kg pr. hektar. Men samtidig bliver der indført et helt nyt loft over fosfor-udledning på cirka 35 kg pr. hektar. Det kan vise sig at blive en fordel for MEC BioGas og leverandørerne. ”Den nye landbrugspakke kommer til at ramme mange landmænd, fordi de rammer ”fosforloftet”, allerede inden de når kvælstofloftet,” forklarer Alan Lunde, der er chefkonsulent i Vestforsynings udviklingsafdeling.

MEC - BioGas er nemlig født med et anlæg til gylleseparering – en såkaldt dekanter, der centrifugerer gyllen, så fosforen binder sig til fiberfraktionen, inden landmanden får den tynde gylle retur. Det var man nødt til for at leve op til særligt skrappe miljøkrav, som det daværende Ringkjøbing Amt havde stillet til biogasanlæggets leverandører.

”Dekanteren kører i gennemsnit 9 ud af 12 måneder om året, og processen med at separere gyllen koster os faktisk 15 millioner kroner om året,” fortæller Alan Lunde og forklarer dermed, hvorfor anlægget har haft en hård start i forhold til driftsøkonomien.

Mange af de andre biogasanlæg, som er kommet til i samme periode eller senere, har typisk fravalgt dekanteren, og dermed har de en langt bedre driftsøkonomi. Men MEC - BioGas kan alligevel ende med at være den, der ler sidst. ”Vores leverandører kan – takket være vores gylleseparering - allerede nu leve op til de nye fosforkrav i landbrugspakken. Så man kan sige, at vi har været forud for vores tid. Det kan blive en udfordring for andre biogasanlæg, som let kan blive tvunget til at etablere samme slags anlæg. Det vil tage tid og koste mange penge for dem, hvis de bliver nødt til det,” vurderer Alan Lunde.

Den nye landbrugspakke åbner endda op for nye udviklingsmuligheder. ”Vi er ved at undersøge, om MEC - BioGas måske kan producere en slags ”designer-gødning”, hvor vi kan levere returgylle med et bestemt indhold af kvælstof og fosfor, som er tilpasset den enkelte landmands behov. Altså lidt lige som på tankstationen, hvor du kan vælge benzin med forskellig oktan,” forklarer Alan Lunde.

Vestforsynings udviklingsafdeling knokler med regnemaskinerne sammen med MEC - BioGas. Håbet er, at man med den nye landbrugspakke kan reducere driftsomkostningerne og samtidig øge indtjeningen. Fosfor er nemlig en værdifuld handelsvare, fordi det er et så vigtigt næringsstof for planteavlen.

15

Landbrugspakken hjælper

MEC - BioGas NYE SKRAPPE MILJØREGLER KAN BLIVE EN FORDEL FOR MEC - BIOGAS

 Fakta om Fosfor • Fosfor er et grundstof med symbolet P (phosphor).

• Stoffet findes frit i naturen, især i mælk, nødder, frugt og grønt (bælgplanter), hvede og ris.

• Mange kender fosfor som et af kemikalierne i kunstgødning, ofte solgt som ”NPK-gødning” med indhold af nitrat (N), fosfor (P) og kalium (K).

• Husdyrgødning indeholder fosfor, som stammer fra dyrenes foder. Og fordi fosfor kan skade vandmiljøet og liv i nærliggende søer, er der strikse regler for, hvor meget gylle (og dermed blandt andet fosfor og kvælstof) landbruget må sprede på markerne.

• Landbruget har omtrent siden årtusindskiftet haft et loft for udspredning af gylle, som har været reguleret af, at der højst måtte spredes 140 kg kvælstof pr. hektar jord.

I forbindelse med landbrugspakken fra 2107 er kvælstof-loftet hævet til 170 kg kvælstof pr. hektar, men samtidig indføres nu et loft over fosfor-udspredning på cirka 35 kg pr. hektar. Netop derfor har de lokale landmænd stor fordel af at få ”renset” gylle hos MEC - BioGas, fordi anlægget udskiller en del af fosforen.

• På trods af den skrappe regulering af landbruget, er mennesker dog stadig de største syndere, når det handler om fosfor-forurening, fordi vi bruger så meget sæbe. I 2013 lykkedes det EU at få sat en grænse på højst 0,5 gram fosfor i en dosis vaskepulver, og først fra i år – fem år efter vedtagelsen i EU – er et forbud mod fosfor trådt i kraft for sæbe til opvaskemaskiner.

14

1. august i år træder den nye landbrugspakke i kraft. Fremover får bønderne i Danmark lov til at øge mængden af kvælstof i den gylle, der bliver spredt på marken, fra 140 til 170 kg pr. hektar. Men samtidig bliver der indført et helt nyt loft over fosfor-udledning på cirka 35 kg pr. hektar. Det kan vise sig at blive en fordel for MEC BioGas og leverandørerne. ”Den nye landbrugspakke kommer til at ramme mange landmænd, fordi de rammer ”fosforloftet”, allerede inden de når kvælstofloftet,” forklarer Alan Lunde, der er chefkonsulent i Vestforsynings udviklingsafdeling.

MEC - BioGas er nemlig født med et anlæg til gylleseparering – en såkaldt dekanter, der centrifugerer gyllen, så fosforen binder sig til fiberfraktionen, inden landmanden får den tynde gylle retur. Det var man nødt til for at leve op til særligt skrappe miljøkrav, som det daværende Ringkjøbing Amt havde stillet til biogasanlæggets leverandører.

”Dekanteren kører i gennemsnit 9 ud af 12 måneder om året, og processen med at separere gyllen koster os faktisk 15 millioner kroner om året,” fortæller Alan Lunde og forklarer dermed, hvorfor anlægget har haft en hård start i forhold til driftsøkonomien.

Mange af de andre biogasanlæg, som er kommet til i samme periode eller senere, har typisk fravalgt dekanteren, og dermed har de en langt bedre driftsøkonomi. Men MEC - BioGas kan alligevel ende med at være den, der ler sidst. ”Vores leverandører kan – takket være vores gylleseparering - allerede nu leve op til de nye fosforkrav i landbrugspakken. Så man kan sige, at vi har været forud for vores tid. Det kan blive en udfordring for andre biogasanlæg, som let kan blive tvunget til at etablere samme slags anlæg. Det vil tage tid og koste mange penge for dem, hvis de bliver nødt til det,” vurderer Alan Lunde.

Den nye landbrugspakke åbner endda op for nye udviklingsmuligheder. ”Vi er ved at undersøge, om MEC - BioGas måske kan producere en slags ”designer-gødning”, hvor vi kan levere returgylle med et bestemt indhold af kvælstof og fosfor, som er tilpasset den enkelte landmands behov. Altså lidt lige som på tankstationen, hvor du kan vælge benzin med forskellig oktan,” forklarer Alan Lunde.

Vestforsynings udviklingsafdeling knokler med regnemaskinerne sammen med MEC - BioGas. Håbet er, at man med den nye landbrugspakke kan reducere driftsomkostningerne og samtidig øge indtjeningen. Fosfor er nemlig en værdifuld handelsvare, fordi det er et så vigtigt næringsstof for planteavlen.

15

”Det er mit værk” NÆSTEN HALVDELEN AF MEDARBEJDERNE PÅ MEC - BIOHEAT&POWER HAR VÆRET ANSAT, SIDEN KRAFTVARMEVÆRKET ÅBNEDE FOR 25 ÅR SIDEN. FOR DEM ER VÆRKET BLEVET ET LIVSVÆRK Døren til det lille mødelokale bliver flået op, og smed Bent Dahl Madsen stikker hovedet indenfor. ”Har I husket at bestille kage? Det plejer vi altså at få, når vi skal til møde!” siger han og sætter gang i den første af mange latterbølger.

Rundt om bordet sidder tre af medarbejderne på MEC BioHeat&Power. De har det til fælles, at de har været ansat, lige siden kraftvarmeværket blev bygget og åbnede under navnet ”Måbjergværket” i 1992. Det er faktisk næsten halvdelen af de 28 ansatte, som har 25 års anciennitet. ”Mine unger har vænnet sig til, at når vi kører forbi herude på Hjermvej, så peger jeg ind og siger: Det dér, det er mit værk,” fortæller Bent Dahl Madsen, som efter lidt hovedregning vurderer, at han må have tilbragt mere tid sammen med sine kolleger end sin kone. ”Nogle af os har faktisk været ansat længere tid end 25 år,” siger driftsassistent Ulrich Olesen, som arbejdede på det kommunale elværk, inden kraftvarmeværket blev bygget.

Det tætte forhold til kollegerne har haft stor betydning for trivslen på arbejdspladsen, mener driftsmester Mogens Tind Kristensen:

16

25 år

”Efter at Måbjergværket blev solgt, og vi nu er blevet til MEC, arbejder vi efterhånden for den fjerde ejer.

Der har været mange omvæltninger, nye strategier og ”turn-aroundprocesser”. Der har ind imellem været job på spil, og vi har i de perioder følt en lidt trist stemning, mens det har stået på. Men uanset, hvem der har stået i spidsen, så har vi hele tiden haft følelsen af, at ”det er vores, det her værk”. Det er også det, der gør, at folk kommer på arbejde, hvis vi kalder på dem, når det brænder på,” siger han. ”25 år er lang tid, men ikke når man kigger tilbage. Jeg tænker mest over det, når jeg ser på mine børn. Dem fik jeg lige før, jeg startede herude.

Men vi andre bliver jo overhovedet ikke ældre, vel?” siger Bent Dahl Madsen, og det bliver de hurtigt enige om.

Humor er helt klart en grund til, at medarbejderne er så loyale over for arbejdspladsen, mener Ulrich Olesen.

”Hvis det ikke var sjovt at gå på arbejde, så havde vi forhåbentlig ikke været her så længe,” konstaterer Bent Dahl Madsen.

Mogens Tind Kristensen er en af tillidsrepræsentanterne og dermed en del af ansættelsesudvalget, og han lægger da også vægt på en god kemi, når der en sjælden gang skal findes en ny kollega.

”Det betyder mere, end man regner med. Vi plejer da også at lægge mindre vægt på skolepapirerne og bruge meget tid på at tale med jobansøgere for at få en fornemmelse af, hvad det er for et menneske,” siger han.

Nu er kraftvarmeværket ejet af Vestforsyning og Struer Forsyning. ”Vi føler os meget velkomne, og det er også rart, at man bare lige kan køre over på den anden side af hegnet til Vestforsyning, hvis man har spørgsmål til lønsedlen og den slags. Der er også en god personaleforening med mange gode, lokale arrangementer,” siger Ulrich Olesen.

Først og fremmest glæder de sig over, at det nu er de lokale fjernvarmekunder, der ejer værket og gerne vil beholde det i mange år. ”Der er ikke blevet investeret meget de senere år, fordi man tog et år ad gangen i håb om at sælge os. Men nu har vi nogle ejere, der kigger langt frem og gerne vil have udvikling,” siger Bent Dahl Madsen.

Han giver også gerne et godt råd, hvis andre virksomheder gerne vil holde på medarbejderne i 25 år: ”Vi har næsten ingen mellemledere.

I stedet arbejder vi i medstyrende grupper, hvor vi selv har ansvaret for de opgaver, vi udfører. Det er altså den vej, man skal gå, hvis folk skal engagere sig i arbejdspladsen,” mener han.

17

”Det er mit værk” NÆSTEN HALVDELEN AF MEDARBEJDERNE PÅ MEC - BIOHEAT&POWER HAR VÆRET ANSAT, SIDEN KRAFTVARMEVÆRKET ÅBNEDE FOR 25 ÅR SIDEN. FOR DEM ER VÆRKET BLEVET ET LIVSVÆRK Døren til det lille mødelokale bliver flået op, og smed Bent Dahl Madsen stikker hovedet indenfor. ”Har I husket at bestille kage? Det plejer vi altså at få, når vi skal til møde!” siger han og sætter gang i den første af mange latterbølger.

Rundt om bordet sidder tre af medarbejderne på MEC BioHeat&Power. De har det til fælles, at de har været ansat, lige siden kraftvarmeværket blev bygget og åbnede under navnet ”Måbjergværket” i 1992. Det er faktisk næsten halvdelen af de 28 ansatte, som har 25 års anciennitet. ”Mine unger har vænnet sig til, at når vi kører forbi herude på Hjermvej, så peger jeg ind og siger: Det dér, det er mit værk,” fortæller Bent Dahl Madsen, som efter lidt hovedregning vurderer, at han må have tilbragt mere tid sammen med sine kolleger end sin kone. ”Nogle af os har faktisk været ansat længere tid end 25 år,” siger driftsassistent Ulrich Olesen, som arbejdede på det kommunale elværk, inden kraftvarmeværket blev bygget.

Det tætte forhold til kollegerne har haft stor betydning for trivslen på arbejdspladsen, mener driftsmester Mogens Tind Kristensen:

16

25 år

”Efter at Måbjergværket blev solgt, og vi nu er blevet til MEC, arbejder vi efterhånden for den fjerde ejer.

Der har været mange omvæltninger, nye strategier og ”turn-aroundprocesser”. Der har ind imellem været job på spil, og vi har i de perioder følt en lidt trist stemning, mens det har stået på. Men uanset, hvem der har stået i spidsen, så har vi hele tiden haft følelsen af, at ”det er vores, det her værk”. Det er også det, der gør, at folk kommer på arbejde, hvis vi kalder på dem, når det brænder på,” siger han. ”25 år er lang tid, men ikke når man kigger tilbage. Jeg tænker mest over det, når jeg ser på mine børn. Dem fik jeg lige før, jeg startede herude.

Men vi andre bliver jo overhovedet ikke ældre, vel?” siger Bent Dahl Madsen, og det bliver de hurtigt enige om.

Humor er helt klart en grund til, at medarbejderne er så loyale over for arbejdspladsen, mener Ulrich Olesen.

”Hvis det ikke var sjovt at gå på arbejde, så havde vi forhåbentlig ikke været her så længe,” konstaterer Bent Dahl Madsen.

Mogens Tind Kristensen er en af tillidsrepræsentanterne og dermed en del af ansættelsesudvalget, og han lægger da også vægt på en god kemi, når der en sjælden gang skal findes en ny kollega.

”Det betyder mere, end man regner med. Vi plejer da også at lægge mindre vægt på skolepapirerne og bruge meget tid på at tale med jobansøgere for at få en fornemmelse af, hvad det er for et menneske,” siger han.

Nu er kraftvarmeværket ejet af Vestforsyning og Struer Forsyning. ”Vi føler os meget velkomne, og det er også rart, at man bare lige kan køre over på den anden side af hegnet til Vestforsyning, hvis man har spørgsmål til lønsedlen og den slags. Der er også en god personaleforening med mange gode, lokale arrangementer,” siger Ulrich Olesen.

Først og fremmest glæder de sig over, at det nu er de lokale fjernvarmekunder, der ejer værket og gerne vil beholde det i mange år. ”Der er ikke blevet investeret meget de senere år, fordi man tog et år ad gangen i håb om at sælge os. Men nu har vi nogle ejere, der kigger langt frem og gerne vil have udvikling,” siger Bent Dahl Madsen.

Han giver også gerne et godt råd, hvis andre virksomheder gerne vil holde på medarbejderne i 25 år: ”Vi har næsten ingen mellemledere.

I stedet arbejder vi i medstyrende grupper, hvor vi selv har ansvaret for de opgaver, vi udfører. Det er altså den vej, man skal gå, hvis folk skal engagere sig i arbejdspladsen,” mener han.

17

Få seneste nyt på maabjergenergycenter.dk

Håb endnu for

bioethanolprojektet FOR UDENFORSTÅENDE SÅ DET SORT UD, DA KONSORTIET BAG MAABJERG ENERGY CENTER I EFTERÅRET 2016 MEDDELTE, AT MAN LAGDE PLANERNE FOR ET BIORAFFINADERI I SKUFFEN. MEN PLANERNE ER IKKE SMIDT UD, FORSIKRER VESTFORSYNING, SOM STADIG SER MULIGHEDEN FOR AT PROJEKTET KAN LYKKES. I oktober 2016 meddelte Maabjerg Energy Center, at planerne for at opføre en bioethanol-fabrik i Måbjerg blev skrinlagt. Det havde mange svært ved at forstå, for det var jo så tæt på at lykkes. ”Projektet blev lagt i skuffen, fordi regeringen mente, at bioethanolproduktion er kommerciel og derfor skal ejes og finansieres af private investorer. Den udfordring måtte vi naturligvis afprøve, om der er en løsning på,” siger Jørgen Udby, som er bestyrelsesformand i MEC konsortiet og adm. direktør i Vestforsyning.

Og mens nogle havde afskrevet bioethanol-projektet som dødt, har

18

man altså arbejdet videre på en ny løsning. Den går ud på at opdele projektet i en varmeforsynings-del og en kommerciel del. Det vil sige, at Vestforsyning og Struer Forsyning tager sig af de nødvendige investeringer i kraftvarmeværket og biogasanlægget. Og så skal de private investorer stå for selve bioethanolanlægget.

”Vi har undersøgt, om der var private investorer, der var interesseret i at gennemføre projektet, og der har været en meget positiv interesse fra store internationale virksomheder, som der føres en løbende dialog med. Men det er en sårbar fase af projektet, og derfor har vi gået stille med dørene,” siger Jørgen Udby.

”Det betyder, at der skal indgås kommercielle aftaler om modtagelse af restprodukter fra ethanolproduktionen og levering af el og damp til produktionen,” forklarer Jørgen Udby, der understreger, at disse leverancer skal give en fordel for varmeforbrugerne, for at projektet bliver til noget.

Spørgsmålet er så, om det er pengene værd fortsat at arbejde på projektet? Det kan man passende spørge Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen om.

Han ”arvede” MEC-projektet fra sin forgænger, da han tiltrådte for tre og et halvt år siden. Det er han nu ikke ked af.

”Maabjerg Energy Center har rigtig meget af Vestforsynings sjæl i sig: Vi skal levere forsyningssikkerhed og klimavenlig energi til vores forbrugere og det gør dette projekt, da det forøger vores biogasproduktion med 25 millioner kubikmeter, og vi får adgang til et klimavenligt brændsel i form af ligninpiller, som på sigt kan erstatte vores import af affald fra Tyskland og England”, siger Nils Ulrik Nielsen.

Han understreger, at Vestforsyning vil være meget mere end blot et lokalt forsyningsselskab. ”Vi skal udvikle os og turde udfordre den måde, vi producerer energi- og miljøløsninger. Og så skal vi også gøre, hvad vi kan for at stimulere

den lokale beskæftigelse - så selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan for at få bioethanolprojektet og de 1000 arbejdspladser i mål.”

Som det fremgår andetsteds i magasinet, er Jørgen Udby på vej til at fratræde posten som adm. direktør for Vestforsyning. Han fortsætter i stedet som bestyrelsesformand for konsortiet Maabjerg Energy Concept og vil fremover kunne beskæftige sig med projektet på fuld tid.

19

Få seneste nyt på maabjergenergycenter.dk

Håb endnu for

bioethanolprojektet FOR UDENFORSTÅENDE SÅ DET SORT UD, DA KONSORTIET BAG MAABJERG ENERGY CENTER I EFTERÅRET 2016 MEDDELTE, AT MAN LAGDE PLANERNE FOR ET BIORAFFINADERI I SKUFFEN. MEN PLANERNE ER IKKE SMIDT UD, FORSIKRER VESTFORSYNING, SOM STADIG SER MULIGHEDEN FOR AT PROJEKTET KAN LYKKES. I oktober 2016 meddelte Maabjerg Energy Center, at planerne for at opføre en bioethanol-fabrik i Måbjerg blev skrinlagt. Det havde mange svært ved at forstå, for det var jo så tæt på at lykkes. ”Projektet blev lagt i skuffen, fordi regeringen mente, at bioethanolproduktion er kommerciel og derfor skal ejes og finansieres af private investorer. Den udfordring måtte vi naturligvis afprøve, om der er en løsning på,” siger Jørgen Udby, som er bestyrelsesformand i MEC konsortiet og adm. direktør i Vestforsyning.

Og mens nogle havde afskrevet bioethanol-projektet som dødt, har

18

man altså arbejdet videre på en ny løsning. Den går ud på at opdele projektet i en varmeforsynings-del og en kommerciel del. Det vil sige, at Vestforsyning og Struer Forsyning tager sig af de nødvendige investeringer i kraftvarmeværket og biogasanlægget. Og så skal de private investorer stå for selve bioethanolanlægget.

”Vi har undersøgt, om der var private investorer, der var interesseret i at gennemføre projektet, og der har været en meget positiv interesse fra store internationale virksomheder, som der føres en løbende dialog med. Men det er en sårbar fase af projektet, og derfor har vi gået stille med dørene,” siger Jørgen Udby.

”Det betyder, at der skal indgås kommercielle aftaler om modtagelse af restprodukter fra ethanolproduktionen og levering af el og damp til produktionen,” forklarer Jørgen Udby, der understreger, at disse leverancer skal give en fordel for varmeforbrugerne, for at projektet bliver til noget.

Spørgsmålet er så, om det er pengene værd fortsat at arbejde på projektet? Det kan man passende spørge Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen om.

Han ”arvede” MEC-projektet fra sin forgænger, da han tiltrådte for tre og et halvt år siden. Det er han nu ikke ked af.

”Maabjerg Energy Center har rigtig meget af Vestforsynings sjæl i sig: Vi skal levere forsyningssikkerhed og klimavenlig energi til vores forbrugere og det gør dette projekt, da det forøger vores biogasproduktion med 25 millioner kubikmeter, og vi får adgang til et klimavenligt brændsel i form af ligninpiller, som på sigt kan erstatte vores import af affald fra Tyskland og England”, siger Nils Ulrik Nielsen.

Han understreger, at Vestforsyning vil være meget mere end blot et lokalt forsyningsselskab. ”Vi skal udvikle os og turde udfordre den måde, vi producerer energi- og miljøløsninger. Og så skal vi også gøre, hvad vi kan for at stimulere

den lokale beskæftigelse - så selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan for at få bioethanolprojektet og de 1000 arbejdspladser i mål.”

Som det fremgår andetsteds i magasinet, er Jørgen Udby på vej til at fratræde posten som adm. direktør for Vestforsyning. Han fortsætter i stedet som bestyrelsesformand for konsortiet Maabjerg Energy Concept og vil fremover kunne beskæftige sig med projektet på fuld tid.

19

Vestforsyning passer godt på data KRIMINELLE BRUGER I STIGENDE GRAD INTERNETTET TIL AT TJENE PENGE OG LAVE BALLADE, MEN VESTFORSYNING ER GODT RUSTET ”Samlet set er cyberkriminalitet stigende i omfang og kompleksitet, og det rammer både myndigheder og alle typer private virksomheder.

Særligt mindre virksomheder, som også er økonomisk sårbare, kan blive truet på sin eksistens af cyberkriminalitet. Der er konstant opdaterede teknologiske værktøjer tilgængelige og stor villighed til at anvende dem i kriminelle miljøer. ” Så alvorlig lød advarslen fra Forsvarets Efterretningstjeneste i en rapport fra 2016, hvor trusselsniveauet vurderes at være ”meget højt”.

Med den trussel hængende over hovedet skulle man tro, at de otte mand i Vestforsynings it-afdeling lå søvnløse hver nat, men så slemt er det trods alt ikke, forsikrer it-chef Peder Østergaard Pedersen. ”Nej, dog ikke. Det er ikke noget, man som almindelig borger skal tage alt for tungt. Vi skal nok passe på kundernes data,” siger han og smiler fortrøstningsfuldt.

Han glæder sig over, at det øgede trusselsniveau har styrket samarbejdet mellem forsyningsselskaberne. ”Hackerne skal jo kun lykkes én gang for at få succes, men vi skal lykkes hver gang for at holde dem ude. Derfor er det også vigtigt, at vi samarbejder og udveksler erfaringer, så vi ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken,” siger Peder Østergaard Pedersen.

20

Han får nu løbende efterretninger om status på it-sikkerheden fra energinet.dk, som samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste. ”De kan for eksempel advare os, hvis der kommer bølger af angreb fra bestemte IP-adresser på internettet. Så kan vi simpelthen spærre for trafikken derfra,” forklarer han.

Alligevel slipper der kriminelle igennem nettet til os. ”Vi standser forsøg på angreb hver eneste dag,” siger it-chefen.

Hit med pengene For tiden er ”ransomware” et hedt emne. Navnet er sammensat af de engelske ord ”ransom” (løsepenge) og ”malware” (skadelig software).

Det handler om, at nogen sender en mail og lokker modtageren til at klikke på et link. Og lykkes det at få brugeren til at installere et program på sin pc, vil alle data blive krypteret og dermed ubrugelige, indtil brugeren betaler løsepenge for at få låst op igen. ”Jeg tror, det er tilfældigt, at Vestforsyning bliver ramt. Det er desværre noget, som rigtig mange virksomheder og mange private internetbrugere har oplevet. Vi ser for eksempel mails, som foregiver at være afsendt af PostNord, hvor man forsøger at lokke modtageren til at klikke på links. Derfor arbejder vi også løbende på at skabe opmærksomhed om it-sikkerhed blandt Vestforsynings medarbejdere, så de ikke kommer galt

afsted,” forklarer Peder Østergaard Pedersen.

Han bemærker med en smule bekymring, at de it-kriminelle bliver dygtigere. ”I starten så vi mails, som var oversat ved hjælp af Google. Det kunne man nærmest bare grine ad, men nu er det skrevet på dansk og ser ofte mere autentisk ud. Vi ser desværre også mere sofistikerede angreb med virusinficerede dokumenter, der er camoufleret som en uopfordret ansøgning. Det er naturligvis noget, vi har advaret vores HR-afdeling mod,” fortæller it-chefen.

Får man en mail fra Vestforsyning og er i tvivl, om den faktisk er sendt fra Vestforsyning, eller om der er tale om en falsk mail, er man altid velkommen til at ringe til os for at få vished.



Vestforsyning tlf. 9612 7300

0000000I00000000000000I0000III 00II00000I0I00000I00I00I0 I00000I0I000I000000I000II0II000I00I

21

Vestforsyning passer godt på data KRIMINELLE BRUGER I STIGENDE GRAD INTERNETTET TIL AT TJENE PENGE OG LAVE BALLADE, MEN VESTFORSYNING ER GODT RUSTET ”Samlet set er cyberkriminalitet stigende i omfang og kompleksitet, og det rammer både myndigheder og alle typer private virksomheder.

Særligt mindre virksomheder, som også er økonomisk sårbare, kan blive truet på sin eksistens af cyberkriminalitet. Der er konstant opdaterede teknologiske værktøjer tilgængelige og stor villighed til at anvende dem i kriminelle miljøer. ” Så alvorlig lød advarslen fra Forsvarets Efterretningstjeneste i en rapport fra 2016, hvor trusselsniveauet vurderes at være ”meget højt”.

Med den trussel hængende over hovedet skulle man tro, at de otte mand i Vestforsynings it-afdeling lå søvnløse hver nat, men så slemt er det trods alt ikke, forsikrer it-chef Peder Østergaard Pedersen. ”Nej, dog ikke. Det er ikke noget, man som almindelig borger skal tage alt for tungt. Vi skal nok passe på kundernes data,” siger han og smiler fortrøstningsfuldt.

Han glæder sig over, at det øgede trusselsniveau har styrket samarbejdet mellem forsyningsselskaberne. ”Hackerne skal jo kun lykkes én gang for at få succes, men vi skal lykkes hver gang for at holde dem ude. Derfor er det også vigtigt, at vi samarbejder og udveksler erfaringer, så vi ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken,” siger Peder Østergaard Pedersen.

20

Han får nu løbende efterretninger om status på it-sikkerheden fra energinet.dk, som samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste. ”De kan for eksempel advare os, hvis der kommer bølger af angreb fra bestemte IP-adresser på internettet. Så kan vi simpelthen spærre for trafikken derfra,” forklarer han.

Alligevel slipper der kriminelle igennem nettet til os. ”Vi standser forsøg på angreb hver eneste dag,” siger it-chefen.

Hit med pengene For tiden er ”ransomware” et hedt emne. Navnet er sammensat af de engelske ord ”ransom” (løsepenge) og ”malware” (skadelig software).

Det handler om, at nogen sender en mail og lokker modtageren til at klikke på et link. Og lykkes det at få brugeren til at installere et program på sin pc, vil alle data blive krypteret og dermed ubrugelige, indtil brugeren betaler løsepenge for at få låst op igen. ”Jeg tror, det er tilfældigt, at Vestforsyning bliver ramt. Det er desværre noget, som rigtig mange virksomheder og mange private internetbrugere har oplevet. Vi ser for eksempel mails, som foregiver at være afsendt af PostNord, hvor man forsøger at lokke modtageren til at klikke på links. Derfor arbejder vi også løbende på at skabe opmærksomhed om it-sikkerhed blandt Vestforsynings medarbejdere, så de ikke kommer galt

afsted,” forklarer Peder Østergaard Pedersen.

Han bemærker med en smule bekymring, at de it-kriminelle bliver dygtigere. ”I starten så vi mails, som var oversat ved hjælp af Google. Det kunne man nærmest bare grine ad, men nu er det skrevet på dansk og ser ofte mere autentisk ud. Vi ser desværre også mere sofistikerede angreb med virusinficerede dokumenter, der er camoufleret som en uopfordret ansøgning. Det er naturligvis noget, vi har advaret vores HR-afdeling mod,” fortæller it-chefen.

Får man en mail fra Vestforsyning og er i tvivl, om den faktisk er sendt fra Vestforsyning, eller om der er tale om en falsk mail, er man altid velkommen til at ringe til os for at få vished.



Vestforsyning tlf. 9612 7300

0000000I00000000000000I0000III 00II00000I0I00000I00I00I0 I00000I0I000I000000I000II0II000I00I

21

Vi er EL-levilde med go’ energi!

VESTFORSYNING :SINUS EL GÅR TIL MUSIKKEN I SOMMER OG BLIVER SYNLIG BÅDE VED ROCK I HOLSTEBRO OG KULTURPERLENS EVENTS Der bliver sat strøm på guitarer og mikrofoner til udendørs koncerter i Holstebro til sommer, og i år vil Vestforsyning :Sinus El levere go’ energi til nogle af sommerens oplevelser.

Blandt andet vil man i løbet af Rock i Holstebro-festivalen kunne besøge standen for Vestforsyning :Sinus El og give danseskoene en lille pause, mens man får ladet sin mobiltelefon op. ”De udendørs koncerter danner gode rammer for sjove oplevelser og hyggelige stunder, og her har kunderne nu mulighed for at møde os på en ny og anderledes måde,” fortæller salgskonsulent Lise Birk Hansen.

Vind billetter til Rock i Holstebro og Kulturperlen Se mere på hjemmesiden og facebook

22

”I løbet af året deltager vi blandt andet i lokale messer, til TTHHolstebro kampe og ”Holstebro Åben”, og det her er endnu en mulighed for, at få en god snak med folk. Vi håber på, at vi får en masse herlige timer når vi ”rykker ud af kontoret”, og vi ønsker at møde en masse glade mennesker. På denne måde får man også mulighed for at lære os lidt bedre at kende - især de unge og

studerende, som måske ikke tænker så meget over hvor det er strømmen kommer fra,” tilføjer hun.

Med de nye regler på el-markedet, der trådte i kraft sidste år, skal man nemlig foretage et aktivt valg for at få leveret lokal el. ”Mange – og især unge – er ikke klar over, at de skal vælge el-selskab, når de flytter. Der kommer mange nye studerende til Holstebro i løbet af sommeren, og vi håber også, at deres studiekammerater vil prikke til dem og fortælle dem om fordelene ved at være kunde hos et lokalt selskab, som blandt andet bakker op om lokale arrangementer og støtter musik, kultur og idræt gennem Vestforsynings Initiativpulje,” siger Lise Birk Hansen.

Vestforsyning :Sinus El vil også gerne bruge de udendørs musikarrangementer til at minde kunderne om, hvorfor man bør handle lokalt.

igennem på telefonen til os eller må køre herud og besøge os, hvis de har spørgsmål. Det er jo lidt svært, hvis man er kunde hos et selskab på Sjælland,” siger Lise Birk Hansen.

Men hvad med el-prisen? ”Vestforsyning :Sinus El ligger fornuftigt, når man sammenligner priser. Generelt skal man dog være klar over, at elprisen måske nok lyder på lidt over 2 kroner pr. kilowatt-time på regningen. Men det er altså kun cirka 30 øre af prisen, som el-selskaberne konkurrerer om. Resten af beløbet er net-transportudgifter, abonnementer, afgifter og moms, som er næsten ens, uanset hvor man bor. Netop derfor er det meget vigtigt også at se på andre værdier, når man vælger leverandør, for eksempel at vi sikrer lokale arbejdspladser, og at vi har en lokal, lettilgængelig kundeservice,” siger Lise Birk Hansen.

”Rigtig mange taler om, hvor meget det betyder, at de let og hurtigt kan komme



Få nyt om sommerens koncerter på Vestforsynings Facebookside og læs mere om Vestforsyning :Sinus El på vestforsyning-sinus.dk.

23

Vi er EL-levilde med go’ energi!

VESTFORSYNING :SINUS EL GÅR TIL MUSIKKEN I SOMMER OG BLIVER SYNLIG BÅDE VED ROCK I HOLSTEBRO OG KULTURPERLENS EVENTS Der bliver sat strøm på guitarer og mikrofoner til udendørs koncerter i Holstebro til sommer, og i år vil Vestforsyning :Sinus El levere go’ energi til nogle af sommerens oplevelser.

Blandt andet vil man i løbet af Rock i Holstebro-festivalen kunne besøge standen for Vestforsyning :Sinus El og give danseskoene en lille pause, mens man får ladet sin mobiltelefon op. ”De udendørs koncerter danner gode rammer for sjove oplevelser og hyggelige stunder, og her har kunderne nu mulighed for at møde os på en ny og anderledes måde,” fortæller salgskonsulent Lise Birk Hansen.

Vind billetter til Rock i Holstebro og Kulturperlen Se mere på hjemmesiden og facebook

22

”I løbet af året deltager vi blandt andet i lokale messer, til TTHHolstebro kampe og ”Holstebro Åben”, og det her er endnu en mulighed for, at få en god snak med folk. Vi håber på, at vi får en masse herlige timer når vi ”rykker ud af kontoret”, og vi ønsker at møde en masse glade mennesker. På denne måde får man også mulighed for at lære os lidt bedre at kende - især de unge og

studerende, som måske ikke tænker så meget over hvor det er strømmen kommer fra,” tilføjer hun.

Med de nye regler på el-markedet, der trådte i kraft sidste år, skal man nemlig foretage et aktivt valg for at få leveret lokal el. ”Mange – og især unge – er ikke klar over, at de skal vælge el-selskab, når de flytter. Der kommer mange nye studerende til Holstebro i løbet af sommeren, og vi håber også, at deres studiekammerater vil prikke til dem og fortælle dem om fordelene ved at være kunde hos et lokalt selskab, som blandt andet bakker op om lokale arrangementer og støtter musik, kultur og idræt gennem Vestforsynings Initiativpulje,” siger Lise Birk Hansen.

Vestforsyning :Sinus El vil også gerne bruge de udendørs musikarrangementer til at minde kunderne om, hvorfor man bør handle lokalt.

igennem på telefonen til os eller må køre herud og besøge os, hvis de har spørgsmål. Det er jo lidt svært, hvis man er kunde hos et selskab på Sjælland,” siger Lise Birk Hansen.

Men hvad med el-prisen? ”Vestforsyning :Sinus El ligger fornuftigt, når man sammenligner priser. Generelt skal man dog være klar over, at elprisen måske nok lyder på lidt over 2 kroner pr. kilowatt-time på regningen. Men det er altså kun cirka 30 øre af prisen, som el-selskaberne konkurrerer om. Resten af beløbet er net-transportudgifter, abonnementer, afgifter og moms, som er næsten ens, uanset hvor man bor. Netop derfor er det meget vigtigt også at se på andre værdier, når man vælger leverandør, for eksempel at vi sikrer lokale arbejdspladser, og at vi har en lokal, lettilgængelig kundeservice,” siger Lise Birk Hansen.

”Rigtig mange taler om, hvor meget det betyder, at de let og hurtigt kan komme



Få nyt om sommerens koncerter på Vestforsynings Facebookside og læs mere om Vestforsyning :Sinus El på vestforsyning-sinus.dk.

23

Fjernvarmen har

meget lavt vandspild

Her ses den lysende plet, som angiver en lækage i fjernvarmesystemet

VESTFORSYNING VARME HAR STOR FOKUS PÅ AT BEKÆMPE UTÆTHEDER I FJERNVARMESYSTEMET. VANDSPILDET ER HALVERET OVER OTTE ÅR Ideelt set er et fjernvarmenet et helt lukket kredsløb: Vandet bliver varmet op på varmeværket, sendt ud i rørene til forbrugerne, som luner sig ved radiatoren, og så løber det afkølede vand tilbage igen. Og forfra.

”Det er jo spild, at vandet bare forsvinder ud, efter at vi har betalt for det. Vi har jo også brugt energi på at varme det op” siger han og minder om, at det er fællesskabet – alle fjernvarmekunder – som deler regningen.

Men fjernvarmenettet er ikke 100 procent tæt. Derfor spæder man op med vand, og dette spædevandsforbrug bliver fulgt meget nøje, fortæller Allan Christensen, afdelingsleder i Vestforsyning Varme.

Men hvor bliver vandet af? ”Der kan være utætheder både i husene og ude i vejen. Men takket være de nye, intelligente målere har vi fået sat en stopper for de fleste alvorlige lækager i husene. De måler både fremløb og retur, og hvis de to tal ikke stemmer, så må der jo være en utæthed i huset. Og hvis det overskrider en bagatelgrænse, vil målerne vise en alarm, som man kan se, når man kigger på sin varmemåler,” forklarer Allan Christensen.

Desværre er det endnu ikke teknisk muligt at sende en automatisk lækage-alarm direkte ud til kunderne, for eksempel via vores app, som viser forbruget. Derfor skal man fortsat selv holde godt øje med, om forbruget pludselig løber løbsk. ”Vestforsyning får nogle driftsrapporter, og hvis der er nogle iøjnefaldende sager, der tyder på

24

alvorlig lækage, så kontakter vi naturligvis kunderne hurtigst muligt. Men vi kan desværre ikke garantere, at vi altid vil opdage det,” siger Allan Christensen. I 2016 blev der fundet fejl i over 40 installationer ved hjælp af de nye varmemålere.

Vestforsyning Varme renoverer løbende nogle af de ældste hovedog stikledninger for at forebygge lækager. Det sker på 150-200 adresser hvert år.

Luftfoto om vinteren ”Vi har fået lavet luftfoto af hele fjernvarmenettet. Det er foregået om vinteren, og om natten, hvor flyet har taget foto med varmefølsomt kamera. Så kan man simpelthen se en lysende plet på billederne, hvis der er en utæthed, hvor det varme vand siver ud,” siger Allan Christensen og viser et foto af området ved Birkelundsskolen, som er et af de steder, hvor man fandt en lækage.

Men fly og termokameraer gør det ikke alene. Der er stadig brug for vakse kunder. ”Vi får af og til en opringning fra nogen, som undrer sig over et sted,

hvor sneen altid er smeltet, og vejen altid er tør, selv om det har regnet. Eller måske kommer der ligefrem damp op af jorden. Det er typiske tegn på utætheder ved en fjernvarmeledning, og det er utrolig værdifuldt, at vi får de informationer. Vi kan jo ikke være alle steder for at holde øje med de mange kilometer ledninger. Så jeg vil gerne rose de kunder, der tager sig tid til at ringe til os. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt,” siger Allan Christensen.

Og indsatsen for at bekæmpe vandspildet virker. Ret godt, endda.

Og der er håb om, at det kan blive endnu mindre i takt med den løbende renovering af nettet. ”I de nye rørsystemer er der indbygget alarmtråde i isoleringen, så vi kan måle os frem til, om der er en lækage på ledningen. Måler vi en lækage, kan vi endvidere bestemme ud fra målingerne, hvor den er lokaliseret, så vi forholdsvis nemt kan finde den og reparere den,” forklarer Allan Christensen.

 Spædevandsforbrug • Et fjernvarmenet er ikke 100 procent tæt. Derfor spæder man op hele tiden, det såkaldte spædevandsforbrug.

• Vestforsyning Varme har et spædevandsforbrug på 20 kubikmeter (20.000 liter) i døgnet.

• På årsplan forsvinder der 23 kubikmeter vand pr. kilometer rørledning. Det lyder af meget, men ser man på statistik fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, ligger Vestforsyning ganske lunt i svinget.

• De 162 danske fjernvarmeselskaber, som har opgjort deres spædevandsforbrug på samme måde, taber i gennemsnit 48 kubikmeter om året.

• Udover utætheder i hoved- og stikledningerne samt i varmeinstallationer i huse, vil påfyldning efter reparationer både inde i huse og ude i ledningsnettet, tælle med i forbruget af spædevand.

Vestforsyning har cirka 13.000 fjernvarmekunder.

Der er nedgravet cirka 525 kilometer hoved- og stikledninger i Holstebro og oplandsbyerne.

25

Fjernvarmen har

meget lavt vandspild

Her ses den lysende plet, som angiver en lækage i fjernvarmesystemet

VESTFORSYNING VARME HAR STOR FOKUS PÅ AT BEKÆMPE UTÆTHEDER I FJERNVARMESYSTEMET. VANDSPILDET ER HALVERET OVER OTTE ÅR Ideelt set er et fjernvarmenet et helt lukket kredsløb: Vandet bliver varmet op på varmeværket, sendt ud i rørene til forbrugerne, som luner sig ved radiatoren, og så løber det afkølede vand tilbage igen. Og forfra.

”Det er jo spild, at vandet bare forsvinder ud, efter at vi har betalt for det. Vi har jo også brugt energi på at varme det op” siger han og minder om, at det er fællesskabet – alle fjernvarmekunder – som deler regningen.

Men fjernvarmenettet er ikke 100 procent tæt. Derfor spæder man op med vand, og dette spædevandsforbrug bliver fulgt meget nøje, fortæller Allan Christensen, afdelingsleder i Vestforsyning Varme.

Men hvor bliver vandet af? ”Der kan være utætheder både i husene og ude i vejen. Men takket være de nye, intelligente målere har vi fået sat en stopper for de fleste alvorlige lækager i husene. De måler både fremløb og retur, og hvis de to tal ikke stemmer, så må der jo være en utæthed i huset. Og hvis det overskrider en bagatelgrænse, vil målerne vise en alarm, som man kan se, når man kigger på sin varmemåler,” forklarer Allan Christensen.

Desværre er det endnu ikke teknisk muligt at sende en automatisk lækage-alarm direkte ud til kunderne, for eksempel via vores app, som viser forbruget. Derfor skal man fortsat selv holde godt øje med, om forbruget pludselig løber løbsk. ”Vestforsyning får nogle driftsrapporter, og hvis der er nogle iøjnefaldende sager, der tyder på

24

alvorlig lækage, så kontakter vi naturligvis kunderne hurtigst muligt. Men vi kan desværre ikke garantere, at vi altid vil opdage det,” siger Allan Christensen. I 2016 blev der fundet fejl i over 40 installationer ved hjælp af de nye varmemålere.

Vestforsyning Varme renoverer løbende nogle af de ældste hovedog stikledninger for at forebygge lækager. Det sker på 150-200 adresser hvert år.

Luftfoto om vinteren ”Vi har fået lavet luftfoto af hele fjernvarmenettet. Det er foregået om vinteren, og om natten, hvor flyet har taget foto med varmefølsomt kamera. Så kan man simpelthen se en lysende plet på billederne, hvis der er en utæthed, hvor det varme vand siver ud,” siger Allan Christensen og viser et foto af området ved Birkelundsskolen, som er et af de steder, hvor man fandt en lækage.

Men fly og termokameraer gør det ikke alene. Der er stadig brug for vakse kunder. ”Vi får af og til en opringning fra nogen, som undrer sig over et sted,

hvor sneen altid er smeltet, og vejen altid er tør, selv om det har regnet. Eller måske kommer der ligefrem damp op af jorden. Det er typiske tegn på utætheder ved en fjernvarmeledning, og det er utrolig værdifuldt, at vi får de informationer. Vi kan jo ikke være alle steder for at holde øje med de mange kilometer ledninger. Så jeg vil gerne rose de kunder, der tager sig tid til at ringe til os. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt,” siger Allan Christensen.

Og indsatsen for at bekæmpe vandspildet virker. Ret godt, endda.

Og der er håb om, at det kan blive endnu mindre i takt med den løbende renovering af nettet. ”I de nye rørsystemer er der indbygget alarmtråde i isoleringen, så vi kan måle os frem til, om der er en lækage på ledningen. Måler vi en lækage, kan vi endvidere bestemme ud fra målingerne, hvor den er lokaliseret, så vi forholdsvis nemt kan finde den og reparere den,” forklarer Allan Christensen.

 Spædevandsforbrug • Et fjernvarmenet er ikke 100 procent tæt. Derfor spæder man op hele tiden, det såkaldte spædevandsforbrug.

• Vestforsyning Varme har et spædevandsforbrug på 20 kubikmeter (20.000 liter) i døgnet.

• På årsplan forsvinder der 23 kubikmeter vand pr. kilometer rørledning. Det lyder af meget, men ser man på statistik fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, ligger Vestforsyning ganske lunt i svinget.

• De 162 danske fjernvarmeselskaber, som har opgjort deres spædevandsforbrug på samme måde, taber i gennemsnit 48 kubikmeter om året.

• Udover utætheder i hoved- og stikledningerne samt i varmeinstallationer i huse, vil påfyldning efter reparationer både inde i huse og ude i ledningsnettet, tælle med i forbruget af spædevand.

Vestforsyning har cirka 13.000 fjernvarmekunder.

Der er nedgravet cirka 525 kilometer hoved- og stikledninger i Holstebro og oplandsbyerne.

25

Vi skal kæmpe

for gode medarbejdere FINANSKRISEN ER ENDELIG OVERSTÅET, OG LEDIGHEDEN ER FALDET. NU ER DER IGEN KAMP OM AT TILTRÆKKE DE BEDSTE MEDARBEJDERE Finanskrisen ramte Vestjylland hårdt. Pludselig gik byggeriet i stå, slagterier lukkede, fabrikker fyrede i hobetal, og landbrug måtte dreje nøglen. Det gjorde rigtig ondt, og det holdt hårdt med at komme ovenpå igen. Men nu er der igen optimisme i erhvervslivet.

Bagsiden af medaljen er, at der atter – præcis som før finanskrisen – er så lav ledighed, at der begynder at blive kamp om at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Det mærker Vestforsyning også, fortæller HR-chef Heidi Bergenhammer Andersen. ”El-forbundet melder om kun to procents ledighed blandt medlemmerne. Så er vi dernede, hvor det begynder at gøre ondt. Og når vi samtidig hører om, at der bliver uddannet for få til at dække de fremtidige behov for arbejdskraft, så kan vi da godt blive lidt bekymret,” siger hun.

Derfor er Vestforsyning begyndt at gøre mere ud af at vække de unges interesse, allerede mens de går i skole. ”Vi er ude på skolerne, når de holder karrieredage, og vi deltager i ”speed-dating”, når der skal findes elever og praktikanter, men det er mest i forhold til de administrative job. Vi ville gerne have bedre fat i de tekniske skoler, men de har desværre ikke så mange af den type arrangementer”, siger Heidi Bergenhammer Andersen.

26

Guldlok: Hverken for lille eller for stor, men lige tilpas. ”Vi er efterhånden cirka 170 medarbejdere i koncernen, så der er en stor mangfoldighed af opgaver, men vi er omvendt ikke større, end at der stadig er et meget stærkt sammenhold i afdelingerne, hvor man tit arbejder sammen i et tæt makkerskab,” forklarer Heidi Bergenhammer Andersen.

Hun håber, at flere mennesker vil få øjnene op for muligheden for et job hos Vestforsyning, i et godt fagligt miljø med flere faggrupper i samme virksomhed og hvor vi udfordrer og udvikler medarbejderne i det daglige arbejde.

Vestforsynings anlægsbudget er ca.

100 mio. kr. årligt til renoverings og byggemodningsprojekter i kommunen. Derudover beskæftiges ca. 100

mand i entreprisearbejde som f.eks. gravearbejde og lignende projekter.



Både elevstillinger og faste job hos Vestforsyning bliver annonceret på hjemmesiden, Facebook og LinkedIn.

Det ærgrer hun sig over, for Vestforsyning får et rigtig godt udbytte af mødet med eleverne. ”Når vi besøger HHX- og HGeleverne og præsenterer os som virksomhed, bliver de ofte overraskede over, at vi er så mange forskellige faggrupper repræsenteret herunder også akademiske uddannede i Vestforsyning, og at vi dækker over så mange forskellige opgaver. Det gør virkelig en forskel, og vi ser da også typisk, at vi modtager nogle ansøgninger efter at have mødt eleverne,” fortæller hun.

Vestforsynings håndværkere har typisk meget specialiserede opgaver.

For eksempel beskæftiger elektrikerne sig kun med stærkstrøm, og derfor kan Vestforsyning ikke blive godkendt som læreplads for hele uddannelsesforløbet. Alligevel er det vigtigt, at de unge lærer virksomheden at kende, så de ved vi er her, når de har afsluttet læretiden.

Elektrikerne har typisk fejret 35 års fødselsdag, inden de kommer til os med en god solid erhvervserfaring, men så ser vi til gengæld også, at de er glade for at være her, og at de bliver meget længe,” siger Heidi Bergenhammer Andersen.

En af grundene til, at Vestforsynings medarbejdere har lavt sygefravær og gerne bliver længe i jobbet er ifølge HR-chefen, at virksomheden har en størrelse lidt som i eventyret om

6

GODE GRUNDE TIL AT SØGE JOB HOS VESTFORSYNING

• Travl og afvekslende hverdag • Muligheder for udvikling • Fleksibel og rummelig arbejdsplads • Vestforsyning har styr arbejdsmiljø, overenskomster og lokalaftaler.

• 170 kolleger, som er samlet i en aktiv personaleforening.

• Stabil arbejdsplads

27

Vi skal kæmpe

for gode medarbejdere FINANSKRISEN ER ENDELIG OVERSTÅET, OG LEDIGHEDEN ER FALDET. NU ER DER IGEN KAMP OM AT TILTRÆKKE DE BEDSTE MEDARBEJDERE Finanskrisen ramte Vestjylland hårdt. Pludselig gik byggeriet i stå, slagterier lukkede, fabrikker fyrede i hobetal, og landbrug måtte dreje nøglen. Det gjorde rigtig ondt, og det holdt hårdt med at komme ovenpå igen. Men nu er der igen optimisme i erhvervslivet.

Bagsiden af medaljen er, at der atter – præcis som før finanskrisen – er så lav ledighed, at der begynder at blive kamp om at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Det mærker Vestforsyning også, fortæller HR-chef Heidi Bergenhammer Andersen. ”El-forbundet melder om kun to procents ledighed blandt medlemmerne. Så er vi dernede, hvor det begynder at gøre ondt. Og når vi samtidig hører om, at der bliver uddannet for få til at dække de fremtidige behov for arbejdskraft, så kan vi da godt blive lidt bekymret,” siger hun.

Derfor er Vestforsyning begyndt at gøre mere ud af at vække de unges interesse, allerede mens de går i skole. ”Vi er ude på skolerne, når de holder karrieredage, og vi deltager i ”speed-dating”, når der skal findes elever og praktikanter, men det er mest i forhold til de administrative job. Vi ville gerne have bedre fat i de tekniske skoler, men de har desværre ikke så mange af den type arrangementer”, siger Heidi Bergenhammer Andersen.

26

Guldlok: Hverken for lille eller for stor, men lige tilpas. ”Vi er efterhånden cirka 170 medarbejdere i koncernen, så der er en stor mangfoldighed af opgaver, men vi er omvendt ikke større, end at der stadig er et meget stærkt sammenhold i afdelingerne, hvor man tit arbejder sammen i et tæt makkerskab,” forklarer Heidi Bergenhammer Andersen.

Hun håber, at flere mennesker vil få øjnene op for muligheden for et job hos Vestforsyning, i et godt fagligt miljø med flere faggrupper i samme virksomhed og hvor vi udfordrer og udvikler medarbejderne i det daglige arbejde.

Vestforsynings anlægsbudget er ca.

100 mio. kr. årligt til renoverings og byggemodningsprojekter i kommunen. Derudover beskæftiges ca. 100

mand i entreprisearbejde som f.eks. gravearbejde og lignende projekter.



Både elevstillinger og faste job hos Vestforsyning bliver annonceret på hjemmesiden, Facebook og LinkedIn.

Det ærgrer hun sig over, for Vestforsyning får et rigtig godt udbytte af mødet med eleverne. ”Når vi besøger HHX- og HGeleverne og præsenterer os som virksomhed, bliver de ofte overraskede over, at vi er så mange forskellige faggrupper repræsenteret herunder også akademiske uddannede i Vestforsyning, og at vi dækker over så mange forskellige opgaver. Det gør virkelig en forskel, og vi ser da også typisk, at vi modtager nogle ansøgninger efter at have mødt eleverne,” fortæller hun.

Vestforsynings håndværkere har typisk meget specialiserede opgaver.

For eksempel beskæftiger elektrikerne sig kun med stærkstrøm, og derfor kan Vestforsyning ikke blive godkendt som læreplads for hele uddannelsesforløbet. Alligevel er det vigtigt, at de unge lærer virksomheden at kende, så de ved vi er her, når de har afsluttet læretiden.

Elektrikerne har typisk fejret 35 års fødselsdag, inden de kommer til os med en god solid erhvervserfaring, men så ser vi til gengæld også, at de er glade for at være her, og at de bliver meget længe,” siger Heidi Bergenhammer Andersen.

En af grundene til, at Vestforsynings medarbejdere har lavt sygefravær og gerne bliver længe i jobbet er ifølge HR-chefen, at virksomheden har en størrelse lidt som i eventyret om

6

GODE GRUNDE TIL AT SØGE JOB HOS VESTFORSYNING

• Travl og afvekslende hverdag • Muligheder for udvikling • Fleksibel og rummelig arbejdsplads • Vestforsyning har styr arbejdsmiljø, overenskomster og lokalaftaler.

• 170 kolleger, som er samlet i en aktiv personaleforening.

• Stabil arbejdsplads

27

Han kører 100 kilometer i timen deruda’…

DER ER FULDT DRØN PÅ 11-ÅRIGE MARIUS KRISTIANSEN FRA HOLSTEBRO, SOM FIK TILSKUD FRA VESTFORSYNINGS INITIATIVPULJE TIL DELTAGELSE I VM FOR GO-KART ”Vi er enige om, at skolen har højeste prioritet lige nu,” siger Ole Kristiansen og kigger kærligt, men bestemt på sin 11-årige søn Marius, der går i 4. klasse på Den Kristne Friskole i Holstebro.

Et blik siger nogle gange mere end tusind ord. Marius siger ikke rigtigt noget om den sag, men han vil til gengæld rigtig gerne fortælle om sin 125 kubik go-cart med to-taktsmotor, som har gjort ham til dansk mester i Rotax micro-serien. ”Jeg har haft den oppe på 99 kilometer i timen. Men hvis man fjerner plomberingen, ville den kunne køre helt op til 135,” fortæller han og viser sin landsholds-køredragt frem, som han fik, da han i efteråret var i Italien for at deltage i VM. ”DANMARK” står der med store bogstaver på ryggen.

Det er kun et par år siden, han begyndte at køre go-kart. Hans far, der selv har kørt motocross og Road Racing, havde skaffet Marius en KTM-crosser, men efter et besøg hos en bekendt og en prøvetur, var Marius solgt til racerløb med fire hjul. ”Vi er mellem 20 og 24 go-karts i et løb. Først kører man træningsrunder, så kører man på tid for at få en god placering, og så er der rullende start. Det betyder, at man kører frem

28

mod startlinjen, og når der bliver givet startsignal, er det bare fuld gas!” forklarer Marius.

Micro-serien går fra 8-11 år, og Marius viste sig ret hurtigt at være en af de hurtigste i klassen. Og det er ikke kun, fordi han har særlige fordele af sin beskedne vægt på 30 kg. ”Alle go-karts skal veje det samme, så jeg har noget bly på min go-kart,” siger Marius.

Efter at have vundet DM sidste sommer blev han og de andre nationale vindere inviteret til en afsluttende VM finale i Italien.

I micro-serien deltog 39 kørere.

I hele VM arrangementet deltog 56 nationer, fordelt over 279 go-karts.

Alle er helt nye og bruges kun til det ene arrangement. ”Jeg startede som nummer 12 i finalen, og efter femte omgang var jeg faktisk i spidsen,” fortæller Marius, som desværre måtte se sig overhalet i et sving og senere blev ramt af en anden kører.

Efter at have sat hurtigste omgangstid, sluttede han på femte pladsen – i hele verden!

Marius’ far havde hjulpet med ansøgningen. ”Vi har fået rigtig meget hjælp, og der er heldigvis mange, der gerne vil bakke op. Motorsport er ubarmhjertig, og uden sponsorer kan det bare ikke gå,” siger Ole Kristiansen, som i forvejen har betalt omkring 30.000 kroner for Marius’ go-kart og en pæn sum oven i for den specialbyggede trailer, som den bliver transporteret rundt i.

Der er stadig seks-syv år, indtil Marius kan tage kørekort, men han har ikke tænkt sig at vente så længe med at køre bil. ”Der er mange, der spørger, om jeg vil være Formel 1-kører, men jeg vil altså ikke være lige som Kevin Magnussen. Jeg vil gerne køre DTC (racerbiler, der ligner tunede gadebiler, red.), og det kan man allerede som 16-årig,” erklærer Marius beslutsomt.

Marius og andre lokale talenter og ildsjæle kan søge op til 50.000 kroner fra Vestforsynings Initiativpulje. Man kan søge to gange om året, og næste ansøgningsrunde har deadline 1. oktober.

Han havde fået et tilskud til turen fra Vestforsynings Initiativpulje.

Læs mere på vestforsyning.dk

29

Han kører 100 kilometer i timen deruda’…

DER ER FULDT DRØN PÅ 11-ÅRIGE MARIUS KRISTIANSEN FRA HOLSTEBRO, SOM FIK TILSKUD FRA VESTFORSYNINGS INITIATIVPULJE TIL DELTAGELSE I VM FOR GO-KART ”Vi er enige om, at skolen har højeste prioritet lige nu,” siger Ole Kristiansen og kigger kærligt, men bestemt på sin 11-årige søn Marius, der går i 4. klasse på Den Kristne Friskole i Holstebro.

Et blik siger nogle gange mere end tusind ord. Marius siger ikke rigtigt noget om den sag, men han vil til gengæld rigtig gerne fortælle om sin 125 kubik go-cart med to-taktsmotor, som har gjort ham til dansk mester i Rotax micro-serien. ”Jeg har haft den oppe på 99 kilometer i timen. Men hvis man fjerner plomberingen, ville den kunne køre helt op til 135,” fortæller han og viser sin landsholds-køredragt frem, som han fik, da han i efteråret var i Italien for at deltage i VM. ”DANMARK” står der med store bogstaver på ryggen.

Det er kun et par år siden, han begyndte at køre go-kart. Hans far, der selv har kørt motocross og Road Racing, havde skaffet Marius en KTM-crosser, men efter et besøg hos en bekendt og en prøvetur, var Marius solgt til racerløb med fire hjul. ”Vi er mellem 20 og 24 go-karts i et løb. Først kører man træningsrunder, så kører man på tid for at få en god placering, og så er der rullende start. Det betyder, at man kører frem

28

mod startlinjen, og når der bliver givet startsignal, er det bare fuld gas!” forklarer Marius.

Micro-serien går fra 8-11 år, og Marius viste sig ret hurtigt at være en af de hurtigste i klassen. Og det er ikke kun, fordi han har særlige fordele af sin beskedne vægt på 30 kg. ”Alle go-karts skal veje det samme, så jeg har noget bly på min go-kart,” siger Marius.

Efter at have vundet DM sidste sommer blev han og de andre nationale vindere inviteret til en afsluttende VM finale i Italien.

I micro-serien deltog 39 kørere.

I hele VM arrangementet deltog 56 nationer, fordelt over 279 go-karts.

Alle er helt nye og bruges kun til det ene arrangement. ”Jeg startede som nummer 12 i finalen, og efter femte omgang var jeg faktisk i spidsen,” fortæller Marius, som desværre måtte se sig overhalet i et sving og senere blev ramt af en anden kører.

Efter at have sat hurtigste omgangstid, sluttede han på femte pladsen – i hele verden!

Marius’ far havde hjulpet med ansøgningen. ”Vi har fået rigtig meget hjælp, og der er heldigvis mange, der gerne vil bakke op. Motorsport er ubarmhjertig, og uden sponsorer kan det bare ikke gå,” siger Ole Kristiansen, som i forvejen har betalt omkring 30.000 kroner for Marius’ go-kart og en pæn sum oven i for den specialbyggede trailer, som den bliver transporteret rundt i.

Der er stadig seks-syv år, indtil Marius kan tage kørekort, men han har ikke tænkt sig at vente så længe med at køre bil. ”Der er mange, der spørger, om jeg vil være Formel 1-kører, men jeg vil altså ikke være lige som Kevin Magnussen. Jeg vil gerne køre DTC (racerbiler, der ligner tunede gadebiler, red.), og det kan man allerede som 16-årig,” erklærer Marius beslutsomt.

Marius og andre lokale talenter og ildsjæle kan søge op til 50.000 kroner fra Vestforsynings Initiativpulje. Man kan søge to gange om året, og næste ansøgningsrunde har deadline 1. oktober.

Han havde fået et tilskud til turen fra Vestforsynings Initiativpulje.

Læs mere på vestforsyning.dk

29

kort NYT Initiativpuljens støttekomité

Ny hjemmeside Vestforsynings hjemmeside er blevet opdateret i løbet af vinteren. Det nye design betyder, at det nu er meget nemmere at læse indholdet via tablet og smartphone, som stadig oftere bliver brugt til at søge informationer på internettet.

Siden november 2014 har Vestforsynings Initiativpulje støttet 200 projekter inden for kultur, fritid, uddannelse og sport, jævnt fordelt over hele Holstebro Kommune.

Initiativpuljen uddeler 500.000 kroner om året, fordelt på to årlige ansøgningsrunder.

Det er en uafhængig støttekomité, udpeget af Vestforsyning, som vurderer de mange ansøgninger. Komitéen er udpeget for to år ad gangen.

De næste to år består støttekomitéen af: • Peder Johansen, bestyrelsesmedlem i Holstebro Idrætsråd (formand) • Vicedirektør Jens Knudsen, UCH • Trine Jepsen, Direktør Nr. Vosborg og Kunstnerisk konsulent ved Dansk Talentakademi • Jens Dammeyer Sørensen, leder af Holstebro Musikskole • Claus Kjærgaard Thygesen, Elite- og talentkonsulent ved Holstebro Elitesport

3,5 millioner kilowatt-timer sparet Vestforsyning hjalp i 2016 kunderne med energirenovering, svarende til en besparelse på 3,5 millioner kilowatt-timer. Det udløser et tilskud til håndværkerregningen, men det er ikke kun for pengenes skyld, at kunderne renoverer huset, fortæller afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. ”Mange er langt mere interesseret i at få bedre komfort i boligen, for eksempel ved at isolere, så man undgår træk. Det betyder også meget for kunderne, at energirenovering kan forbedre husets værdi, og måske endda give bedre energimærkning, som gør huset mere attraktivt, hvis man en dag vil sælge,” forklarer han.

Tilskud til energirenovering bliver ofte udbetalt via de over 100 lokale håndværkere, som samarbejder med Vestforsyning. De udregner tilskuddet og trækker det ganske enkelt fra som en rabat på regningen. ”Vi har et rigtigt godt samarbejde med håndværkerne, hvor vi blandt andet kan hjælpe med at beregne energibesparelsen og dermed tilskuddets størrelse.

Det giver en god sparring med håndværkeren, og det er helt problemfrit for den boligejer, som får udført arbejdet,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Vestforsynings energirådgivere har samlet en række gode råd om, hvordan man kan spare på energien – også uden at investere en krone. Se de gratis råd på vestforsyning.dk.

30

På Vestforsynings hjemmeside finder du nyheder og driftsinformation, f.eks. information om gravearbejde.

Der er også masser af gode råd om energibesparelser.

Du kan også logge ind på selvbetjening for at følge dit forbrug og se oversigt over dine betalinger.

Hjemmesiden er udviklet af det lokale Proff-Art Reklamebureau.

Har du fortrudt dit el-valg?

Har du valgt en anden el-leverandør end Vestforsyning? Så er du altid velkommen tilbage, hvis du fortryder.

Vi kan bl.a. tilbyde: • ALT på én regning – hvis du i forvejen har vand, varme- og spildevandsforsyning fra os.

• Konkurrencedygtige elpriser – vælg mellem flere produkter på vestforsyning-sinus.dk.

• En app – hvor du dagligt kan følge dit forbrug.

• Støtte til lokale initiativer – via vores Initiativpulje støtter vi lokale talenter indenfor sport, kultur og uddannelse.

• God service og nærværende kundebetjening – du er altid velkommen. Du finder os på Nupark 50 i Holstebro.

• Lokalforankret el-handelsselskab – med go’ lokal energi.

hjælpe e n r e V i v i l g re r i n g , s å a d i g - b v i re s t e n k l a re r 0

74 6 2 1 6 9

Det er let at komme tilbage til Vestforsyning Ring: 96 12 74 60 eller send en mail: vestforsyning@vestforsyning.dk

31

kort NYT Initiativpuljens støttekomité

Ny hjemmeside Vestforsynings hjemmeside er blevet opdateret i løbet af vinteren. Det nye design betyder, at det nu er meget nemmere at læse indholdet via tablet og smartphone, som stadig oftere bliver brugt til at søge informationer på internettet.

Siden november 2014 har Vestforsynings Initiativpulje støttet 200 projekter inden for kultur, fritid, uddannelse og sport, jævnt fordelt over hele Holstebro Kommune.

Initiativpuljen uddeler 500.000 kroner om året, fordelt på to årlige ansøgningsrunder.

Det er en uafhængig støttekomité, udpeget af Vestforsyning, som vurderer de mange ansøgninger. Komitéen er udpeget for to år ad gangen.

De næste to år består støttekomitéen af: • Peder Johansen, bestyrelsesmedlem i Holstebro Idrætsråd (formand) • Vicedirektør Jens Knudsen, UCH • Trine Jepsen, Direktør Nr. Vosborg og Kunstnerisk konsulent ved Dansk Talentakademi • Jens Dammeyer Sørensen, leder af Holstebro Musikskole • Claus Kjærgaard Thygesen, Elite- og talentkonsulent ved Holstebro Elitesport

3,5 millioner kilowatt-timer sparet Vestforsyning hjalp i 2016 kunderne med energirenovering, svarende til en besparelse på 3,5 millioner kilowatt-timer. Det udløser et tilskud til håndværkerregningen, men det er ikke kun for pengenes skyld, at kunderne renoverer huset, fortæller afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. ”Mange er langt mere interesseret i at få bedre komfort i boligen, for eksempel ved at isolere, så man undgår træk. Det betyder også meget for kunderne, at energirenovering kan forbedre husets værdi, og måske endda give bedre energimærkning, som gør huset mere attraktivt, hvis man en dag vil sælge,” forklarer han.

Tilskud til energirenovering bliver ofte udbetalt via de over 100 lokale håndværkere, som samarbejder med Vestforsyning. De udregner tilskuddet og trækker det ganske enkelt fra som en rabat på regningen. ”Vi har et rigtigt godt samarbejde med håndværkerne, hvor vi blandt andet kan hjælpe med at beregne energibesparelsen og dermed tilskuddets størrelse.

Det giver en god sparring med håndværkeren, og det er helt problemfrit for den boligejer, som får udført arbejdet,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Vestforsynings energirådgivere har samlet en række gode råd om, hvordan man kan spare på energien – også uden at investere en krone. Se de gratis råd på vestforsyning.dk.

30

På Vestforsynings hjemmeside finder du nyheder og driftsinformation, f.eks. information om gravearbejde.

Der er også masser af gode råd om energibesparelser.

Du kan også logge ind på selvbetjening for at følge dit forbrug og se oversigt over dine betalinger.

Hjemmesiden er udviklet af det lokale Proff-Art Reklamebureau.

Har du fortrudt dit el-valg?

Har du valgt en anden el-leverandør end Vestforsyning? Så er du altid velkommen tilbage, hvis du fortryder.

Vi kan bl.a. tilbyde: • ALT på én regning – hvis du i forvejen har vand, varme- og spildevandsforsyning fra os.

• Konkurrencedygtige elpriser – vælg mellem flere produkter på vestforsyning-sinus.dk.

• En app – hvor du dagligt kan følge dit forbrug.

• Støtte til lokale initiativer – via vores Initiativpulje støtter vi lokale talenter indenfor sport, kultur og uddannelse.

• God service og nærværende kundebetjening – du er altid velkommen. Du finder os på Nupark 50 i Holstebro.

• Lokalforankret el-handelsselskab – med go’ lokal energi.

hjælpe e n r e V i v i l g re r i n g , s å a d i g - b v i re s t e n k l a re r 0

74 6 2 1 6 9

Det er let at komme tilbage til Vestforsyning Ring: 96 12 74 60 eller send en mail: vestforsyning@vestforsyning.dk

31

Lokal el gi’r os Go’ energi

TÆNK LOKALT

– Vestforsyning :Sinus El er en vigtig medspiller. Faktisk er de guld værd. Både for os, vores hold og for hele vores område, når de støtter andre talenter og lokale initiativer.

Det er go’ energi.

Pauline Bøgelund, Ida Vium, Line Skak og Sara Hald U20-verdensmestre, TTH Holstebro

Scan QR-koden og se mere

– Og få al din energi fra Vestforsyning Nu kan du købe lokal el og få AL din energi på ÈN regning fra os. – Så bli’r det ik’ lettere. Samtidig medvirker du til at bakke op om lokale talenter og initiativer!

Vestforsyning :Sinus El tilbyder din el som SPOTmåned, der følger prisen på det frie el-marked, og giver dig den bedste og billigste løsning i længden.

Vestforsyning :Sinus El giver dig samtidig værdifuld rådgivning, god service og adgang til en række smarte onlineservices.

Scan QR-koden eller tast vestforsyning-sinus.dk og tilmeld dig. Du kan også sende en SMS med teksten ”el” til 1919, så ringer vi dig op, svarer på eventuelle spørgsmål og hjælper dig på vej. – Helt enkelt, helt uden bøvl...

Nupark 50 · 7500 Holstebro Telefon 96 12 74 60 mail@vestforsyning-sinus.dk www.vestforsyning-sinus.dk