
1 minute read
CSR-politik for Vestforsyning
from CSR-politik
Vestforsyning er en af de større virksomheder i Holstebro Kommune. Vi leverer forsyningsydelser til hele kommunen og klassificeres derfor ofte som en vigtig spiller i lokalsamfundet. Derfor mener vi også, at vi har et samfundsmæssigt ansvar overfor lokalsamfundet og vores kunder, hvorfor vi langt inden det blev lovpligtigt, har arbejdet med – og forsøgt integreret – CSR i det daglige arbejde.
CSR – eller Corporate Social Responsibility – er en betegnelse for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter, herunder at være i interaktion med virksomhedens interessenter. På dansk udtrykker vi det oftest som ”virksomhedens samfundsansvar”.
Vi gør meget ud af at passe på lokalsamfundet, naturen og ikke mindst vores medarbejdere. Vi følger som minimum CSR-lovgivningen og retningslinjerne indenfor vores brancher. Vi gør en indsats, for at holde os opdateret på samfundets udvikling og tendenser indenfor virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, i henhold til at beskytte klimaet og miljøet bedst muligt, men også for at opretholde de bedst mulige sociale vilkår.