Skip to main content

Årsrapporten 2025 - Vestforsyning A/S

Page 1


Nupark 51 7500 Holstebro

CVR-nr. 25 95 22 00

Arsrapport for 2025

Arsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 20.05.26

Stefan Knudsen

Dirigent

Koncernoplysninger m.v.

Ledelsespåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Ledelsesberetning

Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse

Koncernens pengestrømsopgørelse

Penneo

Selskabet

Vestforsyning A/S

Nupark 51

7500 Holstebro

Telefon: 96 12 73 00

E-mail: info@vestforsyning.dk

Hjemsted: Holstebro

CVR-nr.: 25 95 22 00

Regnskabsår: 01.01 - 31.12

Direktion

Adrn. direktør Christian Hagelskjær

Bestyrelse

Formand Søren Boel Olesen

Næstformand Karsten Filsø

Rasmus Gamst Beltofte

Per N. Mortensen

Kenneth Krog

Dorthe Pia Hansen

Erik Hald

Nils Ulrik Nielsen

Kenneth S. Jørgensen

Erik Frost Hansen

Henrik Mortensen

Revision

Beierholrn Godkendt Revigionspartnerselskab

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret

01.01.25 - 3L12.25 for Vestforsyning A/S.

Årsrapporten aflaegges i overenssternmelse med årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende bfflede af koncernens og modervirksornhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.25 og resultatet af koncernens og modervirksornhedens aktiviteter samt af koncernens pengestrømme for regnskabsåret 01.01.25 - 31.12.25.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen ornhandler.

Årsrapporten indstilles til generalforsam1ingens godkendelse.

Holstebro, den 28. april 2026

Direktionen

Christian Hagelskjær Adm. direktør

Bestyrelsen

Søren Boel Olesen Formand

Per N. Mortensen

Erik Hald

Rasmus Gamst Beltofte

Karsten Filsø Naestformand

Kenneth Krog

Nils Ulrik Nielsen

Erik Frost Hansen Henrik Mortensen

Dorthe Pia Hansen

Kenneth S. Jørgensen

Til kapitalejeren i Vestforsyning A/S

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Vestforsyning A/S for regnskabsåret 01.0'1.25 - 31.12.25, der ornfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncemen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende bfflede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansiene stilling pr. 31.12.25 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt pengestrømme for koncemen for regnskabsåret 01.01.25 - 31.12.25 i overenssternmelse med årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er naermere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet". Vi er uafhængige af koncernen og selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' intemationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende binede i overensstemrnelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser ener fejl.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsaette driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medrnindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen og selskabet, indstille driften ener ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden vaesentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser ener fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overenssternmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdaekke væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som Wge af besvigelser ener fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis ener samlet har indflydelse på de økonorniske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

ø Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen [or ikke at opdage vaesentlig fejlinformation [orårsetget; af besvigelser er højere end ved vaesentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværge1se4 dokurnentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning ener tilsidesættelse af intern kontrol.

* Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

ø Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på gnindlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, sarnt om der på gnindlag af det opnåede revisionsbevis er vaesentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsaette driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usmkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder ener forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.

ø Tager vi stining til den sarnlede praesentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

ø Planlaegger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstraekkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansiene oplysninger for virksornhederne eller forretningsenhederne i koncernen som gnu'idlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncemrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kornmunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagl;e ornfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af koncemregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet eller årsregnskabet ener vores viden opnået ved revisionen ener på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overenssternrnelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overenssternrnelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Skive, den 28. april 2026

Beierholm

Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr. 32 89 54 68

Jesper K. Viborg

Statsaut. revisor MNE-nr. mne35413 €

KONCERNENS HOVED- OG NØGLET AL

Hovedtal

Beløb i t.DKK

Resultat

Nettoomsætning

Bruttofortjeneste

Resultat af primær drift

Finansielle poster i alt

Årets

Samlede aktiver

Investeringer i materielle anlægsaktiver

Egenkapital

Pengestrømne

Nettopengestrørnrne fra: Driften

Investeringer Finansiering

Årets pengestrørnrne

Ledelsesberetning

Nøgletal RentabiHtet

Egenkapita]ens forrentning

Bruttomargin

Overskudsgrad

Soliditet

Soliditetsgrad

Øvrige

Antal medarbejdere (gns.)

Defimtioner afnøgletal

Egenkapitalens forrentnjng:

Bruttomargin:

Overskudsgrad:

Soliditetsgrad:

Årets resultat x IOO Gennemsnitlig egenkapital

Bruttoresultat x IOO Nettoomsætning

Resultat af prirnaer drift x 100 Nettoomsætning

Egenkapital ultimo x IOO Samlede aktiver

Væsentligste aktiviteter

Vestforsyning A/S er moderselskab og varetager koncernledelsen for hele Vestforsyning koncemen. Selskabet ejer desuden koncemens domicilbygninger.

Vestforsyning koncernen er en multiforsyningsvirksornhed med erhvervsmæssige aktiviteter med tilknytning til forsyningsvirksomhed i Holstebro Komrnune.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold

Resultatopgørelsen for tiden 01.01.25 - 31.12.25 udviser et resultat på t.DKK 87.772 mod t.DKK 78.880 for tiden 01.01.24 - 31.12.24. Balancen viser en egenkapital på t.DKK 3.732.023.

Moderselskabets resultat Eør indtægter fra kapitalandele og skat udgør DKK 2,3 rnio. og er i overenssternmelse med det forventede.

Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende.

Koncemen har haft en tilfredsstillende udvikling i resultatet af den primære driff..

Energipriseme (el og gas) har i2025 vaeret præget af store udsving, hvilket har medført positive og negative afvigelser i forhold til budgetteret. Den korte rente har været faldende hen over året, hvilket har medført lavere renteindtægt af indestående, mens afkastet af kapitalforvaltning har været højere end forventet. Der har været lavere aktivitet end forventet i serviceselskabet Vestforsyning Erhverv A/S især pga. færre anlægsinvesteringer.

Energiproduktionsse1skabet MEC - BioHeat&Power A/S er positivt påvirket af de svingende elpriser og har produceret el, når priseme har været høje. Desuden er resultatet i MEC - BioHeat&Power A/S positivt påvirket af faerre udgifter til afgifter, da afgifterne er lavere ved produktion af el end varme, samt tærre omkostninger til C02-kvoter pga. Iavere priser end forventet. Vestforsyning Vind A/S er negativi; påvirket af prirnært lavere produktion end budgettet.

De øvrige forsyningsvirksornheder har generelt realiseret bedre resultater end forventet pga. afvigelser i solgte mængder. Vestforsyning Varme A/S har haft et lavere salg end forventet, og da en større del af varmen er produceret på spidslastcentralerne med naturgas som brændsel, har selskabet haft støne ornkostninger. Naturgasprisen har veeret højere end forventet, hvilket samlet har medført en større underdaekning (tilgodehavende ved kundeme) end forventet. L-NET A/S har et højere afkast fra kapitalforvaltningsafl.aler som følge af en positiv udvikling på de finansiene markeder i2025.

De øvrige selskaber i koncernen har generelt tilfredsstfflende resultater. Koncemens erhvervsselskab, Vestforsyning Erhverv A/S, har haft et større overskud end budgetteret, bl.a. som følge af [ærre udgifl;er til uddannelse, konsulenter og eksteme projekter sarnt flere renteindtægter på gmnd af højere indestående i banken og højere afkast på kapita1forvaltningsaftaler, som følge af en positiv udvikling

på de finansielle markeder i2025.

Taksteme for kunderne i koncernens forsyningsselskaber har hafl; en større stigning i 2025, hvilket især skyldes en samlet forhøjelse af varmeprisen med knap 25%. Stigningen skyldes en højere varmepris fra MEC - BioHeat&Power A/S ift. 2024, blandt andet som følge af at turbinen, som laver el, var ude af drift i en længere periode, stigende brændselspriser samt stigende afgifter i forhold til 2024. Varmeprisen er dog forsat lav, når man sammenligner med andre fjemvarmeselskaber.

En gennemsnitsforbruger af el, vand, varme og spildevand har haft en stigning i den samlede udgift på 7,6%, mens KL's udmeldte fremskrivningstakst er på 3,9%.

Forventet udvikling

Selskabet forventer i det kornmende år en omsætning på niveau med 2025 sarnt et resultat før indtægter fra kapitalandele og skat i niveauet DKK 1-2 mio.

På koncernniveau forventes et resultat mellem DKK 25 - 35 mio. før skat.

På de indtaegtsregulerede og 'hvile i sig selv'forretningsornråder forventes en faldende forbrugerprisudvik1ing. I2026 vil en gennemsnitsforbruger af el, vand, varme og spildevand opleve et prisfald på ca. 9%, hvilket primaert skyldes nedsættelse af elafgiften fra 90 øre/kWh til I,O øre/kWh inkl. moms samt et fald i distributionstarifferne vedr. el. Fra 2027 forventes prisen for en gennemsnitsforbruger at være på niveau med 2026 med tillæg af prisstigninger.

De kommerciene forretningsområder forventes at have en stabil udvmling i den primaere drift.

Finansielle risici

Selskabet er ikke eksponeret over for ændringer i valutakurser og renteniveau i stor udstrælming.

Koncernen fgblger en bestyrelsesgodkendt finanspolitik, der opererer med en lav risikoprofil, således valuta, rente og kreditrisici rninimeres og styres centralt i form af en koordineret likviditetsstyring og lånoptagelse, herunder kapitalfrembringelse og placering af overskuds1ikviditet.

Det er koncernens politik, at kapitalfrernbringelse samt placering af overskudslikviditet styres centralt og koordineret. Koncernen har desuden et mål for likviditetsberedskab i form af overskudslikviditet og kreditrammer i pengeinstitutter.

Koncernens anvendelse af afledte finansiene instrumenter er reguleret gennem en skriftlig politik vedtaget af bestyrelsen sarnt af interne forretningsgange, der bl.a. fastlægger beløbsgrænser sarnt hvilke afledte finansielle instrumenter, der kan anvendes. De anvendte finansielle instrumenter er renteswaps sarnt fast og variabelt forrentede lån.

Ledelsesberetning

Samfundsansvar

Forretmngsmodel

Vestforsyning koncernen er ejet af Holstebro Kommune og består af 13 datterselskaber. Desuden ejer koncernen andele (mindre end 50%) i en række selskaber med tillmyl.ning til forsyningsvirksomhed, jf. koncerndiagram nedenfor.

Vestforsyning koncernens hovedaktiviteter er energiproduktion af kraftvarme (el og varme) og VEstrøm samt distribution af el, vand, varme og afledning af spildevand, som foregår på et af myndighederne økonomisk reguleret marked efter princippet "hvile i sig selv". Det betyder, at Vestforsyning ikke må have over- eUer underskud på disse aktiviteter uden særlig tilladelse, hvilket er reguleret af Forsyningstilsynet, Vandsektortilsynet, varmeforsyningsloven, elforsyningsloven m.v.

En stor del af indtægterne til driften af disse selskaber kommer fra faste og variable takster,

[3EIEnH0Lm

Holstebio Kommune
Penneo

tilslutningsbidrag og gebyrer, som opkræves hos vores kunder.

Produktionen af kraf'cvarme sker på et aniæg, som anvander affald, biomasse (ha]m, flis m.v.), naturgas, biogas og el (elkedel). Produktion af el og modtagelse af affald sker på kommercielle vilkår. Prisen for varme reguleres af Forsyningstilsynet (prisloft).

Herudover ejer og driver Vestforsyning gade og vejbelysning samt hermed beslaegtet virksomhed og e1hande1svirksomhed. Vestforsyning har desuden ejerandele og deltager i anden erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til forsyningsvirksornhed, som sker på et kommercielt marked.

Kundeme er prirnært privat- og erhvervskunder sarnt offentlige virksomheder i Holstebro Kommune.

Væsentlige interessenter er leverandørex af vaxer og tjenesteyde1se4 som bl.a. omfatter affald, rør, ledninger og telmiske anlæg til forsyningsvirksornheder, entreprenører, teknisk vedligeholdelse rådgivere indenfor teknik, økonomi, regulering, revision og skat. Leverandøreme er hovedsageligt indenlandske, men der er også enkelte udenlandske, som primært vedr. tekniske ydelser og køb af tekniske arNæg.

Vestforsyning har fokus på kunder, klima, rniljø, stabile forsyninger og konkurrencedygtige priser for kundeme. Desuden ønsker Vestforsyning at bidrage til at gøre Holstebro Kommune til en attraktiv kornmune for erhvervsliv og bosætning.

Vestforsyning er desuden medlem af forskellige brancheforeninger og netvaerk inden for energiprodukt.ion, VE og forsyningsvirksornhed. I forbindelse med Holstebro Kommunes fælles ejerskab med Struer Kornrnune af MEC-selskaberne, er der et udvidet samarbejde mellem Vestforsyning og Struer Energi om kraftvarme og VE-aktiviteter.

Der er i Vestforsyning vedtaget en CSR-politik i2021, som er opdateret senest i september 2025, med udgangspunkt i årsregnskabslovens retningslinjer og principper for sarnfundsansvar. Vi har tidligere set ind i at skulle rapportere efter CSRD fra 2025, hvorfor ledelsesberetningen løbende er blevet udbygget til dette formål. Vestforsyning er ikke længere en del af CSRD-scopet, hvorfor ledelsesberetningen justeres til nugældende lovgivning.

Nedenstående er en uddybning af Vestforsynings arbejde relateret til CSRpolitikken og samfundsansvar. Dette skal ligeledes suppleres med vores strategiske retning, hvor en stor del af vores arbejde ligger i at bidrage til grønne og bæredygtige tiltag med fokus på en høj forsyningssikkerhed samt rette samarbejdsforhold. For yderligere information, se vores CSRpolitik: https://issuu.com/vestforsyning/docs/csr-politik 2025?fr=sNWI2MzgINjc5NzO

Oplysmnger om ildce-finansielle nøg1eresultatindikatorer (KPI)

Forsyningsmæssigi; er vores klare mål at levere en sikker og stabil forsyning til vores kunder.

Dette måles ift. offentliggjorte nøgletal fra brancheforeninger. Generelt er målsaetningen, at vores afbrydelsesrninutter skal ligge bedre end landsgennemsnittet på alle forsyninger. Vi har også et mål for

Vwtforsyning

vores placering i den nationale regulering, her skal vi ligge i den bedste halvdel for Vestforsyning Vand A/S og den bedste tredjedel for Vestforsyning Spildevand A/S samt blandt de prismeessigt IO % billigste for Vestforsyning Varme A/S. For L-NET A/S ønsker vi at ligge prismæssigt i den bedste halvdel i den nationale regulering (benchrnark). Dette opgøres for en 5-årig periode og er senest opgjort i2023 på baggrund af tal for 2022, hvor vi lå som frontselskab. De nyeste tal er fra henholdsvis 2024 og 2025 og ser ud som følgende:

SELSKAB

KPI

Koncernen 1,5 min.

Frontselskab Lever ikke op til målet. Er i '-NETNs National regulering (mere end 2025 tillagt et individuelt målt i2022 100% effektM effektivitetskrav på 639 t.kr. drevet) Målt ineffektivitet på 5,7%. FjemvarmedskIaration 61,60% FjernvarmedøkIarationen målt i2024 ligger i grøn, dog har vi ikke ,EsTFoRsYNING nogetsærskiltmålfordenne. vARME"s National

VESTFORSYNING VANDA/S

Nr.67(18%) Udaf378 0pnår ikkø målet, men vi sammenligning målt i ligger meget tæt - det er 2025 marginaler,derskiIIeros. Afbrydelsesminutter 22 min. Opnår ikke målet grundet et målt i2024 par større akutte vandsprængninger, som har påvirket mange forbrugere. 19 min.

100% 99% Lever op til målet.

Tabel 1- Ikke finansiene nøgleindmatorer (KPI) Link til fjernvarmedeklaration: https://www.vestforsyning.dk/media/zcnfyqvz/f'ernvarmed.eklaration-2025-vestforsyning-varrn.e a s.'odf

Der arbejdes kontinuerligt med at optimere vores forsyningssikkerhed med baggnund i vores væsentligste risici på forsyningerne, som er uventede og akutte afbrydelser. For at sikre en hensigtsmæssig tilgang arbejder vi ud fra langsigtede strukturplaner, som bedst muligt fremtidssikrer anlaeg og forsyningsinfrastrukturen med udgangspunkt i lokalornrådets interesser.

Vestforsyning ønsker at være en virksornhed, der indlever sig i og aktivt bidrager til det lokalsamfund, koncernen er en del af. Vestforsyning fremmer derfor initiativer, der øger talentmassen og sarnrnenhængskraften i lokalornrådet. Dette gøres gennem økonornisk støtte til initiativer i uddaru'ielse og laerlinge, fællesskaber, breddeidræt og talentudvikling via vores initiativpulje, som uddeles to gange årligt.

Vi har også Vestforsyningsprisen, som alle kan indstille til, og vinderen i 2025 var Pia Maria Aggerholm med hendes mangeårige drivkraft i frivilligt arbejde særligt for at skabe netvaerk og faenesskab for socialt udsatte borgere. Desuden uddeler vi Vestforsynings grønne pris, som i regnskabsåret 2025 gik til I Bike Holstebro, der reparerer kasserede cykler, så de kan få nyt liv.

Miljøforhold

I sidste års ledelsesberetning nævnte vi regeringens klirnamål for reduktion af C02 i2030 og 2050. Dem støtter vi op om og bidrager til ved at fokusere på at reducere vores egen C02-ud1edning. Vi har dog ikke kunnet fastsætte et konkret måltal for vores egen reduktion af C02 i forhold til 1990-niveauet, hvorfor vi ikke kan sarnmenligne det med regeringens klimamål. Som følge deraf indgår udledningen også som en parameter i analysearbejdet med den fremtidige varmeproduktion - særligt ift. MECBioHeat&Power.

Med den vedtagne koncernstrategi afspejles regler og lovgivning, hvilket vi løbende tilpasser op imod. Desuden skal Vestforsyning opfylde en række miljøkrav og have miljøtffladelser ifm. affaldsforbrænding, spildevand, håndtering af restprodukter mv. Det er afgørende for at kunne varetage opgaveme med energiproduktion og forsyningsvirksomhed, at koncernen kan leve op til disse krav. Vestforsynings væsentligste risici indenfor klima og rniljø er udledning af C02e ved varmeproduktion samt udledning af lattergas og metan ved spildevandsproduktion - hvilket vi imødegår ved overholdelse af gældende rniljølovgivning samt arbejdet med at reducere C02e-ud1edningerne. For yderligere information om vores fokusornråder, se vores strategi under temaet "Grøn omstilling og baeredygtighed": https://www.vestforsyning.dk/media/wgjg31hq/strategi-2022-2026.pdf

Vestforsyning har valgt at udarbejde et klimaregnskab efter den anerkendte metode til opgørelse af klimagasser, GHGprotokonen på scope I (direkte emissioner) og scope 2 (indirekte emissioner fra eget energiforbrug) for perioden 2018 til 2025.

Koncernens klimaregnskab for de seneste 5 år, er som følgende:

Tabel 2 - Koncernens klimaregnskab for de seneste 5 år For klirnaregnskaber 2025 ses en samlet udledning på 96.532 ton C02e. Dette er en reduktion på knap 4% fra 2024 til 2025 og det laveste niveau over en 5-årig periode. Kigger vi på reduktionen tilbage til baselineåret, har vi haft en koncernreduktion på 23% siden 2018. Koncemens udledning ligger primært i scope 1.

I2025 har den største udledning dermed også vaeret i scope 1, men det er også her, vi har haft de største reduktioner bl.a. indenfor produktion og proces, hvor produktionsændringer for

(3E1«:nH0Lm

affaldsforbrændingen har medvirket til, at vi har produceret mindre varme og mere el. Samtidig har en af affaldskedleme været lukket ned i 2,5 mdr., hvilket tilsamrnen har resulteret i en lavere varmetransmission, hvilket er en positiv udvikling. Det påvirker dog Vestforsyning Varmes klirnaregnskab negativt, hvor der ses en stigning i brugen af spids- og reservelasterne, da de hermed selv har skullet producere en større maengde varme. Vi har tilrned oplevet havari på vores fliskedel, hvorfor det igen har øget varmeproduktionen betydeligt i forhold til tidligere år. L-Net har samtidig oplevet en stigning på efterspørgsel af el og herved transporteres mere el igennem, dette skyldes flere kunder og derfor mere forbrug. I produktion og proces kan vi også se en reduktion af C02e, da udløbsmængden er lavere bl.a. på baggrund af kloakseparering, hvorfor mindre vand skal håndteres, og det reducerer både maengden af lattergas og metan samt elforbruget i scope 2. Vi arbejder med løbende udskiftning af vognparken fra fossilbiler til el, og vi følger en naturlig udskiftning. Scope 2 er steget en smule. Denne stigning skyldes primært en stigning af elproduktionen og derfor en øget produktion på elkedlen. Vi har samtidig arbejdet med reduktioner bl.a. gennem procesoptimering ved udskiff.ning til mere effektive pumpestationer for Vestforsyning Spildevand og hjemtaget afvanding af slam, så vi ikke længere skal pumpe mængden over lange straekninger. Vi udskifter løbende gadebelysningen fra konventionel til LED-belysning.

For 2026 arbejdes der med følgende aktiviteter, der kan have indflydelse på klirnaregnskabet: ny varmepumpe i Vestforsyning Varmes distributionsnet, rnindre anvendelse af affald og mere dansk affald, samt fuld anvendelse af vores akkumuleringstanke i varmenettet, som blev etableret i oktober 2025.

Sociale forhold og pemonaleforhold

Vestforsyning arbejder kontinuerligl, på at forbedre forholdene for medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel. Medarbejderne er den vigtigste ressource for Vestforsyning koncemen. De væsentligste risici på området vurderes at være medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt arbejdssikkerhed som følge af de arbejdsområder, medarbejderne beskæftiger sig med.

I2025 har der vaeret 10 arbejdsulykker i Vestforsyning, hvoraf 3 arbejdsulykker har medført fravaer på mere end I dag. Vestforsyning arbejder på at forudse ulykkeme tør de sker, og hvad der fremadrettet kan gøres for at undgå ulykker. Vi har i 2025 har kørt en kampagne for observationer og naervedulykker for hele koncernen. Indberetningerne sker bl.a. via en App, så vi kan holde statistik over hyppigheden og tilpasse arbejdsgangene. Der er endnu mke et samlet tal for dette, men vi arbejder med det på tvaers af organisationen i arbejdsmiljøudvalget. Ligeledes er der tidligere investeret i hjertestartere, som er placeret, så de kan kornme medarbejdere og kunder til hjælp.

Kigger vi på vores sygefraværsstatistik har vi i 2025 hafl. 2,77% sygefravær, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2024, hvor fravaeret var på 2,40%. Det skal nævnes, at fraværet er inkl. langtidssygemeldinger. Vestforsyning arbejder kontinuerligt med at sikre medarbejdernes bedste vilkår og med rettidig omhu skabe de rammer, der er nødvendig for den enkelte. Vi afholder løbende omsorgs- og SUS-samtaler (styrkebaserede udviklingssamta1er), som forebyggende aktiviteter og vaere tæt på medarbejderne. Vi har politikker for bl.a. sundhed, stress, sarnvær, arbejdsrniljø, arbejdstid, hjernrnearbejde, uddannelse og seniorer sarnt udvalg for samarbejde og arbejdsmiljø.

€ El €:nHOLm

Vi sætter stor værdi i nytænkning, spaning og fremtidssikring af virksomheden, hvorfor vi løbende har optag af elever og praktikanter, hvor det giver værdi for den enkelte og Vestforsyning. Virksornheden har indgået en "lærepladsgaranti" med UddannelsesCenter Holstebro - og har i den forbindelse ansat en klejnsmedelev, en elektrikerlærling samt en datateknikker elev. Vi er ligeledes en del af SMV Holstebros lærlingepris.

Forhold vedrørende respekt formermeskerettigheder

De væsentligste risici inden for ornrådet vurderes at være menneskerettigheder via underleverandørerne. Vestforsyning sikrer bedst mulig overholdelse af menneskerettighedernebl.a. igennem vores code of conduct og indkøbspolitikken: https://issuu.com/vestforsyn.ing/docs/indk bspolitik 2025?fr=sOWRiYTgINjc5Nz0 som er blevet opdateret i2025. Vi lægger vægt på, at leverandører respekterer menneskerettigheder og rniljø, og at omgangen med leverandører foregår på en måde, der er etisk forsvarlig, gennemsigl.ig og sikrer en saglig vurdering af ydelser, pris og kvalitet. Vi sikrer konkurrenceudsættelse i form af offentlige udbud og optagning af alternative tilbud i videst mulig udstrækning. Der er udarbejdet et standardiseret udbudsmateriale for forsyningerne vand, vanne og spildevand, så vi letl;ere kan sarnmenligne tilbud og projekterne på tvaers.

På Vestforsynings byggepladser gennernføres tilsyn via en skematisk tilgang PSS-tilsyn (plan, sundhed og sikkerhed). Disse krav stilles til inteme som eksteme, så vi på byggepladserne som rninimum overholder disse rarnrnevilkår. I ønsket om bedst mulig sikring af medarbejdere og rette produkthåndtering anvendes en kerniapp til håndtering af diverse komponenter med opdaterede datablad og risikovejledning.

Den Finansiene Styringspolitik stiller krav om, at ane investeringer i aktier lever op til reglerne i '[JNPRI og Global Compact, ligesom investeringsforeningeme foretager en etisk screening via anerkendte samarbejdspartnere.

Vestforsyning har etableret en whistleblower for Vestforsyning og koncernforbundne selskaber. Beskrivelse af ordningen fremgår af vores hjemmeside

https://www.vestforsyninq.dk/om-vestforsyning/whistleblowerordn.i.ng/ Ledelsen har ikke kendskab til sager i regnskabsåret relateret til overtraedelse af menneskerettigheder.

Bekæmpelse af korruption og bestikkelse

Vestforsyning arbejder på et velreguleret dansk marked, hvor lovgivningen skaber faste rammer, og hvor der ikke vurderes at vaere væsentlige risici for korruption og bestikkelse. Antikorruption tages alvorligt i Vestforsyningkoncemen, hvilket vi bl.a. forsøger at imødegå med vores whistleblower ordning.

Vi accepterer ikke korruption i nogen former, jf. vores CSR og indkøbspolitik, som fremgår af hjernrnesiden

https://issuu.com/vestforsyning/docs/csr-politik 2025?fr=sNWI2MzgINjc5NzO

Ledelsen har ikke kendskab til sager i regnskabsåret relateret til korruption og bestikkelse.

Anvendt regnskabspraksis for sarnfundsansvar

Anvendt regnskabspraksis for ikke-finansiene nøgleresu1tatindikatorer (KPI)

L-NET A/S måles på antal afbrydelsesrninutter efter det samlede antal afbrydelsesrninutter for vores elkunder på 400 V-niveau. Der måles også på den nationale samrnenligning, udført af Forsyningstilsynet, hvilket gengiver branchens placering af selskabernes prisniveau.

Vestfomyrm'ig Varme A/S måles på fjernvarmedeklarationen, som er en lovpligtig opgørelse af selskabets brændselsrnix og angiver produktionens andel af vedvarende energi. Der måles også på selskabets placering i den nationale prisstatistik over fjernvarmeselskabernes priser. Placeringen er beregnet ud fra en sammenregning af vores pris for januar 2025 med priserne for resten af 2025, og dette tal er brugt til at finde vores placering i den senest offentliggjorte prisstatistik. Vi har herudover beregnet vores procentmaessige placering med beregningen (Vestforsyning Varmes placering / Landsgennemsnittet " IOO).

Vestfors5rning Vand A/S måles det samlede antal afbrydelsesminutter for vores vandkunder, som ikke har været varslet senest 48 timer Eør afl:+rydelsen. Herudover måles der på grænsevaerdierne for drikkevand, jf. lovgivning for vandkvalitet, samt krav til kontrol- og rniljømålinger, beregningen er som følgende (Antal overskredne graenseværdier / antal kontrolmålinger " IOO).

Vestfom5rmng Spildevand A/S måles på selskabets placering i den nationale regulering, hvilket sammenholder forsyningernes effektivitet på tværs af landet. Denne udarbejdes hvert andet år og er senest udarbejdet i2025.

Anvendt regnskabspraksis for den samlede C02e-ud.1edning i koncernen

Den samlede C02e-ud1edning i koncernen for Vestforsyning og MEC-selskaberne er den totale udledning i Scope I + Scope 2.

Scope 1: Indeholder de direkte drivhusgasudledninger fra kilder, der er ejet ener kontroneret af virksomheden. Disse udledninger er relateret til vores bygninger, køretøjer og stationære motorer, der drives af koncemen. Kategoriseringen i ovenstående tabel, indeholder følgende aktiviteter:

ø Kørsel: Fossil brændsel til kørsel herunder CNG-gas, diesel og benzin.

ø Produktion og proces: Udledning fra varmeproduktion i form af naturgas, gasolie, diesel og udledningsrapport for kraftvarmeværket sarnt udledning af lattergas og metan i forbindelse med spildevandshåndtering samt industrigas, herunder forbrug af acetylen, propan, LPG-gas, kølemiddel og SF6-gas.

Scope 1 = (Samlede forbrug af naturgas " emissionsfaktor) + (samlede olieforbrug " ernissionsfaktor) + (verificeret CO2udledningsrapport for fossil brændsel på kraftvanneværk) + (samlede lattergasudledninger) + (samlede metanudledning i spildevandsrensning) (diffus udledning af metan fra biogastanke " emissionsfaktor) + (samlede forbrug af kølemidler " ernissionsfaktor) + (samlede køb

af diesel til køretøjer " emissionsfaktor) + (samlede køb af benzin til køretøjer " ernissionsfaktor) + (samlede køb af gas til køretøjer emissionsfaktor).

Scope 2: Indeholder indirekte udledninger fra indkøb af energi genereret uden for virksomhedens drift, såsom el, varme, kølesystemer med gas og damp. Det er områder, som virksornheden forbruger og kan kontrollere, men ikke ejer og producerer selv. Kategoriseringen i ovenstående tabel, indeholder følgende:

ø Fjernvarme/køl: Forbrug på lokationer fiernvarme og fiernkøl @ Elforbrug: Forbrug på vores lokationer, eToiler, nettab og produktion på elkedel

Vi har benyl.tet den markedsbaserede metode, som tager højde for handel med elcertifikater samt eventuel egenproduktion af vedvarende el.

Scope 2 = (samlede elforbrug " emissionsfaktor) + (samlede fiernvamneforbrug " ernissionsfaktor) + (Egne og leasede transportmidler (el) " emissionsfaktor).

Anvendt regnskabspraksis for arbejdsulykker

Arbejdsulykker følger Arbejdstilsynets definition: "En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk ener psykisk til skade", og som indberettes til Arbejdstilsynet. Beregningen dækker over antal anmeldte arbejdsulykker på arbejdspladsen.

Betegnelsen for observationer er at medarbejder observerer noget der kan forårsage en ulykke. En nærved-ulykker er hvor der sker en hændelse, som potentielt kan forårsage en ulykke.

Anvendt regnskabspraksis for sygefraværsprocenten

Sygefraværsstatistik er medarbejdemes egen sygefravær inkl. langtidssygeme1dinger. Beregningen dækker over alle medarbejderes (Totale fraværsdage for medarbejdere på egen sygdom / totale arbejdstid (normtid) for medarbejdere) " IOO

Dataetik

Selskabets ledelse har stort fokus på håndtering af data i koncernen for at sikre, at de bliver behandlet efter gældende regler og love, herunder data omfattet af den europæiske persondataforordning. Hvis det vurderes hensigtsmaessigt, vil ledelsen sikre, at der udarbejdes en politik på ornrådet. I2022 har vi investeret i en portalløsning for at skærpe vores datagange inden for GDPRområdet og derfor også sikre vores behandling af persondata bedst muligt.

Særligt i forsyningsvirksornhederne håndteres store maengder af kunde og målerdata til brug for afregning af el, varme, vand og spildevand. Kundedata registreres ifrn. nye kundeforhold ved udvidelse af forsyningsområder, nye ejere og flytninger eller nye kunder uden for eget forsyningsområde. Målerdata indlæses fra koncernens målerhjemtagningssystemer og ind i afregningssystemet for de kunder, som er i koncernens forsyningsselskaber. Målerdata fra eldistributionsselskabet LNET A/S indlæses ved den uafhængige systemansvarlige Energinet og fremsendes til kundernes elhandelsselskaber. Der føres løbende tilsyn med, hvime medarbejdere der har adgang til disse data. Vestforsynings generene persondatapolitik skitserer behandlingen overfor kunderne.

Derudover er der en raekke forskellige data, som anvendes til udarbejdelse af regnskaber, bogføring, fakturering af interne og eksteme ydelser, analyser mv. Der anvendes robotteknologi til at løse udvalgte arbejdsopgaver. Brugen af robotteknologi styres af RPA governance guidelines. Ane medarbejdere, der arbejder med generativ AI, har gennemgået kursus, der sikrer efterlevelse af AI Act. Desuden købes der ikke data fra tredjeparter, men der abonneres på data fra den offentlige datafordeler.

Persondatapolitikken indtaenkes i enhver henseende for at overholde lovgivningen og sikre vores kunders, leverandørers og medarbejderes data bedst muligt. Vi opdaterer løbende vores arbejdsgange, jf. branche og lovgivningsændringer og afholder sikkerhedskontroller. Vi arbejder med et årshjul for GDPR sarnmen med awareness træning, så vi konstant sikrer, at vores medarbejdere er klaedt på til at håndtere de krav, vores omverden hele tiden stiner os. Vi ønsker at vaere med helt i front på disse områder, også for at sikre vores sarnfund og kunder bedst muligt. Se mere om vores politik for persondata på vores hjernrneside: https://www.vestforsynin.g.d.k/om-vestforsyninq/persondatapolitik/

Note

I Nettoomsætning

Produktionsornkostninger

Bruttofortjeneste

Distributionsomkostninger

Administrationsomkostninger

Andre driftsindtægter

Andre driftsornkostninger

Rasultat af primær drift

4 Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

5 Indtægter af kapitalandele i associerede virksornheder

6 Indtaegter af kapitalinteresser

Andre finansiene indtægter

Andre finansiene ornkostninger

Resultat før skat

7 Skat af årets resultat

Årets resultat

8 Forslag til resultatdisponering

Gninde og bygninger

Indretning af lejede lokaler

Produktionsanlæg og maskiner

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Materielle anlaegsaktiver under udførelse

øo Materiella anlægsaktiver i alt

'ix Kapitalandele i tillmyttede virksomheder

ii Kapitalandele i associerede virksomheder

1'1 Kapitalinteresser

Il Andre værdipapirer og kapitalandele

12 Deposita

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Råvarer og hjælpematerialer

Varebeholdninger i alt

13 Igangværende arbejder for fremmed regning

Tilgodehavender fra salg og t'enesteydelser

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Tilgodehavende selskabsskat

Andre tilgodehavender

14 Periodeafgrænsningsposter

Takstmæssig underdaekning

Tilgodehavender i alt

Andre værdipapirer og kapitalandele

Værdipapirer og kapitalandele i alt

Likvide

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

15 Selskabskapital

Reserve for opskrivninger

Reserve for nettoopskrivning efter indre vaerdis metode

Reserve for sikringstransaktioner

Øvrige reserver

Overført resultat Forslag til udbytte for regnskabsåret

Egenkapital tilhørende moderselskabets kapitalejere

16 Minoritetsinteresser

Egenkapital i alt

17 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

1B Hensættelser ti] udskudt skat

Hensatte forpligtelser i alt

19 Gæld til realkreditinstitutter

19 Deposita

tg Takstmæssig overdækning

ig Periodeafgraensningsposter

Langfristede gældsforpligtelser i alt

ig Kortfristet del af langfristede gældsforpligl.elser

Gæld til øvrige kreditinstitutter

Modtagne fomdJoetalmger fra kunder

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Takstmæssig overdækning

Selskabsskat

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

21 0plysninger om dagsværdi

22 Afledte finansielle instrumenter

23 Eventualaktiver

24 Eventualforpligtelser

25 Andre forpligtelser

26 Pantsætninger og sikkerhedsstille1ser

27 Nærtstående parter

Penneo

Beløb it.DKK Reserve for nettoopskrivning efter Reserve for Selskabs- Reserve for indre værdis sikringstranskapital opskrivninger metode aktioner Øvrige reserver

Koncem:

Egenkapitalopg

ørelse for 01.01.2531.12.25

Saldo pr. 01.01.25

Afskrivninger året

Dagsværdiregul ering af sikringsinstr urnenter

Betalt udbytte Øvrige egenkapital

bevægelser

Overførsler til/fra andre reserver

Forslag til resultatdisp onering

Saldo pr. 31.12.25

Egenkapitalopgørelse

Egenkapital tilhørende

Forslag til modervirksomOverført udbylte for hedens resultat regnskabsåret kapitalejere Minoritets- Egenkapital interesser i alt

Beløb i t.DKK

Modervirksomh ed:

Egenkapitalopg ørelse for 01.01.2531.12.25

Saldo pr. OL01.25

Dagsværdiregul ering af sikringsinstr urnenter

Forslag til resultatdisp onering

Saldo

Selskabskapital Reserve for nettoopskrivning efter Reserve for indre værdis opskrivninger metode

Reserve for sikringstransaktioner Øvrige reserver

Egenkapitalopgørelse

Egenkapital tilhørende

Forslag til modervirksomOverført udbytte for hedens resultat regnskabsåret kapitalejere

Note

Arets resultat

28 Regulemger

Forskydning i driftskapital

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Andre driftsafledte gældsforpligtelser

Andre hensatte forpligtelser

Pengestrømme fra driften før finansielle poster

Modtagne renteindtaegter og lignende indtægter

Betalte renteomkostninger og lignende ornkostninger

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra driften

Køb af materielle anlægsaktiver

Salg af materielle anlægsakl.iver

Køb af vaerdipapirer og kapitalandele

Salg af værdipapirer og kapitalandele

Modtaget udbytte

Pengestrømme fra investeringer

Betalt udbytte

Afdrag på gæld til realkreditinstitutter

Forøgelse af gæld til kreditinstitutter

Nedbringelse gæld til kreditinstitutter

Optagelse af langfristede gældsforpligtelser i øvrigt

Pengestrømme fra finansiering

Årets samlede pengestrømme

Likvide beholdninger ved årets begyndelse

Værdipapirer uden væsentlig kursrisiko ved årets begyndelse

Likvide beholdninger ved årets slutning

Likvide beholdninger ved årets slutning specificeres således:

beholdninger Værdipapirer uden væsentlig kursrisiko

1. Nettoomsætning

Der gives nedenfor oplysninger om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder. Segmentoplysningerne er udarbejdet i overensstemmelse med selskabets regnskabspraksis og følger selskabets inteme økonornistyring.

Nettoomseetningen fordeler sig således på aktiviteter:

Elforsyning Varmeforsyning

Vandforsyning Rensning af vand Affald

Gadebelysning

Entreprenørvirksornhed mv. Øvrig omsætning

Nettoomsaetningen fordeler sig således på geografiske markeder:

2. Medarbejderforhold

Lønninger

ornkostninger til social sikring

3. Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor

Lovpligtig revision af årsregnskabet

sikkerhed

4. Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

5. Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder

Resultatandele fra associerede

6. Indtægter af kapitalinteresser

Resultatandele fra kapitalinteresser Udbytte, kapitalinteresser

7. Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat

Årets regulering af udskudt skat

Skat af årets resultat forklares således:

Beregnet 22% skat af årets resultat før skat

Skat af ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede ornkostninger

Vaerdiregulering af udskudte skatteaktiver

Den indtægtsførte værdiregulering af udskudte skatteaktiver skyldes mke tidligere aktiverede udskudte skatteaktiver anvendt enten i sarnbeskatningskredsen eller via indtjening i året.

8. Forslag til resultatdisponering

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode

Forslag ti] udbytte for regnskabsåret

Minoritetsinteresser

Overført resultat

9. Immaterielle anlægsaktiver

Beløb i t.DKK

Koncem:

Kostpris pr 01.01.25

Kostpris pr. 31.12.25

Af- og nedskrivninger pr. OL01.25

Af- og nedskrivninger pr. 31.12.25

Regnskabsmaessig vaerdi pr. 31.12.25

Penneo

IO. Materielle anlægsaktiver

Beløb i t.DKK

Koncem:

Kostpris pr. 01.01.25

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsler i årets løb til/fra andre poster

Kostpris pr. 31.12.25

Opskrivninger pr. 01.01.25

Opskrivninger pr. 31.12.25

Af- og nedskrivninger pr. 01.01.25

Afskrivninger i året

Tilbageførsel af af- og nedskrivninger på afhændede aktiver

Af- og nedskrivninger pr. 31.12.25

Regnskabsmaessig vaerdi pr. 31.12.25

Regnskabsmæssig værdi i balancen, såfremt opskrivning til dagsværdi ikke havde været foretaget pr. 31.12.25

Materielle an-

Produktions- Andre ardæg, lægsaktiver

Grunde og Indretning af anlæg og ma- driftsmateriel under udførelbygninger lejedelokaler skiner oginventar se

IO. Materielle anlaegsaktiver - fortsat -

Beløb i

Modervirksornhed:

Kostpris pr 01.01.25

Kostpris pr. 31.12.25

Af- og nedskrivninger pr. OL01.25

Afskrivninger i året

Af- og nedskrivninger pr. 31.12.25

Regnskabsmaessig værdi pr. 31.12.25

Regnskabsmæssig værdi i balancen, såfremt opskrivning til dagsvaerdi ikke havde været foretaget pr. 3L12.25

Materiene an-

Produktions- Andre anlæg, lægsaktiver Grunde og Indretning af anlæg og ma- driftsmateriel under udførelbygninger lejedelokaler skiner oginventar se

11. Værdipapirer og kapitalandele

Beløb i t.DKK

Koncem:

Kostpris pr. 01.01.25 Tilgang i året

Kostpris pr. 31.12.25

Opskrivninger pr. C11.01.25 Årets resultat fra kapitalandele

Udbyl.te relateret til kapitalandele

Opskrivninger pr. 31.12.25

Af- og nedskrivninger pr. 01.01.25 Nedskrivninger i året

Af- og nedskrivninger pr. 31.12.25

Regnskabsmaessig værdi pr. 31.12.25

Modervirksomhed:

Kostpris pr. 01.01.25

Kostpris pr. 3L"12.25

Opskrivninger pr. 01.01.25

Årets resultat fra kapitalandele Øvrige egenkapita1reguleringer fra kapitalandele

Opskrivninger pr. 31.12.25

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.25

Kapitalandele Kapitalandele Andre værdii tilknyi;tede i associerede Kapital- papirer og kavirksomheder virksomheder interesser pitalandele

IL Værdipapirer og kapitalandele - fortsat

Navn og hjemsted:

Dattervirksornheder:

Vestforsyning Erhverv A/S, Holstebro

Vestforsyning Vind A/S, Holstebro

Vestforsyning Service A/S, Holstebro

Vestforsyning Belysning A/S, Holstebro

Multiforsyning A/S, Holstebro

L-Net A/S, Holstebro

Vestforsyning Spildevand A/S, Holstebro

Vestforsyning Vand A/S, Holstebro

Vestforsyning Varme A/S, Holstebro

Maabjerg Energy Center Holding A/S, Holstebro

Maabjerg Energy Center Varmetransmission A/S, Holstebro

Maabjerg Energy Center BioHeat&Power A/S, Holstebro

12. Finansielle anlægsaktiver i øvrigt

Beløb i t.DKK

Koncem:

Kostpris pr. 01.01.25

Kostpris pr. 3L12.25

Regnskabsmaessig værdi pr. 31.12.25

13. Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning

Modervirksornhed 31.12.25 31.12.24 t.DKK t.DKK

14. Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter udgøres af forudbetalte omkostninger vedrørende husleje, forsikringspræmier, abonnementer og renter samt reguleringer til dagsværdi for afledte finansielle instrumenter med positiv dagsvaerdi, periodiseret energibesparelser og øvrige periodiseringer.

15. Selskabskapital

Selskabskapitalen består af:

Modervirksornhed

16. Minoritetsinteresser

Minoritetsinteresser prirno Betalt udbytte

Salg af minoritetsandele

Overførsler tiUfra andre reserver

Minoritetsinteressemes andel af årets

17. Hensættelser til pensioner og lignenda forpligtelser

Hensættelsen til pensionsforpligtelser ornfatter pensionsordninger, som er bidragsbaserede, hvor pensionsforpligl.elsen indbetales løbende i takt med medarbejdernes optjening af retten til pensionsydelser. Pensionsforp1igtelsen påhviler det enkelte pensionsselskab, og selskabet har ingen forpligtelser over for medarbejdeme, når de forlader selskabet.

Koncern

18. Udskudt skat

Udskudt skat pr. 01.01.25

Udskudt skat indregnet i resultatopgørelsen

Udskudt skat pr. 31.12.25

Udskudt skat indregnes således i balancen:

Hensættelser til udskudt skat

19. Langfristede gældsforpligtelser

Koncern:

Gæld til realkreditinstitutter

Deposita

Takstmaessig overdækning

Periodeafgraensningsposter

Periodeafgraensningsposter består af ti]slutningsbidrag, som indtægtføres over 30 år.

20. Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter (passiver) består af periodiseret energisalg samt periodiseret tilslutningsbidrag.

21. Oplysninger om dagsværdi

Beløb i t.DKK

Koncem: Dagsværdi pr. 31.12.25

Arets urealiserede ændringer af dagsværdi indregnet i resultatopgørelsen

Børsnoterede vaerdipapirer og Afledte finansielkapitalandele le instrumenter I alt

Årets urealiserede ændringer af dagsværdi indregnet i egenkapitalen o 818 818

Renteswaps vaerdiansaettes efter alrnindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker baseret på relevante observerbare swap-kurver og valutakurser. Der anvendes eksternt beregnede dagsvaerdier baseret på tiToagediskontering af fremtidige pengestrørnme.

Værdipapirer består af børsnoterede aktier og obligationer, som måles til dagsvaerdi på ba1ancedagensvarende til børskursen.

22. Afledte finansiella instrumanter

Koncern:

Koncernen har indgået en renteswap til sikring af de fremtidige rentebetalinger på et variabelt forrentet realkreditlån. Renteswappene har en samlet hovedstol på DKK 87,8 rnio. og en løbetid på op til 20 år. Renteswappen er indregnet til dagsværdi, som på balancedagen udgør t.DKK 297. Der er i regnskabsåret indregnet et urealiseret gevinst Æør skat på t.DKK 818, som er indregnet direkte på egenkapitalen. Renteswappene er indgået med danske pengeinstitutter som modpart.

23. Eventualaktiver

Koncern:

Koncernen har et udskudt skatteaktiv på DKK 151,4 rnio., som ikke er indregnet i balancen.

24. Eventualforpligtelser

Koncern:

Kautionsforp1igtelser

Selskabet har sammen med øvrige ejere af kapitalandelene i Holdingselskabet af 6 maj 2015 A/S kautioneret for sagsomkostninger vedrørende dets og en raekke andre parters retssag, om modtagelse af erstatning fra modpart for overtræ delse af konkurrenceloven. Hvis Holdingselskabet af 6 maj 2015 A/S' tidligere datterselskab ikke får medhold i erstatningskravet, vil først Holdingselskabet af 6 maj 2015 og herefter dets ejere skulle daekke afholdte sagsomkostninger. Størrelsen heraf kan ikke forudses på nuværendetidspunk

Modervirksomhed:

Andre eventualforp1igte1ser

Selskabet er sambeskattet med øvrige selskaber i koncernen og hæfter solidarisk og ubegrænset for selskabsskatter og eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbyl.ter for de sambeskattede selskaber. Hæftelsen omfatter derudover eventuelle senere korrektioner til den opgjorte skatteforpligtelse som konsekvens af ændringer til sambeskatningsindkomsten m.v.

25. Andre forpligtelser

Koncern:

Leasingforp1igtelser

Koncernen har indgået leasingkontrakter med en restløbetid på 20 forpligtelse på t.DKK 116.

Øvrige forpligtelser

Koncernen har indgået en række bindende aftale om køb af halrn, som først leveres i regnskabsårene 2026-27.

Koncernen har indgået bindende aftale om køb af el til nettab, som først leveres i det kornmende regnskabsår. Aftalen er indgået med variable priselementer.

Modervirksomhed:

Selskabet har ikke andre forpligtelser pr. 3L12.25.

26. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Koncern:

Koncernen har mke stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver.

Modervirksornhed:

Selskabet har ikke stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver.

27. Nærtstående parter

Der oplyses ikke om transaktioner med naertstående parter, da aUe transaktioner er gennemført på normale markedsvilkår.

Vederlag til ledelsen fremgår af note 2. Medarbejderforhold.

28. Reguleringer til pengestrømsopgørelse

Over-/underdækning (forsyning)

Andre driftsindtægter

Af- og nedskrivninger af materielle anlaegsaktiver

Andre driftsornkostninger

Indtægter af kapitalandele i associerede virksornheder

Indtægter af kapitalinteresser

Finansiene indtaegter

Finansielle omkostninger

Skat af årets resultat I alt

29. Anvendt regnskabspraksis

GENERELT

Årsrapporten er aflagt i overenssternrnelse med årsregnskabsloven for store koncerner og virksornheder i regnskabsklasse C.

Modervirksomhedens anvendte regnskabspraksis er uaendret i forhold til foregående år. Regnskabspraksis for koncernen er ændret og der henvises til afsnittet "Ændring i anvendt regnskabspraksis".

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Koncernen har aendret regnskabspraksis på følgende ornråder:

Datterselskabet Vestforsyning Varme A/S har har valgl. at ændre anvendt regnskabspraksis til at præsentere et O-resultat i resultatopgørelsen ekskl. resultat af kapitalandele. Dette med henblik på at praesentere et mere retvisende billede af selskabets finansielle stilling. Da selskabet er omfattet af "Hvile-i-sig-selv" princippet og derfor ikke kan skabe afkast af investeringer vil et O-resultat præsentere et mere retvisende binede af resultatopgørelsen. Reguleringen, der foretages over resultatopgørelsen, føres over omsætning som "Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaling" og udtrykker således en udskudt ener fremskudt betaling fra forbrugerne, som indregnes som "Tidsmæssige forskene i forbrugerbetalinger" under langfristede gaeldsforpligtelser.

Resultatdannele og egenkapital i Vestforsynjng Varme A/S

Resultatdannelsen afspejler herefter udelukkende resultatet af kapitalandele, som ikke er underlagl. varmeforsyningslovens prisbesternrnelser. Egenkapitalen svarer til indskudskapital samt akkumuleret resultat af kapitalandele

Ændringen i regnskabspraksis har medført at resultat er forøget med t. DKK 15.760 i 2024 (t. DKK 12.178 i2023) Egenkapitalen er reduceret med DKK t. DKK 93.297 i2024 (t. DKK - 109.057).

Bortset fra ovennævnte områder er den anvendte regnskabspraksis uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

I resultatopgørelsen indregnes indtaegter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes vaerdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

Penneo

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

I balancen indregnes aktiver, når det er sandsynligt, at fremtidige økonorniske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets vaerdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der frernkornrner inden årsrapporten aflægges, og som be- ener afkræfl,er forhold, der eksisterede på balancedagen.

KONCERNREGNSKAB

Koncernregnskabet ornfatter modervirksomheden og dens dattervirksornheder, hvori modervirksomheden direkte eller indireki;e besidder mere end 50% af sternmerettighederne, ener gennem aftaler har kontrol. Virksomheder, hvori koncernen besidder kapitalinteresser, mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig indflydelse, men ikke kontrol, betragt.es som associerede virksomheder. Virksomheder, som koncernen besidder med det formål at fremme egne aktiviteter gennem en varig tilknytning, og hvori koncernen mke udøver betydelig indflydelse eller kontrol, betragt.es som kapitalinteresser.

De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, aflægges i overenssternrnelse med koncernens regnskabspraksis.

Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af regnskaber for modervirksornheden og dattervirksomhederne ved samrnenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen er der foretaget eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, besiddelser af kapitalandele, interne mellemvaerender og udbytter sarnt gevinster og tab ved transaktioner menem de konsoliderede virksomheder i det ornfang, de underliggende aktiver og forpligtelser ikke er realiserede.

Minoritetsinteresser

I koncernregnskabet indregnes dattervirksornhedernes regnskabsposter IOO%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital klassificeres som en del af koncernegenkapitalen. Dattervirksomhedernes resultater fordeles via resultatdisponeringen forholdsmæssigt til minoritetsinteresserne og modervirksomhedens andel af egenkapitalen.

Køb og salg af rninoritetsandele i en dattervirksomhed, som ikke medfører ændringer i kontrol, behandles i koncernregnskabet som egenkapita1transaktioner, og forskellen mellem vederlaget og den regnskabsmæssige værdi allokeres til modervirksornhedens andel af egenkapitalen.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

VALUTA

Årsrapporten er aflagt i danske kroner.

Transaktioner i fremmed valuta ornregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår menem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i frernrned valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskenen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligl.elsens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og ornkostninger. Anlaegsakt.iver, varebeholdninger og andre ikke monetaere aktiver, der er erhvervet i fremmed valuta, omregnes til historiske valutakurser.

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning til kostpris. Efterfølgende måles de til dagsværdi og indregnes i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld.

Dagsværdiregulering af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrørnrne (pengestrømssikring), indregnes i egenkapitalen under reserve for sikringstransaktioner. Medfører den sikrede transaktion indregning af et aktiv eller en forpligtelse, indregnes den akkurnulerede dagsværdiregulering af sikringsinstrumentet, som tidligere er indregnet i egenkapitalen, i kostprisen for aktivet eller forpligtelsen. Medfører den sikrede transaktion indregning af en indtægt ener en omkostning, indregnes den akkumulerede dagsvaerdiregulering af sikringsinstrumentet, som tidligere er indregnet i egenkapitalen, sammen med den sikrede indtægt. eller omkostning.

Hvis den sikrede transaktion ikke laengere forventes at finde sted, ophører behandlingen som pengestrømssikring, og den akkurnulerede dagsværdiregulering af sikringsinstrumentet overføres til resultatopgørelsen under andre finansielle poster. Hvis den smrede transaktion fortsat forventes at finde sted, men betingelserne for pengestrømssikring ikke laengere er opfyldt, ophører behandlingen som sikring, og den akkumulerede dagsværdiregulering af sikringsinstrumentet forbliver under egenkapitalen, indtil transaktionen finder sted.

Dagsværdiregulering af afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som regnskabsmæssig sikring, indregnes løbende i resultatopgørelsen under andre finansiene poster.

LEASINGKONTRAKTER

Leasingydelser vedrørende operationelle leasingkontrakter indregnes lineaert i resultatopgørelsen over leasingperioden.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

RESULT ATOPGØRELSE

!%ttoomsætning

Indtægter fra salg af varer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden udgangen af regnskabsåret, og når salgsbeløbet kan opgøres pålideligt og forventes indbetalt. Nettoomsaetning måles til dagsværdi og opgøres ekskl. moms og afg5her opkrævet på vegne af tredjemand samt med fradrag af rabatter.

Indtægter fra entreprisekontrakter, hvor der leveres aktiver med høj grad af individuel tilpasning, indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden).

Indtægter fra udlejning af ejendomme indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedxører. Nettoomsætningen måles til dagsvaerdi og opgøres ekskl. moms og rabatter.

Produktionsomkostninger

I produktionsomkostninger indregnes ornkostninger, der direkte eller indirekte afholdes for at opnå årets nettoomsætning, herunder råvarer og hjælpematerialer, løn og gager samt leasing af og af- og nedskrivninger på anlaegsaktiver, som anvendes i produktionsprocessen.

Distributionsomkostninger

I distributionsornkostninger indregnes ornkostninger til distribution af varer solgt i året samt gennemførte salgskarnpagner m.v. Herunder indregnes løn og gager til salgspersonale, reklarne- og udstillingsornkostninger m.v. samt leasing af og af- og nedskrivninger på anlægsaktiver, som anvendes i distributions- og salgsaktiviteten.

Administrationsomkostninger

I administrationsornkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration, herunder løn og gager til det adrninistrative personale og ledelse samt omkostninger til kontorlokaler, kontoromkostninger, tab på debitorer m.v. samt leasing af og af- og nedskrivninger på anlægsaktiver, der anvendes til administrative forhold.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter ornfatter indteegl.er af sekundaer karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder lejeindtægter, løntilskud/-refusioner, negativ goodw'll og gevinster ved salg af immateriene og materielle anlægsaktiver.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Af- og nedskrivninger

Afskrivninger på materielle anlægsaktiver tilsigter, at der sker systematisk afskrivning over aktivernes forventede brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende brugstider og restværdier:

Goodwill

Bygninger

Indretning af lejede lokaler

Produktionsanlæg og maskiner

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Brugstid, år 7 10-30 IO 1-75 3-10

Goodwill afskrives over 7 år. Brugstiden er fastsat under hensyntagen til de forventede fremtidige nettoindtaegter fra den virksornhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til.

Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgnindlaget er aktivets kostpris fratrukket forventet restværdi ved afsluttet brugstid. Afskrivningsgrundlaget reduceres endvidere med eventuelle nedskrivninger. Brugstiden og restværdien fastsættes, når aktivet er klar til brug, og revurderes årligl..

Nedskrivninger af materielle anlægsaktiver foretages efter anvendt regnskabspraksis omtalt i afsnittet "Nedskrivning af anlægsaktiver".

Andre driftsomkostninger

Andre driftsornkostninger ornfatter ornkostninger af sekundær karakter i forhold til virksornhedens aktiviteter, herunder ornkostninger ved udlejningsaktivitet og tab ved salg af irnrnaterielle og materielle anlægsaktiver.

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder samt kapitalinteresser

For kapitalinteresser og i modervirksomheden tillige kapitalandele i dattervirksornheder, der måles efter indre værdis metode, indregnes andelen af virksomhedernes resultat i resultatopgørelsen efter elirninering af urealiserede interne gevinster og tab og med fradrag af eventuel af- og nedskrivning af goodwill. For kapitalinteresser elirnineres interne gevinster og tab alene forholdsmæssigl..

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat -

Indtægter af kapitalandele i dattervirksornheder og associerede virksornheder samt kapitalinteresser ornfatter ligeledes gevinster og tab ved salg af kapitalandele.

Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver Heri indregnes renteindtægter, udbytter, urealiserede kursgevinster samt realiserede afhændelsesgevinster.

Andre finansielle poster

Under andre finansiene poster indregnes renteindtægl,er og renteomkostninger, valutakursgevinster og -tab ved transaktioner i fremmed valuta, gevinster og tab på andre værdipapirer og kapitalandele m.v.

Amortisering af kurstab og låneornkostninger vedrørende finansiene forpligtelser indregnes løbende som finansiel omkostning.

Skat af årets resultat

Årets aktuelle og udskudte skatter indregnes i resultatopgørelsen som skat af årets resultat med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til poster indregnet direkte i egenkapitalen.

Selskabet er sambeskattet med danske koncernforbundne virksomheder. Modervirksornheden fungerer som administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuene danske selskabsskat fordeles ved afregning af sarnbeskatningsbidrag menem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemaessigt underskud sarnbeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud til nedseettelse af eget skattemaessigt overskud.

BALANCE

Immaterielle anlægsaktiver

Erhvervede rettigheder

Erhvervede rettigheder måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Erhvervede rettigheder afskrives lineært baseret på brugstider, som fremgår af afsnittet "Af- og nedskrivninger".

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat -

Goodw'll

Goodwill måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Goodwill afskrives lineært baseret på brugstider, som fremgår af afsnittet "Af- og nedskrivninger".

C;evinster eller tab ved afhændebe afimmaterielle anlægsaktiver

Gevinster eller tab ved afhændelse af irnmaterielle anlægsaktiver opgøres som forskellen menem en eventuel salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige vaerdi på salgstidspunktet.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver ornfatter grunde og bygninger, indretning af lejede lokaler, produktionsanlæg og maskiner sarnt andre anlaeg, driftsmateriel og inventar.

Materielle anlægsaktiver måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt ornkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil aktivet er klar til brug. Renter af lån til at finansiere frernstillingen indregnes i kostprisen.

Kostprisen for et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært baseret på brugstider og restværdier, som fremgår af afsnittet "Af- og nedskrivninger".

Materiene anlægsakl'ver under udførelse

Materielle anlægsaktiver under udførelse måles til kostpris. Afholdte omkostninger vedrørende materiene anlægsaktiver under udførelse overføres til den relevante aktivkategori, når akt.ivet er klar til brug.

Gevinster eller tab ved afhændelse afmaterielle anlægsaktiver

Gevinster eller tab ved afhaendelse af materiene anlaegsaktiver opgøres som forskenen mellem en eventuel salgspris med fradmg af salgsomkostninger og den regnskabsmaessige værdi på salgstidspunktet fratrukket eventuelle omkostninger til bortskaffelse.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder samt kapitalintaresser

Kapitalandele i tyttede virksornheder

I modervirksomhedens balance indregnes og måles kapitalandele i dattervirksomheder efter indre værdis metode. På kapitalandele i dattervirksomheder betragl.es indre værdis metode som en målemetode, og der henvises til afsnittet "Indre værdis metode" for nærmere omtale heraf.

Kapitalandele i associerede virksomheder

I balancen indregnes og måles kapitalandele i associerede virksomheder efter indre værdis metode. På kapitalandele i associerede virksornheder betragtes indre vaerdis metode som en målemetode, og der henvises til afsnittet "Indre værdis metode" for nærmere omtale heraf.

Kapitalinteresser

I balancen iniegnes og måles kapitalinteresser efter indre værdis metode. På kapitalinteresser betragtes indre værdis metode som en målemetode, og der henvises til afsnittet "Indre værdis metode" for nærmere omtale heraf.

kidre værdis metode

Kapitalandele, som måles efter indre værdis metode, måles ved første indregning til kostpris. Transaktionsornkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen, indregnes i kostprisen for kapitalandelene. Transaktionsomkostninger ved erhvervelse af dattervirksomheder indregnes dog i resultatopgørelsen på afholdelsestidspunktet i koncernregnskabet.

Efterfølgende indregning og måling af kapitalandele efter indre værdis metode indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksornhedernes regnskabsmæssige indre vaerdi, opgjort efter ejervirksomhedens regnskabspraksis, reguleret for resterende vaerdi af goodwill samt gevinster og tab ved transaktioner med de pågaeldende virksornheder. Kapitalandele, hvor oplysninger til brug for indregning efter indre vaerdis metode ikke er kendte, måles til kostpris.

Gevinster eller tab ved afhændelse afkapitalandele

Gevinster eller tab ved afhaendelse af kapitalandele opgøres som forskellen mellem afhaendelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. ikke afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen under indtaegter af kapitalandele.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige vaerdi af anlaegsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat -

Hvis selskabets realiserede afkast af et aktiv eller en gnuppe af akt.iver er lavere end forventet, anses dette som en indikation på værdiforringelse.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis hver gnuppe af aktiver.

Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige vaerdi.

Som genindvindingsvaerdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgnippen samt forventede nettopengestrørnrne ved salg af aktivet ener aktivgnuppen efter endt brugstid.

Nedskrivninger tilbageføres, når begnindelsen for nedskrivningen ikke laengere består.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris på grundlag af FIFO-metoden. Der nedskrives til nettorealisationsvaerdien, hvis denne er lavere.

Kostpris for råvarer og hjaelpematerialer samt handelsvarer opgøres som købspriser med tillæg af omkostninger direkte foranlediget af anskaffelsen.

Nettorealisationsvaerdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af faerdiggørelsesomkostninger og ornkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsaettelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket saedvanligvis svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab.

Nedskrivninger til irnødegåelse af tab opgøres på gnindlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender, når der på individuelt niveau foreligger en objektiv indikation på, at et tilgodehavende er værdifoninget.

Deposita, der er indregnet under aktiver, ornfatter betalte deposita til udlejer vedrørende selskabets indgåede lejeaftaler.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det udførte arbejde med fradrag af foretagne acontofaktureringer på det enkelte igangværende arbejde.

Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtaegter på de enkelte igangvaerende arbejder. Færdiggørelsesgraden for det enkelte igangværende arbejde beregnes normalt som forholdet mellem det anvendte ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. For enkelte igangværende arbejder, hvor ressourceforbruget ikke kan anvendes som grundlag, er der i stedet benyttet forholdet mellem afsluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter for det enkelte igangværende arbejde.

Hvis salgsværdien for et igangværende arbejde ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede ornkostninger eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gaeldsforpligtelser afhaengigl. af, hvorvidt nettoværdien af salgsværdien med fradxag af modtagne forudbetalinger er positiv eller negativ.

Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil overstige de samlede indtaegter på det enkelte igangværende arbejde, indregnes det samlede forventede tab som en hensat forpligtelse.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, der er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Andre værdipapirer og kapitalandele

Andre værdipapirer måles til dagsværdi svarende til kursværdien på balancedagen.

Andre kapitalandele måles til dagsværdi i balancen. For kapitalandele, som handles på et aktivt marked, svarer dagsvaerdien til kursværdien på balancedagen. Andre kapitalandele, hvor dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles til kostpris.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter indestående på bankkonti.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Egenkapital

Forslag til udbytte for regnskabsåret indregnes som særlig post under egenkapitalen.

Reserve for opskrivninger omfatter i modervirksornhedens årsregnskab opskrivning af til dagsværdi. Reserven måles med fradrag af udskudt skat og reduceres med afskrivninger på de opskrevne akl.iver. Ved afhændelse af aktiverne overføres det resterende beløb fra reserve for opskrivninger til overført resultat.

Nettoopskrivning af kapitalandele, som måles efl,er indre vaerdis metode, indregnes i modervirksornhedens årsregnskab under egenkapitalen i reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode i det ornfang, den regnskabsmæssige vaerdi overstiger kostprisen.

Urealiserede gevinster og tab på finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme (pengestrømssikringl indregnes under egenkapitalen i reserve for sikringstransaktioner. Reserven måles med fradrag af udskudt skat. Reserven opløses, når den sikrede transaktion finder sted eUer den ikke længere forventes at finde sted.

Hensatte forpligtelser

Pensionsforpligte1ser måles i balancen på baggrund af aktuarmæssige beregninger i det omfang, [orpligtelserne mke er forsikringsmæssigt afdaekket (ydelsesbaserede pensionsordninger). Aktuarmaessige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger indregnes direkte i egenkapitalen under overført resultat.

Aktuelle og udskudte skatter

Skyldig og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for betalte acontoskatter.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen som selskabsskat under tilgodehavender eller gaeldsforpligte1ser.

Udskudte skatteforp1igl.elser og udskudte skatteaktiver beregnes af alle rnidlertidige forskene menem regnskabsmæssige og skattemæssige vaerdier af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemaessigt. ikke afskrivningsberettiget goodwill samt andre poster, hvor rnidlertidige forskene, bortset fra virksornhedsovertagelser, er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfaelde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikUng af forpligl.elsen.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat -

Udskudte skatteaktiver indregnes med den vaerdi, de efter vurdering forventes at kunne realiseres til ved modregning i udskudte skatteforpligtelser ener ved udligning i skat af fremtidig indtjening.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.

Gældsforpligtelser

Deposita, der er indregnet under forpligl.elser, ornfatter indbetalte deposita fra lejere vedrørende selskabets lejemål.

Langfristede gaeldsforpligtelser måles til kostpris på tidspunktet for stiftelse af gældsforholdet (lånoptagelsen). Gaeldsforpligtelserne måles herefter til amortiseret kostpris, hvor kurstab og låneornkostninger indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel ornkostning over løbetiden på grundlag af den beregnede, effektive rente på tidspunktet for stiftelse af gældsforholdet.

Kortfristede finansielle gaeldsforpligl.elser måles til arnortiseret kostpris, hvilket normalt svarer til gældens pålydende værdi. Øvrige kortfristede gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Modtagne forudbetalinger fra kunder

Modtagne forudbetalinger fra kunder omfatter beløb modtaget fra kunder forud for tidspunktet for levering af den aftalte vare eller færdiggørelse af den aftalte tjenesteydelse.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, ornfatter modtagne indbetalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende regnskabsår.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indirekte metode og viser pengestrørnrne fra drifl.en, investeringer og finansiering samt likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrørnme fra driften opgøres som årets resultat, reguleret for ikke kontante driftsposter, betalte selskabsskatter og ændringer i driftskapitalen.

Pengestrørnme fra investeringer omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og finansielle aktiver samt køb, udvikling, forbedring og salg af irnrnaterielle Og materielle anlægsaktiver.

29. Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Pengestrømrne fra finansiering ornfatter eendringer i modervirksomhedens aktiekapital og ornkostninger forbundet hermed og finansiering fra udbetalt udbytte til ejeme, sarnt optagelse af og afdrag på langfristede gældsforpligtelser.

Likviditeten ved årets begyndelse og slutning samrnensætter sig af likvide beholdninger og kortfristede vaerdipapirer uden væsentlig kursrisiko.

Modervirksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgøre1se med henvisning til årsregnskabslovens § 86, stk. 4, idet modervirksornheden indgår i pengestrømsopgørelsen for koncernen.

Vestforsyning A/S

Nupark 51 7500 Holstebro

Tlf. 9612 7300 www.vestforsyning.dk

UDGIVER: Vestforsyning A/S, Nupark 51, 7500 Holstebro

FOTO: Pressefotograf Anders Trærup

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Årsrapporten 2025 - Vestforsyning A/S by Vestforsyning - Issuu