Folder om Vestevang Kirke 2020

KIRKENS

at en komité begyndte at se sig om efter lokaler, der kunne egne sig til en midlertidig kirke. Der kom flere forslag, bl.a. en nedlagt landbrugsbygning, en vandrekirke, der var taget ud af brug, forskellige lyse og store rum i den nyopførte Skolen ved Gurrevej. Alle ideer var enten uegnede eller for dyre. Borgmester Sigurd Schytz kom med et forslag, der vandt gehør: to kælderrum i den nye skole lå rå, nøgne og ubenyttede hen. Det var skolens lovpligtige beskyttelsesrum, der netop kun skulle være til rådighed under en katastrofe. Alle var hermed glade, og indretningen kunne begynde under arkitekt Holger Jensens vejledning. 90 siddepladser kunne det blive til.

Alterparti og sokkel til dåbsfadet blev skåret i mahogni af skibsbygmester C. F. Hansen. I dag er kun alterkorset, der nu pryder den ene væg i det nye mødelokale og kirkebøssen, der hænger i kirkesalen ved ind/udgangsdøren, tilbage. Den 15. september 1957 blev kirken indviet af Københavns bi-

HISTORIE

”Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har gi‐ vet mig, men oprejse det på den yderste dag.” Joh. 6,39 Med dette skriftsted blev grundstensdokumentet den 15. september 1965 nedlagt under alterpartiet i den bygning, der mindre end et halvt år senere blev taget i brug som Vestervang Kirke.

FRA IDÉ TIL BYGGERI Begyndelsen til Vestervang Sogn og Kirke skal dog søges meget længere tilbage. Ved et menighedsrådsmøde den 21. januar 1953 fremkom provst C. J. Iisager, Sct. Olai Sogn, med den allerførste officielle tilkendegivelse af, at det pga. befolkningstilvækst kunne være nødvendigt at tænke på oprettelse af et kirkedistrikt (nyt sogn).

Allerede den 11. maj 1953 begyndte man at indstille sig på, hvor den kommende kirke skulle ligge. Helsingør Kommune tilbød vederlagsfrit at stille en del af Montebellos park til rådighed for projektet. 9237 m2 eller ca. 2 td. land skov blev reserveret. Nu havde man jorden, men med kirken tog det længere tid, end man havde troet. Kirkeministeriets bekymrende overvejelser, kommunens betingelser, økonomien og meget andet skulle forhandles.

Midlertidigt kirkerum på Skolen ved Gurrevej, september 1957

I august 1954 blev arkitekt Holger Jensens forslag til kirkebygningen godkendt af ministeriet. Indsamling til den nye kirke begyndte i Sct. Olai Kirke, St. Bededag den 4. maj 1956. Resultatet var denne dag kr.

169,36. Senere kom mere til, idet donationer, kollekter, basarer og ikke mindst husstandsindsamlinger gav så gode resultater, at man havde forhåbning om en snarlig opførelse af kirken. Utålmodighed prægede de involverede personer så meget,

skop Fuglsang-Damgaard og klassificeret som annekskirke (ikke egen præst) til Sct. Olai Kirke.

I løbet af 1958 blev der afholdt konkurrence om navn til Sogn og Kirke, der indkom 50 forslag. Dét, Gunnar V. Elkjær slog til lyd for, VESTERVANG, enedes man om, fordi det havde relation til både det vestlige Helsingør og mange af byens ind2

hegnede marker, bl.a. Hamlets Vænge og Rosenvænget, der lå i det nye sogn.

Fra 1. november 1958 blev Vestervang Sogn og Kirke endeligt udskilt fra Sct. Olai, med J. E. Biering-Sørensen som kirkebogsførende sognepræst. Den 12. januar 1959 blev det første menighedsråd valgt. Den 19. januar samme år konstituerede rådets 13 valgte medlemmer samt præsten sig med viceskoleinspektør Gunnar V. Elkjær som formand.

Indsamlingerne fortsatte ufortrødent, og i marts 1962 var man af den overbevisning, at målet om opførelse af den rigtige kirke var nær. Ministeriet havde godkendt detailprojekteringen samt planen for finansiering. Kr. 131.790,- i kontanter plus grundens værdi gjorde, at der kun manglede 60.000,-, inden et statslån kunne garantere resten. Men man skulle blive klogere!

Kun et par måneder efter at førnævnte godkendelser forelå, satte skrappe bygningsrestriktioner ind. Nu kunne der gå flere år, før byggeriet kunne påbegyndes.

I foråret 1964 kom et forslag fra domprovst S. H. Nepper-Christensen om at dele byggeriet i to etaper. Man kunne begynde med 305 m2, nemlig selve kirkerummet på 196 m2 med plads til 227 kirkegængere, præsteværelse/sakristi/mødelokale, og et lille kontor/køkken samt to toiletter. For så at udsætte en 2. etape med konfir-

mandstuer, depotrum, kontor, større køkken, redskabsrum og ikke mindst den store mødesal, der skulle ligge i forlængelse af kirkerummet, til økonomisk bedre tider.

Det var åbenbart lige det forslag, der skulle til. Den 16. november 1964 bad kirkeministeriet om et specificeret overslag. Der kom hurtigt gang i arbejdet for at få alle formaliteter i orden.

KIRKEN BYGGES 1. etape af kirkebyggeriet begyndte den 30. marts 1965, hvor første spadestik blev taget. Den 15. september var byggeriet kommet så langt, at grundstensdokumentet blev nedlagt af biskop J. B. Leer-Andersen, borgmester Sigurd Schytz, kirkekomitéens formand, fhv. viceskoleinspektør Gunnar V. Elkjær og arkitekt Holger Jensen (sidstnævnte er ikke nævnt på grundstensdokumentet, men er anført i Liber Daticus og et andet håndskrevet dokument. På filmen er det også tydeligt, at Holger Jensen nedlægger den 4. sten).

Kirkens arkitektur er moderne. Det kvadratiske kirkerum er nærmest syd/vest vendt i stedet for øst vendt, ingen hvælvinger men kirkerummets loft og tårn udgør en helhed.

Når man udefra betragter kirken, har den med den ganske særegne tårnkonstruktion en umiskendelig lighed med de pejlemærker, som søens folk har rettet deres kurs ind efter. Denne karakteristiske trekantede form ses stadig mange steder ved vore kyster og strande til ophæng af redningsliner og kranse.

Sidste gudstjeneste i kirken i Skolen ved Gurrevej blev afholdt på Mariæ Bebudelses Dag, den 27. marts 1966. Palmesøndag, den 3. april 1966, blev Vestervang Kirke indviet ved en festgudstjeneste, ledet af Helsingør Stifts biskop J. B. Leer-Andersen.

Kirkens embedssegl

Kirkerummets gulvareal var, og er stadig, 3

14x14 m, og højden til loftet er 12,5 m.

Herover hæver tårnet sig yderligere 9,5 m, det giver plads til de to klokker.

Natten til den 27. februar 1990 gjorde en vinterstorm det af med den ca. 3 m høje mur der afsondrede altergården fra omverdenen. Efter 1 1/2 års forhandlinger med forsikringsselskabet blev en ny mur på kun ca. 1,7 m opført. Netop den højde som Holger Jensens oprindelige tegning viste.

Det bedre lysindfald, der dermed fulgte, har alle kunnet glæde sig over.

Da ubehandlede træprofiler har det med at blive mørkere og derved ikke reflekterer lyset så godt som førhen, blev det efterhånden et problem at få tilstrækkeligt lys i kirkerummet. Menighedsrådet var rundt mange steder, både kulturhuse og kirker blev besøgt. Omkring år 2000 besluttede man sig for en fornyelse. De 3 x 9 ampler, der var placeret i den laveste del af loftet, blev erstattet med en ”stjernehimmel”, bestående af 90 elpærer hængende i otte forskelli-

Kirkesølvet flyttes fra skolen til kirken, 1964

Til kirkens indvielse havde organist Enoch C. Spangbo skrevet teksten og komponeret musikken til en salme: ”Så smukt de klokker lyder”.

2. etape af kirken blev indviet Palmesøndag 1976. Med denne tilbygning på 385 m2 blev kirken, som det fra begyndelsen var planlagt, udvidet med et stort fest- og mødelokale (i forlængelse af kirkerummet som derved kan rumme knap 400 kirkegængere), to konfirmand-stuer, depotrum, redskabsrum, køkken, kontor til kordegnen, toiletter samt et stort og lyst gangareal.

3. etape af kirken på ca. 90 m2 blev taget i brug i 1984. Da det nye orgel ikke kunne få en god placering i det eksisterende kirkerum, som det ellers var bygget til, og der pga. øgede aktiviteter var pladsmangel, besluttede menighedsråd og præster at søge om en udvidelse. For at få orglet godt placeret foretog man en meget vellykket forandring af såvel det indvendige kirkerum som hele bygningens arkitektoniske fremtoning. Det nye og mindre tårn supplerer det oprindelige tårn på en smuk og harmonisk måde. Man fik endvidere nogle gode og funktionelle rum til organist og kor, et præstekontor, depotrum og toilet.

Avisen ”Op og ned langs kysten”, 1976

ge højder fra det 12 1/2 m høje loft. Denne ”stjernehimmel” kan lysreguleres i fire sektioner, hver i fire lysstyrker. Det giver en fantastisk mulighed for variationer, lige fra meditation over gudstjenester og koncerter til rengøring.

Allerede ved kirkens første udvidelse i 1976 blev det meste af kirkerummets væg 4

mod øst brudt ned og erstattet med en kraftig portiere, der som et ganske almindeligt gardin kunne lukke og åbne for kirkerummets størrelse.

Men ofte blev det i dagligdagen, pga. lydforholdene, et problem at kirkerummet og salen, ikke kunne bruges samtidig og til forskellige formål. Derfor tog menighedsrådet i 2002 den gode beslutning at erstatte gardinet med en lydisoleret foldevæg.

KFUM & -K. Omkring en atriumgård ligger et meget anvendeligt mødelokale med store døre til både skov og atriumgård, et stort og moderne køkken (køkkenet fra 1976 er blevet kontor til den anden præst), to depotrum og toilet. Kirkens samlede gangarealer ligger nu, så nicherne med fordel kan anvendes til både arbejdspladser, møder og samtaler.

Det samlede bebyggede areal fremstår herefter med sine ca. 1100 m2 meTræet i midten af den nye get harmonisk og funktioatriumgård fra 2014 nelt.

4. etape af kirken, en tilbygning på 176 m2 + atriumgård på 144 m2, kom under ledelse af arkitekt Anne Nebels tegnestue til i foråret 2014.

Udgangspunktet var en stor donation fra

Kirken med det nye tårn fra 1984 og den sænkede mur til altergården fra 1991.

5

skænkede Johanne og Laurits Jensen et helt moderne altersæt bestående af kalk, 50 bægre, oblatæske og disk. En kande, der passede til dette, blev skænket af Karin og Knud Toft, Skibby Præstegård. Et lille og smalt sølvfad med tilhørende hulske blev efter anvisning af pastor Marianne Formann indkøbt af menighedsrådet.

KIRKENS INVENTAR ALTERBORD Med sokkel af bornholmsk rønnegranit, vejer 5 tons. Fastgjort herpå er Krucifikset, udført i jern med indstøbte farvede glasstykker af billedhugger, cand. theol. Hein Heinsen. Både alter og krucifiks er skænket af menighedsrådets udsmykningsfond.

ALTERSTAGER To lange sorte stager hver med holdere til tre lys. Har været i brug fra kirkens indvielse.

SYV-ARMEDE LYSESTAGER

En skænket af overlærer P. W. Scheel og frue, en skænket af fru Karen Mathiesen.

TO LAVE TINSTAGER TIL BLOKLYS Krucifiks på alteret

TRE ALTERDUGE

Med tilhørende servietter, broderet og skænket af menigheden på forskellige tidspunkter.

ALTERSØLV Kande, oblatæske og 50 bægre blev i 1957 indkøbt til ”skolekirken” for penge skænket af hotelejer fru Straarup, Missionshotellet. Til indvielsen den 3. april 1966

HJEMMEBERETTELSESSÆT Deponeret i 1957 fra Sct. Olai Kirke.

Alteret med krucifiks og alterstager

6

fremstillet af blikkenslagermester J. Amdrup Larsen og frue.

DØBEFONT Bornholmsk rønnegranit med nyt dåbsfad af tin skænket af forsikringsselskabet Nordlyset.

BRYLLUPSTÆPPE Broderet og skænket af en kreds af sognets damer.

PRÆDIKESTOL fremstillet og skænket af kirkens tømrermester Thomas Søndergaard

KORSET I ALTERGÅRDEN 4,35 m højt, jern beklædt med kobber.

Skænket af kirkens håndværksmestre.

KORSET PÅ KIRKENS MUR

Døbefonten med dåbsfad

Lavet på Hammermøllen af smed Sigurd Jensen. Skænket i 2010 af menighedsrådets formand Beate Baumann Jensen.

DÅBSKANDE Tin, skænket af Sct. Mariæ Kirke til indvielsen af kirken i skolen 15. september 1957.

DÅBSFAD Fra ”skolekirken”. Tin, skænket af Sct. Olai Kirke (siden 1978 ophængt på kirkens kontor)

MESSEHAGLER Rød, arvet i 1958 fra Sct. Olai Kirke. Senere fulgte grøn og lilla. I begyndelsen af 1990erne fik kirken en hvid, og en grøn fra to af rådets medlemmer. Ejnar Bøgh skænkede alle materialerne, og Britta Larsell syede og broderede dem begge.

Korset i altergården

KIRKESKIBE 13. september 1959 blev barken Havfruen Fejø ophængt. Hun blev både bygget og skænket af den gamle søulk, J. M. Sporup.

29. november 1961, 1. søndag i advent, skænkede Sømands- og Marineforeningen en model af det i Helsingør byggede motorskib M/S Yugala. Modellen blev bygget af bådebygger C. F. Hansen. Med dette kirkeskib skete et brud på traditionen idet det var første gang, der blev ophængt et motorskib i Danmark.

DIRIGENTKLOKKE Sølv, sognets embedssegl er indgraveret. Skænket af rådets medlemmer ved deres første møde.

TO KIRKEBØSSER Kobber. Skænket og

Korset på kirkens mur

Kirkebøsse

7

skriptionen: Kristus er opstanden. Skænket af Helsingør Skibsværft. Klokken har en diameter på 84,7 cm og en malmvægt på 395 kg.

Klokke 2, den lille, med tonen des, med inskriptionen: Kom, Herre Jesus. Skænket af kirkekomiteens, senere også menighedsrådets, første formand G. V. Elkjær og hustru.

Klokken har en diameter på 77 cm og en malmvægt på 270 kg.

M/S Yugala

FRA KIRKESALEN PÅ SYGEHUSET

Havfruen Fejø

Da Helsingør Sygehus lukkede i 2013, blev døbefont og alterbord med kors overført til kirken. Prædikestolen bliver flittigt brugt under møder der foregår i kirkesalen. Døbefonten står nu lige ved hovedindgangen til kirkerummet. Alterbordet med kors er

ORGLER Det første orgel var lånt, men i april 1959 skænkede fru A. Dybvang et af P. G. Andersen bygget harmonium (i 1982 foræret til kirkesalen i Horserød), i 1982 blev det af Carsten Lund byggede orgel, med 20 stemmer, 3 manualer og pedal taget i brug.

1. søndag i advent 2009 indvies orglets nye cymbelstjerne, skænket af Kirsten Busch, kirkens kordegn gennem 31 år.

Kirkes flygel

ophængt for endevæggen i salen. Begge dele er med til på smukkeste måde at udsmykke kirken.

VÆGUDSMYKNING

Kirkes orgel

Det har ofte været påtalt, at Vestervang Kirke mangler symboler og udsmykning. Det er ikke helt retfærdigt. Dels har kirken i korte og lange perioder haft udstillinger af skoleelevernes fortolkning af bibelske fortællinger, som lærerne har formidlet. Dels har menighedsrådet modtaget eller købt mere professionelle værker der har været præsenteret i forbindelse med nogle af kirkens kunstudstillinger: et maleri af Marianne Wetli hænger på den ene væg i salen.

FLYGEL I 1998 blev det gamle Blüthner-flygel solgt, og et nybygget Bösendorfer-flygel blev købt direkte fra fabrikken i Wien. Instrumentet blev indviet ved en koncert d. 7. juni 1998 med pianist Ulrich Stærk.

KLOKKER Klokke 1 med tonen b, den store, med in8

Flere værker af Christine Østergaard hænger i gangarealerne. Relieffer af Stig Carlsons fortolkning af fire bibelske fortællinger: Noahs Ark, Jonas i hvalens bug, Dansen om guldkalven og Adam og Eva i Paradisets Have, hænger lige ved indgangen til kirkerummet.

I september 2016 donerede Ida Villadsen

tre billeder med bibelske motiver, malet af hendes far Peter M. Villadsen (1926-84), til kirken. De tre billeder i blå nuancer forestiller henholdvis ”Stormen på søen”, ”Den sidste nadver” og ”Lazarus opvækkes fra de døde”. Malerierne er ophængt i gangen mellem køkken og det nye ungdomslokale.

Maleri af Marianne Wetli

Christine Østergaard

Fire bibelske fortællinger af Stig Carlson

Christine Østergaard Tre bibelske motiver af Peter M. Villadsen

9

PRÆSTER VED KIRKEN J. E. Biering-Sørensen Johannes R. Buckhave Jens Chr. Pedersen Mogens Fundrup Jens Chr. Pedersen Peter B. Hviid Marianne Formann Preben Formann Kjeld Nielsen Lis Paulsen John Bates Hill Hanne Rosenberg Thala Juul Holm Andreas S. Knudsen Hanne Storebjerg Troels Bak Stensgaard Søren Kristoffersen Mette Høyer Dansøn

FORMÆND FOR MENIGHEDSRÅDET

1958 – 1960 1960 – 1964 1960 – 1961 1962 – 1964 1965 – 1968 1968 – 1974 1969 – 1974 1972 – 1980 1974 – 2007 1978 – 1989 1980 – 1999 1989 – 1993 1992 – 2005 1999 – 2010 2005 – 2007 2008 – 2008 – 2010 –

Gunnar V. Elkjær Norman Richter Thomas Søndergaard Poul Kjær Jesper Brinck Jensen Norman Richter Poul Kjær Elmar Christiansen Anton Klit Beate Baumann Jensen

KORDEGNE VED KIRKEN Viggo Schiøtz 1959 – 1978 Kirsten Elisabeth Busch 1978 – 2009 Søren Munkholm 2009 –

Endvidere har der pga. orlov, sygdom og barsel været ansat vikarer: Annette Laage Jørgensen, Agnete Grunnet, Hanne Storebjerg, Mona Møberg Larsen, Margit Risum, Dorthe Tofte-Hansen, Elisabeth Tassing, Nina Morthorst, Iben K. H. Sørensen, Jannie Osman Sommer, Mette Basbøll, Maj Britt Færk Justesen og Thorsten Bjerg Christensen.

KIRKETJENERE VED KIRKEN

ORGANISTER VED KIRKEN

SANGERE VED KIRKEN

Enoch Christian Spangbo1966 – 1974 Hans Jørgen Østergård 1974 – 1975 Peter Wilhelm Weincke 1975 – 1980 Morten Karsted Ludvigsen 1980 – 1986 Leif Lippert Valbjørn 1986 – 2011 Morten Poulsen 2011 –

Mange har været ansat, medio står koret af: Piet Larsen, bas Vibeke Holm, sopran Julie MeeRa Albertsen, alt Maria Blum Bertelsen, sopran Christian Karlsmose, tenor

Key Klausholt 1966 – 1987 Steen Gaard Johansen 1987 – 1988 Svend Edvard Axel Olsen1988 – 1992 Leif Alslev Holm 1992 – 1995 Merethe Deth Knudsen 1996 – 2017 Jesper V. Hemicke 1995 – Emil Jensen 2017 –

10

2020 be1978 – 1997 – 2019 – 2009– 2017 –

office and rehearsal room for the organist and choir.

Finally in 2014 yet another extension, phase 4, was made possible partly from donations from the Danish YMCA & YWCA organization. This phase included an atrium surrounded by new storage rooms, a room for youth activities and a new, modern kitchen. This leaves the church at a total of 1100 well-equipped and well-used square meters.

Vestervang Church is very active in its engagement in youth and family related services hosting groups from both Danish YMCA & YWCA and FDF/FPF as well as the local Elsinore Family Service. The latter arranges activities and communal eating for families of all nationalities making full use of the space and kitchen facilities of the church.

Music is an important asset for Vestervang Church as there is a long tradition of arranging a large number of concerts of a great variety. The organ was build by Carsten Lund in 1982, in 1991 a Klaus Arend cembalo was bought from funds given as a gift to the church for its 25th anniversary, and finally in 1998 a brand new Bösendorfer grand piano was acquired leaving the church very well equipped for most musical styles and periods.

SUMMARY IN ENGLISH ”And this is the will of him that sent me, that every one which se‐ eth the Son, and believeth on him, may have everlasting life: and I will raise him up at the last day.”

John 6:40 On the 15th of September 1965, this verse formed part of the document of the founding stone which was placed under the altar piece in the building that less than six months later would open its doors as Vestervang Church.

As early as 1953 there were discussions about establishing a new parish due to a noticeable increase in the population size of the city. The municipality of Elsinore provided the site for the new parish church, and in 1954 the proposed drawing made by the architect Holger Jensen was approved by the Ministry of Ecclesiastical Affairs and the raising of funds could begin. The actual construction could not commence until 1964 now dividing the project into two phases. In the meantime a temporary church in the basement under the nearby school was arranged.

Phase 1 of the project was completed and the church was inaugurated on April 3rd of 1966. The main room is a square of 14x14 m and the ceiling rises 12,5 m from the floor. Above this the tower extends an additional 9,5 m leaving room for two church bells.

In 1976 phase 2 expanded the building with 385 m2 both allowing an extension of the main church room as well as providing extra space for kitchen, offices, rest rooms etc.

As the number of activities increased, a further addition was required. Thus phase 3 was completed in 1984 adding the smaller tower allowing a new and more suitable position of the organ as well as an 11

Denne folder er udarbejdet af Vestervang Kirke, og tekst og billeder må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.

Tekst: Kirsten Busch English summary: Morten Poulsen/Eva Høeg Layout: Morten Poulsen Foto: Sille Arendt/Privat arkiv Tryk: Vestervang Kirke

Vestervang Kirkes hjemmeside: www.vestervangkirke.dk Vestervang Kirkes facebook-side: facebook.dk/vestervangkirke Forside: Kirken set fra altergården Bagside: »Stjernehimlen«, kirkerummets loftslys Rev. III 10. sep. 2020