Præsten har ordet

Præsten har ordet: Glæd jer!

Man siger, at når et nybygget skib i sin tid forlod Helsingør Skibsværft, var der samtidigt smuglet materialer ud gennem værftets port, der kunne strække til at bygge et andet . Tilsvarende skal værftets direktør, H.P. Christensen, have udtalt, at hvis han ved hjælp af en magisk fløjte kunne få alt materiale fra skibsværftet til at flyve tilbage, så ville haveforeningen Solbakken og størstedelen af lystbådene i Helsingør Nordhavn med ét slag forsvinde. En anden version af historien siger ligefrem, at hele Helsingør så ville synke i grus! Hvilket minder mig om følgende retoriske spørgsmål af en amerikansk kirkehistoriker (Jaroslav Pelikan): »Jesus af Nazareth har været den dominerende skikkelse i Vestens kultur i næsten 20 århundreder. Hvis det var muligt med en slags supermagnet at trække enhver stump metal ud af den historie, som bærer i det mindste et spor af hans navn, hvor meget ville der så være tilbage?« Tja, jeg er personligt overbevist om, at hvis man med en trylleformular kunne fjerne alt, inkl. bygninger, kunstværker, kultur, institutioner og lovgivning, som bærer præg af kristendommen, så ville i hvert fald vores del af verden se helt anderledes ud. Men måske ville vi så først og fremmest mangle den glæde, som møder os fra start til slut i Det nye Testamente. Derfor begynder juleevangeliet med en engel, som for nogle fattige hyrder forkynder ”en stor glæde, som skal være for hele folket .” Derfor slutter evangelierne i Det nye Testamente med nogle triste kvinder, som ved en tom grav uden for Jerusalem af en engel får den ubegribelige besked, at deres ven og mester ikke er død og borte, men opstanden. Da følte de ”frygt og stor glæde”, fortælles det, og kunne ikke lade være med at fortælle det videre til andre. »Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!« Sådan skriver apostlen Paulus i Filipperbrevet, som vi tager fat på i Vestervang Kirkes studiekreds til februar. Glæden er ikke en selvfølge, og vi lever i en tid, hvor det kan være svært at bevare livsmodet og troen på fremtiden på grund af mange ting: Klimaforandringerne, krigen i Ukraine, inflationen, energikrisen og de unges psykiske mistrivsel. Men de første kristne blev latterliggjort og smidt for løverne som cirkusunderholdning og var langt mere overbeviste end os om, at de levede i de sidste tider. Alligevel var de så ukueligt glade og fulde af håb for fremtiden, så at de skabte et revolutionerende nyt fællesskab, som forandrede verden for altid. Det er et fællesskab, som på både godt og ondt har antaget mange former i kirkens lange historie, og din lokale kirke er en del af det . Så hvis du har lyst til at lære det fællesskab bedre at kende, er det måske en god ide at gå til en gudstjeneste, en koncert, et foredrag, en spiseaften eller en af de andre aktiviteter, som du kan læse om