Den afgående præst siger tak

Overskriften på min allerførste kirkebladsklumme som præst lød: »Miraklernes tid er ikke forbi«. Skrevet for 30 år siden på Nordfyn. Min sidste klumme som præst i Vestervang har jeg kaldt: »Kunsten at undre sig«. Jeg tillader mig at se en rød tråd. Nemlig en åbenhed og en nysgerrighed over for livet, som har båret mig igennem mit kald som præst . Hvor er det dejligt, at livet ikke er forudsigeligt! Aldrig har jeg som barn eller ung tænkt den tanke, at jeg skulle være præst . Men bl.a. et skelsættende møde som ung med en rar munk i Sydfrankrig sporede mig i den retning. Munken, Abbé Pierre, som for mig sidenhen blev selve symbolet på, hvordan kristen tro og socialt og medmenneskeligt engagement kan (og bør) gå hånd i hånd.

Minsandten om jeg så ikke har været så privilegeret gennem de sidste 14 år at få lov til at bestride et embede, hvor »hele pakken« er inkluderet: En sognemenighed med en interesse for og kærlighed til evangeliets budskab, kirkens rum, liturgi og musik. En arrest med indsatte, der trænger til et menneske at tale med, der ikke dømmer. Og et psykiatrisk hospital, hvor patienter har brug for andet end en diagnose og en seng, men også at blive set og hørt som hele mennesker med følelser, drømme og håb. I disse sammenhænge har jeg trådt mine præstesko og forsøgt efter bedste evne at leve op til opgaven. Det har været udfordrende, men også fantastisk meningsgivende.

Derfor er det med taknemmelighed, at jeg nu takker af som præst i Folkekirken med henblik på at gå på pension. Vestervang Kirke har været et sted, hvor jeg har kunnet prøve kræfter med mange forskellige aktiviteter ud over de helt faste kerneopgaver. Når tiden og overskuddet har været der, har der været plads til alternative gudstjenester, højskoleweekender, litteraturkredse, sorggrupper, bibelmaraton, individuel sjælesorg mm., og det har været en kæmpe inspiration i det daglige arbejde.

Tak til alle jer, der har støttet op undervejs. Sidst, men ikke mindst: Tak for samarbejdet til menighedsrådets medlemmer, kirkens organister og sangere, kordegne og kirketjenere gennem alle årene og mine to præstekolleger, som jeg har fulgtes med stort set hele vejen. Og en helt særlig og varm tak til Beate, vores formand!

Må Gud velsigne jeres fremtidige virke, og må Gud velsigne Vestervang menighed.

/Søren Kristoffersen