2 minute read

Foredrag med tidligere imam

Next Article
Studiekreds

Studiekreds

Tidligere imam: »Jeg fulgte det lys, jeg så«

Torsdag den 2. september kl 19.00 har vi foredrag ved tidligere imam Mohammed Yasin Ahmedi og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen. Mohammad Yasin Ahmedi er eneste barn af en fremtrædende imam og teologisk lærer fra Qum, shiaislams højsæde i Iran. Efter en uddannelse som geolog, besluttede han sig for selv at blive imam, og blev optaget på studiet af islams historie på byens traditionsrige universitet . Men samtidig med at han studerede Islam, voksede tvivlen i ham, indtil han besluttede sig for at forlade den tro, han var opvokset med, og blive kristen. Yasin vil fortælle om baggrunden for, at han tog dette radikale valg, og om hvilke konsekvenser det har haft for ham og hans familie. Samtidig vil han dele sine tanker om forholdet mellem kristendom og Islam.

Advertisement

Niels Nymann Eriksen har siden 2005 arbejdet som sogne- og indvandrerpræst på Vesterbro. Han har i en årrække gjort følgeskab med mennesker, som har besluttet sig for at konvertere, og skrevet de anmelderroste bøger ”Gæstfrihed” og ”Tålmodighed” (Akademisk Forlag 2018 og 2020). Foredraget vil have form af en samtale mellem Yasin og Niels og der vil være rig mulighed for at tilhørerne efterfølgende kan stille spørgsmål. Vi holder en pause midtvejs til aftenkaffen og slutter af med en kort andagt i kirken ved sognepræst Troels Bak Stensgaard, så vi på den måde kan fordøje aftenens indtryk. Vi samler ind til organisationen »Open Doors«. Mange vil nok huske souschef i Open Doors, Golriz Ghozati, fra hendes foredrag sidste efterår, hvor hun fortalte os om Open Doors store arbejde verden over med at dokumentere og hjælpe det store og desværre stigende antal forfulgte kristne i vor tid i Mellemøsten, men også i f.eks. Afrika, Kina og Indien. Velkommen til en spændende aften, hvor vi i Vestervang Kirke igen sætter fokus på religionsfrihed og kristne, som forfølges for deres tros skyld.

/TBS

UDSKUDT DÅB?

Har du på grund af Corona ikke fået dit barn døbt? Du kan sagtens døbe dit barn, også selv om det er navngivet for længst . Dåb kan ske både som spæd, som tumling, som teenager eller som voksen. Kontakt kirkekontoret og lav en aftale om dåb. Bemærk vi pt . holder lørdagsdåb alle lørdage der er behov for, og ellers under højmessen om søndagen. Læs mere om dåb på www.dåben.dk

This article is from: