
1 minute read
Respekt for menneskerettigheder
from Verdo CSR 2018 DK
by Verdo
Menneskerettigheder er én af hjørnestenene i FN Global Compact’s 10 principper. Vi støtter og respekterer principperne på tværs af vores forretningsmodel.
Politik
Advertisement
I Verdo tilstræber vi at integrere og respektere de universelle menneskerettigheder. At respektere menneskerettighederne er grundlæggende ”ordentlighed”, og vores vigtigste værdi er ”Vi opfører os ordentligt”. Menneskerettigheder omsat til medarbejderansvar er i Verdo også sundhedsordning i forbindelse med sygdom og pensionsordning. Der er en åben og ligeværdig omgangstone på tværs af organisationen blandt medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere.
Indsats og resultat
I 2018 indførte Verdo dialogmøder, hvor alle medarbejdere kan stille spørgsmål til direktøren for at gøre organisationen mere transparent og åben. Adskillige medarbejdere benyttede sig af muligheden, og initiativet fik god respons.
Vores værdier blev skærpet og reduceret til tre stærke værdier.
Vi opfører os ordentligt
• Vi ser tingene fra kundens perspektiv
• Vi behandler hinanden med respekt og tillid
• Vi er altid ét skridt foran
Vores internationale leverandører til Trading skal leve op til menneskerettighederne ifølge ”Verdo Code of Conduct for Suppliers”, herunder krav til blandt andet arbejdstid, forbud mod børnearbejde, sundhedsforhold og miljø.
Konklusion
Menneskerettighederne efterleves i Verdo af både ledelse og medarbejdere. Der er en åben og ligeværdig dialog, og vi har et værdisæt, der tilstræber, at medarbejdere og ledere behandler hinanden med respekt og tillid.