Skip to main content

Redegørelse for varmepriser

Page 1

Redegørelse for varmepriser

Dato 23. april 2019

På Verdo’s repræsentantskabsmøde den 12. april 2019 blev det besluttet at udfærdige en skriftlig redegørelse omkring varmepriser i tillæg til den fremlagte præsentation under mødet.

Verdo A/S Agerskellet 7 DK-8920 Randers NV

I nærværende vil der blive gjort rede for: 1. Selskabskonstruktionen Energi Randers (det senere Verdo) 2. Forrentning af indskudskapitalen for perioden 2000-2005 (den afgjorte sag fra Forsyningstilsynet i 2018) 3. Forrentning af indskudskapitalen fra 2006-i dag 4. Udlodning fra varmeselskabet til moderselskabet og det ansvarlige lån 5. Skattepligt for Verdo Varme A/S 6. Varmepriser 7. Gældsafvikling

T +45 8911 4811 E info@verdo.com CVR DK25481968 Læs mere på verdo.com

1. Selskabskonstruktionen Energi Randers (det senere Verdo) Grundet Elforsyningsloven (lov 375/1999) besluttede Randers Byråd 11. december 2000 at udskille Randers Kommunale Værker og etablere Den Selvejende Institution Energi Randers (det senere Verdo). Energi Randers S/I stiftedes ultimo juni 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000. Energi Randers betalte i forbindelse med stiftelsen tilgodehavende på 276 millioner kroner til Randers Kommune. Energi Randers blev stiftet i 8 selskaber: • • • • • • • •

Energi Randers Holding A/S Energi Randers Net A/S Energi Randers Forsyningspligt A/S Energi Randers Produktion A/S Energi Randers Varme A/S Energi Randers Vand A/S Energi Service A/S Energi Randers Administration A/S

Bestyrelsen i år 2001 blev sammensat af det tidligere Miljø- og Teknikudvalg fra Randers Byråd. Bestyrelsen bestod af: • • • • • • •

Tove Bakke Laursen, formand Søren Clemmensen, næstformand Villy Ellermann Palle Hansen Ellen Petersen Egon Søjberg Karsten Skjødt-Jacobsen

Vi skaber grøn energi og bæredygtige løsninger | verdo.com

1/8


I 2002 blev der valgt en ny bestyrelse efter de nye vedtægter, hvor bestyrelsen blev sammensat af el-, vand- og varmeforbrugerne. De valgte var frem til 2005 og med: • Peter Huuse Sørensen, formand • Tove Bakke Laursen, næstformand • Søren Fischer • Søren Sørensen • Villy Ellermann • Keld Hüttel • Sven Erik Weiss Medarbejdervalgte repræsentanter: • Kaj Børresen • Helge Krogh Rasmussen • Tom B. Hansen • Karen Mathilde Jensen 2. Forrentning af indskudskapitalen for perioden 2000-2005 (den afgjorte sag fra Forsyningstilsynet i 2018) Flere end 50 energiselskaber i Danmark har i lighed med Verdo valgt at ansøge om forrentning af indskudskapitalen. Varmeforsyningsloven § 20 fastsætter, hvilke omkostninger (herunder forrentning af indskudskapitalen), der kan indregnes i priserne hos kunderne/forbrugerne. Det fremgår eksplicit af loven, at kollektive kraftvarmeanlæg og kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger, andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtigelser, samt finansieringsudgifter og underskud fra tidligere perioder. For så vidt angår forrentning af indskudskapitalen fremgår det ligeledes, at denne kan indregnes efter tilladelse fra Forsyningstilsynet – det daværende Energitilsynet. Energi Randers indsendte hvert af årene i 2000 til 2005 prisanmeldelser til Tilsynet med angivelse af forventet overskud. Derudover blev der fremsendt årsregnskab med angivelse af overskud. For år 2000 var beløbet angivet til godt 11 millioner kroner jf. bilag nedenfor fremsendt til det daværende Tilsyn, ligesom det blev sendt de efterfølgende år.

2/8


I 2008 meldte Tilsynet tilbage, at de var klar til at træffe en afgørelse i sagen. En afgørelse, som Tilsynet først i 2018 meddelte Verdo. Tilsynet afviste forrentningen med den begrundelse, at de ikke mente, Verdo havde ansøgt korrekt om forrentning i perioden 2000-2005. Verdo valgte at anke afgørelsen til Energiklagenævnet, idet man fandt det urimeligt; at Tilsynet regulerede mere end 15 år tilbage, at Tilsynet kunne vente så mange år med en afgørelse, som var væsentlig for driften i et forsyningsselskab, samt at afgørelsen alene byggede på, at ansøgningen ikke var udført procesmæssigt korrekt. Det skal bemærkes, at der ikke var noget skema til ansøgning, ligesom der ikke var et felt på diverse skemaer til at angive forrentning. Anken valgte Verdo som bekendt at trække tilbage den 8. april 2019, fordi det påvirkede forbrugernes tillid til os, og vi ønskede ikke, at der skulle være nogen tvivl om, at Verdo var en forbrugerstyret virksomhed. Den anvendte rentefod og beløbet, der er blevet forrentet, fremgår af nedenstående tabel 1. De 235 millioner kroner hidrører fra forrentningen i perioden 2000-2005 af 142 millioner kroner og dernæst forrentning frem til 2014 (renters rente af beløb på 93 millioner kroner – i alt 235 millioner kroner. Da der også skal være renters rente fra 2015-2017 (fremgår ikke af Tilsynets afgørelse) på 34 millioner kroner, bliver det samlede beløb 269 millioner kroner.

3/8


Tabel 1. Forrentning af indskudskapitalen 2000-2005

Tilsynet har i en afgørelse fra medio april 2019 vurderet, at pengene skal tilbagebetales over 3 år ved at reducere den fremtidige varmepris. Bestyrelsen vil på førstkommende møde drøfte, om man vil følge Tilsynets vurdering, eller om man vil benytte en anden model for tilbagebetaling. Verdo havde i 2008 et tilgodehavende hos forbrugerne på 250 millioner kroner, som efterfølgende blev indregnet i varmetaksterne. Tilgodehavende er nedbragt til ca. 77 millioner. kroner, hvorfor de modregnes i forbrugernes tilgodehavender på 235 millioner kroner jf. Tilsynets afgørelse i april 2019. Det svarer til en reducering i de fremtidige varmepriser de næste 3 år til ca. 2.200 kroner om året for et standardhus på 130 kvm med normalt forbrug om året og ca. 1.350 kroner for en lejlighed med normalforbrug om året. 3. Forrentning af indskudskapitalen for perioden 2006- i dag Indskudskapitalens størrelse (381 millioner kroner) var opgjort efter tilsynets regler om ”administrationsgrundlag for opgørelse af fjernvarmeaktiver pr. 1. marts 1981”, og denne blev anmeldt til Tilsynet i 2008. Indskudskapitalens størrelse er endnu ikke godkendt. Hvert år fra 2006-2018 blev der eksplicit fremsendt ansøgning om forrentning af indskudskapitalen i varmeselskabet. I produktionsselskabet (Verdo Produktion A/S) er der ligeledes ikke godkendt en indskudskapital endnu. Der blev i stedet brugt en produktionsmodel som Verdo havde drøftelser med Tilsynet om i 2009. Modellen blev brugt dels til fordelingen af driftsomkostningerne mellem elog varmedelen, og dels til beregningen af forrentning af indskudskapital. Det var statsautoriseret revisor Lars Poulsen fra revisionsfirmaet Beierholm, der udarbejdede modellen. Der blev indsendt prisanmeldelser fra og med 2010 og specifikt ansøgt og anmeldt om forrentning af indskudskapitalen fra 2012.

4/8


Andre produktionsselskaber havde lignende drøftelser med Tilsynet heriblandt Ørsted og tidligere Vattenfall-værker. Den anmeldte forrentning fra Verdo Produktion A/S - konstaterede vi efterfølgende, da vi overtog Grenå Kraftvarmeværk fra Dong (nu Ørsted) var lavere end den af Dong anvendte. Grenå Kraftvarmeværk havde i Dongs ejertid en forrentning på op til 7,1%, hvor Verdo’s forrentning lå på ca. 5,5%. Verdo afventer stadig svar på vores anmeldelser for Varmeselskabet og Produktionsselskabet for perioden 2006 til i dag, men er blevet stillet i forventning af Tilsynet, at en afgørelse falder inden 1. august 2019. Vi har per 1. maj 2019 afstået for fremtidig opkrævning af forrentning af indskudskapital. 4. Udlodning fra varmeselskabet til moderselskabet og det ansvarlige lån På bestyrelsesmøde i december 2012 traf den daværende bestyrelse beslutning om at godkende en indstilling om at udlodde kapital fra varmeselskabet og produktionsselskabet til moderselskabet på beløb 412 millioner kroner fra Verdo Varme A/S og 98 millioner kroner fra Verdo Produktion A/S. Der blev samtidig stillet et ansvarligt lån på tilsvarende beløb fra moderselskabet til varmeselskabet og produktionsselskabet. Samme handling blev foretaget i 2017 på et beløb på 137 millioner kroner fra Verdo Varme A/S. Årsagen til udlodningen var, at Regeringen barslede med, at de ville indefryse den af forbrugerne opsparede kapital i Verdo Varme A/S og Verdo Produktion A/S. Bestyrelsen og ledelsen fandt det rigtigst, at forbrugerne selv bestemte over deres kapital og besluttede derfor at udlodde til moderselskabet, så den bestemmende ret stadig tilkom forbrugerne. Tilsynet og Verdo var i 2014 i dialog om udlodningen, og tilsynet foreslog følgende bestemmelse i låneaftalen: ”at det skyldige beløb tidligst kan kræves erlagt i overensstemmelse med gældsbrevet, på det tidspunkt hvor der foreligger en endelig og inappellabel afgørelse om godkendelse af reguleringsmæssig indskudskapital samt forrentning heraf”. Verdo fremsendte efterfølgende redegørelse for Verdo-koncernen (inkl. organisationsdiagram, vedtægter og værdier fra strategien, gældsbreve og tillæg med Tilsynets forslag til tekst jf. ovenfor). Tilsynet svarede efterfølgende, at de beklagede den lange svartid fra deres side og skrev i en mail dateret 4. juli 2014 kl. 15.00 ”at vi har set materialet […] vi vil ud fra det foreliggende ikke forfølge spørgsmålet om udlodning af ikke-godkendt indregnet forrentning af indskudskapital yderligere […] Derimod vil vi efter sommerferien overveje, om vi skal se 5/8


nærmere på renteudgiften, dels om hvorvidt den kan antages at være nødvendig jf. kravet i §20, stk. 1, dels om der er tale om omgåelse af kravet om, at forrentning af indskudskapital kræver forudgående godkendelse fra Energitilsynet […] Vi har ikke på nuværende tidspunkt gjort op, om der overhovedet er en sag i det, men finder det rigtigst at fortælle Jer, vi måske vender tilbage.” Tilsynet har som bekendt gennem Jyllands-Posten pr. medio april 2019 meddelt Verdo, at Tilsynet nu vil kigge på sagen her 5 år efter. Som det kan ses i Tabel 2, beløber forrentningen af udlodningen til 129 millioner kroner i perioden 2013-2017. Antages det, at Verdo’s forrentning af indskudskapitalen godkendes med ansøgte rentefod, beløber den ekstra betaling for lånet til ca. 3 millioner kroner set over perioden. Verdo har tilkendegivet, at hvis der var forskel på rentefoden på indskudskapitalen og på det ansvarlige lån, skulle dette ikke komme forbrugerne til last, og disse ville blive modregnet i forbrugernes fremtidige priser. Tabel 2. Udlodninger og samtidige lån

5. Skattepligt for Verdo Varme A/S Verdo er nu blevet klar over, at Verdo Varme A/S måske har været skattepligtig siden år 2000 og har bedt Skat om at vurdere dette. Det fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, at følgende betingelser skal være gældende for, at et varmeselskab er skattefritaget. 1. Selskabet skal selv kunne producere varme - Betingelsen har aldrig været opfyldt siden Energi Randers Varme blev stiftet i år 2000 2. Adgang til leverancer fra selskabet til alle inden for det område, hvor selskabet arbejder - Betingelse er opfyldt 3. Vedtægterne skal slå fast, at indtægter, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, alene kan anvendes til selskabets formål - Betingelsen har aldrig været opfyldt

6/8


Verdo’s bestyrelse fik den 20. marts 2013 orientering om, at Verdo’s revisor vurderede, at Verdo Varme A/S var skattepligtig fra 2012. Verdo’s skattepligt har dermed ikke noget at gøre med udlodningen i 2012 fra Verdo Varme A/S til Verdo A/S, da Verdo måske har været skattepligtig siden 2000. Værdien af skattepligten fra 2012-2017 er udregnet i tabel 3, hvoraf det fremgår, at der rent faktisk forventes et lille nettoprovenu til forbrugerne, hvis den igangværende skattesag vindes i lighed med tilsvarende sager for vandselskaber. Det skal nævnes, at tallene stadig skal valideres yderligere, men det er et retningsgivende beløb. Tabel 3 Skattepligt 2012-2017

6. Varmepriser Varmepriserne forsøger Verdo at holde så konstante som muligt, så investeringer, drift og vedligehold ikke slår for hårdt igennem på forbrugernes priser. Priserne steg markant i 2008/2009, idet brændselsprisen og udbygningen fra kul til flis var nødt til at slå delvis igennem, men dog slet ikke dækkede de faktiske omkostninger. Verdo har siden 2009 formået at holde priserne stabile og de seneste 5 år har Verdo nedsat priserne 3 gange. Ledelsen og bestyrelsen har meldt ud, at de fortsat ønsker at sætte prisen på fjernvarme ned. 7. Gældsafvikling Verdo blev modsat mange andre energiselskaber ikke født med en stor indskudt kapital. Vores rentebærende gæld var i 2010 på sit højeste på godt 1,3 milliarder kroner. Siden 2010 er det lykkedes at nedbringe gælden til i 2017 at udgøre godt 700 millioner kroner jf. figur 2. Selskabet og dermed også forbrugerne er altså sluppet af med en betydelig byrde

7/8


og står i dag stærkere end nogensinde med et forventet flot resultat for 2018. Figur 2. Gældsudvikling – og nøgletal 2008 – 2017

Verdo’s finansielle gearing viser ligeledes en positiv tendens. Disse resultater gør, at Verdo som koncern står i en god situation til at eksekvere på sin strategi. En strategi som peger fremad for selskabet med det resultat, at der skabes flere arbejdspladser, bedre priser på elvand- og varme og er en fortsat stor bidragsyder til det lokalsamfund, vi betjener - uanset om det er sport, kultur, Randers Ugen eller andet. Verdo har hovedsæde i Randers, og det skal vi blive ved med som en stærk medspiller i lokalsamfundet.

8/8


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Redegørelse for varmepriser by Verdo - Issuu