VEJBELYSNING
GIS giver gevinst i arbejdet med gadebelysning Et geografisk informationssystem (GIS) kan være en gevinst for både bygherre, entreprenør og montør af gadebelysning. Men kun hvis de forstår at bruge dataene rigtig. I Verdo har vi udviklet et GIS-værktøj, der gør drift og vedligehold af gadebelysning smartere. Her får du et par gode råd om at bruge GIS i arbejdet med gadebelysning.
Af Pia Westergaard, Projektleder, Verdo piawe@verdo.com
For vores gadelys-montører er der næsten gået sport i at bruge GIS i det daglige arbejde. Når de har foretaget en gruppeudskiftning, tager de en tablet eller computer frem, åbner GIS-kortet og vælger ”Ja” i rullemenuen under punktet ”GruppeSkiftJaNej”. Job done. Det er i grove træk beskrivelsen af en af funktionerne i det GIS-værktøj, vi har udviklet til Aarhus Kommune. Med 59.000 lyskilder og cirka 3.500 udskiftninger om året er det selvsagt kærkomment med løsninger, der kan spare både tid og ressourcer. Det har vi udviklet GIS til at kunne. På samme måde har vi udviklet systemet til brug ved eftersyn. Både vores kontorfolk og gadelys-montører har mange gode idéer til andre specifikke arbejdsopgaver, der kan udvikles GIS-løsninger til at håndtere.
En synlig hjælp til alle Et GIS-værktøj er en investering, og den kan være af betydelig størrelse. Derfor må du være helt klar i mælet på, hvilket formål værktøjet tjener – hvilke problemer skal det hjælpe med at løse? Hos os i Verdo opstod vores behov for en smartere løsning, da vi adskillige gange studsede over de mange papirer med lister og kort, som vi printede
44 TRAFIK & VEJE • 2019 OKTOBER
ud til vores gadelysmontører. Manuel håndtering af papirerne – både før og efter de havde været i montørernes hænder – optog rigtig mange ressourcer. Da tanken om at bruge GIS i vores afdeling for gadebelysning opstod første gang, var det med en erkendt skepsis for, hvordan en ny, digital løsning ville blive taget imod af montørerne i ”marken”. Den visuelle fremstilling af de data, vi har i vores GIS, har stor betydning for montørerne, erfarede vi. På det digitale grundkort − GIS-kortet − kan montørerne konkret se, hvor langt de er kommet i dagens arbejde, og det er en kæmpe motivation, fortæller de. Derfor går der ofte konkurrence i arbejdet. Det er ganske enkelt let at se, hvor langt man er kommet, og hvor langt der er igen, før eksempelvis alle lyskilder i en bydel er udskiftet. Det er ligeledes let for montørerne at se, hvilke materialer eller lyskilder de skal pakke på bilen om morgenen. Og på kontoret kan vi nemt følge fremgang på de arbejder, der skal udføres i ”marken” som for eksempel gruppeudskiftning og eftersyn. I princippet kan man gøre data tilgængelig online for bygherre, så han kan følge fremgangen og ikke blot modtage en rapport, når arbejdet er udført. Fordi montørerne skriver direkte i systemet under eksempelvis et eftersyn, er det let og hurtigt at trække en rapport, der viser de eventuelle fejl, der er fundet under eftersynene. De data kan så enten benyttes til afregning eller blot som dokumentation for udført arbejde.
Gode råd om udvikling af GISværktøj Det er ikke ligegyldigt, hvordan du griber udviklingen af et nyt GIS-værktøj an. Du skal gøre dig et par ting klart: Hvad vil jeg med det data, jeg kan lagre i GIS – hvordan kan jeg omsætte det til noget brugbart for både folk på kontoret og montørerne i ”marken”? Og hvor meget data skal jeg lagre for at kunne udvinde noget brugbart af det?
Hvad vil jeg med data? At bruge GIS handler ikke blot om at lagre data, men også om at bruge det på en smart måde. Vi skal væk fra at lagre data om ga-
Figur 1. Keld Nielsen, elektriker hos Verdo, er glad for at arbejde med det specialudviklede GIS-værktøj. Foto: Verdo.
Figur 2. Fysiske lister og kort er skiftet ud med en computer, hvor Keld Nielsen nemt kan opdatere GIS-kortet, efterhånden som han udskifter lyspunkter i et specifikt geografisk område. Foto: Verdo.
denavn, installationsnummer, tændetider og så videre blot for at kunne slå det op i systemet. Vi skal være konsekvente, når vi opretter nye LED-armaturer, sådan at man med få klik senere kan bestille et armatur magen til. Vi skal i det hele taget bort fra at se GIS-data som et stationært dataarkiv, men bevæge os hen imod at se GIS som et aktivt værktøj. Et værktøj, vi kan forme, som vi vil. Vi skal derhen, hvor vi kan lave en søgning i GIS på el-skabe i et givent område for at se, hvilke lyskilder det enkelte skab tænder. Efterfølgende skal vi kunne markere eller notere, hvis vi har udskiftet en komponent i skabet eller en tilhørende lyskilde. Det hjælper vores kolleger, og det hjælper kunden – for eksempel Aarhus Kommune – som vi via GIS kan trække en fuldt opdateret rapport fra som dokumentation for, hvordan status er for drift og vedligehold af gadebelysning netop nu. Lad mig fortælle om et eksempel fra den virkelige verden her i Verdo. Vi har nemlig udviklet en smart funktion i vores GIS. Med funktionen kan du søge på et tændskabs-nummer og få alle de lyskilder, der er tilknyttet tændskabet, markeret. Det var oprindelig tænkt som en løsning, da vi skulle have tilknyttet tilhørsforhold på alle armaturer, og selvfølgelig en mulighed for at montørerne kunne se omfanget af et tændskab. Da vi er i gang med et eftersyn, siger en af vores montører: ”Det er også smart med den funktion, når man skal måle Ikmin. Så kan man nemt se, hvor den fjerneste mast er placeret i stedet for at skulle
lede og gætte sig frem til det.” Jeg tror på, at i den digitale tidsalder skal de løsninger, vi implementerer i arbejdet, give værdi for alle medarbejdergrupper. Hvis størstedelen af kollegerne kan se fidusen med et nyt system, så kan det ubevidst få kritikerne til bløde lidt op.
Hvor meget data skal jeg lagre? Vi kan i princippet registrere alt, men det er sundt at spørge sig selv: Hvad er der reelt behov for at registrere? Data skal også vedligeholdes, og den proces er mindst lige så vigtig som det at få lagt data ind i systemet fra begyndelsen. Bliver det alt for svært at vedligeholde data, eller har man alt for mange attributter, der skal opdateres, bliver det med stor sandsynlighed ikke gjort. Og så går der ikke længe, inden dataene er ubrugelige. Hvis du er bygherre og vil investere i
GIS, så tag en grundig snak med din entreprenør om, hvad systemet skal kunne, for at det er til størst mulig nytte for entreprenørens medarbejdere. Er det derimod entreprenøren, der har ansvaret for data, så kræver det en god dialog med bygherre om, hvilke ønsker de har til dataudtræk. Hvilken dokumentationsform og -type de vægter højest, og hvad hastighed og detaljeringsgrad betyder i den sammenhæng. Få sådanne ting afklaret, inden du sætter penge i udvikling af et GIS-værktøj. Du tænker måske: ”Jeg skal da bare have alle data om vejbelysningsanlægget i GIS, nu jeg er i gang med at indsamle og lagre data”. Det kommer der desværre ikke så meget brugbart ud af. Tværtimod. Min opfordring er, at du bør gennemgå alle datatyper grundigt og sortere fra, så du kun har de data, der giver mening for den daglige anvendelse af dit GIS-værktøj. Det er efter min mening − og erfaring − bedre med færre data, der så til gengæld bliver vedligeholdt og dermed er brugbare i en driftssituation. GIS-værktøjet kan sagtens sættes sådan op, at du kan afskærme de ikke-relevante data for montørerne, mens kontormedarbejderne kan se alle data.
Ensartet data for alle I Verdo ønsker vi at gå i front for en forenklet og ensartet datamodel for gadebelysning. Hvis kommuner og entreprenører i branchen kan blive enige om en ensartet struktur for data, vil det være nemmere for alle parter, når kommunerne skifter samarbejdspartner for vedligehold og håndtering af data. Ensartede informationer vil alt andet lige højne datakvaliteten, og samtidig ville man kunne opbygge et stærkt, pålideligt fælles system til håndtering af data. Don’t work harder, work smarter.
█
Figur 3. Screendump af GIS-kort, hvor montørerne nemt kan registrere, når de har foretaget en gruppeudskiftning. Værktøjet kan udvikles til at favne flere registrerings-opgaver i forbindelse med gadebelysning, blot det rigtige data er lagt ind i systemet. Screendump: Verdo.
TRAFIK & VEJE • 2019 OKTOBER
45