Skip to main content

Hold øje med dit varmeforbrug

Page 1

HOLD ØJE

med dit varmeforbrug Tjek afkølingen og se, om du afkøler dit fjernvarmevand korrekt. Sæt mærkaten på og få vist, om du har dårlig afkøling.


Sur smiley = dårlig afkøling Når du udnytter din fjernvarme godt derhjemme, får du en god afkøling - og typisk også en mindre varmeregning. Derfor har Dansk Fjernvarme udviklet en lille mærkat, der gør det nemt at holde øje med, om du holder godt nok på varmen. Hvis vandet er for varmt, når det løber ud af din radiator, viser mærkaten en sur smiley.

Når temperaturen er under 30,5° C, forbliver mærkaten mørk. Dette betyder, at temperaturen er ok.

Er vandet for varmt, når det løber ud af radiatoren, bliver mærkaten rød og viser en sur smiley.


Sur smiley Hvis mærkaten viser en sur smiley, betyder det, at du ikke afkøler dit returvand godt nok. Men der er flere ting, du kan gøre. Her har vi beskrevet, hvordan du opnår den helt optimale afkøling.

Mærkat placering Mærkaten skal sidde på radiatorens returrør - der, hvor vandet løber ud af radiatoren. Se placeringen på billedet. Du kan også sætte mærkaten på radiatorens nederste kant. Det er vigtigt, at du sætter en mærkat på alle dine radiatorer.


Mærkaten holder øje med din afkøling Mærkaten skal du placere på radiatorens returrør, der sidder i bunden af radiatoren. Du kan se den nøjagtige placering på billedet til venstre. Hvis røret fra radiatoren er varmt, får du ikke fuld gavn af varmen, før du sender vandet retur til fjernvarme­værket. Det kaldes dårlig afkøling.

Hvis du har radiatorer

1. Indstil alle radiatorerne i samme rum, indtil du er tilfreds med temperaturen. For de fleste opholdsrum vil en temperatur på ca. 21° C være passende.

2. Mærk på returrørene på alle radiatorerne i samme rum. Rørene skal være kolde eller en smule lunkne. Hvis returrøret er varmt, skal der skrues ned for den pågældende radiator. For at holde temperaturen kan det være nødvendigt, at du skruer en smule op for en af de andre radiatorer i rummet.

3. Vent en times tid, inden du tjekker rørene igen. Nu skulle

alle radiatorernes returrør gerne have samme temperatur, og din afkøling er optimal. Hvis det ikke er tilfældet, gentager du punkt 1-3, indtil alle rør er kolde eller lunkne. Når den korrekte indstilling er fundet, kan indstillingsværdien markeres med en tusch på de enkelte termostater. På den måde kan indstilingen findes igen f.eks efter udluftning. Er din afkøling stadig dårlig, er du velkommen til at kontakte os på tel. 8911 4811.


Kontakt Hvis du har spørgsmül, er du mere end velkommen til at kontakte os pü

8911 4811


Sådan holder du på varmen Her er nogle gode råd til, hvordan du kan udnytte din fjernvarme bedre.

1. Aflæs dit forbrug mindst en gang om måneden. Så opdager du hurtigt, hvis forbruget afviger.

2. Hold altid dørene til koldere rum lukket.

Er de åbne, vil varmen fra de andre rum trække ind i de kolde rum.

3. Hvis du har gulvvarme, skal gulvets overflade være 24-27° C, alt afhængigt af gulvbelægningen.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til et halvt døgn, fra du regulerer temperaturen, til den har ændret sig i rummet.

4. I sommermånederne kan du sagtens lukke helt for gulvvarmen og slukke for cirkulationspumpen på varmeanlægget.

5. Luft ud med gennemtræk i 5-10 min hver dag, men husk at lukke for radiatorerne imens.

6. Sørg for at huset er godt isoleret.


Verdo Varme Verdo Varme forsyner Randers med fjernvarme og sørger for, at ca. 50.000 borgere kan holde varmen året rundt. Vores vision er at levere fjernvarme til en konkurrencedygtig pris kombineret med høj forsyningssikkerhed og kvalitet. Fjernvarme er energieffektiv og miljøvenlig opvarmning, så når vores kunder skruer op for varmen, kan de gøre det med grøn samvittighed. Fjernvarmen fra Verdo er nemlig CO2neutral, uden at det går ud over hverken forsyningssikkerheden eller økonomien for den enkelte kunde. www.verdo.dk/varme


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Hold øje med dit varmeforbrug by Verdo - Issuu